SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 508: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 21/6-18 om regeringens udspil "Et Danmark uden parallelsamfund: Ingen ghettoer i 2030", jf. SOU alm. del - samrådsspm. S, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Anledning

Samråd SOU alm del spm S

”Ministeren

bedes redegøre for, hvorfor hun mener, at

de tre forslag i regeringens

udspil ”Et

Danmark uden

parallelsamfund: Ingen ghettoer i 2030” fra

marts 2018,

nemlig tidlig opsporing af udsatte børn, skærpet straf

for brud på den særligt udvidede underretningspligt

samt styrket forældreansvar gennem mulighed for

bortfald af børnecheck og enklere forældrepålæg, er

nødvendige. Ministeren bedes desuden redegøre for,

om hun mener, at regeringen, hvis disse tre forslag

realiseres, kan siges at gennemføre tiltag, som

dokumenterbart vil virke.”

Dato / tid

Talens varighed

Sted

D. 21. juni kl. 12-13.

10 min.

Folketinget

Det talte ord gælder

SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 508: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 21/6-18 om regeringens udspil "Et Danmark uden parallelsamfund: Ingen ghettoer i 2030", jf. SOU alm. del - samrådsspm. S, til børne- og socialministeren

–

Indledning]

Tak for indkaldelsen til samrådet i dag om samrådsspørgsmål S,

hvor jeg bliver bedt om at redegøre for nødvendigheden af fire

delinitiativer i regeringens udspil om ”Ét Danmark

uden

parallelsamfund

– ingen ghettoer i 2030”.

Derudover bliver der spurgt til, hvorvidt det er tiltag, som

dokumenterbart vil virke.

–

Kan ikke bare se til

–

der er et problem]

Jeg er glad for denne lejlighed til at gå lidt mere i dybden med den

politiske aftale mod parallelsamfund.

For ligegyldigt hvordan vi vender og drejer tingene, så er der

problemer i de udsatte boligområder. Det kan vi ikke blive ved

med at vende det blinde øje til.

Det er kendt viden, at børn fra de udsatte boligområder klarer sig

dårligere i dansk og matematik i skolen, og at færre begynder på

en ungdomsuddannelse. De børn og unge får det svært i det

danske samfund.

Og det er den udvikling, vi skal vende.

–

De konkrete forslag]

Det leder mig hen til, hvordan vi så løser udfordringerne i de

udsatte boligområder.

Én ting er sikkert: Vi må konstatere, at indsatsen op til i dag langt

fra har været tilstrækkelig. Vi må gå nye veje, som sætter hårdere

og mere konsekvent ind over for parallelsamfundene.

Derfor giver vi med

initiativet ”Tidlig opsporing af udsatte børn”

kommunerne mulighed for at anvende data til tidligt at opspore

børn i risiko for at blive udsatte ved at samkøre data fra forskellige

forvaltninger.

Det gør vi, fordi vi ved, at de første år i børns liv er de allermest

centrale, og derfor er det vigtigt med en tidlig indsats. Jo tidligere

børn med behov for støtte opdages, desto tidligere er det muligt at

sætte ind med den relevante støtte og dermed forebygge

mistrivsel og manglende tilknytning til det omgivende samfund.

Derfor ønsker regeringen at give kommunerne bedre mulighed for

at opspore udsatte børn og unge tidligt. For forskning på området

peger på, at det kan betale sig at investere i intensive, tidlige

indsatser. Fordi en tidlig indsats for børn og unge kan forebygge,

at sociale problemer vokser sig større.

Der har været mange skriverier om det her initiativ, og jeg vil

derfor gerne understrege, at intentionen ikke er at masseovervåge

samtlige danske børnefamilier. Den konkrete model for initiativet

skal drøftes politisk, men det er klart, at den skal tage højde for

familiernes retssikkerhed og de regler, der gælder for beskyttelse

af persondata.

Derudover sætter vi foden ned over for ledere, der ikke

underretter, når de skal, i initiativet om

”Skærpet

straf for brud på

den udvidede underretningspligt”.

Fagpersoner er generelt gode til at underrette om udsatte børn,

men der er desværre stadig miljøer

–

fx på muslimske friskoler

–

hvor der ikke underrettes nok. Lederen af fx dagtilbud og skoler

har et særligt ansvar for at understøtte en kultur, hvor man

underretter om børn, der mistrives. Det er set i det lys, at det skal

kunne koste fængsel i op til et år i meget grelle tilfælde, hvis en

leder ikke overholder sin underretningspligt.

Herudover sætter vi fokus på at styrke forældres ansvar for deres

børns skolegang

i initiativet om ”Styrket forældreansvar gennem

mulighed for bortfald af børnechecken”.

Initiativet indebærer, at

skoleledere skal underrette om elever med over 15 pct. ulovligt

skolefravær inden for ét kvartal. Herefter bortfalder børne- og

ungeydelsen tilsvarende for ét kvartal.

Det gør vi, fordi ulovligt skolefravær er bekymrende adfærd og kan

være udtryk for, at barnet eller den unge har behov for særlig

støtte. Det er noget, som er forhandlet hos

undervisningsministeren, og derfor vil jeg ikke gå i dybden med

det her. Men det er vigtigt for mig at understrege, at det har været

vigtigt for regeringen, at forældre til børn, som har fravær som

følge af fx et handicap, autisme og lignende, ikke rammes af

forslaget.

Endelig skal forældrepålægget forenkles ved at kravet om en

forudgående børnefaglig undersøgelse fjernes, så pålægget kan

anvendes hurtigere og mere effektivt af kommunerne til at styrke

ansvaret hos forældre som kan, men ikke vil løfte deres

forældreansvar. Forenklingen af forældrepålægget skal gøre det

nemmere for kommunerne at sikre, at forældre, der ikke lever op

til deres forældreansvar, hurtigere vil opleve en konsekvens heraf.

For det er vigtigt for børnenes inklusion og muligheder i

samfundet, at forældre løfter deres ansvar som forældre og fx

tager ansvar for, at deres børn kommer i skole. Og hvis de ikke vil

løfte dette ansvar, så skal de mærke en økonomisk konsekvens.

–

Initiativer som en del af en større samlet indsats]

Jeg synes, det er vigtigt at understrege, at de fire forslag, der er

spurgt ind til i dag, ikke skal ses isoleret. De er delinitiativer i en

større, ambitiøs plan.

Her kan jeg nævne, at der på mit eget område også indgår forslag

på dagtilbudsområdet. Her bliver børnene fra en tidlig alder en del

af børnefællesskaber i dansksproglige miljøer, hvor de i højere

grad kommer i kontakt med danske traditioner, normer og værdier.

Og her kan børnene få det løft, de har brug for, men måske ikke

får derhjemme.

Derfor skal alle børn i udsatte områder, allerede når de bliver ét

år, i et læringstilbud i dagtilbud 25 timer om ugen, hvor de bl.a.

skal gennemføre målrettede forløb, der skal styrke deres sproglige

udvikling og generelle læringsparathed. Læringstilbuddene er lagt

i dagtilbuddene, så børnene automatisk bliver en del af

børnemiljøet i de almindelige dagtilbud.

Og så skal der tilrettelægges forløb for forældrene, hvor de lærer,

hvad det vil sige at være i dagtilbud i Danmark, og hvordan de kan

hjælpe deres børns udvikling på rette vej.

Dertil kommer, at der fremover skal være et loft over andelen af

nye børn fra udsatte boligområder i hver daginstitution. Der må

således maksimalt nyoptages 30 pct. børn fra udsatte

boligområder i daginstitutionerne i kommunerne. Samtidig vil det

gælde, at hvis kommunerne ønsker at tilbyde en plads i et udsat

boligområde, så skal de samtidig tilbyde en plads i et dagtilbud

uden for et udsat boligområde.

–

Vi kan ikke dokumentere om det virker, før vi har prøvet]

Spørgeren ønsker

at vide, om forslagene ”dokumenterbart vil

virke”.

Til det kan jeg sige, at vi ved, at jo tidligere børn med behov for

støtte opspores, desto tidligere er det muligt at sætte ind og

forebygge mistrivsel.

Desuden ved vi, at det hæmmer børn og unges muligheder, når

de vokser op uden at lære ordentlig dansk. Og vi ved, at mange

børn i isolerede boligområder ikke deltager i fritids- og

foreningslivet. Det gør det overordentligt svært at lære de normer

og værdier, som det danske samfund bygger på

–

og som er helt

grundlæggende viden, hvis man skal være en del af det store

fællesskab.

Hertil kommer, at vi fra forskningen ved, at børn, der har gået i

vuggestuer og børnehaver af høj kvalitet, klarer sig bedre end

børn, der ikke har. Den høje kvalitet øger blandt andet børns

muligheder for at få en uddannelse og dermed et arbejde, så de

kan forsørge sig selv og deres familier.

Og jeg får da lyst til at spørge Enhedslisten selv, om der er 100

pct. belæg for, at alle Enhedslistens forslag på det her område

”dokumenterbart vil virke”?

Jeg mener, at vi skal have en mere vidensbaseret socialpolitik.

Men det er ikke det samme, som at vi kun skal basere

socialpolitikken på algoritmer og indsatser, som ligger øverst på

evidensstigen. Vi er politikere, og skal derfor lave politik ud fra

vores overbevisning. Vi skal turde sætte kursen for, i hvilken

retning vi gerne vil rykke vores samfund. For mig er det bl.a., at

alle skal være en del af fællesskabet, samtidig med at det også er

en pligt for alle borgere

–

også dem som bor i ghettoområder

–

bidrage ind til fællesskabet.

Pointen er, at vi må konstatere, at nogle børn fra de her

parallelsamfund ikke bliver opdaget og hjulpet i dag. Derfor mener

jeg, at vi skylder børnene at gå markant nye veje.

–

Afslutning]

Jeg vil gerne afslutningsvist understrege, at vi lader børnene i

stikken, hvis vi ikke gør noget nu.

Så kan det godt være, at nogle af forslagene til at gøre op med

parallelsamfund måske er noget andet, end hvad vi er vant til at

se på socialområdet. Men det er nødvendigt med en ny tilgang til

at løse de massive problemer med parallelsamfund, som vi har i

Danmark.

Det er en stor opgave, vi har foran os, men jeg er sikker på, at de

tiltag, som indgår i regeringens udspil, og de aftaler, der er indgået

ind over midten i dansk politik, er med til at sætte den rigtige

retning. Vi skal give børn fra de udsatte boligområder det løft, som

de har brug for, så de kan komme godt videre i livet.