Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1868487_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2018 - 919
Doknr.
521272
Dato
15-03-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 15. februar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 243 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 243:
”Vil ministeren oplyse, hvem der har truffet beslutningen om, at der skulle laves en
opgørelse over omfanget af parallelsamfund i Danmark?”
Svar:
Regeringen nedsatte i efteråret 2017 et ministerudvalg om parallelsamfund. Sidelø-
bende med udvalgets arbejde igangsatte Økonomi- og Indenrigsministeriet en analyse
af omfanget af parallelsamfund blandt personer med ikke-vestlig baggrund. Der er
ikke et kommissorium for analysen. Analysen er udarbejdet af Økonomi- og Inden-
rigsministeriet, som har indhentet faglige bemærkninger til analysen fra Børne- og
Socialministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet, Transport-, Bygnings- og Bolig-
ministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet samt Undervisningsministeriet.
Som analysen fremhæver, så eksisterer der ikke en entydig definition af, hvornår man
tilhører et parallelsamfund. Det er grundlæggende et spørgsmål om værdier og identi-
tet. Hertil kommer, at flere af kendetegnene ved parallelsamfund ikke er dækket af
registerdata. Det gælder blandt andet, om man udøver social kontrol af sin nærmeste,
om man bevidst har valgt at isolere sig fra det omgivende samfund, om man er radika-
liseret eller støtter ekstremistiske miljøer, om har man en anden retsopfattelse osv.
Derfor må man opstille indikatorer med udgangspunkt i de registerdata, der findes.
Det forudsætter, at der træffes en række metodiske valg. Disse valg er truffet af Øko-
nomi- og Indenrigsministeriet i løbet af arbejdet med analysen.
Der er udvalgt 8 indikatorer for personer med ikke-vestlig oprindelse, der lever relativt
isoleret fra det omgivende samfund. Det er ministeriets vurdering, at indikatorerne er
relevante, når man skal indkredse parallelsamfund. Det er ligeledes ministeriets vur-
dering, at jo flere forskellige indikatorer en familie er berørt af, jo større er risikoen for,
at familien har en beskeden tilknytning til det danske samfund og dermed kan siges at
leve i et parallelsamfund.
Det er selvfølgelig vigtigt, at man betoner usikkerheden ved de metodiske valg og
udfører følsomhedsberegninger, hvilket analysen netop gør. Som supplement til det
centrale skøn – 28.000 familier og 74.000 personer – er der foretaget en bred vifte af
følsomhedsberegninger. Følsomhedsberegningerne viser, at det centrale skøn er
relativt robust, når det kommer til afgrænsningen af indikatorerne enkeltvis. Usikker-
heden er større, når det gælder antallet af indikatorer, der benyttes til at indkredse
familier, der kan siges at leve i parallelsamfund.
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 243: MFU spm. om ministeren vil oplyse, hvem der har truffet beslutningen om, at der skulle laves en opgørelse over omfanget af parallelsamfund i Danmark, til økonomi- og indenrigsministeren
1868487_0002.png
Styrken af indikatorerne og tilgangen skal efter ministeriets opfattelse ikke vurderes på
baggrund af enkelte eksempler. Der er i sagens natur et skønsmæssigt element i fast-
sættelsen af de enkelte indikatorer, hvilket også fremgår af analysen. Når man benyt-
ter sig af indikatorer, vil det ikke være sådan, at den enkelte, som bliver udpeget, nød-
vendigvis lever i parallelsamfund. Ligesom der kan være mennesker, som ikke udpe-
ges, der kan leve i parallelsamfund.
Blandt de 28.000 ikke-vestlige familier, som analysen indkredser, er der sandsynligvis
familier eller dele af familier, som af forskellige årsager ikke lever i parallelsamfund.
Omvendt vil der blandt de resterende 151.000 ikke-vestlige familier, som indikatorerne
ikke
indkredser, også være familier eller dele af familier, som af forskellige årsager
lever i parallelsamfund. Usikkerheden går med andre ord begge veje. Og derfor gør
analysen – som nævnt – brug af en bred vifte af følsomhedsberegninger.
Økonomi- og Indenrigsministeriet er bekendt med den kritik, der har været af analy-
sen. Det er ministeriets vurdering, at analysen – uanset kritikken – bidrager med nyttig
viden. Eksempelvis viser analysen noget om, hvor udbredt parallelsamfund er – mod-
sat hvad kritikken antyder. Der er usikkerhed forbundet med skønnet, men det ændrer
ikke på, at analyserne kan bidrage med viden om udbredelsen. Analysen kan også
kaste lys over, hvad der karakteriserer familier og personer, hvor der er tegn på, at de
kan siges at leve i et parallelsamfund. For eksempel kan man se, at der for relativt
mange af beboerne i ghettoområderne er tegn på, at de lever i et parallelsamfund.
Analysen giver således et bedre grundlag for at diskutere mulige løsninger og følge
udviklingen.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
2