Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1932929_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
31. august 2018
Forebyggelseskontoret
Katrine Born Thodsen
2018-0030-1404
819705
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 976 (Alm. del), som Fol-
ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. juli 2018.
Søren Pape Poulsen
/
Johan Kristian Legarth
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 977: Spm. om antallet af sager i perioden fra 2015-2018, hvor hverken Rigspolitiet eller anden central myndighed har modtaget indrapporteringer om målinger, der viste hastighedsovertrælser, som efterfølgende er blevet kasseret, henlagt eller påtaleopgivet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 976 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, i hvilket omfang og antal der er indgået
indrapporteringer til Rigspolitiet i perioden fra 2015-2018 om
målinger, der viste hastighedsovertrædelser, som efterfølgende
er blevet kasseret, henlagt eller påtaleopgivet, og såfremt der fo-
religger sådanne konkrete indrapporteringer, bedes disse oplyst,
samt hvilke undersøgelser og tiltag Rigspolitiet konkret har
iværksat på baggrund af indberetningerne, jf. svar på REU alm.
del - spørgsmål 608?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at i perioden 1. februar 2015 til og med
13. juli 2018, hvor politiet har anvendt måleudstyret PoliScan
Speed M1 HP fra producenten Vitronic, er en måling kasseret,
henlagt eller påtaleopgivet i 559.233 tilfælde, hvor der er målt
en hastighedsovertrædelse.
Det er de administrative centre, Administrativ Center Øst
(ACØ) og Administrativ Center Vest (ACV), der foretager vur-
dering af alle hastighedsovertrædelser og i den forbindelse be-
slutter, om en måling kan fortsætte som en straffesag. Der kan
være forskellige årsager til, at de administrative centre vurderer,
at en måling skal henlægges. Det kan f.eks. skyldes, at nummer-
pladen ikke kan aflæses, eller at føreren ikke kan genkendes.
Der sker som udgangspunkt ikke indberetning til Rigspolitiet i
denne type sager.
Rigspolitiet foretager løbende kontrol med, hvor mange målin-
ger der henlægges (ikke anvendelige målinger), og hvad årsa-
gen er til henlæggelserne. Hvis Rigspolitiet ved denne kontrol
vurderer, at der er et uforholdsmæssigt stort antal målinger, der
henlægges med samme begrundelse, og hvor der er grundlag for
en forbedring, indledes en dialog med politikredsene, de admi-
nistrative centre og eventuelt anklagemyndigheden med henblik
på at vurdere, om der er grundlag for enten tekniske tilretninger
af systemerne eller ændringer af procedurer for sagsbehandlin-
gen.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at anklagemyndigheden i
visse tilfælde foretager påtaleopgivelse efter, at der er rejst sig-
telse. Påtaleopgivelse kan f.eks. være begrundet i, at det viser
sig, at køretøjet var stjålet, da målingen blev foretaget, hvorfor
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 977: Spm. om antallet af sager i perioden fra 2015-2018, hvor hverken Rigspolitiet eller anden central myndighed har modtaget indrapporteringer om målinger, der viste hastighedsovertrælser, som efterfølgende er blevet kasseret, henlagt eller påtaleopgivet, til justitsministeren
den registrerede ejer/bruger ikke skal sigtes for overtrædelsen,
eller at den registrerede ejer/bruger på gerningstidspunktet ikke
ejede det målte køretøj. Påtaleopgivelse foretages af enten de
administrative centre eller i politikredsen, hvorfor der som ud-
gangspunkt ikke sker indberetning til Rigspolitiet i disse sager.
Rigspolitiet kan i øvrigt oplyse, at der foregår en løbende og tæt
dialog mellem Rigspolitiet, de administrative centre og politik-
redsene omkring behandlingen af ATK-målinger. Hvis der er
uhensigtsmæssigheder, som de administrative centre ikke selv
kan løse, kontaktes Rigspolitiet med henblik på, at der hurtigst
muligt findes en løsning. Herudover afholdes der to-tre gange
årligt følgegruppemøde med de administrative centre og ankla-
gemyndigheden omkring behandlingen af ATK-sager, ligesom
der én gang årligt afholdes møde med måleoperatørerne i poli-
tikredsene.
Da Rigspolitiet i foråret 2018 blev gjort opmærksom på, at der
var udsendt ATK-bøder, hvor der var sket fejlklassificering af
køretøjsarten, iværksatte Rigspolitiet en undersøgelse med hen-
blik på at finde de konkrete sager, hvor en sådan fejl var opstået.
Sagerne blev udfundet, og i samarbejde med de administrative
centre og Rigsadvokaten blev sagerne genoptaget, og de bøder,
der uretmæssigt måtte være betalt, vil blive tilbagebetalt.
Rigspolitiet indkaldte efterfølgende de måleransvarlige fra poli-
tikredsene og de administrative centre til et møde, hvor vigtig-
heden af korrekt behandling af ATK-sager blev indskærpet.
Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 31. maj
2018 af spørgsmål nr. 608 (Alm. del) fra Folketingets Retsud-
valg har Rigspolitiet endvidere foretaget en teknisk tilretning i
ATKS (Automatisk TrafikKontrol System) med henblik på at
mindske risikoen for, at der udsendes bøder på et forkert klassi-
ficeringsgrundlag på grund af sagsbehandlingsfejl. Derudover
har Justitsministeriet anmodet Rigspolitiet om at gennemgå alle
ATK-sager de seneste 6 måneder, hvor der er udstedt bøder,
men hvor sagen siden er henlagt, påtaleopgivet eller hvor der er
sket frifindelse, med henblik på at vurdere, om sagerne har bag-
grund i type- eller systemfejl, som kan have medført udstedelse
af bøder på uretmæssigt grundlag. Undersøgelsen pågår fortsat.”
3