REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 805: Spm. om ministeren kan uddybe følgende afsnit på side 3 i REU alm. del bilag 273 med særligt fokus på den del, der måtte vedrører egentlig destruktion af materiale, til justritsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Politiets Efterretningstjeneste

Klausdalsbrovej 1

DK-2860 Søborg

Telefon: +45 33 14 88 88

Telefax: +45 45 15 01 90

E-mail: [email protected]

Web: www.pet.dk

Dato: 9. maj 2018

Jour. Nr. 0101-06-165 /

INTERNET-PET-

180509113245-18

Journalnummer bedes oplyst

ved henvendelse

Denne orientering vedrører Politiets Efterretningstjenestes håndtering af arkivmateriale, der som

følge af reglerne om bevaring af sager af historisk interesse eller som følge af makuleringsfor-

buddet fra 1998 opbevares i PET.

Indholdsoversigt

1. Sammenfatning

2. Regelgrundlaget for PET’s opbevaring og sletning af oplysninger,

herunder set i forhold til arkivlovgivningens regler

3. Arkivlovgivningens betydning for PET’s materiale, herunder en beskrivelse

af, hvilken adgang PET har til arkivmateriale overført til Rigsarkivet, samt

en kort beskrivelse af andres adgang til PET’s arkivmateriale overført til

Rigsarkivet

4. Makuleringsforbuddet fra 1998

5. Adgang til arkivmateriale opbevaret i PET, herunder for Tilsynet med

Efterretningstjenesterne, samt tilgang hertil og beskrivelse af fem operative

sager, som PET har tilgået i medfør af PET-bekendtgørelsens § 18, stk. 3

6. Personsikkerhedsundersøgelsessager

Side 40

Side 49

Side 28

Side 35

Side 9

Side 1

1. Sammenfatning

Orienteringen indeholder en beskrivelse af regelgrundlaget for Politiets Efterretningstjenestes

(PET) tilvejebringelse, behandling og sletning af oplysninger, arkivlovgivningens betydning for

håndtering af materiale, der som udgangspunkt skulle slettes som følge af PET-lovgivningen

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 805: Spm. om ministeren kan uddybe følgende afsnit på side 3 i REU alm. del bilag 273 med særligt fokus på den del, der måtte vedrører egentlig destruktion af materiale, til justritsministeren

samt det såkaldte makuleringsforbud, der blev indført i forbindelse med PET-kommissionens

nedsættelse i 1998 og senere forlænget. Orienteringen indeholder endvidere en beskrivelse af,

hvem der har adgang til arkivmateriale opbevaret i PET samt en beskrivelse af tilgangen til ma-

teriale, der af Rigsarkivet er fundet bevaringsværdigt – og som dermed skal overleveres til

Rigsarkivet, eller som er omfattet af makuleringsforbuddet. Endelig orienteres kort om sletning

af personsikkerhedsundersøgelsessager.

PET-loven trådte i kraft den 1. januar 2014. PET-loven er blevet ændret tre gange, henholdsvis i

2013, 2015 og 2016. Som udmøntning af bemyndigelser i PET-loven har Justitsministeriet ud-

stedt PET-bekendtgørelsen om PET’s behandling af oplysninger om fysiske og juridiske perso-

ner mv. Bekendtgørelsen, som trådte i kraft den 1. juli 2014, er efterfølgende blevet ændret to

gange i henholdsvis 2016 og 2017.

1.1 Regler om PET’s tilvejebringelse af oplysninger

Efter PET-lovens § 3 kan PET indsamle og indhente oplysninger, der kan have betydning for

tjenestens virksomhed. Det følger endvidere af PET-lovens § 4, stk. 1, at andre forvaltnings-

myndigheder efter anmodning fra PET skal videregive oplysninger til tjenesten, hvis tjenesten

vurderer, at oplysningerne må antages at have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver

vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.

1.2 Regler om PET’s behandling af oplysninger

PET’s behandling af personoplysninger er overordnet reguleret i PET-lovens § 7 og § 8. PET

kan behandle enhver personoplysning, hvis behandlingen sker med samtykke, må antages at

have betydning for varetagelse af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning

af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13, eller er nødvendig for varetagelsen af tjene-

stens øvrige opgaver.

1.3 Regler om PET’s sletning af oplysninger

Efter PET-loven skal PET slette oplysninger om fysiske og juridiske personer, der er tilveje-

bragt som led i undersøgelser eller efterforskning rettet mod sådanne personer, når der ikke i

forbindelse med undersøgelsen eller efterforskningen er tilvejebragt nye oplysninger inden for

de seneste 15 år, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov. Hvis

væsentlige hensyn til varetagelsen af PET’s opgaver gør det nødvendigt, kan sletning af oplys-

ninger dog undlades. Der fastsættes herefter en ny slettefrist.

Side 2 af 50

Efter PET-bekendtgørelsen skal PET senest 10 år fra oprettelsen slette journalsager, som ikke

indeholder oplysninger om fysiske og juridiske personer, der er tilvejebragt som led i undersø-

gelser eller efterforskninger rettet mod sådanne personer. Sletning kan dog undlades, hvis væ-

sentlige hensyn til varetagelsen af PET’s opgaver gør det nødvendigt. Der fastsættes herefter en

ny slettefrist.

At PET ikke forlænger slettefristerne i videre omfang end nødvendigt er sikret ved, at PET i

hvert enkelt tilfælde skal underrette Tilsynet med Efterretningstjenesterne (tilsynet) om beslut-

ningen om at undlade sletning efter de nævnte frister.

Mens PET-lovgivningens regler om sletning af PET’s materiale har den virkning, at sager, der

når slettefristen, fjernes fra PET’s almindelige systemer, bevirker de i de fleste tilfælde ikke, at

materialet destrueres. Materialet opbevares i stedet adskilt fra det materiale hos PET, som PET-

medarbejdere har adgang til (herefter levende materiale). Samspillet mellem reglerne om over-

førsel af sager af historisk interesse til Rigsarkivet, makuleringsforbuddet samt de i PET-loven

gældende slettefrister er beskrevet i orienteringen, jf. afsnit 3 og 4.

1.4 Regler om bevaring af sager af historisk interesse

PET er på linje med andre offentlige myndigheder forpligtet til at overføre materiale af historisk

interesse til Rigsarkivet. Det betyder, at selvom materialet skal slettes i medfør af PET-

lovgivningen, skal det overføres til Rigsarkivet i medfør af bestemmelser om bevaring og kassa-

tion udstedt af Rigsarkivet og må derfor ikke destrueres eller slettes. Dette fremgår af PET-

bekendtgørelsens § 18.

1.4.1 Reglerne for fysiske arkivalier

For fysiske arkivalier gælder der efter bevarings- og kassationsbestemmelser udstedt af Rigsar-

kivaren den 12. april 2012 bl.a. en pligt for PET til at gemme alle operationssager for eftertiden

med undtagelse af sager, som ikke har medført egentlig sagsbehandling. Det skønnes, at ca. 80

pct. af PET’s fysiske arkivalier på den baggrund bevares for eftertiden. For personsikkerheds-

undersøgelsessager er det bestemt af Rigsarkivet, at sager både uden og med belastende person-

oplysninger skal kasseres, men at særlige eller principielle sager

med

belastende personoplys-

ninger skal bevares. Mindre end 10 personsikkerhedsundersøgelsessager er bevaret af denne

årsag.

Side 3 af 50

1.4.2 Reglerne for elektroniske arkivalier

Rigsarkivaren bestemte den 18. marts 2013, at der skal ske aflevering af PET’s elektroniske

arkivalier i næsten fuldt omfang til Rigsarkivet. Undtaget herfra er elektroniske sager om per-

sonsikkerhedsundersøgelser samt visse databaser, der uden undtagelse skal kasseres.

Reglerne for fysiske og elektroniske arkivalier er således ikke ens.

1.5 Bevaringsværdigt materiale opbevaret for Rigsarkivet i PET

Hvis bevaringsværdigt materiale af praktiske eller sikkerhedsmæssige grunde ikke kan overfø-

res til Rigsarkivet, følger det af PET-bekendtgørelsens § 18, stk. 2, at materialet hos PET fra det

tidspunkt, hvor destruktion eller sletning skulle være sket, opbevares adskilt fra PET’s øvrige

oplysninger. Det betyder, at materialet fjernes fra den almindelige systemadgang, og at operati-

ve medarbejdere ikke har adgang til dette materiale. Materialet er således fuldstændig adskilt fra

PET’s operative virke, jf. afsnit 5.

PET-bekendtgørelsens § 18, stk. 3, indeholder en regel om adgang for PET til at behandle de

oplysninger, som skal overføres til Rigsarkivet, men som endnu ikke er blevet overført hertil.

Oplysninger, som skal overføres til Rigsarkivet, og som af praktiske eller sikkerhedsmæssige

grunde ikke kan overføres dertil, må fra det tidspunkt, hvor destruktion eller sletning i medfør af

PET-loven skulle være sket, kun behandles af PET, hvis det må antages at have væsentlig be-

tydning for varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af

overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13 eller sker i forbindelse med behandling af arkiv-,

indsigts-, tilsyns- og lignende sager.

Siden PET-lovens og -bekendtgørelsens ikrafttræden har PET i fem tilfælde tilgået disse arkiv-

sager af operative årsager. Tilsynet blev i alle fem tilfælde orienteret herom. De fem sager er

nærmere beskrevet i redegørelsens afsnit 5. PET har ikke i øvrigt af operative årsager tilgået

dette materiale.

PET har i perioden fra den 1. januar 2014 til den 3. maj 2018 som led i behandlingen af sager

om arkivadgang mv. - og altså ikke af operative årsager - foretaget ca. 250 søgninger i det histo-

riske arkiv. I cirka 15 af disse tilfælde er der givet adgang til materiale fra PET’s historiske ar-

kiv. PET er i ét tilfælde tilgået en sag i det historiske arkiv på baggrund af en anmodning fra

Justitsministeriet med henblik på at udlevere eventuelle dokumenter til Justitsministeriet om

Side 4 af 50

PET’s hidtidige forståelse af rækkevidden af straffelovens § 108. Operative medarbejde har i

ingen af disse tilfælde haft adgang til sagerne.

1.6 Makuleringsforbuddet af 1998

I marts 1998 besluttede den daværende justitsminister på grund af den forestående undersøgelse

af PET’s virksomhed fra 1945-1989 (PET-kommissionen) at indføre et makuleringsforbud for

PET’s sager. Det indebar, at materialet ikke måtte destrueres. Baggrunden var et ønske om at

sikre, at materiale, som kunne være relevant for en undersøgelse af PET’s virksomhed, ikke

blev destrueret - dels for at sikre PET-kommissionen adgang til alt materiale, dels ud fra et øn-

ske om ikke at afskære eventuelle ansøgninger fra forskere om adgang til materialet. Det gene-

relle makuleringsforbud blev efter aftale med den daværende justitsminister i 2008 forlænget,

således at der tidligst måtte ske makulering 10 år efter PET-kommissionens afslutning. Makule-

ringsforbuddet er på den baggrund gældende indtil 2019, hvorefter materialet vil blive destrue-

ret. PET har ikke anvendt materiale omfattet af makuleringsarkivet i operativt øjemed, jf. afsnit

Justitsministeriet har løbende med bidrag fra PET besvaret folketingsspørgsmål vedrørende

makuleringsforbuddet, jf. ligeledes afsnit 4.

1.7 Illustration af sletteprocessen i PET

Samspillet mellem reglerne om overførsel af sager af historisk interesse til Rigsarkivet, makule-

ringsforbuddet samt de i PET-lovgivningen gældende slettefrister er overordnet illustreret i de

følgende figurer:

1.7.1 Vurdering af historisk interesse før indførelse af makuleringsforbuddet i marts 1998

(alene fysiske arkivalier)

Historisk

arkiv

Sagsvurdering

Slettes?

Nej

Forlængel-

sesproces

Fysisk ma-

kulering

Side 5 af 50

Historisk?

Rigsarkivet

1.7.2 Vurdering af historisk interesse efter indførelse af makuleringsforbuddet i marts

1998 (alene fysiske arkivalier)

Historisk

arkiv

Sagsvurdering

Slettes?

Historisk?

Rigsarkivet

Nej

Forlængel-

sesproces

Nej

Makule-

rings-

arkiv

Makuleres

i 2019

1.7.3 Vurdering af historisk interesse mellem 2008 og 2013, hvor alene dele af elektronisk

sagsmateriale skal afleveres til Rigsarkivet (elektroniske arkivalier)

I årene 2008 til 2011 digitaliseredes ca. 45 % af PET’s levende fysiske sager. Digitaliseringen

betød, at der i det elektroniske arkiv også blev etableret et historisk arkiv og et makuleringsar-

kiv.

Historisk

arkiv

Slettes?

Historisk?

Rigsarkivet

Sagsvurdering

Nej

Forlængel-

sesproces

Nej

Makule-

rings-

arkiv

Makuleres

i 2019

Side 6 af 50

1.7.4 Vurdering af historisk interesse efter 2013, hvor elektronisk sagsmateriale i næsten

fuldt omfang skal afleveres til Rigsarkivet (elektroniske arkivalier)

Sagsvurdering

Slettes?

Nej

Forlængel-

sesproces

Historisk

arkiv

Rigsarkivet

Rigsarkivets nye bestemmelser om bevaring af hovedparten af de fysiske arkivalier og næsten

alle de elektroniske arkivalier betød, at den mangeårige opdeling i henholdsvis et historisk og et

makuleringsarkiv med ét ikke længere var aktuelt for de elektroniske sagers vedkommende, da

indholdet i det elektroniske makuleringsarkiv nu blev afleveringspligtigt til Rigsarkivet. PET

har således ikke længere et elektronisk makuleringsarkiv. Personsikkerhedsundersøgelsessager

er hverken omfattet af makuleringsforbuddet eller af afleveringspligten til Rigsarkivet.

1.8 Status på PET’s aflevering af arkivalier til Rigsarkivet

PET har siden 2011 løbende afleveret fysiske arkivalier til Rigsarkivet, således at der på nuvæ-

rende tidspunkt er afleveret ca. 90 pct. af det fysiske bevaringsværdige materiale, opgjort i hyl-

demeter.

PET’s elektroniske arkivalier er endnu ikke afleveret til Rigsarkivet. Dette skyldes, at Rigsarki-

vets digitale infrastruktur endnu ikke er blevet godkendt til at behandle klassificerede oplysnin-

ger af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Samlet set er der afleveret en stor del af det afleveringspligtige materiale. Det bemærkes i den

forbindelse, at det er en meget begrænset del af PET’s elektroniske materiale, der har nået slet-

tefristen i PET-lovgivningen og dermed er overført til det historiske arkiv.

1.9 Adgang til PET’s arkivalier efter aflevering til Rigsarkivet

PET’s adgang til de arkivalier, der er afleveret til Rigsarkivet, er reguleret af samme regler som

for alle andre myndigheder. PET har således ingen direkte adgang til materialet.

Side 7 af 50

Efter arkivlovens § 30, stk. 1, kan enhver, herunder offentlige myndigheder, søge om tilladelse

til at benytte ikke umiddelbart tilgængelige arkivalier. Det skal i den forbindelse bl.a. vurderes,

om adgang til oplysningerne kan ske uden at krænke offentlige eller private interesser i beskyt-

telsen af oplysningerne unødigt.

PET har ikke anvendt materiale afleveret til Rigsarkivet operativt.

1.10 Adgang til materiale opbevaret i PET

Medlemmer af Tilsynet med Efterretningstjenesterne og tilsynets sekretariat har adgang til alt

materiale, opbevaret hos PET. Denne adgang gælder også materiale, der opbevares på historisk

arkiv med henblik på overlevering til Rigsarkivet samt materiale opbevaret på makuleringsarki-

vet. Adgangen for tilsynet følger af PET-lovens § 20.

I forbindelse med behandling af ansøgninger om arkivadgang er det nødvendigt for PET at tilgå

materiale på arkiverne, der endnu ikke er afleveret til Rigsarkivet.

Chefen for PET godkender, hvilke medarbejdere i PET der har adgang til det materiale, der som

følge af reglerne om bevaring af sager af historisk interesse eller som følge af makuleringsfor-

buddet opbevares i PET, jf. afsnit 3.3.1. Ingen operative medarbejdere har en sådan adgang.

1.11 Sager om personsikkerhedsundersøgelser

PET har ud fra kriterierne i persondatalovens § 5, stk. 5, fastsat slettefrister for efterretningstje-

nestens personsikkerhedsundersøgelsessager.

PET foretager sletning heraf efter de fastsatte slettefrister. PET har ud fra de af Rigsarkivet fast-

satte kriterier for fysiske arkivalier fundet grundlag for at bevare mindre end 10 personsikker-

hedsundersøgelsessager. Alle øvrige sager, herunder alle elektroniske personsikkerhedsunder-

søgelsessager, er destrueret eller endeligt slettet i overensstemmelse med de fastsatte slettefri-

ster.

Side 8 af 50

2. Regelgrundlaget for PET’s opbevaring og sletning af oplysninger set i forhold til arkiv-

lovgivningens regler

Lov nr. 604 af 12. juni 2013 om Politiets Efterretningstjeneste (PET), herefter PET-loven, trådte

i kraft den 1. januar 2014. Siden er PET-loven blev ændret tre gange, henholdsvis ved:

1. Lov nr. 1624 af 26. december 2013 (første ændringslov)

2. Lov nr. 1881 af 29. december 2015 (anden ændringslov)

3. Lov nr. 1727 af 27. december 2016 (tredje ændringslov)

Senest er loven med ændringer sammenskrevet ved lovbekendtgørelse nr. 231 af 7. marts 2017

om Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Som udmøntning af bemyndigelser i PET-loven har Justitsministeriet udstedt bekendtgørelse nr.

763 af 20. juni 2014 om PET’s behandling af oplysninger om fysiske og juridiske personer mv.,

herefter PET-bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen, som trådte i kraft den 1. juli 2014, er efterføl-

gende blevet ændret ved to ændringsbekendtgørelser:

1. Bekendtgørelse nr. 1455 af 1. december 2016 (første ændringsbekendtgørelse)

2. Bekendtgørelse nr. 1159 af 26. oktober 2017 (anden ændringsbekendtgørelse)

I afsnit 2.1 nedenfor beskrives de tilfælde, hvor PET-loven med senere ændringer samt forar-

bejder hertil, forholder sig til arkivlovgivningens regler. Tilsvarende gennemgås i afsnit 2.2 de

tilfælde, hvor PET-bekendtgørelsen med senere ændringer forholder sig til arkivlovgivningens

regler.

2.1 PET-lovens forhold til arkivlovgivningen

2.1.1 Hovedloven (2013)

Ved lov nr. 604 af 12. juni 2013 blev der bl.a. foretaget en regulering af PET’s indsamling, ind-

hentning, interne behandling, herunder sletning, samt videregivelse af oplysninger om fysiske

og juridiske personer. Samtidig blev PET’s selvstændige opgaver lovfæstet, Tilsynet med Efter-

retningstjenesterne (tilsynet) blev oprettet, og en indirekte indsigtsordning blev indført.

Lov nr. 604 af 12. juni 2013 om Politiets Efterretningstjeneste (PET)

Side 9 af 50

2.1.1.1 Betænkning nr. 1529 om PET og FE (2012)

Forslaget til lov nr. 604 af 12. juni 2013 bygger på betænkning nr. 1529/2012 om PET og FE

(betænkningen), som blev afgivet den 24. februar 2012 af Udvalget vedrørende Politiets og

Forsvarets Efterretningstjenester (udvalget), også omtalt som Wendler Pedersen-udvalget.

I betænkningens kapitel 5 er spørgsmålet om PET’s behandling af oplysninger om personer og

organisationer beskrevet. Udvalget har i kapitel 5, afsnit 2.1.1.3 (s. 153), refereret ordlyden af

en række bestemmelser i Justitsministeriets retningslinjer af 7. december 2009 for PET’s be-

handling af personoplysninger mv., herunder § 10 om sager af særlig historisk interesse:

”Sager af særlig historisk interesse

§ 10. Materiale, som i medfør af bestemmelser om bevaring og kassation udstedt af Statens

Arkiver skal bevares for eftertiden, må ikke destrueres eller slettes. Sådant materiale skal i

stedet senest ved udløbet af den frist, som efter disse retningslinjer gælder for destruktion

eller sletning, overføres til Statens Arkiver.

Stk. 2. Kan det i stk. 1 nævnte materiale af praktiske eller sikkerhedsmæssige grunde ikke

overføres til Statens Arkiver, skal materialet, fra det tidspunkt hvor destruktion eller slet-

ning efter disse retningslinjer skulle være sket, holdes adskilt fra efterretningstjenestens øv-

rige sager, således at alene medarbejdere, der af chefen for Politiets Efterretningstjeneste

er særligt godkendt hertil, har adgang til sagerne og således, at sagerne ikke kan gøres til

genstand for søgning eller sagsbehandling i forbindelse med efterretningstjenestens opera-

tive og efterforskningsmæssige opgaver.

Stk. 3. Politiets Efterretningstjeneste orienterer hvert kvartal Wamberg-udvalget om de sa-

ger, der i henhold til ovenstående regler er overført til Statens Arkiver, eller som i medfør af

stk. 2 holdes adskilt fra efterretningstjenestens øvrige sager.”

Afsnit 4.7 (s. 200) i samme kapitel omhandler PET’s revision og sletning af oplysninger, hvor

de interne retningslinjer herfor er opsummeret, herunder for så vidt angår sager af historisk inte-

resse:

”For sager af historisk interesse gælder der særlige regler. Sådanne sager destrueres ikke

ved sletning af sagerne i registre, databaser eller journalsystemet, men overføres i stedet til

Statens Arkiver. Kan sagerne af praktiske eller sikkerhedsmæssige årsager ikke overføres til

Side 10 af 50

Statens Arkiver, opbevares de, indtil overførsel kan ske, på et historisk arkiv hos PET, hvor-

til der gælder særlige adgangsbegrænsninger.”

Udvalget har i samme kapitel, afsnit 5.7 (s. 232f), gennemgået frister for PET’s opbevaring af

oplysninger, hvoraf det bl.a. fremgår:

”Et vigtigt spørgsmål i forbindelse med PET’s behandling af personoplysninger er spørgs-

målet om, hvor lang tid tjenesten kan opbevare oplysningerne.[…]

Spørgsmålet om, hvor længe PET kan opbevare indsamlede oplysninger er i dag – ligesom

spørgsmålet om efterretningstjenestens behandling af personoplysninger i øvrigt – ikke lov-

reguleret.[…]

Udvalget foreslår at sætte bl.a. persondatalovens § 5 i kraft for PET. Dette indebærer, at

oplysninger indsamlet af tjenesten ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at

identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de

formål, hvortil oplysningerne behandles, jf. persondatalovens § 5, stk. 5. Herved vil det så-

ledes blive lovfæstet, at PET ikke må opbevare personoplysninger i længere tid end nødven-

digt.[…]

Udvalget har overvejet, om de overordnede principper for den tidsmæssige udstrækning af

efterretningstjenesternes opbevaring af oplysninger, som følger af persondatalovens § 5,

stk. 5, og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, bør suppleres med me-

re detaljerede frister i lovsform for PET’s opbevaring af oplysninger.[…]

Udvalget har imidlertid ikke fundet anledning til at fastsætte det nærmere indhold af disse

frister, men finder, at der i loven om PET bør indsættes en bemyndigelse til justitsministeren

til at fastsætte regler for tjenesternes sletning af opbevarede oplysninger. Disse regler bør

indeholde mulighed for efter en konkret vurdering at forlænge fristen, hvis oplysningerne

fortsat er aktuelle, således som de nugældende retningslinjer giver mulighed for. […]

Udvalget har ikke fundet anledning til at tage spørgsmålet om forholdet til arkivlovgivnin-

gen op, men forudsætter at der fastsættes administrative regler herom.”

Side 11 af 50

Betænkningens kapitel 8 vedrører indsigt i oplysninger hos PET. Under pkt. 2.6 (s. 340f) be-

skrives arkivlovens regler om tilgængelighed mv. i hovedtræk, og i afsnit 2.6.2, PET’s (dagæl-

dende) praksis i relation til arkivloven:

”Af en skrivelse af 17. december 1965 fra den daværende rigsarkivar til PET fremgår, at

det blev aftalt, at følgende sagsakter ikke kasseres:

1) Redegørelser, der er udarbejdet af PET eller af andre og angår de mere almindelige po-

litiske forhold eller indeholder overvejelser eller betragtninger af mere almindelig karakter.

2) Spionsager fra tiden før anden verdenskrig.

3) Straffeakter, der vedrører spionsager og er udlånt fra de pågældende politimesterembe-

der. Rigsarkivaren træffer efter aflevering til Rigsarkivet bestemmelse om, hvorvidt dette

materiale skal overføres til de respektive landsarkiver.

4) Enkeltakter vedrørende personer, der har haft en mere fremtrædende politisk, kulturel,

økonomisk eller administrativ position.

5) Enkeltakter vedrørende personer, der har forbindelse med besættelsestiden.

6) Andet materiale, som skønnes at have eller at kunne få historisk værdi.

Disse retningslinjer følges efter det oplyste stadig i relation til PET’s personregistrerings-

sager.

Justitsministeren traf den 13. november 1995, på baggrund af en henvendelse fra Wamber-

gudvalget om bevaringen af sagsakter af særlig historisk interesse, beslutning om, at sags-

akter af særlig historisk interesse skal afleveres til Rigsarkivet (nu Statens Arkiver), når

PET ikke længere skønner det sikkerhedsmæssigt nødvendigt selv at opbevare de pågælden-

de akter.”

For en nærmere gennemgang af arkivloven og dennes baggrund mv. henvises til afsnit 3 neden-

for.

Betænkningens kapitel 9 behandler spørgsmålet om etablering af en midlertidig historisk ind-

sigtsret i forhold til oplysninger om vedkommende selv hos PET. I den sammenhæng er dagæl-

dende retstilstand beskrevet i afsnit 2 (s. 372f), hvoraf bl.a. fremgår:

Side 12 af 50

”Der eksisterer ikke i gældende ret en særlig oplysningsordning, der giver i Danmark

hjemmehørende personer og organisationer adgang til historiske oplysninger om efterret-

ningstjenesternes registreringer om dem.

Forvaltningsloven, offentlighedsloven og persondataloven giver i et vist omfang mulighed

for indsigt. Den sidstnævnte lov gælder dog ikke for behandlinger, der udføres for PET, jf.

persondatalovens § 2, stk. 11. Arkivlovens regler knytter sig til de nævnte love. Lovene er

allerede beskrevet ovenfor i kapitel 8, hvortil der henvises.”

Kapitel 15 indeholder udvalgets forslag til Lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET). Lovud-

kastets § 6 indeholder forslag til behandlingsbetingelser for PET’s interne behandling af person-

oplysninger:

”Kap. 5. Intern behandling af personoplysninger

§ 6. For behandling af personoplysninger vedrørende en her i landet hjemmehørende per-

son finder bestemmelserne i persondatalovens § 3, § 5, § 11, stk. 1, og §§ 41-42 anvendelse.

Stk. 2. Politiets Efterretningstjeneste kan behandle enhver personoplysning vedrørende en

her i landet hjemmehørende person, hvis behandlingen

1) sker med samtykke,

2) må antages at have betydning for varetagelse af tjenestens opgaver vedrørende forebyg-

gelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13, eller

3) er nødvendig for varetagelsen af tjenestens øvrige opgaver.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om Politiets Efterretningstjenestes

behandling af de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger.”

Udvalget har i bemærkningerne (side 551) til bestemmelsen om forholdet til arkivlovgivningen

anført:

”Udvalget forudsætter tillige, at der fastsættes administrative regler, der regulerer forhol-

det til arkivlovgivningen.”

2.1.1.2 Lovforslaget

Lovforslag nr. L 161 blev fremsat den 27. februar 2013 (Folketingstidende 2012-13, A, L 161

som fremsat).

Side 13 af 50

I de almindelige bemærkninger afsnit 2 opsummeres baggrunden for lovforslaget og evaluering.

Om lovforslagets forhold til udvalgets lovudkast er i afsnit 2.5, bl.a. anført:

”Endvidere har udvalget ikke set sig i stand til at stille forslag om det nærmere indhold af

de slettefrister, der efter udvalgets opfattelse bør gælde for oplysninger hos PET samt om

forholdet til arkivlovgivningen. Lovforslaget indeholder på dette punkt en regulering, der

indebærer, at der i loven fastsættes en frist for sletning af oplysninger hos PET, og at PET

vil skulle overføre de oplysninger til Statens Arkiver, som Rigsarkivet finder, bør bevares af

hensyn til eftertiden.”

Lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4, omhandler PET’s behandling af oplysninger.

Af afsnit 4.1.4 fremgår følgende om den dagældende retstilstand:

”Det følger endvidere af 2009-retningslinjerne, at bevaring af sager vedrørende PET’s

virksomhed – de såkaldte journalsager – skal forelægges for Wamberg-udvalget, hvis tjene-

sten ønsker at bevare dem ud over 20 år efter sagens oprettelse.

For sager af historisk interesse gælder der særlige regler. Sådanne sager destrueres ikke

ved sletning af sagerne i registre, databaser eller journalsystemet, men overføres i stedet til

Statens Arkiver. Reglerne herom findes i arkivloven og bestemmelser udstedt i medfør heraf.

Rigsarkivet har således i medfør af § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 om

offentlige arkivalier og offentlige arkivers virksomhed (arkivbekendtgørelsen) udarbejdet

bevarings og kassationsbestemmelser for PET’s arkivalier på papir. Disse bestemmelser

udstedtes og trådte i kraft den 12. april 2012.

Kan de sager, der skal afleveres til Statens Arkiver, af praktiske eller sikkerhedsmæssige år-

sager ikke overføres til Statens Arkiver, opbevares de, indtil overførsel kan ske, på et

historisk arkiv hos PET, hvortil der gælder særlige adgangsbegrænsninger.”

Om valget af lovmodel, herunder forholdet til persondataloven, fremgår af justitsministeriets

overvejelser i afsnit 4.2.2, bl.a. følgende om persondatalovens § 14:

Side 14 af 50

”Justitsministeriet kan på denne baggrund tilslutte sig udvalgets forslag til, hvilke regler i

persondataloven, der bør sættes i kraft for PET, og lovforslaget er i det væsentligste udfor-

met i overensstemmelse hermed, jf. herved den foreslåede § 7, stk. 1. Dog har ministeriet

fundet, at persondatalovens § 14 om forholdet til arkivlovgivningen også bør sættes i kraft

for PET. Der henvises om baggrunden herfor til pkt. 4.4.2 nedenfor. […]

Justitsministeriet foreslår på denne baggrund, at persondatalovens §§ 3, 5, 14, 41 og 42 og-

så skal finde tilsvarende anvendelse for behandling af oplysninger om juridiske personer,

jf. herved det foreslåede § 8, stk. 1.”

Afsnit 4.4 vedrører slettefrister mv. I afsnit 4.4.1 opsummeres udvalgets overvejelser, der er

angivet i betænkningens side 201-239. Det er i den forbindelse, som ovenfor gengivet, at udval-

get ikke har fundet anledning til at tage spørgsmålet om forholdet til arkivlovgivningen op, men

forudsætter at der fastsættes administrative regler herom.

Af Justitsministeriets overvejelser i afsnit 4.4.2, fremgår bl.a. følgende om slettefrister og over-

givelse til Rigsarkivet:

”Justitsministeriet har ligesom udvalget overvejet spørgsmålet om slettefrister for de oplys-

ninger, som PET behandler. Som det anføres af udvalget, følger det af persondatalovens §

5, stk. 5 – som, jf. lovforslagets § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, foreslås sat i kraft for PET – at

indsamlede oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at identifice-

re den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål,

hvortil oplysningerne er indsamlet.

Lovforslaget indebærer således, at PET ikke må opbevare indsamlede og indhentede per-

sonoplysninger i længere tid end nødvendigt. PET vil i den forbindelse være forpligtet til

løbende at gennemgå de oplysninger, som tjenesten opbevarer, med henblik på at sikre, at

den fornødne sletning (alternativt anonymisering) af oplysningerne sker. Bestemmelsen vil

dog ikke være til hinder for, at PET undlader at slette oplysninger, der f.eks. skal overgives

til Statens Arkiver efter de nærmere regler herom.[…]

Justitsministeriet finder ligesom udvalget, at der – ud over persondatalovens § 5, stk. 5 –

bør fastsættes mere detaljerede slettefrister for de oplysninger, som PET behandler.[…]

Side 15 af 50

PET’s anvendelse af databaser mv., herunder mere detaljerede slettefrister for oplysninger i

de enkelte databaser mv., er på denne baggrund efter Justitsministeriets opfattelse ikke eg-

net til nærmere lovregulering.

Justitsministeriet kan således tilslutte sig Wendler Pedersen-udvalgets forslag om, at mere

detaljerede slettefrister for behandling af oplysninger i bl.a. PET’s databaser mv. fastsættes

administrativt.

Der indsættes således en bemyndigelse i loven til, at justitsministeren bl.a. kan fastsætte så-

danne mere detaljerede slettefrister. Der henvises til lovforslagets § 7, stk. 3, og § 8,

stk. 3, og bemærkningerne hertil.[…]

Justitsministeriet finder imidlertid, at de overordnede regler for sletning af oplysninger, der

er tilvejebragt i forbindelse med undersøgelser og efterforskning rettet mod fysiske og juri-

diske personer bør fastsættes i loven og ikke alene i administrative regler. De regler, der

fastsættes administrativt for sletning af oplysninger hos PET, vil således skulle ligge inden

for de rammer, der fastsattes med en sådan lovregel. […]

Justitsministeriet foreslår på denne baggrund, at det i loven fastsættes, at PET skal slette

oplysninger om fysiske og juridiske personer, der er tilvejebragt som led i undersøgelser el-

ler efterforskning rettet mod sådanne personer, når der ikke i forbindelse med undersøgel-

sen eller efterforskningen er tilvejebragt nye oplysninger inden for de seneste 15 år, jf. her-

ved den foreslåede § 9.

Bestemmelsen indebærer, at PET senest vil skulle slette alle oplysninger om fysiske og juri-

diske personer, som PET har tilvejebragt i forbindelse med undersøgelse og efterforskning,

når der ikke i en periode på 15 år er tilvejebragt nye oplysninger som led i undersøgelsen

eller efterforskningen. […]

I de undtagelsestilfælde, hvor væsentlige hensyn til PET’s opgaver gør det nødvendig at be-

holde sådanne oplysninger længere end 15 år, vil PET have mulighed herfor efter den fore-

slåede § 9, stk. 2.

Side 16 af 50

I det omfang PET’s forpligtelser efter lovforslaget medfører, at oplysningerne vil skulle slet-

tes på et tidligere tidspunkt, vil dette tidspunkt være gældende.[…]

Sletning af oplysninger efter den foreslåede bestemmelse kan undlades, hvis væsentlige hen-

syn til varetagelsen af PET’s opgaver gør det nødvendigt. En sådan beslutning forudsætter,

at oplysningerne fortsat er aktuelle, f.eks. fordi oplysningerne vil kunne være relevante i

forbindelse med andre undersøgelser eller efterforskninger, der på tidspunktet verserer hos

PET.

Oplysningerne vil skulle slettes, så snart begrundelsen for at undlade sletning ikke længere

er til stede.

Det forudsættes, at PET orienterer Tilsynet med Efterretningstjenesterne om tjenestens be-

slutninger om at undlade sletning af oplysninger.

Der findes i anden lovgivning, herunder arkivlovgivningen, regler, der indebærer, at PET

ikke er berettiget til at slette oplysninger. Rigsarkivaren har således fastsat regler, der in-

debærer, at PET skal bevare oplysninger af historisk interesse, jf. nærmere herom pkt. 4.1.4

ovenfor.

Sådanne regler skal PET følge, hvilket indebærer, at PET vil være afskåret fra at slette op-

lysningerne. Det forudsættes, at PET som hidtil opbevarer sager, der af praktiske eller sik-

kerhedsmæssige årsager ikke overføres til Statens Arkiver, på et historisk arkiv hos PET,

hvortil der gælder særlige adgangsbegrænsninger, indtil overførsel kan ske.

Der henvises til lovforslagets § 9 og bemærkningerne hertil.”

De almindelige bemærkninger til lovforslaget behandler i afsnit 7 spørgsmålet om indsigt i op-

lysninger hos PET. I afsnit 7.1 opsummeres dagældende arkivregler svarende til indholdet af

betænkningens kapitel 8, afsnit 2.6.1.

Lovforslagets kapitel 7 indeholder forslag til regulering af PET’s behandling af personoplysnin-

ger i § 7 samt behandling af oplysninger om juridiske personer i § 8:

Side 17 af 50

”§

For behandling af personoplysninger finder persondatalovens § 3, § 5, § 11, stk. 1,

samt §§ 14, 41 og 42 anvendelse.

Stk. 2. Politiets Efterretningstjeneste kan behandle enhver personoplysning, hvis behandlin-

gen

1) sker med samtykke,

2) må antages at have betydning for varetagelse af tjenestens opgaver vedrørende forebyg-

gelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13,

eller

3) er nødvendig for varetagelsen af tjenestens øvrige opgaver.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om Politiets Efterretningstjenestes

behandling af personoplysninger.

Om forholdet til arkivlovgivningen fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen bl.a.:

Bestemmelsen indebærer, at en række af persondatalovens bestemmelser fremover finder

anvendelse ved PET’s behandling af indsamlede og indhentede oplysninger vedrørende

fysiske personer – såkaldte personoplysninger.[…]

Stk. 1 indebærer, at de almindelige dataretlige begreber i persondatalovens § 3 vil gælde

for PET’s databehandling. PET vil endvidere blive omfattet af bestemmelsen i lovens § 5,

der fastsætter krav om saglighed og proportionalitet ved behandling af personoplysninger.

[…]

Persondatalovens § 5 indebærer endvidere, at oplysninger indsamlet af tjenesten ikke må

opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere

tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles,

jf. persondatalovens § 5, stk. 5. Herved lovfæstes det, at PET ikke må opbevare personop-

lysninger i længere tid end nødvendigt.

Desuden indebærer forslaget, at PET vil kunne overføre personoplysninger til opbevaring i

arkiv efter reglerne i arkivlovgivningen, jf. persondatalovens § 14.

Forslaget til § 8, der indeholder behandlingsbetingelser for PET’s behandling af oplysninger om

juridiske personer, indebærer tilsvarende § 7 for personoplysninger, at PET vil kunne overføre

Side 18 af 50

oplysninger om juridiske personer til opbevaring i arkiv efter reglerne i arkivlovgivningen, jf.

persondatalovens § 14.

Lovforslaget indeholder i § 9 en generel øvre slettefrist:

§ 9. Politiets Efterretningstjeneste skal, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser

fastsat i medfør af lov, slette oplysninger om fysiske og juridiske personer, der er tilveje-

bragt som led i undersøgelser eller efterforskning rettet mod sådanne personer, når der ikke

i forbindelse med undersøgelsen eller efterforskningen er tilvejebragt nye oplysninger inden

for de seneste 15 år.

Stk. 2. Sletning af oplysninger efter stk. 1 kan undlades, hvis væsentlige hensyn til vareta-

gelsen af Politiets Efterretningstjenestes opgaver, jf. § 1, gør det nødvendigt.

I bemærkningerne til bestemmelsen er om forholdet til arkivlovgivningen anført:

”Der findes i anden lovgivning, herunder arkivlovgivningen, regler, der indebærer, at PET

ikke er berettiget til at slette oplysninger. Rigsarkivaren har således f.eks. fastsat regler, der

indebærer, at PET skal bevare oplysninger af historisk interesse, jf. nærmere herom i pkt.

4.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Sådanne regler skal PET følge, hvilket in-

debærer, at PET vil være afskåret fra at slette oplysningerne. Det følger således af stk. 1, at

PET’s forpligtelse til at slette oplysninger ikke skal gælde, hvis andet følger af lov eller be-

stemmelser fastsat i medfør af lov.

Det forudsættes, at justitsministeren i medfør af bemyndigelsesbestemmelserne i lovforsla-

gets § 7, stk. 3, og § 8, stk. 3, fastsætter regler, der begrænser PET’s mulighed for at be-

handle oplysninger, som skulle være slettet, men ikke er blevet det som følge af bestemmel-

ser fastsat i anden lovgivning, jf. stk. 1, f.eks. fordi oplysningerne er af historisk interesse.

Det vil bl.a. fremgå af disse regler, at PET skal opbevare sager, der af praktiske eller sik-

kerhedsmæssige årsager ikke overføres til Statens Arkiver, på et historisk arkiv hos PET,

hvortil der gælder særlige adgangsbegrænsninger.”

2.1.1.3 Folketingets behandling

Folketingets Retsudvalg har ved spørgsmål nr. 17 (L 161) af 24. april 2013 anmodet Justitsmi-

nisteren om at redegøre for forskelle i reglerne før og efter lovforslaget i forhold til henholdsvis

Side 19 af 50

sletning af oplysninger, tilsyn med sletning og i hvilket omfang PET ville være omfattet af ar-

kivlovens bestemmelser om overdragelse af materiale til Rigsarkivet.

For så vidt angår sidste led om arkivloven, fremgår af Justitsministerens svar

af 6. maj 2013:

”3. Politiets Efterretningstjeneste er som nævnt i pkt. 1 omfattet af arkivlovens regler. Sager

af historisk interesse destrueres således ikke ved sletning af sagerne i efterretningstjene-

stens databaser eller journalsystemer, men overføres i stedet til Statens Arkiver.

Det bemærkes i den forbindelse, at det i bemærkningerne til lovforslagets § 9 forudsættes,

at Justitsministeriet fastsætter regler, der begrænser efterretningstjenestens mulighed for at

behandle oplysninger, som skulle være slettet, men ikke er blevet det som følge af bestem-

melser fastsat i anden lovgivning, f.eks. fordi oplysningerne er af historisk interesse. Det vil

bl.a. fremgå af disse regler, at efterretningstjenesten skal opbevare sager, der af praktiske

eller sikkerhedsmæssige årsager ikke overføres til Statens Arkiver, på et historisk arkiv hos

tjenesten, hvortil der gælder særlige adgangsbegrænsninger.”

2.1.2 Første ændringslov (2013)

Lov nr. 1624 af 26. december 2013 gennemførte en regulering i forvaltningsloven af spørgsmå-

let om krav til underskrift, samt en ændring af PET-loven, hvorefter offentlighedsloven med

undtagelse af § 8 (egenacces) skal finde anvendelse for PET’s sager om administrative forhold.

Endelig er foretaget enkelte konsekvensændringer i PET-loven, som vedrører notatpligten.

Lovændringerne til PET-loven trådte i kraft den 1. januar 2014. Der henvises til lovforslag nr. L

13 fremsat den 2. oktober 2013 (Folketingstidende 2013-14, A, L 13 som fremsat).

2.1.3 Anden ændringslov (2015)

PET-loven blev ændret ved lov nr. 1881 af 29. december 2015 for så vidt angår PET’s indhent-

ning af oplysninger, som luftfartsselskaber registrerer om passagerer og besætningsmedlemmer

Justitsministeriets j.nr. 2013-0037-0038.

Lov nr. 1624 af 26. december 2013 om ændring af forvaltningsloven, lov om Politiets Efterretningstje-

neste (PET) og lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) (Krav om identifikation m.v. i afgørelsessa-

ger og adgang til aktindsigt i PET’s sager om administrative forhold)

Lov nr. 1881 af 29. december 2015 om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og told-

loven (Politiets Efterretningstjenestes adgang til oplysninger om flypassagerer i terrorsager m.v. og

SKATs håndtering af oplysninger om flypassagerer i forbindelse med toldkontrol m.v.)

Side 20 af 50

(PNR-oplysninger) i forbindelse med rejser til og fra Danmark. Loven blev sat i kraft den 1.

januar 2017 ved bekendtgørelse nr. 1437 af 1. december 2016

. Lovændringen medførte, at et

nyt stk. 2 og 3 blev indsat i PET-lovens § 4. Herudover indebar loven en ændring af toldloven.

Indholdet af ændringerne til PET-loven er nærmere omtalt i lovforslag nr. L 23 fremsat den 7.

oktober 2015 (Folketingstidende 2015-16, A, L 23 som fremsat). Lovforslaget er med enkelte

ændringer en genfremsættelse af et tidligere forslag til ændring af PET-loven og toldloven (L

204, folketingsåret 2014-15 (1. samling)), der bortfaldt efter afholdelse af folketingsvalget den

18. juni 2015.

2.1.4 Tredje ændringslov (2016)

PET-loven blev ændret ved lov nr. 1727 af 27. december 2016 om ændring af lov om Politiets

Efterretningstjeneste (PET), som blev fremsat den 9. november 2016 ved lovforslag nr. L 71

(Folketingstidende 2016-17, A, L 71 som fremsat). Ændringsloven trådte i kraft den 1. marts

2017.

Lovens § 1, nr. 3 og 4, indebar ændringer i PET’s forpligtelse til sletning af oplysninger, hvor-

ved følgende blev ændret i PET-loven:

”3. Efter § 9 indsættes i kapitel 5:

»§

9 a.

Bliver Politiets Efterretningstjeneste i forbindelse med sine aktiviteter opmærksom

på, at sager eller dokumenter m.v. ikke længere opfylder betingelserne i § 7, stk. 2, og § 8,

stk. 2, skal disse slettes, uanset om slettefristen i § 9 eller frister fastsat i medfør af § 7, stk.

3, eller § 8, stk. 3, er udløbet. Politiets Efterretningstjeneste er ikke i øvrigt forpligtet til lø-

bende af egen drift at gennemgå tjenestens sager og dokumenter m.v. med henblik på at

vurdere, om betingelserne i § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2, fortsat er opfyldt.

Stk. 2. Politiets Efterretningstjeneste er uanset bestemmelserne i §§ 7-9 ikke forpligtet til at

slette oplysninger, der ikke opfylder betingelserne i § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2, hvis oplysnin-

gerne indgår i dokumenter m.v., som i øvrigt opfylder betingelserne i § 7, stk. 2, og § 8, stk.

2, jf. dog stk. 3 og § 13, stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 1437 af 1. december 2016 om ikrafttræden af lov om ændring af lov om Politiets

Efterretningstjeneste (PET) og toldloven trådte ændringsloven i kraft

Lov nr. 1727 af 27. december 2016 om ændring af lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstje-

neste (PET) (Ændring af PET’s opgaver i forhold til den alvorligste organiserede kriminalitet og PET’s

forpligtelse til sletning af oplysninger)

Side 21 af 50

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at Politiets Efterretningstjeneste i nærme-

re fastsatte tilfælde skal slette oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af lovens

bestemmelser.«

I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Konstateres det i forbindelse med en undersøgelse efter stk. 1, at Politiets Efterret-

ningstjeneste behandler oplysninger, som ikke længere opfylder betingelserne i § 7, stk. 2,

og § 8, stk. 2, skal disse oplysninger slettes uanset § 9 a, stk. 2.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.”

Om baggrunden for lovforslaget i relation til ændringer i PET’s sletningsforpligtelser fremgår af

de almindelige bemærkninger punkt 1:

”Det er endvidere af afgørende betydning for regeringen at sikre, at de operative kræfter

hos PET anvendes så effektivt som muligt til PET’s kerneopgaver, herunder forebyggelse

og bekæmpelse af terrorisme, ligesom det er af afgørende betydning at finde den rette ba-

lance mellem hensynet til PET’s operative kapacitet og hensynet til at undgå unødvendig

ophobning af oplysninger om enkeltpersoner i tjenestens arkiver.

Justitsministeriet foreslår i det lys en række ændringer af PET-loven.[…] For det andet fo-

reslås der visse ændringer i PET-loven med henblik på at afklare rækkevidden af PET’s

forpligtelser til at slette lovligt tilvejebragte oplysninger…

I Justitsministerens skriftlige fremsættelse af lovforslaget den 9. november 2016 fremgår ligele-

des om baggrunden og formålet med lovforslaget bl.a.:

”Formålet med lovforslaget er først og fremmest at afklare rækkevidden af PET’s forplig-

telser til at slette lovligt tilvejebragte oplysninger og samtidig skabe den rette balance mel-

lem på den ene side hensynet til, at PET ikke behandler flere oplysninger end nødvendigt,

og på den anden side, at PET’s operative ressourcer anvendes til PET’s kerneopgaver med

at forebygge og bekæmpe terrorisme.”

Ændringerne til reglerne om PET’s sletning af oplysninger behandles i lovforslagets almindeli-

ge bemærkningers punkt 3. I punkt 3.1 er retstilstanden før den foreslåede ændring beskrevet,

Side 22 af 50

henholdsvis for PET’s tilvejebringelse af oplysninger (punkt 3.1.1) samt for PET’s behandling

og sletning af oplysninger (punkt 3.1.2).

Forholdet mellem persondataloven og PET-loven er behandlet i punkt 3.1.2.1, herunder de be-

stemmelser i persondatalovens § 3 (definitioner), § 5 (generelle databehandlingsprincipper), §

11, stk. 1 (cpr-numre), og §§ 14 (arkivloven), 41 og 42 (behandlingssikkerhed), der i medfør af

PET-lovens § 7, stk. 1, samt § 8, stk. 1, finder anvendelse for PET’s behandling af oplysninger

om fysiske og juridiske personer. Punkt 3.1.2.1 henviser i den forbindelse til PET-lovens forar-

bejder, forslag L 161 som fremsat, de almindelige bemærkninger, punkt 4.2.1.

I de almindelige bemærkninger punkt 3.1.2.4 er der anført nærmere om løbende revision og

sletning efter persondataloven og PET-loven. I den forbindelse er det under pkt. 3.1.2.4.2 om

gældende ret i lovforslaget til hovedloven fra 2013 bl.a. anført:

”Lovforslaget indebærer således, at PET ikke må opbevare indsamlede og indhentede per-

sonoplysninger i længere tid end nødvendigt. PET vil i den forbindelse være forpligtet til

løbende at gennemgå de oplysninger, som tjenesten opbevarer, med henblik på at sikre, at

den fornødne sletning (alternativt anonymisering) af oplysningerne sker. Bestemmelsen vil

dog ikke være til hinder for, at PET undlader at slette oplysninger, der f.eks. skal overgives

til Statens Arkiver efter de nærmere regler herom.”

Lovændringen indeholdt ikke en ændring af reguleringen af forholdet mellem slettereglerne i

PET-lovgivningen og arkivloven, herunder heller ikke ændringer i afleveringspligten til Rigsar-

kivet.

2.2 PET-bekendtgørelsens forhold til arkivloven

2.2.1 PET-bekendtgørelsen (2014)

Justitsministeriet udstedte den 20. juni 2014 en bekendtgørelse om PET’s behandling af oplys-

ninger om fysiske og juridiske personer mv. (PET-bekendtgørelsen), som trådte i kraft den 1.

juli 2014. Bekendtgørelsen er en udmøntning af bemyndigelserne i PET-lovens § 7, stk. 3, § 8,

stk. 3, og § 14, stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 763 af 20. juni 2014 om Politiets Efterretningstjenestes behandling af oplysninger

om fysiske og juridiske personer m.v.

Side 23 af 50

Bekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om, hvordan PET skal lagre personoplysninger og sup-

plerende regler om sletning. Bekendtgørelsen indeholder også regler om PET’s egenkontrol,

PET’s forpligtelse til at underrette tilsynet om diverse forhold og forholdet mellem PET-

lovgivningens regler om sletning og Rigsarkivets regler om bevaring og kassation.

Om bevaring til Rigsarkivet er i bekendtgørelsens § 18, stk. 1-3, fastsat følgende:

”§ 18. Fysiske eller elektroniske oplysninger, som i medfør af bestemmelser om bevaring og

kassation udstedt af Statens Arkiver skal bevares for eftertiden, må ikke destrueres eller

slettes. Sådanne oplysninger skal i stedet overføres til Statens Arkiver.

Stk. 2. Kan de i stk. 1 nævnte oplysninger af praktiske eller sikkerhedsmæssige grunde ikke

overføres til Statens Arkiver, skal oplysningerne, fra det tidspunkt hvor destruktion eller

sletning skulle være sket, behandles adskilt fra efterretningstjenestens øvrige oplysninger,

således at alene medarbejdere, der af chefen for Politiets Efterretningstjeneste er særligt

autoriseret hertil, har adgang til oplysningerne.

Stk. 3. Oplysninger, som skal overføres til Statens Arkiver, jf. stk. 1, og oplysninger, som af

praktiske eller sikkerhedsmæssige grunde ikke kan overføres til Statens Arkiver, jf. stk. 2,

må, fra det tidspunkt, hvor destruktion eller sletning skulle være sket, kun behandles af Poli-

tiets Efterretningstjeneste, hvis det må antages at have væsentlig betydning for varetagelsen

af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af en overtrædelse af straf-

felovens kapitel 12 og 13.”

For så vidt angår oplysninger, der på ikrafttrædelsestidspunktet alene foreligger hos PET i fysisk

form, fremgår herudover af bestemmelserne i § 20:

”§ 20. Bekendtgørelsens § 3 finder ikke anvendelse på oplysninger, som på ikrafttrædelses-

tidspunktet alene foreligger hos Politiets Efterretningstjeneste i fysisk form.

Stk. 2. Politiets Efterretningstjeneste skal senest den 1. januar 2017 lagre oplysninger som

nævnt i stk. 1 i journalen eller en database, jf. §§ 1 og 2, medmindre lagringen strider mod

arkivloven eller regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 3. For de i stk. 1 nævnte oplysninger regnes de i § 1, stk. 2, og § 2, stk. 2, nævnte slette-

frister fra tidspunktet for lagring i journalen eller en database, jf. stk. 2.”

Side 24 af 50

PET-bekendtgørelsens § 1 til § 3 lød på ikrafttrædelsestidspunktet som følger:

”§ 1. Politiets Efterretningstjeneste fører en elektronisk journal med sager vedrørende ef-

terretningstjenestens virksomhed.

Stk. 2. Politiets Efterretningstjeneste skal senest 10 år fra sagsoprettelsen slette sager i

journal, som ikke indeholder oplysninger om fysiske og juridiske personer, der er tilveje-

bragt som led i undersøgelser eller efterforskninger rettet mod sådanne personer.

Stk. 3. Politiets Efterretningstjenestes egne personalesager og sager om personsikkerheds-

undersøgelser er ikke omfattet af stk. 2.

Stk. 4. Sletning efter stk. 2 kan undlades, hvis væsentlige hensyn til varetagelsen af Politiets

Efterretningstjenestes opgaver gør det nødvendigt. Efterretningstjenesten underretter Tilsy-

net med Efterretningstjenesterne om en beslutning om at undlade sletning.

§ 2. Politiets Efterretningstjeneste kan føre særlige databaser i tilknytning til efterretnings-

tjenestens operative og administrative opgaver.

Stk. 2. Politiets Efterretningstjeneste fastsætter en slettefrist for den enkelte person eller op-

lysning i databasen på indtil 5 år fra indførelsen i databasen. Efterretningstjenesten kan ef-

ter underretning af Tilsynet med Efterretningstjenesterne undtagelsesvist fastsætte længere

frister for sletning af personer, poster eller oplysninger i disse databaser mv.

Stk. 3. Slettefrister efter stk. 2 kan ikke overstige fristen i § 9, stk. 1, jf. dog stk. 2, i lov om

Politiets Efterretningstjeneste.

§ 3. Oplysninger, som ikke inden 4 uger fra modtagelsen eller tilvejebringelsen er lagret i

journalen eller i en database, jf. §§ 1 og 2, skal slettes, medmindre oplysningerne efter de-

res karakter ikke kan lagres elektronisk.

Stk. 2. Politiets Efterretningstjeneste underretter Tilsynet med Efterretningstjenesterne, hvis

efterretningstjenesten undtagelsesvis ikke kan overholde fristen i stk. 1.”

Bestemmelserne i bekendtgørelsens §§ 1-3 og § 18, stk. 3 er efterfølgende blevet ændret ved

første ændringsbekendtgørelse.

Side 25 af 50

2.2.2 Første ændringsbekendtgørelse (2016)

Den 1. januar 2017 trådte bekendtgørelse nr. 1455 af 1. december 2016 i kraft. Bekendtgørelsen

har til formål at udmønte bemyndigelsen i § 4, stk. 3, i PET-loven, som blev indført ved lov nr.

1881 af 29. december 2015.

Bekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om PET’s adgang til PNR-oplysninger via SKAT, her-

under hvilke typer af oplysninger PET har adgang til samt om sletning af disse oplysninger.

For så vidt angår forholdet til arkivlovgivningen indeholder bekendtgørelsens § 1, nr. 8 en tilfø-

jelse til PET-bekendtgørelsens § 18:

”8. I § 18, stk. 3, indsættes efter »straffelovens kapitel 12 og 13«: »eller sker i forbindelse

med behandling af arkiv-, indsigts-, tilsyns- og lignende sager«.”

Om baggrunden for denne tilføjelse fremgår af Justitsministeriets høringsbrev af 31. oktober

2016 (j. nr. 2016-731-0071) over udkastet til ændringsbekendtgørelsen:

”I øvrigt – og uden sammenhæng med PNR – er der fundet anledning til at lægge op til en

præcisering af PET-bekendtgørelsens § 18, stk. 3, således at det tydeliggøres, at PET også

har adgang til sit særlige historiske arkiv, i tilfælde hvor det sker som følge af en henven-

delse fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne, Rigsarkivet, Folketingets Ombudsmand mv.

Der tilsigtes således ikke en udvidelse af PET’s operative adgang til oplysninger i det histo-

riske arkiv.”

2.2.3 Anden ændringsbekendtgørelse (2017)

Bekendtgørelse nr. 1455 af 26. oktober 2017, der trådte i kraft den 1. november 2017, har til

formål at lette sagsgangen for PET i forbindelse med PET’s interne godkendelse af straffepro-

cessuelle tvangsindgreb.

Bekendtgørelse nr. 1455 af 1. december 2016 om ændring af bekendtgørelse om Politiets Efterretnings-

tjenestes behandling af oplysninger om fysiske og juridiske personer m.v.

Bekendtgørelse nr. 1159 af 26. oktober 2017 om ændring af bekendtgørelse om Politiets Efterretnings-

tjenestes behandling af oplysninger om fysiske og juridiske personer m.v.

Side 26 af 50

2.3 Tilsynets dialog med Justitsministeriet vedrørende forholdet mellem PET-loven og

arkivloven

Tilsynet har i sin redegørelse om PET for 2014 bemærket, at Rigsarkivets bevarings- og kassa-

tionsbestemmelser for PET i meget betydeligt omfang er til hinder for, at tjenesten kan slette

oplysninger, idet oplysningerne i stedet skal overføres til Rigsarkivet. Tilsynet finder, at PET-

loven med tilhørende bemærkninger og efterfølgende bekendtgørelse giver et klart indtryk af, at

oplysninger om fysiske og juridiske personer som altovervejende hovedregel vil blive slettet

inden for nærmere angivne frister, men at dette imidlertid ikke er tilfældet, idet omkring 80

procent af PET’s papirarkivalier og langt størstedelen af PET’s elektroniske arkivalier skal over-

føres til Rigsarkivet.

Efter tilsynets opfattelse giver PET-loven med tilhørende bemærkninger og efterfølgende be-

kendtgørelse således ikke et retvisende billede af omfanget af oplysninger om fysiske og juridi-

ske personer, der kan slettes, hvilket tilsynet finder problematisk.

Tilsynet har derfor i september 2014 gjort Justitsministeriet opmærksom på problemstillingen.

Justitsministeriet anførte i april 2015 i et brev til tilsynet, at retstilstanden efter ministeriets op-

fattelse er i overensstemmelse med de forudsætninger, som fremgår af forarbejderne til PET-

loven.

Ministeriet bemærkede, at PET-loven og den tilhørende bekendtgørelse regulerer PET’s adgang

til at behandle oplysninger om fysiske og juridiske personer, og reglerne sikrer, at PET kun i

begrænset omfang har adgang til at behandle oplysninger, der som udgangspunkt skulle have

været slettet i medfør af lovens eller bekendtgørelsens sletteregler. PET-loven og den tilhørende

bekendtgørelse regulerer derimod ikke, i hvilket omfang oplysninger hos PET skal overføres til

Rigsarkivet, og der er efter ministeriets opfattelse heller ikke i forarbejderne til PET-loven ind-

lagt særlige forudsætninger om omfanget af de oplysninger, som skal overføres til Rigsarkivet.

Justitsministeriet anførte, at spørgsmålet om overførsel af oplysninger fra PET til Rigsarkivet er

reguleret i arkivlovgivningen, som PET – i lighed alle andre offentlige myndigheder – er for-

pligtet til at følge.

Side 27 af 50

Ministeriet tilkendegav samtidig over for Kulturministeriet, at PET’s forpligtelser i henhold til

arkivlovgivningen til at bevare tjenestens arkivalier efter ministeriets opfattelse ikke kan antages

at være til hinder for, at PET iagttager de forpligtelser, som følger af bl.a. PET-loven og retsple-

jeloven, til at slette enkeltdokumenter og oplysninger i sager, it-systemer mv. Der henvises i den

forbindelse til, at det følger af PET-loven, at PET efterkommer pålæg fra tilsynet om at slette

oplysninger, som tjenesten måtte behandle med urette, jf. lovens § 13.

PET’s praksis – som tilsynet har erklæret sig enig i – er på den baggrund landet på, at en oplys-

ning, der er indhentet med urette, slettes endeligt, mens tilsynets pålæg om at slette en oplysning

i øvrigt medfører, at oplysningen fjernes fra de almindelige systemer, men fortsat vil være afle-

veringspligtig til Rigsarkivet.

Herudover følger det af retsplejeloven, at PET som udgangspunkt er forpligtet til at tilintetgøre

materiale tilvejebragt i forbindelse med telefonaflytning, anden aflytning eller brevåbning, hvis

materialet vedrører en mistænkts forbindelse med vidneudelukkede personer (f.eks. en præst

eller en forsvarer), jf. retsplejelovens § 791, stk. 3.

3. Arkivloven, herunder PET’s og andres adgang efter overlevering til Rigsarkivet

3.1 Regelgrundlag

Det følger af PET-lovens § 9 og PET-bekendtgørelsens § 18, at PET er omfattet af arkivlovens

regler, jf. afsnit 1.2, i lighed med øvrige offentlige myndigheder.

Det betyder, at sager af historisk interesse ikke destrueres hos PET, når de slettes i PET’s al-

mindelige systemer, men i stedet bevares til Rigsarkivet i overensstemmelse med de af Rigsar-

kivet fastsatte kriterier. Det betyder, at sagerne fjernes fra den almindelige systemadgang, og at

operative medarbejdere ikke har adgang hertil.

Den nuværende arkivlov er fra 2016.

Det følger af arkivlovens § 4, at Rigsarkivet har til formål:

1. at sikre bevaringen af arkivalier, der har historisk værdi eller tjener til dokumentation af

forhold af væsentlig administrativ eller retlig betydning for borgere og myndigheder,

Lovbekendtgørelse nr. 1201 af 28. september 2016

Side 28 af 50

2. at sikre muligheden for kassation af ikke bevaringsværdige offentlige arkivalier i sam-

arbejde med de myndigheder, der er omfattet af denne lov,

3. at stille arkivalier til rådighed for borgere og myndigheder, herunder til forskningsfor-

mål,

4. at vejlede borgere og myndigheder i benyttelse af arkivalier, samt

5. at udøve forskning og udbrede kendskabet til forskningens resultater.

Det fremgår bl.a. af arkivlovens § 8, stk. 1, at myndighederne skal drage omsorg for varetagelse

af arkivmæssige hensyn, herunder at arkivalier opbevares på betryggende måde.

PET var i perioden fra 1965-2012 underlagt en arkiveringsaftale med Rigsarkivet af 17. decem-

ber 1965

, hvoraf det fremgik, at visse sagsakter ikke skulle kasseres.

Det fremgik endvidere af aftalen, at Rigsarkivet var indforstået med at modtage materiale fra

PET, efterhånden som PET ønskede at aflevere det. Materialet var som udgangspunkt tilgænge-

ligt for forskere og andre arkivbrugere, når det var 50 år gammelt. I sager vedrørende enkeltper-

soner blev tilgængelighedsfristen udvidet til 100 år.

Den 5. september 2001 meddelte Rigsarkivet, at man på baggrund af cirkulære nr. 31 af 23.

marts 2001 om bevaring, kassation og aflevering af statslige myndigheders konventionelle arki-

valier i perioden 2001-2004 ønskede at se på Rigspolitiets, herunder PET’s arkivalier. På den

baggrund har PET og Rigsarkivet fra 2002 løbende holdt møder om PET’s aflevering af arkiva-

lier.

Rigsarkivet udstedte ved brev af 26. august 2004 nye bestemmelser vedrørende personsikker-

hedsundersøgelsessager, bevaring og kassation af papirarkivalier, udskudt levering samt afleve-

ring af arkivalier hos PET.

Ved brev modtaget hos PET den 21. december 2007 bekræftede Rigsarkivet på baggrund af de

løbende møder med PET, at man ville afvente Undersøgelseskommissionens og Wendler Peder-

sen-udvalgets arbejde. Endvidere oplyste Rigsarkivet, at processen med aflevering af PET’s

arkivalier ville blive udskudt til 2009 på grund af mangel på sikkerhedsmæssigt tidssvarende

magasiner til opbevaring af arkivalier med klassificerede oplysninger hos Rigsarkivet.

Jf. afsnit 1.1.1.1

Side 29 af 50

På et møde den 19. oktober 2009 oplyste Rigsarkivet, at der nu var sikrede magasiner til opbe-

varing af klassificeret materiale.

Den 7. december 2009 fastsatte Justitsministeriet retningslinjer for PET’s behandling af person-

oplysninger mv

. Der blev indført tidsfrister for PET’s behandling af personoplysninger, såle-

des at oplysningerne i PET’s systemer skulle slettes og eventuelle fysiske akter makuleres, når

oplysningen efter reglerne ikke længere kunne behandles.

I retningslinjerne blev der i § 10 fastsat en undtagelse for sager af særlig historisk interesse. Det

fremgik af § 10 stk. 1, at materiale, der i medfør af bestemmelser om bevaring og kassation

udstedt af Rigsarkivet skal bevares for eftertiden, ikke må destrueres eller slettes, men skal over-

føres til Rigsarkivet.

Af § 10, stk. 2, fremgik, at materiale der af praktiske eller sikkerhedsmæssige grunde ikke kan

overføres til Rigsarkivet, fra det tidspunkt, hvor destruktion eller sletning skulle være sket, skal

holdes adskilt fra efterretningstjenestens øvrige sager, således at alene medarbejdere, der af

chefen for PET er særligt godkendt hertil, har adgang til sagerne og således, at sagerne ikke kan

gøres til genstand for søgning eller sagsbehandling i forbindelse med efterretningstjenestens

operative eller efterforskningsmæssige opgaver.

Af § 10, stk. 3, fremgik, at PET hvert kvartal skulle orientere Wamberg-udvalget om de sager,

der var overført til Rigsarkivet eller blev holdt adskilt fra PET’s øvrige sager, da de endnu ikke

var overført til Rigsarkivet. På det tidspunkt var der alene tale om en mindre andel af sagerne,

som ansås for at have historisk interesse.

I perioden mellem 23. juni 2010 og 18. maj 2011 afholdt PET og Rigsarkivet en række møder

med henblik på afklaring af den historiske værdi af PET’s arkivsager, aflevering af elektroniske

arkivalier, udvalgte emnesagsområder og sagskategorier mv.

Den 12. april 2012 fastsatte Rigsarkivet bevarings- og kassationsbestemmelser for PET’s

papir-

arkivalier.

Disse bestemmelser ophævede samtidig Rigsarkivets skrivelse fra 1965. De nye reg-

ler udvidede PET’s arkiveringspligt, således at PET bl.a. fik pligt til at gemme alle operations-

Jf. afsnit 1.1.1.1

Side 30 af 50

sager for eftertiden med undtagelse af sager, som ikke har medført egentlig sagsbehandling.

Bestemmelserne er oversendt til Folketinget den 23. januar 2013 i forbindelse med besvarelsen

af folketingsspørgsmål 321.

Det skønnes, at regelændringen har indebåret, at ca. 80 pct. af PET’s fysiske arkivalier på den

baggrund bevares. I tiden op mod de nye bestemmelser blev skønsmæssigt op til 30 pct. bevaret,

tidligere betydeligt mindre.

Den 12. december 2012 indgik den daværende kulturminister og den daværende justitsminister

en aftale vedrørende tilgængelighedsfrister for visse af PET’s arkivalier. I denne aftale blev det

under henvisning til arkivloven aftalt, at visse arkivalier afleveret til Rigsarkivet efter 1. januar

2011 først bliver tilgængelige, når arkivenhederne er 80 år gamle.

I marts 2013 fastsatte Rigsarkivet bevarings- og kassationsbestemmelser for PET’s

elektroniske

arkivalier,

der skal afleveres i næsten fuldt omfang. Undtaget herfra er elektroniske sager om

personsikkerhedsundersøgelser samt visse databaser, der uden undtagelse skal kasseres.

3.2 Status på PET’s aflevering af arkivalier til Rigsarkivet

3.2.1 Fysiske arkivalier

PET har siden 2011 løbende afleveret fysiske arkivalier til Rigsarkivet. PET har således på nu-

værende tidspunkt afleveret ca. 90 pct. af det fysiske bevaringsværdige materiale, opgjort i hyl-

demeter.

PET er i løbende dialog med Rigsarkivet om aflevering af de resterende 10 pct., der bl.a. inde-

holder arkivalier i atypiske formater og materialer, og som derfor ikke kan afleveres indenfor de

af Rigsarkivet fastsatte rammer for aflevering. PET vil fremskynde afleveringen af det resteren-

de materiale mest muligt.

3.2.2 Elektroniske arkivalier

PET’s elektroniske arkivalier er endnu ikke afleveret til Rigsarkivet. Det skyldes, at FE (Center

for Cybersikkerhed), der efter Justitsministeriets sikkerhedscirkulære

er national IT-

sikkerhedsmyndighed udenfor Justitsministeriets område, endnu ikke har godkendt Rigsarkivets

Cirkulære nr. 10338 af 17. december 2014 om sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interes-

se for landene i NATO eller EU, andre klassificerede informationer samt informationer af sikkerheds-

mæssige beskyttelsesinteresser i øvrigt.

Side 31 af 50

digitale infrastruktur til at behandle klassificerede oplysninger. Rigsarkivet har oplyst, at det er

deres forventning, at den digitale infrastruktur til behandling af klassificerede oplysninger god-

kendes i løbet af kort tid, hvorefter PET vil kunne aflevere elektronisk afleveringspligtigt mate-

riale til Rigsarkivet. Den manglende aflevering af elektronisk materiale skyldes således ikke

forhold hos PET.

Når det bliver muligt for PET at aflevere elektronisk materiale til Rigsarkivet, vil der bl.a. af

sikkerhedsmæssige årsager ikke automatiseret kunne overføres klassificeret materiale til Rigs-

arkivet. Det vil således imellem overførslerne i en kortere periode som hidtil være nødvendigt at

opbevare arkivmateriale i PET.

3.2.3 Samlet status

Samlet set er der afleveret en stor del af det afleveringspligtige materiale. Det bemærkes i den

forbindelse, at det er en meget begrænset del af PET’s elektroniske materiale, der har nået slet-

tefristen i PET-lovgivningen og dermed er overført til det historiske arkiv.

3.3 Adgang til PET’s arkivalier efter aflevering til Rigsarkivet

3.3.1. PET’s adgang

Enhver, herunder offentlige myndigheder, kan søge om tilladelse til at benytte ikke umiddelbart

tilgængelige arkivalier, jf. arkivlovens § 30, stk. 1.

I forbindelse med ansøgning om tilladelse til adgang til sådanne arkivalier skal formålet med

den tilsigtede benyttelse af de oplysninger, der søges om adgang til, oplyses jf. arkivlovens § 30,

stk. 2. Der tilsigtes ikke en bedømmelse af en ansøgers formål i sig selv, men derimod af, hvor-

vidt ansøgers forfølgelse af sit formål kan finde sted uden at krænke offentlig eller private inte-

resser i beskyttelsen af oplysninger.

Ansøgninger om adgang behandles efter kapitel 7 i arkivloven, såfremt der er tale om ikke

umiddelbart tilgængeligt materiale. Offentlige myndigheder skal således, ligesom alle andre,

søge Rigsarkivet om adgang til arkivalier med en nærmere specifikation af formål og omfang.

Det fremgår af persondatalovens § 5, stk. 2, at ”Indsamlingen

af oplysninger skal ske til udtryk-

keligt angivne saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål.

Senere behandling af oplysninger, der alene sker i historisk, statistisk eller videnskabeligt øje-

med, anses ikke for uforenelig med de formål hvor oplysningerne er indsamlet.”

Side 32 af 50

PET’s adgang, herunder til egne arkivalier, er reguleret af samme regler som for alle andre

myndigheder. PET har således ingen direkte adgang til det arkivmateriale, der er afleveret til

Rigsarkivet.

PET har ikke rekvireret materiale fra Rigsarkivet til operative formål.

3.3.2 Andres adgang til PET’s arkivalier hos Rigsarkivet

3.3.2.1. Historikere, studerende og andre privatpersoner

Denne persongruppe anmoder jævnligt om adgang til ikke umiddelbart tilgængelige arkivalier,

som PET har afleveret til Rigsarkivet. Anmodningerne behandles efter arkivloven. Enhver kan

søge om tilladelse til at benytte ikke umiddelbart tilgængelige arkivalier, jf. arkivlovens § 30,

stk. 1.

Hovedreglen efter arkivlovens § 22, stk. 1, er, at alle offentlige arkivenheder, uanset hvor de

befinder sig, umiddelbart er tilgængelige for enhver, når de er 20 år gamle, jf. dog arkivlovens

§§ 23-25, 27 og 28.

Det fremgår endvidere af arkivlovens § 22, stk. 2, at vedkommende myndighed træffer afgørelse

i forbindelse med ansøgning om adgang til arkivalier, der er over 20 år gamle, men som ikke er

afleveret til offentligt arkiv. Ansøgningen imødekommes, medmindre de hensyn, der er omtalt i

§§ 23-25 og 27, foreligger.

Arkivenheder, der indeholder oplysninger om enkeltpersoners private forhold, er først tilgænge-

lige efter 75 år, jf. arkivlovens § 23, ligesom den afleverende myndighed kan afslå adgang til

arkivenheder vedrørende sager inden for strafferetsplejen, hvis arkivenhederne er yngre end 50

år, jf. arkivlovens § 24.

Der kan efter arkivlovens § 27 indgås aftale om længere tilgængelighedsfrister, når særlige om-

stændigheder taler herfor.

Rigsarkivet kan efter ansøgning i konkrete tilfælde meddele tilladelse til, at dokumenter og ar-

kivenheder kan benyttes inden tilgængelighedsfristens udløb, hvis der samtidig foreligger sam-

tykke hertil fra den afleverende myndighed, i dette tilfælde PET, jf. arkivlovens §§ 31 og 33.

Side 33 af 50

Tilgængelighedsfristen kan forlænges for nærmere angivne arkivenheder, hvis særlige omstæn-

digheder taler derfor, så længe de forlænges inden tilgængelighedsfristen for de omhandlende

arkivenheder udløber.

Såfremt PET meddeler samtykke til, at Rigsarkivet meddeler tilladelse til adgang til ikke umid-

delbart tilgængelige arkivalier, meddeles samtykket med vilkår efter arkivlovens § 40, hvorefter

den, der får adgang til benyttelse af arkivalier, som ikke er umiddelbart tilgængelige, ikke ube-

rettiget må offentliggøre, videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende

har fået kendskab. Det er imidlertid også muligt for PET, som betingelse for samtykke, at fast-

sætte særlige vilkår efter arkivlovens § 41, stk. 2-5.

3.3.2.2 Forskeradgang

Forskere er som udgangspunkt ikke stillet anderledes end andre, herunder borgere og journali-

ster, når de anmoder PET om arkivadgang. Arkivanmodninger fra forskere behandles derfor

som udgangspunkt som enhver anden anmodning.

På baggrund af en række udtalelser fra Folketinget og regeringen følger PET imidlertid i visse

situationer en mere lempelig praksis over for forskere. Flere forskere har derfor i de senere år

fået adgang til PET’s arkivalier.

Folketinget vedtog den 21. januar 2003 følgende (V 39):

”Folketinget udtrykker ønske om, at der skal være størst mulig åbenhed om, hvad der fore-

gik under den kolde krig.

Folketinget noterer med tilfredshed, at regeringen vil sikre størst mulig åbenhed med hen-

syn til adgangen til statens arkivmateriale om den kolde krig, således at andre forskere be-

handles på lige fod med forskerne under Institut for Internationale studier i forbindelse

med anmodninger om arkivadgang og aktindsigt.”

Justitsministeren har senere – bl.a. ved besvarelsen af Folketingets Retsudvalgs spørgsmål nr.

800 af 17. juli 2009 (Alm. del) – slået fast, at der i overensstemmelse med ovennævnte vedta-

gelse skal sikres forskere størst mulig åbenhed med hensyn til adgangen til statens arkivmateria-

le om den kolde krig. Ministeren understregede i den forbindelse, at andre forskere skal behand-

Side 34 af 50

les på lige fod med forskere ved DIIS i forbindelse med anmodninger om arkivadgang og akt-

indsigt i materiale om den kolde krig:

”I den udstrækning der i en given sag er tale om en forsker, som ønsker adgang til mate-

riale om den kolde krig, og anmodningen dermed falder inden for de i vedtagelse nr. V 39

angivne rammer, skal den pågældende forsker have adgang til materialet.”

PET har derfor meddelt forskere adgang til PET’s arkiver, når:

1. forskerens forskningsfelt vedrørte eller havde berøringsflader med emnet den

kolde krig, og ansøgningen om aktindsigt vedrørte materiale om den kolde krig,

2. forskerens formål med den ønskede adgang var af almen betydning, samt

3. forskeren kunne sikkerhedsgodkendes til den relevante klassifikationsgrad for

materialet.

Forskerne har selv ansvaret for at overholde lovgivningen og retningslinjerne om videregivelse

og offentliggørelse af de oplysninger fra materialet, som de har haft adgang til. Forskerne sik-

kerhedsgodkendes til den for forskningsprojektet fornødne klassifikationsgrad.

4. Makuleringsforbuddet af 1998

4.1. Iværksættelse af makuleringsforbud

I marts 1998 besluttede den daværende justitsminister på grund af den forestående undersøgelse

af PET’s virksomhed fra 1945-1989 (PET-kommissionen) at indføre et makuleringsforbud for

PET’s sager, som indebar, at PET ikke måtte destruere noget materiale. Baggrunden var dels at

sikre PET-kommissionen adgang til alt materiale, dels et ønske om ikke at afskære forskere fra

adgang til dette materiale. Makuleringsforbuddet blev implementeret i PET således, at det gjaldt

for alle sagstyper, bortset fra personsikkerhedsundersøgelsessager. Sidstnævnte blev i juni 1998

ligeledes omfattet af makuleringsforbuddet, men senere taget ud igen.

I forlængelse af PET-kommissionens beretning i 2009 besvarede den daværende justitsminister

den 14. maj 2009 folketingsspørgsmål nr. S 2101, der har følgende ordlyd:

Side 35 af 50

”Vil ministeren sikre, at PET’s materiale ikke destrueres efter PET-Kommissionen er ble-

vet færdig med sit arbejde, sådan at andre forskere efterfølgende får mulighed for at for-

holde sig kritisk til PET-Kommissionens arbejde?”

Af svaret fremgår, at ministeren i efteråret 2008 havde aftalt med chefen for PET, at ”der

indfø-

res et makuleringsforbud for de sager, der tilbageleveres fra PET-kommissionen. Dette sker

dels for ikke at afskære eventuelle ansøgninger fra forskere om adgang til dette materiale, dels

af hensyn til det såkaldte Wendler Pedersen-udvalg, der overvejer en mere samlet lovregulering

af PET’s virksomhed….. dette makuleringsforbud tilrettelægges, således at der tidligst må ske

makulering efter 10 år – uanset hvad der måtte følge af sletningsreglerne.”

I forbindelse med nedsættelse af Blekingegadekommissionen anmodede den daværende justits-

minister ved brev af 15. februar 2011 PET ”om at drage omsorg for, at det makuleringsstop, der

generelt har været gældende for PET’s registre og underliggende sagsakter siden 1998, opret-

holdes efter de hidtidige principper, indtil Blekingegadekommissionen har afsluttet sit arbejde.”

Da Blekingegadekommissionen afsluttede sit arbejde i 2014 og PET-kommissionen afsluttede

sit i 2009, er makuleringsforbuddet administreret således, at det er gældende indtil 2019.

Tilsynet er bekendt med makuleringsforbuddet i PET.

4.2. Makuleringsforbuddet i praksis

Hvis oplysninger, der efter PET-loven og de tidligere gældende retningslinjer skulle slettes i

PET’s systemer, er fundet af særlig historisk interesse, er sagerne i stedet overført til det histori-

ske arkiv, der indeholder det materiale, der skal overføres til Rigsarkivet.

Den resterende del af

materialet er makuleret, endeligt slettet eller overført til makuleringsarkivet med henblik på

makulering i 2019.

Der kan ikke søges i det fysiske makuleringsarkiv, da der ikke findes et register over indholdet

heri. Materiale på makuleringsarkivet har ikke været benyttet operativt i PET.

Det bemærkes, at Rigsarkivets udvidelse i 2012 af, hvad der er bevaringsværdigt, medførte, at store

dele af materialet, der allerede var overført til makuleringsarkivet, nu blev bevaringsværdigt – og dermed

grebet af afleveringspligten.

Side 36 af 50

Der er ikke siden 2013 overført elektronisk materiale til makuleringsarkivet, da elektroniske

arkivalier skal afleveres til Rigsarkivet i næsten fuldt omfang, jf. det under afsnit 2.1 anførte.

PET indgik i 1998 som følge af makuleringsforbuddet en aftale med Justitsministeriet om lø-

bende at kopiere registre mv. til CD-rommer, der blev opbevaret i Datatilsynet og Justitsmini-

steriet, inden PET foretog endelig sletning i de pågældende systemer. PET afleverede således

CD-rommer med kopi af registre mv. til Justitsministeriet og Datatilsynet fra 1998 til 2012.

Datatilsynet har tilbageleveret CD-rommerne. Justitsministeriet opbevarer fortsat et eksemplar

af disse. Formålet med kopierne var at effektuere makuleringsforbuddet på elektroniske arkiva-

lier og på den måde sikre, at PET-kommissionen kunne have adgang til alt materiale, uden at

PET havde operativ adgang til det.

4.3. Øvrige forhold

Justitsministeren har gennem årene besvaret en del folketingsspørgsmål, hvor makuleringsfor-

buddet har været en del af temaet.

Den 27. november 2009 blev det i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål nr. 145 (alm. del)

bl.a. omtalt, at der forud for PET-kommissionens nedsættelse i 1998 blev indført makulerings-

stop for alle PET’s sager.

Den 12. marts 2012 blev folketingsspørgsmål nr. S 2556 stillet:

”Vil ministeren garantere, at man ikke hos PET siden PET-kommissionens rapport har

slettet eller vil slette historiske oplysninger eller arkiver, forinden spørgsmålet om en even-

tuel historisk indsigtsret bliver afgjort af Folketinget, jf. anbefalingerne i Betænkning nr.

1529 om PET og FE?”

I justitsministerens besvarelse af 29. juni 2012 fremgår følgende:

”Jeg kan oplyse, at der er iværksat et makuleringsstop hos Politiets Efterretningstjeneste.

I foråret 1998 blev det således besluttet, at Politiets Efterretningstjeneste ikke længere måt-

te slette registreringer eller makulere underliggende sagsakter. Dette makuleringsstop blev

iværksat for at sikre, at der ikke skete destruktion af materiale, som kunne være af relevans

Side 37 af 50

for en undersøgelse af Politiets Efterretningstjenestes virksomhed, jf. herved PET-

kommissionen beretning om politiets efterretningsvirksomhed på det politiske område

1945-1989.

Justitsministeren nedsatte den 8. juni 2010 en undersøgelseskommission, som har fået til

opgave at undersøge centrale myndigheders rolle i Blekingegadesagen.

Med henblik på at sikre, at der ikke destrueres materiale, som ville kunne være af betyd-

ning for Blekingegadekommissionens arbejde, anmodede Justitsministeriet

– efter telefonisk drøftelse med Datatilsynet – Politiets Efterretningstjeneste om at drage

omsorg for, at det makuleringsstop, der generelt har været gældende for PET’s registre og

underliggende sagsakter siden 1998, opretholdes efter de hidtidige principper, indtil Ble-

kingegadekommissionen har afsluttet sit arbejde.”

Ved besvarelsen den 27. juni 2012 af spørgsmål nr. 657 er bl.a. anført:

”…Det blev i foråret 1998 besluttet, at Politiets Efterretningstjeneste ikke længere måtte

slette registreringer eller makulere underliggende sagsakter.

Dette makuleringsstop blev iværksat for at sikre, at der ikke skete destruktion af materiale,

som kunne være af relevans for en undersøgelse af Politiets Efterretningstjenestes virk-

somhed, jf. herved PET-kommissionens beretning om politiets efterretningsvirksomhed på

det politiske område 1945-1989.

Justitsministeren nedsatte den 8. juni 2010 en undersøgelseskommission, som har fået til

opgave at undersøge centrale myndigheders rolle i Blekingegadesagen.

Med henblik på at sikre, at der ikke destrueres materiale, som ville kunne være af betyd-

ning for Blekingegadekommissionens arbejde, anmodede Justitsministeriet Politiets Efter-

retningstjeneste om at drage omsorg for, at det makuleringsstop, der generelt har været

gældende for Politiets Efterretningstjenestes registre og underliggende sagsakter, siden

1998 opretholdes efter de hidtidige principper, indtil Blekingegadekommissionen har af-

sluttet sit arbejde.”

Side 38 af 50

I forbindelse med justitsministerens besvarelse den 23. februar 2015 af spørgsmål 314 er maku-

leringsforbuddet ligeledes nævnt.

Den 5. marts 2015 blev følgende folketingsspørgsmål nr. 521 (alm. del.) fra Folketinges Rets-

udvalg stillet:

”Vil ministeren på baggrund af REU alm del – svar på spørgsmål 389 - oplyse, hvad PET

har svaret på den henvendelse, man i 2012 fik fra rigsarkivar Asbjørn Hellum angående de

uretmæssige makuleringer, som PET tidligere har foretaget; og vil ministeren desuden

sørge for, at denne redegørelse offentliggøres?”

I justitsministerens besvarelse af 28. april 2015 indgik PET’s redegørelse af 17. april 2012 om

”PET’s sletning af personregistreringssager”. Følgende fremgår på side 5 i denne redegørelse:

”Makuleringsstoppet har siden været – og er fortsat – gældende, og makuleringstoppet in-

debærer, at registreringer mv., der i princippet skulle have været slettet, ikke makuleres,

men udskilles fra PET’s øvrige registre og opbevares i et særskilt arkiv.”

Ovennævnte blev bl.a. fulgt op af spørgsmål nr. 794, der lyder således:

”Kan ministeren bekræfte, at det makuleringsstop, som ifølge følgebrevet til PET’s redegø-

relse af 17. april 2012 (side 5) har været gældende siden 1998, jf. ministerens svar på REU

alm. del – spørgsmål 521, fortsat står ved magt?”

PET afgav den 19. maj 2015 til brug for besvarelse af spørgsmål 794 udtalelse herom. Af denne

udtalelse fremgik følgende:

”PET-Kommissionen

afsluttede sit arbejde i 2009, og makuleringsstoppet gælder dermed

indtil 2019.”

Spørgsmål 794 er ikke endeligt besvaret. (Bortfaldt som følge af udskrivelsen af valg til Folke-

tinget i juni 2015).

Side 39 af 50

PET’s praktisering af makuleringsforbuddet er i øvrigt gengivet i et bidrag til brug for Folketin-

gets Ombudsmands udtalelse i en konkret sag

. Det fremgår således at:

”Det bemærkes, at den daværende justitsminister på grund af den forestående undersøgel-

se af Politiets Efterretningstjenestes virksomhed fra 1945-1989 (PET-kommissionen) i

marts 1998 besluttede at indføre makuleringsforbud for Politiets Efterretningstjenestes sa-

ger (i praksis emne- /journalsager, B, D, A og INF-sager).

I et svar af 14. maj 2009 på spørgsmål nr. S 2101 fra et medlem af Folketinget (vedlagt)

oplyste justitsministeren på det tidspunkt, at han i 2008 havde aftalt med chefen for PET, at

makuleringsforbuddet forlænges til 10 år efter afslutningen af PET-kommissionens arbej-

de, uanset hvad der måtte følge af sletningsreglerne.

Operationssagen rettet mod A indgik i PET-kommissionens arbejde, se hertil PET-

kommissionens beretning bind 13 om KGB’s kontakt- og agentnet i Danmark.

Hvis PET i 2010 havde vurderet, at dagbøgerne ikke skulle bevares, ville dagbøgerne såle-

des ikke være blevet makuleret, men i stedet placeret på det arkiv, hvor materiale, der skal

makuleres, opbevares, indtil makuleringsforbuddet ikke længere er gældende.

”

Tilsynet er bekendt med PET’s håndtering af makuleringsforbuddet.

5. Adgang til arkivmateriale opbevaret i PET

5.1.1 Regler for adgang for medarbejdere i PET til arkivmateriale opbevaret i PET

Det følger af PET-bekendtgørelsens § 18, stk. 1, at fysiske eller elektroniske oplysninger, som i

medfør af bestemmelser om bevaring og kassation udstedt af Rigsarkivet skal bevares for efter-

tiden, ikke må destrueres eller slettes. Oplysningerne skal i stedet overføres til Rigsarkivet.

Hvis oplysningerne af praktiske eller sikkerhedsmæssige grunde ikke kan overføres til Rigsar-

kivet, skal oplysningerne fra det tidspunkt, hvor sletning eller destruktion ellers skulle være

sket, behandles adskilt fra efterretningstjenestens levende materiale, således at alene medarbej-

dere, der af chefen for PET er særligt autoriseret hertil, har adgang til materialet, jf. PET-

bekendtgørelsens § 18, stk. 2.

Dokument nr. 14/02956-97

Side 40 af 50

PET opbevarer også arkivmateriale, som ikke er omfattet af bestemmelser om bevaring og kas-

sation udstedt af Rigsarkivet. Det følger af makuleringsforbuddet fra 1998.

Dette materiale er ikke omfattet af reglen i PET-bekendtgørelsens § 18, stk. 2. PET behandler

imidlertid materialet ud fra principperne i bestemmelsen. Materialet holdes således adskilt fra

PET’s levende materiale, ligesom alene medarbejdere, der af chefen for PET er særligt autorise-

ret hertil, har adgang til materialet.

Det er således chefen for PET, der godkender, hvilke medarbejdere der har adgang til materialet

i de pågældende arkiver. Godkendelsen heraf revideres løbende.

Den juridiske chef for PET samt enkelte medarbejdere i Center for Informationshåndtering har

således adgang til alt materiale, hvad enten det opbevares med henblik på overlevering til Rigs-

arkivet eller på makulering. Dette er begrundet i, at det er den juridiske chef for PET, som er

overordnet ansvarlig for legalitetskontrollen og legalitetssikringen i PET og at Center for Infor-

mationshåndtering administrerer arkiverne og eksempelvis bistår forskere, journalister og forfat-

tere ved aktindsigt og arkivadgang. Endvidere har en centerchef i Juridisk Afdeling adgang til

det elektroniske arkiv, fordi centerchefen er ansvarlig for behandling af anmodninger om akt-

indsigt og arkivadgang vedrørende oplysninger i de pågældende arkiver.

Endelig har medarbejdere fra Vagten, Logistiksektionen og Intern sikkerhed adgang til de fysi-

ske arkiver, mens medarbejdere fra IT-sektionen og en ekstern supporter har adgang til det elek-

troniske arkiv. Medarbejdere i Vagten og Logistiksektionen har behov for adgang i tilfælde af

brand, vandskade, indbrud eller lignende. Medarbejderne fra Intern Sikkerhed skal til enhver tid

kunne lave undersøgelser vedrørende sikkerhedshændelser. Adgangen for medarbejdere i IT-

sektionen skyldes, at de står for drift og eventuel fejlretning i systemerne, mens den eksterne

supporter bistår i forbindelse med eventuelle fejlretninger i systemerne (fra PET’s lokaler).

Reglerne for PET’s tilgang til det historiske arkiv følger af PET-bekendtgørelsens § 18, stk. 3,

hvorefter PET kan behandle oplysninger, der er overført til historisk arkiv, hvis behandlingen

må antages at have væsentlig betydning for varetagelsen af PET’s opgaver vedrørende forebyg-

gelse eller efterforskning af en overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 eller sker i forbin-

delse med behandling af arkiv-, indsigts-, tilsyns- og lignende sager.

Side 41 af 50

PET’s juridiske chef skal altid forudgående godkende, at en sag kan behandles i medfør af PET-

bekendtgørelsens § 18, stk. 3.

Materiale, der alene er bevaret som følge af makuleringsforbuddet, er ikke omfattet af bekendt-

gørelsens § 18, stk. 3. Det følger imidlertid af formålet med makuleringsforbuddet, at forskere

skal have mulighed for adgang til materialet, jf. afsnit 4.

5.1.2 PET’s faktiske tilgang til arkivmateriale opbevaret i PET

5.1.2.1 Arkivindsigtssager mv.

I forbindelse med behandlingen af anmodninger om arkivindsigt foretager PET derfor søgninger

i det særlige historiske arkiv. PET’s adgang til at søge i det særlige historiske arkiv i forbindelse

med behandlingen af indsigtssager mv. blev som beskrevet i afsnit 2.2.2 tydeliggjort ved be-

kendtgørelse nr. 1455 af 1. december 2016 (første ændringsbekendtgørelse).

PET har i perioden fra den 1. januar 2014 til den 3. maj 2018 som led i behandlingen af arkiv-

sigtssager - og altså ikke af operative årsager - foretaget ca. 250 søgninger i det historiske arkiv.

Det opgivne antal søgninger omfatter ikke søgninger foretaget på tilsynets foranledning.

PET er i ét tilfælde tilgået en sag i det historiske arkiv på baggrund af en anmodning fra Justits-

ministeriet med henblik på at udlevere eventuelle dokumenter til Justitsministeriet om PET’s

hidtidige forståelse af rækkevidden af straffelovens § 108. Anmodningen vedrørte en principiel

juridisk problemstilling, som den pågældende sag - der vedrørte mistanke om spionage under

den kolde krig - muligvis kunne indeholde juridiske notater om. Sagen indeholdt ikke sådanne

notater. Operative medarbejdere havde ikke i den forbindelse adgang til sagen.

I forbindelse med anmodninger fra forskere vil PET endvidere kunne tilgå materiale på makule-

ringsarkivet, jf. formålet med makuleringsforbuddet og opretholdelsen heraf til 2019.

5.1.2.2 Adgang af operative årsager

Efter PET-bekendtgørelsens § 18, stk. 3, har PET fem gange behandlet sager af operative hen-

syn. Juridisk chef har i alle tilfælde forudgående godkendt behandlingen, ligesom tilsynet i alle

fem tilfælde blev underrettet.

Side 42 af 50

En erkendelse af, at der er sager på det historiske arkiv, som burde være bevaret, forudsætter, at

der er operative medarbejdere, der kan huske sagerne. Der har således ikke været søgt efter op-

lysninger i det historiske arkiv.

Om de fem operative sager kan PET indenfor rammerne af, hvad der kan oplyses i en oriente-

ring til Folketingets Retsudvalg oplyse følgende:

5.1.2.2.1

Sagen omhandler en oprindelig udenlandsk statsborger, der kom til Danmark midt i

1970’erne. Pågældende fik dansk statsborgerskab midt i 1980’erne.

På baggrund af en henvendelse fra en udenlandsk myndighed om pågældendes mulige medvir-

ken til drabet på en kendt udenlandsk systemkritiker, påbegyndte PET en efterforskning mod

pågældende i begyndelsen af 1990’erne.

Den mistænkte blev i starten af 1990’erne afhørt af både PET og udenlandsk politi. Der blev

under afhøringen fremlagt materiale der indikerede, at den mistænkte havde spioneret i flere

lande, heriblandt Danmark, på vegne af det land, hvorfra systemkritikeren kom. Den mistænkte

blev sigtet for overtrædelse af §§ 107 og 108 om spionage, men blev ikke tiltalt. Den mistænkte

udrejste af Danmark umiddelbart efter afhøringen og er ikke siden returneret.

Drabssagen er forsat verserende i udlandet, og pågældende er stadig mistænkt for medvirken til

drabet.

Der har løbende været forespørgsler til PET angående den mistænkte og efterforskningen.

En af PET’s opgaver er at udveksle oplysninger med udenlandske samarbejdspartnere. Denne

informationsudveksling bliver aktuel, når PET har brug for samarbejdspartneres oplysninger til

at understøtte egne nationale undersøgelses- eller efterforskningssager. Tilsvarende har PET’s

samarbejdspartnere ofte behov for, at kunne få adgang til oplysninger, som PET er i besiddelse

af, der har relevans for deres eget efterretningsarbejde. Endelig er informationsudveksling vig-

tig, når PET indgår i samarbejde med en eller flere samarbejdspartnere om en fælles operation.

For at sætte PET i stand til at kunne svare fyldestgørende på de fortsat forekommende uden-

landske forespørgsler om den konkrete sag samt at videregive oplysninger, som kan understøtte

Side 43 af 50

den udenlandske efterforskning, har PET af hensyn til opgavevaretagelsen fundet det nødven-

digt at behandle sagen.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne blev orienteret den 19. marts 2015.

5.1.2.2.2

Sagen vedrører en oprindeligt udenlandsk statsborger. Pågældende fik dansk statsbor-

gerskab i slutningen af 1990’erne.

I 2003 modtog PET oplysninger om, at pågældende skulle være leder af en radikal islamistisk

og fundamentalistisk gruppe på mellem 10 og 25 herboende personer af udenlandsk oprindelse,

som mødtes forskellige steder i Danmark.

Det fremgik af de oplysninger, PET modtog, at gruppen ca. 6 måneder forinden skulle have

planlagt terrorhandlinger forskellige steder i København. Af oplysningerne fremgik det også, at

gruppen prædikede en militant version af Islam, og at der blev indsamlet penge til terrororgani-

sationer.

Sagen indeholder rapporter rettet mod gruppen, herunder den formodede leder. Den ældste op-

lysning på sagen er fra oktober 2002, og den seneste oplysning er tilført sagen i oktober 2005.

Sagen blev overført til historisk arkiv den 26. maj 2014.

I juni 2015 modtog PET oplysninger om, at lederen af gruppen var involveret i Islamisk Stat,

samt at pågældende i en længere periode havde været og fortsat var i Syrien, hvor pågældende

kæmpede for Islamisk Stat.

Sagen indeholder oplysninger, der stammer fra PET’s tidligere efterforskning mod pågældende

på terrorområdet. Sagen blev derfor vurderet af væsentlig betydning for opretholdelsen af et

fyldestgørende efterretningsbillede af pågældende til brug for opgavevaretagelsen.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne blev orienteret den 6. oktober 2015.

5.1.2.2.3

Sagen omhandler en statsløs person, der indrejste i Danmark og søgte asyl i starten af

1990’erne. Pågældende blev siden dansk statsborger.

Side 44 af 50

I juli 1998 modtog PET oplysninger om, at pågældende skulle stå i direkte kontakt med en højt-

stående Al-Qaeda leder. PET indledte derfor en efterforskning mod pågældende. Efterforsknin-

gen blev indstillet ca. 4 måneder senere, da der ikke var fremkommet oplysninger af interesse

for PET.

PET modtog på et tidspunkt oplysninger om, at pågældende var blevet ansat i en funktion i en et

sted, hvor pågældende havde mulighed for at omgå vitale sikkerhedsprocedurer af betydning for

statens sikkerhed. Den seneste oplysning blev tilført sagen mod pågældende i maj 2009.

I forbindelse med en stikprøvekontrol fra Tilsynet med Efterretningstjenesternes i maj 2014 blev

sagen udtaget. I den forbindelse blev det vurderet, at der ikke længere var væsentlige hensyn til

varetagelsen af PET's opgaver, der gjorde det nødvendigt at bevare sagen.

PET meddelte i maj 2014 tilsynet, at sagen ville blive slettet i medfør af PET-loven. Materialet

blev overført til historisk arkiv samme dag.

I januar 2015 modtog PET nye oplysninger om pågældende. Det fremgår bl.a. af op-

lysningerne, at pågældende:

•

har gæld til SKAT

ofte rejser til udlandet, hvor pågældende har lånt store beløb

ofte kommer i radikale miljøer

har isoleret sig i forhold til kolleger og familie

ofte bruger nedsættende vendinger om Danmark til at udtrykke sin utilfredshed med at

bo i Danmark, og generelt er trist til mode.

PET indledte på den baggrund en ny undersøgelse mod pågældende.

Den slettede sag indeholder oplysninger, der stammer fra PET's tidligere efterforskning mod

pågældende på terrorområdet, og den blev vurderet af væsentlig betydning for den igangværen-

de undersøgelse mod pågældende og dermed for varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende

forebyggelse og efterforskning af en overtrædelse af straffelovens kapitel 13.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne blev den 6. oktober 2015 orienteret herom.

Side 45 af 50

5.1.2.2.4

Den fjerde sag blev oprettet i marts 2002 og den seneste oplysning er tilført sagen i

september 2005.

Sagen omhandler en EU-statsborger af mellemøstlig oprindelse, som er idømt adskillige års

fængsel for medvirken til terror begået i vesten samt mistænkt for at have været involveret i et

andet terrorangreb i vesten, ligesom pågældende er mistænkt for at have en højtstående position

i Al-Qaeda. Pågældende var i 2000’erne løbende i kontakt med herboende personer.

I marts 2016 konstaterede PET at denne sag ved en fejl var overført til historisk arkiv.

På baggrund af bl.a. pågældendes involvering i to større terrorangreb mod Vesten i nyere tid,

blev det vurderet af væsentlig betydning for PET’s opgavevaretagelse vedrørende forebyggelse

og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 13, at bevare sagen og dermed oplys-

ningerne om pågældendes aktiviteter, person og netværk mv. til fremtidig efterforskning mod

pågældende og de herboende kontaktpersoner.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne blev den 12. april 2016 orienteret herom.

5.1.2.2.5

Sagen, der var oprettet i 1997, blev senest tilført oplysninger i 2009. Sagen omhandler

en person, der over en længere årrække havde haft PET's opmærksomhed for terrorrelaterede

aktiviteter, men afgik ved døden i midten af 2010’erne, hvorefter sagen blev slettet.

Sagen omhandler primært pågældendes involvering med militant islamistiske netværk i Dan-

mark og Skandinavien og hans tilknytning til terrorfinansiering og dokumentfalsk, der bl.a.

bidrog som en støttestruktur for udsendelse af jihadister.

Sagen indeholder endvidere en række sagsoplysninger, sagshenvisninger og henvisninger til

flere andre efterforsknings- og operationssager, som pågældende også indgik i.

Efter sletningen af sagen har der vist sig at være væsentlige hensyn til varetagelsen af PET’s

opgaver, der gør det nødvendigt at behandle oplysningerne. Særligt har PET behov for oplys-

ningerne til at validere andre oplysninger, som PET kommer i besiddelse af. PET har endvidere

behov for at behandle oplysningerne af hensyn til PET’s opretholdelse af et fyldestgørende ef-

terretningsbillede af de militant islamistiske miljøer i Danmark og Skandinavien.

Side 46 af 50

Tilsynet med Efterretningstjenesterne blev den 6. september 2017 orienteret herom.

5.2 Adgang for tilsynets medlemmer og sekretariat til arkivmateriale opbevaret i PET

5.2.1. Tilsynets opgaver

Det følger af PET-lovens § 18, at tilsynet af egen drift eller efter klage påser, at PET overholder

reglerne om indsamling og indhentning af personoplysninger i PET-lovens §§ 3 og 4, reglerne

om intern behandling af personoplysninger i PET-lovens §§ 7 og 8, reglerne om sletning i lo-

vens §§ 9 og 9 a, reglerne i PET-lovens § 10 om videregivelse af oplysninger, reglerne i PET-

lovens § 11 om behandling af oplysninger om lovlig politisk virksomhed og de regler i PET-

bekendtgørelsen, som er udstedt i medfør af de nævnte lovbestemmelser.

Endvidere behandler tilsynet sager omfattet af ordningen om indirekte indsigt, der blev indført

med PET-loven, jf. § 13.

5.2.2. Regler om tilsynets adgang til PET’s materiale, herunder arkivmateriale

Tilsynets medlemmer og tilsynets sekretariat har adgang til alt materiale, opbevaret hos PET.

Denne adgang gælder også materiale, der opbevares på historisk arkiv med henblik på overleve-

ring til Rigsarkivet samt materiale opbevaret med henblik på makulering, når makuleringsfor-

buddet udløber.

Tilsynets adgang til PET’s materiale er reguleret i lovens § 20:

”§ 20. Tilsynet kan hos Politiets Efterretningstjeneste kræve enhver oplysning og alt mate-

riale, der er af betydning for dets virksomhed.

Stk. 2. Tilsynets medlemmer og sekretariat har til enhver tid mod behørig legitimation uden

retskendelse adgang til alle lokaler, hvorfra en behandling, som foretages for Politiets Ef-

terretningstjeneste, administreres, hvorfra der er adgang til de oplysninger, som behand-

les, eller hvor tekniske hjælpemidler opbevares eller anvendes.

Stk. 3. Tilsynet kan afkræve Politiets Efterretningstjeneste skriftlige udtalelser om faktiske

og retlige forhold.

Stk. 4. Tilsynet kan anmode om, at en repræsentant for Politiets Efterretningstjeneste er til

stede med henblik på at redegøre for de behandlede sager.

Side 47 af 50

Lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 9.3, omhandler tilsynsorganets opgaver mv.

Af afsnit 9.3.1 fremgår følgende om udvalgets overvejelser:

”..Efter

udvalgets opfattelse bør der i loven indsættes en bestemmelse, der sikrer, at det fo-

reslåede tilsyn kan opnå adgang til enhver oplysning og alt materiale hos PET af betydning

for tilsynets virksomhed. Udtrykket ”materiale” skal forstås i vid betydning og omfatter

bl.a. dokumenter i traditionel forstand, oplysninger på edb og båndoptagelser […]

Tilsynet bør endvidere have adgang til PET’s arkiver og registre, lokaler, installationer og

anlæg af enhver art.”

Af Justitsministeriets overvejelser i afsnit 9.3.2. fremgår bl.a. følgende:

”Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets overvejelser og forslag om tilsynets opgaver

mv., og lovforslaget er i det væsentlige udformet i overensstemmelse hermed.”

Af bemærkninger til § 20 fremgår bl.a.:

”Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 kan Tilsynet med Efterretningstjenesterne kræ-

ve enhver oplysning og alt materiale hos PET af betydning for tilsynets virksomhed. Ud-

trykket ”materiale” skal forstås i vid forstand og omfatter bl.a. dokumenter i traditionel

forstand, elektroniske oplysninger, båndoptagelser, film mv. […]

Efter stk. 2 skal tilsynet endvidere til enhver tid mod behørig legitimation uden retsken-

delse have adgang til alle lokaler, hvorfra en behandling, som foretages af PET, admini-

streres, eller hvorfra der er adgang til de oplysninger, som behandles, eller hvor tekniske

hjælpemidler opbevares eller anvendes. Det forudsættes efter den foreslåede bestemmel-

ses stk. 2, at tilsynet har mulighed for selv at gøre sig bekendt med oplysninger og mate-

riale på opbevaringsstedet, herunder oplysninger og materiale i arkiver, registre, instal-

lationer og anlæg af enhver art. Hermed opnår tilsynet f.eks. adgang til i forbindelse med

inspektioner at foretage opslag i tjenestens registre mv. på stedet og sikre sig, at tilsynet

gøres bekendt med alle akter og sager.”

Side 48 af 50

6. Sletning af sager om personsikkerhedsundersøgelser

6.1. Regelgrundlag

6.1.1. Regler om sletning af sager om personsikkerhedsundersøgelser

Sletning af PET’s sager om personsikkerhedsundersøgelser, herunder sager om sikkerhedsgod-

kendelser, er reguleret af persondatalovens § 5, stk. 5, som efter PET-lovens § 7 gælder for

PET’s behandling af personoplysninger. Det følger af persondatalovens § 5, stk. 5, at indsamle-

de oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den regi-

strerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplys-

ningerne behandles.

Der er ikke i lovgivningen - ud over hvad der gælder efter persondatalovens § 5, stk. 5 - fastsat

mere detaljerede slettefrister for de oplysninger, som PET behandler i forbindelse med person-

sikkerhedsundersøgelser.

Det følger således af PET-bekendtgørelsens § 1, stk. 3, at sager om personsikkerhedsundersø-

gelser ikke er omfattet af den slettefrist på 10 år, som efter § 1, stk. 2, gælder for journalsager,

som ikke indeholder oplysninger om fysiske og juridiske personer, der er tilvejebragt som led i

undersøgelser eller efterforskninger.

PET har for sager om personsikkerhedsundersøgelser fastsat slettefrister ud fra kriterierne i per-

sondatalovens § 5, stk. 5.

For personer, der ikke er ansat i politiet, er slettefristen 5 år fra sikkerhedsgodkendelsens ophør.

For medarbejdere i politiet er der særlige forhold, der gør, at det er nødvendigt at bevare sagerne

i en længere periode end 5 år.

6.1.2. Regler om bevaring til Rigsarkivet

I Rigsarkivets bevarings- og kassationsbestemmelser for

papirarkivalier

i varetægt hos Politiets

Efterretningstjeneste, der er udstedt af Rigsarkivet den 12. april 2012, er det bestemt, at person-

undersøgelsessager uden og med belastende personoplysninger skal kasseres. Dog skal særlige

eller principielle sager

med

belastende personoplysninger bevares.

Side 49 af 50

I Rigsarkivets bevarings- og kassationsbestemmelser for PET’s

elektroniske arkivalier,

der er

udstedt af Rigsarkivet den 18. marts 2013, er det bestemt, at sager vedrørende personsikker-

hedsundersøgelser skal kasseres.

6.2. PET’s praksis for sletning og bevaring af sager om personsikkerhedsundersøgelser

PET foretager sletning efter de fastsatte slettefrister. Der tale om en endelig sletning, da sagerne

af Rigsarkivet er skønnet ikke-bevaringsværdige, og da de ikke er omfattet af makuleringsfor-

buddet.

Der er ikke systemunderstøttelse til, at PET automatisk bliver bekendt med, at personer, der

ikke længere er sikkerhedsgodkendt, afgår ved døden. Sletning af disse sager sker derfor først

ved udløbet af den oprindeligt fastsatte slettefrist.

PET foretager sikkerhedsundersøgelser for alle myndigheder. Selve sikkerhedsgodkendelsen for

andre myndigheder end PET og politiet foretager den pågældende myndighed imidlertid selv.

Når PET modtager orientering fra andre sikkerhedsgodkendende myndigheder om ændringer i

status på en sikkerhedsgodkendelse, aktiverer PET slettefristen.

PET har ud fra de af Rigsarkivet fastsatte kriterier for fysiske arkivalier fundet grundlag for at

bevare mindre end 10 personsikkerhedsundersøgelsessager, jf. afsnittet ovenfor. Alle øvrige

sager, herunder alle elektroniske personsikkerhedsundersøgelsessager, er destrueret eller ende-

ligt slettet i overensstemmelse med de fastsatte slettefrister.

Side 50 af 50