Spørgsmål nr. 792 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren foranledige, at Retsudvalget får indsigt i de in-
strukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for
Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kri-
minalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøve-
løsladelse mm. for langtidsdømte, herunder forvarings- og livs-
tidsdømte?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Som bilag vedlægges en række tjeklister, som Direktoratet for
Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug for sagsbehandlingen
i sager vedrørende indsatte i kriminalforsorgens institutioner
m.v.
Det bemærkes, at de nævnte tjeklister ikke særligt angår lang-
tidsdømte, dvs. dømte med en straf af fængsel i 8 år eller der-
over og livstids- og forvaringsdømte. Nogle af tjeklisterne inde-
holder dog også specifik omtale af behandlingen af langtidsind-
sattes sager.
For så vidt angår langtidsindsatte med en straf af fængsel i 8 år
eller længere tidsbestemt straf bemærkes, at direktoratet har ud-
arbejdet et notat af 15. juni 2016, som indeholder en beskrivelse
af praksis for anbringelse, udgang, overførsel og prøveløsla-
delse for denne gruppe af dømte. Notatet, som indgår i flere af
ovennævnte tjeklister, vedlægges som bilag.
Som et særskilt bilag vedlægges endelig et kompetencekatalog
for behandlingen af diverse afgørelsestyper. Kompetencekatalo-
get beskriver nærmere, hvem der har afgørelseskompetencen i
diverse sager mellem direktoratet og kriminalforsorgsområ-
derne og internt i kriminalforsorgsområderne. Bilaget har såle-
des en naturlig sammenhæng med de nævnte tjeklister.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål
nr. 793 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.”
Det nævnte materiale fra Direktoratet for Kriminalforsorgen er vedlagt
denne besvarelse. Det bemærkes, at der i de vedlagte tjeklister er foretaget
anonymisering af visse kontaktoplysninger til SKAT.
2