Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1954332_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. oktober 2018
Økonomikontoret
Morten Søndergård Pe-
dersen
2018-0030-1568
867607
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1160 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. september 2018.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT).
Søren Pape Poulsen
/
Rune Nørr
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1163: Spm. om ministeren finder det problematisk, at byretternes dommere skal fokusere på andet end rene dommersager under en byretssag, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1160 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen "Byretsdommere: Vi føler
os som enmandsorkestre i retssalen" fra Politiken den 3. septem-
ber 2018?”
Svar:
1.
I den omtalte artikel giver retspræsident ved Retten i Aarhus Bodil Ru-
berg samt flere dommere fra Retten i Aarhus bl.a. udtryk for, at der er sket
en opgaveglidning, hvor dommere nu i forbindelse med retssager skal vare-
tage flere ekstraopgaver, som de før fik hjælp til. Derudover gives der ud-
tryk for, at dommerne er udsat for et krydspres, hvor byretterne skal afgøre
flere sager hurtigere, men for færre midler.
2.
Domstolene er en helt central institution i vores samfund, og det er
selvsagt vigtigt, at domstolene har gode vilkår for at kunne løse deres opga-
ver. Samtidig er det vigtigt, at domstolenes – og andre offentlige myndighe-
ders – arbejde udføres på effektiv og tidssvarende vis.
Der er derfor gennem de senere år løbende foretaget skridt til at effektivi-
sere arbejdsgange ved domstolene bl.a. gennem et øget brug af digitalise-
ring, hvilket eksempelvis har betydet, at funktioner, der tidligere blev vare-
taget af de administrative medarbejdere, nu kan varetages af dommeren selv.
I den forbindelse kan fremhæves indførelsen af ordningen med lydoptagelse
af forklaringer i straffesager, som har til formål at forbedre vilkårene for
retsledelse og retsmødernes forløb samt at lette processen og arbejdet med
efterbehandling af retsbøger mv. i de mange tilfælde, hvor der ikke er be-
hov for skriftlig gengivelse af forklaringerne. Ordningen giver retterne mu-
lighed for en mere fleksibel ressourceudnyttelse i sagsbehandlingen, og som
følge heraf forventes den løbende at medføre ressourcemæssige besparelser.
Domstolsstyrelsen har oplyst, at årsværksforbruget for byretterne i perioden
2010 til 2017 er reduceret med 353 årsværk fra et årsværksforbrug i 2010
på 1.850 til et årsværksforbrug i 2017 på 1.497. Samlet er der tale om et fald
på 19 pct., som primært kan henføres til et fald i antallet af administrative
årsværk. For landsretterne har årsværksforbruget i samme periode været for-
holdsvist stabilt med et forbrug på 252 årsværk i 2010 og 253 årsværk i
2017.
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1163: Spm. om ministeren finder det problematisk, at byretternes dommere skal fokusere på andet end rene dommersager under en byretssag, til justitsministeren
Udviklingen i årsværksforbruget ved domstolene fra 2010-2017 skal bl.a.
ses i lyset af, at domstolene fra 2009 til 2011 oppebar en ekstrabevilling på
110 mio. kr. årligt til bekæmpelse af bunker, der bl.a. var opstået som følge
af domstolsreformen.
Faldet i årsværkforbrug ved byretterne har således været størst i perioden
2010-2014 med et fald på 16 pct., mens der i perioden 2014-2017 alene er
sket et fald på 3 pct.
3.
I artiklen omtales endvidere de ambitiøse mål for sagsbehandlingstid i sa-
ger om vold, voldtægt og våben, som er opstillet for politiet og anklagemyn-
digheden, domstolene og kriminalforsorgen. Disse mål skal ses i sammen-
hæng med, at det er afgørende, at borgere, som har været udsat for alvorlig
personfarlig kriminalitet, får deres sag hurtigt afsluttet. En langvarig sags-
behandling er et stort problem for ofrene, som kan have vanskeligt ved at
komme videre med deres liv, og det er samtidig også et problem for tilliden
til retssystemet og retsfølelsen.
Målsætningerne har været gældende i en længere årrække, idet målsætnin-
gerne om hurtig behandling af voldssager blev opstillet i voldspakkerne til-
bage fra 1994 og 1997. Målsætningerne blev i 2004 udvidet til at omfatte
sager om voldtægt på baggrund af et ønske om at forbedre voldtægtsofres
retsstilling før og under retssagen. Derudover er der i 2008 fastsat målsæt-
ninger om hurtig behandling af sager om ulovlig besiddelse af skydevåben
og knive på offentligt tilgængelige steder i forbindelse med en styrkelse af
indsatsen på området.
Ved en ændring af
retsplejeloven i juni 2018 er der fastlagt en ny definition
af vvv-sager, for at sikre en effektiv anvendelse af de nye regler om afvej-
ningen mellem det frie forsvarervalg og hensynet til sagsbehandlingstiden.
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets orientering af 27. juni 2018 til
Folketingets Retsudvalg om sagsbehandlingstiderne i volds- og voldtægts-
sager samt sager om ulovlig besiddelse af våben på offentlig tilgængeligt
sted i 2017.
4.
For så vidt angår domstolenes bevillinger henvises der til Justitsministe-
riets besvarelse af 31. august 2018 af spørgsmål nr. 898 (Alm. del) fra Fol-
ketingets Retsudvalg og den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1164
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
3