REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1162: Spm. om ministeren kan redegøre for udviklingen i byretternes og landsretternes personale målt i årsværk, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

16. oktober 2018

Økonomikontoret

Morten Søndergård Pe-

dersen

2018-0030-1568

867607

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1160 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. september 2018.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT).

Søren Pape Poulsen

Rune Nørr

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1162: Spm. om ministeren kan redegøre for udviklingen i byretternes og landsretternes personale målt i årsværk, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1160 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklen "Byretsdommere: Vi føler

os som enmandsorkestre i retssalen" fra Politiken den 3. septem-

ber 2018?”

Svar:

I den omtalte artikel giver retspræsident ved Retten i Aarhus Bodil Ru-

berg samt flere dommere fra Retten i Aarhus bl.a. udtryk for, at der er sket

en opgaveglidning, hvor dommere nu i forbindelse med retssager skal vare-

tage flere ekstraopgaver, som de før fik hjælp til. Derudover gives der ud-

tryk for, at dommerne er udsat for et krydspres, hvor byretterne skal afgøre

flere sager hurtigere, men for færre midler.

Domstolene er en helt central institution i vores samfund, og det er

selvsagt vigtigt, at domstolene har gode vilkår for at kunne løse deres opga-

ver. Samtidig er det vigtigt, at domstolenes – og andre offentlige myndighe-

ders – arbejde udføres på effektiv og tidssvarende vis.

Der er derfor gennem de senere år løbende foretaget skridt til at effektivi-

sere arbejdsgange ved domstolene bl.a. gennem et øget brug af digitalise-

ring, hvilket eksempelvis har betydet, at funktioner, der tidligere blev vare-

taget af de administrative medarbejdere, nu kan varetages af dommeren selv.

I den forbindelse kan fremhæves indførelsen af ordningen med lydoptagelse

af forklaringer i straffesager, som har til formål at forbedre vilkårene for

retsledelse og retsmødernes forløb samt at lette processen og arbejdet med

efterbehandling af retsbøger mv. i de mange tilfælde, hvor der ikke er be-

hov for skriftlig gengivelse af forklaringerne. Ordningen giver retterne mu-

lighed for en mere fleksibel ressourceudnyttelse i sagsbehandlingen, og som

følge heraf forventes den løbende at medføre ressourcemæssige besparelser.

Domstolsstyrelsen har oplyst, at årsværksforbruget for byretterne i perioden

2010 til 2017 er reduceret med 353 årsværk fra et årsværksforbrug i 2010

på 1.850 til et årsværksforbrug i 2017 på 1.497. Samlet er der tale om et fald

på 19 pct., som primært kan henføres til et fald i antallet af administrative

årsværk. For landsretterne har årsværksforbruget i samme periode været for-

holdsvist stabilt med et forbrug på 252 årsværk i 2010 og 253 årsværk i

2017.

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1162: Spm. om ministeren kan redegøre for udviklingen i byretternes og landsretternes personale målt i årsværk, til justitsministeren

Udviklingen i årsværksforbruget ved domstolene fra 2010-2017 skal bl.a.

ses i lyset af, at domstolene fra 2009 til 2011 oppebar en ekstrabevilling på

110 mio. kr. årligt til bekæmpelse af bunker, der bl.a. var opstået som følge

af domstolsreformen.

Faldet i årsværkforbrug ved byretterne har således været størst i perioden

2010-2014 med et fald på 16 pct., mens der i perioden 2014-2017 alene er

sket et fald på 3 pct.

I artiklen omtales endvidere de ambitiøse mål for sagsbehandlingstid i sa-

ger om vold, voldtægt og våben, som er opstillet for politiet og anklagemyn-

digheden, domstolene og kriminalforsorgen. Disse mål skal ses i sammen-

hæng med, at det er afgørende, at borgere, som har været udsat for alvorlig

personfarlig kriminalitet, får deres sag hurtigt afsluttet. En langvarig sags-

behandling er et stort problem for ofrene, som kan have vanskeligt ved at

komme videre med deres liv, og det er samtidig også et problem for tilliden

til retssystemet og retsfølelsen.

Målsætningerne har været gældende i en længere årrække, idet målsætnin-

gerne om hurtig behandling af voldssager blev opstillet i voldspakkerne til-

bage fra 1994 og 1997. Målsætningerne blev i 2004 udvidet til at omfatte

sager om voldtægt på baggrund af et ønske om at forbedre voldtægtsofres

retsstilling før og under retssagen. Derudover er der i 2008 fastsat målsæt-

ninger om hurtig behandling af sager om ulovlig besiddelse af skydevåben

og knive på offentligt tilgængelige steder i forbindelse med en styrkelse af

indsatsen på området.

Ved en ændring af

retsplejeloven i juni 2018 er der fastlagt en ny definition

af vvv-sager, for at sikre en effektiv anvendelse af de nye regler om afvej-

ningen mellem det frie forsvarervalg og hensynet til sagsbehandlingstiden.

Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets orientering af 27. juni 2018 til

Folketingets Retsudvalg om sagsbehandlingstiderne i volds- og voldtægts-

sager samt sager om ulovlig besiddelse af våben på offentlig tilgængeligt

sted i 2017.

For så vidt angår domstolenes bevillinger henvises der til Justitsministe-

riets besvarelse af 31. august 2018 af spørgsmål nr. 898 (Alm. del) fra Fol-

ketingets Retsudvalg og den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1164

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.