Spørgsmål nr. 7 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes oplyse antallet af fysiske politistationer i
2006 og i 2016/17, med senest tilgængelige oplysning, samt en
fordeling på byer.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvist oplyse, at der forud for politi-
reformen, som trådte i kraft den 1. januar 2007, var 54 politik-
redse i Danmark. Politireformen indebar en reduktion i antallet
af politikredse med henblik på at sikre større og mere ensartede
og bæredygtige politikredse med forudsætninger for at opbygge
rutiner og specialistkompetencer i den enkelte kreds, så kredsen
som udgangspunkt kunne klare alle opgaver selv. Derfor blev
der i 2007 etableret 12 politikredse, hver med 1 hovedpolitista-
tion samt et antal nær-, lokal- og landpolitistationer. Etablerin-
gen af de 12 politikredse skabte den tilstrækkelige fleksibilitet
og det ressourcemæssige råderum til, at den enkelte politikreds
kan prioritere ressourceanvendelsen inden for kredsen og efter
de lokale behov. Med politireformen er det fortsat op til de en-
kelte politikredse at placere og definere antallet af nær-, lokal-
og landpolitistationer som skal understøtte opgaveløsningen til
gavn for borgerne.
Der er ikke en klar definition på, hvad der kvalificerer en byg-
ning til at være en politistation. Rigspolitiet har derfor på bag-
grund af Rigspolitiets lejemål pr. 31.12.2006 (før reformen) og
pr. 31.12.2016 anmodet politikredsene om at angive, hvad byg-
ningerne blev anvendt til på det pågældende tidspunkt. Anven-
delsen er herefter kategoriseret som henholdsvis hovedpolitista-
tion og lokal-/nær-/landpolitistation samt øvrig anvendelse.
Ultimo 2006 var der 54 hovedpolitistationer og 138 lokal-/nær-
/landpolitistationer. Ultimo 2016 var der 12 hovedpolitistationer
og 117 lokal-/nær-/landpolitistationer. En opgørelse over den
fysiske placering heraf fremgår af vedlagte bilag 1. Bygninger
med øvrig anvendelse, f.eks. administrationscenter, lager og ga-
rage indgår ikke i bilaget. Det skal bemærkes, at der som nævnt
ikke er en klar definition på, hvad der kvalificerer en bygning til
at være en politistation, hvilket kan medføre visse unøjagtighe-
der i opgørelsen.
Rigspolitiet kan supplerende oplyse, at enkelte politikredse har
landbetjente, som i visse tilfælde anvender eller har anvendt
egne, og ikke lejede lokaler til borgerbetjening. Disse er ikke
2
medtaget i opgørelsen. Flere politikredse har endvidere inden
for de seneste år indrettet politibutikker uden fast bemanding og
med begrænsede åbningstider. Politibutikker med huslejebeta-
ling indgår i opgørelsen under lokal-/nær-/landpolitistation.
Rigspolitiet kan dertil oplyse, at politikredsene løbende justerer
deres organisering for at understøtte opgavevaretagelsen bedst
muligt. Det bemærkes i den forbindelse, at et tilgængeligt politi
ikke alene udgøres af fysiske lokationer. Et tilgængeligt politi
kendetegnes også af, at politiet rykker ud, når borgerne har akut
brug for hjælp, og af politiets forebyggende og tryghedsska-
bende indsatser i lokalområderne – eksempelvis ved anvendelse
af mobile politistationer og øget samarbejde med foreninger og
lokale aktører. Derudover er tilgængelighed for borgerne også
noget, der kommer til udtryk via politiets digitale og telefoniske
kanaler.
Rigspolitiet skal afslutningsvis understrege, at opgørelsen i bi-
lag 1 er et øjebliksbillede ultimo 2006 og ultimo 2016, og at der
i den mellemliggende periode er indgået en række flerårs- og fi-
nanslovsaftaler med betydning for politiets samlede rammer og
dermed også fysiske organisering og lokalisering.”
3
