REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1056: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 23/8-18 om Politiets brug af ansigtsgenkendelse, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. august 2018

Politikontoret

Hanna Giørtz Behrens

2018-0035-0057

794920

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AÅ-BA

fra Folketingets Retsudvalg den 23. august 2018

Samrådsspørgsmål AÅ:

”Finder ministeren at Politiets brug af ansigtsgenkendelse er

forenelig med EMRK og GDPR ift. borgernes ret til privatliv?”

Samrådsspørgsmål BA:

”Hvor mener ministeren, at grænsen skal gå ift. politiets brug af

ansigtskendelse overfor borgerne, herunder via droner?”

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen

(SF).

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1056: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 23/8-18 om Politiets brug af ansigtsgenkendelse, til justitsministeren

Svar:

[Indledning]

Tak for ordet.

Dagens tema er politiets brug af ansigtsgenkendelse.

Det er ikke kun et spændende emne, men det er også et

meget bredt emne.

Og derfor er det også et emne, hvor det er vigtigt at blive

enige om, hvad det egentlig er, vi taler om.

Der har jo været en række historier i pressen, som kunne

give det indtryk, at politiet benytter sig af teknologier,

som gør det muligt via optagelser fra tv-overvågningska-

meraer automatisk at genkende ansigter.

Og det fremgår af en artikel i Ekstra Bladet fra slutnin-

gen af juni, at politiet både kender og bruger teknologier

til ansigtsgenkendelse. Af samme artikel fremgår det

desuden, at politiets droner har ”rigtigt gode kameraer

med ansigtsgenkendelse”.

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1056: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 23/8-18 om Politiets brug af ansigtsgenkendelse, til justitsministeren

Jeg vil derfor gerne starte med at præcisere, hvad det

egentlig er, politiet gør.

Først og fremmest har Rigspolitiet oplyst, at politiet

ikke

bruger ansigtsgenkendelsesteknologi i forbindelse med

overvågning i det offentlige rum, herunder på droner.

Jeg forstår også, at Københavns Politi har præciseret, at

det, der mentes med udtalelsen i artiklen i Ekstra Bladet,

var, at kameraerne er så gode, at

politibetjentene

kan gen-

kende personerne, der er på billederne.

Rigspolitiet har således understreget, at politiet ikke be-

nytter overvågningsudstyr i det offentlige rum, der ek-

sempelvis automatisk genkender ansigter på mistænkte

personer eller andre, som politiet måtte ønske at holde

øje med.

Rigspolitiet har oplyst, at man i dag kun benytter ansigts-

genkendelsesteknologi operationelt i én enkelt sammen-

hæng.

Det er i forbindelse med grænsekontrollen, hvor ansigts-

genkendelse til brug for verifikation af rejsendes identi-

tet i Københavns Lufthavn sker ved brug af de såkaldte

ABC-e-gates (Automatic Border Control).

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1056: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 23/8-18 om Politiets brug af ansigtsgenkendelse, til justitsministeren

Brugen i Københavns Lufthavn betyder, at når en rej-

sende benytter en ABC-e-gate, scannes den rejsendes an-

sigt af et kamera på stedet, hvorefter billedet sammen-

holdes med ansigtsbilledet i passet, der er lagret som bio-

metrisk data i passets chip, med henblik på verifikation

af den rejsende. Det billede, der tages af personen som

led i passagen gennem ABC-e-gaten, sammenlignes ikke

med andre fotos end det, der er i personens eget pas, og

billedet gemmes ikke.

Derudover har Rigspolitiets Nationale Cybercrime Cen-

ter, NC3, iværksat et forsøg, hvor man undersøger mu-

ligheden for digitalt at kunne identificere

ofre

på tværs af

børnepornografisk billedmateriale, som Rigspolitiet

modtager i forbindelse med efterforskninger om seksuelt

misbrug af børn.

Som led i undersøgelsen har NC3 udviklet et program,

der alene påtænkes anvendt til ansigtssøgning i politiets

egen database over børnepornografisk billedmateriale.

Rigspolitiet forventer – i betragtning af de meget store

mængder billedmateriale, som NC3 modtager i forbin-

delse med efterforskninger – at et sådant redskab vil

kunne effektivisere politiets arbejde.

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1056: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 23/8-18 om Politiets brug af ansigtsgenkendelse, til justitsministeren

Så vidt den nuværende anvendelse af ansigtsgenkendel-

sesteknologien.

Inden vi går videre, vil jeg dog gerne slå fast, at det er

min klare forventning, at politiet løbende overvejer, om

der er et politifagligt behov for nye redskaber, og det gæl-

der også teknologiske redskaber.

Det er samtidig min lige så klare holdning, at der ikke er

nogen større redskaber såsom ansigtsgenkendelse i det

offentlige rum, der tages i brug, før vi har haft politiske

drøftelser om, hvor vi synes balancen skal ligge.

[De principielle overvejelser]

Dette leder mig så frem til netop de mere principielle

overvejelser om brugen af ansigtsgenkendelse og for den

sags skyld også andre større, nye former for teknologier.

Computerteknologi, der kan lette politiets arbejde, er ef-

ter min opfattelse en åbenbar fordel, så politibetjentene

kan koncentrere sig om politiarbejdet.

Jeg deler derfor spørgerens interesse for området. Og

som nævnt er det min opfattelse, at vi vedvarende skal

sørge for, at dansk politi kan benytte sig af ny teknologi,

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1056: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 23/8-18 om Politiets brug af ansigtsgenkendelse, til justitsministeren

når teknologien giver mening. Men vi skal finde den rette

balance, så vi løbende får det afvejet over for borgernes

grundlæggende rettigheder.

Jeg vil derfor gerne gentage, at hvis vi på et tidspunkt på-

tænker, at politiet skal have mulighed for at benytte au-

tomatisk ansigtsgenkendelse med henblik på identifika-

tion af personer i det offentlige rum, så vil det selvfølge-

lig være noget, som vi skal have en politisk drøftelse af

først.

Det er også sådan, vi plejer at gøre det, når vi indfører

væsentlige nye redskaber i dansk politi. Sådanne politi-

ske drøftelser havde vi f.eks., da vi indførte POL-INTEL,

der som bekendt var genstand for en drøftelse i forbin-

delse med den lovændring, der muliggjorde politiets brug

af analyseredskabet.

[Den retlige regulering]

samrådsspørgsmål AÅ

spørges der til, om jeg finder,

at politiets brug af ansigtsgenkendelse er forenelig med

EMRK og GDPR (databeskyttelsesforordningen) i for-

hold til borgernes ret til privatliv.

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1056: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 23/8-18 om Politiets brug af ansigtsgenkendelse, til justitsministeren

Som jeg netop har redegjort for, benytter politiet således

kun ansigtsgenkendelsesteknologi i særdeles begrænset

omfang.

Politiets behandling af personoplysninger med henblik

på at forebygge og efterforske strafbare handlinger er re-

guleret af lov om retshåndhævende myndigheders be-

handling af personoplysninger – i daglig tale retshånd-

hævelsesloven.

Da jeg tror, vi kan være enige om, at den brug af ansigts-

genkendelse, vi taler om i dag, vedrører forebyggelse og

efterforskning, vil jeg derfor tillade mig at tage udgangs-

punkt i retshåndhævelsesloven og ikke i databeskyttel-

sesforordningen.

Efter retshåndhævelsesloven er politiet ikke afskåret fra

at behandle biometriske data med henblik på entydigt at

identificere en fysisk person gennem brug af ansigtsgen-

kendelsesteknologi, men behandlingen er bl.a. underlagt

en streng nødvendighedsvurdering, ligesom de grund-

læggende principper om bl.a. god databehandlingsskik

og proportionalitet vil skulle iagttages.

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1056: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 23/8-18 om Politiets brug af ansigtsgenkendelse, til justitsministeren

Der spørges også til, om ansigtsgenkendelsesteknologi er

i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention, EMRK.

Retshåndhævelsesloven implementerer det såkaldte rets-

håndhævelsesdirektivet. Og direktivet er udformet så-

dan, at det overholder reglen i EU’s charter om grund-

læggende rettigheder om beskyttelse af privatlivet, der

svarer til bestemmelsen herom i EMRK.

Det betyder med andre ord, at teknologier som ansigts-

genkendelse vil kunne anvendes inden for rammerne af

gældende ret, herunder EMRK og retshåndhævelseslo-

ven.

[Grænsen for brug af ansigtsgenkendelse – spørgsmål

BA]

Der spørges også til, hvor jeg mener, at grænsen skal gå

i forhold til politiets brug af ansigtsgenkendelse over for

borgerne, herunder via droner.

Helt generelt er jeg som nævnt af den opfattelse, at vi

som samfund generelt skal følge med udviklingen, og i

den forbindelse skal vi naturligvis sikre, at politiet har

både nødvendige og effektive værktøjer til bekæmpelse

af kriminalitet. Kriminaliteten bliver til stadighed mere

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1056: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 23/8-18 om Politiets brug af ansigtsgenkendelse, til justitsministeren

digital, kompleks og grænseoverskridende, og jeg mener

faktisk, det er politiets opgave løbende at undersøge, om

der er behov for nye metoder eller redskaber, der kan

gøre dem i stand til effektivt at bekæmpe kriminalitet.

Men som lovgiver og som samfund skal vi altid afveje

fordele og ulemper, hvis vi ønsker at gøre brug af ny tek-

nologi, hvor borgernes grundlæggende frihedsrettighe-

der bliver berørt.

Jeg er lige så optaget af en respekt for borgernes privat-

liv og grundlæggende rettigheder, som jeg er af at have

et effektivt og kompetent politi. Det er balancen mellem

de to hensyn, der er vigtig for mig.

Derfor skal der også i hvert enkelt tilfælde ske en nøje

afvejning af på den ene side hensynet til retshåndhævel-

sen og på den anden side individets grundlæggende ret-

tigheder. Og vi skal kun iværksætte nye tiltag, hvis det er

nødvendigt og proportionalt, i forhold til den kriminali-

tet vi ønsker at bekæmpe.

[Afslutning]

Afslutningsvist vil jeg gerne på ny understrege, at brug

af ansigtsgenkendelse, som det f.eks. er gengivet i artik-

len i Ekstra Bladet, ikke sker i dag, og at det vil forud-

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1056: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 23/8-18 om Politiets brug af ansigtsgenkendelse, til justitsministeren

sætte politiske drøftelser og en række overvejelser af så-

vel juridisk, som principiel og praktisk karakter, før vi ta-

ger noget sådant i brug.

De drøftelser vil jeg i givet fald imødese at have med jer,

så vi i fællesskab kan blive enige om, hvordan vi på en

hensigtsmæssig måde sikrer, at politiet har de redskaber,

der er brug for.

Tak for ordet.