Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1915868_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 24. juni 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 737 (MOF alm. del) stillet 28.5.2018 vedr.
Conservation Agriculture efter ønske fra Ida Auken (RV).
Spørgsmål nr. 737
”Det
er af såvel udenlandske som danske forskere bekræftet og dokumenteret, at man kan lagre kulstof
i landbrugsjorden via planters optagelse af CO2 fra atmosfæren med dyrkningsteknikken kaldet
Conservation Agriculture og andre tilsvarende metoder, hvor jorden også er dækket af planterester
og/eller plantedække stort set året rundt. Vil ministeren opsummere fordele og ulemper ved
Conservation Agriculture samt potentialerne i Danmark?”
Svar
Spørgsmålet har været forelagt Landbrugsstyrelsen. Styrelsen har oplyst, at der til brug for besvarelsen
vedr. spørgsmålet om potentialet for Conservation Agriculture er indhentet bidrag fra Aarhus
Universitet (DCA) (det fulde bidrag kan findes på DCAs hjemmeside og Forskningsbanken):
”Definition
af Conservation Agriculture
Conservation Agriculture (CA) kan ikke tillægges en entydig definition (Giller et al., 2015). FN’s
fødevareorganisation FAO (FAO, 2015) definerer CA ud fra principper, der i dansk sammenhæng kan
oversættes til kombinationen af dyrkningselementerne: reduceret jordbearbejdning, permanent
jorddække og brug af sædskifter. Jorddække kan bestå af dækafgrøder (typisk efterafgrøder) og
afgrøderester, som efterlades på jordoverfladen. For CA må sædskifte betragtes som en alsidig
afgrødefølge og ikke som et fastholdt (ensidigt) sædskifte. Reduceret jordbearbejdning er i sin yderste
konsekvens direkte såning uden forudgående jordbearbejdning, men praktiseres under danske forhold
oftest som pløjefri dyrkning. Det er imidlertid vigtigt at skelne mellem Conservation Tillage, som alene
retter sig mod jordbearbejdning, og CA, som også involverer de to øvrige dyrkningselementer. Ifølge
FAO’s definition kan CA ikke praktiseres efter hensigten uden jorddække og efterafgrøder.
Klimapotentialet for CA og lignende metoder
Anvendelse af CA tilskrives ofte positive effekter på både lagring af kulstof og emission af
drivhusgasser (Giller et al., 2015), men de kvantitative effekter vil afhænge af den aktuelle udformning
af CA. Det kan ikke forventes, at effekten af det enkelte dyrkningselement (reduceret jordbearbejdning,
jorddække, sædskifte) vil være forskellig for CA og traditionel dyrkning. Øget lagring af kulstof i
jorden, som følge af en større tilbageførsel af afgrøderester og øget brug af efterafgrøder, modsvarer i
princippet en reduktion i atmosfærens CO2 indhold, hvorfor den tilbageførte mængde af afgrøderester
vil definere klimapotentialet. Potentialet vil dog være aftagende med tiden. Det skyldes, at indholdet af
kulstof i jorden i løbet af en periode på typisk 10-30 år vil nå en ny ligevægt, hvor den øgede tilførsel af
afgrøderester modsvares af en tilsvarende emissionen CO2 afledt af en større mikrobiel omsætning.
Reduceret jordbearbejdning kan have en effekt på omsætning af planterester, men vil på længere sigt
ikke påvirke den samlede lagring af kulstof i jordprofilet (Powlson et al., 2014). Nedbrydning af
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 737: Spm. om fordele og ulemper ved Conservation Agriculture samt potentialerne i Danmark m.v., til miljø- og fødevareministeren
1915868_0002.png
afgrøderester kan føre til udledning af lattergas (N2O), idet planterester tilfører jorden både kvælstof
og energi til de ansvarlige mikroorganismer. Det antages normalt, at 1 % af det tilbageførte kvælstof
udledes som lattergas, men den aktuelle udledning i forbindelse med CA vil afhænge af den konkrete
udformning af dyrkningssystemet, herunder afgrøderesternes sammensætning og aktuelle håndtering,
jordtype og klima (Govaerts et al., 2009).
Reduceret jordbearbejdning vil typisk resultere i et lavere brændstofforbrug. Klimaeffekten af
reduceret jordbearbejdning er tidligere vurderet til en årlig reduktion på 0,04 t CO2-ækvivalenter ha-1
(Olesen et al., 2013).
Med den aktuelle viden vurderes det, at CA ikke repræsenterer et selvstændigt potentiale for reduktion
af udledning af klimagasser. De dyrkningselementer, som indgår i CA, er velkendte og indgår allerede i
vid udstrækning i traditionel produktion. For nærværende er eventuelle positive eller negative
synergieffekter ved samtidig implementering af alle tre elementer i CA dog ikke tilstrækkelig belyst.
Sideeffekter ved CA
Effekten af CA på kvælstofudvaskningen er primært et resultat af, at jorden er bevokset om efteråret,
mens reduceret jordbearbejdning ikke forventes at have en betydende effekt (Eriksen et al., 2014). Det
er velkendt, at afgrøder med en effektiv kvælstofoptagelse om efteråret reducerer risikoen for tab af
kvælstof ved udvaskning. Både CA og konventionel planteproduktion kan opnå en
udvaskningsreducerende effekt under forudsætning af veletablerede efterafgrøder. Med øget fokus på
plantedække og efterafgrøder kan CA føre til mere effektiv etablering af efterafgrøder med en afledt
gavnlig effekt på kvælstofudvaskning. Under de gældende regler for jordbearbejdning (Miljø- og
Fødevareministeriet, 2017) forventes en ændret jordbearbejdning ikke at medføre en betydende
reduktion af kvælstofudvaskningen.
Reduceret jordbearbejdning og øget plantedække medfører typisk et øget forbrug af herbicider, da
principperne bag CA reducerer muligheden for mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Brug af alsidigt
sædskifte i CA kan til en vis grad modvirke opformering af problemukrudt, hvorimod agersnegle kan
udgøre et større problem ved reduceret jordbearbejdning og jord dækket med afgrøderester. Reduceret
jordbearbejdning, jorddække og et alsidigt sædskifte vurderes som værende positivt for natur og
biodiversitet, også selvom øget brug af herbicider medfører tab af diversitet af flora (Eriksen et al.,
2014).
Henvisning
Til orientering kan der henvises til tidligere bestilling fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (dateret 17.
februar 2017) vedrørende vurdering af ny viden om miljøeffekterne af dyrkningssystemet Conservation
Agriculture, herunder potentialet for at fremme dyrkningsformen i Danmark. Besvarelsen er forfattet
af Elly Møller Hansen m. fl. og fremsendt via DCA til styrelsen d. 15. marts 2017:
http://pure.au.dk/portal/files/112529882/Svar_vedr_rende_vurdering_af_ny_viden_om_milj_effek
terne_for_CA.pdf.
”
Jakob Ellemann-Jensen
/
Jacob Nielsen
2