MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1071: Spm. om, hvordan det sikres, at der ikke godkendes pesticider, der trækker ned i grundvandet i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) m.m., til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

NOTAT

J.nr. MST-001-01995

Fagligt input omkring BNBO og udvaskning af pesticider

Problemstilling

Miljøstyrelsen er af Miljø- og Fødevareministeriet bedt om at give fagligt input til besvarelse af MOF

alm. del spm. 1071 og 1072 som lyder:

Spørgsmål 1071

Hvordan sikres det, at der ikke godkendes pesticider, der trækker ned i grundvandet i boringsnære

beskyttelsesområder

(BNBO) og i sårbare områder udenfor BNBO’erne?

Vil ministeren også oplyse,

hvordan modelleringen i forbindelse med godkendelse og testning i VAP tager højde for andet end

anvendelsen på normale marker og ved normalt landbrug?

Spørgsmål 1072

Der vil være stor forskel på, om et BNBO ligger i sand

eller i ler. I BNBO’er i sandområder vil den

umættede zone blot blive lidt større og transporttiden til grundvandet lidt længere, mens der er en

voldsom påvirkning i ler, hvor man vil suge vandet ned gennem lerlagene, når man pumper vand op

fra magasinet under lerlagene. Vil ministeren på den baggrund oplyse, hvordan der gennem modeller

og VAP-tests

vil kunne laves præcise forudsigelser af, om pesticider når grundvandet, når BNBO’erne

er meget forskellige med hensyn til bl.a. jordforhold, sådan at der næppe

et to BNBO’er, der er helt

ens?

BNBO og risiko for forurening af grundvandet

Behov for særlige beskyttelseshensyn inden for de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) skyldes,

at en forurening af grundvandet relativt hurtigt og i høje koncentrationer kan ramme en

vandforsyning. Indenfor BNBO kan der være relativ kort transporttid til boringen samt ringe

fortynding af en evt. forurening af grundvandet. Dertil kommer, at indvindingen fra boringen under

særlige geologiske og hydrologiske forhold kan øge grundvandsdannelsen fra terræn og dermed trække

forurening ned (se separat afsnit nedenfor). Dette forhold er ikke fuldt ud håndteret i forbindelse med

godkendelsen af sprøjtemidler, der således ikke generelt vil sikre mod forurening i alle BNBO.

Der er derfor særlige beskyttelseshensyn inden for BNBO, hvis overnævnte forhold er gældende.

Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø

Tlf. 72 54 40 00

• CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1071: Spm. om, hvordan det sikres, at der ikke godkendes pesticider, der trækker ned i grundvandet i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) m.m., til miljø- og fødevareministeren

Miljøstyrelsens godkendelsesordning for pesticidmidler

Når et pesticidmiddel vurderes med henblik på godkendelse i Danmark sker det, for så vidt angår

forurening af grundvandet, som i EU ved modelkørsler for den ansøgte anvendelse. I Danmark kræves

flere

”worst case” værdier for nedbrydning og binding til jord end i EU og vi

accepterer kun at

modellen viser en overskridelse af kravværdien i grundvandet i det årlige gennemsnit i ét ud af 20 år,

mens EU accepterer op til fem overskridelser ud af 20 år. Overskridelser accepteres, fordi modellerne

er konservative og derved generelt viser en større udvaskning end i virkeligheden. I praksis betyder

det, at flere pesticidmidler godkendes, selvom deres udvaskning til grundvand kan forventes at komme

relativt tæt på kravværdien

–

ved indikation på høj mobilitet indstiller Miljøstyrelsen et stof til test i

Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP).

Testmarkerne i VAP er udvalgt som realistiske worst case scenarier for udvaskning af pesticider på

repræsentative jordtyper i landbruget med tilhørende klimatiske forhold. Hvis et godkendt pesticid

trods de restriktive godkendelsesprincipper viser sig at sive ned i til grundvandet i uacceptabelt

omfang, kan Miljøstyrelsen hurtigt gribe ind og regulere eller forbyde anvendelsen af midlet. VAP

fungerer på denne måde reelt som det øverste trin i Miljøstyrelsens godkendelsesordning.

VAP markerne dækker de danske landbrugsjorder bredt, men resultaterne fra VAP gælder ikke jorder -

eller situationer - der er mere sårbare end VAP markerne, herunder særligt pesticidfølsomme områder

(SFO), mere sårbare BNBO-områder og pesticidpunktkilder. Godkendelsesordningen og VAP er ikke

beregnet til at vurdere eller teste udvaskningen i disse områder, som potentielt er mere sårbare.

Sårbarheden i de pågældende områder kan ikke kvantificeres ud fra godkendelsesordningens

modellering eller testene i VAP. Det vurderes derfor, at der kan være en særlig risiko for forurening af

grundvandet ved anvendelse af pesticider i disse områder.

De mere sårbare områder kan f.eks. beskyttes gennem målrettet kommunal indsats efter en konkret

vurdering.

Beregning af BNBO

BNBO beregnes på baggrund af størrelsen af indvindingstilladelsen (m

/år), samt strømningstiden,

fastlagt ud fra, hvor ofte der måles for miljøfremmede stoffer i grundvandet fra boringen. Desuden

indgår en række af grundvandsmagasinets geologiske og hydrologiske parametre: Magasinets tykkelse,

den effektive porøsitet (den procentdel af magasinet, som grundvandet kan strømme i), samt eventuelt

grundvandets strømningsretning.

Parametrene kan variere meget fra lokalitet til lokalitet, og vil derved give forskellige BNBO. Dertil

kommer, at der ifølge den gældende BNBO-vejledning fra 2007 kan anvendes flere forskellige

beregningsmetoder, som giver forskellige resultater. Miljøstyrelsen anvender dog den sammen metode

for så vidt statens beregninger, som er anvendt fra 2015 og frem.

Jordlagenes evne til at tilbageholde og nedbryde forurening, samt transportvejene og

transporthastigheden fra overfladen til grundvandsmagasinet indgår ikke i beregning af BNBO. Det

betyder i praksis, at der udpeges et BNBO omkring en boring, uanset om magasinet er relativt

velbeskyttet eller ej, og uanset om der måtte ske grundvandsdannelse til boringen i BNBO, eller om

grundvandsdannelsen evt. alene finder sted udenfor BNBO.

I situationer, hvor grundvandsdannelsen alene måtte finde sted udenfor BNBO, se også afsnittet

nedenfor om indvindingens betydning for grundvandsdannelsen, vil der kunne være en større effekt i

forhold til at mindske risikoen for forurening af drikkevandet ved at fjerne eller mindske risikoen for

forurening i andre områder med særlig følsomhed, frem for i BNBO.

Indvindingens betydning for grundvandsdannelse i BNBO

Umættet zone

Indvindingen fra boringen vil oftest ikke påvirke transporttiden i den umættede zone, som er den øvre

del af jorden, der ikke er fyldt op med vand. Når det regner, siver regnvandet ned gennem den

umættede zone, indtil det når ned i grundvandet, der ligger i den mættede zone. Transporttiden i den

umættede vil alene variere som følge af jordtype, tykkelsen af den umættede zone, samt hvor meget

vand, der infiltrerer. I BNBO-vejledningen fra 2007 er angivet intervaller over vertikal (lodret)

strømningshastighed, som viser den store forskel i transporthastighed: For ikke-opsprækket ler er

hastigheden fx lav (1-10 cm/år), og for sand er hastigheden høj (10 cm/dag op til 30 m/dag).

Sænkningstragten lokalt omkring boringen (påvirkningsområdet) vil øge dybden til

grundvandsspejlet, og vil derfor i teorien øge transporttiden. I forhold til den samlede transporttid

vurderes den øgede tid dog i de fleste situationer at være uden betydning.

Det bemærkes, at stor nedbørsintensitet kan skabe midlertidigt mættede forhold i den umættede zone,

som kan skabe hurtig nedadrettet transport, fx i opsprækket ler. Denne effekt kan i teorien blive

forstærket af en indvinding fra et underliggende magasin.

Mættet zone

I grundvandszonen (den mættede zone) vil indvindingen påvirke transporttiden. I frie magasiner vil

vandbevægelsen hovedsageligt øges horisontalt (vandret) mod boringen og indvindingen vil dermed

ikke eller kun i begrænset omfang påvirke grundvandsdannelsen fra terræn til magasinet.

I spændte magasiner vil der typisk, foruden den horisontale transport, også være en vertikal (lodret)

vandtransport gennem det overliggende dæklag. Ved indvinding mindskes trykniveauet i magasinet og

dermed øges vandtransporten i nedadgående retning. I magasiner med artesiske forhold vil

indvindingen i nogle tilfælde ændre vandtransporten fra opadrettet til nedadrettet, og dermed give

anledning til lokal grundvandsdannelse fra terræn. Magasinet kan dermed blive mere sårbart overfor

en forurening, sammenlignet med området uden for påvirkningszonen.

Frit magasin:

Den øvre del af magasinet er umættet, og kan dermed ”frit” blive fyldt mere op.

Spændt magasin:

Magasinet er helt mættet og grundvandet er ”spændt op”, det vil sige begrænset af

overliggende dæklag.

Artesisk magasin: Spændt magasin, hvor grundvandets trykniveau er over terræn.