Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del
Offentligt
1855361_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
Den 9. februar 2018
Folketingets Kulturudvalg har den 24. januar 2018 stillet mig følgende spørgsmål, nr.
63 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Det fremgår af ministerens svar på spørgsmål nr. 10 og nr. 11 (KUU alm del), at DR
ikke vil oplyse i hvilket omfang, DR har finansieret/medfinansieret produktioner. Det
betyder, at DR principielt kan have støttet en produktion med meget få midler for på
denne måde at omgå de politisk fastsatte begrænsninger i Mediepolitisk aftale. Dermed
kan hverken politikere eller omverdenen i øvrigt få indsigt i, om den politiske
hensigtserklæring om, at DR ikke må konkurrere med private aktører, efterleves.
Finder ministeren dette hensigtsmæssigt?
Svar:
Medieaftalen 2015-2018 fastsætter de overordnede rammer for bl.a.
DR’s virksomhed.
Medieaftalens rammer for DR udmøntes i en public service-kontrakt, der indgås mellem
kulturministeren og DR. DR skal årligt udarbejde en redegørelse om opfyldelse af
public service-kontrakten.
DR er en selvstændig offentlig institution, og det følger af radio- og fjernsynsloven, at
det er DR’s bestyrelse, der har det overordnede programansvar
og ansvaret for, at de
bestemmelser for institutionens virksomhed, der er fastsat i loven og bestemmelser
fastsat i medfør af loven, overholdes, herunder det overordnede ansvar for opfyldelsen
af public service-kontrakten om udfyldelsen af public service-forpligtelserne.
Jeg har fuld tillid til, at DR’s bestyrelse lever op til deres forpligtelser i medfør af
lovgivningen.
Mette Bock
Dok. nr. 18/00329-3