Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
21. juni 2018
FORTROLIGT
Folketingets Kulturudvalg har den 13. juni 2018, efter ønske fra Morten Marinus (DF),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 250 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Det fremgår af regeringens medieudspil, at TV 2 skal opretholde sit ”nuværende
aktivitetsniveau”. Ministeren bedes redegøre, hvordan dette skal forstås i
forhold til TV 2 kanaler, indhold og platforme, og hvordan regeringen vil sikre
dette ved et salg (både ved 40% og efterfølgende ved de sidste 60%).
Svar:
Indledningsvist skal jeg henvise til mit svar af d.d. på Kulturudvalgets spm. 238 (Alm.
del) og 248 (Alm. del), hvoraf det fremgår, at regeringen ikke lægger op til, at der skal
ske salg af mere end 40 pct. af aktierne i TV 2 DANMARK A/S (TV 2). En eventuel
beslutning om yderligere aktiesalg og de centrale vilkår i denne forbindelse kræver
således en ny og selvstændig politisk stillingtagen.
Som det fremgår af regeringens medieudspil, vil TV 2 også efter et salg være pålagt
public service-forpligtelser, svarende til de forpligtelser, TV 2 er pålagt i dag, idet
forpligtelsen til at yde kulturstøtte til dansk film dog forudsættes fjernet.
Statens fastholdelse af majoritetsejerskabet tjener til at sikre overholdelsen af de
pålagte public service-forpligtelser.
Mette Bock
Dok. nr. 18/02192-57