Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
21. november 2017
Folketingets Kulturudvalg har den 3. november 2017 stillet mig følgende spørgsmål, nr.
24 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål nr. 227 (2016-17, KUU alm.
del) bedes ministeren oplyse - om nødvendigt i fortrolig form - hvad det koster
at leje det studie, som Aftenshowet benytter i Industriens Hus samt hvad den
gennemsnitlige minutpris er på produktion af DR-programmerne TV Avisen,
Bagedysten, Deadline og Debatten?
Svar:
Kulturministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra DR, der oplyser
følgende:
”I DRs bidrag til
besvarelsen af spørgsmål nr. 227 fra Folketingets Kulturudvalg (2016-
17, KUU alm. del) angiver DR, at DR ikke finder det korrekt at afgive de ønskede
oplysninger. DR angiver følgende begrundelse for dette:
Som det fremgår af radio- og fjernsynslovens § 86, er de almindelige regler om aktindsigt
ikke fuldt ud gældende for DR. Det fremgår af loven, at ”sager og dokumenter vedrørende
DR’s og de regionale TV 2-virksomheders
programvirksomhed og forretningsmæssige
forhold i tilknytning hertil er undtaget fra lov
om offentlighed i forvaltningen”.
Bestemmelsen omfatter således bl.a. oplysninger om programudgifter.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at hensynene bag denne undtagelse dels er
redaktionelle, hvor der skal være mulighed for fri programlægning, beskyttelse af kilder
og kunstnerisk frihed, og dels økonomiske og konkurrencemæssige, hvor der ønskes en
sidestilling af DR med øvrige medier, som ikke er omfattet af offentlighedsloven.
Muligheden for at afgive oplysningerne i fortrolig form ændrer efter DRs opfattelse ikke
ved dette.”
Dok. nr. 17/03693-3