KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 190
Offentligt

AARH

Evaluering af

forsøgsuddannelsen i nycirkus

2014-2018

Rapport fra Center for Kulturevaluering, Institut for Kommunikation og Kultur

2018

Susanne Hjelm Pedersen og Louise Ejgod Hansen

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

INDLEDNING

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

INDLEDNING

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

Titel

Forfattere

Center

Afdeling

Evaluering af forsøgsuddannelsen i nycirkus 2014-2018

Susanne Hjelm Pedersen og Louise Ejgod Hansen

Center for Kulturevaluering

Afdeling for Dramaturgi og Musikvidenskab

Udgivelsesår

Opdragsgiver

2018

Akademiet for Moderne Cirkus

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

INDLEDNING

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

Indhold

1.0

INDLEDNING .................................................................................................................................... 6

1.1/

EVALUERINGENS BAGGRUND OG FORMÅL .................................................................... 6

1.2/

AMoC

............................................................................................................................................... 6

2.0

RESUME AF EVALUERINGENS HOVEDPOINTER ................................................................ 8

3.0

METODE ........................................................................................................................................... 10

4.0

EVALUERINGENS FOKUSPUNKTER ...................................................................................... 13

4.1/

RELEVANS OG BEHOV ................................................................................................................ 13

4.1.1/

INDSATS OG DIALOG ................................................................................................. 14

4.1.2/

UDDANNELSE AF ENTREPRENANTE OG SKABENDE

KUNSTNERE ...................................................................................................................... 15

4.1.3/

DIMITTENDERNES BESKÆFTIGELSE .................................................................... 16

4.1.4/

EGNETHED AF DIMITTENDERNES KOMPETENCER.................................... 19

4.1.5/

OPSUMMERING .............................................................................................................. 20

4.2/

VIDENGRUNDLAG .......................................................................................................................... 20

4.2.1/

UNDERVISERES FAGLIGE PRAKSIS ..................................................................... 20

4.2.2/

STUDERENDES KONTAKT TIL VIDENGRUNDLAG OG FAGLIGE

MILJØER .............................................................................................................................. 21

4.2.3/

ET AKTIVT MILJØ, DER UNDERSTØTTER UDVIKLINGEN AF

KUNSTFORMEN .............................................................................................................. 22

4.2.4/

OPSUMMERING .............................................................................................................. 22

4.3/

SAMMENHÆNG I UDDANNELSEN OG LÆRINGSUDBYTTE .................................... 23

4.3.1/

LÆRINGSUDBYTTE, STUDIEORDNING OG PRAKTISK ARBEJDE

MED LÆRINGSMÅL ....................................................................................................... 23

4.3.2/

PROGRESSION OG SAMMENHÆNG I UDDANNELSEN........................... 24

4.3.3/

OPTAGELSE ...................................................................................................................... 25

4.3.4/

OPSUMMERING .............................................................................................................. 26

4.4/

TILRETTELÆGGELSE OG PÆDAGOGISK KOMPETENCE ......................................... 26

4.4.1/

TILRETTELÆGGELSE AF STUDIE ............................................................................ 26

4.4.2/

PÆDAGOGISK KVALIFICERET UNDERVISNING .......................................... 27

4.4.3/

OPSUMMERING .............................................................................................................. 28

4.5/

KVALITETSSIKRING OG RAMMER.......................................................................................... 28

4.5.1/

FEEDBACK-PROCEDURER ....................................................................................... 29

4.5.2/

FYSISKE RAMMER OG SAMARBEJDE MED

AFUK

........................................ 30

4.5.3/

ØKONOMISKE RAMMER OG ADMINISTRATION ......................................... 31

4.5.4/

OPSUMMERING .............................................................................................................. 31

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

INDLEDNING

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

5.0

ERFARINGER OG PERSPEKTIVER .......................................................................................... 33

5.1/

OPNÅET ERFARING ....................................................................................................................... 33

5.2/

MULIGHEDER FOR VIDEREUDVIKLING ............................................................................... 34

5.3/

MULIGE BUD PÅ FORANKRING AF VIDEN OG ERFARING ..................................... 35

5.4/

FORANKRING AF NYCIRKUS SOM KUNSTART I DANMARK .................................. 36

6.0

SAMMENFATNING ....................................................................................................................... 38

7.0

EVALUATORER ............................................................................................................................. 39

7.0

HENVISNINGER TIL LITTERATUR I RAPPORTEN ............................................................... 40

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

INDLEDNING

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

1.0 INDLEDNING

I indledningen introduceres der til evalueringens formål og dennes undersøgelsesfelt:

Akademiet for Moderne Cirkus

(AMoC). Videre introduceres der til evalueringens

metode og empirigrundlag, og evalueringens konklusioner resumeres.

1.1/

EVALUERINGENS BAGGRUND OG FORMÅL

Akademiet for Moderne Cirkus

(AMoC) har siden 2014 udbudt en treårig

videregående uddannelse i nycirkus. Uddannelsen har fungeret på forsøgsbasis i

perioden 2014-18 med midler fra henholdsvis

Kulturministeriet

Københavns

Kommune.

Forsøgsuddannelsen er i foråret 2018 blevet evalueret med henblik på at belyse

uddannelsens kvalitet og rammer og undersøge, hvad der er opnået af erfaring og

kvalitet i løbet af forsøgsperioden. Hermed skal evalueringen medvirke til at sikre

kvalificeret debat og beslutningsgrundlag i forhold til muligheder og udfordringer for

at udvikle og forankre de erfaringer, som er gjort med forsøgsuddannelsen. Resultatet

af evalueringen forelægger i nærværende rapport.

Opdragsgiver på den eksterne evaluering er

AMoC,

og rammerne for evalueringen

er som aftalt i rammeaftalen godkendt af

Kulturministeriet

Københavns Kommune

(Rammeaftale). Bag evalueringen står

Center for Kulturevaluering,

der er forankret

på

Afdelingen for Dramaturgi og Musikvidenskab

på

Aarhus Universitet,

som gennem

en årrække har arbejdet med evaluering og myndighedsbetjening på kulturområdet.

1.2/

AMoC

har siden 2014 udbudt en treårig videregående uddannelse i nycirkus med

base på adressen Enghavevej 82 C i København SV.

AMoCs

daglige ledelse udgøres

af rektor Anne Sophie Bergmann Steen og studiesekretær Anne Mette Nørskov.

Uddannelsen fungerer på forsøgsbasis over fire år, 2014-18, med midler fra

henholdsvis

Kulturministeriet

Københavns Kommune. AMoCs

samlede tilskud over

hele forsøgsperioden beløber sig til 12.679.473 kroner. Hertil kommer 3.000.000

kroner fra

Københavns Kommune

i byggetilskud (Årsrapport, 2016, side 7).

AMoC

har været forpligtet på at uddanne minimum 18 artister i forsøgsperioden.

Med 8 dimittender i 2017 og 13 i 2018 indfries dette mål. I alt når

AMoC

således at

uddanne to årgange af i alt 21 studerende, før forsøgsperioden udløber 1. september

2018 (Rammeaftale).

I rammeaftalen mellem

Københavns Kommune, Kultur-

ministeriet

AMoC

er uddannelsens formål beskrevet som følger:

”Institutionens formål er at etablere og drive en videregående forsøgsuddannelse

inden for nycirkus, der kan uddanne entreprenante og skabende kunstnere.

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

INDLEDNING

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

Institutionen har derudover som formål at understøtte udviklingen af kunstformen

nycirkus, blandet andet ved at skabe et aktivt, skabende og eksperimenterende

miljø, der kan fungere som et udviklingscenter for de kunstneriske, pædagogiske og

tekniske områder der er knyttet til artistfaget”.

På samme matrikel som

AMoC

har

AFUK

(Akademiet

for Utæmmet Kreativitet)

og en

række foreninger også adresse. Tilsammen udgør det et aktivt, samarbejdende

uddannelses- og foreningsmiljø. Desuden har

AMoC

gennem forsøgsperioden

samarbejdet nationalt med

Den Danske Scenekunstskole

(DDSKS) og internationalt

med

FEDEC

(international sammenslutning af cirkusskoler) samt specifikke cirkus-

skoler i udlandet.

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

RESUME AF EVALUERINGENS

HOVEDPOINTER

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

2.0 RESUME AF EVALUERINGENS

HOVEDPOINTER

Behov og relevans:

•

Dimittenderne selv og interessenter i omverdenen inklusiv aftagere vurderer,

at dimittendernes kompetencer er relevante og egnede og dermed dækker

et behov.

Den dobbelte satsning på teknik samt det skabende og entreprenante lader

altså til at virke, om end der stadig er rum for udvikling i forhold til

sidstnævnte.

•

AMoC

har løbende arbejdet med at holde uddannelsen relevant, kvalitativt

attraktiv og at kunne imødekomme behovet blandt aftagere.

En mere formaliseret strategi omkring dialog med omverden og interessenter

kunne hjælpe med at opprioritere fokus på den bredere scenekunstbranches

behov og dermed også det nationale scenekunstfelt.

Videngrundlag:

•

I forsøgsperioden har

AMoC

sikret et tilstrækkeligt videngrundlag i form af

viden fra faglig praksis blandt underviserne og har formået at bygge videre

på og udvikle et skabende og aktivt miljø.

•

AMoC

har udnyttet muligheden i institutionaliseringen til videre at udbygge

kendskabet til kunstformen på nationalt niveau og gøre Danmark bemærket

på internationalt niveau.

Sammenhæng i uddannelsen og læringsudbytte:

•

AMoC

har under de betingelser, det giver at være en forsøgsuddannelse,

skabt en sammenhæng i uddannelsen fra optag over indhold til opnåelse af

læringsudbytte.

Uddannelsen har udviklet sig i forsøgsperioden og dermed tilpasset sig de

erfaringer og betingelser, der har været. En afgørende faktor i denne

udvikling har været, at ledelsen og underviserne har arbejdet med en

eksperimentel tilgang til uddannelsens struktur ud fra de erfaringer, der er

gjort undervejs.

•

Tilrettelæggelse og pædagogisk kompetence:

•

AMoC

har via pædagogisk kvalificeret personale og konstant åbenhed for

feedback fra de studerende skabt rammer, der har sat de studerende i stand

til at opnå uddannelsens læringsmål.

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

RESUME AF EVALUERINGENS

HOVEDPOINTER

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

•

Forsøgsperioden har budt på logistiske problemer og en læringskurve i

forhold til at skabe undervisning, der imødekommer de studerendes behov.

Kvalitetssikring og rammer:

•

AMoC

har opdyrket en ikke-formaliseret og direkte feedbackkultur, der har

fungeret produktivt i uddannelsens hverdag og hjulpet i udviklingen af

uddannelsen.

I forsøgsperioden har

AMoC

ikke prioriteret at udvikle egentlige procedurer

for formaliseret kvalitetssikring; herunder periodiske feedbackmekanismer.

Med ekstra økonomisk støtte fra

Københavns Kommune

og gennem

samarbejdet med

AFUK

har uddannelsen i forsøgsperioden haft gode,

fysiske rammer.

Uddannelsens akilleshæl har været de administrative rammer, da

økonomien har været lille samtidig med, det har været en klar prioritering at

udbyde tilstrækkelig undervisning og have en fast kerne af personale

tilknyttet uddannelsen.

•

Erfaringer og perspektiver:

•

AMoC

har skabt et erfaringsgrundlag og et uddannelsesmiljø, som man med

fordel kan benytte og videreføre, hvis man ønsker, nycirkus skal blive en del

af dansk scenekunst, og Danmark skal markere sig i det internationale

nycirkusfelt.

AMoCs

forsøgsperiode udløber den 1. september 2018, og hvis uddannelsen

lukker ned, vil der uundgåeligt ske et tab af ressourcer og viden i forhold til

de erfaringer, der er skabt i forsøgsperioden.

•

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

METODE

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

3.0 METODE

Evalueringen har fundet sted i foråret 2018 med udgangspunkt i det af

AMoC,

Københavns Kommune

Kulturministeriet

godkendte evalueringsdesign.

Der er i evalueringen valgt en kvalitativ tilgang, der har gjort det muligt at forholde sig

i dybden til forskellige interessenters erfaringer med forsøgsuddannelsen. Den

kvalitative tilgang er også valgt ud fra en betragtning om, at der er tale om relativt

små populationer (det gælder for eksempel det samlede dimittendantal). En række

forskellige interessenter er blevet inddraget og uddannelsen dermed evalueret ud fra

forskellige perspektiver: Studenterperspektiv, underviser- og censorperspektiv,

ledelsesperspektiv samt et aftager- og samarbejdspartnerperspektiv.

Den samlede evaluering tager udgangspunkt i de fem kvalitetskriterier fastsat for

videregående kunstneriske uddannelser af

Kulturministeriet

(Vejledning

til

uddannelsesakkreditering af Kulturministeriets uddannelser – Eksisterende uddan-

nelser):

Behov og relevans

Videngrundlag

Mål for læringsudbytte

Tilrettelæggelse og gennemførelse

Intern kvalitetssikring og -udvikling

Det betyder, at denne evaluering tager udgangspunkt i de kriterier, der anvendes til

akkreditering af de kunstneriske uddannelser. Det er imidlertid vigtigt at fastholde, at

denne evaluering ikke er en akkreditering. Dette er vigtigt, idet

AMoC

er en

forsøgsuddannelse med en relativt kort levetid, hvorfor det ikke er forventeligt, at

uddannelsen på dette tidspunkt kan leve op til de fulde krav til en akkreditering.

Evalueringens formål er alene at medvirke til at sikre dokumentation for erfaringerne

med forsøgsuddannelsen.

En central del af evalueringens datagrundlag er nøgledokumenter fra og om

AMoC.

evalueringsarbejdet er der inddraget følgende dokumenter:

•

Studieordning

Rammeaftale

Vedtægter

Virksomhedsplaner (2016-2017-2018)

Faglig ledelsesberetninger (2014-2015-2016-2017)

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

METODE

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

•

Årsrapporter (2014-2015-2016-2017)

Undersøgelse af nycirkusartisters arbejdsmarked,

2013 (Rapport fra

Dansk

Artist Forbund)

Statusrapporten

”We have this special thing…” – Scenekunstnerisk faglighed

og midtvejserfaringer

fra 2016 af Michael Eigtved, lektor ved teater- og

performancestudier, Københavns Universitet

CV’er på faste undervisere og fast tilknyttede timeundervisere

•

Herudover har evalueringen inddraget en kort dokumentation over aktuel

beskæftigelse, udarbejdet af

AMoC,

for den første årgang studerende, der dimit-

terede i 2017.

Dokumenterne er gennemgået ud fra evalueringens formål om at belyse

uddannelsens kvalitet konkretiseret i de fem kvalitetskriterier, rammer og udvikling.

Herudover er der gennemført en række interviews med interne og eksterne

interessenter, der yderligere har fokuseret på uddannelsens relevans. Følgende

interessenter er blevet interviewet:

•

AMoCs

ledelse (dobbeltinterview med Anne Sophie Bergmann Steen og

iii

Anne Mette Nørskov)

Nuværende studerende på

AMoC

(gruppeinterview med 4 studerende)

Dimittender fra

AMoCs

første årgang (individuelle interviews med 3

dimittender)

Undervisere på

AMoC

(individuelle interviews med 6 undervisere) og censor

(individuelt interview med 1 censor)

Ledelsesrepræsentanter på

Den Danske Scenekunstskole

(repræsenteret

ved rektor Mads Thygesen og uddannelsesleder på linjen

Iscenesættelse

Ralf Richardt Strøbech i to individuelle interviews)

Tim Roberts, tidligere præsident og vicepræsident for

FEDEC

(international

sammenslutning af cirkusskoler) samt Director of Higher Education,

Ecole de

Cirque de Québec

Jan Rosén, lektor i cirkus,

DOCH, Stockholm University of the Arts

•

Aftager i det brede scenekunstfelt, teaterchef Kasper Wilton,

Folketeatret

(individuelt interview)

Aftagere i nycirkusfeltet, artister og daglige ledere Gry Lambertsen og Rune

Vadstrøm Andersen,

Dynamo

– produktionshus for nycirkus og scenekunst i

Odense (dobbeltinterview)

Herudover er der i evalueringens slutfase gennemført et mailinterview med

Dansk Artistforbund

repræsenteret ved formand Lena Brostrøm Dideriksen

•

Med udgangspunkt i evalueringens opdrag og den indledende dokumentanalyse

har alle interviews forholdt sig til de fem kvalitetskriterier under hensyntagen til den

enkelte respondents relation og kendskab til uddannelsen. Interviewene foregik i tre

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

METODE

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

runder, hvoraf den første fokuserede på ledelse, den anden på nuværende og

tidligere studerende samt undervisere og censorer, og den tredje fokuserede på

aftagere og omverden.

Interviewpersoner er udvalgt på baggrund af deres relevans for evalueringen af

AMoC.

Hvor det har været muligt, er der tilstræbt en repræsentativ repræsentation

blandt interviewpersoner; for eksempel er der skelet til køn og nationalitet for

studerende og dimittender samt til ansættelsesform (fast eller timeansat) og

undervisningsfelt for undervisere. Alle interviewpersoner har haft mulighed for at

gennemlæse og kommentere på referater af samtalerne samt godkende direkte

citater i denne rapport.

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

EVALUERINGENS

FOKUSPUNKTER

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

4.0 EVALUERINGENS FOKUSPUNKTER

Vi har ladet

Kulturministeriets

fem kvalitetskriterier for videregående kunstneriske

uddannelser samt underpunkterne hertil været styrende for vores analyse. Det

betyder imidlertid ikke, at alle punkter er behandlet fyldestgørende. Med

udgangspunkt i evalueringsdesignet og i de genererede data har vi lagt vægten,

hvor det på det nuværende datagrundlag er muligt at udfolde en analyse.

Nedenstående skal derfor ikke læses som en vurdering af, om forsøgsuddannelsen

lever op til kvalitetskriterierne. Vi har i vores analyse medtaget temaer, der ud fra et

interessentperspektiv har vist sig væsentlige i forhold til uddannelsen, også når disse

ikke er direkte knyttet til kriterierne.

4.1/

RELEVANS OG BEHOV

Som kunstnerisk uddannelsesinstitution er det nødvendigt løbende at arbejde med,

at uddannelsen er relevant – både i forhold til kunst- og kulturlivets behov og i forhold

til arbejdsmarkedet. For at forstå relevansen af

AMoC

er det brugbart at se på de

forskellige kulturfelter, som nycirkus er en del af. På baggrund af evalueringen ser vi

fire felter:

1) Et smalt nycirkusfelt, hvor nycirkus er en selvstændig kunstgenre med sit eget

udtryk og egen faglighed. Her spiller forsøgsuddannelsen primært en rolle i

forhold til et internationalt kunstnerisk felt og arbejdsmarked samt en

udvikling af en for nuværende begrænset dansk nycirkusbranche.

2) Et bredere scenekunstfelt, hvor nycirkus indgår som et kunstnerisk element

blandt flere andre. Her spiller forsøgsuddannelsen primært en rolle på et

nationalt niveau i forhold til det samlede, danske scenekunstfelt.

3) Et pædagogisk felt, der fokuserer på nycirkus som et værktøj i forhold til

didaktik og dannelse i et bredere samfundsperspektiv, men som også sikrer

en fødekæde i forhold til en nycirkusbranche og en kunstnerisk kvalitet på

området.

4) Et bredere kreativt erhvervsfelt, hvor nycirkus kan indgå som element i en

række forskelligartede sammenhænge. Det handler for eksempel om mere

kommercielle aktiviteter, som

AMoC

selv beskriver som galla- og eventjobs.

For nycirkus som for alle andre kunstneriske uddannelser er det vigtigt at forholde sig

til, at relevans og behov ikke udelukkende rettes mod en snæver delmængde af et

sådant aftagerfelt.

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

EVALUERINGENS

FOKUSPUNKTER

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

4.1.1/

INDSATS OG DIALOG

For at sikre relevans er det som uddannelse nødvendigt at gøre en aktiv indsats i

forhold til at holde sig orienteret om branchen og kunstartens udvikling og behov

gennem for eksempel dialog med relevante interessenter. Vi vurderer, at

AMoC

forsøgsperioden har arbejdet med en stor åbenhed i forhold til sine aktiviteter.

Samtidig ser vi med udgangspunkt i evalueringens research og analyse nogle

tendenser i den måde, hvorpå

AMoC

orienterer sig på i forhold til at holde

uddannelsen relevant og kunne imødekomme omverdenens behov.

Først og fremmest virker der til at være en stærk prioritering af at agere i uformelle

fora og dialoger frem for mere strukturerede former. Der er således lagt en stor

indsats i at arrangere samarbejdsprojekter, forløb, seminarer, deltage i netværk og

generelt dyrke en åben kultur med offentlige visninger mv. For eksempel har

AMoC

haft flere faglige forløb med andre uddannelsesinstitutioner; herunder

DDSKS,

Rytmisk Musikkonservatorium

og den statslige cirkusskole i Québec, Canada. Videre

deltager

AMoC

i internationale netværk såsom sammenslutningen af professionelle

cirkusskoler,

FEDEC,

hvor en af uddannelsens undervisere også sidder i bestyrelsen.

De tre omverdensinteressenter fra uddannelsesverdenen beskriver da også alle

dialogen med

AMoC

som god, kontinuerlig, værdifuld og omhandlende

uddannelsesmæssige spørgsmål, men understreger også netop den mere uformelle

form. Derimod har

AMoC

i forsøgsuddannelsen brugt færre kræfter på at formalisere

dialog om relevans og behov i for eksempel aftager- og udviklingspaneler. For

eksempel har skolens udviklingspanel ikke været anvendt systematisk og

kontinuerligt.

Endvidere synes der at være en hældning mod at orientere sig mere mod

nycirkusbranchen end mod den bredere scenekunstbranche og dennes teatre.

Hermed har uddannelsen også i høj grad orienteret sig internationalt (jf. de fire felter

beskrevet ovenfor). Med det udgangspunkt at en del af dimittenderne vil finde

arbejde i den traditionelle scenekunstbranche, er det afgørende, at der også skabes

tætte relationer hertil. Således efterspørges der fra aftagerrepræsentanten for større,

danske teatre, teaterchef for

Folketeatret

Kasper Wilton, mere dialog og

nysgerrighed omkring teaterbranchen og eventuelle samarbejder. Omvendt har

aftagerrepræsentanten for nycirkus, Gry Lambertsen og Rune Vadstrøm Andersen fra

Dynamo Workspace,

haft en del kontakt med

AMoC

gennem forestillingsforløb,

deltagelse i seminarer og uformelle møder til netværksarrangementer i ind- og

udland; dialogen beskrives dog som ”dialog som partnere i en branche”, og ikke som

en løbende dialog om uddannelsen. Denne beskrivelse peger også på det ikke-

vii

formaliserede.

Som også nycirkus-aftageren påpeger, så er situationen på nuværende tidspunkt

den, at nycirkus er et felt under opbygning i det danske scenekunstmiljø. Der har

derfor været brug for en inkubationstid, hvor såvel den smalle nycirkusbranche som

den bredere scenekunstbranche har skullet være moden til en mere omfangsrig og

kontinuerlig dialog. Det er evaluators vurdering, at uddannelsen er klar til dette skridt

på nuværende tidspunkt.

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

EVALUERINGENS

FOKUSPUNKTER

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

I forhold til at holde sig opdateret omkring kunst- og kulturlivets behov er

AMoCs

underviseres eget engagement i branchen en stor fordel, hvor flere trækker på egne

erfaringer og netværk for at holde sig opdaterede. Hertil kommer, at skolen prioriterer

at se nycirkusforestillinger og beslægtede forestillinger i Danmark (og Sverige), når

muligheden opstår, og både undervisere og studerende har deltaget på

internationale cirkusfestivaller for cirkusskoler.

Også skolens rektor reflekterer løbende over uddannelsens placering i det

kunstneriske felt, og hvad det betyder i forhold til branchen og de kompetencer,

eleverne skal besidde. For eksempel har

Dansk Artist Forbunds

undersøgelse af

nycirkusartisters arbejdsmarked fra 2013 været medvirkende til, at

AMoC

generelt

satser på at uddanne håndværksmæssigt dygtige elever, som også har en bredde;

for eksempel skal de have et fysisk sprog, der kan bruges i flere sceniske kontekster,

og de skal kunne reflektere og lytte på en scene samt selv skabe og udvikle

materiale. Alt sammen for at imødegå behov, der spænder over både det

kunstneriske, kommercielle og pædagogiske behov, som branche og øvrige

viii

aftagere har. Også en aktivitet som det tværfaglige samarbejde med

DDSKS

forestillingsforløb har afstedkommet nye refleksioner hos ledelse såvel som

undervisere og studerende over, hvad cirkusfagligheden kan og skal i en scenisk

kontekst.

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at

AMoC

har prioriteret at have

en åben, uformel, uddannelsesaktivitets- og netværksbaseret tilgang til arbejdet med

relevans og at imødekomme omverdenens behov. Det har gjort, at omverdenen

opfatter

AMoC

som kompetent og relevant, men det har muligvis også prioriteret den

(inter)nationale nycirkusbranche over den bredere, danske scenekunstbranche.

4.1.2/

UDDANNELSE AF ENTREPRENANTE OG SKABENDE KUNSTNERE

Et af

AMoCs

formål har været at uddanne entreprenante og skabende kunstnere

med relevans for et bredt arbejdsmarked. I vores optik betyder det at være skabende

at kunne kreere originalt, kunstnerisk materiale, og det entreprenante betyder at

være i stand til at arbejde innovativt, selvstændigt og fleksibelt med sin faglighed, så

man kan navigere i det ofte foranderlige arbejdsmarked, man som uddannet

kunstner skal agere i.

I uddannelsens undervisning og tilrettelæggelse prioriteres indsatsen med at

uddanne skabende kunstnere blandt andet i den pædagogiske tilgang, der vægter

at sætte den studerendes egne ønsker om udvikling i fokus, samt gennem forløb,

hvor de studerende selv kreerer scenisk materiale ud fra forskellige tematikker og

inspiration. Et eksempel på et sådan forløb er de studerendes arbejde med deres

”Exit acts”, der afslutter deres uddannelsesforløb. Her skaber de selvstændigt værker

fra ide til udførelse. Endvidere svarer samtlige dimittender, at de netop opfatter sig

selv som skabende kunstnere, og at

AMoC

har understøttet denne udvikling. Også de

internationale interessenter og aftagerne fremhæver de studerendes skabende

kompetencer og individuelle profilering, ligesom de nuværende studerende

fremhæver det at skabe eget, personligt materiale som en væsentlig kompetence,

de har fået gennem uddannelsen på

AMoC.

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

EVALUERINGENS

FOKUSPUNKTER

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

Det at uddanne skabende kunstnere indgår altså som en central del af

AMoCs

virke.

Det skal tilføjes, at

AMoC

i forsøgsperioden også har prioriteret den tekniske

undervisning i særlig grad. Som en naturlig konsekvens af dette, påpeges det derfor i

et par af evalueringens interviews – f.eks. med en scenisk underviser, censor og en

interessent i det scenekunstneriske felt, at der fremadrettet er rum til videre udvikling

på det kunstneriske, skabende område.

I forhold til det entreprenante ben italesætter de studerende selv, at de har lært at

agere i mange forskellige situationer og arbejde med en fleksibilitet i deres faglighed

som en væsentlig kompetence. Ydermere er

AMoCs

ledelse meget bevidst om, at de

studerende skal kunne agere i et bredt scenekunstlandskab efter endt uddannelse,

og de arbejder derfor med, at de studerende udvikler en alsidig faglighed fremfor

blot et enkelt scenekunstnerisk ”nummer” under deres uddannelse. Den alsidige

faglighed understøttes blandt andet ved at have mange offentlige visninger og

forestillinger, der skabes på varierende tid, og ved at samarbejde med

DDSKS

dermed arbejde tværfagligt. Videre har de fleste studerende både en 1. og 2.

disciplin samt en række komplementære fag, der understøtter udvidelsen af

disciplinen. Derudover kan det pointeres, at

AMoC

har videreudviklet undervisningen

i pædagogik som en reaktion på den succes projekter som

Nycirkus på

skoleskemaet

har oplevet.

Endvidere påpeger flere af de interviewede, at den

entreprenante tilgang er indlejret i cirkus, da der ikke er offentlige støttestrukturer, og

det kommercielle derfor er en naturlig del af det kunstneriske virke.

AMoCs

ledelse og

undervisere er da også bevidste om, at de studerende ofte også vil komme til at

arbejde med for eksempel event- og gallaoptrædener.

AMoC

arbejder således grundlæggende med en stærk bevidsthed om behovet for

at uddanne dimittender med et entreprenant tankesæt. En enkelt dimittend

fremhæver dog, at undervisningen i de praktiske, entreprenante kompetencer såsom

ansøgningsskrivning kunne indarbejdes bedre i uddannelsen fremfor fortrinsvis at

være situeret i workshops og lignende. Generelt er undervisningen i cirkusdiscipliner

og sceniske fagområder da også indarbejdet i en mere fast undervisningsstruktur

med faste undervisere, end de mere kontekstuelle områder som entreprenørskab er.

4.1.3/

DIMITTENDERNES BESKÆFTIGELSE

Som en del af evalueringsopdraget har

AMoC

udarbejdet en beskæftigelses-

undersøgelse på baggrund af besvarelser fra de otte dimittender fra 2017.

Besvarelserne blev givet i maj 2018; godt og vel et år efter de dimitterede. Selvom

populationens størrelse gør det problematisk at anvende undersøgelsen til en

fremskrivning af beskæftigelsesmulighederne for kommende nycirkusdimittender,

giver den et informativt og retvisende billede for de nuværende dimittendernes

beskæftigelse, da den dækker 100 procent af de indtil nu uddannede dimittender.

Som et sammenligningsgrundlag benyttes

DDSKSs

dimittendundersøgelse fra 2016,

der dækker alle skolens linjer og inkluderer dimittender med afgang i årene 2012-

2016. I sammenligningen tages der udgangspunkt i det samlede tal for alle

DDSKSs

dimittender.

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

EVALUERINGENS

FOKUSPUNKTER

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

Som en ’her og nu’-status for

AMoC-dimittendernes

beskæftigelse i maj 2018 kan det

bemærkes, at alle dimittender angiver, at de er i beskæftigelse inden for scenekunst

og undervisning i nycirkus. En enkelt dimittend supplerer for nu med ikke-fagrelevant

beskæftigelse.

Alle tal i det følgende stammer fra henholdsvis

AMoCs

interne beskæftigelses-

undersøgelse og

DDSKSs Dimittendundersøgelse 2016.

Alle

AMoC-dimittender

har haft lønnet arbejde inden for deres fagområde efter end

uddannelse. Dette svarer godt overens med

DDSKSs

dimittender, hvoraf 95% har haft

lønnet arbejde inden for fagområdet efter endt uddannelse. Ligeledes er der

nogenlunde overensstemmelse mellem, hvor lang tid efter endt uddannelse

dimittender fra

AMoC

DDSKS

får deres første job; hvor 87% af

DDSKSs

dimittender

får deres første job inden for 3 måneder efter endt uddannelse gælder det 100% af

AMoCs

dimittender.

Figuren viser varigheden fra graduering til første job for AMoC-dimittender.

Måden, hvorpå dimittender fra

DDSKS

AMoC

får deres første job, er også

overvejende ens. Hvor 50% af

AMoCs

dimittender blev kontaktet gjaldt det 43% af

DDSKSs

dimittender. Den anden mest gængse metode for begge dimittendgrupper

var desuden via personligt eller fagligt netværk.

Derudover viser beskæftigelsesundersøgelsen, at 37,5 % af

AMoCs

dimittender har

kunne leve udelukkende af indtægter fra beskæftigelse inden for deres fagområde i

det første år efter endt uddannelse; 62,5 % har endvidere kunne leve af indtægterne i

overvejende grad. De tilsvarende tal for

DDSKSs

dimittender er til gengæld

henholdsvis kun 44 % og 26 %; i alt 70 % kan altså leve af eller i overvejende grad

leve af deres indtægter fra deres fagområde i modsætning til 100 % af

AMoCs

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

EVALUERINGENS

FOKUSPUNKTER

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

dimittender. Det bør dog understreges, at

DDSKSs

undersøgelse ikke blot dækker det

første år efter endt uddannelse, men alle år en given dimittend har været uddannet.

Hertil kommer, at tallene dækker over store udsving imellem

DDSKSs

forskellige

faglige linjer.

Figuren viser, i hvor høj grad AMoC-dimittender kan leve af indtægter fra fagrelevant

beskæftigelse – de to benyttede svarmuligheder lyder i fuld udstrækning: ”Jeg kan

leve af lønnet arbejde inden for mit fagområde” og ”Jeg kan, i overvejende grad,

leve af lønnet arbejde inden for mit fagområde”.

Derudover er det værd at bemærke, at alle

AMoC-dimittender

i deres første år efter

endt uddannelse har arbejdet inden for scenekunstbranchen, mens 87,5 % har haft

arbejde med galla- og/eller eventjobs, 62,5 % har arbejdet med undervisning og

formidling og hele 50 % har arbejdet på, hvad de karakteriserer som egne projekter,

selvom det kun er 12,5 %, der har egen virksomhed. Herudover har 87,5 % været på

turné i forbindelse med deres beskæftigelse; blandt hele gruppen af dimittender er

der både tale om turnévirksomhed i Danmark, Norden og den øvrige verden.

Baseret på beskæftigelsesundersøgelsen og på baggrund af sammenligningen med

DDSKSs

dimittendundersøgelse kan det således konkluderes, at dimittender fra

AMoC

i mindst lige så høj grad som dimittender fra

DDSKS

finder fagrelevant, lønnet

arbejde inden for kort tid efter endt uddannelse. Dertil kommer, at alle

AMoC-

dimittender i overvejende grad kan leve af indtægterne fra arbejde inden for deres

fagfelt. Samlet set indikerer dette, at dimittendernes kompetencer efterspørges i

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

EVALUERINGENS

FOKUSPUNKTER

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

branchen, og de dermed imødekommer et behov. Dette bestyrker samtidig en af

pointerne i undersøgelsen af nycirkusartisters arbejdsmarked udarbejdet af

Dansk

Artistforbund

fra 2013, som beskriver nycirkusartisternes arbejdsmarked som

nichepræget, men stabilt og solidt (Undersøgelse

af nycirkus artisters arbejdsmarked,

side 5). Hvor stort dette behov er, kan der med udgangspunkt i datagrundlaget for

denne evaluering imidlertid ikke siges noget om.

4.1.4/

EGNETHED AF DIMITTENDERNES KOMPETENCER

Dimittenderne, der er blevet interviewet i forbindelse med evalueringen, oplever alle,

at der har været efterspørgsel på de kompetencer, de har med sig fra uddannelsen.

Blandt de kompetencer, de selv anser for at være de vigtigste, lister de cirkustekniske

evner, men også mod, det at kreere eget materiale og at stå på en scene med en

naturlighed fremhæves. Derudover pointeres det, at

AMoC

har en unik stil i forhold til

andre cirkusskoler (og lande). En enkelt dimittend fremhæver som gengivet ovenfor,

at han gerne ville have haft mere praktisk, entreprenant viden med sig gennem

kontinuerlig, integreret undervisning, men ellers vurderer dimittenderne, at de via

deres uddannelse har fået de rette kompetencer. Overvejende vurderer

dimittenderne endvidere, at de på et cirkusteknisk niveau ligger godt i såvel det

danske som det internationale felt.

De aftagere og interessenter i omverdenen, som evalueringen har interviewet, er i

overvejende grad enige med dimittenderne. De relevante interessenter beskriver

dimittenderne og de studerendes evner som værende på niveau med henholdsvis

andre danske scenekunststuderende og tilsvarende internationale, cirkusstuderende.

Det bliver i sammenligningen fremhævet, at det naturligvis tager tid at udvikle et

uddannelsesmiljø, og at sammenligninger med andre, mere veletablerede

uddannelser skal tage hensyn hertil. En interessent fremhæver særligt, at udviklingen

af det tekniske niveau fra optagelse til afgang er imponerende, og det er

kombinationen af et højt kunstnerisk niveau og det tekniske niveau, der gør

AMoCs

studerende og dimittender særligt kompetente. Et par interessenter fra det bredere,

scenekunstneriske uddannelsesfelt fremhæver, at

AMoC

særligt lader til at stå stærkt

på det fagtekniske felt, men mindre stærkt i forhold til at arbejde skabende med

nycirkus som kunstform ind i et bredere scenekunstfelt med mere vægt på det

kunstneriske udtryk end på den tekniske sværhedsgrad. Til gengæld fremhæves

elevernes entreprenante kompetencer: De studerende er indstillet på, at deres

arbejdsmarked består af flere forskellige fagfelter og dermed er et sammensat

arbejdsliv.

I interviewene med deciderede aftagere fremhæves mødet med dimittender og

studerende som positivt, og deres kompetencer anses som egnede og eftertragtede.

For eksempel fremhæver nycirkusproducenten

Dynamo Workspace

ved Gry

Lambertsen og Rune Vadstrøm Andersen i Odense kompetencer som højt teknisk

niveau, kreativitet, gåpåmod, selvstændighed, scenisk nærvær og evne til at tænke

dramaturgisk. Endvidere fremhæver de, at de har kunnet engagere dimittender til

forskellige former for jobs og aktiviteter og derved sikre variation i discipliner og

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

EVALUERINGENS

FOKUSPUNKTER

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

dermed det nycirkus, de præsenterer for publikum, og samtidig få inspiration indadtil

i organisationen.

Også aftager og teaterchef for

Folketeatret

Kasper Wilton beskriver samarbejdet

med en

AMoC-dimittend

som yderst positivt. Adspurgt hvorvidt dimittenden kunne

honorere de krav, som teatret havde, svarede Wilton:

”Ja. Helt klart og mere til. Det at have en så dygtig artist, der kan noget fuldstændig

andet, er fantastisk … Og det gav jo den effekt, vi ønskede. Det artistiske var

fremragende – intet mindre”.

Dog fremhæver Wilton også, at uddannelsen kan arbejde med at give de stude-

rende et større kendskab til teatrets arbejdsmetoder og -processer, da han oplevede

en dimittend med en åben og positiv indstilling, men som havde et begrænset

kendskab til teatrets vante arbejdsgange.

4.1.5/

OPSUMMERING

Baseret på ovenstående kan det konkluderes, at dimittenderne selv og interessenter i

omverdenen inklusiv aftagere vurderer, at dimittendernes kompetencer er relevante

og egnede og dermed dækker et behov. Den dobbelte satsning på teknik samt det

skabende og entreprenante lader altså til at virke, om end der stadig er rum for

udvikling i forhold til sidstnævnte.

Videre er der ingen tvivl om, at

AMoC

løbende arbejder med at holde uddannelsen

relevant, kvalitativt attraktiv og at kunne imødekomme behovet blandt aftagere. Det

er dog værd at notere, at en mere formaliseret strategi omkring dialog med

omverden og interessenter kunne hjælpe med at opprioritere fokus på den bredere

scenekunstbranches behov og dermed også det nationale felt.

4.2/

VIDENGRUNDLAG

Videngrundlaget for kunstneriske uddannelser består af to elementer: Viden fra faglig

praksis og viden fra kunstnerisk udviklingsvirksomhed. På den baggrund at

AMoC

en forsøgsuddannelse med start i 2014, og kunstnerisk udviklingsvirksomhed stadig er

et relativt nyt begreb i Danmark, anser evalueringen undervisernes faglige praksis

som det vigtigste parameter i uddannelsens videngrundlag.

xii

I det følgende lægges

vægten derfor på netop faglig praksis og kontakten til relevante faglige miljøer.

4.2.1/

UNDERVISERES FAGLIGE PRAKSIS

En gennemgang og analyse af stor set alle

AMoCs

underviseres CV’er samt en række

interviews med udvalgte undervisere viser med al tydelighed, at

AMoCs

xiii

undervisningsstab er yderst kompetent inden for deres respektive, faglige områder.

Alle cirkustekniske samt sceniske (performance og movement) undervisere er

desuden stadig aktive som udøvende kunstnere eller har været det. For underviserne

betyder dette efter eget udsagn blandt andet, at de har et slutmål for øje om dygtige

artister, der kan komme ud at optræde, at de kan hente viden og inspiration i deres

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

EVALUERINGENS

FOKUSPUNKTER

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

netværk samt at de kan invitere kompetente og egnede gæsteundervisere ind. De

ved desuden, hvad de studerende skal have af tekniske, kunstneriske og relationelle

kompetencer for at være rustet til en karriere efter endt uddannelse.

Samtidig er flere undervisere bevidste om, at det som udøvende kunstner i

underviserrolle samtidig handler om at være sig bevidst om ikke at påtvinge de

studerende sine egne kunstneriske præferencer og stil, så der i stedet er plads til den

xiv

studerendes kunstneriske udvikling og stil i læringsrummet.

Den vellykkede

balancegang i netop muligheden for kunstnerisk at blive inspireret af dygtige artister,

og samtidigt ikke få presset en bestemt stil ned over hovedet, er da også noget, de

studerende særligt fremhæver om deres undervisning. Som to nuværende

studerende på deres sidste år udtaler:

”Vi researcher med lærerne – de viser, hvad de kan, men hvis det ikke fungerer for

mig, så gør det ikke noget. Så finder vi på noget andet, der virker.” // ”Jeg er enig.

Min underviser kan give mig SÅ meget, selvom vores disciplin-udførelse ikke er

fuldstændig ens. Underviserne fortæller os, hvordan vi kan finde ud af noget – ikke

hvad vi skal gøre. De formår at skubbe os i en retning, hvor der er potentiale – også

hvis vi ikke selv ved det”.

En af de interviewede dimittender understreger også vigtigheden af den artistiske

kompetence hos underviserne, fordi det i følge dimittenden betyder, underviserne

ikke blot ser de studerendes arbejde fra et teknisk perspektiv, men også fra et

xvi

kunstnerisk perspektiv.

Det kan derfor konkluderes, at undervisernes erfaring fra faglig praksis sikrer et

gedigent videngrundlag for

AMoC,

og at de i tillæg hertil formår at bruge deres egen

kunstneriske praksis konstruktivt i deres pædagogiske virke.

4.2.2/

STUDERENDES KONTAKT TIL VIDENGRUNDLAG OG FAGLIGE MILJØER

De studerende har først og fremmest kontakt til det faglige videngrundlag gennem

underviserne, der, som ovenfor beskrevet, er nuværende eller tidligere udøvende

kunstnere.

Men herudover er det også en pointe, at de studerende selv og i samspil med andre

medvirker i skabelse og præsentation af offentlige forestillinger og visninger: For

eksempel den professionelle egenproduktion

Circus On My Mind,

udvikling af en ny

forestilling med nycirkuskompagniet

Glimt,

happeningen

Skæggede Damer

med

nycirkuskompagniet

TinCanCompany

og det genkommende, offentlige visnings-

format

Cirkussupper

på

AMoC.

Derudover har de studerende haft glæde af den tætte kontakt til

AFUK

i forhold til

faglige arrangementer, og der har også været både gæster og residency-forløb med

folk fra ind- og udland på matriklen.

Alt i alt vurderes det derfor, at de studerendes kontakt til videngrundlaget er

tilstrækkeligt.

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

EVALUERINGENS

FOKUSPUNKTER

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

4.2.3/

ET AKTIVT MILJØ, DER UNDERSTØTTER UDVIKLINGEN AF KUNSTFORMEN

Som en del af

AMoCs

formål er det beskrevet, at uddannelsen skal ”understøtte

udviklingen af kunstformen nycirkus, blandet andet ved at skabe et aktivt, skabende

og eksperimenterende miljø” (Rammeaftale). Fra et evalueringsperspektiv er det

vigtigt at påpege, at nycirkusformen og -branchen i Danmark er ekstremt lille, så det i

praksis ikke blot handler om at understøtte en udvikling, men også om at bidrage til

at etablere nycirkus som kunstform i Danmark og dermed skabe en national branche.

Fra flere interessenter påpeges det, at en etablering og udvikling af kunstform og

branche er en langvarig proces, der sker over en årrække; i sammenligning hermed

har

AMoC

kun eksisteret i fire år.

I mange af evalueringens interviews fremhæves det da også, at

AMoC

er den

nuværende kulmination på en lang proces med netop at etablere og opdyrke

nycirkus som kunstform i Danmark; en indsats, der blandt andet har været drevet af

AFUK, Københavns Internationale Teater

Dansk Artistforbund.

På mange måder er

AMoC

derfor en fortsættelse af denne indsats. Med oprettelsen af forsøgs-

uddannelsen er der sket en institutionalisering af kunstformen, der måske derfor mere

end nogen af de andre aktører netop har potentialet til at skabe anerkendelse af,

professionalisere og højne kvaliteten i kunstformen, og dermed understøtte

udviklingen af en egentlig branche. Etableringen af

Dynamo Workspace

i Odense i

januar 2017 kan tolkes som en indikator på denne udvikling. Gry Lambertsen og

Rune Vadstrøm Andersen, der driver produktionshuset

Dynamo,

siger således, at

AMoC

har været afgørende for, de tog beslutningen om at skabe et produktionshus

for nycirkus, og at de kontinuerligt relaterer deres rolle og muligheder i forhold til

AMoCs

situation, om end de selvfølgelig har egne visioner og ønsker for deres

xvii

institution.

Endvidere fremhæver en del undervisere også, at det er i de uddannede dimittender,

der ligger et potentiale for en udvikling af kunstformen. Det, at de er skabende,

entreprenante og har udviklet individuelle kunstneriske udtryk, kan på sigt være med

til at udvide kunstformens udtryk og grænser. Det er da også netop individualiteten af

de studerende, det kvalitative niveau og selve institutionaliseringen (i form af

AMoC),

en del af de interviewede fremhæver som de primære grunde til, at Danmark nu

begynder at gøre sig bemærket inden for nycirkus på et internationalt plan. På

nationalt plan fremhæver ledelsen endvidere, at det har været et indsatsområde selv

at producere scenekunst, som har turneret i Danmark og samtidig afholdt en stor

mængde af åbne visninger og forestillinger og andre arrangementer på selve

uddannelsen.

4.2.4/

OPSUMMERING

På baggrund af ovenstående konkluderes det, at

AMoC

i forsøgsperioden har sikret

et tilstrækkeligt videngrundlag i form af viden fra faglig praksis blandt underviserne

og har formået at skabe et skabende og aktivt miljø. Endvidere har

AMoC

udnyttet

muligheden i institutionaliseringen til videre at udbygge kendskabet til kunstformen

på nationalt niveau og gøre Danmark bemærket på internationalt niveau.

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

EVALUERINGENS

FOKUSPUNKTER

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

4.3/

SAMMENHÆNG I UDDANNELSEN OG LÆRINGSUDBYTTE

For at dimittender kan opnå uddannelsens mål for læringsudbytte, er det nødvendigt,

at der er sammenhæng imellem optag, uddannelsesstruktur, indhold og læringsmål. I

det følgende undersøges uddannelsens arbejde med læringsmål, optagelse og

sammenhæng igennem uddannelsen derfor.

4.3.1/

LÆRINGSUDBYTTE, STUDIEORDNING OG PRAKTISK ARBEJDE MED

LÆRINGSMÅL

Som forsøgsuddannelse har

AMoC

tilstræbt at leve op til typebeskrivelsen for

kunstneriske uddannelser på bachelorniveau fastsat af

Kulturministeriet

(Type-

beskrivelser). På baggrund af evalueringens aktiviteter samt studieordningen er det

evaluators vurdering, at uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til

typebeskrivelserne.

I forlængelse af Michel Eigtveds statusrapport om

AMoC

fra 2016 vurderes det videre,

at studieordningen grundlæggende fungerer i forhold til uddannelsens hensigt, og at

den i sin essens modsvarer grundideen i Danmarks andre scenekunstneriske

uddannelser; nemlig ideen om både at fokusere på tekniske færdigheder og det

skabende og entreprenante.

AMoC

oplever dog selv, at de på nuværende tidspunkt har en studieordning, der

trænger til en revision, fordi der er sket en løbende udvikling af undervisningen, som

har været fagligt frugtbar.

xviii

Et konkret eksempel er, at der er opstået et behov for

mere udførlig og specialtilrettelagt undervisning omkring skadesforebyggelse og

anatomi, hvilket der efterfølgende er blevet taget hånd om i undervisnings-

planlægningen.

Endvidere er studieordningen i sin nuværende form meget detaljeret, hvilket står i

kontrast til ledelse, undervisere og elevers beskrivelse af, hvordan den daglige

undervisnings mål i høj grad tilpasses efter den individuelle studerende/det enkelte

hold og dennes/dettes progression, ønsker, udvikling og situation. Denne daglige

undervisning bygger igen på undervisers overordnede mål for semestret – for nogle

underviseres vedkommende fastsat med den studerende (særligt i individuel

undervisning). For andres vedkommende fastsat ud fra oplevelser med holdet

(særligt i holdundervisning). Movement-underviser Esther Wrobel beskriver det

arbejde således:

”Hvert semester laver jeg en overordnet plan for, hvad jeg gerne vil gå igennem med

dem, og hvad vi skal opnå. Det skifter fra årgang til årgang alt efter, hvad de

behøver”.

Hun tilføjer, at hun sørger for, alle læringsmål i studieordningen berøres og opfyldes,

men at der også er plads til frihed i undervisningen:

”Jeg brugte studieordningen

[’s

læringsmål] i begyndelsen, men nu er det blot

xix

indlejret i den dans, vi arbejder med og i undervisningen”.

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

EVALUERINGENS

FOKUSPUNKTER

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

På baggrund af evalueringens samtaler med ledelse, undervisere og studerende

samt gennemgang af studieordningen tilslutter evaluatorerne sig derfor, at det er

oplagt, at studieordningen med fordel kan revideres ud fra de erfaringer med praksis,

man har gjort sig i forsøgsperioden.

Det kan på denne baggrund konkluderes, at underviserne arbejder dynamisk og

kontekstbevidst med læringsmål. Det gør de med en bevidsthed om studie-

ordningen, men også med en forståelse for den elasticitet, der bør være i arbejdet

med den enkelte studerende og dennes læringsudbytte. I tilfælde af en fortsættelse

af uddannelsesaktiviteter på nycirkusområdet kan det derfor anbefales, at der

udvikles en ny studieordning som er mere rammebaseret og dermed mere fleksibel i

forhold til faktisk undervisningspraksis.

4.3.2/

PROGRESSION OG SAMMENHÆNG I UDDANNELSEN

At der er tænkt progression ind i uddannelsen frem mod læringsmålene, fremgår

tydeligt af studieordningens beskrivelser af læringsmålene for de enkelte semestre i

de respektive fag. Men som ovenfor nævnt betyder det at være en forsøgs-

uddannelse også, at der skal være rum til at eksperimentere og dermed ændre

struktur og undervisning undervejs. Derfor er det også relevant at bringe undervisere

og studerendes perspektiver på progression og sammenhæng i spil i evalueringen.

Grundlæggende er det tydeligt, at underviserne tænker i progression frem mod

opnået læringsudbytte i deres egen undervisning. Som underviser Jens Sigsgaard

beskriver det:

”Læringsmålene går fra at handle om, hvad de kan rent jonglørteknisk: har de en

forståelse for, hvordan kropsholdningen skal være og hvordan bestemte

kombinationer hænger sammen etc., til mere at handle om, hvor bevidste de er om

det, de udfører på scenen, og hvordan jongleringen bruges som scenisk virkemiddel,

og hvad det udtrykker. På den måde vil læringsmålene ændre sig fra det tekniske til

det reflekterende. Det er en progression”.

Også de studerende oplever progressionen i de forskellige forløb og en sammen-

hæng på tværs af det, de lærer, om end de pointerer, at forståelsen for, hvorfor man

skulle lære en given ting, nogle gange først indfinder sig et stykke tid efter, man har

været igennem det.

Omkring balancen mellem både at have øje for læringsmål i forhold til det tekniske

og det skabende og sammenhængen mellem dem udtaler underviser Esther

Wrobel:

”Det betyder, at de studerende må arbejde hårdt og har omfangsrige skemaer … Der

vil altid være en friktion mellem de to, men den skal være der. Og selvom de

studerende måske ikke helt fanger det med det samme, fordi de vil skulle lære ting,

som de ikke forstår på det pågældende tidspunkt af uddannelsen, så har vi arbejdet

med det

[som

uddannelse] … Det er bevidstheden om begge ben

[fra

undervisernes

side], der er vigtig. Som movement og sceniske undervisere er vi bevidste om, at vi

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

EVALUERINGENS

FOKUSPUNKTER

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

underviser dem i noget, som også vil støtte, hvad de gør i deres cirkustekniske

discipliner, og disciplinunderviserne er bevidste om, at de studerende måske vil

xxi

benytte viden fra et andet felt - endda til nogle gange at ”ødelægge” disciplinen”.

Og netop i forhold til samspillet mellem læringsudbytte og ideen om den skabende

kunstner udtaler hovedunderviser Søren Flor også:

”Det er et stort ansvar

[at

gøre dem til skabende kunstnere] på tre år, når folk starter

som 19- og 20-årige. Men man bliver jo nødt til at gøre dem til ekstremt selvstændige

og dybt reflekterede mennesker omkring, hvad de foretager sig. Det kan man ikke

give dem som et 15 ECTS-point kursus – det skal være implementeret, så de møder

xxii

det i alt, hvad de laver”.

Ovenstående indikerer, at der i de enkelte fag arbejdes med en klar progression. På

tværs af fagene anerkender underviserne, at der kan være spændinger mellem

uddannelsens forskellige områder, men samtidig er de bevidste om dette og forsøger

at tage hensyn til det i undervisningen.

4.3.3/

OPTAGELSE

AMoCs

optag er der særligt fokus på at afsøge ansøgernes fysiske og tekniske

kunnen og potentiale samt deres motivation, samarbejdsevner, udviklingspotentiale,

evne til at komme på ideer og kunstneriske talent. I forhold til at sikre et kvalificeret

optagelsesgrundlag har det haft en betydning, at uddannelsen er en

forsøgsuddannelse, og de dermed også er i konkurrence med mange andre

etablerede skoler om de elever, der udviser særligt potentiale på alle parametre.

Rektor Anne Sophie Bergmann Steen udtrykker det således:

”Vi har set på, hvem vi tror på, der i det cirkustekniske, kan nå et internationalt niveau,

og hvem der har et scenisk talent, som vi troede på. Vi har taget ind på begge hylder,

men mange af vores førsteprioriteter er også kommet ind på mere etablerede

uddannelser, der har en mærkbart anderledes økonomi ... Vi har gået efter de største

talenter, som vi kunne få. Og derefter har vi så set på, hvordan vi får de personer

xxiii

derhen, hvor vi gerne vil”.

Citatet understreger, at det som forsøgsuddannelse er en forhandling og et sats at

skulle skabe sammenhæng mellem optag og opnåelse af læringsudbytte. Som det

påpeges af interessenter og censorer, har

AMoC

dog netop formået, at arbejde ud

fra sine forudsætninger som forsøgsuddannelse, og skabt en flot udvikling for de

studerende hen imod opnåelse af læringsmål.

Konkluderende har

AMoC

gennemført en optagelsesprøve, som tenderer at lægge

vægten mest på det fysiske og cirkustekniske aspekt. Dog har der stadig været rum

for at teste det skabende potentiale hos ansøgerne. Derfor er optagelsen som sådan

relevant i forhold til læringsudbyttet, der skal opnås gennem uddannelsen. En særlig

udfordring har dog været konkurrencen om aspiranter med andre, mere etablerede

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

EVALUERINGENS

FOKUSPUNKTER

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

skoler, der har gjort, man har måtte se mere pragmatisk på aspiranters evner i forhold

til uddannelsens mål om læringsudbytte.

4.3.4/

OPSUMMERING

Det vurderes, at AMoC under de betingelser, det giver at være en forsøgsuddannelse,

har skabt en sammenhæng i uddannelsen fra optagelse over indhold til opnåelse af

læringsudbyttet. Uddannelsen har udviklet sig i forsøgsperioden og dermed tilpasset

sig de erfaringer og betingelser, der har været. En afgørende faktor i denne udvikling

har været, at ledelsen og underviserne har arbejdet med en eksperimentel tilgang til

uddannelsens struktur ud fra de erfaringer, der er gjort undervejs.

4.4/

TILRETTELÆGGELSE OG PÆDAGOGISK KOMPETENCE

I det følgende afsnit er der fokus på, om uddannelsen er tilrettelagt således, at det er

muligt for de studerende at opnå læringsudbyttet. Et vigtigt aspekt af dette er

uddannelsens pædagogiske kompetence, som derfor undersøges nærmere.

4.4.1/

TILRETTELÆGGELSE AF STUDIE

Via evalueringens interviews er det overordnet evaluators opfattelse, at de stude-

rende arbejder meget og har lange dage ligesom på andre scenekunstneriske

uddannelser, men at ledelse og undervisere undervejs har gjort sig erfaringer med

planlægning af undervisning, så behov for eksempelvis restitution imødekommes.

Det pointeres dog også, at der er praktiske omstændigheder, som til tider forhindrer

optimal tilrettelæggelse af de studerendes undervisning så som, at undervisernes

rådighed også dikteres af, at de har et sammensat arbejdsliv i lighed med andre

kunst- og kulturarbejdere. Rektor Anne Sophie Bergmann Steen kalder det at arbejde

med ”det muliges kunst” og udtrykker de praktiske hensyns konsekvenser således:

”De

[studerende]

kan opnå læringsudbyttet, men de kunne måske få et endnu bedre

udbytte, hvis skemaet kunne laves anderledes. De er trætte og det er benhårdt. Vi

har justeret undervejs – vi har været igennem mislykkede skemaer og nogle, der

xxiv

fungerer meget godt. Det skal vi blive ved med at kigge på”.

De studerende mener også, at undervisningsplanlægningen kunne være mere

struktureret, og at placeringen af enkelte timer og forløb i visse tilfælde kunne være

mere logisk. Omvendt ser de også det positive i, at forsøgsperioden har haft rum til at

prøve nye ting af, hvor de derfor har været med til at opbygge uddannelsen, og

samtidig har øget deres selvstændighed ved selv at skulle skabe mening i

uddannelsens tilrettelæggelse. De understreger, at underviserne altid hjælper dem

med at finde vej i de individuelle fag, og de også altid møder lydhørhed over for

eventuelle problemer, og de herefter ændres inden for de økonomiske og logistiske

muligheder.

Adspurgt om hvorvidt det er muligt for de studerende at opnå læringsudbyttet inden

for de givne rammer, svarer hovedunderviser Søren Flor:

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

EVALUERINGENS

FOKUSPUNKTER

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

”Ja, det oplever jeg. Men ofte er der jo nogle omstændigheder, der ændrer sig, som

gør, at målene skal ændre sig, og så laver vi nogle nye mål, som de er med til. Så vi

når jo det, vi aftaler, vi skal nå. Og så har vi den læringsproces om, hvorfor vi ikke

nåede det, som vi troede, vi nåede og måtte lave nye mål. Så selvfølgelig når vi det,

xxv

men man vil jo altid gerne have mere tid”.

Censor på uddannelsen Katrien Verwilt understreger også, at alle studerende på

AMoC

dimitterede, fordi det var fortjent på baggrund af det, de præsterede i

forbindelse med deres afgangsprojekter, som både inkluderer visning af scenisk

materiale, skriftlig argumentation omkring proces og en mundtlig samtale. Hun

tilføjer, at det var tydligt at se udviklingen fra optag til afgang, og at selvom det tager

tid at udvikle et fagligt niveau som forsøgsuddannelse, så formår

AMoC

at bringe de

studerende hen til et sted, hvor de har evnerne til at bestå.

xxvi

At de studerende opnår læringsudbyttet understøttes af, at alle studerende i 2017

bestod deres afgangsprojekter. På baggrund af ovenstående er det altså muligt at

konkludere, at læringsudbyttet opnås, men at det kræver en aktiv indsats fra alle

parter.

4.4.2/

PÆDAGOGISK KVALIFICERET UNDERVISNING

Stort set alle undervisere på

AMoC

har solid undervisningserfaring inden for nycirkus

og scenekunst. En del har således undervist/underviser på

AFUK,

og mange har også

anden undervisningserfaring på forskellige niveauer. Dertil kommer, at alle

undervisere er meget optagede af det pædagogiske aspekt i deres arbejde; et

faktum også Michael Eigtveds statusrapport for uddannelsen vidner om

(Statusrapport).

AMoCs

to hovedundervisere har endvidere deltaget i efter- og

videreuddannelse inden for cirkuspædagogik i

FEDEC-regi,

og hovedunderviser

Søren Flor har også været med til at udvikle sådanne forløb og arbejder desuden

med akkreditering af andre cirkusuddannelser. Derudover har

AMoC

i forsøgs-

perioden arrangeret et efteruddannelseskursus for egne undervisere i skades-

forebyggelse.

I perioden har der generelt ikke været ressourcer til at formalisere pædagogisk og

faglig sparring eller tilbyde betalt videreuddannelse og medarbejderudviklende

samtaler. Derfor har den faglige og pædagogiske sparring underviserne og ledelsen

imellem fungeret i uformelle fora; for eksempel når man har en pause sammen i

løbet af en undervisningsdag. Alle undervisere er enige om, at der på

AMoC

er et

miljø, hvor den form for sparring naturligt finder sted. Også Ralf Richardt Strøbech fra

DDSKS

fremhæver det pædagogiske refleksionsniveau og ikke mindst udviklingen af

et lærerkollegium, der har arbejdet i fællesskab med det pædagogiske undervejs i

forsøgsperioden.

Men der peges også på, at det på den måde får et præg af tilfældighed, og at der

ville være et stort potentiale i at gøre sparringen og vidensdelingen mere systematisk.

Underviser Søren Flor udtaler:

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

EVALUERINGENS

FOKUSPUNKTER

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

”Det har været prioriteret for lidt. Der er blevet prioriteret masser undervisning, fordi vi

gerne vil bringe de studerende på et internationalt niveau. Og for den her periode

har det været fint, at der ikke har været mere. Men jeg vil da mene, det skal være

implementeret og formaliseret i hverdagen fremadrettet; ellers er det svært at skabe

progression i lærerudviklingen, vores sprog osv. I perioden har der ikke været

xxvii

økonomisk mulighed for at prioritere det, så det har været baseret på interesse”.

Et andet aspekt af, hvorvidt forsøgsuddannelsen har tilbudt pædagogisk kvalificeret

uddannelse, er, hvorvidt der har været mulighed for at dække de forskellige

discipliner. Ifølge rektor Anne Sophie Bergmann Steen har økonomien i samspil med

det begrænsede udbud af kvalificerede cirkusundervisere haft afgørende betydning.

Det har dels betydet, at

AMoC

i forsøgsperioden har rekrutteret direkte mellem

kandidater, som de i forvejen har fulgt og investeret i igennem en årrække (via

AFUK

Artistlinjen).

Det har også betydet, at der er blevet optaget elever, som kan

arbejde med de specialer, som lærerne har kompetence indenfor.

AMoC

opererer

dog også med timelærere til udvalgte discipliner, men som en grundlæggende

omstændighed for artistfagets høje tekniske krav, er det nødvendigt at se på matchet

xxviii

mellem studerendes og underviseres specialer.

Grundlæggende er der altså ud fra økonomiske omstændigheder blevet prioriteret

kontinuitet og pædagogisk kompetence i forhold til det faste personale, og man har

stolet på, at denne direkte netværksrekruttering uden egentlige, offentlige jobopslag

har været den bedste vej til at sikre dette i forsøgsperioden. Herudover er der

løbende blevet suppleret med gæste- og timeundervisere efter behov.

4.4.3/

OPSUMMERING

Om end forsøgsperioden har budt på logistiske problemer og en læringskurve i

forhold til at skabe undervisning, der imødekommer de studerendes behov, har

AMoC

via et pædagogisk kvalificeret personale og en konstant åbenhed for

feedback fra de studerende gjort det muligt at skabe rammer, der har sat de

studerende i stand til at opnå uddannelsens læringsmål.

4.5/

KVALITETSSIKRING OG RAMMER

I uddannelsesøjemed fokuserer kvalitetssikring i høj grad på formaliserede feedback-

mekanismer og lignende for alle centrale aspekter af en uddannelse samt på

udformning af standardiserede procedurer og arbejdsgange, der sikrer og udvikler

kvalitet.

I og med

AMoC

som forsøgsuddannelse har haft en begrænset periode at operere i,

er det ikke forventeligt, at der på nuværende tidspunkt er udviklet fuldt formaliserede

og systematiske arbejdsgange og mekanismer for at sikre kvalitet. I stedet vil vi i det

følgende fokusere på intern feedback og

AMoCs

fysiske, økonomiske og organi-

satoriske rammer.

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

EVALUERINGENS

FOKUSPUNKTER

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

4.5.1/

FEEDBACK-PROCEDURER

I forsøgsperioden har der ikke været indhentet systematisk og formaliseret feedback

med kvalitetssikring for øje i omverdenen. Det har dels været et spørgsmål om

xxix

ressourceprioritering, og dels et spørgsmål om uddannelsens korte levetid. Derfor

vil nedenstående afsnit fokusere på intern feedback.

I uddannelsens vedtægter kan det læses, at der på

AMoC

skal være et skolenævn,

der i kraft af sin opgave om at drøfte studieordning, undervisningsplan, budget og

andet samt sin mulighed for at give udtalelser til leder herom, kan fungere som en

formel feedback-mekanisme (Vedtægter). Dette skolenævn har dog aldrig fungeret i

praksis – i stedet har det udviklet sig til for eksempel løbende møder mellem ledelse

og studerende, en studenterrepræsentant som bindeled til ledelse og en åben dør-

politik i forhold til skolens ledelse og administration.

Skolenævnet er et godt eksempel på, hvordan feedback har fungeret i

forsøgsperioden. Således har der ikke været nogle periodiske, formelle (og

anonyme) feedback-procedurer. Feedback er til gengæld i høj grad bundet op på

løbende evalueringssamtaler omkring undervisning og visninger, og løbende

feedback tages direkte med de relevante involverede personer eller gennem

skolens uddannelsessekretær. Rektor Anne Sophie Bergmann Steen forklarer de

manglende feedback-procedurer med, at de er en lille institution, hvor der er meget

kort vej mellem studerende og ledelse, og det måske derfor også er mere naturligt

xxx

og realistisk at have den uformelle, løbende og direkte form for feedback.

Også de studerende underbygger beskrivelsen af en tæt, lille uddannelse, der

nærmest har en familiefølelse. For langt de fleste studerende lader den løbende

feedback med de personer, feedbacken vedrører, til at fungere godt. En enkelt

studerende påpeger dog, at netop nærheden nogle gange kan være et problem i

forhold til at give feedback:

”I nogle specifikke situationer kan det være svært, fordi alle er rare og alle kender

hinanden. Måske kunne det nogle gange være bedre i forhold til feedback, hvis

lærerne ikke kendte os så godt”.

xxxi

De studerende pointerer, at de i sådanne situationer bruger hinanden som en

førsteinstans til at drøfte eventuelle problemstillinger. Generelt har både studerende

og dimittender dog en opfattelse af, at der altid er mulighed for at give feedback, og

de bliver hørt; endda ligefrem opfordret til at komme med tilbagemeldinger, fordi

skolen i forsøgsperioden har videregivet en følelse af, at alle er med til at opbygge

uddannelsen. Studiesekretær Anne Mette Nørskov fortæller da også, at hun som en

del af administration og ledelse har foretaget justeringer omkring for eksempel

skemaer og gæstelærere ud fra de studerendes feedback, men at der selvfølgelig

også har været ting som uddannelsens karakter og læringsmål, som ikke har kunne

xxxii

ændres i forsøgsperioden.

Vi vurderer på baggrund af ovenstående, at

AMoC

på sigt vil kunne drage nytte af at

udvikle og supplere den eksisterende evalueringskultur med mere standardiserede

og periodiske evalueringsprocesser. Men i forsøgsperioden virker det til, at den

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

EVALUERINGENS

FOKUSPUNKTER

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

uformelle, løbende feedback har fungeret, og at man har opbygget et miljø, hvor

feedback og handling på baggrund af feedback har været velfungerende.

4.5.2/

FYSISKE RAMMER OG SAMARBEJDE MED

AFUK

I forbindelse med oprettelsen af

AMoC

modtog uddannelsen en ekstra bevilling fra

Københavns Kommune

til at ombygge og etablere passende bygningsfaciliteter. Det

har resulteret i, at alle studerende og dimittender anser de fysiske rammer for at være

glimrende. Enkelte undtagelser herfra er ønsker om på sigt at have mere plads til at

arbejde uforstyrret med individuelle projekter, at udstyr såsom trampolin kan blive

stående fremme permanent og at have et studie dedikeret til dansetræning.

De studerende såvel som ledelse påpeger endvidere, at det er af afgørende

betydning, at man deler matrikel med

AFUK,

således at man i spidsbelastnings-

perioder kan benytte deres lokaler og faciliteter. Samarbejdet og beliggenheden

sammen med

AFUK

spiller dog ikke kun en rolle i forhold til de fysiske rammer. Det

spiller også en stor rolle i forhold til den økonomiske og pædagogiske

bæredygtighed. For det første har

AFUK

været en afgørende spiller i forhold til at

udnytte de økonomiske ressourcer; det gælder både i forhold til at kunne benytte

samme lokaler og dermed have ’råd’ til de nødvendige kvadratmeter og adgang til

passede faciliteter. Men det har også betydning, at

AMoC

har kunne deltage i

og/eller co-arrangere arrangementer med

AFUK

såsom residencies for

internationale kompagnier, festivaler, seminarer og debatarrangementer og

samarbejde med

AFUKs

elever om lys og lyd til forestillinger og offentlige visninger.

Med andre ord har

AFUKs

forarbejde med at opbygge et miljø været en stor fordel

for

AMoC

i forsøgsperioden – ikke blot økonomisk, men også i forhold til at have

kontakt til et aktivt, fagligt miljø.

Derudover har det også været afgørende, at

AFUK

har haft behov for kvalificerede

cirkusundervisere – det har muliggjort, at

AMoC

i samarbejde med

AFUK

har kunne

oprette større underviserstillinger og dermed været mere attraktive for fagligt

kompetent pædagogisk og kunstnerisk personale.

Endvidere anser ledelse og undervisere det som et stort aktiv, at

AFUK

AMoCs

studerende kan udveksle med hinanden og lade sig inspirere af hinanden. Samtidig

sikrer samarbejdet endvidere en fødekæde af egnede, danske aspiranter til

AMoC.

Underviser Jens Sigsgaard summer samarbejdet med

AFUK

op på følgende måde:

”At have

AFUK

som naboskole er en stor gave både for undervisere og studerende.

Underviserne har dels mulighed for at supplere manglende timer på

AMoC

op med

arbejde på

AFUK.

Men vigtigere er det, at man som underviser får et bredere

perspektiv ved både at arbejde med topprofessionelle artister det ene sted, og

samtidigt beskæftige sig med nybegyndere, eller vækstlaget om vil, på det andet

sted. For studerende på

AFUK

er det uhyre motiverende at kunne følge med på

AMoC,

og se hvor langt man kan komme med cirkus, hvis man er seriøs. Og samtidig

får de

AMoC-studerende

meget ud af, at se hvordan der arbejdes på

AFUK,

da de får

xxxiii

et bredere perspektiv på deres egen praksis”.

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

EVALUERINGENS

FOKUSPUNKTER

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

Der er altså ingen tvivl om, at

AMoC

AFUK

har haft glæde af det nære

samarbejde, der også er med til at underbygge fødekæden mellem talentmasse og

professionelle. Det skal samtidig pointeres, at der er en klar bevidsthed om

niveauforskellene mellem

AFUK

AMoC.

I evalueringen kommer dette blandt

andet til udtryk i, hvordan underviserne beskriver deres undervisningspraksis på

henholdsvis

AFUK

AMoC

– her er der en klar forskel på introducerende

undervisning og undervisning på videregående niveau.

4.5.3/

ØKONOMISKE RAMMER OG ADMINISTRATION

Igennem evalueringen er det blevet tydeligt, at et væsentligt vilkår for

AMoCs

arbejde og prioriteringer gennem forsøgsperioden har været de økonomiske

rammer.

AMoC

har prioriteret undervisning i særligt cirkustekniske fag højt, og det har

gjort, der har været mindre budget til andre poster. Heriblandt udvikling af

lærerkollegiet gennem for eksempel fælles møder om faglig udvikling som tidligere

nævnt. Endvidere har det også resulteret i, at der ikke har været ressourcer til at

skabe nogle formaliserede procedurer for eksempelvis intern og ekstern feedback

samt løbende udveksling med aftagere og andre interessenter i omverdenen.

Særligt på administrationssiden har den økonomiske ramme haft konsekvenser. Det

fremgår af interviewene, at der har været få administrative ressourcer og at dette

ikke har været prioriteret højt. Undervejs i forsøgsperioden har man bl.a. med

udgangspunkt i bemærkninger fra revisor (Årsregnskab 2014) arbejdet med en

formalisering af forretningsgangene for økonomistyring m.m., men dette har vist sig

vanskeligt at gennemføre med en så lille administration. Administrationens

sårbarhed blev særligt udstillet i 2017, hvor en langtidssygemelding resulterede i

daglige problemer og et ikke-budgetteret merforbrug (Årsregnskab 2017).

Evalueringen ser ovenstående som et udtryk for, at det inden for den økonomiske

ramme er vanskeligt at imødekomme de administrative krav, når der også skal

bruges ressourcer på, at de studerende opnår læringsudbyttet. Kort sagt er

administrationens begrænsede størrelse en udfordring i forhold til at udføre alle

nødvendige opgaver. Dette underbygges også af, at studerende og dimittender

påpeger, at der, hvor der særligt er rum til forbedring for

AMoC,

er på den

administrative og logistiske side. De påpeger, at det ikke skyldes personalets evner,

men at der er for mange forskellige opgaver i forhold til antal ansatte, og dermed

ringe mulighed for at lade specialiseret personale tage sig af specifikke områder.

Dette skal også ses i lyset af, at flere fremhæver både det administrative og

pædagogiske personales dedikation og merforbrug af tid som en afgørende faktor

for, at

AMoC

har kunne opnå de resultater, de har.

4.5.4/

OPSUMMERING

I forsøgsperioden har

AMoC

ikke prioriteret at udvikle egentlige procedurer for

formaliseret kvalitetssikring; herunder periodiske feedbackmekanismer. Til gengæld

har de opdyrket en ikke-formaliseret og direkte feedbackkultur, der har fungeret

produktivt i uddannelsens hverdag og hjulpet i udviklingen af uddannelsen.

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

EVALUERINGENS

FOKUSPUNKTER

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

Med ekstra økonomisk støtte fra

Københavns Kommune

og gennem samarbejdet

med

AFUK

har uddannelsen i forsøgsperioden haft gode, fysiske rammer. Til

gengæld har uddannelsens akilleshæl været de administrative rammer, da

økonomien har været lille samtidig med, det har været en klar prioritering at udbyde

tilstrækkelig undervisning.

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

ERFARINGER OG

PERSPEKTIVER

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

5.0 ERFARINGER OG PERSPEKTIVER

Dette afsnit omhandler de erfaringer og perspektiver, som evalueringens interview-

personer ser som væsentlige for

AMoC

og nycirkus i Danmark henholdsvis igennem

forsøgsperioden og ind i fremtiden. Udsagnene er således udtryk for informanternes

personlige og professionelle erfaringer og vurderinger.

Det ligger uden for denne evaluerings opdrag at give en overordnet anbefaling i

forhold til, hvad der fremadrettet skal ske. Vi har i stedet opsummeret, hvad de

forskellige interessenter, der indgår i evalueringen, har peget på, ikke alene i forhold

til hvorvidt uddannelsen bør fortsætte, men også i forhold til, hvor udviklings-

mulighederne er.

5.1/

OPNÅET ERFARING

Som ledelse tøver Anne Sophie Bergmann Steen og Anne Mette Nørskov ikke med at

sætte ord på de positive erfaringer, der er opnået gennem

AMoCs

levetid:

”Vi har nogle af verdens bedste undervisere inden for det cirkustekniske. Vi har en

ihærdig vilje til at arbejde med det skabende og kreativiteten. Og så har vi skabt et

miljø, hvor man er åben, nysgerrig og modig, og hvor mennesket trives … Vi har nået

meget, ikke mindst fordi underviserne er nået frem til meget på egen hånd. Der er

udviklet meget og vores studerende er blevet sindssygt dygtige. Resultaterne har

xxxiv

været flotte, men vejen har været mere bumpet end godt har været”.

Med den bumpede vej hentydes der særligt til en mangel på stabilitet og vished om

fremtiden, der har gjort, at meget udvikling er foregået ad hoc og på undervisernes

eget initiativ uden tid til særlig opsamling eller refleksion og på de organisatoriske og

økonomiske rammer, som har været en udfordring. De aspekter vendes der tilbage til

i næste kapitel.

For underviserne er en af de vigtigste erfaringer, at det har kunne lade sig gøre at

xxxv

etablere en uddannelse, der er ”tæt på allerhøjeste internationale niveau”.

Samtidig har de gjort sig erfaringer med betydningen af at opbygge et kompetent,

erfarent lærerteam, der kan arbejde sammen på trods af forskellige faglige

baggrunde. Andre erfaringer er samarbejdet med forskellige fagligheder samt

betydningen af huset (AFUK m.fl.) med dets åbne adgang og mange forskellige

mennesker. I forhold til uddannelsen af cirkusartister er det en pointe, at der er fundet

en måde at uddanne på, der både sikrer højt teknisk niveau, men samtidig en

kunnen i forhold til scenisk nærvær og fysisk udtryk samt en dyrkning af den

individuelle studerende og dennes selvstændighed og udtryk.

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

ERFARINGER OG

PERSPEKTIVER

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

Også studerende og dimittender er enige i, at

AMoC

har erfaret, hvordan man

opbygger et kompetent lærerteam, der kan skabe tryghed og en oplevelse af at

være støttet hos de studerende. Samtidig kan de uddanne på højt teknisk niveau,

men med blik for den individuelle artist, mangfoldighed og selvstændighed og

formår at give de studerende en fleksibilitet i deres faglighed, der gør dem skabende

og i stand til at vide, hvad der er interessant på en scene. Denne opfattelse bakkes

også op af Gry Lambertsen og Rune Vadstrøm Andersen fra

Dynamo Workspace,

der

mener,

AMoC

har formået at sikre en uortodoks ånd fra

AFUK-miljøet

og et åbent

hus, der sikrer en bred pallette af studerende, der er rustet til selv at skabe efter endt

uddannelse.

Ralf Richardt Strøbech, der er ansat på

DDSKS

og med i

AMoCs

bestyrelse, bemærker

blandt andet, at der er gjort betydelige landvindinger på det didaktiske felt, der har

udviklet sig meget i perioden: præcis som ledelsen og underviserne selv bemærker

det. Dertil oplever han, at

AMoC

har været gode til at skabe forankring og kontakter i

xxxvi

det internationale nycirkusmiljø, og brugt det til at udvikle uddannelsen.

5.2/

MULIGHEDER FOR VIDEREUDVIKLING

Blandt evalueringens interviewpersoner er der bred enighed om værdien i at

fortsætte udviklingen af den retning,

AMoC

indtil nu har udlagt, at holde fast i den

faste kerne af undervisere samt fastholde det internationale perspektiv.

I forhold til at fortsætte den udvikling, der er sat i gang, og bygge videre på de

erfaringer, der er gjort, mener respondenterne over en bred kam, at der er behov for

mere tid og flere ressourcer, så der kan skabes kontinuitet og tid til fordybelse og

refleksion blandt undervisere og ledelse til en tættere dialog om den viden og

erfaring, der allerede nu er gjort, men ikke reflekteret over og samlet op. Det ville

blandt andet give mulighed for yderligere at udvikle skolens videngrundlag, den

kollegiale sparring, det kunstneriske ben i uddannelsen, en klarere profil, et modigere

lærerteam med mindre fokus på at nå et højt teknisk niveau, og i stedet arbejde

xxxvii

mere bevidst med kaos som en organisatorisk udviklingsstrategi.

Tim Roberts,

tidligere præsident og vicepræsident i

FEDEC

og nu leder for videregående

uddannelse på

Ecole de Cirque de Québec,

påpeger også, at den ekstra tid koblet

med ekstra ressourcer vil kunne sikre, at uddannelsen kan tilpasse sig til de

xxxviii

kvalitetskriterier, der skal opfyldes for at opnå en akkreditering.

Foruden ovennævnte er der særligt to områder, der udpeges på tværs af

evalueringen, som oplagte for videreudvikling. Det første område er mulighed for en

højere grad af specialisering i forhold til arbejdsområder blandt skolens ansatte, så

der skabes tid, ro og professionalisme om alle arbejdsområder i organisationen.

Herunder står en fast, specialiseret og stærkere administration, der er mindre sårbar

og kan strukturere og planlægge realistisk med en længere tidshorisont allerøverst

på listen over indsatspunkter. Men også større mulighed for, at underviserne kan

fokusere på netop undervisning og ikke andre arbejdsopgaver efterlyses. Andre

eksempler på specialiserede funktioner, der efterlyses, er for eksempel en tilknyttet

fysioterapeut og/eller læge.

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

ERFARINGER OG

PERSPEKTIVER

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

Det andet område, der fremhæves af både interne og eksterne interessenter som et

væsentligt punkt for videreudvikling, er samarbejder, åbenhed og en indsats for at

række ud til især den bredere scenekunstbranchen. Således er der forslag om flere

gæsteundervisere og input udefra til undervisningen samt en højere grad af

samarbejde med for eksempel professionelle artister og kompagnier samt teatre om

praktik og øget dialog generelt. Det kan i denne kontekst nævnes, at de studerende

fremhæver samarbejdsprojekter med DDSKS som værende nogle af de mest

givende forløb, de har haft. Det skyldes blandt andet samarbejdet med andre

fagligheder og den udvidelse og udfordring af deres egen faglighed, der ligger i det.

I den sammenhæng efterlyser de studerende også, at der kommer mere teori og

kontekstuel viden såsom viden om feedback og skadesforebyggelse på skemaet.

5.3/

MULIGE BUD PÅ FORANKRING AF VIDEN OG ERFARING

Stort set alle respondenter i evalueringen svarer, at det oplagte bud på en forankring

er at blive en del af

DDSKS.

Begrundelser herfor er blandt andet, at man herigennem

kunne blive en del af et miljø bestående af flere fagligheder, at

DDSKS

allerede er en

værdsat, støttet og etableret institution, at man kan samarbejde omkring dygtige

lærerkræfter, at der vil være en større afsmitning faglighederne imellem og dermed

på sigt vil blive skabt mere interessant og original scenekunst, at

DDSKS

har en større

pulje af erfaring og ressourcer og at det ville sikre en nødvendig administrativ know-

how og specialisering. Rektor Anne Sophie Bergmann Steen udtrykker det således:

”Det er forkert, at uddannelsen ligger for sig selv. Den skal have berøring med de

andre

[scenekunstneriske]

uddannelser. De studerende skal arbejde med andre

fagligheder og dermed indgå i det scenekunstneriske kollektiv”.

xxxix

Til gengæld udtrykker næsten alle respondenter også, at de synes, det vil være

oplagt at blive i de nuværende lokaler, fordi de bedre end nogle andre lokaler

opfylder kravene i forhold til at kunne uddanne nycirkusartister, og fordi det tætte

samarbejde med

AFUK

er værdifuldt.

Af andre scenarier for forankring har kurser for en bred vifte af fagligheder,

efteruddannelse af professionelle cirkusartister samt

AMoC

som en privat uddannelse

været nævnt i evalueringsinterviewene. Respondenterne, der har stillet disse

alternativer op, er dog hurtige til at affeje dem, fordi de ikke mener, det vil give nok

udbytte i forhold til fagligt niveau og scenekunstens udvikling i Danmark. Som en

fællesnævner i ønskerne om forankring synes behovet for stabilitet og permanens at

trænge sig på.

Evalueringen har også interviewet rektor for

DDSKS

Mads Thygesen om, hvorvidt det

AMoC

bliver en del af

DDSKS

er et muligt scenarie set fra

DDSKSs

perspektiv. Mads

Thygesen stiller sig ikke afvisende over for dette, men pointerer, at det givetvis vil

betyde en prioritering af udviklingen af det tværfaglige på bekostning af det

fagspecifikke i uddannelsen, fordi der vil blive stillet nye krav til uddannelsens indhold

og progression. Dertil kommer, at Thygesen vurderer,

DDSKS

ikke kan drive

uddannelsen for de midler, den har været drevet for i forsøgsperioden.

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

ERFARINGER OG

PERSPEKTIVER

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

Det er i denne kontekst værd at bemærke, at der fra flere interviewpersoner luftes en

reel bekymring for betydningen af den eventuelle pause, der vil blive i kølvandet på

forsøgsperiodens udløb i 2018 og frem til en eventuel genetablering af skolen.

Bekymringen går særligt på fastholdelsen af kompetent personale og dermed viden

og på at opretholde momentum i forhold til det gode rygte,

AMoC

har fået i Danmark

og i udlandet, og dermed hvor mange kvalificerede ansøgere man kan forvente ved

(gen)opstart.

5.4/

FORANKRING AF NYCIRKUS SOM KUNSTART I DANMARK

En central begrundelse for at etablere forsøgsuddannelsen i nycirkus var, at der er

tale om en international anerkendt kunstart, som ikke har rodfæstet sig i Danmark. En

kvalitativ professionalisering af nycirkusfeltet blev antaget at være en forudsætning

for, at nycirkus kunne cementere sig som et ligestillet element i det samlede

kunstneriske landskab. En forudsætning for denne udvikling er en professionalisering

og institutionalisering af kunstarten, hvilket

AMoC

i forsøgsperioden har leveret et

afgørende bidrag til. Som Lena Brostrøm Dideriksen, formand for

Dansk Artistforbund,

påpeger:

”De højtuddannede artister fuldender den fødekæde, der skal køre rundt for at

dække behovet på markedet for nycirkus: Cirkus-undervisning af børn, lærings- og

udviklingsprojekter i folkeskolen, shows, events og performances i byrummet og til

folkefester og som en del af scenekunst-produktioner. Der er brug for performere og

undervisere på flere niveauer”.

Bevidstheden om vigtigheden af en samlet fødekæde, der sikrer et højt internationalt

niveau, har været til stede i mange af interviewene, hvor det også har været en

pointe, at det tager mange år at se effekterne af at have en nycirkusuddannelse på

højt videregående niveau. Det understreges af både lektor i cirkus på

DOCH,

Stockholm Jan Rosén samt leder for videregående uddannelse på

École de Cirque

de Québec

Tim Roberts, der har fulgt udviklingen i henholdsvis Sverige og

England/Canada igennem mange år.

Nycirkus bliver blandt respondenterne betragtet som en udvidelse af scenekunst-

feltet, der tilbyder nye muligheder i udtryk og måder at fortælle historier på. En stor

del af potentialet ligger i tværfagligheden, der også kan skabe et mere interessant

og varieret udbud med flere fagligheder på højt niveau.

Det påpeges i interviewene, at nycirkus kan nå nye publikumsmålgrupper ikke

mindst i kraft af sine rødder i en folkelig tradition. Tim Roberts understreger også, at

med sit fokus på det folkelige og det fysiske kan cirkus også være en kunstart, der

appellerer til andre potentielle udøvere end de, der normalt vælger en levevej som

kunstner. Ifølge Tim Roberts kan dette også have en effekt på det samlede udbud af

scenekunst på sigt; vi vil simpelthen blive præsenteret for andre erfaringer og

perspektiver.

xli

Samtidig er nycirkus i lighed med dansen i højere grad end taleteatret en del af et

internationalt kunstfelt, hvilket også giver mulighed for eksport. Dette potentiale kan

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

ERFARINGER OG

PERSPEKTIVER

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

næppe realiseres uden en professionel nycirkusuddannelse, der leverer artister på

niveau med andre scenekunstnere.

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

SAMMENFATNING

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

6.0 SAMMENFATNING

På baggrund af evalueringens analyser kan det konkluderes, at

AMoC

forsøgsperioden har formået at etablere og drive en uddannelse, der uddanner

entreprenante og skabende kunstnere, der vurderes som havende et tilstrækkeligt

højt niveau og finder fagrelevant beskæftigelse. Der er dog stadig et videre

potentiale i udviklingen af det skabende aspekt. Tilsvarende kan det konstateres, at

der er et indsatspunkt i forhold til videre udvikling omkring formalisering af strukturer

samt administration og øget specialisering i personalegruppen i forhold til ansvars-

områder. Til gengæld har

AMoC

sikret et godt undervisningsteam med viden fra

faglig praksis, som løbende har udviklet deres pædagogiske tilgang.

Samtidig har

AMoC

bygget videre på en forudgående indsats fra blandt andre

AFUK

og skabt et miljø, der har understøttet udviklingen af kunstformen nycirkus, om end

det stadig er et begrænset scenekunstfelt nationalt. Netop relationen og sam-

arbejdet med

AFUK

har også været afgørende i forhold til de praktiske aspekter af

uddannelsens drift såsom lokaler, tiltrækning af pædagogisk kvalificeret personale

samt aspiranter og etablering af et fagligt miljø.

I konteksten af den korte forsøgsperiode og den økonomiske ramme har

AMoC

foretaget nogle klare prioriteringer. De har således opprioriteret nycirkus og dermed

det internationale frem for det bredere, nationale scenekunstneriske felt, og de har

fokuseret på at opnå et teknisk højt niveau for de studerende. Ydermere er

undervisning generelt blevet prioriteret over administrative indsatser.

I forsøgsperioden har det krævet en ekstraordinær indsats at drive

AMoC

og opnå de

forhåndenværende resultater inden for den økonomiske ramme. Det er på mange

måder forventelige vilkår for en forsøgsuddannelse, men på sigt er det ikke

bæredygtigt, hvis

AMoC

skal videreføres som en akkrediteret uddannelse.

Således har

AMoC

skabt et erfaringsgrundlag og et uddannelsesmiljø, som man med

fordel kan benytte og videreføre, hvis man ønsker at nycirkus skal blive en del af

dansk scenekunst.

AMoCs

forsøgsperiode udløber den 1. september 2018, og hvis

uddannelsen lukker ned, vil der uundgåeligt ske et tab af ressourcer og viden.

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

EVALUATORER

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

7.0 EVALUATORER

Susanne Hjelm Pedersen

(Cand.mag. i Dramaturgi, freelance dramaturg, ansat på

Afdelingen for Dramaturgi

på

og som underviser på

DDSKS).

Louise Ejgod Hansen

(Ph.d., Lektor ved

Afdelingen for Dramaturgi

på

og leder af

Center for Kulturevaluering).

Susanne Hjelm Pedersen har været den primære udførende i forhold til

dataindsamling og analyse, mens Louise Ejgod Hansen har fungeret som

projektleder, overordnet ansvarlig for evalueringsdesignet og afrapportering.

Projektet er forankret ved

Center for Kulturevaluering, Institut for Kommunikation og

Kultur, Dramaturgi, Aarhus Universitet.

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

HENVISNINGER TIL LITTERATUR

I RAPPORTEN

EVALUERING AF

FORSØGSUDDANNELSEN I

NYCIRKUS 2014-2018

7.0 HENVISNINGER TIL LITTERATUR I

RAPPORTEN

Alle links er senest tilgået den 31. maj 2018.

•

Vejledning til uddannelsesakkreditering af Kulturministeriets uddannelser –

Eksisterende uddannelser:

http://akkr.dk/wp-content/filer/akkr/Vejledning-til-

eksisterende-KUM-uddannelser.pdf

•

Rammeaftale:

https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/ccbb5f5d-dfee-4198-

817c-c3936f980ac1/b74eb4f8-325a-4d8a-8b1d-

b5cc57b857f8/Attachments/12427300-13388755-1.PDF

•

Vedtægter for den selvejende institution akademiet for moderne cirkus:

http://www.afukamoc.dk/vedtaegter.pdf

Studieordning for forsøgsuddannelse i Nycirkus 2014-2017:

http://www.afukamoc.dk/studieordning.pdf

Årsrapport 2014:

http://www.afukamoc.dk/aarsrapport_2014.pdf

Årsrapport 2017: Intern

Dimittendundersøgelse 2016 (DDSKS):

https://ddsks.dk/sites/default/files/downloads/dimittendundersoegelse_ddsks_2016

_1.pdf

•

AMoC beskæftigelsesundersøgelse, maj 2018: Intern

Undersøgelse af nycirkus artisters arbejdsmarked, Dansk Artistforbund, 2013.

Typebeskrivelser: Beskrivelse af bachelor-, kandidat-, og mastergrad for

videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i rammen for

videregående grader i Danmark (typebeskrivelser), Kulturministeriet, januar

2010:

https://kum.dk/uploads/tx_templavoila/Gradstypebeskrivelser.pdf

Statusrapport: Michael Eigtved: ”We have this special thing… ” –

Scenekunstnerisk faglighed og midtvejserfaringer, Akademiet for Moderne

Cirkus, 2016:

http://www.afukamoc.dk/statusrapport.pdf

•

INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION OG

KULTUR

AARHUS UNIVE RSITET

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

AMoC har i perioden oplevet et mindre frafald på 3 studerende hvorfor de har foretaget meritoptag for at sikre, målsætningen kunne indfries.

Undersøgelsen er efter anbefaling fra evaluator designet, så den er sammenlignelig med beskæftigelsesundersøgelsen fra DDSKS.

iii

Oprindeligt skulle formand for AMoCs bestyrelse, Knud Foldschack også have været interviewet. Det var dog ikke muligt at finde et egnet tidspunkt.

Bestyrelsesperspektivet er stadig repræsenteret i evalueringen, idet Ralf Richardt Strøbech fra DDSKS er blevet interviewet.

Ralf Richardt Strøbech er også medlem af AMoCs bestyrelse.

Jan Rosén fungerer endvidere som censor på AMoC.

Gengivet efter interview med Kasper Wilton foretaget af Susanne Hjelm Pedersen på Folketeatret, København den 4. maj 2018.

Gengivet efter dobbeltinterview med Gry Lambertsen og Rune Vadstrøm Andersen foretaget af Susanne Hjelm Pedersen på Dynamo Workspace,

Odense den 18. maj 2018.

viii

vii

Resumeret efter dobbeltinterview med Anne Sophie Bergmann Steen og Anne Mette Nørskov foretaget af Susanne Hjelm Pedersen på AMoC,

København den 19. marts 2018.

Nycirkus på skoleskemaet er støttet af Nordea-fonden og har eksisteret siden 2014.

Det bemærkes, at et par dimittender var ansat på AMoCs produktion Circus on my mind. Evaluator anser umiddelbart ikke dette som et problem for

beskæftigelsesundersøgelsen, da forestilling blev sat op som en professionel forestilling med støtte fra Aarhus 2017. Desuden må AMoC i samspil med

AFUK og andre organisationer anses for at udgøre en central del af nycirkusbranchen i Danmark, og dermed som en potentiel aktør i forhold til

opsætning af professionelle nycirkusforestillinger.

Gengivet efter dobbeltinterview med Gry Lambertsen og Rune Vadstrøm Andersen foretaget af Susanne Hjelm Pedersen på Dynamo Workspace,

Odense den 18. maj 2018.

I hverken AMoCs rammeaftale eller vedtægter er formuleringen ”Kunstnerisk udviklingsvirksomhed” benyttet. At fokusset på kunstnerisk

udviklingsvirksomhed som en del af de kunstneriske uddannelsers videngrundlag er relativt nyt understøttes af, at Kulturministeriet så sent som i 2012

lancerede en definition i udredningen om videngrundlaget på de kunstneriske uddannelser:

https://kum.dk/uploads/tx_templavoila/Kunstnerisk%20udviklingsvirksomhed_links_2012.pdf

xiii

xii

CV’er på enkelte lærere, der enten kun havde gæsteundervist kort eller ikke længere var tilknyttet uddannelsen blev det i evalueringen ikke

prioriteret at indhente.

xiv

Resumeret fra seks enkeltinterviews med undervisere via personlige møder, Skype og telefonsamtaler i ultimo april 2018.

Refereret fra gruppeinterview med 4 nuværende studerende på AMoC foretaget af Susanne Hjelm Pedersen, København den 27. marts 2018.

Gengivet efter interview med dimittend foretaget af Susanne Hjelm Pedersen via Skype den 19. april 2018.

xvi

xvii

Gengivet efter dobbeltinterview med Gry Lambertsen og Rune Vadstrøm Andersen foretaget af Susanne Hjelm Pedersen på Dynamo Workspace,

Odense den 18. maj 2018.

xviii

Gengivet efter dobbeltinterview med Anne Sophie Bergmann Steen og Anne Mette Nørskov foretaget af Susanne Hjelm Pedersen på AMoC,

København den 19. marts 2018.

xix

Citeret efter interview med Esther Wrobel via telefon foretaget af Susanne Hjelm Pedersen den 19. april 2018. Interviewet foregik primært på

engelsk – citatet er oversat af Susanne Hjelm Pedersen.

Citeret efter interview med Jens Sigsgaard via telefon foretaget af Susanne Hjelm Pedersen den 19. april 2018.

Citeret efter interview med Esther Wrobel via telefon foretaget af Susanne Hjelm Pedersen den 19. april 2018. Interviewet foregik primært på

engelsk – citatet er oversat af Susanne Hjelm Pedersen.

xxii

xxi

Citeret efter interview med Søren Flor foretaget af Susanne Hjelm Pedersen på en cafe i Købehavn den 24. april 2018.

Citeret efter dobbeltinterview med Anne Sophie Bergmann Steen og Anne Mette Nørskov foretaget af Susanne Hjelm Pedersen på AMoC,

København den 19. marts 2018.

Citeret efter dobbeltinterview med Anne Sophie Bergmann Steen og Anne Mette Nørskov foretaget af Susanne Hjelm Pedersen på AMoC,

København den 19. marts 2018.

xxiv

xxiii

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Henvendelse af 13/6-18 fra Akademiet for Moderne Cirkus vedr. ønske om foretræde om evalueringen af forsøgsuddannelsen i Nycirkus

xxv

Citeret efter interview med Søren Flor foretaget af Susanne Hjelm Pedersen på en cafe i Købehavn den 24. april 2018.

Syntetiseret fra interview med censor Katrien Verwilt foretaget af Susanne Hjelm Pedersen på en cafe i København den 20. april 2018.

Citeret efter interview med Søren Flor foretaget af Susanne Hjelm Pedersen på en cafe i København den 24. april 2018.

xxvi

xxvii

Refereret efter dobbeltinterview med Anne Sophie Bergmann Steen og Anne Mette Nørskov foretaget af Susanne Hjelm Pedersen på AMoC,

København den 19. marts 2018.

xxix

xxviii

Se også afsnittet ”Indsats og dialog” omkring, hvordan AMoC har prioriteret at bruge sine ressourcer i forhold til omverdenen.

xxx

Refereret efter dobbeltinterview med Anne Sophie Bergmann Steen og Anne Mette Nørskov foretaget af Susanne Hjelm Pedersen på AMoC,

København den 19. marts 2018.

xxxi

Refereret fra gruppeinterview med 4 nuværende studerende på AMoC foretaget af Susanne Hjelm Pedersen, København den 27. marts 2018.

xxxii

Gengivet efter dobbeltinterview med Anne Sophie Bergmann Steen og Anne Mette Nørskov foretaget af Susanne Hjelm Pedersen på AMoC,

København den 19. marts 2018.

xxxiii

Citeret efter interview med Jens Sigsgaard via telefon foretaget af Susanne Hjelm Pedersen den 19. april 2018.

xxxiv

Citeret efter dobbeltinterview med Anne Sophie Bergmann Steen og Anne Mette Nørskov foretaget af Susanne Hjelm Pedersen på AMoC,

København den 19. marts 2018.

xxxv

Citeret efter interview med Jens Sigsgaard via telefon foretaget af Susanne Hjelm Pedersen den 19. april 2018.

Refereret efter interview med Ralf Richardt Strøbech foretaget af Louise Ejgod Hansen på DDSKS, København den 17. maj 2018.

xxxvi

xxxvii

Syntetiseret ud fra forslag til videre udvikling og fortsatte indsatsområder fra undervisere i seks enkeltinterviews via personlige møder, Skype og

telefonsamtaler i ultimo april 2018.

xxxviii

Gengivet efter interview med Tim Roberts foretaget af Susanne Hjelm Pedersen via Skype den 4. maj 2018.

xxxix

Gengivet efter dobbeltinterview med Anne Sophie Bergmann Steen og Anne Mette Nørskov foretaget af Susanne Hjelm Pedersen på AMoC,

København den 19. marts 2018.

Citeret efter svar på mailinterview med Lena Brostrøm Dideriksen den 25. maj 2018.

Gengivet efter interview med Tim Roberts foretaget af Susanne Hjelm Pedersen via Skype den 4. maj 2018.

xli