Grønlandsudvalget 2017-18
GRU Alm.del
Offentligt
1839024_0001.png
MINISTEREN
Grønlandsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
21. december 2017
2017-6770
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Grønlandsudvalget har i brev af 11. december 2017 stillet mig følgende spørgs-
mål (GRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Aaja Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 32:
Bilsyn i Grønland er et dansk anliggende, men har ikke været foretaget i Grøn-
land siden 1999, og med henvisning til transportministerens svar af 20. oktober
2016 på (folketingsåret 2015-16) GRU alm. del
spm. 55, bedes ministeren
redegøre for status for etablering af periodisk bilsynskontrol i Grønland.
Svar:
Der har siden oktober 2016 været afholdt flere møder med departementet for
Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger
både på mini-
sterniveau og sagsbehandlerniveau.
Senest har der i november 2017 været en embedsmand fra Færdselsstyrelsen på
besøg i det grønlandske departement for at drøfte mulighederne for etablering
af periodisk syn af de grønlandske køretøjer. På mødet blev de grønlandske
embedsmænd bl.a. orienteret om, hvordan periodisk syn af køretøjer foregår i
Danmark.
De logistiske udfordringer i Grønland gør det imidlertid svært at finde en mo-
del, der passer til de grønlandske forhold. Departementet for Kommuner, Byg-
der, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger vil med inspiration i det danske
bilsyn forsøge at finde en model, der kan lade sig gøre med den grønlandske
logistik, og som der er enighed om i Grønland.
Vi har meddelt det grønlandske departement, at når de finder en model for
indførelse af bilsyn, der er enighed om i Grønland, vil vi meget gerne være be-
hjælpelige med at udarbejde og fremsætte et lovforslag.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen