Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1943594_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
26. september 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 534 (Alm. del) af 29.
august 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren i tabelform oplyse den enkeltårlige vækst i det demografiske træk
fordelt på landets 98 kommuner i Danmark
–
både i mio. kr. (2018-priser) og i
pct.
–
fra 2015 til og med 2025, idet tabellen bedes rangeret fra den kommune
med højeste årlige vækst til laveste årlige vækst, og idet ministeren endvidere be-
des oplyse udvikling i det offentligt forbrug fordelt på de 98 kommuner i Dan-
mark
–
både i mio. kr. (2018-priser) og i pct.
–
fra 2015 til og med
2018?
Svar
Det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør, hvor meget res-
sourceanvendelsen til offentligt forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis befolk-
ningen ændrer sig, og det forudsættes, at den reale udgift pr. bruger er fastholdt
uændret.
Beregningen af det demografiske træk er således af mekanisk karakter og skal ge-
nerelt fortolkes varsomt. Det demografiske træk anvendes primært som et ele-
ment i en langsigtet holdbarhedsberegning. Opgørelsen af det demografiske træk
er således ikke tiltænkt til beregninger af fx det præcise udgiftstræk i de enkelte år
og er heller ikke udtryk for udgifter, der skal findes konkret finansiering til. Det
demografiske træk tager blandt andet ikke højde for mulige produktivitetsforbed-
ringer i det offentlige og indgår som ét blandt mange input i den løbende tilrette-
læggelse af finanspolitikken. Det er et politisk valg, hvordan der prioriteres mellem
tilførsel af flere ressourcer til offentlige forbrugsudgifter og fx lavere skat.
Det er ikke muligt hverken at opgøre det demografiske træk eller det offentlige
forbrug på enkelte kommuner eller landsdele. I tabel 1 fremgår den årlige vækst i
det samlede skønnede demografiske træk og offentlige forbrug i 2015-2025.
Det bemærkes, at der udover den gennemsnitlige vækst på 0,4 pct. i det reale of-
fentlige forbrug frem mod 2025 er afsat en reserve til øvrige prioriteringer, som
vokser til 14¼ mia. kr. (målt i forhold til udgiftsniveauet i 2018), som kan dispo-
neres inden for de finanspolitiske mål i 2025-planen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 534: Spm. om den enkeltårlige vækst i det demografiske træk, til finansministeren
1943594_0002.png
Side 2 af 4
Tabel 1
Vækst i det demografiske træk og reale offentlige forbrug, 2015-2025
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2015-
2025
Vækst i det demografiske træk
Pct.
Mia. kr. (2019-priser)
0,8
3�½
0,8
4
0,7
3�½
0,7
3
0,7
3�½
0,6
3
0,6
3
0,6
3
0,7
3�½
0,7
3�½
0,7
3�½
0,7
38
Realvækst i det offentlige forbrug
Pct.
Mia. kr. (2019-priser)
0,8
4
0,2
1
0,7
3�½
0,4
2
0,4
2
0,4
2
0,4
2
0,4
1¾
0,5
2¾
0,3
1�½
0,3
1¼
0,4
23�½
Memopost: Reserve til øvrige prioriteringer frem mod 2025 (mia. kr., 2019-priser)
14�½
Anm.: Det reale offentlige forbrug er opgjort ekskl. afskrivninger ved input-metoden.
Kilde: Danmarks Statistik, Opdateret 2025-forløb, august 2018 og egne beregninger.
Det er vigtigt at holde sig for øje, at der allerede i dag er prioriteret et betydeligt
beløb til offentligt forbrug. Udgiftsniveauet svarer således til ca. en fjerdedel af
Danmarks samlede bruttonationalprodukt. Omhyggelig prioritering af midlerne til
offentlig service vil understøtte, at vigtige kernevelfærdsområder vil kunne tilføres
ekstra ressourcer. Reduktionen af udgifterne forbundet med asyl og integration i
de senere år har således alt andet lige muliggjort prioritering af andre udgiftsområ-
der inden for den samlede udgiftsramme.
Ligeledes er der potentiale for via afbureaukratisering og effektiviseringer at frigø-
re midler og dermed mindske behovet for øget offentligt forbrug.
Eksempelvis frigøres effektiviseringsgevinsterne fra de nye sygehusbyggerier fra
2017 og frem,
jf. økonomiaftalerne for 2017, 2018 og 2019 med Danske Regioner.
Det er
aftalt med regionerne, at de frigjorte midler anvendes til øget behandlingskapacitet
og ny sygehusaktivitet. Der er forudsat frigjort 266 mio. kr. årligt i årene 2017-
2025,
jf. tabel 2.
Endvidere har regeringen og Danske Regioner med Aftale om regionernes øko-
nomi for 2019 aftalt et teknologibidrag på 0,5 mia. kr. årligt, som tilvejebringes af
regionerne gennem realisering af de løbende gevinster ved at modernisere og ud-
vikle opgaveløsningen bl.a. via ny teknologi, nye behandlingsmetoder og forbed-
rede arbejdsgange. Teknologibidraget erstatter det tidligere produktivitetskrav og
fastholdes på sundhedsområdet til håndtering af bl.a. det demografiske udgifts-
pres.
Tilsvarende har regeringen og KL løbende aftalt, at der frigøres midler indenfor
rammerne af den kommunale økonomi ved anvendelse af ny teknologi, bedre
arbejdstilrettelæggelse og indkøb mv. Hertil kommer, at kommunerne selv foreta-
ger effektiviseringer lokalt.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 534: Spm. om den enkeltårlige vækst i det demografiske træk, til finansministeren
1943594_0003.png
Side 3 af 4
Eksempelvis aftalte regeringen og KL med Aftale om kommunernes økonomi for
2015, at der kunne frigøres i alt 1,8 mia. kr. i den kommunale økonomi i 2015 ved
moderniseringsaftalen, forenkling af organiseringen på beredskabsområdet, styrket
prioritering af ressourcer i jobcentre, omlægning af kommunale befordringsord-
ninger mv. De frigjorte midler blev prioriteret til borgernær service mv.
Senest er regeringen og KL med Aftale om kommunernes økonomi for 2019 eni-
ge om, at der er frigjort 0,6 mia. kr. ved moderniserings- og effektiviseringspro-
grammet og konsolidering af kommunernes opgaver til erhvervsservice. De fri-
gjorte midler er målrettet borgernær velfærd.
Regeringen og KL er endvidere enige om frem mod forhandlingerne om kommu-
nernes økonomi for 2020 at samarbejde om initiativer, der samlet set kan frigøre 1
mia. kr. i 2020 ved moderniserings- og effektiviseringsprogrammet. Heraf frigøres
0,5 mia. kr. til prioritering bredt i den offentlige sektor.
Det demografiske træk kan derfor ikke sammenlignes med behovet for øget of-
fentligt forbrug.
Tabel 2
Eksempler på frigjorte midler i kommuner og regioner, der er blevet målrettet borgernær velfærd
Mia. kr. (årets priser)
Kommunerne (følger aftaler om kommunernes
økonomi 2015-2019)
Regionerne (følger aftaler om regionernes
økonomi 2016 og 2019)
2015
1,8
-
2016
-
*
-
2017
-
*
0,3
2018
0,5
0,3
2019
0,6
0,8
Anm.: * Med Aftale om kommunernes økonomi for 2016 tog regeringen initiativ til at indføre et omprioriterings-
bidrag i det kommunale udgiftsloft på 1 pct. om året. Det svarede til, at der blev frigjort ca. 2,4 mia. kr. årligt
i 2016 og 2017 til politisk prioritering via effektiviseringer. Omprioriteringsbidraget blev afskaffet med
virkning fra 2018.
Kilde: Aftaler om kommunernes og regionernes økonomi for 2015-2019.
Det bemærkes, at det reale offentlige forbrug i 2015 lå på et højt niveau både i
historisk og international sammenligning,
jf. figur 1 og 2.
Danmark er et af de lande
i verden, hvor der bruges flest penge på offentlig service. På tværs af OECD-
landene havde Danmark i 2015 det største offentlige forbrug målt i forhold til den
samlede økonomi
1
.
Det høje udgiftsniveau i Danmark afspejlede blandt andet, at der i en lang årrække
var en større vækst i de offentlige forbrugsudgifter end det, der var forudsat i de
mellemfristede planer og besluttet i de årlige finanslove og økonomiaftaler med
kommuner og regioner. Det bidrog til, at forbrugstrykket steg op gennem
2000’erne
og toppede i 2009-2010. Siden har en mere afdæmpet vækst i det of-
1
Sammenligninger af det offentlige forbrugstryk på tværs af lande skal fortolkes med forsigtighed. Det skyldes, at der er
forskelle i organiseringen af opgaveløsningen. Fx kan en given offentlig ydelse være organiseret som offentligt forbrug i et
land, mens en tilsvarende ydelse måske gives som et tilskud (en indkomstoverførsel) i et andet land. Hertil kommer, at
forskelle afledt af konjunktursituationen (via BNP-niveauet) kan påvirke forbrugstrykket på tværs af lande.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 534: Spm. om den enkeltårlige vækst i det demografiske træk, til finansministeren
1943594_0004.png
Side 4 af 4
fentlige forbrug og vækst i BNP bidraget til en normalisering af de høje udgiftsni-
veauer både frem mod 2015 og efterfølgende.
Figur 1
Offentligt forbrugsniveau, 1990-2019
Figur 2
Offentligt forbrugsniveau på tværs af OECD-lande,
2015
Pct. af strukturelt BNP
29
28
27
26
25
24
Pct. af strukturelt BNP
29
28
27
26
Pct. af BNP
Pct. af BNP
30
25
20
15
30
25
20
15
10
25
24
10
23
22
90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18
Offentligt forbrug
23
22
5
0
5
0
DK
SWE
NOR
CAN
EU
UK
DEU
Gennemsnit i perioden 1990-2007
Kilde: Danmarks Statistik, Økonomiske Redegørelse, august 2018, OECD og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
USA
FIN
NLD
ESP
BEL
FRA