Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. september 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 495 (Alm. del) af 23.
august 2018
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af, at alle nettoformuer over 3 mio.
kr. beskattes med 1 pct. om året? Herunder bedes ministeren oplyse de prove-
numæssige konsekvenser for hvert år i perioden 2019-2025.
Svar
Som mange andre OECD-lande har Danmark afskaffet formueskatten (2007).
Det er ikke regeringens politik at formueskatten skal genindføres.
En formueskat må forventes indirekte at virke på samme måde som kapitalind-
komstbeskatning. Indføres en formueskat i Danmark vil det indebære, at der både
skal betales skat af løbende afkast (aktie- og kapitalindkomstbeskatningen), og af
opsparet formue. Det vil kunne indebære en relativt høj real beskatning af for-
mueafkast. Det vil mindske tilskyndelsen til at spare op, og øge tilskyndelsen til at
stifte gæld.
En formueskat vil endvidere, fordi den er proportional med formuen og ikke med
afkastet, belaste lave investeringsafkast hårdere end høje afkast. Det vil føre til
forvridning af risikotagningen.
En fuldt symmetrisk beskatning af afkastet af risikobehæftede aktiver øger isoleret
set tilskyndelsen til at tage risiko. Det skyldes, at skatten absorberer en del af risi-
koen og gør staten til en ”sleeping partner” i investeringen, når der gælder samme
skattesats for gevinst og tab. En formueskat indebærer, at skattebetalingen er uaf-
hængig af, om der realiseres en gevinst eller et tab og størrelsen heraf. Det giver et
fravær af symmetri, der kan føre til mindre risikovillighed hos investorerne.
Endelig vil indførelse af en formueskat indebære en risiko for, at formuer forsøges
skjult i udlandet med deraf lavere skatteindtægter til Danmark til følge. Samlet vil
det give lavere velstand.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk