Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1949236_0001.png
8. oktober 2018
J.nr. 2018 - 4586
.
Til Folketinget
Finansudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 460 af 31. juli 2018 (alm. del).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 460: Spm. om at vurdere, hvilket provenu det vil give at opkræve arbejdsmarkedsbidrag af positiv nettokapitalindkomst, til skatteministeren
1949236_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes vurdere, hvilket provenu det vil give at opkræve arbejdsmarkedsbidrag
af positiv nettokapitalindkomst. Det bedes desuden vurderet, hvor meget satsen for ar-
bejdsmarkedsbidraget kan sænkes til, såfremt der opkræves arbejdsmarkedsbidrag af posi-
tiv nettokapitalindkomst, og det samlede provenu ønskes neutralt efter ændringen. Effek-
ten bedes opgjort i henholdsvis umiddelbar effekt, effekt efter tilbageløb samt effekt efter
tilbageløb og evt. adfærdseffekter.
Svar
Indledningsvis skal jeg beklage den sene besvarelse.
Medregnes positiv nettokapitalindkomst i grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget, skøn-
nes provenuet fra arbejdsmarkedsbidraget isoleret set at blive forøget strukturelt med ca.
1,7 mia. kr. (2019-niveau). Såfremt der bliver fradrag for arbejdsmarkedsbidraget i netto-
kapitalindkomsten på samme måde som for arbejdsindkomst, skønnes indtægterne fra de
personlige indkomstskatter isoleret set at blive reduceret med ca. 0,7 mia. kr.
Netto skønnes denne del af omlægningen at medføre et strukturelt merprovenu på ca. 1,0
mia. kr. i umiddelbar virkning og ca. 0,6 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af arbejdsmarkedsbidrag af positiv nettokapitalindkomst
samt en nedsættelse af satsen for arbejdsmarkedsbidraget (strukturelt niveau)
Mia. kr. (2019-niveau)
Umiddelbar
Virkning
Efter
tilbageløb
Efter tilbageløb
og adfærd
Arb.bidrag af positiv nettokapitalindkomst - før satstilpasning
Arbejdsmarkedsbidrag
Personskat af kapitalindkomst
I alt, før satsreduktion
Reduktion af arb.bidragssatsen med 0,08 pct.-point
Arbejdsmarkedsbidrag
Personskat
Afledt virkning på satsregulering mv.
1
I alt, satsreduktion
Samlet virkning
-0,9
0,4
-0,3
-0,8
0,2
-0,6
0,2
-0,6
3
0,0
1,7
-0,7
1,0
0,8
0,6
2
Anm.: Inkl. arbejdsmarkedsbidraget af arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger. Beregnet ved et strukturelt rente-
niveau på 4,5 pct.
1: Det er beregningsmæssigt forudsat, at der kan ske en ændring i satsreguleringsprocenten samt tilpasningsprocenten
med 0,09 pct.-point. Efter gældende regler afrundes til nærmeste 0,1 pct.-point.
2: Forudsat en selvfinansieringsgrad for beskatning af kapitalindkomst på 25 pct.
3: Forudsat en selvfinansieringsgrad på 4,5 pct. ved ændring i arbejdsmarkedsbidragssatsen.
Kilde: Egne beregninger, bl.a. baseret på lovmodelberegninger.
Dette merprovenu kan, når der tages højde for afledte virkninger, finansiere en nedsæt-
telse af satsen for arbejdsmarkedsbidrag med 0,08 pct.-point, fra 8 pct. til 7,92 pct. Det
Side 2 af 3
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 460: Spm. om at vurdere, hvilket provenu det vil give at opkræve arbejdsmarkedsbidrag af positiv nettokapitalindkomst, til skatteministeren
1949236_0003.png
skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 0,9 mia. kr. fra arbejdsmarkeds-
bidraget og et merprovenu på ca. 0,4 mia. kr. fra de personlige indkomstskatter.
De nævnte afledte virkninger består i, at en ændring af arbejdsmarkedsbidragssatsen ind-
går i beregningen af hhv. tilpasningsprocenten, der bl.a. anvendes til at regulere en række
beløbsgrænser i skattelovgivningen, jf. personskattelovens § 20, samt af satsregulerings-
procenten, der regulerer de skattepligtige overførsler. En reduktion af satsen for arbejds-
markedsbidrag med 0,08 pct.-point medfører en øget tilpasningsprocent hhv. satsregule-
ringsprocent med ca. 0,09 pct.-point.
1
Disse afledte virkninger skønnes samlet set at medføre et mindreprovenu hhv. merudgif-
ter på samlet ca. 0,3 mia. kr. Heri er indregnet øgede skatteindtægter som følge af merre-
guleringen af overførselsindkomsterne.
Den samlede virkning af at positiv nettokapitalindkomst gøres arbejdsmarkedsbidrags-
pligtig og af nedsættelse af satsen for arbejdsmarkedsbidrag med 0,08 pct. point skønnes
dermed til et merprovenu på ca. 0,2 mia. kr. i umiddelbar virkning. Efter tilbageløb og ad-
færd skønnes omlægningen at være omtrent provenuneutral.
Den beskrevne omlægning vil medføre, at beskatningen af kapitalindkomst, der i forvejen
er høj i forhold til anden afkastbeskatning, øges. Det vil have en negativ samfundsøkono-
misk virkning, idet opsparingen vil ske der, hvor beskatningen er lavest, frem for der,
hvor det er samfundsøkonomiske mest optimalt. Regeringen kan ikke gå ind for et sådant
initiativ, der strider mod regeringens skattestop.
1
Efter gældende regler afrundes til nærmeste 0,1 pct.-point. Det er forudsat, at denne afrundingsregel kan tilsidesættes.
Side 3 af 3