Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1911510_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
15. juni 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 337 (Alm. del) af 18. maj
2018
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af at undtage alle nye virksomheder
for skat i hhv. de første et, to, tre, fire og fem leveår?
Svar
I
Helhedsplan
For et stærkere Danmark
fra august 2016 indgik et forslag om en for-
søgsordning med undtagelse af beskatning for nye virksomheder. Ordningen var
dog afgrænset til skattefritagelse i en treårig periode for et skattepligtigt overskud
op til 7 mio. kr., svarende til en årlig skatteværdi på ca. 1,5 mio. kr. Der var afsat
en ramme på 750 mio. kr. over en femårig periode til forsøgsordningen.
Der er ikke foretaget en beregning af de provenumæssige konsekvenser ved det
præcise forslag, som spørges til. Det skyldes, at det kræver nærmere antagelser om
den konkrete udformning af ordningen, herunder særligt afgrænsningen af nye
virksomheder og effektiviteten af de nødvendige værnsregler,
jf. senere.
En vedva-
rende skattefritagelse for virksomhedernes fulde skattepligtige overskud op til en
femårig periode må dog forventes at indebære et større årligt mindreprovenu. I
det følgende redegøres overordnet for de forventede økonomiske konsekvenser
ved skattefritagelse af virksomheder, betinget på deres alder.
Indledningsvist bemærkes det, at der som udgangspunkt er størst sikkerhed for
realisering af positive strukturvirkninger gennem generelle skattelempelser for
virksomheder. Det skyldes, at selektive skattelempelser
set fra et samfundsøko-
nomisk synspunkt
bør begrundes af forudgående identifikation af markedsfejl,
eksisterende asymmetrier i skattesystemet eller fordelingsmæssige hensyn.
Fritagelse for beskatning betinget alene på virksomhedens alder vil have karakter
af en skattemæssig begunstigelse af nyligt etablerede virksomheder, hvilket vil give
en betydelig tilskyndelse til opstart af nye virksomheder
og investering i ”unge”
og
ofte mindre virksomheder. Der kan være forhold, der taler for en sådan skatte-
mæssig begunstigelse fx hvis disse virksomheder er likviditetsbegrænsede i op-
startsfasen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 337: Spm. om konsekvenserne af at undtage alle nye virksomheder for skat, til finansministeren
Side 2 af 2
I modsat retning trækker fx, at ældre virksomheder ofte er større og dermed bedre
i stand til at udnytte stordriftsfordele lige som de ofte investerer flere ressourcer i
forskning og udvikling.
Generelt set er selektive begunstigelser på erhvervsskatteområdet forbundet med
forvridninger af virksomheders og husholdningers valg med hensyn til investerin-
ger og placering af opsparing.
Hertil kommer, at skattefritagelsen vil kræve værnsregler, der skal modvirke, at
ordningen udnyttes til at undgå beskatning. Det kan dog i praksis være vanskeligt
at etablere effektive værnsregler og føre kontrol med spekulation i en sådan ord-
ning.
I forlængelse heraf bemærkes det, at det ikke vil være til gavn for virksomheder,
der investerer meget i fx forskning og udvikling, da afkastet på sådanne investe-
ringer typisk er langsigtede. Disse typer af virksomheder vil ikke have mulighed
for fremførsel af underskud fra de første fem leveår til fradrag i senere års under-
skud, såfremt skattefritagelsen indrettes symmetrisk med hensyn til behandling af
underskud og overskud.
En skattefritagelse for nye virksomheder kan isoleret set forventes at bidrage posi-
tivt til BNP. Hvorvidt bidraget er større eller mindre, end ved en generel skatte-
lempelse med tilsvarende virkning på de offentlige finanser, afhænger af forholdet
mellem evt. eksisterende markedsfejl og de negative virkninger som følge af den
skattemæssige forvridning, der introduceres. Afslutningsvis bemærkes, at netto-
virkningen på BNP vil afhænge af, hvordan skattefritagelsen finansieres, og at
nettovirkningen således kan blive negativ.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister