Færøudvalget 2017-18
FÆU Alm.del
Offentligt
1853202_0001.png
Folketingets Færøudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
6. februar 2018
Besvarelse af spørgsmål 3 alm. del stillet af udvalget den 15. januar
2018 efter ønske fra Sjúrður Skaale (JF).
Spørgsmål:
En hel del rejsende mellem Færøerne og Danmark oplever problemer
med, at danske butikker og handlende ikke vil tage imod færøske penge-
sedler
uagtet at der som bekendt er tale om samme valuta. Sedlerne må
derfor veksles til danske, hvilket til dels er forbundet med besvær og dels
ikke altid er omkostningsfrit. Ministeren bedes redegøre for lovgivningen
på området, herunder om færøske pengesedler er et lovligt betalingsmid-
del i danske butikker og hos øvrige handlende. Ministeren bedes ligeledes
redegøre for, om banker og vekselfirmaer lovligt kan opkræve gebyr for
at veksle færøske sedler til danske. Endelig bedes ministeren oplyse, om
regeringen har til hensigt at foreslå ændringer i relevante love og retnings-
linjer på området, eksempelvis ved at indføre et krav om, at butikker og
andre erhvervsdrivende, som modtager betaling i kontanter, er forpligtet
til også at modtage færøske pengesedler.
Svar:
Færøske pengesedler er ikke lovligt betalingsmiddel i Danmark, ligesom
danske pengesedler ikke er lovligt betalingsmiddel på Færøerne. Det vil
sige, at danske forretningsdrivende ikke er forpligtet til at modtage færø-
ske pengesedler. Ligeledes er færøske forretningsdrivende ikke forpligtet
til at modtage danske pengesedler. Såvel danske som færøske forret-
ningsdrivende kan dog vælge at gøre det frivilligt.
Det fremgår af lov om pengesedler mv. på Færøerne, at færøske penge-
sedler kan ombyttes til danske sedler i Danmarks Nationalbank uden ge-
byrer. Private pengeinstitutter er dog ikke forpligtet til at ombytte færøske
pengesedler, og kan også opkræve et gebyr for ombytning.
Hvad angår spørgsmålet om indførelse af færøske sedler som lovligt beta-
lingsmiddel i Danmark, vil en sådan lovændring medføre øgede udgifter,
når der skal håndteres to typer sedler i stedet for én. Det er en udgift, der
skal afholdes af butikker og andre erhvervsdrivende, og som vil indebære
højere priser for forbrugerne.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
FÆU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om redegørelse for lovgivningen på området, herunder om færøske pengesedler er et lovligt betalingsmiddel i danske butikker og hos øvrige handlende, til erhvervsministeren
1853202_0002.png
2/2
Regeringen arbejder generelt for, at lovgivningen afspejler en balance
mellem at fremme omkostningseffektive betalingsløsninger på den ene
side og og mulighederne for at betale med kontanter på den anden side. I
det lys finder jeg ikke, at en pligt til at modtage færøske pengesedler i
Danmark rammer en rimelig balance mellem de to hensyn. Jeg har på den
baggrund ikke planer om at indføre krav om, at forretningsdrivende for-
pligtes til at modtage færøske pengesedler.
Jeg gør opmærksom på, at elektroniske betalingsmidler som betalingskort
anvendes i stadig større udstrækning, mens kontanter i dag udgør under
en fjerdedel af detailbetalingerne i Danmark
1
. Jeg mener derfor, at beta-
lingskort udgør et godt alternativ for rejsende fra Færøerne, hvis de ople-
ver praktiske problemer med at bruge eller veksle færøske pengesedler.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen
husholdninger
fravælger
kontantbetalinger”.
(Nationalbanken
2017).
http://www.nationalbanken.dk/da/publikationer/Documents/2017/12/Analyse_Danske%20hushold
ninger%20frav%C3%A6lger%20kontantbetalinger.pdf
1
”Danske