Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
2027278_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 567 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn
Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 567:
”I
hvor mange tilfælde har kontrollen fra Udbetaling Danmark og kommunerne i
2017 ført til mistanke om socialt bedrageri, i hvor mange tilfælde er der indgivet
politianmeldelse, hvor mange af sagerne er rejst som straffesager og hvor mange af
straffesagerne har ført til domfældelse?”
Svar:
Jeg har til besvarelsen indhentet bidrag fra Udbetaling Danmark og KL.
Udbetaling Danmark anslår, at der i 2017 var ca. 25 tilfælde, hvor der blev foreta-
get en politianmeldelse. Udbetaling Danmark har oplyst, at man fra januar 2019
præcist vil registrere politianmeldelser (vedlagt som bilag 1).
KL har oplyst, at der i 2017 i 66 tilfælde blev foretaget en politianmeldelse (ved-
lagt som bilag 2).
KL og Udbetaling Danmark oplyser endvidere, at der ikke findes oplysninger om i
hvor mange tilfælde i alt, der har været mistanke om socialt bedrageri.
KL og Udbetaling Danmark har også oplyst, at der ikke følges op på, hvor mange
af de anmeldte sager, der har ført til, at der er rejst en straffesag, eller har ført til
domfældelse.
Jeg kan endvidere oplyse, at der i ”Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner,
styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger” fra den 16. november 2018, er
aftalt et initiativ om, at der indføres en pligt til at politianmelde borgere, som begår
socialt bedrageri, hvis beløbet overstiger en fastsat grænse. Herved vil der kunne
sikres en mere ensartet praksis.
10. marts 2019
J.nr.
18/14196
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 567: Spm. om, i hvor mange tilfælde kontrollen af sociale- og beskæftigelsesmæssige ydelser fra Udbetaling Danmark og kommunerne i 2017 har ført til mistanke om socialt bedrageri, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2