BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 564: Spm. om, hvor mange borgere der i 2017 fik ændret eller standset deres sociale- og beskæftigelsesmæssige ydelser på baggrund af den kontrol, som foretages hos kommunerne, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

›

MAJ 2018

EFFEKTMÅLING

EFFEKTRAPPORT

2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 564: Spm. om, hvor mange borgere der i 2017 fik ændret eller standset deres sociale- og beskæftigelsesmæssige ydelser på baggrund af den kontrol, som foretages hos kommunerne, til beskæftigelsesministeren

Tabeloversigt

Effektrapport 2017

Kontoret for Digitalisering og Borgerbetjening

Økonomisk Sekretariat

Kontoret for Vækst og Beskæftigelse

Maj 2018

Produktion: KL’s Trykkeri

Design: e-Types

Tryk: KL’s Trykkeri

Weidekampsgade 10

2300 København S

Tlf. 3370 3370

[email protected]

www.kl.dk

Indhold

Effektrapport 2017

INDHOLD

INDHOLD ....................................................................................................................................3

TABELOVERSIGT ..........................................................................................................................4

1. RESUME/INDLEDNING ..........................................................................................................5

2. METODE ...................................................................................................................................6

2.1 DEFINITION AF KONTROLTRIN ................................................................................................................... 6

2.2 REGISTRERINGER I EFFEKTMÅLINGSREDSKABET............................................................................... 6

2.3 DATA FRA KOMMUNERNE ............................................................................................................................. 7

2.4 KOMMUNERNES OG DEN FÆLLES DATAENHEDS OPGØRELSESMETODE .......................... 7

2.5 KVALITETSSIKRING AF DATA .......................................................................................................................... 7

2.6 INDSATSEN I KONTROLENHEDERNE ....................................................................................................... 8

2.7 EFFEKTMÅL PÅ KONTROLTRIN 1 OG 2.................................................................................................... 8

TIDSPLAN FOR EFFEKTMÅLINGER PÅ PILOTERNE ................................................................8

3. DE OVERORDNEDE RESULTATER AF KOMMUNERNES EFFEKTMÅLING

PÅ KONTROLTRIN 3....................................................................................................................9

3.1. EFFEKTMÅLINGEN 2017 ............................................................................................................................... 9

4. KOMMUNERNES SAMARBEJDE MED INTERNE OG EKSTERNE MYNDIGHEDER ....... 11

4.1. SAMLET OVERBLIK OVER KANALERNE ............................................................................................... 11

5. ANALYSER PÅ YDELSESTYPER ............................................................................................ 14

5.1. KOMMUNERNES KONTROL MED DE KOMMUNALE YDELSESTYPER ................................ 14

5.2. EFFEKTEN OPGJORT PÅ YDELSESTYPER ............................................................................................. 15

6. HVORDAN DER BLIVER SNYDT – ANALYSE AF SAGSTYPER ........................................... 17

7. EFFEKTMÅLING PÅ KONTROLTRIN 1 OG 2 ...................................................................... 19

7.1 FORELØBIGE RESULTATER PÅ PILOTPROJEKT 1: KONTANTHJÆLP

PÅ KONTROLTRIN 2 ................................................................................................................................................ 19

Tabeloversigt

Effektrapport 2017

TABELOVERSIGT

Tabel 1 - Oversigt over Kommunernes og Den Fælles Dataenheds opgørelse

over registersammenkørte sager ...........................................................................................................7

Tabel 2 - Tidsplan for effektmålinger på kontroltrin 1 og 2.........................................................................8

Tabel 3 - Overordnede resultater af analysen ..................................................................................................10

Tabel 4 - Kanaler der leverer sager til kommunerne ....................................................................................11

Tabel 5 - Antal sager kommunerne videresender til andre myndigheder ......................................13

Tabel 6 - Overblik over de kommunale ydelsestyper..................................................................................14

Tabel 7 - Overblik i kr. for de tre største ydelsestyper..................................................................................15

Tabel 8 - Effekten fordelt på ydelsestyper..........................................................................................................16

Tabel 9 - Overblik over sagstyper og andele af sager ..................................................................................18

01 / Resume/Indledning

Effektrapport 2017

01 / RESUMÉ/INDLEDNING

Effektmåling af kommunernes kontrolindsats har været gennemført i alt 4 gange i år 2016

og 2017. Denne årsrapport sker på baggrund af kommunernes registreringer for hele året

2017, og vil blive sammenlignet med tallene for hele året 2016.

Der er i perioden år 2016 -2017 sket en modning og professionalisering af kontrolindsatsen

i kommunerne. Dette er bl.a. sket gennem en massiv indsats af de kommunale kontrol-

teams, og gennem samarbejdet med Den Fælles Dataenhed.

Den samlede helårseffekt opregnet til alle landets kommuner udgør 333 mio. kr. for 2017.

I 2016 var den samlede effekt 323 mio. kr. Der er således en forøgelse af effekten af kom-

munernes kontrolindsats på 3% fra 2016 til 2017. Desuden er antallet af behandlede sager

steget 10 % (fra 20.000 behandlede sager i 2016 til 22.000 sager i 2017).

I 2017 har kommunerne i stigende grad anvendt dataunderstøttet udsøgning af sager, som

Den Fælles Dataenhed stiller til rådighed for kommunerne. I alt kommer 26% af kommuner-

nes kontrolsager fra denne kilde.

Som et led i at skabe et øget fokus på kontrolindsatsen i selve sagsbehandlingen, blev det

Økonomiaftalen for 2018 aftalt, at der skal etableres effektmålinger på ansøgningstids-

punktet og i den løbende sagsbehandling også kaldet kontroltrin 1 og 2. Dette kan få be-

tydning for, at sagerne opdages på et tidligere tidspunkt. Hermed er en mulighed for, at det

på sigt vil give anledning til et fald i antallet af sager på kontroltrin 3.

Det første pilotprojekt er udarbejdet i et samarbejde mellem 15 pilotkommuner, Den Fæl-

les Dataenhed og KL, og er gennemført på den løbende §10-sagsopfølgning på kontant-

hjælp. Metoden har vist sig at styrke den løbende sagsopfølgning både kvalitetsmæssigt og

giver en mere effektiv sagsbehandlingsproces.

01/ Indledning

Effektrapport 2017

02/

METODE

Denne afrapportering baserer sig på kommunernes registreringer af

afsluttede sager på kontroltrin 3 for hele 2017.

Dokumentationsredskabet og opgørelsesmetoderne er udviklet af

KL i samarbejde med 11 kommuner og Udbetaling Danmark i efter-

året 2015.

Metoden er en fælles standard for opgørelse af effekten af kontrol-

indsatsen med den dybdegående kontrol (kontroltrin 3). Samtidig

kan redskabet generere ledelsesinformation til intern brug i kom-

munen. Endelig giver det mulighed for at foretage benchmark af

den enkelte kommunes egne tal op imod det resultat, der tegner

sig for alle landets kommuner.

I nogle kommuner kan den interne afrapportering være afgjort af,

hvilke opgaver, der konkret udføres af kontrolgruppen. Fx kan visse

typer af adviser eller efterreguleringer på udvalgte områder blive

løst af kontrolgruppen og ikke af ydelsesmedarbejderne. For at

sikre sammenlignelighed og synlighed om kommunernes indsats,

har KL i samarbejde med en række kommuner udarbejdet en vej-

ledning og en FAQ, der opdateres primo hvert år. Her er der rede-

gjort for definitioner af relevante begreber og information om regi-

streringspraksis. Ligeledes tilpasses effektmålingsværktøjet årligt.

I KL’s faglige vejledning s. 8

defineres sager på kontroltrin 3 på føl-

gende måde:

”Sager, som er opstået på baggrund af kontroloplysninger (undrin-

ger) fra andre myndigheder, borgere eller kolleger internt i kommu-

nen, og som derfor skal udtages til særlig kontrol, registreres som en

kontroltrin 3-sag. Dette gælder også sager, som er opstået som følge

af registersamkøringer. ”

Betingelsen for at en sag defineres som en kontroltrin 3-sag, og der-

med er blevet medtaget i kommunernes registreringer til KL, er, at

der dels har været en undring, og dels at undringen har krævet en

særlig dybdegående kontrol, som ikke har været del af den almin-

delige sagsbehandling.

2.2 Registreringer i effektmålingsredskabet

Kommunerne har registreret hver enkelt sag på sagstype, ydelses-

type og kanal.

Sagstyperne lægger sig op ad Udbetaling Danmarks definitioner.

Dette er besluttet, for at det på sigt vil være muligt at indsamle in-

formation om kendte snydmønstre, ligesom det vil sikre en vis grad

af sammenlignelighed.

Under ydelsestyperne registreres den ydelse, der som følge af kon-

trolsagen er blevet reguleret. Der er typisk tale om forsørgelses-

ydelser, men også andre mindre ydelser kan være omfattet af en

kontrolsag. Derfor åbnes mulighed for at registrere under hovedlo-

vene eller under kategorien Andet.

Kommunerne har registreret en effekt ud for hver sag ved at sam-

menlægge to typer af registreringer: Tilbagebetalingskrav og/eller

fremadrettet besparelse. Ved tilbagebetalingskravet registrerer

kommunerne det bagudrettede økonomiske krav, der rejses mod

en ydelsesmodtager, som har modtaget en ydelse uden at være

berettiget hertil. Ved den fremadrettede besparelse registreres vær-

dien af ydelsestoppet ud fra en fremskrivning af det beløb, som

borgeren ville have modtaget, hvis ydelsen var fortsat i 12 måneder.

Kommunerne har desuden registreret hvilken henvendelseskanal,

der har ført til, at en sag er opstået. Det sker for på sigt at kunne

2.1 Definition af kontroltrin

Konkret tages der afsæt i den nuværende kategorisering af sags-

kontroller på enten kontroltrin 0, 1, 2 eller 3.

Kontroltrin 0 omhandler information til borgerne om pligter og

rettigheder. Dette sker gennem mange forskellige kanaler og bl.a.

i samarbejde med Den Fælles Dataenhed, hvor der årligt skal gen-

nemføres informations- og kontrolkampagner på udvalgte områ-

der.

Kontroltrin 1 omfatter kontroller i forbindelse med behandlingen af

borgerens ansøgning. Kontroltrin 2 omfatter de løbende kontroller,

som fx et flytte-advis eller et advis fra e-indkomst genererer.

Der arbejdes fortsat på at finde relevante indikatorer, der kan vise

udviklingen af den gode sagsbehandling i ydelsesenhederne på

både kontroltrin 1 og 2.

1) http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_76744/cf_202/Faglig_vejledning.PDF

02/ Metode

Effektrapport 2017

følge, hvilke veje der fører til, at der opstår en konkret mistanke om

snyd med ydelser. Kommunerne registrerer tillige, om der er sendt

oplysninger til andre myndigheder på baggrund af den kommunale

kontrolsag.

Det betyder, at kommunerne rapporterer, at Den Fælles Dataenhed

som kanal giver 5.286 sager, hvoraf en stor andel udtages og lukkes

kort efter og derfor ikke bliver til egentlige kontrolsager. Den Fælles

Dataenhed opgør antallet af kontrolsager til 2.489 sager.

De to forskellige måder at opgøre sagsantallet på har ikke tidligere

givet anledning til betydelige forskelle i opgørelsen af det samlede

provenu. Der er ved denne måling dog tale om en betydelig forskel

i det registrerede provenu hos Den Fælles Dataenhed og kommu-

nernes registreringer, som tyder på, at der fremover skal findes en

måde at foretage opgørelsen på. Det kan f.eks. ske ved, at data blot

hentes fra Den Fælles Dataenhed, så kommunerne ikke skal regi-

strere det både hos DFD og til KL.

Den Fælles Dataenheds 2.489 sager udgør en delmængde af KL’s

samlede sagsantal fra Den Fælles Dataenhed som kanal. Registre-

ringen af kommunernes kontrolindsats viser dermed, at der foregår

et bagvedliggende kontrolarbejde i vurderingen af sagernes om-

stændigheder. Det er på baggrund af denne indledende indsats, at

de kontrolsager, der giver provenu, oprettes, hvorfor dette arbejde

er relevant at medregne i opgørelsen af effekten af kommunernes

kontrolarbejde.

2.3 Data fra kommunerne

I alt har 93 kommuner indsendt data til KL. Til sammenligning ind-

sendte 88 kommuner data til KL ved målingen for 1. halvår 2017 og

91 ved målingen for hele 2016. Det er vurderingen, at de 93 kom-

muner som udgør 95% af alle kommuner, er repræsentative for det

kommunale arbejde med sager på kontroltrin 3. På den samlede ef-

fekt er beløbet omregnet til at udgøre alle landets kommuner.

Der har, efter at kommunerne har indsendt data, været foretaget

en grundig gennemgang af materialet for at sikre datakvaliteten.

De indsendte data er bl.a. blevet vurderet i forhold til den enkelte

kommunes befolkningstal og sociale profil, og på den måde har det

været muligt at finde registreringer, som beroede på fejlindtastnin-

ger eller misforståelser.

2.4 Kommunernes og Den fælles Dataenheds opgørel-

sesmetode

I dataindsamlingen har kommunerne til KL indberettet det antal

sager, de løfter. Tallet viser med andre ord antallet af sager, hvor der

er foretaget et arbejde med at vurdere og visitere sagen, hvilket

i nogle tilfælde fører til oprettelse af en kontrolsag og i andre til-

fælde, at sagen bliver henlagt. Til sammenligning opgør Den Fælles

Dataenhed det antal sager, hvor der oprettes en egentlig kontrol-

sag. Det samlede antal sager bliver derfor mindre i deres opgørelse.

2.5 Kvalitetssikring af data

Data kvalificeres gennem direkte dialog med kommunerne. Brut-

toresultaterne præsenteres for kommunerne på to netværksmøder

for kontrolmedarbejderne, hvor i alt 73 kommuner er repræsen-

teret. Endelig har kommunerne fået en overordnet præsentation

af resultatet af effektmålingen på de ERFA-møder, som KL i samar-

Tabel 1 - Oversigt over Kommunernes og Den Fælles Dataenheds opgørelse over registersamkørte sager

Data fra

Samlet antal register-

samkøringssager der er

vurderet af kommunerne*

5.286

Antal afsluttede

kontrolsager

Samlet provenu,

kr. 1000

Provenu pr. sag,

kr. 1000

Hitrate

Kommunerne

DFD

2,489

51.229

68.474

9,7

27.5

*Både sager der vurderes, visiteres, og efterfølgende henlægges, samt sager, der fører til egentlige kontrolsager.

Tallene i tabellen er reelle tal for 1. halvår 2017, og er ikke ganget op til hel-årseffekt.

02/ Metode

Effektrapport 2017

bejde med Udbetaling Danmark afholder i Udbetaling Danmarks

centre. Kommunernes tilbagemeldinger sikrer en underbygning af

resultaterne, samtidig med at der er blevet taget højde for kommu-

nernes tilbagemeldinger i rapporten.

Antallet af registreringer under kategorien Andet på ydelsestyper

ligger ret stabilt. Det faktiske antal af sager under Andet ligger en

smule lavere for 2017 end for 2016. KL er fortsat i tæt dialog med

kommunerne for at sikre en korrekt registrering.

leres to piloter: én på at fange data på ansøgningstidspunktet og én

på den løbende sagsopfølgning.

Alle piloter opbygges individuelt, og derefter testes de af i pilot-

kommunerne. Når metoden er færdigudviklet, bliver det frigivet,

således at alle kommuner har mulighed for at benytte sig af meto-

derne i deres sagsbehandling.

Det betyder, at metoden til at registrere effekten deraf stiller krav

om en automatisk dataopsamling, da det ellers bliver en alt for res-

sourcekrævende opgave. Derfor er der i forbindelse med udvikling

af metoden, taget stilling til, hvorvidt der i pilotforløbene kan tages

udgangspunkt i de data, der bliver til rådighed i forbindelse med

kommunernes nye ydelsessystemer.

Da Økonomiaftalen lyder på at der skal ske effektmålinger i 2018,

er det ikke muligt at vente på udvikling af de nye ydelsessystemer.

I stedet bliver Den Fælles Dataenhed den kanal der anvendes til at

opsamle effektmålinger på trin 1 og 2 på den konkrete sagsbehand-

ling, da en manuel registrering af ansøgningstidspunktet og 3 må-

neders opfølgning på hver af de ca. 200.00 kontanthjælpsager og

ca. 700.000 sygedagpengesager.

2.6 Indsatsen i kontrolenhederne

De data, som indgår i denne rapport, er ikke fuldt dækkende for

kontrolenhedernes indsats. En del af deres arbejde er også at løfte

sager for Udbetaling Danmark (§11-sager), samtidig med at kon-

trolenhederne også mange steder er ansvarlige for en del af de

forebyggende aktiviteter, som iværksættes internt i kommunerne.

Det vil fx ofte være kontrolmedarbejderne, der underviser deres

kolleger i ydelsesenhederne i, hvad man skal være særligt opmærk-

som på i forhold til tildeling af ydelser og den opfølgende sagsbe-

handling. I visse kontrolenheder håndteres desuden særlige typer

af adviser, som rent registreringsmæssigt er en sag på kontroltrin 2

(den løbende sagsopfølgning), men som alligevel giver store regu-

leringer for kommunen.

Tidsplan for effektmålinger på piloterne

2.7 Effektmål på kontroltrin 1 og 2

I Økonomiaftalen for 2018 indgik KL og regeringen aftale om at

igangsætte effektmålinger af kommunernes kontrolindsats på trin

1 og 2 ift. kontanthjælp, sygedagpenge og økonomisk friplads. Der-

for har KL igangsat et projekt for at identificere egnede indikatorer

for effekten af kontrolindsatsen og efterfølgende igangsætte ef-

fektmåling på kontroltrin 1 og 2.

På Kontrolområdet er der 22.000 sager årligt, mens omfanget af

ansøgninger på kontanthjælp og sygedagpenge udgør hhv. 200.000

og 600.000 sager årligt. Den løbende sagsopfølgning på kontant-

hjælp sker ved, at de 200.000 sager gennemgås i alt fire gange årligt.

Omfanget af sager er således langt større end på kontrolområdet,

så det kræver en anden tilgang til registrering end, det der i dag sker

på kontroltrin 3.

I efteråret 2017 blev der gennemført en foranalyse med det formål

at udvikle en ny metode til at synliggøre kontroller på trin 1 og 2,

og i øvrigt understøtte den løbende kommunale sagsbehandling. I

forbindelse med foranalysen er der blevet anvendt en eksplorativ

metode, hvor der har været foretaget en række kommunebesøg.

Resultaterne af foranalysen viste ikke overraskende, at selve sags-

behandlingen af de tre ydelser er meget forskellig grundet ydelser-

nes forskellighed, ligesom der er nogen forskel i systemunderstøt-

telse, herunder forskel på hvor automatiserede processerne er for

de tre ydelser.

Derfor opdeles den enkelte ydelsestype samt hvert kontroltrinene i

selvstændige delprojekter. Således at der for hver ydelsestype etab-

Der leveres effektmålinger på piloterne på kontroltrin 1 og 2 i takt

med, at de udvikles. Det betyder i praksis, at der i første omgang le-

veres effektmålinger på pilotprojekt 1: kontanthjælp på kontroltrin

2 (de foreløbige resultater præsenteres i afsnit 7.2).

På pilotprojekt 2 forventes det, at projektet kommer i testfase i ef-

teråret 2018. Tilsvarende processer er igangsat på sygedagpenge

trin 1 og 2 (projekt 3-4). Projekterne på økonomisk friplads (projekt

5-6) forventes igangsat i 2019.

Tidsplanen er illustrereret i nedenstående tabel 8:

Tabel 2 - Tidsplan for effektmålinger på kontroltrin 1 og 2

Første

effektmålings-

resultater

Marts 2018

Oktober 2018

Oktober 2019

Projekter

Projekt 1: §10

Projekt 2

Projekt 3

Projekt 4

Projekt 5

Projekt 6

Ydelser/kontroltrin

Kontanthjælp K2

Kontanthjælp K1

Sygedagpenge K2

Sygedagpenge K1

Økonomisk friplads K2

Økonomisk friplads K1

03/ De overordnede resultater af kommunernes effekstmåling

Effektrapport 2017

03/

DE OVERORDNEDE

RESULTATER AF

KOMMUNERNES

EFFEKTMÅLING

3.1. Effektmålingen 2017

De deltagende kommuner har i hele 2017 behandlet 22.503 sager.

Dette er en stigning på omtrent 2.100 sager i forhold til 2016. De

samlede resultater for 2017 forklarer denne bevægelse med, at der

løftes ca. 1.200 flere sager, der er startet internt i kommunen, lige-

som der er en stigning på knap 900 sager fra Den Fælles Dataenhed

(læs mere herom i afsnit 4).

Effekten af kommunernes kontrolsager udgør samlet set en frem-

adrettet besparelse på 258 mio. kr. og et tilbagebetalingskrav på 67

mio. kr. Begge disse tal er større end den tilsvarende tal fra 2016.

Den samlede effekt er således 325 mio. kr. for 2017. I 2016 udgjor-

de den samlede effekt 312 mio. kr., og de ekstra sager giver altså

anledning til en forøgelse af effekten af det samlede resultat på 4%

fra 2016 til 2017.

Opgjort til landstal for alle 98 kommuner bliver den samlede effekt

333 mio. kr. sammenlignet med de 323 mio. kr. i 2016. Det indikerer,

at indsatsen forbedres løbende.

Når analyseresultaterne for år 2016 og år 2017 sammenstilles,

fremgår det, at de overordnede tendenser er de samme og viser

en fortsat positiv udvikling i antal behandlede kontrolsager. Særligt

skal det bemærkes, at de registersamkørte sager for alvor har vun-

det indpas i kontrolarbejdet, idet de nu udgør mere end ¼ af alle

sagerne.

•

Lokalkendskab og et velfungerende samarbejde internt

i kommunen er afgørende for en effektiv kommunal kon-

trolindsats. Det ses ved, at 48% af sagerne opstår i kommu-

nen (enten fra kontrolenheden selv eller fra andre fagfor-

valtninger/institutioner). I 2016 var denne andel 42%. Disse

sager tegner sig for 62% af den samlede effekt, som viser et

lille fald i forhold til målingen for hele 2016, hvor den sam-

lede effekt udgjorde 66%. Dette kan forklares ved, at sager-

ne fra Den Fælles Dataenhed har en højere hitrate end tid-

ligere, og det påvirker det samlede billede på trods af, at

kommunerne samlet set tager flere sager.

•

Der er sket en stigning i antallet af de registersamkørte

sager fra Den Fælles Dataenhed. De udgør nu 26% af kon-

trolsagerne, i 2016 lå tallet på 22%. Hitraten øges løbende,

og der er sket en stigning på 5 procentpoint fra 9% i 2016 til

14% i 2017.

Der er fortsat et stort potentiale i et tættere samarbejde

mellem kommunerne og SKAT, politiet og STAR. Der er

meget få sager fra disse myndigheder, men sagerne er

gode og giver store afledte besparelser i kommunerne. Sa-

gerne fra hhv. politi, SKAT og STAR udgør hver ca. 1%, hvilket

er et fald fra 2% i 2016.

Fordelingen af sagsmængden tegner sig således: kontant-

hjælpsområdet (42%), økonomisk friplads (20%) og syge-

dagpenge (8%).

•

For hele 2017 har der i 3.563 sager været en fremadrettet bespa-

relse. Tilsvarende har der været et tilbagebetalingskrav i 3.153 sager.

Generelt er der enten registreret et tilbagebetalingskrav eller frem-

adrettet besparelse i 25% af de registrerede sager. Dette ligger ca.

2,5 procentpoint lavere end det tilsvarende tal fra 2016, men idet

den samlede sagsmængde samtidigt er steget, er effekten af kon-

trolindsatsen for hele 2017 højere end den var i 2016.

De indledende resultater fra analysen af kommunernes arbejde på

kontroltrin 3 viser således en generelt øget indsats sammenlignet

med resultaterne for 2016. Kommunerne behandler flere sager,

og effekten heraf er større. Dette er på trods af, at andelen af sager,

hvor der findes en effekt, er en anelse mindre end det var tilfældet

i 2016.

03/ De overordnede resultater af kommunernes effekstmåling

Effektrapport 2017

Disse sammenhænge sammenfattes i nedenstående tabel 1:

Tabel 3 - Overordnede resultater af analysen

Overordnede resultater

Antal unikke sager

Antal sager i alt

Fremadrettet besparelse

Tilbagebetalingskrav

Effekt i alt

Effekt på årsbasis omregnet til alle landets kommuner

Antal sager med fremadrettet besparelse

Antal sager med tilbagebetalingskrav

Antal sager med enten fremadrettet besparelse eller tilbagebetalingskrav

Fremadrettet besparelse pr. sag med besparelse

Tilbagebetalingskrav pr. sag med tilbagebetalingskrav

2017

20.510 stk.

22.503 stk.

258 mio. kr.

67 mio. kr.

325 mio.kr.

333 mio. kr.

3.563 stk.

3.153 stk.

5.714 stk

72.362 kr.

21.369 kr.

2016

18.293 stk.

20.344 stk.

247 mio. kr.

64 mio. kr.

312 mio. kr.

323 mio. kr.

3.443 stk.

3.061 stk.

5.625 stk.

71.796 kr.

20.955 kr.

04/ Kommunernes samarbejder med interne og eksterne myndigheder

Effektrapport 2017

04/

KOMMUNERNES

SAMARBEJDER MED

INTERNE OG EKSTERNE

MYNDIGHEDER

4.1. Samlet overblik over kanalerne

Nedenstående tabel 2 giver et overblik over de kanaler, som har

ført til, at kommunernes kontrolsager er blevet rejst. Tabellen viser

det samlede tilba-gebetalingskrav og den samlede fremadrettede

besparelse opnået fra hver kanal. Derudover fremgår det af tabel-

len, hvor stor en hitrate kanalerne har – dvs. andelen af sagerne fra

kanalen, der har effekt – samt hver kanals gen-nemsnitlige effekt pr.

kanal.

Tabel 4 - Kanaler der leverer sager til kommunerne

Kanal

Andel

af sager

Antal

sager

Samlet tilbage-

betalingskrav

(1.000 kr.)

20.661

13.164

1.641

466

35.932

2.891

9.548

229

4.813

1.489

2.519

5.477

2.043

1.413

745

67.100

325 mio. kr.

62 %

Samlet fremad-

rettet besparelse

(1.000 kr.)

88.723

46.348

22.800

8.015

165.885

2.583

41.681

2.455

20.950

4.250

3.692

2.829

8.950

3.744

257.055

Hitrate

Gns. tilbage-

betalingskrav

pr. sag

4.630

4.437

867

1.203

3.701

3.449

1.806

1.745

1.670

3.470

10.366

29.057

38.827

4.419

2.771

3.297

Gns. fremadret-

tede besparelse

pr. sag i kr.

19.884

15.623

12.047

20.660

17.085

3.081

7.885

18.738

7.268

9.903

15.193

15.008

687

27.998

13.919

12.632

Internt i kommunen

(fra anden forvaltning)

Egen drift (kontrolenhed)

Projekter

Virksomhedsbesøg

Sager igangsat i kommunen

Udbetaling Danmark

Den Fælles Dataenhed

Kampagne

Anonyme anmeldelser

Navngiven anmelder

Politi

SKAT

STAR

Andet

Anden kommune

Sum

Samlet effekt i alt

Sager igangsat i kommunen

udgør % af samlet

økonomisk effekt

22%

15%

48%

26%

14%

0,3%

100%

4.462

2.967

1.893

388

9.709

838

5.286

131

2.882

429

243

189

320

269

20.349

40%

50%

27%

18%

40%

10%

14%

29%

17%

16%

36%

40%

89%

80%

15%

28%

04/ Kommunernes samarbejder med interne og eksterne myndigheder

Effektrapport 2017

Figur 1 - Kanaler der leverer sager til kommunerne (%)

60%

2016

50%

40%

30%

20%

10%

Sager igangsat

i kommunen

EUdbetaling

Danmark

Den Fælles

Dataenhed

Kanpagne

Anonyme

anmeldelser

Politi

SKAT

Andet

2017

0,3

STAR

Navngiven

anmelder

Jævnfør tabel 2 resulterer følgende tre kanaler i flest sager:

1. Sager igangsat i kommunen (48%)

Næsten halvdelen af alle sager er igangsat på kommuner-

nes eget initiativ. Sager fra de interne kanaler påbegyndes

enten i kontrolenhederne, via projekter, på baggrund af virk-

somhedsbesøg eller som følge af henvendelser fra andre

forvaltninger internt i kommunen. De sager der igangsættes

af kontrolenhederne har en hitrate på 50% og udgør den

højeste hitrate af alle de interne kanaler. Sammenlignet

med 2016 er dette en forøgelse på 6 procentpoint, hvilket

vidner om en styrkelse af samarbejdet kommunernes in-

terne kanaler imellem. Samlet har sagerne igangsat i kom-

munen en høj hitrate på 40%.

2. Den Fælles Dataenhed (26%)

DFD er den eksterne kanal, der leverer flest sager. 26% af sa-

gerne kom fra DFD i 2017 sammenlignet med 22% i 2016.

Sagerne har en hitrate på 14%.

3. Anonyme anmeldelser (14%)

Er udtryk for anmeldelser der fx kan være modtaget via

kommunens Snyd-knap. Der er færre anonyme anmeldelser

i 2017 end i 2016, hvor andelen var 18%.

Sagstallet fra DFD er steget løbende i både sagsandel og hitrate.

Således gjorde sagsandelen 22% for hele 2016 og nu 26% for hele

2017.

Der har i løbet af 2016 været gennemført en række informations-

og ERFA-møder med deltagelse af Udbetaling Danmark, DFD, kom-

munerne og KL, og det arbejde er fortsat i 2017. Udviklingen viser

en modning af samarbejdet, hvormed DFD løbende er blevet den

vigtigste eksterne samarbejdspartner for kommunerne.

Der er en løbende og tæt dialog mellem DFD og kommunerne, bl.a.

er der formaliserede tilbagemeldinger på arbejdet med de register-

samkørte sager. Ligeledes er der indledt samarbejde om at register-

samkøre data på ansøgningstidspunktet og i den løbende sagsbe-

handling, og der er et uudnyttet potentiale i dette.

Virksomhedsbesøg er stadig en interessant kanal. Kanalen giver få

sager (2% af sagerne), men disse har fortsat en høj gennemsnitlig

fremadrettet besparelse på 20.660,- kr. pr. sag og en hitrate på 18%.

Denne udvikling er i tråd med resultaterne fra 2016. Dog er hitraten

faldet fra 29% i 2016 til 18% i 2017. Der kan være mange forklarin-

ger på dette, men kommunerne målretter typisk indsatsen mod

virksomheder i en bestem branche i en periode, så en forklaring

kunne være at der besøgt virksomheder i brancher som snyder

mindre

Den interne kanal, som giver det største tilbagebetalingskrav og

den største fremadrettede besparelse er fra anden forvaltning in-

ternt i kommunen. Dette svarer til tendensen fra 2016.

Ligeledes i tråd med analysen fra 2016 kommer få sager fra de

andre offentlige myndigheder Politi, SKAT og STAR (tilsammen 2,3%

af det samlede antal sager). Niveauet er faldet fra 2% til 1% af sa-

gerne, der kommer fra de øvrige offentlige myndigheder. Det en

beklagelig tendens, at samarbejdet med de øvrige offentlige myn-

digheder løbende forringes, fremfor det modsatte, eftersom disse

sager har relativt høj hitrate og gennemsnitligt højt provenu.

4.1.1. Det interne samarbejde i kommunerne

I 2017 viser registreringerne, at samarbejdet på tværs af kommunen

er blevet endnu tættere, og at det interne samarbejde fortsat udgør

en væsentlig del af en effektiv kontrolindsats: kommunen som

kanal spiller fortsat en afgørende rolle i arbejdet med at reducere

fejludbetalinger og snyd. Dog er den samlede andel af den økono-

miske effekt fra sager igangsat internt i kommunen faldet fra 66%

Anden

kommune

04/ Kommunernes samarbejder med interne og eksterne myndigheder

Effektrapport 2017

i 2016 til 62% i 2017. Dette er imidlertid stadig en betydelig andel.

Kommunernes gode lokalkendskab og tætte samarbejde på tværs

af interne forvaltninger er derfor fortsat afgørende for det samlede

antal af sager, og dermed for størrelsen på den samlede effekt af

kommunernes kontrolarbejde.

Mange kontrolenheder har derfor fokus på at styrke det gode sam-

arbejde internt i kommunen, fx gennem undervisning af kollegaer.

Undervisningen omhandler primært, hvad kollegerne skal være

opmærksomme på for at være med til at yde en tidlig indsats mod

fejludbetalinger og snyd.

Den ydelse som oftest stoppes eller reguleres som følge af “undrin-

ger” fra egen kommune er kontanthjælp. Denne ydelse udgør 34%

af den samlede kommunale effekt. Ofte er det sager, der vedrører

ukorrekte bopælsforhold. Dette understreger atter vigtigheden af

et godt internt samarbejde mellem kontrolenheden, ydelsesafde-

ling og folkeregister for at yde en målrettet indsats mod fx fædre-

hoteller eller borgere på ukendt adresse.

Det er en del af kontrolenhedernes opgave at sagsoplyse på

vegne af Udbetaling Danmark på de ydelser, som Udbetaling Dan-

mark er ansvarlige for (§11-sager). Årsagen til faldet i videresendte

sager til Udbetaling Danmark kan derfor også tilskrives, at der er

kommet færre anmodninger om at sagsoplyse for Udbetaling

Danmark.

Det fremgår af tabellen, at videresendelse af “undringer” til de øv-

rige myndigheder fortsat er meget begrænset – 2,6% af sagerne

videresendes samlet til SU, Politi, STAR og SKAT. I 2016 blev 2,4 % af

sagerne videresendt til SKAT alene. Forskellen i det faktiske antal

sager sendt til SKAT er imidlertid ikke meget stor, idet kommunerne

som nævnt behandler flere sager i 2017 (398 sager er videresendt

til SKAT i 2017 imod 493 sager i 2016).

Tabel 5 - Antal sager kommunerne videresender til andre

myndigheder

Videresendelse af sager

til anden myndighed

Afsluttes i egen kommuner,

videresendes ikke

Udbetaling Danmark

SKAT

Anden myndighed

Anden kommune

Politi

STAR

Antal

sager

18.079

1.636

398

175

Andel i

procent

88,2 %

8,0 %

1,9 %

0,3 %

0,9 %

0,3 %

0,2 %

4.1.2. Kommunernes videresendelse af sager til andre

myndigheder

Nedenstående tabel 3 viser, at ca. 88% af alle afsluttede sager bli-

ver afsluttet i egen kommune, uden at der videresendes sager til

andre myndigheder. Dette tal var ca. 79% i 2016, hvilket styrker den

førnævnte pointe om den fortsatte vigtighed af det interne samar-

bejde i kommunen.

Udbetaling Danmark (UDK) er stadig den største samarbejdspart-

ner, hvortil kommunerne i 2017 videresendte 1.636 sager svarende

til 8% af det samlede sagsantal. I 2016 sendte kommunerne 3.163

sager til UDK, hvilket vil sige, at antallet af videresendte sager hertil

er faldet med 48%. At færre sager videresendes er imidlertid en lo-

gisk konsekvens af, at flere sager afsluttes internt i kommunerne.

Figur 2 - Udviklingen fra år 2016 til år 2017 i sager som kommunerne videresender (%)

100%

90%

79,2

88,2

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

2,4

1,9

8,0

0,7

0,3

1,0

0,9

10%

Afsluttes i egen

kommune

videresendes ikke

15,5

Udbetaling

Danmark

SKAT

Anden

myndighed

Anden

kommune

0,4

0,3

Politi

0,4

0,2

Andel sager 2016

Andel sager 2017

0,2

STAR

05/ Analyser på ydelsestype

Effektrapport 2017

05/

ANALYSER PÅ

YDELSESTYPER

Nedenfor analyseres resultaterne af kontrolindsatsen på de tre

store kommunale ydelsestyper: kontanthjælp, sygedagpenge og

økonomisk Friplads. Desuden gennemgås hvilke ydelsesområder,

der giver de bedste sager, herunder tilbagebetalingskrav og fremti-

dig besparelse.

understøtte sagsbehandlingen på ansøgningstidspunktet og i den

løbende sagsbehandling. Listen er tilgængelig på KL’s hjemmeside

for kontrol med sociale ydelser

For mange kommuner vil der være et uudnyttet potentiale i at styr-

ke kontrollen og samarbejdet med jobcenteret på sygedagpenge.

KL har til det formål udarbejdet inspiration til gennemførsel af virk-

somhedskontroller til at understøtte kontrollen på dette område,

som er tilgængelig på KL hjemmeside vedr. effektmåling.

På økonomisk friplads ligger antallet af kontrolsager i 2017 på

samme niveau som i 2016. Dog er der sket et fald af sager, som

giver en effekt, fra 2016 til 2017. Således var der i 2016 39% af sa-

gerne, der havde en effekt, mens det er faldet til 33% i 2017.

Forklaringen skal muligvis findes i, at det blev skrevet ind i dagtil-

budsloven gældende fra 2016, at der sker automatisk regulering af

økonomisk friplads ved hjælp af E-indkomstregistret. Det kan være

et udtryk for, at den løbende regulering virker, og det betyder, at det

generelt er blevet sværere at snyde med denne ydelse. Dertil kom-

mer, at der tidligere har været en generel udfordring med at løfte

de såkaldte enligsager, hvortil økonomisk friplads er en ydelse, der

oftest modtages af enlige.

Det kan samlet set betyde, at kontrolarbejde vedrørende Økono-

misk Friplads i højere grad søges løftet via registersamkøring. Såle-

des at sagerne på økonomisk friplads i høj grad rejses på baggrund

af et udtræk fra Den Fælles Dataenhed.

5.1. Kommunernes kontrol med de kommunale

ydelsestyper

Af tabel 4 nedenfor fremgår det, at kontanthjælpssagerne udgør

den største andel med 42% i 2017. I 36% af disse sager er der regi-

streret en effekt. Sygedagpenge udgør 8% og økonomisk friplads

20%. Disse tal stemmer godt overens med resultaterne fra 2016.

For kontrolsager vedrørende kontanthjælp er der sket en stigning

både i andelen af sager, og i andelen af sager med effekt. Således

er der en stigning i andelen af det samlede antal sager på kontant-

hjælp fra 35% i 2016 til 42% i 2017, mens andelen af sager med

effekt er steget fra 34% i 2016 til 36% i 2017. Dog skal det siges, at

opgørelselsmetoden har ændret sig en anelse fra 2016 til 2017, idet

man i 2017 har forsøgt at opdele de forskellige ydelser under kon-

tanthjælpshatten, så fordelingen blev mere tydeligt. Derfor har man

også måtte lægge det hele sammen for at kunne drage samligning

med 2016 tallene.

Særligt gælder der for kontanthjælp, at mange borgere, der mod-

tager denne ydelse, får den over en længere periode. Nogle gange

igennem en årrække, i modsætning til både sygedagpenge og øko-

nomisk friplads, som oftest kun udbetales i en begrænset periode.

KL har udarbejdet en liste over indikatorer på kontanthjælp for at

Tabel 6 - Overblik over de kommunale ydelsestyper

Ydelsestype

Kontanthjælp

Sygedagpenge

Økonomisk Friplads

Andel af

alle sager 2016

35%

23%

Andel af sager

med effekt 2016

34%

32%

39%

Andel af

alle sager 2017

42%

20%

Andel af sager

med effekt 2017

36%

31%

32%

2) http://www.kl.dk/Okonomi-og-administration/Administration-og-digitalisering/God-borgerservice-efter-UDK/

05/ Analyser på ydelsestype

Effektrapport 2017

Figur 3 - Udviklingen fra 2016 til 2017 i sager som kommunerne videresender (%)

45%

42,0

35,0

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

23,0

20,0

9,0

2,0

Kontanthjælp

8,0

1,0

Sygedagpenge

Økonomisk

friplads

Alt under LAS

Alt under LAB

Alt under SEL

0,3

Andel af alle sager 2016

Andel af sager 2017

5.2. Effekten opgjort på ydelsestyper

Nedenstående tabel 6 viser sammenhængen mellem effekt og de

forskellige ydelsestyper.

Som tabellen viser, er det fortsat primært de tre store ydelsestyper

kontanthjælp, økonomisk friplads og sygedagpenge, som der regi-

streres i effektmålingen.

Tabel 7 - Overblik i kr. for de tre største ydelsestyper

Ydelsestype

Kontanthjælp

Sygedagpenge

Økonomisk Friplads

Gns. tilbagebetalingskrav

pr. sag m. effekt kr.

13.300

13.970

4.253

Gns. fremadrettet besparelse

pr. sag m. effekt kr.

49.574

87.608

19.231

18,0

Andet

19,0

05/ Analyser på ydelsestype

Effektrapport 2017

Ydelsestype

Kontanthjælp

Sygedagpenge

Økonomisk Friplads

Gns. tilbagebetalingskrav

pr. sag m. effekt kr.

12.674

11.213

3.936

Gns. fremadrettet besparelse

pr. sag m. effekt kr.

51.103

89.761

26.489

Med afsæt i de nedenstående data viser det et par meget interes-

sante nedslag, fx integrationsydelse, som udgør 2% af sagerne og

har en effekt på 16 mio. kr.

Tabel 8 - Effekten fordelt på ydelsestyper

Ydelsestype

Antal

sager

7.683

3.900

4.134

1.710

501

278

554

391

354

501

211

130

Andel af alle

sager %

38%

19%

20%

0,3%

0,2%

Udgør andel af

tilbagebetalings

kravet %

52%

11%

Udgør andel af den

fremadrettede

besparelse %

49%

10%

18%

0,5%

Effekt

mio. kr.

162

Kontanthjælp

Andet

Økonomisk friplads

Sygedagpenge

Andet under LAS

Andet under LAB

Andet under SEL

Førtidspension

Pension

Boligstøtte

Integrationsydelse

Ledighedsydelse

Ressourceforløbsydelse

Fleksjobydelse

Figur 4 - Udviklingen fra 2016 til 2017 i sager som kommunerne videresender (mio. kr.)

200

180

160

140

120

100

Kontanthjælp

Økonomisk friplads

Sygedagpenge

167

192

Alt under LAS

Alt under LAB

Alt under SEL

Andet

2016

2017

06/ Hvordan bliver der snydt – analyse af sagstyper)

Effektrapport 2017r

06/

HVORDAN BLIVER

DER SNYDT

– ANALYSE AF SAGSTYPER

På nedenstående tabel 7 ses hvordan sagerne fordeler sig inden

for de enkelte sagstyper og dermed hvilke snydmønstre, der er

registreret på. Desuden viser tabel 7, hvordan de efterfølgende

reguleringer gennemsnitligt fordeler sig på sager, hvor der er et til-

bagebetalingskrav og/eller en fremadrettet besparelse. Dermed er

sager, der er henlagt uden provenu ikke medtaget i gennemsnitsbe-

regningerne i tabellen.

Tabellen viser desuden fordelingen på de forskellige snydmønstre

for de sager, der har resulteret i en regulering. I alt resulterer 4.415

sager i et tilbagebetalingskrav og 4.358 sager i en fremadrettet be-

sparelse.

Når tallene for 2017 sammenholdes med 2016 tegner der sig et

næsten uændret resultat. Der er dog en generel fremgang på sager,

der registreres som beskæftigelsesforhold samt et fald på sager, der

registreres som enligforhold.

Af tabellen ses også, at sagsantallet inden for hver kategori ikke

nødvendigvis er en indikator for, hvor mange sager, der resulterer i

et tilbagebetalingskrav og fremtidig besparelse. Fx udgør enligsager

22% af det samlede sagsantal, men da de er svære at løfte er det

kun få af sagerne, der afsluttes med et tilbagebetalingskrav eller en

fremadrettet besparelse.

På enligsager udgør det gennemsnitlige tilbagebetalingskrav 7.721,-

kr. pr. sag, og den fremadrettede besparelse udgør i gennemsnit

32.478,- kr. pr. sag. Den samlede effekt udgør 36 mio. kr. Vurderin-

gen af hvorvidt en borger er enlig afhænger af andet end blot bo-

pælsregistreringen, og dermed kan det være svært at påvise, om en

borger skal modtage ydelser som enlig eller samlevende.

nemsnitlige tilbagebetalingskrav udgør 8.558,- kr. pr. sag. Den gen-

nemsnitlige fremadrettede besparelse udgør 60.873,- kr. pr. sag, og

samlet set udgør Bopælsforhold en samlet effekt på 67 mio. kr.

En anden meget væsentlig sagstype er Beskæftigelsesforhold, som

udgør 23% af sagerne. Her er der 1.254 sager med et tilbagebeta-

lingskrav og de giver i gennemsnit en effekt på 16.073,- kr. pr. sag.

Der er 1.093 sager med en fremadrettet besparelse, hvor denne

udgør en fremadrettede besparelse på 82.089,- kr. pr. sag. Den sam-

lede effekt udgør 109,9 mio. kr. og er dermed den sagstype, der

udgør den højeste andel af effekten.

Udlandsforhold udgør blot 7% af de samlede sager, hvilket er en

tilbagegang fra 9% i 2016. Dog har de gennemsnitligt 31.635,- kr.

i tilbagebetalingskrav pr. sag, hvilket er en væsentlig forøgelse fra

2016. Den fremadrettede besparelse udgør 59.332,- kr. Det udgør

en samlet effekt på 36,4 mio. kr. I disse sager spiller kommunens

folkeregister en stor rolle, og der er, som tallene viser, en forholds-

mæssig stor besparelse og et stort tilbagebetalingskrav ved at løfte

disse sager.

Sager om indkomst/formue udgør 19% af sagerne. Der er 18.064,-

kr. i gennemsnitlig tilbagebetalingskrav og 66.324,- kr. i gennemsnit-

ligt fremadrettet besparelse. Dette giver en samlet effekt på 60,9

mio. kr.

At tilbagebetalingskravene er så store på dette område kan skyldes,

at der fx ikke er oplyst om arv eller indtægter. Disse sager vil typisk

blive løftet i forbindelse med, at der findes dokumentation, der kan

underbygge sagen. Hermed er muligheden for at rette et tilbagebe-

talingskrav mod borgeren langt bedre, end det fx er i enligsager.

Det overvejes, hvordan disse sagstyper kan understøttes gennem

registersamkøringer. Således arbejdes der i regi af Den Fællesoffent-

lige Styregruppe for Fejludbetalinger og Kontrol (SFK) for at ana-

lysere mulighederne for tilvejebringelse af hyppigere formuedata

bl.a. fra banker og pengeinstitutter.

Bopælsforhold

udgør 25% af sagstyperne og er dermed den sags-

type, der er årsag til igangsættelse af den største andel af sagerne.

Som det fremgår af tabel 7, fører langt de fleste sager til, at der blot

sker et ydelsesstop, idet det sker i 1.032 af sagerne, hvorimod at

der kun stilles krav om tilbagebetaling i 504 af sagerne. Det gen-

06/ Hvordan bliver der snydt – analyse af sagstyper)

Effektrapport 2017r

Tabel 9 - Overblik over sagstyper og andele af sager

Sagstype

Andel af

sager

I procent

Enligforhold

Indkomst/formueforhold

Bopælsforhold

Beskæftigelsesforhold

Udlandsforhold

Andet

Sum

22%

19%

25%

23%

100%

Samlede andel af

tilbagebetalingskravne

Antal

sager

682

1.128

504

1.254

356

491

4.415

Mio.

Kr.

5,3

20,4

4,3

20,2

11,3

67,4

Gennemsnit

pr. sag

7.721

18.064

8.558

16.073

31.635

12.224

Antal

sager

946

611

1.032

1.093

424

252

4.358

Samlede andel af den

fremadrettede besparelse

Mio.

Kr.

30,7

40,5

62,8

89,7

25,2

8,9

257,8

Gennemsnit

pr. sag

32.478

66.324

60.873

82.089

59.332

35.219

Samlet

effekt

60,9

67,1

109,9

36,4

14,9

325

Figur 5 - Udviklingen fra år 2016 til år 2017 fordelt op sagstyper (%)

30%

25%

20%

15%

10%

Enligforhold

Indkomst/

formueforhold

Bopælskommune

Beskæftigelses-

forhold

Udlandsforhold

2016

2017

Andet

07 / Effektmåling på kontroltrin 1 og 2

Effektrapport 2017

07/

EFFEKTMÅLING PÅ

KONTROLTRIN 1 OG 2

Som led i Økonomiaftalen for 2018 har KL igangsat et projekt for at

identificere egnede indikatorer for effekten af kontrolindsatsen og

efterfølgende igangsætte effektmåling på kontroltrin 1 og 2.

Filosofien bag piloterne er at tage registersamkøringen i brug på

trin 1 og 2 og måle effekten deraf. Det bemærkes, at metoden un-

derstøtter den løbende kommunale sagsbehandling i form af for-

enklede arbejdsgange mv.

Hermed opnås der dobbelteffekt ved indførelsen. Piloterne opde-

les både i de 3 ydelser samt på hhv. ansøgnings- samt opfølgnings-

tidspunktet, da der også der er forskelligt databehov, afhængigt af

om der er tale om behandling af en ny ansøgning eller den løbende

sagsopfølgning.

Pilotprojektet består i udviklingen af en automatiseret løsning,

hvormed alle ydelsesmodtagere kontrolleres ugentligt via register-

samkøring. Resultatet af samkøringen identificerer de sager, som

kommunerne skal undersøge yderligere for at afgøre, om der skal

ske en ændring af hjælpen.

De foreløbige resultater for pilotprojektet viser, at sagsbehandlerne

i de 15 pilotkommuner har skulle gennemgå ca. 52.233 sager i de

15 pilotkommuner for at efterleve den lovpligtige § 10-opfølgning.

Samtidigt viser resultaterne, at det kun er ca. 9.402 sager, som der

reelt er sket ændringer på i samme periode. De sager er blevet

fremsøgt ved hjælp af registersamkøring. Samlet set viser det sig, at

det kun er ca. 4% af alle 52.233 sager, som giver anledning til, at der

igangsættes en egentlig kontrolsag. På den baggrund er der i de 15

pilotkommuner afsluttet i alt 104 sager med et provenu i forløbets

periode fra december 2017 til marts 2018.

De foreløbige resultater viser desuden, at der i perioden ikke er fun-

det sager ved den manuelle gennemgang, som registersamkørin-

gen ikke også har fanget. Deraf kan det konkluderes, at dataenhe-

dens løsning lever op til kravene om opfølgning i aktivlovens § 10.

Af de foreløbige resultater tegner der sig et samlet billede af, at kva-

liteten af sagsopfølgningen løftes, fordi der ved hjælp af register-

samkøring kan udpeges de sager, som der reelt er sket ændringer

på. Dermed hjælpes sagsbehandlerne i sagsopfølgningen, som el-

lers ville foregå manuelt.

7.1 Foreløbige resultater på pilotprojekt 1: kontant-

hjælp på kontroltrin 2

Den Fælles Dataenhed har i samarbejde med 15 kommuner udvik-

let og testet en ny automatiseret løsning, der erstatter kommuner-

nes manuelle § 10-opfølgning.

Den nuværende praksis for § 10-opfølgning er, at alle ydelsesmod-

tagernes forhold skal gennemgås mindst hver tredje måned med

henblik på en vurdering af, hvorvidt betingelserne for tildeling af

ydelsen fortsat er opfyldt. Kontrollen foretages via manuelle sy-

stemopslag i diverse it-systemer. Derudover gennemgås alle borge-

res forhold én gang årligt i forbindelse med årsopgørelsen fra SKAT

bliver tilgængelig.

Weidekampsgade 10

2300 København S

Tlf. 3370 3370

[email protected]