BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 435: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet om jobcentrenes praksis med lægelig vurdering af borgeres arbejdsdygtighed afholdt den 23/5-18, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

14-05-2018

Tale til brug for samråd om lægeundersøgelser i Kø-

benhavns Kommune den 23. maj 2018

J.nr. 2018 - 364

CAP

Ulrik Nørgaard Rønsbo

Samrådsspørgsmål AB

Idet henvises til artikel i avisen.dk den 29. november 2017: ”"Dybt

ulovligt":

Kommune ansatte læge til at undersøge ledige på jobcenter” bedes ministeren

redegøre for sin holdning til, at Københavns Kommune har hyret en privat

lægevirksomhed, der angiveligt har taget syge og handicappede borgere, der

møder op på jobcentret ud til en form for tvangsmæssig undersøgelser på jobcen-

tret med henblik på at afklare, i hvilket omfang borgeren kan arbejde.

Ministeren bedes i denne forbindelse redegøre for følgende

–

Om han finder den i artiklen beskrevne praksis etisk forsvarlig?

–

Om ministeren er enig med den nye beskæftigelses- og integrationsborgmester

i Københavns Kommune Mia Nygaard i, at den i artiklen beskrevne

praksis er ”under al kritik” og at den er ulovlig?

–

Er den ulovlige praksis etableret med midler fra øremærkede statslige tilskud

som f.eks. ”Afklaring og bedre hjælp til kontanthjælpsmodtagere på

langvarig offentlig forsørgelse -

flere skal med” fra satspuljerne 2017?

–

Om det er ministeriets vurdering, at andre kommuner har/har haft en lignende

praksis og om ministeriet vil igangsætte opfølgning på baggrund af

de ulovlige sager fra København?

–

Hvilke initiativer ministeren vil tage med henblik på at sikre, at den beskrevne

praksis ikke finder sted i andre kommuner?

Indledning

Samrådet i dag handler om en praksis med læge-

undersøgelser på Jobcenter Lærkevej i Køben-

havn.

Samrådet er som bekendt et fælles samråd, hvor

både sundhedsministeren og jeg er indkaldt.

Vi har aftalt, at jeg starter med at besvare spørgs-

mål AB, og herefter besvarer sundhedsministeren

spørgsmål AC.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 435: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet om jobcentrenes praksis med lægelig vurdering af borgeres arbejdsdygtighed afholdt den 23/5-18, til beskæftigelsesministeren

Til besvarelsen af spørgsmål AB anmodede jeg i

januar Københavns Kommune om en redegørelse

om sagen.

Udover redegørelsen og en række andre dokumen-

ter fra Københavns Kommune, har jeg uopfordret

modtaget redegørelser fra Empano Aps og Med-

koncept, der har været involveret som henholdsvis

aftalepart og underleverandør. Redegørelserne har

jeg oversendt til Beskæftigelsesudvalget den 9. fe-

bruar.

Dokumenterne viser, at kommunen selv orientere-

de Ankestyrelsen, og at Styrelsen for Patientsik-

kerhed havde henvendt sig til kommunen om sa-

gen. Det var baggrunden for, at vi måtte udskyde

samrådet.

Som I også har kunnet læse af brevet fra Ankesty-

relsen, har styrelsen vurderet, at der ikke var

grundlag for at rejse en tilsynssag. Det skal ses i

lyset af, at Københavns Kommune selv havde

stoppet praksissen med lægeundersøgelserne, og at

der ikke længere var tale om en mulig ulovlighed.

Og når tilsynsmyndigheden på området ikke har

fundet anledning til at rejse en tilsynssag, mener

jeg ikke, at der er grundlag for, at jeg foretager

mig yderligere over for Københavns Kommune.

Sundhedsministeren vil om lidt redegøre for afgø-

relsen fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Der må ikke være nogen tvivl om, at jeg ønsker

mest mulig åbenhed om denne sag.

Det allervigtigste i mine øjne er, at Københavns

Kommune har erkendt, at deres praksis med læge-

undersøgelser på Jobcenter Lærkevej var ulovlig,

og at de meget hurtigt fik stoppet deres praksis

med lægeundersøgelser.

Gældende ret for brug af sundhedsfaglig

rådgivning

Det leder mig videre til at redegøre for gældende

lovgivning

–

og hvad rammerne er for kommuner-

nes brug af sundhedsfaglig rådgivning og vurde-

ring på beskæftigelsesområdet.

Med reformen af førtidspension og fleksjob blev

der fra den 1. juli 2013 etableret en ny samar-

bejdsmodel mellem kommuner og regioner om

sundhedsfaglig rådgivning og vurdering.

Der blev fastsat regler om, at kommuner i sager,

der skal behandles i rehabiliteringsteamet, alene

kan benytte sundhedsfaglig rådgivning fra en

sundhedskoordinator fra regionens kliniske funkti-

on.

Det drejer sig om sager om ressourceforløb, fleks-

job og førtidspension.

Med sygedagpengereformen blev det yderligere

fastsat, at det samme skal gælde for sager om job-

afklaringsforløb og sygedagpengesager visiteret til

kategori 3, dvs. sygemeldte med komplekse pro-

blemer og behov for tværfaglig indsats.

I alle disse typer sager kan kommunerne

ikke

be-

nytte sig af kommunens egne sundhedspersoner, i

daglig tale lægekonsulenter, til sundhedsfaglig

rådgivning. Kommunerne

skal

benytte en sund-

hedskoordinator fra regionens kliniske funktion.

Med reformen af førtidspension og fleksjob blev

der også fastsat egentlige regler om, at kommunen

derimod kan benytte egne sundhedspersoner

–

det

vil sige lægekonsulenter

–

i andre typer sager på

beskæftigelsesområdet, samt regler om hvordan

dette skal foregå.

Det drejer sig om sager om kontanthjælp, og sager

om revalidering og sager om sygedagpenge visite-

ret til kategori 1 og 2. Sidstnævnte er henholdsvis

sygemeldte med forventet raskmelding inden 8

uger og sygemeldte med længerevarende forløb.

Kommunen kan i disse sager

–

og kun i disse

–

benytte egne sundhedspersoner og der er altså i

disse sager ikke krav om at benytte en sundheds-

koordinator fra regionens kliniske funktion.

Sundhedsfaglig rådgivning fra kommunens

lægekonsulent

Reglerne om sundhedspersonens

–

lægekonsulen-

tens

–

beføjelser, er fastsat i en bekendtgørelse om

sundhedsfaglig rådgivning til brug for sagsbehand-

lingen i sager om sygedagpenge, kontanthjælp og

revalidering.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at den sundheds-

faglige rådgivning alene skal klarlægge betydnin-

gen af de helbredsmæssige oplysninger i forhold

til borgerens muligheder for at arbejde eller starte

på en uddannelse.

Det er kommunen, der indhenter de nødvendige

helbredsoplysninger og træffer afgørelse i den

konkrete sag.

Lægekonsulenten kan som et led i sin sundheds-

faglige rådgivning til kommunen klarlægge betyd-

ningen af indholdet i lægeattester, journaloplys-

ninger eller andre sundhedsfaglige oplysninger i

forhold til borgerens muligheder for at arbejde.

Lægekonsulenten kan også bruges til at vurdere,

om der er en sammenhæng mellem dokumentatio-

nen i blandt andet lægeattester og sagens øvrige

oplysninger om borgeren, som også omfatter bor-

gerens egne oplysninger og vurdering af egne mu-

ligheder.

Lægekonsulenten kan yderligere bruges til at vur-

dere, om der eventuelt er andre relevante sund-

hedsfaglige aspekter, som vil kunne bidrage til at

belyse sagen. Det kan fx være en speciallægeattest,

eller om der er en behandlingsmulighed, som bor-

geren skal henvises til at drøfte med sin praktise-

rende læge.

Endelig kan lægekonsulenten bruges til at vurdere

et eventuelt skånebehov i forhold til, at borgeren

kan vende tilbage i arbejde.

Det er, hvad lægekonsulenter kan og må gøre, når

de rådgiver kommunerne i de nævnte typer sager.

Lægekonsulenter må til gengæld

ikke

foretage un-

dersøgelse eller behandling.

De må

ikke

ændre eller stille nye diagnoser.

Og deres rådgivning må

ikke

dreje sig om, hvilken

ydelse en borger skal tilkendes.

Dertil kommer, at kommunen kan anmode læge-

konsulenten om at drøfte de sundhedsmæssige

aspekter i en sag med borgeren som fx behov for

skånehensyn i forbindelse med virksomhedsprak-

tik.

Kommunen kan desuden med borgerens skriftlige

samtykke anmode lægekonsulenten om at informe-

re borgerens praktiserende læge om den sundheds-

faglige rådgivning.

Reglerne understreger meget klart, at undersøgel-

ser og behandlinger er noget, der foregår i sund-

hedsvæsenets regi

–

og absolut ikke i kommuner-

nes jobcentre.

Lignende praksis i andre kommuner?

Det var en kort gennemgang af reglerne på områ-

det. Det leder mig videre til at svare på, om andre

kommuner har samme eller lignende praksis som

Københavns Kommune.

Jeg ved, at hr. Thorsten Gejl også har haft en inte-

resse for den såkaldte ”sygeplejerskemodel” i Ski-

ve Kommune.

Som jeg har oplyst i mit opfølgende brev til min

foreløbige besvarelse på Beskæftigelsesudvalgets

spørgsmål 243-246, så har jeg modtaget to redegø-

relser om den sygeplejerskeordning, som Skive

Kommune har etableret for at nedbringe sygefra-

været i forbindelse med integrationsydelses- og

kontanthjælpsmodtageres deltagelse i aktive til-

bud.

Med redegørelserne står det imidlertid ikke fuld-

stændigt klart, hvordan ordningen i har fungeret i

praksis. Derfor har jeg haft Skive Kommune til et

møde i Beskæftigelsesministeriet den 16. maj,

hvor vi sammen med embedsmænd fra ministeriet

har drøftet ordningen.

Der pågår fortsat dialog med Skive Kommune,

men jeg forventer inden udgangen af næste uge at

kunne svare endeligt på spørgsmålene om Skive

Kommunes sygeplejerskeordning.

Derudover kan jeg oplyse, at Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekruttering har oplyst mig om, at

de ikke har kendskab til

–

eller mistanke om

–

der skulle være andre kommuner, der anvender

lægekonsulenter til at foretage lægeundersøgelser

af borgere.

Styrelsen henviser også til, at der i slutningen af

2016 blev udsendt en vejledning til kommunerne

om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager

på beskæftigelsesområdet.

For en god ordens skyld vil jeg dog snarest udsen-

de en opdateret vejledning.

Midlerne til ordningen i Købehavn

Inden jeg runder af, vil jeg for en god ordens skyld

svare på den del af spørgsmålet, der går på finan-

sieringen af ordningen i Københavns Kommune.

Som det fremgår af redegørelsen, oplyser Købe-

havns Kommune, at ordningen er finansieret af

kommunens eksisterende serviceramme.

Midlerne blev bevilget ved den kommunale politi-

ske aftale om en særlig indsats til førtidspension

og fleksjob fra den 15. august 2017.

Jeg henholder mig til redegørelsen.

Afslutning

Til sidst vil jeg gerne understrege, at reglerne på

området er meget klare

–

og at der heller ikke er

noget der tyder på, at kommunerne misforstår

dem.

Derfor er jeg selvfølgelig også glad for, at Køben-

havns Kommune har erkendt, at deres praksis med

lægeundersøgelser på Jobcenter Lærkevej var

ulovlig og hurtigt fik lukket det ned.

Jeg hæfter mig også ved, at Københavns Kommu-

nen har været i kontakt med de berørte borgere og

beklaget, hvad der er sket. Borgerne har også fået

sikkerhed for, at de oplysninger, der måtte være

fremkommet ved undersøgelserne, ikke vil blive

anvendt fremadrettet.

Her på falderebet vil jeg gerne understrege

–

som

jeg også har gjort i mange andre sammenhænge

–

at jeg helt generelt forventer, at kommunerne

overholder gældende lov. Jeg forventer også, at

kommunerne kigger indad, når der fx opstår en

uheldig sag som denne.

Tak for ordet

–

og nu vil sundhedsministeren be-

svare samrådsspørgsmål AC.