BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om ministerens talepapir fra det åbne samråd den 12/12-17 om arbejdsulykker, stress og hårdt fysisk arbejde, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

December 2017

J.nr. 2017 - 7329

CAL

JDLM

Samrådstale Y om unges arbejdsmiljø den 12. de-

cember 2017

Det talte ord gælder

Samrådsspørgsmål Y er stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF) og Chri-

stian Juhl (EL):

Unge mænd og kvinder mellem 18 og 24 år hører til de mest udsatte på ar-

bejdsmarkedet, når det angår arbejdsulykker, stress, og hårdt fysisk arbej-

de,

viser en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø:

”Arbejdsmiljø og helbred i Danmark”.

Ministeren bedes på denne baggrund besvare følgende spørgsmål:

a) Hvad er ministerens holdning til disse forhold?

b) Hvad mener ministeren er årsagen til disse foruroligende tal?

c) Hvad mener ministeren, at folkeskoler og erhvervsuddannelser kan gøre

for at sikre, at unge har mindst ligeså godt arbejdsmiljø og sikkerhed som

resten af arbejdsmarkedet?

d) Hvad mener ministeren, at arbejdsgivere, Arbejdstilsynet og Folketinget

kan gøre for at sikre, at unge har mindst ligeså godt arbejdsmiljø og sikker-

hed som resten af arbejdsmarkedet?

Der henvises i øvrigt til https://fagbladet3f.dk/artikel/flere-og-flere-

ungemaend-i-arbejdsulykker.

Besvarelse

[Indledning]



Tak for invitationen til samrådet i dag, hvor vi

får lejlighed til at drøfte unges arbejdsmiljø.



Grundlæggende er det min holdning, at det er

sundt at arbejde

–

det gælder også, når man er

ung.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om ministerens talepapir fra det åbne samråd den 12/12-17 om arbejdsulykker, stress og hårdt fysisk arbejde, til beskæftigelsesministeren



Derfor er jeg også i gang med at ændre bekendt-

gørelsen for de helt unges arbejde [13-15 årige],

så de får bedre muligheder for at få et fritidsjob.

Vi skal ikke spænde ben for de unge, som gerne

vil. Og vi skal lære dem at begå sig på arbejds-

markedet.

Jeg synes, at vi som samfund skal understøtte, at

man i en tidlig alder får en god introduktion til

arbejdsmarkedet og relevante erfaringer.

Men vi skal huske, at der kan være behov for at

have ekstra opmærksomhed på de unge. Det vi-

ser NFA-rapporten også.

Undersøgelsen indikerer, at de unge på arbejds-

markedet er en sårbar gruppe. Og særligt unge

kvinder udtrykker i undersøgelsen flere psykiske

reaktioner som fx stress.

Det tager jeg som minister meget alvorligt.

Og min holdning er helt klar: Det skal være sik-

kert og sundt at gå på arbejde i Danmark

–

uan-

set om man er 13 år eller 70 år.

Når det gælder unge mennesker, der for første

gang træder ind på arbejdsmarkedet, har vi et

særligt ansvar.





Det kan være en overvældende oplevelse at tage

hul på arbejdslivet.

Som nyuddannet har man ofte helt styr på teori-

–

men man mangler grundlæggende erfaring

og ballast, som man ikke kan læse sig til.

Uanset om vi er arbejdsgivere, kollegaer eller

politikere, bærer vi alle et ansvar for, at de unge

kommer godt fra start

–

og får lagt et robust fun-

dament for et godt og langt arbejdsliv.

Det skal sikres, at de unge får den nødvendig

støtte og vejledning. De skal lære, hvordan man

passer på sig selv.



[Data for unges arbejdsmiljø]



Hvis vi skal tage bedre hånd om de unge, er det

afgørende, at vi kender årsagerne til udfordrin-

gerne.



Dykker vi længere ned i tallene i NFA-

rapporten, som spørgerne refererer til, tegner der

sig ikke et klart billede af udfordringerne. Talle-

ne peger i flere retninger.

Med andre ord: Det er kompliceret.

Hvis vi fx ser på de

psykiske reaktioner som

stress,

bekræfter de, at særligt de 18-24 årige



[Stress]



kvinder udtrykker at være mere stressede end

andre på arbejdsmarkedet.



Men der er ikke noget i tallene, som peger på, at

det skyldes det psykiske arbejdsmiljø.

De unge kvinder giver i hvert fald ikke udtryk

for at være mere udsat for fx stor arbejdsmæng-

de eller tidspres, end andre aldersgrupper.

Svaret på,

hvorfor

flere unge kvinder føler sig

stressede, kan således ikke aflæses i tallene.

Ser vi på fysisk overbelastning, oplyser de unge,

at de - i højere grad end de øvrige aldersgrupper

- har et arbejde, der indebærer fysiske belast-

ninger, som fx vrid i ryggen, løft og bæring.

Data viser samtidig, at de unge ikke har de

samme symptomer på overbelastning, som æl-

dre ansatte.

Der er færre unge, som rapporterer at have hyp-

pige smerter sammenlignet med de øvrige al-

dersgrupper

–

hvilket måske kan forklares med,

at de stadig er unge og stærke.

Endelig kan vi se nærmere på spørgsmålet om

arbejdsulykker.



[Hårdt fysisk arbejde]



[Ulykker]



Regeringen og Folketingets partier har fastsat et

ambitiøst mål: Antallet af alvorlige ulykker skal

nedbringes med 25 pct. frem mod 2020. Og den

seneste opgørelse viser, at vi er godt på vej til at

realisere dette mål.

I perioden 2011-2014 har vi nedbragt antallet af

alvorlige ulykker med 18 pct. Det er meget posi-

tivt, for det betyder jo, at færre danskere kom-

mer alvorligt til skade på deres arbejde.

Imidlertid er de unge fortsat overrepræsenteret i

ulykkesstatikken.

Tal fra 2016 viser således, at unge mænd mellem

18 og 24 har den højeste

risiko

for at blive udsat

for en arbejdsulykke sammenlignet med andre

aldersgrupper.

De fleste af arbejdsulykkerne sker inden for især

butiksområdet, byggeriet og døgninstitutioner.

Det hænger sammen med, at det er her, der er

flest unge beskæftiget.

Det er vigtigt at understrege, at vi ikke ser en

tendens til, at ulykkerne blandt de unge stiger.

Men antallet af ulykker er fortsat for højt i for-

hold til resten af arbejdsstyrken, og det er ikke

godt nok.



[Arbejdsgivernes ansvar]



Hvad kan vi så gøre for at tage bedre hånd om

de unge?



Det er først som sidst arbejdsgivernes ansvar at

sikre, at der passes godt på den unge, og at de

har et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

Det er fx arbejdsgivernes ansvar, at de unge får

den rette oplæring og instruktion.

De unge skal fra start af lære, hvordan man ska-

ber en god sikkerhedskultur, og hvordan man fo-

rebygger nedslidning og arbejdsulykker.

En god sikkerhedskultur er fx, når byggelederen

samler byggesjakket på pladsen, inden en kon-

kret opgave sættes i gang. Simpelthen for at sik-

re, at alle faggrupper ved, hvad opgaven går ud

på, og hvordan den løses i forhold til de risici,

der er ved arbejdet.

Samtidig er det vigtigt, at arbejdsgiverne sørger

for, at de unge bliver grundigt instrueret, så de

kan udføre deres arbejde forsvarligt.

Og så må jeg bare sige, at kollegaerne på ar-

bejdspladsen har et ansvar for at være gode rol-

lemodeller for de unge.



Det nytter ikke noget at instruere den unge i, at

man ikke må gå over for rødt, hvis man selv gør

det, når der er travlt.

[Initiativer der skal sikre unges arbejdsmiljø]



Men arbejdsgiverne er ikke de eneste, der skal

være med til at passe godt på de unge.



Fra politisk side har vi bestemt også et ansvar.

Det er vores pligt at sætte rammerne for et godt

og sikkert arbejdsmiljø i Danmark.

Det er her vigtigt, at vi går til opgaven fra for-

skellige vinkler:

For det

første

skal der tænkes mere i forebyg-

gelse. For forebyggelse er og bliver det allerbed-

ste våben mod ulykker og nedslidning.

Som bekendt har jeg nedsat et ekspertudvalg,

som skal gentænke hele arbejdsmiljøindsatsen.

Og en af deres allervigtigste opgaver er at under-

søge, hvordan vi kan styrke forebyggelsesindsat-

sen ude på landets arbejdspladser.

Men forebyggelsen bør også starte, inden de un-

ge sætter fod på arbejdsmarkedet.

Det er afgørende for de unges trivsel og sikker-

hed, at de allerede på deres uddannelse rustes til



arbejdslivets risici og ved, hvordan de passer på

sig selv og deres kollegaer.



Undervisningsministeriet har oplyst, at der er fag

i folkeskolen, hvor børnene kan lære om ar-

bejdsmiljø. Samtidig er der på langt de fleste er-

hvervsuddannelser fag, hvor arbejdsmiljø indgår

som tema.

Men jeg har besluttet at gå i dialog med under-

visningsministeren, så vi kan se på, om arbejds-

miljøet er tilstrækkeligt integreret i uddannelser-

ne - og så vi i fællesskab kan drøfte, om vi kan

gøre mere for at klæde vores unge bedre på.

For det

andet

bliver der løbende udbredt indsat-

ser, hvor også de unge er målgruppe. Et eksem-

pel er Beskæftigelsesministeriets deltagelse i

Den Europæiske Arbejdsmiljøuge, hvor der bli-

ver holdt temamøder om arbejdsmiljø på er-

hvervsskoler rundt i landet.

Og for det

tredje

bliver der iværksat en række

brancheindsatser.

Vi kan se, at de unge ofte arbejder i de udsatte

brancher. Derfor ligger en del af løsningen netop

i at have fokus på arbejdsmiljøet i de risikofyldte

brancher. Så ung som gammel får et bedre ar-

bejdsmiljø, og så de unge ikke lærer af de gam-



les unoder.



Jeg har fx netop igangsat en indsats i både byg-

geriet og landbruget, som er to brancher, der er

præget af mange ulykker.

[Afslutning]



Afslutningsvis vil jeg gerne kvittere for udval-

gets store interesse for de unge på arbejdsmar-

kedet.



Det er en vigtig dagsorden, som kræver vores

fulde opmærksomhed.

Jeg ser frem til, at vi i dag i fællesskab kan drøf-

te udfordringerne, og hvordan vi sammen sikrer,

at de unge får den bedste start på et langt og godt

arbejdsliv.

Tak for ordet.

