Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1831271_0001.png
Folketinget
Beskæftigelsesudvalget
Christiansborg
1218 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. december 2017
EU-retskontoret
Mia Enghardt Korsholm
2017-0032/01-0009
535635
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 (Alm. del), som Folketingets
Beskæftigelsesudvalg har stillet til justitsministeren den 4. oktober 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Katrine Ledam Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om at redegøre for EU-rettens definition af begrebet vandrende arbejdstager, til justitsministeren
1831271_0002.png
Spørgsmål nr. 1 (Alm. del) fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for EU-rettens definition af begrebet
”vandrende arbejdstager”
og herunder hvilke krav, der skal op-
fyldes af EU/EØS borgere for at opnå status som sådan, samt
om der eventuelt skulle være forskelle i disse krav med hensyn
til opnåelse af ret til forskellige sociale ydelser, herunder SU?
Vil ministeren samtidig henvise til og kort beskrive de relevante
traktatbestemmelser, direktiver og forordninger der danner lov-
hjemmel for definitionen, samt domstolens praksis på området.”
Svar:
Arbejdstagerbegrebet er
ikke
defineret i en EU-retsakt, men følger derimod
af EU-Domstolens praksis om artikel 45 i Traktaten om Den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF).
TEUF artikel 45 er udmøntet i forordning 492/11 af 5. april 2011 om ar-
bejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen.
Det følger af forordningens artikel 7, at en arbejdstager, der er statsborger i
en medlemsstat, ikke på grund af sin nationalitet må behandles anderledes
på de øvrige medlemsstaters område end indenlandske arbejdstagere med
hensyn til beskæftigelses- og arbejdsvilkår, navnlig for så vidt angår afløn-
ning, afskedigelse og, i tilfælde af arbejdsløshed, genoptagelse af beskæfti-
gelse i faget eller genansættelse. Endvidere fremgår det, at arbejdstageren
nyder samme sociale og skattemæssige fordele som indenlandske arbejds-
tagere, og at arbejdstageren har ret til på samme vilkår som indenlandske
arbejdstagere at deltage i uddannelse i faglige uddannelsesinstitutioner, om-
skolings- og revalideringscentre.
EU-Domstolen har i en række sager udtalt, at arbejdstagerbegrebet i TEUF
artikel 45 er et EU-retligt begreb, der ikke må fortolkes indskrænkende
1
, og
at det væsentligste kendetegn ved et arbejdsforhold er, at en person i en vis
periode præsterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvis-
ninger
2
. Det er dog en forudsætning, at den pågældende person for at kunne
kvalificeres som arbejdstager skal udøve en reel og faktisk beskæftigelse,
1
2
Der henvises i den forbindelse til bl.a. sag C-53/81, Levin.
Der henvises i den forbindelse til bl.a. sag C-66/85, Lawrie-Blum og sag C-357/89, Rau-
lin.
2
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om at redegøre for EU-rettens definition af begrebet vandrende arbejdstager, til justitsministeren
1831271_0003.png
der ikke er af så ringe omfang, at den fremtræder som et rent marginalt sup-
plement
3
.
EU-Domstolen har slået fast, at vurderingen af, om der er tale om en reel og
faktisk beskæftigelse skal foretages på baggrund af en konkret samlet be-
dømmelse af det omhandlede arbejdsforhold. I denne samlede bedømmelse
skal der tages hensyn til en række forhold, herunder både arbejdstid, veder-
lag, arbejdsforholdets varighed og andre vilkår i arbejdsforholdet, som f.eks.
ret til betalt ferie, ret til løn under sygdom samt, om ansættelsesaftalen er
omfattet af en kollektiv overenskomst
4
.
EU-Domstolen har i sin praksis alene forholdt sig mere abstrakt og generelt
til, hvilke elementer der skal indgå i vurderingen af, om en EU-borger er
omfattet af arbejdstagerbegrebet, og EU-Domstolen har herefter henvist den
nationale myndighed til at foretage den konkrete samlede vurdering af ar-
bejdstagerstatus.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 611 (Alm.
del) fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg samt til besvarelsen af spørgsmål
nr. 612 (Alm. del) fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg, som er sendt til
Folketinget den 19. oktober 2017.
3
4
Se bl.a. sag C-53/81, Levin.
Der henvises i den forbindelse bl.a. til sag C-14/09, Genc.
3