Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 198
Offentligt
1933534_0001.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Fakta om flygtningegruppen 1997-2017
29. juni 2018
Baggrund
Hvad sker med de personer, som får midlertidig beskyttelse i Danmark? Vender
de tilbage til deres hjemland? Det er et af de emner, der dominerede finanslovs-
forhandlingerne i efteråret 2017, og som man løbende vender tilbage til.
Denne analyse forsøger at besvare disse spørgsmål ved at se på gruppen af flygt-
ninge og familiesammenførte til flygtninge, som har fået opholdsgrundlag og er
kommet til Danmark i perioden 1997-2017.
Resume og konklusioner
Hvor mange med flygtningebaggrund er kommet hertil?
1
Siden 1997 er der kommet
ca. 105.000 flygtninge og familiesammenførte til
flygtninge
til Danmark,
jf. figur 1.
9 ud af 10
(95.000
personer)
boede fortsat i Danmark pr. 1. januar 2018. Den
største gruppe (1 ud af 3) er syrere, og de fleste er kommet til Danmark i forbin-
delse med den seneste flygtningekrise.
Figur 1: Oversigt over antallet af tilladelser*, indrejste og udrejste flygtninge og familiesammen-
førte til flygtninge i løbet af 1997-2017.
Opholds-
tilladelser*
125.000
1. gangs-
tilladelser
Bruttogruppe
105.000 personer
Udrejste
8.400
personer
Døde
Bor i Danmark
95.000
personer bor
fortstat i Danmark
som flygtninge eller
familiesammeførte til
flygtninge.
1.250
personer
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik (personer) og Tal
og fakta, Udlændingestyrelsen, løbende årgange (opholdstilladelser).
*
1
Antallet af tilladelser svarer ikke til antallet af faktiske personer, der aktuelt er i Danmark, da mange udlændinge har fået
flere tilladelser. Nogle af de familiesammenførte har fx søgt asyl, efter at de er kommet til Danmark som familiesammen-
førte, og nogle har aldrig benyttet sig af opholdstilladelsen. Opholdstilladelser, som er giver til personer, der er indvandret
til Danmark før 1997, er også inkluderet.
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 198: Orientering om analysen af flygtningegruppen 1997-2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1933534_0002.png
Side 2 af 27
Hvilken opholdsstatus har flygtninge?
Blandt de ca. 66.000 flygtninge, der bor i Danmark, har den største gruppe
kon-
ventionsstatus
efter udlændingelovens § 7, stk. 1
(ca. 26.500 personer),
den
næststørste gruppe har
beskyttelses/de facto status
efter § 7, stk. 2
(ca. 18.000
personer)
og den mindste gruppe har
midlertidig beskyttelsesstatus
efter § 7,
stk. 3
(ca. 4.000 personer).
Figur 2. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, ankommet siden 1997, fordelt på op-
holdsgrundlag, pr. 1. januar 2018, pct.
7%
5%
Familiesammenførte
28%
Konventionsstatus (§ 7 stk. 1)
Beskyttelses/de facto status (§ 7 stk. 2)
Flygtninge
Midlertidig beskyttelsesstatus (§ 7 stk. 3)
Kvoteflygtninge
Familiesammenførte til flygtninge
Andet grundlag i asylsager
30%
19%
7% 4%
Ukendt flygtningegrundlag
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.
Hvad lever flygtninge af?
37 pct. af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge
var i lønmodtager-
beskæftigelse i 4. kvartal 2017. Tallet var
44 pct. for mændene
og
28 pct. for
kvinderne.
Tallene tyder på, at kvinderne i højere grad end mændene kommer i arbejde, når
de har opholdt sig længere tid i Danmark,
jf. figur 3.
Det er dog ikke muligt at kon-
kludere, i hvilken grad opholdstiden kan forklare stigningen i kvindernes beskæfti-
gelse, uden at se på en række andre faktorer, fx konjunkturer og sammensætning
af flygtningegruppen ift. oprindelsesland, alder og uddannelsesbaggrund mm.
2
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 198: Orientering om analysen af flygtningegruppen 1997-2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1933534_0003.png
Side 3 af 27
Figur 3. Andel 18-64-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, ankommet siden
1997, i lønmodtagerbeskæftigelse, fordelt på køn og opholdstid, 4. kvt. 2017, pct.
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
0-5 år
6-10 år
Mænd
Kvinder
11-15 år
I alt
16-20 år
Anm.: Figuren er baseret på Danmarks Statistiks opgørelse af personer i lønmodtagerbeskæftigelse, som inkluderer perso-
ner i støttet og ustøttet beskæftigelse. Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller indgår ikke i opgørelsen.
Tallene er foreløbige.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.
Næsten
hver anden flygtning og familiesammenført til flygtning
på 18-64 år
var
på offentlig forsørgelse
ultimo 2017. Blandt de nytilkomne udgør andelen af
offentligt forsørgede 55 pct. og blandt dem, der har været længst (16-20 år) i lan-
det, er andelen 45 pct.
1 ud af 5 med flygtningebaggrund (ca. 4.500 personer), som har opholdt sig i
Danmark i 16-20 år, er på førtidspension og kommer dermed ikke ud på arbejds-
markedet.
Er der flygtninge, som er rejst?
8 pct. eller ca. 8.400 af de flygtninge og familiesammenførte til flygtninge,
der indrejste i perioden 1997-2017, var ikke registeret i Danmark pr. 1. januar
2018 og betragtes som udrejste. Andelen af udrejste er størst blandt somaliere. 1
ud af 4 somaliske flygtninge og familiesammenførte til flygtninge bor ikke længere
i Danmark.
1 ud af 5 af de udrejste
(knap 1.600 personer) forlod Danmark i
2017,
jf. figur 4.
Det store antal skal ses i lyset af, at antallet af nytilkomne flygtninge var rekord-
højt i 2014-2016, og at de fleste udrejste plejer at opholde sig i Danmark i op til 5
år.
Flygtninge, som forlader Danmark, gør det oftest inden for de første år efter ind-
vandringstidspunktet. Ser man på andelen af udrejste blandt personer med op til 4
års ophold, tyder tallene på, at flere nytilkomne flygtninge begynder at rejse ud,
jf.
figur 5.
De fleste udvandrede i 2017 er syrere (730 personer). Antallet er stort, især hvis
man tager i betragtning, at syrere ikke kan få repatrieringsstøtte til at rejse hjem til
3
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 198: Orientering om analysen af flygtningegruppen 1997-2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1933534_0004.png
Side 4 af 27
Syrien, og der er meget begrænsede muligheder for syrere ift. at søge repatrierings-
støtte til andre lande.
Den næststørste gruppe blandt de udvandrede er somaliere. Ca. 230 personer so-
maliere med flygtningebaggrund rejste ud i løbet af 2017. Kun 43 somaliere mod-
tog repatrieringsstøtte i 2017. Størstedelen af somalierne rejste således ud uden
repatrieringsstøtte.
Destinationen for de udrejste i de fleste tilfælde er ukendt. Der er årsagerne til
udrejser heller ikke. Blandt mulige forklaringer kan være de stramme familiesam-
menføringsregler og fokus på inddragelse af opholdstilladelser blandt somalier.
Figur 4. Udrejste flygtninge og familiesam-
menførte til flygtninge, fordelt på
udvandringsår, antal.
1.800
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
0%
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
1%
2%
Figur 5. Andel udrejste blandt flygtninge og
familiesammenførte til flygtninge med op til 4 års
ophold i Danmark, fordelt, pct.
3%
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.
Er der danske statsborgere med flygtningebaggrund?
Blandt de flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er kommet til
Danmark for over 10-20 år siden, er det
godt halvdelen, der har fået dansk
statsborgerskab.
Den store andel kan bl.a. forklares med, at det tidligere var rela-
tivt enkelt for flygtninge at få dansk statsborgerskab, ikke mindst hvis man var
kommet til landet som barn.
Sandsynligheden for, at denne gruppe vender tilbage til deres hjemland, er relativ
lille.
På nuværende tidspunkt er det er for tidligt at vurdere, hvor mange flygtninge
med under 10 årsophold i Danmark får dansk statsborgerskab.
Om analysen
Analysen bygger på registerdata fra Danmarks Statistik. Der er visse usikkerheder,
som er knyttet til analysen, bl.a. på grund af mangelfulde registreringer i de histori-
ske data, databrud, imputering af opholdsgrundlag mm.
4
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 198: Orientering om analysen af flygtningegruppen 1997-2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1933534_0005.png
Side 5 af 27
Opbygning
Analysen har til formål at give et statistisk overblik over flygtningegruppen, som
er kommet til Danmark i løbet af de seneste 20 år. Afsnit
’1.
Antal tilladelser til asyl
og familiesammenføring’
beskriver fordelingen af opholdstilladelser for gruppen i pe-
rioden 1997-2017, mens afsnit
’2.
Personer med flygtningebaggrund i Danmark, brutto-
gruppe’
belyser gruppen af personer, som har på et tidspunkt siden 1997 haft op-
hold i Danmark som flygtning eller familiesammenført til flygtning.
Afsnit
’3.
Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Danmark pr. 1. januar 2018’
fokuserer på de flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som fortsat bor i
Danmark, og hvis seneste opholdsgrundlag er flygtning eller familiesammenført til
flygtning. Afsnit
’4.
Udrejste personer med flygtningebaggrund’
beskriver den andel af
bruttogruppen, som er udrejst fra Danmark igen.
1. Antal tilladelser til asyl og familiesammenføring
I perioden 1997-2017 er der meddelt knap 80.000 opholdstilladelser til asyl mv. og
omkring 46.000 tilladelser til familiesammenførte til flygtninge. Familiesammenfø-
ring til flygtninge omfatter 22.000 tilladelser til ægtefæller og 24.000 til mindreårige
børn.
Tabel 1. Antal tilladelser til asyl mv. og familiesammenføring til flygtninge i perioden 1997-
2017
Asyl mv.
Familiesammenføring til flygtninge
I alt
Kilde: Tal og fakta, Udlændingestyrelsen, løbende årgange.
79.066
46.057
125.123
Figur 1. Antal tilladelser til asyl mv. og familiesammenføring til flygtninge, fordelt på år, 1997-
2017
20.000
18.000
16.000
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
-
2012
2016
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2013
2014
2015
Asyl mv.
Familiesammenføring til flygtninge
Kilde: Tal og fakta, Udlændingestyrelsen, løbende årgange.
2017
5
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 198: Orientering om analysen af flygtningegruppen 1997-2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1933534_0006.png
Side 6 af 27
I figur 2 og 3 er vist udviklingen og sammensætningen af tilladelser til asyl mv.
Som det fremgår af figur 2, lå antallet af tilladelser til asyl mv. i 1997-2001 på
4.000-6.000 tilladelser årligt, hvorefter antallet faldt frem til 2004. Fra 2004 til
2009 lå antallet af tilladelser på et meget lavt niveau
–
der var særligt et meget lavt
antal konventionsflygtninge i perioden, svarende til 100-200 personer årligt. Fra
2010 til 2015 steg antallet af tilladelser og var i 2015 oppe på 10.800.
Figur 2. Antal tilladelser til asyl mv., fordelt på år og type, 1997-2017
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
-
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Konventionsstatus (§ 7 stk. 1)
Midlertidig beskyttelsesstatus (§ 7 stk. 3)
Kvoteflygtninge
Kilde: Tal og fakta, Udlændingestyrelsen, løbende årgange.
Beskyttelses/de facto status (§ 7 stk. 2)
Asylansøgning indgivet i udlandet
Andet grundlag
I figur 3 er vist sammensætningen af tilladelser i perioden 1997-2017, set under ét.
41 pct. af alle tilladelser er givet efter § 7, stk. 1 (konventionsstatus), 33 pct. efter §
7, stk. 2 (beskyttelses/de facto-status) og 12 pct. er tilladelser til kvoteflygtninge.
Figur 3. Sammensætningen af de 80.000 tilladelser til asyl mv. i perioden 1997-2017
8%
12%
0%
5%
Asylansøgning indgivet i udlandet
Kvoteflygtninge
Andet grundlag
Konventionsstatus (§ 7 stk. 1)
Beskyttelses/de facto status (§ 7 stk. 2)
41%
Midlertidig beskyttelsesstatus (§ 7 stk. 3)
33%
Kilde: Tal og fakta, Udlændingestyrelsen, løbende årgange.
2017
6
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 198: Orientering om analysen af flygtningegruppen 1997-2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1933534_0007.png
Side 7 af 27
2. Personer med flygtningebaggrund i Danmark, bruttogruppe
Tallene i afsnit 1 omfatter antallet af tilladelser. I det følgende ses på antallet af
personer, der er indvandret til Danmark i perioden 1997-2017, og som har haft
opholdstilladelse som flygtning eller familiesammenført til flygtning på et tids-
punkt i perioden.
Ved
indvandringsår
i denne analyse forstås det år, hvor personen for første gang
optræder i Danmarks Statistiks befolkningsregistre med opholdstilladelse som
enten flygtning eller familiesammenført til flygtning. For de fleste personer er det-
te tidspunkt i overensstemmelse med deres første år i Danmark.
Antallet af indvandrede personer adskiller sig fra antallet af tilladelser, da samme
person kan have flere afgørelser. Fx kan familiesammenførte søge asyl, efter at de
er kommet til Danmark som familiesammenførte. Herudover kan der være en
tidsforskydning mellem årene, hvis en person, der får opholdstilladelse først ind-
rejser i det følgende kalenderår, ligesom der kan være tilfælde, hvor opholdstilla-
delsen ikke benyttes, fordi den pågældende aldrig indrejser i landet.
I perioden 1997-2017 er der indvandret omkring 105.000 personer med flygtnin-
gebaggrund fordelt på ca. 70.000 flygtninge og 35.000 familiesammenførte til
flygtninge. Mere end en ud af tre er indvandret i løbet af 2014-2016,
jf. figur 4.
Figur 4. Nye flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, fordelt på indvandringsår, 1997-
2017, antal
18000
16000
14000
12000
10000
8000
6000
4000
2000
0
1998
1999
1997
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Flygninge
Familiesammenførte til flygtninge
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.
Hertil kommer ca. 31.000 børn af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge,
som efterfølgende blev født i Danmark, fordelt på ca. 29.000 efterkommere og
2.000 personer med dansk oprindelse.
2017
7
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 198: Orientering om analysen af flygtningegruppen 1997-2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1933534_0008.png
Side 8 af 27
Set over perioden på 20 år, har en person, som er indvandret som flygtning (uan-
set alder), ført til, at der er kommet ca. 0,5 familiesammenførte til flygtninge, og at
der blev født ca. 0,5 efterkommere
I det videre fokuseres kun på indvandrere med baggrund som flygtninge eller fa-
miliesammenførte til flygtninge.
Oprindelsesland
Omkring 33.800 personer, som svarer til 1 ud af 3 personer med flygtningebag-
grund, som er kommet til Danmark i løbet af de seneste 20 år, har syrisk oprindel-
se,
jf. figur 5.
15 pct. (16.000 personer) kommer fra Irak, og 12 pct. (godt 12.300
personer) er fra Afghanistan. Somaliere (8 pct. eller ca. 8.800) og iranere (5 pct.
eller 5.500) er hhv. 4. og 5. største oprindelsesgruppe.
Figur 5. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandret i 1997-2017, fordelt på
oprindelsesland, pct.
27%
32%
Syrien
Irak
Afghanistan
Somalia
5%
8%
15%
12%
Iran
Andet
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.
De største oprindelseslande for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge
ændrer sig over tid. Mens irakere og afghanere udgjorde de største flygtninge-
grupper i perioden 1997-2011, kom de fleste nyankomne flygtninge og familie-
sammenførte til flygtninge fra Syrien og Eritrea i 2012-2017,
jf. tabel 2.
8
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 198: Orientering om analysen af flygtningegruppen 1997-2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1933534_0009.png
Side 9 af 27
Tabel 2. Største oprindelseslande blandt personer med flygtningebaggrund, fordelt på første år
med registrering som flygtning eller familiesammenført til flygtning, 1997-2017, antal og pct.
1997-2001
Irak
Afghanistan
Somalia
Bosnien-
Hercegovina
Jugoslavien,
Forbundsrepu-
blikken
Andet
I alt, andel
I alt, antal
21 %
100 %
29.500
Andet
I alt, andel
I alt, antal
37 %
100 %
14.800
Andet
I alt, andel
I alt, antal
41 %
100 %
10.200
Andet
I alt, andel
I alt, antal
12 %
100 %
50.100
3%
Myanmar
4%
Myanmar
8%
Somalia
4%
35 %
19 %
16 %
6%
Irak
Afghanistan
Somalia
Iran
2002-2006
25 %
18 %
11 %
5%
Irak
2007-2011
Afghanistan
Syrien
Iran
17 %
12 %
12 %
10 %
Syrien
Eritrea
Iran
2012-2017
64 %
10 %
5%
5%
Afghanistan
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.
Alder ved indvandring
Ca. 9 ud af 10 flygtninge og familiesammenførte til flygtninge var under 40 år ved
indvandring til Danmark, hvoraf lidt under halvdelen er børn under 18 år,
jf. figur
6.
Generelt udgør voksne i alderen 18-39 år den største aldersgruppe blandt ny-
ankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Undtagelsen er perioden
2002-2006, hvor den største gruppe var børn under 18 år.
Figur 6. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandret i 1997-2017, fordelt på
indvandringsalder og indvandringsår, pct.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
1997-2001
Under 18 år
2002-2006
18-39 år
2007-2011
40-64 år
2012-2017
65 år og derover
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.
Køn
56 pct. af alle flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er kommet til
Danmark i 1997-2017, er mænd. I løbet af de seneste 10 år, har andelen af mænd
med flygtningebaggrund (58 pct.) oversteget andelen af kvinder, mens kønsforde-
9
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 198: Orientering om analysen af flygtningegruppen 1997-2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1933534_0010.png
Side 10 af 27
lingen var nogenlunde jævn fx i 2002-2006 (51 pct. mænd og 49 pct. kvinder),
jf.
figur 7.
Figur 7. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandret i 1997-2017, fordelt på
køn, pct.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
1997-2001
2002-2006
Mænd
2007-2011
Kvinder
2012-2017
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.
Næsten 8 ud af 10 mænd (77 pct.) er indrejst til Danmark som flygtning. Den
tilsvarende andel for kvinder er 53 pct.
Skift af opholdsgrundlag
Ca. 1 pct. af alle nyregistrerede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge har
opholdt sig i Danmark på et andet opholdsgrundlag forud for deres første tilladel-
se som flygtning eller familiesammenført til flygtning. Det drejer sig om knap
1.200 ud af 105.000 nyankomne personer med flygtningebaggrund i løbet af 1997-
2017.
Figur 8 viser, hvor mange flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som har
skiftet deres opholdsgrundlag. Mens knap 1 pct. af flygtninge har haft et andet
opholdsgrundlag end asyl, har 12 pct. af familiesammenførte til flygtninge skiftet
deres opholdsgrundlag til asyl.
10
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 198: Orientering om analysen af flygtningegruppen 1997-2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1933534_0011.png
Side 11 af 27
Figur 8. Personer, som er indvandret som flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i 1997-
2017, fordelt på deres seneste kendte opholdsgrundlag, pct.
Flygtninge ved indvandring
Familiesammenførte til flygtninge
ved indvandring
12%
99%
Flygtning
88%
Familiesammenført til flygtning
Andet/ukendt
Anm.: Hvis en person har tidsubegrænset opholdsgrundlag, indgår personen i opgørelsen med det seneste kendte opholds-
grundlag, der lå forud for tidsubegrænset opholdsgrundlag.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.
3. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Danmark
pr. 1. januar 2018.
I dette afsnit sættes der fokus på de flygtninge og familiesammenførte til flygtnin-
ge, som fortsat opholder sig i Danmark, og hvis seneste opholdsgrundlag er flygt-
ning eller familiesammenført til flygtning.
Opholdsgrundlag
Omkring 95.000 ud af de 105.000 flygtninge og familiesammenførte til flygtninge,
der er kommet til landet i de seneste 20 år, boede fortsat i Danmark pr. 1. januar
2018. 8.400 er udrejst og godt 1.250 er døde.
Af de 95.000 er knap 29.000 familiesammenførte til flygtninge,
jf. figur 9 og figur
10.
Blandt de ca. 66.000 flygtninge har den største gruppe konventionsstatus efter
udlændingelovens § 7, stk. 1 (ca. 26.500 personer) og den mindste gruppe har
midlertidig beskyttelsesstatus efter § 7, stk. 3 (ca. 4.000 personer).
11
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 198: Orientering om analysen af flygtningegruppen 1997-2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1933534_0012.png
Side 12 af 27
Figur 9 og 10. Personer med flygtningebaggrund, indvandret siden 1997, fordelt på opholds-
grundlag, pr. 1. januar 2018, antal og pct.
30.000
7%
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
5%
28%
30%
19%
7% 4%
Konventionsstatus (§ 7 stk. 1)
Beskyttelses/de facto status (§ 7 stk. 2)
Midlertidig beskyttelsesstatus (§ 7 stk. 3)
Kvoteflygtninge
Familiesammenførte til flygtninge
Andet grundlag i asylsager
Ukendt flygtningegrundlag
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.
Ud over de ca. 95.000 flygtninge med flygtningebaggrund, bor der i Danmark ca.
28.900 børn af disse flygtninge. Disse børn af flygtninge indgår ikke i den videre
analyse
Indvandringsår
Fordelingen af personer med flygtningebaggrund på deres aktuelle opholdsgrund-
lag og indvandringsår fremgår af figur 11. Personer, der er kommet til Danmark i
90’erne og i begyndelsen af 00’erne, har
i dag primært beskyttelses/de facto status
(§ 7, stk. 2). Kvoteflygtninge er den største gruppe blandt dem, der er kommet
medio og
ultimo 00’erne. Flygtninge
som har konventionsstatus efter § 7, stk. 1, er
den største gruppe blandt personer med flygtningebaggrund, som er kommet i
indeværende årti.
12
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 198: Orientering om analysen af flygtningegruppen 1997-2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1933534_0013.png
Side 13 af 27
Figur 11. Personer med flygtningebaggrund, indvandret siden 1997, fordelt på opholdsgrundlag
og indvandringsår, pr. 1. januar 2018, pct.
18.000
16.000
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
2001
2008
2015
1997
1998
1999
2000
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2016
Konventionsstatus (§ 7 stk. 1)
Midlertidig beskyttelsesstatus (§ 7 stk. 3)
Familiesammenførte til flygtninge
Ukendt flygtningegrundlag
Beskyttelses/de facto status (§ 7 stk. 2)
Kvoteflygtninge
Andet grundlag i asylsager
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.
Alder
Aldersmæssigt er konventionsflygtninge og flygtninge med midlertidig beskyttel-
sesstatus blandt de yngste, mens flygtninge med beskyttelses/de facto status er
ældre,
jf. figur 12.
Det hænger også sammen med, at flygtninge med beskyttelsessta-
tus har været i Danmark i længere tid.
Figur 12. Personer med flygtningebaggrund, indvandret siden 1997, fordelt på opholdsgrundlag
og alder, pr. 1. januar 2018, pct.
Ukendt flygtningegrundlag
Andet grundlag i asylsager
Familiesammenførte til flygtninge
Kvoteflygtninge
Midlertidig beskyttelsesstatus (§ 7 stk. 3)
Beskyttelses/de facto status (§ 7 stk. 2)
Konventionsstatus (§ 7 stk. 1)
0%
Under 18 år
18-39 år
20%
40-64 år
40%
60%
80%
100%
65 år og derover
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.
Køn
Som udgangspunkt er der en overvægt af mænd blandt flygtninge, mens andelen
af kvinder er størst blandt familiesammenførte til flygtninge,
jf. figur 13.
Det for-
holder sig dog anderledes ift. flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus efter §
7, stk. 3. 6 ud af 10 flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus er kvinder. Der
2017
13
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 198: Orientering om analysen af flygtningegruppen 1997-2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1933534_0014.png
Side 14 af 27
tegner sig et billede af, at sammensætningen af denne gruppe
–
både kønsmæssigt
og aldersmæssigt, hvor der er overvægt af kvinder og børn,
–
ligner mere sam-
mensætningen af gruppen af familiesammenførte til flygtninge end flygtninge.
Det er også iøjnefaldende, at ca. 3 ud af 4 flygtninge med konventionsstatus efter
§ 7, stk. 1, er mænd, således er mændede markant overrepræsenteret i denne grup-
pe.
Det er værd at bemærke, at de fleste flygtninge med konventionsstatus og midler-
tidig beskyttelsesstatus er kommet til Danmark i løbet af de seneste år.
Figur 13. Personer med flygtningebaggrund, indvandret siden 1997, fordelt på opholdsgrundlag
og alder, pr. 1. januar 2018, pct.
Ukendt flygtningegrundlag
Andet grundlag i asylsager
Familiesammenførte til flygtninge
Kvoteflygtninge
Midlertidig beskyttelsesstatus (§ 7 stk. 3)
Beskyttelses/de facto status (§ 7 stk. 2)
Konventionsstatus (§ 7 stk. 1)
0%
Mænd
20%
Kvinder
40%
60%
80%
100%
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.
Oprindelsesland
Fordelingen af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er kommet til
Danmark inden for de seneste 20 år, og som fortsat bor i Danmark, ligner den,
som er beskrevet for bruttogruppen af flygtninge (afsnit
2 ”Oprindelsesland”).
1 ud af
3 stammer fra Syrien.,
jf. figur 14.
14
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 198: Orientering om analysen af flygtningegruppen 1997-2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1933534_0015.png
Side 15 af 27
Figur 14. 10 største oprindelsesgrupper blandt personer med flygtningebaggrund, indvandret
siden 1997, pr. 1. januar 2018, antal.
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.
Blandt de største flygtningegrupper, som fortsat er i Danmark, har personer fra
Bosnien-Hercegovina og Irak i gennemsnit været her i over 15 år,
jf. figur 15.
Den
korteste opholdstid har flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fra Eritrea
og Syrien.
Figur 15. Gennemsnitlig opholdstid for de største grupper af flygtninge og familiesammenførte til
flygtninge, indvandret siden 1997, pr. 1. januar 2018, antal år
Rusland
Congo, Demokratiske Republik
Myanmar
Bosnien-Hercegovina
Eritrea
Iran
Somalia
Afghanistan
Irak
Syrien
0
5
10
15
20
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.
15
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 198: Orientering om analysen af flygtningegruppen 1997-2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1933534_0016.png
Side 16 af 27
Geografisk fordeling
Danmarkskort 1 viser fordelingen af flygtninge og familiesammenførte til flygt-
ninge i landets kommuner. 25 pct. af alle med flygtningebaggrund bor i 5 kom-
muner: København (7 pct.), Århus (7 pct.), Odense (5 pct.), Aalborg (4 pct.) og
Vejle (3 pct.)
De små ø-kommuner samt Vestegnskommunerne med en høj andel af indvandre-
re og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse huser færrest flygtninge og fami-
liesammenførte til flygtninge.
Danmarkskort 1. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fordelt på kommune, pr. 1.
januar 2018, antal
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.
16
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 198: Orientering om analysen af flygtningegruppen 1997-2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1933534_0017.png
Side 17 af 27
Beskæftigelse
37 pct. af 18-64-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som har
været i Danmark i perioden 1997-2017, var i lønmodtagerbeskæftigelse i 4. kvt.
2017,
jf. figur 16.
Andelen af beskæftigede mænd var 44 pct., mens andelen af
kvinder i lønmodtagerbeskæftigelse udgjorde 28 pct.
Figur 16. Andel 18-64-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandret siden
1997, i lønmodtagerbeskæftigelse, fordelt på køn, 4. kvt. 2017, pct.
Mænd
Kvinder
44%
56%
72%
28%
I lønmodtagerbeskæftigelse
Ikke i lønmodtagerbeskæftigelse
Anm.: Figuren er baseret på Danmarks Statistiks opgørelse af personer i lønmodtagerbeskæftigelse, som inkluderer perso-
ner i støttet og ustøttet beskæftigelse. Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller indgår ikke i opgørelsen.
Anm.: Tallene er foreløbige.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.
Den højeste andel (53 pct.) i lønmodtagerbeskæftigelse havde mænd med 6-10 års
ophold i Danmark. Den laveste andel (12 pct.) var blandt kvinder med 0-5 års
ophold,
jf. figur 17.
Det er også værd at bemærke, at gabet mellem mændenes og kvindernes beskæfti-
gelsesfrekvens mindskes med opholdstiden. Det er dog ikke muligt at konkludere,
i hvilken grad opholdstiden kan forklare stigningen i kvindernes beskæftigelses-
grad. Det vil kræve en selvstændig analyse, hvor flere baggrundsfaktorer, såsom
oprindelsesland, indvandringsalder, familieforhold, uddannelsesbaggrund mm.,
bliver inddraget.
17
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 198: Orientering om analysen af flygtningegruppen 1997-2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1933534_0018.png
Side 18 af 27
Figur 17. Andel 18-64-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandret siden
1997, i lønmodtagerbeskæftigelse, fordelt på køn og opholdstid, 4. kvt. 2017, pct.
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
0-5 år
6-10 år
Mænd
Kvinder
11-15 år
I alt
16-20 år
Anm.: Figuren er baseret på Danmarks Statistiks opgørelse af personer i lønmodtagerbeskæftigelse, som inkluderer perso-
ner i støttet og ustøttet beskæftigelse. Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller indgår ikke i opgørelsen.
Anm.: Tallene er foreløbige.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.
Offentlig forsørgelse
Næsten hver anden (48 pct.) af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i
alderen 18-64 år var på offentlig forsørgelse ultimo 2017. Andelen af kvinder på
offentlig forsørgelse (52 pct.) er større end andelen af mænd (48 pct.),
jf. figur 18.
Figur 18. Andel 18-64-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandret siden
1997, på offentlig forsørgelse, fordelt på køn, ultimo 2017, pct.
Mænd
Kvinder
44%
56%
48%
52%
På offentlig forsørgelse
Ikke på offentlig forsørgelse
Anm.: Personer, som er indvandret i Danmark 1997-2017, og som har bopæl i Danmark pr. 1. januar 2018, er inkluderet i
opgørelsen.
Anm.: Personer på SU er ikke inkluderet i opgørelsen.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik og Beskæftigel-
sesministeriets DREAM-database.
18
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 198: Orientering om analysen af flygtningegruppen 1997-2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1933534_0019.png
Side 19 af 27
Andelen af offentligt forsørgede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge
med kort opholdstid er høj og udgør hhv. 62 pct. og 51 pct. for kvinder og mænd,
jf. figur 19.
Andelen er betydelig lavere blandt dem, som har været i Danmark i 6-
10 år, men stiger igen blandt dem, som har været i Danmark i længere tid.
Ca. 1 ud af 5 personer med flygtningebaggrund, som har opholdt sig i landet i 16-
20 år, er på førtidspension, hvilket skal ses i sammenhæng med, at disse personer
har en relativt høj gennemsnitsalder.
Figur 19. Andel 18-64-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandret siden
1997, på offentlig forsørgelse, fordelt på køn og opholdstid, ultimo 2017, pct.
Mænd
51%
Kvinder
0-5 år
6-10 år
11-15 år
16-20 år
0%
0%
62%
4%
29%
36%
5%
12%
23%
31%
12%
21%
60%
40%
20%
22%
29%
20%
19%
40%
60%
Andre ydelser
Førtidspension
Anm.: Personer på SU er ikke inkluderet i opgørelsen.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik og Beskæftigel-
sesministeriets DREAM-database.
Dansk statsborgerskab
Som det er vist i figur 20, har 21 pct. af de flygtninge og familiesammenførte til
flygtninge, der er ankommet siden 1997, fået dansk statsborgerskab. 6 ud af 10
personer, som er kommet i perioden 1997-2001, har dansk statsborgerskab, mens
det gælder for 4 ud af 10 personer, som har været i Danmark siden 2002-2006.
19
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 198: Orientering om analysen af flygtningegruppen 1997-2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1933534_0020.png
Side 20 af 27
Figur 20. Andel flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandret siden 1997, registre-
ret som danske statsborgere, fordelt på opholdstid, pr. 1. januar 2018, pct.
70 %
60 %
50 %
41 %
40 %
30 %
21 %
20 %
10 %
0%
16-20 år
11-15 år
6-10 år
0-5 år
I alt
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.
59 %
3%
0%
4. Udrejste personer med flygtningebaggrund
I dette afsnit sættes fokus på flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, ind-
vandret i løbet af 1997-2017, og som ikke boede i Danmark pr. 1. januar 2018.
8 pct. eller ca. 8.400 ud af de 105.000 personer, som er kommet til Danmark siden
1997 og har haft et flygtningerelateret opholdsgrundlag, bor ikke i Danmark læn-
gere. Fremadrettet betegnes denne gruppe som
udrejste.
7 ud af 10, der er udrejst,
har haft opholdsgrundlag pba. asyl som det seneste kendte opholdsgrundlag, mens
3 ud af 10 var familiesammenførte til flygtninge.
Indvandringsår
Den højeste andel personer med flygtningebaggrund (10 pct.), som ikke længere
bor i Danmark, er blandt gruppen, der ankom til landet i 1997-2001,
jf. figur 21.
20
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 198: Orientering om analysen af flygtningegruppen 1997-2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1933534_0021.png
Side 21 af 27
Figur 21. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, fordelt på indvandringsår og bopæl i
Danmark, pr. 1. januar 2018, antal.
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
1997-2001
2002-2006
Ej bopæl i Danmark
2007-2011
Bopæl i Danmark
2012-2017
Anm.: Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er bortgået ved døden, mens de havde bopæl i Danmark,
indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.
Udvandringsår
Ca. 1.600 personer eller 19 pct. af de flygtninge og familiesammenførte til flygt-
ninge, der ikke længere bor i Danmark, udvandrede i 2017,
jf. figur 22.
Antallet af
udrejste i 2017 er fordoblet i forhold til 2016. 46 pct. af de udvandrede (730 per-
soner) i 2017 var flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med syrisk op-
rindelse. Den næststørste gruppe blandt de udrejste i 2017 var somaliske flygtnin-
ge og familiesammenførte til flygtninge (230 personer eller 15 pct.).
Figur 22. Udrejste flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, fordelt på udvandringsår,
antal.
1.800
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
2001
2002
1998
1999
2000
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.
2017
21
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 198: Orientering om analysen af flygtningegruppen 1997-2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1933534_0022.png
Side 22 af 27
Opholdstid
Jo længere tid flygtninge og familiesammenførte til flygtninge opholder sig i Dan-
mark, jo mindre sandsynligt bliver det, at de udvandrer.
Over halvdelen af de udrejste (52 pct.) er rejst i løbet af de første 4 år i Danmark,
jf. figur 23.
Ca. 18 pct. af de udvandrede forlod Danmark efter 1 års ophold.
Figur 23. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandret siden 1997, og som pr. 1.
januar 2018 ikke bor i Danmark, fordelt på opholdstid på udvandringstidspunktet, antal år i
Danmark.
1.800
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.
Ser man på andelen af udrejste blandt personer med op til 4 års ophold, tyder
tallene på, at andelen af nytilkomne flygtninge, som rejser ud, er steget markant
siden 2015.
jf. figur 24.
22
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 198: Orientering om analysen af flygtningegruppen 1997-2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1933534_0023.png
Side 23 af 27
Figur 24. Andel udrejste blandt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med op til 4 års
ophold i Danmark, fordelt på udvandringsår, pct.
3%
2%
1%
0%
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.
Oprindelsesland
Personer med somalisk oprindelse udgør den største gruppe blandt de udrejste.
Ca. 27 pct. somaliske flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, ankommet
siden 1997, har ikke længere bopæl i Danmark pr. 1. januar 2018,
jf. figur 25.
Det
svarer til godt 2.300 personer.
De fire næststørste grupper blandt de udrejste med flygtningebaggrund udgøres af
personer med oprindelse i Irak (over 1.800 udrejste/12 pct. af alle indrejste flygt-
ninge og familiesammenførte med oprindelse i Irak), Syrien (ca. 1.100 udrejste/3
pct. af gruppen af syrere), Afghanistan (ca. 700 personer/6 pct. af gruppen med
afghansk oprindelse) og Iran (knap 400 personer/7 pct. af gruppen med iransk
oprindelse).
23
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 198: Orientering om analysen af flygtningegruppen 1997-2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1933534_0024.png
Side 24 af 27
Figur 25. Andel af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, ankommet til Danmark
siden 1997, som ikke bor i Danmark pr. 1. januar 2018, fordelt på oprindelsesland, pct.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Syrien
Irak
Afghanistan
Somalia
Iran
Andet
Ej bopæl i Danmark
Bopæl i Danmark
Anm.: Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er bortgået ved døden mens de havde bopæl i Danmark, indgår
ikke i opgørelsen. Det var endnu ikke muligt at opgøre antallet af døde i 2017.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.
Køn og alder
54 pct. af udvandrede personer med flygtningebaggrund er mænd,
jf. figur 26.
Det
er i en god overensstemmelse med kønsfordelingen for alle flygtninge og familie-
sammenførte til flygtninge, som er kommet til Danmark i løbet af de seneste 20
år.
Figur 26 viser ligeledes, at over halvdelen af de udrejste flygtninge og familiesam-
menførte til flygtninge var mellem 18 og 39 år ultimo udvandringsåret. Ca. 27 pct.
af de udrejste var børn under 18 år.
Figur 26. Udrejste flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fordelt på køn og alder ultimo
udrejseåret, pct.
Alder i udvandringsåret
3%
16%
46%
54%
27%
54%
Køn
18-39 år
40-64 år
Under 18 år
65 år og derover
Mænd
Kvinder
Anm.: Personer, som er indvandret i Danmark 1997-2017, er inkluderet i opgørelsen.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.
24
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 198: Orientering om analysen af flygtningegruppen 1997-2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1933534_0025.png
Side 25 af 27
Tilknytning til arbejdsmarkedet
Ser man på beskæftigelsesfrekvensen for de 18-64-årige udrejste flygtninge og
familiesammenførte til flygtninge året forud for udrejseåret, var 20 pct. i beskæfti-
gelse,
jf. figur 27.
Figur 27. Socioøkonomisk status for de 18-64-årige udrejste flygtninge og familiesammenførte til
flygtninge året forud for udrejsen, pct.
20%
I beskæftigelse
8%
Ledige
Uden for arbejdsstyrken
72%
Anm.: I 2003 er der et brud i RAS-statistikken der betyder, at antallet af beskæftigede falder. I 2009 er der et brud i RAS-
statistikken grundet overgangen til at anvende eIndkomstregistret som datagrundlag for lønmodtagerbeskæftigelsen. Dette
påvirker niveauet for beskæftigelsen i nedadgående retning.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.
25
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 198: Orientering om analysen af flygtningegruppen 1997-2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1933534_0026.png
Side 26 af 27
Bilag 1. Opholdstilladelser
Konventionsstatus
(§ 7 stk. 1)
De Facto-status
(§ 7 stk. 2)
Asylansøgeren opfylder de betingelser,
der er opstillet i FN’s Flygtningekonven-
tion for, hvornår en person er flygtning.
Flygtninge, som ikke er omfattet af
flygtningekonventionen, men har 'andre
lignende eller i øvrigt tungtvejende'
grunde til ikke at vende tilbage til deres
oprindelsesland. Disse grunde skal med-
føre en velbegrundet frygt for forfølgel-
se, hvis de vender hjem.
Asylansøgere, der ikke opfylder betingel-
serne i FN’s Flygtningekonvention, kan
meddeles beskyttelsesstatus, hvis de ved
en tilbagevenden til deres hjemland risi-
kerer dødsstraf eller at blive underkastet
tortur eller umenneskelig eller nedværdi-
gende behandling eller straf.
Midlertidig beskyttelsesstatus for visse
udlændinge blev indført i 2015 og kan
meddeles til udlændinge, hvis behov for
beskyttelse har baggrund i en særlig al-
vorlig situation i hjemlandet i forbindelse
med en væbnet konflikt eller lignende.
Udlændinge, der meddeles opholdstilla-
delse efter disse
regler, har som udgangspunkt alene ad-
gang til familiesammenføring, hvis den
midlertidig opholdstilladelse efter 3 år
bliver forlænget.
Flygtninge, der genbosættes i Danmark
efter aftale med FN’s Højkommissær for
Flygtninge (UNHCR).
Humanitært opholdsgrundlag til registre-
rede asylansøgere, hvis der er væsentlige
humanitære hensyn, som afgørende taler
for det.
Tilladelser til uledsagede mindreårige
asylansøgere og til afviste asylansøgere
på grund af udsendelseshindringer.
Frem til 2002
Beskyttelsesstatus
(§ 7 stk. 2)
Fra 2002
Midlertidig beskyt-
telsesstatus for
visse udlændinge
(§ 7, stk. 3)
Fra 2015
Kvoteflygtninge
Andet
Gældende
26
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 198: Orientering om analysen af flygtningegruppen 1997-2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1933534_0027.png
Side 27 af 27
Bilag 2. Analysens population i afsnit 2-4
Analysens afsnit 2-4 bygger på alle flygtninge og familiesammenførte til flygtninge,
som mellem 1. januar 1998 og 1. januar 2018 er registreret første gang med bopæl
i Danmark og på et tidspunkt i perioden 1997-2017 har haft opholdsgrundlag som
flygtning eller familiesammenført til en flygtning.
Ved
indvandringsår
i denne analyse forstås det år, hvor personen for første gang
optræder i Danmarks Statistiks befolkningsregistre med opholdstilladelse som
enten flygtning eller familiesammenført til flygtning. For de fleste personer er det-
te tidspunkt i overensstemmelse med deres første år i Danmark.
Personerne følges i alle de år, som de indgår i Danmarks Statistik befolkningsregi-
ster (BEF). Hvis personen ikke optræder i befolkningsregisteret (BEF) eller regi-
steret over døde i Danmark (DOD), betragtes personen som udvandret. Hvis
personen har været udvandret flere gange i løbet af perioden, følges personen til
den seneste udvandring.
Variablen
kategori, grundlag og forklar
i Danmarks Statistiks opholdsregister ligger til
grund for afgrænsningen af flygtninge. Afgrænsningen af familiesammenførte til
flygtninge baseres også på variablen
kategori
og er betinget af, at den familiesam-
menførte er enten ægtefælle eller barn til en flygtning.
Personerne med flere opholdsgrundlag pr. år indgår i analysen med seneste ikke-
imputerede opholdsgrundlag i det pågældende år.
Opholdstilladelser for indvandrede personer, som ikke har dansk/nordisk stats-
borgerskab, og som er født i udlandet, bliver koblet vha. CPR-nummeret fra ud-
lændingesagen i Udlændingestyrelsens sagssystem. Af tekniske årsager er det ikke i
alle tilfælde, at der er blevet koblet et CPR-nr. til udlændingesagen. Derfor har
Danmarks Statistik valgt at imputere opholdstilladelser for de personer, der ikke
har fået tilknyttet opholdstilladelsen via CPR-nummeret. (Danmarks Statistiks
dokumentation om imputeringer findes her:
https://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitets
variable/opholdsgrundlag/imputeret.
Hvis en person har tidsubegrænset opholdsgrundlag, indgår personen i opgørelsen
med det seneste kendte opholdsgrundlag, der lå forud for tidsubegrænset op-
holdsgrundlag.
Analysen anvender data fra Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriets
DREAM-database.
Det bemærkes også, at tallene i analysens afsnit 2-4 ikke kan genskabes i Dan-
marks Statistiks offentliggjorte statistikker. Det skyldes de afgrænsninger og valg,
der blev truffet i forbindelse med analysepopulationens design.
27