Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del Bilag 220
Offentligt
1903207_0001.png
Aktstykke nr.
Folketinget -NaN
Udenrigsministeriet.
København, den 24. maj 2018.
a.
Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2018 af‐
gives tilsagn på 60,0 mio. kr. i ekstraordinær støtte til FN’s Verdensfødevareprogram (WFP) til ind‐
satser til styrkelse af kvinders og pigers rettigheder og beskyttelse i humanitære kriser med afsæt i
fødevarebistand.
Udgiften vil blive afholdt af den på finansloven for 2018 opførte bevilling på 1.875,0 mio. kr. til §
06.39.03. Humanitære bidrag til partnere i akutte og langvarige kriser.
b.
Baggrund
Styrkelse af kvinders og pigers ligestilling, rettigheder, beskyttelse samt seksuelle og reproduktive
sundhed i humanitære kriser er en strategisk prioritet inden for rammerne af regeringens udviklings‐
politiske og humanitære strategi. Adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, der bl.a.
kan inkludere adgang til prævention/kondomer, er livreddende i humanitære situationer, men er ikke
desto mindre ofte underprioriteret i humanitære indsatser. Samtidig har aktører, der gennemfører sek‐
suelle og reproduktive sundhedsydelser, ofte ikke den fornødne kapacitet og tilstedeværelse. WFP er
én af de FN-organisationer, der har flest aktiviteter på landeniveau og en meget høj grad af tilstede‐
værelse i humanitære situationer, da aktiviteter inden for humanitær fødevareassistance kræver, at or‐
ganisationen er til stede. Netop derfor er det fordelagtigt at koble andre organisationers ekspertise
med WFP’s adgang og tilstedeværelse, og derved styrke helhedsorienterede indsatser til fordel for
kvinder og piger i humanitære kriser gennem store, toneangivende organisationer som WFP.
Projektbeskrivelse
Tilsagnet vil blive givet til en ny pulje under WFP til støtte af kvinders og pigers rettigheder og
beskyttelse i humanitære kriser, med henblik på at fremme kvinders og pigers beskyttelse, ligestilling
og seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder med afsæt i fødevarebistand i humanitære kri‐
ser. Fødevarebistanden er et velegnet grundlag, idet den netop er målrettet de mest sårbare grupper,
som typisk også står med de største generelle sundheds- og beskyttelsesproblemer. Bevillingen vil
tilskynde og understøtte WFP’s udvikling af innovative metoder og operationelle partnerskaber med
relevante aktører, herunder FN-organisationer som FN’s Befolkningsfond (UNFPA) og FN’s Kvin‐
deorganisation (UN Women), internationale NGO’er såvel som lokale kvindegrupper.
De specifikke aktiviteter og indsatser under puljen er endnu ikke formuleret. Aktiviteter finansieret
af den nye pulje vil dog kunne foregå i kriser såsom i Yemen, Syrien, Somalia, Myanmar og Bangla‐
AS001775
URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 220: Aktstykke 115 om støtte til FN's Verdensfødevareprogram
1903207_0002.png
2
desh, men vil være afhængigt af behov og muligheder i den enkelte kontekst samt involverede part‐
neres kapacitet. Et tiltag som f.eks. kunne finansieres under puljen er det nuværende dansk-finansie‐
rede pilotprojekt i Etiopien, hvor United Nations Populations Fund (UNFPA) med afsæt i WFP’s fø‐
devareuddeling gennemfører familieplanlægningsydelser blandt internt fordrevne kvinder, som ellers
ikke ville have adgang til den form for støtte. Danmark er indtil videre eneste donor til puljen.
Budget
Det samlede budget andrager 60,0 mio. kr. Tilsagnet vil blive afholdt af den på finansloven for
2018 opførte bevilling på 1.115,0 mio. kr. på § 06.39.03.11. Øvrige bidrag til akutte og langvarige
kriser. Tilsagnet forventes udbetalt i 2018 og 2019.
Væsentlige risikoelementer
Der er risici forbundet med aktiviteterne i skrøbelige og konfliktramte kontekster. WFP og deres
partnere har solid erfaring samt mekanismer på plads til at arbejde i sådanne kontekster. Bevillingen
vil blive administreret i henhold til de aftalte retningslinjer for ekstraordinære bevillinger, som frem‐
går af den strategiske partnerskabsaftale mellem Danmark og WFP for årene 2016-2019. Dette bety‐
der konkret, at WFP’s risikohåndteringssystemer vil blive anvendt, og dermed vil WFP’s indsatser
være underlagt ekstern uafhængig revision. WFP vil derudover uddele midlerne fra puljen i forholds‐
vis små portioner, for derved at sprede risici, og bl.a. herigennem mindske risikoen for korruption.
c.
Sagen forelægges Finansudvalget, da der er tale om en rammebevilling, hvor totaludgiften oversti‐
ger 39 mio. kr., jf. den særlige bevillingsbestemmelse vedr. BV 2.2.7 under § 6.3 Bistand til udvik‐
lingslandene.
Med henvisning til ovenstående anmoder Udenrigsministeriet hermed om Finansudvalgets tilslut‐
ning til, at der i finansåret 2018 afgives tilsagn på 60,0 mio. kr. i støtte til FN’s Verdensfødevarepro‐
gram (WFP) til indsatser til styrkelse af kvinders og pigers rettigheder og beskyttelse i humanitære
kriser med afsæt i fødevarebistand.
Udgiften vil blive afholdt af den på finansloven for 2018 opførte bevilling på 1.875,0 mio. kr. til §
06.39.03. Humanitære bidrag til partnere i akutte og langvarige kriser.
e.
f.
Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 24. maj 2018
U
LLA
T
ØRNÆS
Til Finansudvalget.