UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 175: Lovudkast vedrørende forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Styrket praksisfaglighed m.v.), som er sendt i høring den 26. september, fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 175
Offentligt

Høringsudgave, 26. september 2018

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen

(Styrket praksisfaglighed mv.)

§1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017, som ændret ved § 13 i lov

nr. 1746 af 27. december 2016, § 2 i lov nr. 397 af 2. maj 2018, § 2 i lov nr. 554 af 29. maj 2018, § 9 i

lov nr. 745 af 8. juni 2018 og [lovforslaget om talentklasser i musik og integrerede biblioteker], foreta-

ges følgende ændringer:

§ 9, stk. 2,

indsættes efter »bortset fra håndværk og design samt«: »billedkunst, musik og«.

§ 9, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.:

»I 8. og 9. klasse har eleverne krav på udsendelse i praktik, jf. 1. pkt., i op til en uge i 8. klasse og igen i

9. klasse. Afgørelse om udnyttelse af retten til at blive udsendt i praktik i 8. og 9. klasse træffes af eleven

i samråd med forældrene, jf. § 54.«

§ 9

indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk.

På 7. og 8. klassetrin skal eleverne tilbydes valgfaget håndværk og design, jf. § 9, stk. 1, nr. 9, og

kan tilbydes valgfagene billedkunst, musik og madkundskab, jf. § 9, stk. 1, nr. 4, 8 og 10. Eleven skal

vælge et af de i 1. pkt. angivne valgfag.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

§ 13, stk. 5, 1. pkt.,

§ 13, stk. 9, 3. pkt.,

ændres »§ 14, stk. 1, 2 og 5« til: »§ 14, stk. 1, 2, 5 og 6«.

§ 14

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at eleverne ved afslutningen af undervisningen på 8. klasse-

trin aflægger prøve i elevens valgfag efter § 9, stk. 8.«

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.

§ 14, stk. 5, 1. pkt.,

som bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »tysk, fransk, håndværk og design samt mad-

kundskab« til: »tysk og fransk«.

§ 14, stk. 5, 2. pkt.,

ophæves.

§ 14, stk. 5, 3. pkt.,

som bliver stk. 6, 2. pkt., tilføjes efter »andre praktisk betonede fag«: »end nævnt

i stk. 5«.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 175: Lovudkast vedrørende forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Styrket praksisfaglighed m.v.), som er sendt i høring den 26. september, fra undervisningsministeren

Høringsudgave, 26. september 2018

§ 19 f, stk. 4,

ændres »§ 14, stk. 7« til: »§ 14, stk. 8«, i

§ 54, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 9, stk. 4« til: »§ 9,

stk. 3 og 4«, og i

§ 54, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 14, stk. 5« til: »§ 14, stk. 6«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. august 2019.

Stk. 2.

Loven finder ikke anvendelse på undervisning og prøveaflæggelse for elever, der har afsluttet

7. klasse før lovens ikrafttræden.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Høringsudgave, 26. september 2018

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget indeholder en række initiativer, der skal sikre, at alle elever får bedre mulighed for at ar-

bejde med deres praksisfaglige kompetencer.

Ved praksisfaglighed forstås:



praktiske færdigheder og kreativitet,

arbejdskendskab, arbejdspladsfærdigheder og virketrang,

værkstedsfærdigheder,

færdigheder i at kunne skifte perspektiv mellem del og helhed samt

færdigheder i at kunne anvende teorier i praksis.

De praksisfaglige elementer skal ses i sammenhæng med de fire hovedområder på erhvervsuddannel-

serne. De fire hovedområder er: kontor, handel og forretning; teknologi, byggeri og transport; fødeva-

rer, jordbrug og oplevelser; samt omsorg, sundhed og pædagogik.

En øget praksisfaglighed i folkeskolen vil bidrage til, at skolen i højere grad end i dag fremmer flere

forskellige aspekter af den enkelte elevs alsidige udvikling og dannelse. Samtidig er praksisfaglighed og

boglighed ikke hinandens modsætninger.

Ved at lade det praksisfaglige fylde mere i folkeskolen vil det naturligt gøre flere elever mere bevidste

om, at erhvervsuddannelserne også er en mulighed for de bogligt dygtige elever med praktiske evner.

Ligesom en mere praksisfaglig og anvendelsesorienteret tilgang i undervisningen kan styrke elevernes

generelle faglige udvikling gennem en mere varieret skoledag.

2. Lovforslagets baggrund

Den 12. juni 2018 indgik regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Konservative Folkeparti) og Social-

demokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti en aftale om at styrke prak-

sisfagligheden i folkeskolen.

Det er aftalt at indføre et toårigt obligatorisk praktisk/musisk valgfag, som kan afsluttes med en prøve i

8. klasse, at styrke de praksisfaglige elementer i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse, at give alle

elever ret til erhvervspraktik samt at igangsætte et praksisfagligt udviklingsprojekt.

Aftaleparterne anser denne aftale som første fase i forhold til at understøtte større praksisfaglighed i

folkeskolen og dermed i forhold til at få flere unge til at søge og gennemføre en erhvervsuddannelse.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Obligatorisk praktisk/musisk valgfag i 7.-8. klasse

Høringsudgave, 26. september 2018

3.1.1. Gældende ret

Fagrækken i folkeskolen blev senest fastlagt ved lov nr. 1640 af 26. december 2013 (Indførelse af en

længere og mere varieret skoledag).

Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 5, stk. 2, at undervisningen i 1.-9. klasse

gives inden for de tre fagblokke: Humanistiske fag, praktiske/musiske fag og naturfag. Det følger end-

videre af § 5, stk. 2, nr. 2, at fagblokken praktiske/musiske fag omfatter:

a) Idræt på alle klassetrin.

b) Musik på 1.-6. klassetrin.

c) Billedkunst på 1.-5. klassetrin.

d) Håndværk og design samt madkundskab på et eller flere klassetrin inden for 4.-7. klassetrin.

Herudover fastslår folkeskolelovens § 9, stk. 7, at eleverne på 7.-9. klassetrin skal vælge mindst ét valg-

fag. Der skal tilbydes eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 120 undervisningstimer årligt.

Valgfagene kan være et af de i § 9, stk. 1, angivne fag (fx billedkunst, medier, filmkundskab, drama,

musik, håndværk og design eller madkundskab), et fag omfattet af § 9, stk. 5 (fx metal/motorværksted,

byggeværksted, iværksætter eller sundhed og sociale forhold), eller et kommunalt valgfag, jf. § 9, stk. 6.

Efter § 9, stk. 2, udbydes valgfag som 1-årige trinforløb, bortset fra håndværk og design samt mad-

kundskab, der udbydes som 2-årige trinforløb, samt tysk og fransk, der udbydes som 3-årige trinforløb.

Kommunen kan vælge at udbyde de valgfag, der som udgangspunkt udbydes som 1- eller 2-årige trin-

forløb, som trinforløb på op til 3 år.

Efter § 16, stk. 3, 2. pkt., er der i lovens bilag 1 fastsat årlige vejledende timetal for de fag, for hvilke der

ikke er fastsat årlige minimumstimetal for. I folkeskolelovens bilag 1 er der fastsat følgende vejledende

timetal:

Klassetrin

Idræt

Musik

Billedkunst

Håndværk og design

samt madkundskab

Valgfag

Bh. 1.

5. 6. 7. 8. 9. I alt

90 90 60 60 60 630

60 30

330

240

390

90 120 120 60

60 60 60 180

3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at sikre, at alle elever modtager undervisning i et praktisk/musisk fag i udskolingen,

foreslås det, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i

7.-8. klasse.

Der er udviklet en lang række valgfag, der har praktisk/musisk indhold, f.eks. medier og me-

tal/motorværksted. Det er imidlertid ikke alle skoler, der råder over de nødvendige undervisningsfacili-

teter til alle disse fag. Samtidig bliver det for omfattende, hvis der skal udvikles prøver til samtlige disse

Høringsudgave, 26. september 2018

fag, jf. hertil afsnit 3.2. Det foreslås derfor, at de praktiske/musiske valgfag, som eleverne skal have

tilbudt og vælge imellem, begrænses til de praktiske/musiske fag, som skolerne allerede i dag har pligt

til at undervise i, dvs. musik, billedkunst, håndværk og design samt madkundskab. Det bemærkes i den-

ne forbindelse, at eleverne allerede modtager undervisning i idræt på alle klassetrin i udskolingen, hvor-

for faget ikke medtages.

Det foreslås herudover, at alle elever skal tilbydes det praktiske/musiske valgfag håndværk og design.

Derudover kan eleverne tilbydes et eller flere af følgende praktiske/musiske valgfag: billedkunst, mad-

kundskab eller musik.

Kommunerne får således mulighed for alene at tilbyde håndværk og design, men kan også supplere

med udbud af de tre andre fag. Det giver kommunerne mulighed for at tilpasse udbuddet efter antallet

af spor på den enkelte skole og adgangen til relevante faglokaler.

Eleverne vil skulle tage ét af de ovenstående fire praktiske/musiske valgfag i 7.-8. klasse. Hvis der kun

tilbydes valgfag i håndværk og design, skal eleverne vælge dette fag som det obligatoriske valgfag. Hvis

der tilbydes håndværk og design og et, to eller tre af de øvrige valgfag, vil eleven skulle vælge mellem

disse.

Det betyder, at elevernes obligatoriske valgfag i både 7. og 8. klasse fremover vil skulle være et toårigt

praktisk/musisk valgfag, hvori der er udviklet en prøve, jf. afsnit 3.2. Valgfagene i håndværk og design

samt madkundskab er allerede i dag toårige. Der vil således ikke ske nogen ændring for disse valgfag.

Billedkunst og musik er derimod i dag kun etårige valgfag. Det bliver derfor nødvendigt at udvikle to-

årige valgfag med en faglig progression over de to år, således at det bliver muligt for eleverne at aflægge

en prøve i disse fag, der er sammenlignelig med prøverne i håndværk og design samt madkundskab.

Valgfagene vil skulle bygge videre på de kompetencer og den viden, der er opnået i den obligatoriske

undervisning i fagene, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 2.

Ændringerne foreslås gennemført inden for rammerne af elevernes eksisterende skoledag. Forslaget

ændrer således ikke ved reglerne om, at eleverne skal have tilbudt valgfag i mindst 120 undervisningsti-

mer årligt, svarende til to valgfag (2 x 60 timer), og at der fortsat vil kunne tilbydes alle de øvrige valg-

fag, der måtte blive udbudt i dag, herunder kommunale valgfag, som frivillige valgfag.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 3, og bemærkningerne hertil.

3.2. Prøve i det praktiske/musiske valgfag

3.2.1. Gældende ret

Bestemmelserne om aflæggelse af prøver i 9. klasse er senest ændret ved lov nr. 1746 af 27. december

2016, hvor folkeskolens afgangseksamen blev indført.

Efter folkeskolelovens § 14, stk. 1, aflægger eleverne ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin

folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver. De obligatoriske 9. klasseprøver, der samlet set beteg-

nes folkeskolens afgangseksamen, består af prøver i mundtlig dansk, skriftlig dansk, skriftlig matematik,

engelsk samt en fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår. Herudover skal den

Høringsudgave, 26. september 2018

enkelte elev aflægge to prøver, som udvælges efter udtrækning henholdsvis inden for fagblokken hu-

manistiske fag og inden for fagblokken naturfag. Faget idræt udtrækkes som en del af den naturfaglige

blok.

Folkeskolelovens § 14, stk. 5, fastslår endvidere, at eleven ud over de obligatoriske prøver efter § 14,

stk. 1 og 2, ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin kan indstille sig til folkeskolens 9.-

klasseprøver i valgfagene tysk, fransk, håndværk og design samt madkundskab, hvis eleven har afsluttet

undervisningen i det pågældende skoleår. Prøverne i håndværk og design samt madkundskab kan gen-

nemføres ved afslutningen af 8. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at eleverne har fulgt undervis-

ningen i et sådant omfang, at prøvekravene kan opfyldes. Undervisningsministeren kan fastsætte regler

om, at andre praktisk betonede fag, der er omfattet af § 9, gøres til frivillige prøvefag. Afgørelse om

indstilling til frivillige prøver træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. § 54, og vedkommende

lærer.

Efter folkeskolelovens § 13, stk. 7, udarbejder eleverne 9. klassetrin en obligatorisk projektopgave. Op-

gaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og en karakter. Undervisningsministeren fastsætter nærmere

regler om projektopgaven. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 692 af 20. juni 2014 om

projektopgaven i folkeskolens 9. klasse.

3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er behov for at styrke elevernes oplevelse af, at det praksisfaglige indhold af undervisningen er

vigtigt. En prøve i et praktisk/musisk valgfag vil understrege vigtigheden af praksisfaglighed. Eleverne

kan dermed demonstrere deres praksisfaglighed, og prøven kan anvendes som en del af grundlaget for

vurderingen af elevernes praksisfaglighed i uddannelsesparathedsvurderingen.

Som det er nu, kan idræt blive udtrukket som prøvefag i 9. klasse, men ellers er det frivilligt for eleven,

om denne ønsker at gå til prøve i et praktisk/musisk fag. Det foreslås derfor, at det gøres muligt at be-

slutte, at eleverne skal til prøve i de praktiske/musiske valgfag (håndværk og design, billedkunst, musik

og madkundskab) efter 8. klasse, jf. afsnit 3.1.

Det vil være den enkelte kommune, der beslutter, om der afholdes prøve i de nævnte praktiske/musiske

valgfag. Hvis kommunalbestyrelsen vælger, at prøven kun skal afholdes for nogle elever, skal afgræns-

ningen af den pågældende elevgruppe ske på et sagligt grundlag. Det vil således være muligt at beslutte,

at prøverne kun afholdes på visse skoler eller i visse fag. Det vil derimod ikke være muligt at beslutte, at

der skal ske forskelsbehandling af eleverne på baggrund af elevernes faglige niveau eller særlige behov

eller forudsætninger, udover hvad der følger af reglerne om fritagelse fra prøver.

Endelig ændres den nuværende obligatoriske projektopgave i 9. klasse, så det fremover er udgangs-

punktet, at projektopgaven har et tydeligt praksisfagligt element. Samtidig fjernes kravet om, at valgfag,

der ikke indgår i prøverækken, og som eleven undervises i på 9. klassetrin, skal indgå i elevens projekt-

opgave. Disse ændringer kræver ikke lovændring, men vil blive foretaget i bekendtgørelse nr. 692 af 20.

juni 2014 om projektopgaven i folkeskolens 9. klasse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4-9, og bemærkningerne hertil.

3.3. Ret til erhvervspraktik i 8. og 9. klasse

Høringsudgave, 26. september 2018

3.3.1. Gældende ret

Med lov nr. 706 af 8. juni 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om er-

hvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB

m.v.) blev reglerne om erhvervspraktik i folkeskoleloven også ændret.

Det følger herefter af folkeskolelovens § 9, stk. 3, at skolens leder med inddragelse af Ungdommens

Uddannelsesvejledning (fra den 1. august 2019 varetages denne funktion af den kommunale ungeind-

sats) kan tilbyde eleverne i 6.-9. klasse, at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder og

institutioner. Skolebestyrelsen fastsætter principperne for udsendelse i praktik, jf. § 44, stk. 2, nr. 7.

Herudover kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der skal ske udsendelse af kommunens elever i er-

hvervspraktik på et eller flere af klassetrinnene fra 6.-9. klasse. Skolebestyrelsen har endvidere kompe-

tence til at fastsætte principper for skolens virksomhed, herunder udsendelse i praktik mv., jf. folkesko-

lelovens § 44, stk. 2, nr. 7.

3.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Erhvervspraktik skal give eleverne en fornemmelse af, hvordan en arbejdsplads fungerer, og at der er

forskellige arbejdsfunktioner og uddannelsesbaggrunde i en virksomhed.

Det foreslås, at den eksisterende erhvervspraktikordning bliver udvidet, så en elev får ret til at komme i

erhvervspraktik i mindst en uge i både 8. og 9. klasse, også selvom skolebestyrelsen og skolelederen

ikke bakker op om det.

Det vil indebære, at skolerne skal tilrettelægge undervisningen, så det er muligt at give de elever, der

vælger at bruge denne ret, undervisning med et indhold som den øvrige klasse har modtaget, så de ikke

kommer bagud.

Det vil være elevens opgave at finde en erhvervspraktikplads, hvis eleven ønsker at benytte retten til at

komme i erhvervspraktik.

Beslutningen om at udnytte retten til erhvervspraktik vil skulle træffes af eleven i samråd med forældre-

ne som ved andre valg om undervisningen, herunder valg af valgfag, jf. § 12, stk. 4, og tilmelding til

frivillige prøver, jf. § 14, stk. 5.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for kommunerne.

Forslaget vil medføre en meromkostning i Undervisningsministeriet til administration af censorkorpset

på 0,3 mio. kr. årligt. Omkostningen afholdes inden for Undervisningsministeriets egen ramme.

Herudover vil Undervisningsministeriet have udviklingsomkostninger på ca. 0,8 mio. kr. i forbindelse

med udvikling af Fælles Mål og prøver i billedkunst og musik, jf. under implementeringskonsekvenser.

Udviklingsomkostningerne afholdes ligeledes inden for Undervisningsministeriets egen ramme.

5. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Høringsudgave, 26. september 2018

Implementeringen af forslaget vil medføre tidsafgrænsede administrative konsekvenser i stat og kom-

muner, men ikke it-relaterede konsekvenser.

For så vidt angår det obligatoriske praktiske/musiske valgfag, vil Undervisningsministeriet skulle udar-

bejde nye Fælles Mål, skrive nye læseplaner og undervisningsvejledninger i billedkunst og musik og

rammer for prøverne for fagene billedkunst og musik, som fremover bliver toårige trinforløb.

Forslaget indebærer endvidere ændringer i indholdet af kommunernes administration af valgfag. Un-

dervisningsministeriet har konstateret, at kompetencedækningen i de fire fag ligger under eller på gen-

nemsnittet, men at der i alle fagene er uudnyttede ressourcer i form af lærere med linjefag eller tilsva-

rende kompetencer, som ikke underviser i fagene.

Tabel 1. Kompetencedækning fordelt efter praktiske/musiske fag, 1.-10. klasse samlet, samt

andel af lærere med undervisningskompetence, som underviser i faget (kompetenceudnyttel-

sesgrad)

(pct.)

Kompetence-

Kompetenceud-

dækningsgrad

nyttelsesgrad

2016/17

2015/16

Musik

85,0

84,0

74,2

Håndværk og design 82,3

79,7

41,3

Idræt

79,3

78,1

60,5

Madkundskab

73,2

70,7

35,3

Billedkunst

67,6

67,3

51,9

Med hensyn til den prøve, som valgfaget kan afsluttes med, vil Undervisningsministeriet skulle udarbej-

de prøver i fagene billedkunst og musik.

Kommunerne kan vælge at supplere de årlige prøver i folkeskolen med prøver i elevernes obligatoriske

praktiske/musiske valgfag efter 8. klasse.

Antallet af prøver og censorer, der skal håndteres i den statslige prøveadministration, forventes således

at stige.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Høringsudgave, 26. september 2018

10.Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [dato] til den [dato] været i høring hos:

Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerå-

det, Danmarks Billedkunstlærere, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks

Lærerforening, Danmarks Privatskoleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund,

Danske Døves Landsforbund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Danske Gymnastik- og Idræts-

foreninger, Dansk Musikskolesammenslutning, Danske Musik- og Kulturskoleledere, Dansk Musikpæ-

dagogisk Forening, Danske Regioner, Danske Professionshøjskoler, Dansk Psykolog Forening, Danske

Skoleelever, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Datatilsynet, De Samvirkende Invalideorganisati-

oner, De Private Sociale Tilbud (LOS), Den faglige forening Håndværk og Design, Det Centrale Han-

dicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Dokumentations- og Rådgivningscen-

tret om Racediskrimination, Efterskoleforeningen, Fag og Arbejde, Foreningen af Danske Døgninstitu-

tioner, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Foreningen for Foræl-

dre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen for Madkundskab, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frie

Kostskolers Fællesråd, Frie Skolers lærerforening, Institut for Menneskerettigheder, Klagenævnet for

Specialundervisning, KL, Konkurrencestyrelsen, Landsforening af 10. klasseskoler i Danmark, Lands-

foreningen af Ungdomsskoleledere (LU), Landsorganisationen i Danmark, Landssamråd for PPR-

chefer, Lilleskolerne, Musiklærerforeningen, Private Gymnasier og Studenterkurser, Rigsrevisionen,

Rådet for Etniske Minoriteter, Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Socialpædagogernes Landsfor-

bund, Team Danmark, Uddannelsesforbundet, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdomsringen

og Ungdomsskoleforeningen. Lovudkastet har endvidere været offentliggjort på Høringsportalen

(www.hoeringsportalen.dk).

11.Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, Ingen

kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser for

Ingen

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er-

Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Negative konsekven-

ser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Høringsudgave, 26. september 2018

Overimplementering af EU-retlige

minimumsforpligtelser

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 2, udbydes valgfag som 1-årige trinforløb,

bortset fra håndværk og design samt madkundskab, der udbydes som 2-årige trinforløb, samt tysk og

fransk, der udbydes som 3-årige trinforløb. Kommunen kan vælge at udbyde de valgfag, der efter 1.

pkt. udbydes som 1- eller 2-årige trinforløb, som trinforløb på op til 3 år.

Det foreslås, at opregningen af toårige trinforløb udvides fra håndværk og design samt madkundskab til

også at omfatte billedkunst og musik. Dermed vil varigheden af trinforløbene for de praktiske/musiske

valgfag blive reguleret således: ”[…]

håndværk og design samt billedkunst, musik og madkundskab, der

udbydes som 2-årige trinforløb, […]”.

Den foreslåede ændring vil medføre et behov for at ændre bekendtgørelse nr. 185 af 5. marts 2018 om

formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensområder og opmærksomhedspunkter for folkeskolens

fag og emner (Fælles Mål), således at der fastlægges kompetencemål, færdighedsområder og vidensom-

råder for et toårigt valgfag i billedkunst og for et toårigt valgfag i musik.

Valgfagene i håndværk og design samt madkundskab er allerede i dag toårige. Der vil således ikke ske

nogen ændring for disse valgfag.

De toårige valgfag vil skulle gennemføres med en faglig progression over det to årige trinforløb. Det vil

være muligt at holddanne på tværs af klasser og klassetrin, jf. folkeskolelovens § 25 a.

Kommunerne vil kunne udbyde en fortsættelse af undervisningen i de fire fag på 9. klassetrin som

kommunale valgfag efter folkeskolelovens § 9, stk. 6.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.1, samt § 1, nr. 3, og bemærkningerne

hertil.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 3, kan skolens leder med inddragelse af

Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyde eleverne i 6.-9. klasse, at de i kortere perioder udsendes i

praktik i virksomheder og institutioner. Fra den 1. august 2019 ændres »Ungdommens Uddannelsesvej-

Høringsudgave, 26. september 2018

ledning« til: »den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kom-

munal indsats for unge under 25 år,«, jf. § 9, nr. 1, i lov nr. 745 af 8. juni 2018.

Det følger af gældende ret, at skolen har en forpligtelse til at hjælpe eleverne med at finde en erhvervs-

praktikplads, når skolen vælger at tilbyde eleverne, at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksom-

heder og institutioner.

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 54, stk. 1, tilkommer forældrenes rettigheder efter

§ 3 b, § 9, stk. 4, og §§ 12-14, 19 d, 19 e, 19 f, 20, 22, 27, 33, 34, 36-38 og 51 og de i medfør af loven

fastsatte regler den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven. Elever, der ikke er

undergivet forældrenes myndighed, træffer selv afgørelse efter § 12, § 14, stk. 5, § 19 d, § 19 e, § 19 f, §

20, stk. 1 og 2, § 22, stk. 4, og § 27, stk. 1. Efter folkeskolelovens § 54, stk. 2, kan skolen bortset fra

spørgsmålene om skolegangens begyndelse og varighed anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget

til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne.

Det foreslås, at eleverne får ret til at blive udsendt i praktik i virksomheder og institutioner i en uge i 8.

og 9. klasse.

Retskravet vil omfatte én uge i 8. klasse og én uge i 9. klasse. Det vil være op til eleven, i hvilket omfang

dette retskrav gøres gældende. En elev, som benytter sig af retten til at komme i erhvervspraktik, vil

således ikke være forpligtet til at være i erhvervspraktik i en hel uge, men kan nøjes med at benytte rets-

kravet til at komme i erhvervspraktik i fx tre dage i 8. klasse.

Retten til erhvervspraktik vil supplere skolelederens eksisterende adgang til at beslutte at sende eleverne

i erhvervspraktik. Bestemmelsen vil således kun kunne få selvstændig betydning i de tilfælde, hvor sko-

lelederen ikke tilbyder erhvervspraktik i 8. og 9. klasse. I disse tilfælde vil skolerne bliver nødt til at til-

rettelægge undervisningen, så det er muligt at give de elever, der vælger at bruge retten til at komme i

erhvervspraktik, undervisning med et indhold som den øvrige klasse har modtaget, så de ikke kommer

bagud.

Det vil derfor være hensigtsmæssigt, hvis der forud for skoleåret sker en rammesætning af erhvervs-

praktikmuligheden. Skolens leder vil således kunne fastsætte et tidspunkt af skoleåret, hvori erhvervs-

praktikken i givet fald finder sted. Den almindelige undervisning vil derved kunne sammentænkes og

koordineres med elevernes praktikophold, således at udbyttet heraf bliver størst muligt.

Hvis skolelederen tilbyder erhvervspraktik i en bestemt uge i skoleåret, vil en elev ikke kunne påberåbe

sig retskravet og derved komme i erhvervspraktik i en anden uge. Det skyldes, at eleven i så fald allere-

de har fået tilbudt den uges erhvervspraktik, som eleven har krav på.

Det vil være elevens opgave at finde en erhvervspraktikplads, hvis eleven ønsker at benytte retten til at

komme i erhvervspraktik.

Høringsudgave, 26. september 2018

Det foreslås endvidere, at afgørelse om udnyttelse af retten til at blive udsendt i praktik i 8. og 9. klasse

træffes af eleven i samråd med forældrene, jf. § 54.

Beslutningen om at udnytte retten til erhvervspraktik vil således skulle træffes af eleven i samråd med

forældrene som ved andre valg om den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen, herunder valg af

valgfag, jf. § 12, stk. 4, og tilmelding til frivillige prøver, jf. § 14, stk. 5.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.

Til nr. 3

Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 7, 1. pkt., at eleverne på 7.-9. klas-

setrin skal vælge mindst ét valgfag. Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i folkeskolelo-

vens § 9, stk. 7, 2. pkt., at der skal tilbydes eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 120 under-

visningstimer årligt. Det vejledende timetal for ét valgfag er 60 timer årligt, jf. folkeskolelovens bilag 1.

Det foreslås, at der tilføjes et nyt

stk. 8, 1. pkt.,

hvorefter eleverne på 7. og 8. klassetrin skal tilbydes

valgfaget håndværk og design, jf. § 9, stk. 1, nr. 9, og kan tilbydes valgfagene billedkunst, musik og

madkundskab, jf. § 9, stk. 1, nr. 4, 8 og 10.

Dermed vil der være pligt til at tilbyde valgfaget håndværk og design til elever i 7. og 8. klasse og samti-

dig mulighed for at tilbyde et eller flere af valgfagene billedkunst, musik og madkundskab. Herudover

vil der kunne tilbydes andre frivillige valgfag i samme omfang som i dag. Der vil således fortsat være

pligt til at tilbyde eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 120 undervisningstimer årligt.

Det bemærkes, at udbuddet af valgfag kan ske i et samarbejde mellem flere skoler eller den kommunale

ungdomsskole.

Det bemærkes endvidere, at forslaget alene indeholder en regulering af udbuddet af valgfag. Der vil

således som hidtil kunne fastsættes lokale rammer for, i hvilket omfang udbudte fag bliver oprettet,

herunder krav om, at der skal være et bestemt antal tilmeldte elever.

Forslaget ændrer ligeledes ikke ved reglerne for skolernes tilrettelæggelse af konfirmationsforberedelse.

Det foreslås endvidere, at det fastslås i et nyt

stk. 8, 2. pkt.,

at eleven vil skulle vælge et af de i 1. pkt.

angivne valgfag.

Det betyder, at eleven på 7. og 8. klassetrin skal vælge et af de i § 9, stk. 1, nr. 4 og 8-10, angivne valg-

fag.

Dermed vil eleverne være forpligtede til at vælge et praktisk/musisk valgfag i 7. og 8. klasse. De fire

valgfag vil alle være toårige trinforløb, jf. den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 1, så eleverne vil

skulle have det samme fag begge år.

Høringsudgave, 26. september 2018

Elevens valg vil være begrænset af, hvor mange af disse fag der udbydes lokalt, jf. bestemmelsens 1.

pkt. og bemærkningerne hertil.

Udgangspunktet vil være, at eleven ikke kan vælge om, og eleven vil heller ikke kunne tage valgfaget i 8.

og 9. klasse i stedet. Hvis eleven skifter til en skole, hvor det ikke er muligt at tilbyde undervisning i det

obligatoriske valgfag, som eleven tidligere har haft, enten på denne skole, en nærliggende skole eller i

den kommunale ungdomsskole, vil eleven være nødt til at vælge om. Det medfører, at den nye skole må

tilbyde den supplerende undervisning (faglige støtte), der er nødvendig, for at eleven kan følge under-

visningen i faget på det pågældende klassetrin.

Skolelederen vil som i dag kunne beslutte at tillade, at den enkelte elev ud fra en saglig begrundelse

vælger om. Hvis skolens leder giver denne mulighed for omvalg, medfører det samme forpligtelse til at

tilbyde den nødvendige supplerende undervisning (faglige støtte) som ved skoleskift.

Det bemærkes, at der ikke ændres på reglerne om det samlede udbud af valgfag, hvorfor eleverne fort-

sat vil have mulighed for at vælge yderligere valgfag. Eleverne vil således ikke blive afskåret fra at vælge

blandt andet et tredje sprogfag (fx tysk, fransk eller spansk), som frivillige valgfag, i det omfang fagene

tilbydes.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.1, samt § 1, nr. 1, og bemærkningerne

hertil.

Til nr. 4

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 13, stk. 5, skal der for elever på 8. og 9. klassetrin

samt for elever, der forlader skolen efter 7. klassetrin, ske bedømmelsen af elevernes standpunkter i de

fag, der er omfattet af § 14, stk. 1, 2 og 5, ved hjælp af karakterer (standpunktskarakterer). Der gives

ikke standpunktskarakterer på andre af grundskolens klassetrin. Efter bestemmelsens stk. 6, gives der

standpunktskarakterer mindst 2 gange om året på 8. og 9. klassetrin. De sidste standpunktskarakterer

gives umiddelbart før de skriftlige prøver og skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette tids-

punkt. Skolens leder kan beslutte, at de sidste standpunktskarakterer i de fag eller dele af fag, der ikke

afsluttes med en skriftlig prøve, først gives umiddelbart inden de mundtlige prøvers påbegyndelse.

Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 13, stk. 9, at skolens leder ud-

færdiger et bevis for hver elev, der går ud af skolen efter 7., 8. eller 9. klassetrin. Beviset skal indeholde

oplysning om, hvilken undervisning eleven har deltaget i, og om de senest givne standpunktskarakterer.

Beviset skal tillige indeholde oplysning om bedømmelse i forbindelse med prøverne, jf. § 14, stk. 1, 2 og

Det foreslås, at henvisningerne til prøvefagene i de to bestemmelser udvides fra »§ 14, stk. 1, 2 og 5« til:

»§ 14, stk. 1, 2, 5 og 6«, således at henvisningen fortsat vil omfatte alle prøvefag, herunder den nye prø-

ve i eleverne obligatoriske praktiske/musiske valgfag i 7. og 8. klasse.

Høringsudgave, 26. september 2018

Forslaget vil indebære, at eleverne i 8. klasse vil få standpunktskarakterer i det praktiske/musiske valg-

fag, som eleven har valgt efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 3. Eleverne vil skulle

have standpunktskarakterer, uanset om de skal til prøve i faget eller ej.

Det bemærkes, at dette kan have indflydelse på uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse, hvor det

vurderes, om eleverne har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at

påbegynde og gennemføre den ønskede ungdomsuddannelse, jf. vejledningslovens § 2 g, stk. 1. Det er

således en betingelse for at blive vurderet uddannelsesparat, at eleven har mindst 4,0 (eller 5,0, hvis

eleven søger en 3-årig gymnasial uddannelse) i gennemsnit af alle de afsluttende standpunktskarakterer i

8. klasse, jf. vejledningslovens § 2 g, stk. 2.

Da det obligatoriske praktiske/musiske valgfag vil skulle afsluttes efter 8. klassetrin, vil standpunktska-

rakteren ikke få indflydelse på vurderingen af eleven uddannelsesparathed efter 9. klasse, og dermed på,

om eleven opnår retskrav på optagelse på den ønskede ungdomsuddannelse.

Forslaget vil endvidere indebære, at bevis for 7., 8. og 9. klasse kan indeholde oplysning om en eventuel

prøvekarakter i det obligatoriske praktiske/musiske valgfag, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og 5.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 5

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 14, stk. 1, aflægger eleverne ved afslutningen af

undervisningen på 9. klassetrin folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver. De obligatoriske 9.

klasseprøver, der samlet set betegnes folkeskolens afgangseksamen, består af prøver i mundtlig dansk,

skriftlig dansk, skriftlig matematik, engelsk samt en fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og

geografi indgår. Herudover skal den enkelte elev aflægge to prøver, som udvælges efter udtrækning

henholdsvis inden for fagblokken humanistiske fag og inden for fagblokken naturfag. Faget idræt ud-

trækkes som en del af den naturfaglige blok.

Den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 14, stk. 5, fastslår endvidere, at eleven ud over de obli-

gatoriske prøver efter § 14, stk. 1 og 2, ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin kan indstille

sig til folkeskolens 9.-klasseprøver i valgfagene tysk, fransk, håndværk og design samt madkundskab,

hvis eleven har afsluttet undervisningen i det pågældende skoleår. Prøverne i håndværk og design samt

madkundskab kan gennemføres ved afslutningen af 8. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at elever-

ne har fulgt undervisningen i et sådant omfang, at prøvekravene kan opfyldes. Undervisningsministeren

kan fastsætte regler om, at andre praktisk betonede fag, der er omfattet af § 9, gøres til frivillige prøve-

fag. Afgørelse om indstilling til frivillige prøver træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. § 54,

og vedkommende lærer.

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 14, stk. 6, fastsætter undervisningsministeren

regler om de prøver, som er nævnt i stk. 1-5, herunder om bl.a. aflæggelse af prøver på særlige vilkår for

elever med særlige behov og om fritagelse for at aflægge de prøver, som er nævnt i stk. 1-5 for visse

Høringsudgave, 26. september 2018

elever. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1090 af 29. august 2018 om folkeskolens prø-

ver (prøvebekendtgørelsen).

Bestemmelserne om fritagelse for aflæggelse folkeskolens prøver fremgår af prøvebekendtgørelsens §§

33-39. Det følger af bekendtgørelsens § 33, at elever, for hvem prøveaflæggelse på grund af betydelig

funktionsnedsættelse ikke skønnes hensigtsmæssig, kan fritages for at aflægge folkeskolens obligatoriske

prøver. Fritagelse kan omfatte en eller flere prøver eller delprøver. Beslutningen om fritagelse forudsæt-

ter, at der forinden er taget stilling til, om eleven vil kunne aflægge prøve på særlige vilkår. Efter be-

kendtgørelsens § 28 skal skolens leder tilbyde særlige prøvevilkår til elever med psykisk eller fysisk funk-

tionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder, når dette er nødvendigt for at ligestille disse elever

med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der ikke sker en ændring af prøvens faglige

niveau.

Det foreslås, at disse obligatoriske og frivillige 9. klasseprøver suppleres med et nyt

stk. 5,

hvorefter

kommunalbestyrelsen kan beslutte, at eleverne ved afslutningen af undervisningen på 8. klassetrin af-

lægger prøve i elevens valgfag efter § 9, stk. 8.

Forslaget indebærer, at eleverne ved afslutningen af 8. klasse kan komme til prøve i det prakti-

ske/musiske valgfag, som eleven har skullet have i 7. og 8. klasse, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Den foreslåede ændring vil medføre et behov for at ændre bekendtgørelse nr. 1090 af 29. august 2018

om folkeskolens prøver (prøvebekendtgørelsen), således at der fastlægges nærmere regler om prøver,

som kommunalbestyrelsen kan beslutte at afholde, og hvordan disse prøver skal gennemføres. Der vil

endvidere skulle udvikles prøvevejledninger i billedkunst og musik, som ikke tidligere har været prøve-

fag.

Det vil være kommunalbestyrelsen eller den, som kommunalbestyrelsen har bemyndiget hertil, der be-

slutter, om der afholdes prøve i de praktiske/musiske valgfag. Hvis kommunen vælger, at prøven kun

skal afholdes for nogle elever, vil afgrænsningen af den pågældende elevgruppe skulle ske på et sagligt

grundlag. Det vil således være muligt at beslutte, at prøverne kun afholdes på visse skoler eller i visse

fag. Det vil derimod ikke være muligt at beslutte, at der skal ske forskelsbehandling af eleverne på bag-

grund af elevernes faglige niveau eller forudsætninger, udover hvad der følger af reglerne om fritagelse

fra prøver.

Det bemærkes, at eleverne efter den gældende folkeskolelovs § 14, stk. 5, selv kan vælge, om de vil ind-

stille sig til prøve i valgfagene håndværk og design samt madkundskab. Denne adgang foreslås ophævet

med lovforslagets § 1, nr. 8. Det vil således ikke være muligt for en elev at gå til prøve i elevens obliga-

toriske praktiske/musiske valgfag, hvis kommunalbestyrelsen har besluttet, at der ikke afholdes prøver.

Det bemærkes, at eleverne i 8. klasse vil skulle modtage standpunktskarakterer i faget, ligesom eleverne

gør i dag i alle andre fag, der er prøvefag. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne

hertil.

Høringsudgave, 26. september 2018

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.2, samt § 1, nr. 4 og 6-8, og bemærk-

ningerne hertil.

Til nr. 6-8

Det følger af den gældende folkeskolelovens § 14, stk. 5, at ud over de nævnte prøver i stk. 1 og 2, kan

eleven ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin indstille sig til folkeskolens 9.-klasseprøver i

valgfagene tysk, fransk, håndværk og design samt madkundskab, hvis eleven har afsluttet undervisnin-

gen i det pågældende skoleår. Prøverne i håndværk og design samt madkundskab kan gennemføres ved

afslutningen af 8. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at eleverne har fulgt undervisningen i et sådant

omfang, at prøvekravene kan opfyldes. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at andre prak-

tisk betonede fag, der er omfattet af § 9, gøres til frivillige prøvefag. Afgørelse om indstilling til frivillige

prøver træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. § 54, og vedkommende lærer.

Det foreslås som konsekvens af det nye stk. 5, der indsættes med lovforslagets § 1, nr. 7, at den hidtidi-

ge regulering af prøver i valgfagene håndværk og design samt madkundskab ophæves.

Det betyder, at det foreslås, at håndværk og design samt madkundskab tages ud af opregningen i

§ 14,

stk. 5, 1. pkt.,

som bliver stk. 6, 1. pkt., at bestemmelsens

2. pkt.,

som udelukkende vedrører prøverne i

de to valgfag, ophæves, og at henvisningen til andre praktisk betonede fag i bestemmelsens

3. pkt.

juste-

res.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.2, samt § 1, nr. 5, og bemærkningerne

hertil.

Til nr. 9

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 19 f, stk. 4, finder § 14, stk. 7, tilsvarende anven-

delse for 10.-klasseprøver.

Herudover følger det af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 54, stk. 1, at forældrenes ret-

tigheder efter § 3 b, § 9, stk. 4, og §§ 12-14, 19 d, 19 e, 19 f, 20, 22, 27, 33, 34, 36-38 og 51 og de i med-

før af loven fastsatte regler tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over ele-

ven. Elever, der ikke er undergivet forældrenes myndighed, træffer selv afgørelse efter § 12, § 14, stk. 5,

§ 19 d, § 19 e, § 19 f, § 20, stk. 1 og 2, § 22, stk. 4, og § 27, stk. 1.

De foreslåede ændringer af folkeskolelovens

§ 19 f, stk. 4,

§ 54, stk. 1, 2. pkt.,

er konsekvensrettelser

af henvisninger til folkeskolelovens § 14, stk. 5-8, som bliver stk. 6-9, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Den foreslåede ændring i folkeskolelovens

§ 54, stk. 1, 1. pkt.,

er en konsekvensrettelse, således at det

kommer til at fremgå, at også forældrenes rettigheder efter den foreslåede ændring i folkeskolelovens §

9, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 2, tilkommer den eller de personer, som har forældre-

myndigheden over eleven.

Høringsudgave, 26. september 2018

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 5, og bemærkningerne hertil.

Til § 2

Det foreslås i

§ 2, stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. august 2019.

Med det valgte ikrafttrædelsestidspunkt vil kommunalbestyrelserne og skolerne have mulighed for at

tilrettelægge undervisningen i de obligatoriske praktiske/musiske valgfag, så de kan udbydes fra og med

skoleåret 2019/20.

Med henblik på at undgå usikkerhed om, hvilke elever, der vil være omfattet af ændringerne, foreslås en

overgangsbestemmelse i

§ 2, stk. 2,

hvorefter loven ikke finder anvendelse på undervisning og prøveaf-

læggelse for elever, der har afsluttet 7. klasse før lovens ikrafttræden.

Dermed vil de foreslåede bestemmelser om et obligatorisk praktisk/musisk valgfag og om prøve i faget

ikke finde anvendelse på elever, der allerede har afsluttet 7. klasse. Dermed vil det være klart, at elever,

der påbegynder undervisning på 8. klassetrin i skoleåret 2019/20 ikke vil skulle vælge et prak-

tisk/musisk valgfag, som de så vil kunne komme til prøve i efter blot et års undervisning.

En elev, som går 7. klasse om i skoleåret 2019/20, vil derimod ikke have afsluttet 7. klasse før lovens

ikrafttræden den 1. august 2019, og vil derfor skulle vælge et praktisk/musisk valgfag, som eleven vil

kunne komme til prøve i ved afslutningen af 8. klasse.

Til § 3

Den gældende folkeskolelov gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan heller ikke sættes i kraft ved

kgl. anordning.

På den baggrund foreslås det, at denne lovændring heller ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Høringsudgave, 26. september 2018

Bilag 1

Lovforslaget sammenhold med gældende lov

…