Åbent brev til Folketingets Kulturudvalg
Undertegnede sprogfolks bekymring for den nationale institution Dansk Sprognævns fremtid
efter at regeringen har besluttet at flytte nævnet til Bogense, har ført til flere forskellige
initiativer. Alle er blevet mødt med total afvisning i Kulturministeriet. Der argumenteres
udelukkende med magt: Der er truffet en overordnet beslutning om et
Danmark i bedre
balance,
og man vil ikke eller kan ikke forholde sig til de konkrete argumenter der fremføres.
På den baggrund henvender vi os til Folketingets Kulturudvalg. Det er efter vores opfattelse
regeringens og ministeriernes opgave at fremme de statslige institutioners virke. Beslutningen
om at flytte en vigtig national institution som Dansk Sprognævn til Bogense udgør efter vores
vurdering en fare for nævnets fremtidige virke, fagligt, kvalitetsmæssigt og med hensyn til
kontaktflade. Når regeringen ikke vil beskytte en så vigtig institution, må det være Folketinget
der træder til.
Dansk Sprognævn er en fagligt højt specialiseret arbejdsplads. På nævnet arbejder 16
sprogfolk og 8 studentermedhjælpere, og ud over at passe deres arbejde i nævnet udgør de til
stadighed et værdifuldt uddannelsestilbud for sproginteresserede studerende fra
universiteterne. Dansk Sprognævn har en bestyrelse på 7 medlemmer og et repræsentantskab
på 44 medlemmer, og det er netop sammensat så alle dele af landet er repræsenteret i “et
Danmark i balance”. Ingen af dem der indgår i disse organer, har indtil nu bosat sig i
Bogense. Det skyldes at der er langt til nærmeste universitet med et stærkt
sprogforskningsmiljø, langt til nærmeste it-virksomhed der ved noget om sprogteknologi,
langt til det nærmeste uddannelsessted hvor danskstuderende færdes, og sidst men ikke
mindst at de trafikale forbindelser gør det til en heldagsaffære at komme til og fra Bogense.
Det er rigtigt at en del af Dansk Sprognævns arbejde, nemlig nævnets svartjeneste på telefon
og mail, kan foregå hvor som helst - også fra en hjemmearbejdsplads. Det har
kulturministeren oplyst offentligheden om flere gange. Men en anden og væsentlig del af
arbejdet foregår på møder i Dansk Sprognævns repræsentantskab og bestyrelse. Det vil nu
tage en hel dag (og koste en hel del mere på Dansk Sprognævns budget end det der hidtil har
været afsat) for medlemmerne af disse organer, som netop kommer fra hele landet, at komme
til møder i Bogense. Det er meget lettere fra hele landet at komme til København (eller
Odense) end til Bogense. Det kan resultere i at medlemmerne af Repræsentantskabet vil blive
væk. Dansk Sprognævn kan derved ikke opfylde den del af sin opgave der består i at holde
kontakten med alle interesserede. Placeringen i Bogense vil givetvis også betyde at
interesserede vil tænke sig om mere end én gang før de siger ja til at påtage sig opgaven at
sidde i repræsentantskabet eller være bestyrelsesmedlem. Kvaliteten sænkes eller forhindres
direkte.
Dansk Sprognævn har til opgave at følge det danske sprogs udvikling. Det sker i samarbejde
med forskningsmiljøerne på alle universiteter i Danmark og i samarbejde med Det Danske
Sprog- og Litteraturselskab. Og det bliver liggende i København.
Der har i mange år været stor interesse for nævnets arbejde, medarbejderne har formidlet
deres specialistviden til alle interesserede, og så vidt vides til alles store tilfredshed. Nu må
man konstatere at kulturministeren enten ikke ved hvad man laver på Dansk Sprognævn, eller
taler imod bedre vidende når hun udtaler at det sagtens kan lade sig gøre at flytte det til
Bogense uden tab af kvalitet. Det kan det ikke. De undertegnede repræsenterer samlet en
vigtig del af sprogforskningen i Danmark og mange års indsats i Sprognævnets
Repræsentantskab og bestyrelse; i modsætning til ministeren ved vi hvad vi taler om.