TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 304: Banedanmarks seneste statusrapport om Signalprogrammet samt præsentation, som Banedanmark har gennemgået for forligskredsen bag Signalprogrammet på møde 15. maj 2018, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 304
Offentligt

Signalprogrammet

Statusrapport til forligskredsen

(opgjort medio april 2018)

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 304: Banedanmarks seneste statusrapport om Signalprogrammet samt præsentation, som Banedanmark har gennemgået for forligskredsen bag Signalprogrammet på møde 15. maj 2018, fra transport-, bygnings- og boligministeren

1 Signalprogrammet

Fjernbanen

Forligskredsen bag Signalprogrammet (forligskredsen bag aftalerne om en grøn transportpolitik: V,

LA, K, S, DF, RV, SF) bakkede med aftalen af 15. november 2017 op om Banedanmarks oplæg til en

ny udrulningsstrategi på fjernbanen.

Baggrunden for den nye udrulningsstrategi er særligt udfordringerne som følge af afhængigheden

mellem udrulningen af Signalprogrammet, elektrificeringen af jernbanenettet (Elektrificeringsprog-

rammet)

og hensynet til, at DSB’s nye el-tog,

skal kunne køre, når de er klar til at blive idriftsat,

forventeligt fra 2024 og frem (Fremtidens Tog). De indbyrdes afhængigheder kan beskrives således:



Når der etableres nye signaler, er det kun tog, der er udrustet med ny signalteknologi, der kan

køre på strækningen.

De gamle signaler kan ikke tåle kørestrømmen fra et elektrificeret banenet, medmindre de er

immuniseret (beskyttet mod påvirkning fra el-ledningerne).

De nye el-tog kan køre på såvel gamle som nye signaler.

Den nye udrulningsstrategi betyder, at Banedanmark har lavet en væsentligt mindre aggressiv tids-

plan end den, som leverandørerne af såvel udstyret i togene som udstyret i infrastrukturen har budt

ind med (leverandørernes produktionsplan). Således har planen væsentlige tidsreserver ift. de dead-

lines, som Banedanmark holder leverandøren op på. I denne rapportering følges der op på, om leve-

randørerne møder deres produktionsplaner, og hvis de bliver forsinket, om forsinkelsen kan holdes

inden for de tidsreserver, som Banedanmark har lagt ind ift. leverandørernes produktionsplaner.

Den 19. april 2018 har forligskredsen modtaget en ny Trafikplan og en ny Anlægsplan, indeholdende

bl.a. en lettere justeret udrulningsplan for Signalprogrammet. De analyser, der er gennemført i for-

bindelse med planlægningsarbejdet har testet udrulningsstrategien fra november 2017, og bekræf-

tet, at Signalprogrammets udrulningsplaner understøtter den forudsatte passagerdrift.

I den nye tidsplan udskydes udrulningen af ERTMS i Østjylland, som følge af senere leverance af

Fremtidens tog samt behov for IC4-togenes adgang til værkstedet i Aarhus. Som konsekvens heraf

fremrykkes udrulningen af ERTMS i Vestjylland. Endvidere udskydes ibrugtagningen af ERTMS på

strækningen Køge-Næstved som følge af sporombygning mellem Ringsted og Næstved.

Både muligheden for ombordudrustning af IC3, således at installationen af signaler kommer før elek-

trificeringen, og muligheden for yderligere immunisering holdes fortsat åben med den nye tidsplan.

Begge muligheder kan holdes åbne uden at der tabes tid. Til efteråret 2018 skal der på baggrund i

fremdriften på ombordudrustningen tages stilling til den fortsatte ombordudrustning af IC3-togene

m.v. Uanset om det i efteråret 2018 besluttes at fortsætte med ombordudrustningen af IC3-togene

mv., så fortsætter forberedelsen til immunisering i 2019

–

dvs. forberedelsen af immunisering af

strækningerne Fredericia-Aalborg, Ringsted-Nykøbing Falster og Holbæk-Kalundborg, samt oplæg til

immunisering af strækningen Køge-Næstved.

Således vil man også i 2019 have en ”forsikring”, hvis

udrustningen af IC3, dobbeltdækkerstyrevognene mv. forsinkes/må opgives. Endvidere fortsætter

selve immuniseringen af Roskilde-Holbæk som besluttet 15. november 2017.

Endelig er det med den nye plan forudsat, at det på baggrund af fremdriften med udrustningen af

IC3-togene i 2019-2020 skal tages stilling til, om IR4-togene skal udrustes for at opnå yderligere

robusthed og fleksibilitet i forhold til Trafikplanen og udrulningen af Signalprogrammet.

S-banen

Signalprogrammet omfatter også en totaludskiftning af signalsystemet på S-banen. Denne afrappor-

tering giver derfor også en status på S-baneprojektet.

Metode bag vurdering af fremdrift

I rapporten gives der rød-gul-grøn-vurderinger af fremdriften dels overordnet på S-baneprojektet og

fjernbaneprojekterne, dels på de enkelte udrulningsstrækninger og litra i fjernbaneprojekterne. I alle

tilfælde gives der dels én overordnet status og status for kritiske milepæle. Tabellen nedenfor forkla-

rer, hvordan rød-gul-grøn-vurderingerne bruges i de enkelte tilfælde.

Vurdering af milepæle**

S-bane, Fjernbane Øst og

Grøn

= milepæle forventes

Vest (men ikke for Onboard), overholdt**.

og for de enkelteudrulnings-

Gul

= milepæle forventes ud-

strækninger (kun fjernbane, skudt, men forventes ikke at

ikke S-bane)

påvirke planlagt ibrugtag-

ning**.

Rød

= milepæle forventes ud-

skudt, og det forventes at på-

virke planlagt ibrugtagning**.

For fjernbaneprojekterne gives

vurderingen på baggrund af

milepæle for de enkelte stræk-

ninger.

- (i stedet tabel, med estima-

ter for milepæle)

Samlet vurdering*

Grøn

= planen* forventes overholdt.

Der er fortsat en tilstrækkelig buffer.

Gul

= planen* er udfordret af et for-

værret risikobillede, men planen for-

ventes overholdt. Der er en begrænset

eller ingen buffer.

Rød

= planen* forventes ikke overholdt

og bufferen er brugt.

Litra (kun fjernbane)

*For fjernbanen Anlægsplanen fra april 2018og for S-banen planen fra oktober 2016 (med efterfølgende ændringer).

** I projektets produktionsplan (hvor der kan være buffer ift. Anlægsplanen).

Brugen af milepælene indebærer for eksempel, at der på en udrulningsstrækning kan være udskudte

milepæle, som påvirker ibrugtagningstidspunktet i produktionsplanen (derfor rød kvartalsvis vurde-

ring), men der kan være tilstrækkelig buffer i planen til, at den lettere reviderede udrulningsplan fra

19. april 2018 overholdes (derfor grøn samlet vurdering).

2 Resumé

I denne sektion gives et overblik over Signalprogrammets samlede status pr. medio april 2018. Sta-

tus gives med udgangspunktet i Signalprogrammets kritiske milepæle for såvel fjernbanen som S-

banen.

Som nævnt indeholder Signalprogrammets november 2017-tidsplan

på fjernbanen mere ”luft” end

den tidsplan, som leverandøren har budt ind med. Med den lettere reviderede udrulningsplan af 19.

april 2018 (herefter Anlægsplanen) er der på flere strækninger indlagt yderligere luft. Leverandørens

fremdrift holdes derfor op imod Signalprogrammets produktionsplan, og det vurderes, om evt. for-

sinkelser i produktionsplanerne kan holdes inden for den ekstra luft, der er for Signalprogrammet i

Anlægsplanen.

2.1

Status for fremdrift og forventninger til Signalprogrammets udvikling frem mod de

næste milepæle.

Banedanmark vurderer, at fremdriften i Signalprogrammet på fjernbanen understøtter Anlægspla-

nen, men at der er en række fokuspunkter. På S-banen vurderes det, at der er stor sandsynlighed

for en mindre forsinkelse ind i 2022. Dette uddybes i oversigten nedenfor.

Projekt

Ombordudrustning:

IC3

Status

Statusbeskrivelse

I starten af maj blev der gennemført den første højhastighedstest

for IC3. Toget kom op og køre 180 km/t. Udrustning af det første

IC3 (FoC) er afsluttet lige før påske

–

lidt senere end forventet på

grund af leverandørens problemer med sene leverancer af instal-

lationsdele. Således forventes ibrugtagningstilladelsen (APIS) nu i

september

–

altså fortsat i 3. kvartal 2018

–

og ikke i 2. kvartal

som kommunikeret i planen fra november 2017. Den samlede

tidsplan forventes fortsat overholdt, hvorfor status er grøn. Ba-

nedanmark er dog bekymret over disse fortsatte mindre forsin-

kelser, hvorfor der fortsat er meget stort fokus på leverancen af

IC3-togene, da udrustning af IC3-togene også med Anlægsplanen

fra april 2018 er nøglen til at kunne spare immunisering.

Ombordudrustning:

Desiro og Lint41

Der er nu udrustet fem ud af Nordjyske Jernbaners i alt otte DM

tog (Desiro-tog). Det fjerde og femte tog blev udrustet på syv

dage. Det er fortsat vurderingen, at alle tog er klar til ibrugtag-

ning af strækningen Frederikshavn-Lindholm i oktober 2018, idet

udrustningen forventes færdiggjort i juni. Der er fortsat omkring

3 måneders buffer ml. færdiggørelsen af udrustning og ibrugtag-

ning af strækningen.

Ibrugtagningstilladelsen til DSBs MQ er opnået 10. april, hvilket

var tidligere end forventet, og pålidelighedstesten blev igangsat i

uge 18.

Ibrugtagningstilladelsen til Arrivas Lint41 blev som forudsat op-

nået i starten af marts og toget havde ved udgangen af uge 15

kørt de påkrævede 10.000 km som udgør pålidelighedstesten.

Serieindbygning igangsættes slut maj.

Der er ikke set yderligere forsinkelser i leverandørens aktiviteter

relateret til design af Lokaltogs Lint41 prototypetog (First of

Class). De allerede konstaterede forsinkelser vurderes for nuvæ-

rende ikke at være kritiske, men der følges tæt op ift. leverandø-

ren.

Da de konstaterede forsinkelser kan holdes inden for den afsatte

buffer, markeres status som grøn, idet den samlede tidsplan

forventes overholdt.

Ombordudrustning:

Øvrige togtyper

(DSBs ABs, Øresunds-

tog og BDKs arbejd-

skøretøjer)

Der er ikke set yderligere forsinkelser i leverandørens aktiviteter

relateret til prototypedesign af DSBs dobbeltdækkertog (ABs)

siden sidst. Det er pt. forventningen, at togene sammen med nye

ellokomotiver skal bruges første gang på Køge-Næstved fra medio

2021. Det betyder, at der er en væsentlig buffer fra alle 25 dob-

beltdækkertog er udrustet og til de skal bruges. Status for dob-

beltdækkertogene alene er grøn, men status for arbejdskøretø-

jerne vurderes gul, hvorfor den samlede status fortsat er gul.

Vestprojektet

Der er ingen ændringer siden sidst, og testkørsel på Lindholm-

Frederikshavn forventes fortsat færdiggjort i 2. kvartal og ibrug-

tagning er planlagt til oktober 2018, hvilket er indenfor Anlægs-

planen (4. kvartal 2018). Med ibrugtagning i oktober er der såle-

des stadig en buffer på 1-2 måneder, og status er derfor fortsat

grøn. For begge fjernbaneprojekter gælder det, at den overordnet

største risiko er forbundet med, at der endnu ikke er et funkti-

onsdygtigt system i drift.

Østprojektet

Roskilde-Køge var i projektets produktionsplan planlagt til ibrug-

tagning i 3. kvartal 2018, men er nu flyttet til marts 2019, idet

der var forsinkelser af flere milepæle for teststrækningerne. I

Anlægsplanen fra april 2018 er Roskilde-Køge også planlagt til

ibrugtagning primo 2019 og mens Køge-Næstved er planlagt til

ibrugtagning med el-drift senest medio 2021. Der arbejdes fortsat

på en opdateret konsolideret produktionsplan for strækningen

Køge-Næstved, som forventes færdig i juni.

Banedanmark vurderer, at det er muligt at sætte teststræknin-

gerne i drift inden for Anlægsplanen om end der knytter sig risici

hertil. På den baggrund er status gul.

For begge fjernbaneprojekter gælder det, at den overordnet stør-

ste risiko er forbundet med, at der endnu ikke er et funktionsdyg-

tigt system i drift.

S-banen

Den kritiske milepæl, ibrugtagning af de udestående funktionali-

teter (kaldet DORF

–

Delivery of Remaining Functionalities) blev

gennemført i 2. kvartal 2018 (uge 18). Banedanmark er fortsat

meget kritisk overfor leverandørens udmelding om, at den samle-

de tidsplan for S-banen med afslutning i 2021 kan holdes, hvorfor

status er gul. Det skal dog understreges, at der er god fremdrift i

S-bane-projektet, hvorfor forsinkelsen forventes at være mindre.

2.2

Signalprogrammet i kontekst

Signalprogrammets udrulningsplan

er tæt forbundet med Elektrificeringsprogrammet og DSB’s an-

skaffelse af fremtidens tog og ellokomotiver. Ift. sammenhængen mellem Signalprogrammet og Elek-

trificeringsprogrammet er det primære opmærksomhedspunkt en evt. forsinkelse af signaludrulnin-

gen på Køge-Næstved, idet dette er en forudsætning for elektrificeringen, der igen er en forudsæt-

ning for indsættelsen af ellokomotiver på strækningen.

Den netop offentliggjorte Anlægsplantager højde for Signalprogrammets afhængigheder til bl.a. Elek-

trificeringsprogrammet,

DSB’s anskaffelse af fremtidens tog, inkl. den nye leveranceplan for Fremti-

dens tog, samt sammenhængen med trafikplanlægning og trafikoverdragelse til lokale jernbanevirk-

somheder.

2.2.1

Øvrige eksterne faktorers indvirkning på Signalprogrammet

Programrisici forbundet med den nye konsoliderede udrulningsplan er under udarbejdelse.

3 Ombordudrustning

I denne sektion gives status for Signalprogrammets ombordudrustningsprojekt på fjernbanen. Pro-

jektet for ombordudrustning har ikke én overordnet kritisk vej, men flere

–

afhængigt af toptyper og

geografisk ibrugtagning af strækninger. Derfor er status for ombordudrustning opdelt i 3 dele:

IC3

Desiro og Lint-togene, og

Øvrige togtyper

Metode

–

opgørelse af fremdrift

Banedanmark forhandler lige nu med Alstom om at lave en ny produktionsplan, idet Alstom er mas-

sivt forsinket ift. Signalprogrammets oprindelige tidsplan, hvilket var baggrunden for den Signalpro-

grammets tidsplan fra november 2017. Forhandlingerne tager imidlertid længere tid end forudsat,

hvorfor det ikke længere er forventningen, at der i maj er opnået enighed om en ny plan. Det skal

dog understreges, at en ny aftale ikke er afgørende for fremdriften i ombordudrustningen, men klart

er hensigtsmæssig at få indgået. Der er i udrulningsplanen luft mellem også den seneste produkti-

onsplan fra Alstom og Banedanmarks forudsætning om, hvornår togtyperne er udrustet.

Der rapporteres i denne rapport på estimerede milepæle (og ikke planlagte), hvorfor der vil være

ændringer fra måned til måned, hvilket også ses i denne rapport. Oversigten over litra viser derfor

estimater fra Alstoms tidsplan og/eller datoer estimeret af Banedanmark på den baggrund. Det skal

understreges, at estimaterne er behæftet med usikkerhed. Det er kun de estimater som blev rappor-

teret i seneste rapport og denne måneds estimater, som fremgår af tabellen (tidligere estimater ud-

går).

3.1

Status på udrustning af tog pr. litra-type

Oversigten nedenfor giver en status for de enkelte litra baseret på den produktionsplan, som Signal-

programmet arbejder ud fra jf. ovenfor. For hver litra rapporteres der på de samme kritiske milepæle

i produktionsplanen

–

hhv.:



APIS for FoC: Ibrugtagningstilladelse for prototypen (First of Class)



Start serie: Start på serieudrustning



Slut serie: Afslutning af serieudrustning



Første strækning: Første tidspunkt/strækning, hvor togtypen skal bruges.



Buffer: tilbageværende buffer ift. hvornår togtypen skal bruges

Det er som oftest tilfældet, at det ikke vil være hele serien, som skal bruges på den første stræk-

ning, hvilket også fremgår af tabellen nedenfor. Såfremt der er justeringer siden sidst, er de marke-

ret ved, at det tidligere estimat er streget over, og det nye er tilføjet.

For god ordens skyld bemærkes det, at der ikke rapporteres status på DSBs IC4, ME og IR4, idet det

i november 2017 blev besluttet at tage disse ud af Banedanmarks plan for udrustning af tog. Med

Trafikplanen og Anlægsplanen fra april 2018 skal der ved udgangen af 2019 tages stilling til, om IR4

alligevel skal udrustes for at opnå yderligere robusthed og fleksibilitet i forhold til Trafikplanen og

udrulningen af Signalprogrammet. Indtil da fortsætter designarbejdet med disse tog, så længe det

ikke tager fokus og ressourcer fra udrustningen af IC3 og dobbeltdækkerstyrevognene.

Litra

Samlet

status på

udrustning

Status på udrustning af tog til første strækning

OBS: nedenstående datoer er estimater (ikke tidsplan)

Antal tog til

første

strækning

8 til Lindholm-

Frederikshavn

oktober 2018

til

Vejle-Struer

Medio 2021

APIS

FoC

Start

serie

Slut

serie

Buffer i

mdr.

FoC: 1/1

Serie: 4/7

8 NJBA DM

FoC: 1/2

Serie: 0/94

DSB IC3

FoC: 1/1

Serie: 0/19

20 DSB MQ

FoC: 0/1

Serie:

0/24

FoC: 0/1

Serie:

110

FoC: 1/2

Serie:

0/41

FoC: 0/4

Serie:

0/37

41 Lokaltog

Lint41

Opnået

JAN18

Igangsat

DEC17

JUN18

SEP18

OKT18

FEB20

12 til Roskilde-

Køge

marts 2019

Opnået

APR18

MAJ18

AUG18

OKT18

25 DSB ABS

25 til Køge-

Næstved

Medio 2021

MAJ19

APR19

JUNI19

FEB20

Alle til ultimo

2022

Afventer ejers beslutning om, hvem der

skal udruste togene

111

DSB ET

43 Arriva Lint41

Struer-

Thisted

Medio 2020

Opnået

MAR18

APRIL18

MAY18

OKT19

NOV19

til december

2019

JUN19

Banedanmark er ved at

tilrettelægge produktions-

planen så 12 tog kan udru-

stes til den forudsatte

dato. Dette forventes af-

klaret i maj.

Antal FoC er baseret på Deloittes best case scenarie, da det er denne plan BDK arbejder ud fra.

Perioden ml. afslutning af serieinstallation og ibrugtagning af den første strækning, hvor togtypen forventes anvendt jf. planen

fra november 2017. Eks.: Nordjyskes DM tog forventes klar i juni. Bufferen er derfor fra juni til oktober = 3 mdr.

Inkl. IC3 Indusi.

Eksklusiv IC3 Indusi.

Dette er den første strækning, hvor togtypen forventes at skulle bruges, men det er ikke alle 79 der skal være klar til den første

strækning.

Strækningen er fremrykket et halvt år med den nye Anlægsplan, hvorfor bufferen er reduceret tilsvarende.

Bufferen er reduceret med omkring 1 år

–

dettes skyldes ikke et forværret risikobillede, men at strækningen i Anlægsplanen er

fremrykket med omkring 1 år, hvorfor bufferen er reduceret tilsvarende.

Dette er den første strækning, hvor togtypen forventes at skulle bruges, men udrustning af togtypen er ikke afgørende for at

kunne sætte strækningen i drift primo 2020. Det er først planen at togene skal bruges fra medio 2021.

Strækningen er i Anlægsplanen udskudt omkring �½ år, hvorfor bufferen er øget tilsvarende.

Inkl. de svenske tog.

Den svenske ETCS-udrulningsplan indebærer, at ETCS på den svenske side af broen og ind til Malmø tages i brug i 2023

–

dvs.

3 år før København-Peberholm, som ibrugtages ultimo 2025. Togene skal derfor være udrustet ultimo 2022.

Dette er den første strækning, hvor togtypen forventes at skulle bruges, men det er ikke alle 43 der skal være klar til den første

strækning. Det er forventningen, at 15 tog vil være tilstrækkeligt til ibrugtagning af strækningen. Banedanmark arbejder på

fremadrettet at tilpasse rapporteringen til dette antal.

Som følge af trafikoverdragelse på strækningen Roskilde-Køge forudsættes nu 12 tog udrustet til december 2019, frem for 7 til

primo 2020.

FoC for typen: RTBS3.

3.2

Kritisk vej og fremdrift

Status for ombordudrustning af IC3:

For at strategien om først at udrulle det nye signalsystem og så elektrificere hovedstrækningerne kan

overholdes, er det centralt, at IC3-togene udrustes. København-Ringsted kan ibrugtages når alle IC3

(96) er udrustet, hvilket forventes at være tilfældet ultimo 2023. Aalborg-Aarhus bør efter planen

ibrugtages ultimo 2024, da det er en forudsætning for efterfølgende elektrificering, som igen er en

forudsætning for indsættelse af Fremtidens tog. I tabellen nedenfor fremgår planen for udrustningen

af IC3 som fremlagt i Anlægs- og Trafikplanen fra april 2018.

Milepæle for udrustning af IC3 som fremlagt

i Anlægs- og Trafikplanen fra april 2018

Tidspunkt

September 2018

December 2019

December 2020

2021

2022

2023

Antal tog der er udrustet

Ibrugtagningstilladelse opnået for

First of Class (prototypen)

Banedanmark arbejder på fremadrettet at rapportere ift. ovenstående milepæle for IC3.

I starten af maj blev der gennemført den første højhastighedstest for IC3. Toget kom op og køre 180

km/t.

Installation af det første IC3-tog blev igangsat i midten af januar 2018 og blev afsluttet den 26.

marts. Processen har været præget af leverandørens problemer med at skaffe de rette installations-

dele, hvilket har forlænget installationsprocessen og derfor forventes APIS nu i 3. kvartal 2018 mod

2. kvartal i 2017-planen. Dette er ikke kritisk for den samlede plan. Banedanmark gennemførte i uge

16 en revision af Alstoms proces for anskaffelse af installationsdele mhp. optimering af denne. Frem

mod opnåelsen af ibrugtagningstilladelsen udestår nu bl.a. test og færdiggørelse af sikkerhedsdoku-

mentation.

På baggrund af ovenstående er status grøn.

Status for ombordudrustning af Desiro og Lint41:

Disse togtyper er de første tog, der skal benyttes på infrastrukturen i Nordjylland, Midt- og Vestjyl-

land samt EDL Øst.

Der er nu udrustet fem tog (prototype/first of class og to serietog) ud af Nordjyske Jernbaners otte

tog (Desiro-tog). Udrustningen af det fjerde og femte tog varede syv dage for hvert tog. Serieinstal-

lation forventes først afsluttet i juni, hvilket dog ikke ændrer Banedanmarks vurdering af, at alle otte

tog er klar til idriftsættelse af Frederikshavn-Lindholm i oktober 2018.

Efter opnåelsen af ibrugtagningstilladelsen til Arrivas Lint41 i starten af marts har toget nu kørt de

påkrævede 10.000 km uden fejl (pålidelighedstesten

–

Reliability Demonstration Test, RDT). Udrust-

ningen af det første serietog forventes dog først igangsat i slutningen af maj, hvilket skyldes Alstoms

udfordringer med at anskaffe installationsdele. Afslutningen af udrustning af serien rykkes derfor

også en måned jf. tabellen ovenfor.

Ansøgningen om ibrugtagningstilladelsen til DSBs MQ blev opnået den 10. april, hvilket var tidligere

end forventet. Pålidelighedstesten blev igangsat i uge 18.

Der er siden sidste rapport ikke set yderligere forsinkelser af leverandørens aktiviteter relateret til

design af Lokaltogs Lint41 prototypetog (First of Class), men der følges fortsat tæt op hver uge.

Det udestår fortsat for Alstom at vise, at udrustningen af de enkelte tog kan gennemføres inden for

det aftalte antal dage. På trods af de konstaterede forsinkelser markeres status fortsat som grøn,

idet den samlede tidsplan forventes overholdt.

Status for ombordudrustning af øvrige togtyper:

DSBs dobbeltdækkertog (ABs), Banedanmarks arbejdskøretøjer og Øresundstogene udgør denne

kategori.

Der er siden sidste rapport ikke set forsinkelser i Alstoms designaktiviteter for DSB’s dobbeltdækker-

tog (ABs) samt de af Banedanmarks arbejdskøretøjer, som skal bruges på de første strækninger i

både Øst- og Vestdanmark (Frederikshavn-Lindholm og Roskilde-Køge), men der følges fortsat tæt

op.

Det er pt. forventningen, at den første strækning, hvor dobbeltdækkertogene skal bruges, er Køge-

Næstved. Togene skal dog først være klar til at kunne kobles på ellokomotiverne fra medio 2021, og

der er således en buffer på 16 måneder.

Banedanmarks arbejdskøretøjer skal også ombordudrustes med udstyr, så de kan befærde ERTMS-

strækninger, og selvom der findes andre måder at løse en eventuel mangel på udrustede arbejdskø-

retøjer, er det vigtigt at få udrustet flåden af arbejdskøretøjer

–

og gerne i et passende tempo.

Status for dobbeltdækkertogene alene er med den nu udvidede buffer grøn, men udfordringer med

arbejdskøretøjerne gør, at den samlede status fortsat er gul.

Udrustningen af Øresundstogene er lige nu under afklaring og forskellige muligheder undersøges.

Acceleration af udrustningsaktiviteter

Som en udløber af Deloittes review og den nye udrulningsplan har Banedanmark sammen med DSB

igangsat fire analysespor for at undersøge mulighederne for at kunne accelerere installationsplanerne

for ombordudrustning om nødvendigt. Det gælder særligt mulighederne for egnet værkstedskapaci-

tet, flere tog ude af drift på samme tid og DSB som mulig underleverandør til Alstom på IC3. Men det

omhandler også mulighederne for at indgå kontrakt med en supplerende leverandør. Analyserne er

igangsat ultimo 2017 og løber fortsat. De er således ikke lagt til grund for den nye Anlægsplan.

3.3

Væsentlige aktiviteter ift. næste milepæl

Serieudrustningen af Nordjyskes DM fortsætter og de forventes fortsat klar i tide til ibrugtagning af

Frederikshavn-Lindholm.

Arrivas Lint41 har gennemført pålidelighedstesten som forudsat og serieinstallation igangsættes i

slutningen af maj. Ibrugtagningstilladelsen for DSBs MQ er opnået og pålidelighedstesten igangsat.

Denne skal være gennemført i 2. kvartal og inden serieinstallation kan igangsættes.

Installation af IC3 prototypen er afsluttet og i de kommende måneder følger derfor en række aktivi-

teter, herunder færdiggørelse af sikkerhedsdokumentation inden ansøgning om ibrugtagningstilladel-

se fremsendes. Denne forventes i slutningen af september, hvilket dermed er senere end den for-

ventning som blev præsenteret for forligskredsen i november 2017 (2. kvartal). Den samlede plan

forventes dog fortsat overholdt.

3.4

Risikobillede for projektet

Samlet set er den største risiko leverandøren Alstoms evne til at levere, givet de massive forsinkelser

der allerede er konstateret. Dette har dog endnu ikke materialiseret sig i kritiske forsinkelser ift. den

nye plan.

De enkelte litra er indplaceret i risikomatricen nedenfor. Matricen afspejler føromtalte risici og er

opdateret siden senest rapport så den svarer til konceptet for infrastrukturprojekterne. Øresundsto-

gene fremgår ikke af matricen, idet der, jf. tabellen ovenfor, pågår afklaringer, hvorfor der ikke er et

grundlag for at rapportere risici for denne litra.

FoC = First of

Class (proto-

typen)

FoS = First of

Series (første

tog i serien)

Yellow Fleet =

arbejdskøretøjer

NJ DM = Nord-

jyske Jernba-

ners DM (Desi-

ro)

4 Fjernbane Vest

Projektet arbejder pt. på følgende strækninger (Anlægsplanen april 2018):



Lindholm-Frederikshavn (teststrækning) i slutningen af 2018



Thisted-Struer i midten af 2020



Struer-Langå ved udgangen af 2020

4.1

Kritisk vej og fremdrift

Vestprojektets kritiske vej

følger af den strategi, det blev defineret i planen fra november 2017. Fo-

kus er derfor på at ibrugtage teststrækningen Lindholm-Frederikshavn senest i 4. kvartal 2018 og at

sikre et driftsstabilt produkt forud for ibrugtagning af hovedstrækningen Fredericia-Aalborg, inden

denne strækning skal elektrificeres forud for indsættelse af fremtidens tog. Derudover skal de nød-

vendige tog til de pågældende strækninger være udrustet forinden (venligst se kapitel om Onboard-

projektet).

Vestprojektets kritiske vej fremgår af illustrationen nedenfor. Farvemarkeringen indikerer, om det er

forventningen, at milepælene i de pågældende kvartaler nås til den forudsatte tid. Milepælene og

eventuelle afvigelser for de enkelte strækninger fremgår af strækningsgennemgangen nedenfor

–

afsnit 3.3. Siden seneste tilsynsrapport er milepælene nedenfor blevet opdateret, så de stemmer

med den netop offentliggjorte Anlægsplan. Med denne plan udskydes Fredericia-Aalborg bl.a. pga.

tilpasning til indfasning af Fremtidens tog.

4. kvt. 2018

Ibrugtagning

af Lindholm-

Frederikshavn

2021

Driftsstabilt

produkt inkl.

RDT på Thi-

sted-

Lan-

gå/Holstebro

Ultimo 2021

Start installa-

tion Aarhus-

Aalborg

Ultimo 2024

Ibrugtagning

af Aarhus-

Aalborg

Ultimo 2025

Ibrugtagning

Fredericia-

Aarhus (som

en forudsæt-

ning for elek-

trificering

samt indsæt-

telse af Frem-

tidens tog til

Aalborg i

2027).

Overordnet status:

Status for Vestprojektet er fortsat grøn. Dette skyldes, at strækningen Lindholm-Frederikshavn som

forudsat forventes at blive sat i drift med det nye signalsystem i 4. kvartal 2018 (oktober), hvorfor

status herfor er grøn ligesom de øvrige milepæle dermed fortsat vurderes at kunne nås planmæssigt.

4.2

Væsentlige aktiviteter ift. næste milepæl

Projektets næste kritiske milepæl er ibrugtagningen af Frederikshavn-Lindholm i 4. kvartal 2018.

Frem mod denne milepæl skal projektet bl.a. afslutte testkørsel og opnå ibrugtagningstilladelse for

infrastrukturen.

4.3

Overblik over status for aktuelle strækninger

I dette afsnit gives en status på de strækninger, som der aktuelt arbejdes på. I figurerne indikerer

farvemarkeringen, om det er forventningen, at de kommende milepæle gennemføres som planlagt.

Status ift. strækningens kritiske milepæle og eventuelle afvigelser og ændringer beskrives nedenfor -

herunder eksplicit vurdering af om strækningerne forventes ibrugtaget som forudsat i den netop

opdaterede Anlægsplan.

I de grafiske fremstillinger nedenfor visualiseres, hvor stor buffer, dvs. tidsreserve, der er mellem

Banedanmarks produktionsplan for ibrugtagning (kaldet ”Ibrugtagning”) af strækningen og

Anlægs-

planen fra april 2018(kaldet

”Deadline”).

EDL N (Frederikshavn-Lindholm)

Design

Installation

Test*

APIS

Ibrugtagning

Deadline

Buffer

Plan

1. kvartal

2018

2. kvartal 2018

4. kvartal

2018

(oktober)

2 mdr.

4. kvartal

2018

*Afslutning af testkørsel

Ingen ændringer siden sidst. 1. kvartal 2018 er fortsat markeret gul, fordi afslutningen af testkørsel

først forventes gennemført i 2. kvartal, men dette har ikke betydning for ibrugtagningen i oktober.

Strækningen er i projektets produktionsplan planlagt til ibrugtagning i oktober 2018. Det følger af

november 2017-planen, at strækningen senest skal ibrugtages i 4. kvartal 2018. Der er således fort-

sat en buffer på 1-2 måneder mellem produktionsplanen og ibrugtagningstidspunktet i planen fra

november 2017.

RO8 (Thisted-Struer)

Design

Installation

Test*

APIS

Ibrugtagning

Deadline

Buffer

Plan

4. kvartal 2018

4. kvartal

2018

Endelig dato udestår

3. kvartal

2019

9 mdr.

2. kvartal 2020

*Påbegyndelse af Site Acceptance Test (SAT)

Ingen ændringer siden sidst.

Strækningen er i projektets produktionsplan planlagt til ibrugtagning i 3. kvartal 2019. Ift. den kriti-

ske vej skal strækningen ibrugtages senest medio 2020. Der er således fortsat en buffer på 9 måne-

der mellem produktionsplanen og ibrugtagningstidspunktet i Anlægsplanen.

RO5 (Struer-Langå)

Design

Installation

Test*

APIS

Ibrugtagning

Deadline

Buffer

2. kvartal

2018

2. kvartal 2019**

1. kvartal

2019

Endelig dato udestår

4. kvartal

2019

11 mdr.

4. kvartal

2020

*Påbegyndelse af Site Acceptance Test (SAT)

** I seneste rapport stod 1. kvartal, hvilket var en fejl. Derfor skrives nu rettelig 2. kvartal.

Strækningen er i projektets produktionsplan planlagt til ibrugtagning i 4. kvartal 2019. Med Anlægs-

planen forudsættes det, at strækningen sættes i drift ultimo 2020. Der er således fortsat en buffer på

11. Med den nye Anlægsplan er der nu længere tid fra ibrugtagningen af Struer-Langå og til hoveds-

trækningerne skal sættes i drift. Der er derfor bedre tid til at opnå et driftsstabilt produkt, herunder

gennemførelsen af pålidelighedstest (RDT).

4.4

Risikobillede for Fjernbane Vest projektet

For begge fjernbaneprojekter gælder det, at den overordnede risiko er forbundet med, at der endnu

ikke er et funktionsdygtigt system i drift. Der er således endnu ikke et driftsstabilt produkt, som kan

skabe sikkerhed for projektets samlede udrulningsplan. Den næste kritiske milepæl for Vestprojektet

er at sætte teststrækningen i oktober 2018, idet denne danner grundlaget for den videre implemen-

tering. Den største risiko knyttet hertil er, hvis der findes kritiske systemfejl sent i processen. Ba-

nedanmark har allerede udvalgt en række kritiske fejl, som skal rettes inden ibrugtagning, og fejlret-

telsen testes nu i testlaboratoriet, inden den testes på strækningen i maj.

De tre første strækninger er indplaceret i risikomatricen nedenfor. Der er ingen ændringer siden sid-

ste.

Note: Ovenstående er baseret på Banedanmarks egen produktionsplan.

For Vest EDL N/Frederikshavn-Lindholm er der samlet set en lav risiko for en forsinkelse på 1-2 må-

neder.

For RO8/Struer-Thisted er der samlet set en mellem risiko for en forsinkelse på 2-3 måneder ift.

Banedanmarks produktionsplan.

For RO5/Langå-Struer er der samlet set en mellem risiko for en forsinkelse på 3-4 måneder.

5 Fjernbane Øst

Projektet arbejder pt. på følgende strækninger (deadlines er Anlægsplanen fra april 2018):



5.1

Roskilde-Køge (teststrækning) i 1. kvartal 2019

Køge-Næstved (teststrækning) i midten af 2021

København-Ringsted i maj 2019 (og med ERTMS fra og med 2024)

Odense-Svendborg i begyndelsen af 2021

Næstved-Nykøbing F. i midten af 2022

Kritisk vej og fremdrift

Øst-projektets kritiske vej

følger af den strategi, der blev defineret i planen fra november 2017. Fo-

kus er her på at ibrugtage teststrækningerne og Ringsted-Nykøbing F., så sidstnævnte kan elektrifi-

ceres og elektriske tog indsættes. Derudover skal der sikres et driftsstabilt produkt forud for ibrug-

tagning af København-Peberholm.

Østprojektets kritiske vej fremgår af illustrationen nedenfor. Farvemarkeringen indikerer, om det er

forventningen, at milepælene i de pågældende kvartaler (herunder de indikative milepæle) nås til

den forudsatte tid. Milepælene og eventuelle afvigelser for de enkelte strækninger fremgår af stræk-

ningsgennemgangen nedenfor

–

afsnit 5.3.

1. kvt. 2019

Ibrugtagning

af Roskilde-

Køge

2. kvt. 2021

Ibrugtagning

af Køge-

Næstved

4. kvt. 2022

Start installa-

tion af ERTMS

på Næstved-

Nykøbing F.

2. kvt. 2022

Ibrugtagning

af Næstved-

Nykøbing F.

som forud-

sætning for

elektrificering

af stræknin-

genen samt

indsættelse af

el-materiel til

Nykøbing F.

2025

Driftsstabilt

produkt

4. kvt. 2025

Ibrugtagning

af København-

Peberholm

Overordnet status:

Roskilde-Køge var i projektets produktionsplan planlagt til ibrugtagning i 3. kvartal 2018, men er nu

flyttet til marts 2019, idet der var forsinkelser ift. flere milepæle for teststrækningerne som rapporte-

ret sidst. Forsinkelsen skyldes bl.a., at det har været nødvendigt at udskyde tests grundet en lang-

sommere fremdrift i udviklingen af den del af trafikstyringssystemet (TMS), som skal bruges på EDL

N samt ressourcemangel, idet der skulle gennemføres tests på samme tid i både Øst- og Vestdan-

mark. Derudover er der udfordringer med overkørsler med lange bomme. Planen for teststrækningen

Køge-Næstved er fortsat under genplanlægning pga. de konstaterede forsinkelser og en revideret

plan herfor forventes klar i juni. Banedanmark vurderer, at det trods udfordringer fortsat er muligt at

sætte strækningerne i drift inden for den ny Anlægsplan fra april 2018. Status fastholdes som gul,

men vil sandsynligvis blive ændret til grøn, når planerne for begge strækninger er konsolideret.

5.2

Væsentlige aktiviteter ift. næste milepæl

Projektets næste kritiske milepæl er ibrugtagning af den første del af teststrækningen primo 2019 og

efterfølgende den sydlige del med el-drift senest medio 2021. Frem mod denne milepæl skal installa-

tion og Site Integration Test (SIT) afsluttes, Site Acceptance Test (SAT) godkendes, Banedanmarks

integrationstest afsluttes, infrastruktur ibrugtagningstilladelse opnås, testkørsel og prøvedrift afslut-

tes, og sikkerhedsgodkendelse opnås.

5.3

Overblik over status for aktuelle strækninger

I dette afsnit gives en status på de strækninger, som projektet aktuelt arbejder på. I figurerne indi-

kerer farvemarkeringen, om det er forventningen, at de kommende milepæle gennemføres som plan-

lagt. Status ift. strækningens kritiske milepæle og eventuelle afvigelser og ændringer beskrives ne-

denfor

–

herunder eksplicit vurdering af, om strækningerne forventes ibrugtaget som forudsat i An-

lægsplanen fra april 2018.

I de grafiske fremstillinger nedenfor visualiseres, hvor stor buffer, dvs. tidsreserve, der er mellem

Banedanmarks produktionsplan

for ibrugtagning (kaldet ”Ibrugtagning”) af strækningen og Anlægs-

planen (kaldet ”Deadline”).

Banedanmark har tidligere rapporteret på strækningen Ringsted-Nykøbing F. Med den nye Trafikplan

er strækningen nu opdelt fra Ringsted til Næstved og fra Næstved til Lolland. I denne rapport rappor-

teres der ikke på disse strækninger, idet der udestår en række afklaringer som resultat af Anlægs-

planen.

Teststrækningen Roskilde-Køge

Design

Installation

Test*

APIS

Ibrugtagning

Deadline

Buffer

Plan

4. kvartal 2018

4. kvartal

2018

4. kvartal 2018/1.

kvartal 2019

1. kvartal

2019

0 mdr.

1. kvartal

2019

*Trial run

Ændringer: Strækningen er genplanlagt pga. forsinkelser.

Afvigelser: Strækningen var i projektets produktionsplan planlagt til ibrugtagning 3. kvartal 2018.

Det er nu Banedanmarks vurdering, at strækningen først kan ibrugtages i marts 2019. Der er ingen

buffer mellem produktionsplanen og Anlægsplanen til at håndtere eventuelle nye risici, hvorfor status

er angivet til gul. På baggrund af det nuværende risikobillede er det dog Banedanmarks vurdering, at

Anlægsplanen kan overholdes.

Teststrækningen Køge-Næstved

Design Installation

Test*

APIS

Ibrugtagning

Deadline

Buffer

Plan

2. kvartal 2018

4. kvartal

2018

1. kvartal 2019

1. kvartal

2019

2 år og 3

mdr.

2. kvartal

2021

*Trial run

Ændringer: Ingen ændringer siden sidst. Projektet er fortsat ved at genplanlægge strækningen pga.

forsinkelser. Det er forventningen, at der foreligger en ny konsolideret plan i juni.

Afvigelser: Strækningen er i projektets produktionsplan planlagt til ibrugtagning 1. kvartal 2019.

Udskydelsen af Roskilde-Køge vil have indvirkning på Køge-Næstved. Ift. Anlægsplanen skal stræk-

ningen ibrugtages med el-drift senest i 2. kvartal 2021, og der er således en solid buffer. Vurderin-

gen forventes ændret til grøn, når en ny konsolideret tidsplan forligger

–

forventeligt i juni.

København-Ringsted

I forhold til København-Ringsted foregår på nuværende tidspunkt koordinering mellem de enkelte

programmer og projekter for at sikre, at alle arbejder bliver udført rettidigt og koordineret med de

enkelte tests, der skal udføres på strækningen. Elektrificeringsprogrammets installationsarbejde på-

går på den nye bane, mens Signalprogrammets arbejder er afsluttet. De første tests med hastighed

op til 40 km/t blev påbegyndt ultimo april 2018, og tests over 40 km/t forventes igangsat i juli 2018,

når der er sat strøm på køreledningsanlægget.

Design

Installation

Test*

APIS

Plan

3. kvartal

2018

1. kvartal 2019

*Trial run

Ændringer: Strækningen er genplanlagt på grund af forsinkelser, og APIS forventes derfor først i 1.

kvartal 2019.

Etablering af 5 blok løsningen (Plan B) er igangsat. Arbejdet med denne løsning koordineres med de

øvrige installationsarbejder. Der er ordret materialer, der har lang leveringstid, og projekteringen er

under forberedelse. Tidsplanen er stram, men forventes overholdt. Den største risiko er fortsat de

sikringstekniske ressourcer, primært til validering af 5 blok løsningen. Med Anlægsplanen planlægges

strækningen at overgå til ERTMS fra og med 2024.

Odense-Svendborg

Design

Installation

Test*

APIS

Ibrugtagning

Deadline

Buffer

Plan

4. kvartal 2019**

4. kvartal

2020

Dato ikke fastlagt

endeligt

1. kvartal

2021

0 mdr.

1. kvartal

2021

*Trial run

**Er rettet fra 1. til 4. kvartal (fejl i sidste rapportering)

Ændringer: Ingen ændringer siden sidste rapportering. Fremdriften følger planen.

Der er ingen buffer mellem produktionsplanen og Anlægsplanen til at håndtere eventuelle nye risici,

hvorfor status er angivet til gul. På baggrund af det nuværende risikobillede er det dog Banedan-

marks vurdering, at Anlægsplanen kan overholdes.

Produktionsplanen for strækningen er først konsolideret efter november 2017-planen, og det har ikke

været muligt at indarbejde en buffer i tidsplanen. Strækningen er ikke på projektets kritiske vej.

5.4

Risikobillede for Fjernbane Øst projektet

For begge fjernbaneprojekterne gælder det, at den overordnede risiko er forbundet med, at der end-

nu ikke er et funktionsdygtigt system i drift. Der er således endnu ikke et driftsstabilt produkt, som

kan skabe sikkerhed for projektets samlede udrulningsplan

–

den nye strategi, der blev defineret i

november 2017. Konkret for Østprojektet ses der pt. forsinkelser af aktiviteter på teststrækningerne

og disse medfører en øget risiko, men det er pt. vurderingen, at forsinkelserne ikke er kritiske ift.

projektets samlede udrulningsplan.

De 3 første strækninger er indplaceret i risikomatricen nedenfor.

Note: Ovenstående er baseret på Banedanmarks egen produktionsplan.

For Øst EDL N/Roskilde-Køge fremgår risikovurderingen relateret til ibrugtagning i 3. kvartal 2018.

Ibrugtagning er nu planlagt til 1. kvartal 2019. Til næste rapportering forventes risikoen derfor redu-

ceret.

For Øst EDL Full/Køge-Næstved er der samlet set en meget høj risiko for en forsinkelse på over 6

måneder i forhold til ibrugtagningstidspunktet i produktionsplanen.

For Odense-Svendborg/Øst RO10 er der samlet set en lav risiko for en forsinkelse på 1-2 måneder.

6 S-baneprojektet

Projektet arbejder pt. på følgende strækninger:



Idriftsættelse af udestående funktionaliteter (kaldet DORF) på teststrækningen Hillerød-

Jægersborg i maj 2018 (gennemført i uge 18)



Jægersborg/Klampenborg-Svanemøllen/Ryparken (RO2) i november 2018.



Farum-Svanemøllen (RO3.1) i 2. kvartal 2019.



Ringbanen (RO6) i 2. halvdel 2019



Svanemøllen-Carlsberg/Bavnehøj (RO3.2) i 2020

Arbejdet på RO5 (Sydhavn-Køge) og RO4 (Carlsberg-Frederikssund/Høje Taastrup) forventes at star-

te i hhv. april og august 2018.

6.1

Kritisk vej og fremdrift

Projektets kritiske vej

består af ibrugtagningstidspunkterne for de enkelte strækninger, som oplyst i

planen fra oktober 2016, hvor den sidste strækning ibrugtages senest i 2021. I Anlægsstatus for 2.

halvår 2017 blev der derudover orienteret om, at ibrugtagning af udestående funktionaliteter (DORF)

er udskudt til maj 2018, mens den næste strækning, som sættes i drift, Jægersborg/Klampenborg-

Svanemøllen/Ryparken (RO2) er udskudt til 4. kvartal 2018, og den næstsidste strækning, Sydhavn-

Køge (RO5) blev udskudt fra 2020 til 2021. Da der ikke er nogen tidsmæssig reserve, er alle ibrug-

tagningstidspunkterne kritiske. Det skyldes, at forsinkelser af én strækning i udgangspunktet kan

påvirke efterfølgende strækninger, herunder den sidste strækning, Carlsberg-Frederikssund/Høje

Taastrup (RO4) som skal ibrugtages senest i 2021, jf. planen fra oktober 2016.

2. kvt. 2018

DORF ibrug-

tagning

4. kvt. 2018

RO2 ibrug-

tagning

2. kvt. 2019

RO3.1 ibrug-

tagning

4. kvt. 2019

RO6 ibrug-

tagning

4. kvt. 2020

RO3.2 ibrug-

tagning

2021

RO5 ibrugtag-

ning

4. kvt. 2021

RO4 ibrugtag-

ning

Note: I figuren ovenfor er kun projektets kritiske milepæle fremhævet

–

dvs. ibrugtagningstidspunkterne. Farvemarkeringen

indikerer, om det er forventningen, at milepælene kan nås til det forudsatte tidspunkt.

Overordnet status:

Ibrugtagning af de udestående funktionaliteter blev ibrugtaget planmæssigt i 2. kvartal (uge 18).

Hvad angår den næste kritiske milepæl, ibrugtagning af Jægersborg/Klampenborg-

Svanemøllen/Ryparken (RO2), kan ibrugtagning først ske i begyndelsen af 2019, hvorfor status er

rød for denne milepæl. Derfor forventes strækningen sat i drift primo 2019. Der er, som tidligere

rapporteret, forsinkelser af de øvrige strækninger og Banedanmark er kritisk overfor, om tidsplanen

med afslutning i 2021 kan holdes. På den baggrund er status gul.

6.2

Væsentlige aktiviteter ift. næste milepæl

Projektets kritiske milepæl idriftsættelse af DORF blev gennemført i 2. kvartal 2018 (uge 18). Projek-

tet har bl.a. gennemført tests i uge 9. Her blev der ikke observeret forhold, som forhindrede plan-

mæssig ibrugtagning, og ibrugtagningstilladelsen blev også opnået i tide.

6.3

Risikobillede for S-baneprojektet

Banedanmark forholder sig meget kritisk til leverandørens melding om, at projektet kan afsluttes

inden for den politiske aftale (2021). Dette skyldes fremdriften sammenholdt med at flere stræknin-

ger skal sættes i drift på kort tid. Der forventes dog kun en mindre forsinkelse.

Der er særligt fokus på at nedbringe risici forbundet med systemets kvalitet. Dette forsøges håndte-

ret ved implementering af såkaldte sandsynlighedscheck (plausibility checks) og tæt samarbejde

med leverandøren som bl.a. udmøntes i ekstra tests.

Note: Ovenstående er baseret på Banedanmarks egen produktionsplan målt op imod den politiske plan.

S-bane DORF: For idriftsættelse af udestående funktionaliteter (kaldet DORF) var der samlet set en

meget lav risiko for en forsinkelse af ibrugtagningen på under 1 måned. DORF er nu ibrugtaget og vil

udgå af rapporteringen.

S-bane RO2: For idriftsættelse af Jægersborg/Klampenborg-Svanemøllen/Ryparken er der samlet set

en mellem risiko for en forsinkelse af ibrugtagningen på 1-2 måneder.

S-bane RO3.1: For idriftsættelse af Farum-Svanemøllen er der samlet set en lav risiko for en forsin-

kelse af ibrugtagningen på 1-2 måneder.