Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 295
Offentligt
Forslag
til
Lov om Den Sociale Investeringsfond
Kapitel 1
Etablering og formål mv.
§ 1.
Den Sociale Investeringsfond oprettes som en uafhængig forvaltningsenhed inden for den statslige
forvaltning.
Stk. 2.
Den Sociale Investeringsfond har til formål, at:
1) udbrede indsatser på de større velfærdsområder, der skaber bedre resultater og samtidig mind-
sker de offentlige udgifter, og
2) udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan danne grundlag for nye
offentlige og private investeringer.
Stk. 3.
De nærmere temaer inden for de i stk. 2 nævnte formål, som fonden skal disponere og investere
inden for, besluttes årligt i forbindelse med forhandlingerne om finansloven. Ministeren for offentlig inno-
vation orienterer skriftligt fonden herom.
§ 2.
Ministeren for offentlig innovation bemyndiges til at lave kapitalindskud i fonden på op til 50 mio. kr. i
forbindelse med etablering af fonden. Ministeren kan på et senere tidspunkt beslutte at indskyde yderlige-
re midler i fonden.
Kapitel 2
Fondens dispositioner
§ 3.
Beslutninger om disponering af fondens midler træffes med simpelt flertal i bestyrelsen. I tilfælde af
stemmelighed er formandens stemme afgørende.
§ 4.
Fonden kan for at opnå og fremme sine formål, jf. § 1, stk. 2 og 3, bl.a. anvende følgende forretningsdi-
spositioner og finansieringsformer mod vederlag, herunder kombinationer heraf:
1) Lån.
2) Kapitalindskud.
3) Kapitaltilsagn.
4) Garantier.
5) Tilskud.
6) Indskydelse af midler i partnerskaber mv.
7) Stiftelse af selskaber, fonde og foreninger mv. samt erhvervelse og afhændelse af hele eller dele af
selskaber, fonde og foreninger mv.
Side
1
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
8) Etablering af eller deltagelse i partnerskaber, foreninger mv.
9) Forberedelse, etablering og deltagelse i partnerskaber, indgåelse i samarbejder, understøttelse af
udviklingen af markedet og igangsættelse eller deltagelse i øvrige initiativer.
10) Andre lignende finansieringsformer og forretningsdispositioner, hvorom ministeren for offentlig in-
novation fastsætter nærmere bestemmelser efter forslag fra Den Social Investeringsfond.
§ 5.
Fonden kan i forbindelse med kapitalindskud og kapitaltilsagn udøve aktivt ejerskab.
Stk. 2.
Fonden kan som vilkår for tildeling af tilskud fastsætte, at tilskud kan kræves tilbagebetalt med en
risikopræmie, såfremt det projekt, der har modtaget tilskud, viser sig at opnå en eller flere aftalte mål.
§ 6.
Tildelingen af tilskud til statslige, kommunale og regionale myndigheder mv. skal ske igennem en an-
søgningsrunde, hvor statslige, kommunale og regionale myndigheder mv. kan søge om støtte til indsatser.
§ 7.
Statslige, kommunale og regionale myndigheder mv. samt private aktører kan deltage i de projekter,
hvortil fonden tildeler midler.
§ 8.
Fonden afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed til ministeren for offentlig innovation. Redegø-
relsen oversendes til Folketinget.
Kapitel 3
Bestyrelse
§ 9.
Fonden ledes af en bestyrelse bestående af 1 formand og 7 andre medlemmer.
Stk. 2.
Formanden og 3 bestyrelsesmedlemmer udpeges af ministeren for offentlig innovation. 2 bestyrel-
sesmedlemmer udpeges af Kommunernes Landsforening. 2 bestyrelsesmedlemmer udpeges af Danske
Regioner.
Stk. 3.
Bestyrelsesmedlemmer udpeges på baggrund af deres faglige kvalifikationer og ekspertise og skal
til sammen have de nødvendige kompetencer til at varetage fondens formål.
Stk. 4.
Bestyrelsens medlemmer udpeges for en periode på 4 år, jf. dog § 17, stk. 3. Et bestyrelsesmedlem
kan genudpeges 1 gang.
Stk. 5.
Ministeren for offentlig innovation kan tilbagekalde et bestyrelsesmedlems udnævnelse, hvis be-
styrelsesmedlemmet selv anmoder herom eller hvis forudsætningerne for bestyrelsesmedlemmets udnæv-
nelse bortfalder, herunder fordi bestyrelsesmedlemmet har medvirket til at træffe dispositioner på fondens
vegne i strid med de temaer, der er besluttet i forbindelse med forhandlingerne om finansloven, jf. § 1, stk.
3.
Stk. 6.
Ministeren for offentlig innovation fastsætter et honorar til bestyrelsens medlemmer.
§ 10.
Bestyrelsen leder fonden og disponerer over fondens midler i overensstemmelse med denne lov. Be-
styrelsen er ansvarlig for forvaltningen af fondens midler.
Stk. 2.
Afgørelser truffet af fonden kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 11.
Fonden tegnes af bestyrelsesformanden.
Side
2
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
§ 12.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Kapitel 4
Sekretariat
§ 13.
Bestyrelsen antager den fornødne sekretariatsbistand.
Stk. 2.
Sekretariatet skal understøtte fondens aktiviteter og bl.a. yde bistand og rådgivning til fondens be-
styrelse i forhold til investeringer, rammevilkår og lovgivning mv.
Kapitel 5
Rådgivende udvalg
§ 14.
Der etableres et rådgivende udvalg bestående af op til 25 medlemmer med henblik på at rådgive fon-
den om dens aktiviteter. Det rådgivende udvalg kan ikke træffe beslutning om fondens arbejde.
Stk. 2.
Ministeren for offentlig innovation udpeger medlemmerne til det rådgivende udvalg. Medlemmer-
ne af det rådgivende udvalg udpeges for en periode på 4 år. Et medlem af det rådgivende udvalg kan gen-
udpeges 1 gang.
Stk. 3.
Medlemmerne af det rådgivende udvalg skal repræsentere relevante aktører, herunder almennyt-
tige fonde, pensionsselskaber, vidensinstitutioner, civilsamfundsorganisationer mv.
Kapitel 6
Tilsyn med fonden
§ 15.
Ministeren for offentlig innovation fører tilsyn med fonden.
Stk. 2.
Ministeren for offentlig innovation kan afkræve fonden enhver oplysning, som ministeren anser for
nødvendig for at kunne udøve sin tilsynsforpligtelse. Ministeren skal til enhver tid have adgang til at gøre
sig bekendt med fondens administrative og økonomiske systemer, regnskaber og virksomhed i øvrigt.
Stk. 3.
Bestyrelsesformanden holder ministeren for offentlig innovation orienteret om alle væsentlige for-
hold vedrørende fonden, herunder væsentlige ændringer i fondens økonomi.
Kapitel 7
Opløsning af fonden
§ 16.
Fonden kan opløses ved lov.
Stk. 2.
Ved opløsning af fonden, jf. stk. 1, overtager staten fondens formue og indtræder i øvrigt i fondens
rettigheder og forpligtelser.
Side
3
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
Kapitel 8
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser mv.
§ 17.
Loven træder i kraft den 1. december 2018.
Stk. 2.
Finansministeriet varetager fondens sekretariatsfunktioner, indtil bestyrelsen har antaget den for-
nødne sekretariatsbistand.
Stk. 3.
Ved den første udnævnelse af medlemmer af bestyrelsen, jf. § 9, udpeges 4 af medlemmerne for
en periode på op til 2 år med mulighed for genudnævnelse i 4 år. De øvrige 4 medlemmer, herunder for-
manden, udpeges for en periode på op til 4 år med mulighed for genudnævnelse i 4 år.
§ 18.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Side
4
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Gældende ret
3.1.1. Gældende regler vedrørende kommuner
3.1.1.1. Kommuners samarbejde med private
3.1.1.2. Erhvervsfremmeloven
3.1.2. Gældende ret vedrørende regioner
3.1.2.1. Regionsloven
3.1.2.2. Sundhedslovgivningen
3.1.2.3. Erhvervsfremmeloven
3.2. Finansministeriets overvejelser
3.3. Lovforslagets udformning
3.3.1. Etablering af og formål med Den Sociale Investeringsfond
3.3.1.1. Finansministeriets overvejelser
3.3.1.2. Den foreslåede ordning
3.3.1.2.1. Etablering
3.3.1.2.2. Formål
3.3.1.2.3. Indskud i Den Sociale Investeringsfond i forbindelse med etableringen
3.3.2. Fondens dispositioner
3.3.2.1. Finansministeriets overvejelser
3.3.2.2. Den foreslåede ordning
3.3.2.2.1. Fondens dispositioner
3.3.2.2.2. Ansøgninger om støtte til indsatser
3.3.2.2.3. Offentlige aktørers deltagelse i fondens aktiviteter
3.3.2.2.4. Årlig redegørelse
3.3.3. Bestyrelse, sekretariat og rådgivende udvalg
Side
5
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
3.3.3.1. Finansministeriets overvejelser
3.3.3.2. Den foreslåede ordning
3.3.4. Tilsyn
3.3.4.1. Finansministeriets overvejelser
3.3.4.2. Den foreslåede ordning
3.3.5. Opløsning af fonden
3.3.5.1. Finansministeriets overvejelser
3.3.5.2. Den foreslåede ordning
4. Forholdet til udbuds- og statsstøtteretlige regler
4.1. Udbudsretlige regler
4.2. Statsstøtteretlige regler
4.3. Forholdet mellem statsstøttereglerne og udbudsreglerne
5. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
6. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer mv.
12. Sammenfattende skema
Side
6
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
1. Indledning
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har den 10. november 2017 indgået ”Aftale om
satspuljen på børne- og socialområdet 2018-2021”. Aftalen har til formål at forbedre vilkårene for de bor-
gere, der modtager overførselsindkomster, borgere der er i risiko for at overgå til offentlig forsørgelse og
for de svage grupper i samfundet.
Som en del af udmøntningen af aftalen skal Den Sociale Investeringsfond etableres. Fonden skal understøt-
te, at der sættes tidligere og mere forebyggende ind på de større velfærdsområder, inden problemerne
vokser sig store for den enkelte borger og for samfundet. Ved at forbedre rammerne for nye partnerskaber
mellem den offentlige, private og frivillige sektor skal fonden bidrage til at:
-
Udvikle nye tidlige og helhedsorienterede indsatser på de større velfærdsområder med henblik på
at skabe bedre resultater for borgerne og samtidig sænke de offentlige udgifter
Udbrede indsatser, der skaber bedre resultater for borgerne og samtidig sænker de offentlige ud-
gifter
Skabe mere viden om effekterne af tidlige indsatser på de større velfærdsområder ved at udvikle og
udbrede indsatser, der evalueres på et solidt grundlag
Tiltrække ny ekstern kapital til at løse udfordringer de større velfærdsområder ved at understøtte
private aktører kan investere i forebyggende velfærdsindsatser
-
-
-
Den Sociale Investeringsfond foreslås oprettet med en egenkapital på 50 mio. kr. i form af et statsligt kapi-
talindskud. Fonden vil blive rådgivet af repræsentanter fra bl.a. vidensinstitutioner, civilsamfundsorganisa-
tioner, almennyttige fonde og pensionsselskaber. Det skal bidrage til, at fonden kan forme sine aktiviteter,
så de får den størst mulige effekt i forhold til fondens formål.
2. Baggrund
De seneste år er der i en række EU- og OECD-lande etableret nye partnerskaber mellem den offentlige,
private og frivillige sektor med henblik på at finansiere innovative velfærdsindsatser, der har til formål at
skabe bedre resultater for modtagerne af den pågældende indsats og samtidig sænke de offentlige udgif-
ter. Velfærdsindsatser kan f.eks. være inden for social-, sundheds- eller arbejdsmarkedsområdet.
Velfærdsindsatserne finansieres i disse situationer af en eller flere investorer og den offentlige sektor beta-
ler kun for indsatsen, hvis de finansierede velfærdsindsatser opfylder en række aftalte mål. Der er altså tale
om en ny form for offentligt-privat partnerskab, der er baseret på en resultatbaseret kontrakt og med ind-
dragelse af én eller flere investorer. Disse partnerskaber er af Europa-Kommissionen og OECD betegnet
som social impact bonds. I Danmark er betegnelsen sociale investeringsprogrammer anvendt.
Igangsættelsen af sådanne offentligt-privat partnerskaber kan potentielt bidrage til at skabe bedre resulta-
ter for samfundets borgere, mindske udgifterne i den offentlige sektor, skabe mere viden om effekterne af
Side
7
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
velfærdsindsatser og øge antallet af indsatser, der fokuserer på forebyggelse inden for de store velfærds-
områder.
De nævnte partnerskaber er en ny form for samarbejde mellem forskellige aktører med henblik på at fore-
bygge udfordringer på de større velfærdsområder, og der er endnu ikke igangsat sådanne partnerskaber i
Danmark. I andre EU- og OECD-lande er partnerskaberne igangsat med henblik på bl.a. at øge beskæftigel-
sesgraden blandt udsatte, forebygge livsstilssygdomme og bringe hjemløse ud af hjemløshed.
Partnerskaberne kan struktureres på forskellige måder. Offentlige myndigheder kan f.eks. indgå i partner-
skabet ved at indgå en resultatbaseret kontrakt med en privat organisation, hvor det fremgår, at den of-
fentlige myndighed betaler for en velfærdsindsats, hvis en række aftalte mål opfyldes. De private organisa-
tioner, der leverer indsatsen, og investoren, strukturerer ofte deres samarbejde gennem en fond eller lig-
nende.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Gældende ret
Der er ikke på nuværende tidspunkt i Danmark etableret en forvaltningsenhed inden for den offentlige
forvaltning med det formål at kunne investere i og udvikle de nye offentligt-private partnerskaber som
nævnt under pkt. 2 ovenfor.
Kommuner og regioner har i medfør af sektorlovgivningen, herunder social-, sundheds-, og beskæftigelses-
lovgivningen, hjemmel til at varetage opgaver vedrørende velfærdsindsatser. Spørgsmålet om, i hvilket
omfang kommuner og regioner kan indgå i samarbejde med private om varetagelse af disse opgaver, er kun
delvis lovreguleret.
Ligeledes er der i erhvervsfremmeloven mulighed for at give støtte til erhvervsvirksomheder med henblik
på at gennemføre og finansiere erhvervsserviceaktiviteter med henblik på at understøtte virksomheders og
iværksætteres muligheder for vækst.
3.1.1. Gældende regler vedrørende kommuner
3.1.1.1. Kommuners samarbejde med private
I det omfang en kommunes adgang til at varetage en opgave ikke er reguleret i den skrevne lovgivning, skal
spørgsmålet vurderes efter almindelige kommunalretlige regler om kommuners opgavevaretagelse, de
såkaldte kommunalfuldmagtsregler. I tilknytning hertil gælder almindelige forvaltningsretlige regler, herun-
der om delegation til private.
Det antages, at kommuner efter kommunalfuldmagtsregler har en relativ fri adgang til at indgå aftaler med
private om at varetage kommunale opgaver.
Det er imidlertid ikke alle opgaver, der som udgangspunkt kan overlades til private parter. Efter almindelige
forvaltningsretlige regler om delegation skal det ved vurderingen af, om en kommune lovligt kan overlade
en opgave til private, således bl.a. vurderes, om der er tale om myndighedsudøvelse eller faktisk forvalt-
ningsvirksomhed. Ved myndighedsudøvelse forstås i almindelighed dels den virksomhed, der består i at
Side
8
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
forberede og træffe afgørelser, dels udøvelsen af tvang over for borgerne. Generelt kan myndighedsudø-
velse ikke uden særlig lovhjemmel overlades til private. Derimod kan en kommune som udgangspunkt over-
lade faktisk forvaltningsvirksomhed til private, f.eks. børnepasning, ældrepleje og undervisning.
Ofte er en kommunes opgaver sammensat af elementer af både myndighedsudøvelse og faktisk forvalt-
ningsvirksomhed. Det indebærer, at en kommune f.eks. kan overlade det til et privat firma at udføre pleje
af persongrupper, som kommunen har ansvar for at yde en særlig indsats i forhold til (ledige, kontant-
hjælpsmodtagere mv.), men hvis der f.eks. skal træffes en afgørelse – f.eks. om hvorvidt en borger har krav
på en ydelse, skal kommunen selv træffe denne.
Efter kommunalfuldmagtsreglerne antages det endvidere, at en kommune som alternativ til selv at vareta-
ge en opgave – som kommunen lovligt kan udføre – kan yde støtte til en virksomhed, et selskab eller en
forening, som varetager en kommunal opgave.
Kommunens engagement i private virksomheder, herunder støtte til at udføre kommunale opgaver skal ske
i overensstemmelse med de gældende regler for offentlig støtte. Det er i den forbindelse bl.a. relevant at
overveje, om den private virksomhed mv. varetager både kommunale og ikke-kommunale opgaver. Hvis
virksomheden varetager ikke-kommunale opgaver, er det en forudsætning, at støtten øremærkes til den
kommunale opgave. Det antages på den baggrund, at støtte f.eks. ikke kan ydes i form af anlægsstøtte, der
ikke kan øremærkes.
Det antages endvidere, at kommunen er forpligtet til at sikre, at opgaven udføres efter samme regler, som
gælder for kommunens udførelse af opgaven. Endvidere skal kommunen føre tilsyn med, at støtten anven-
des til virksomhedens varetagelse af den kommunale opgave.
Herudover er en betingelse for kommunal støtte til en opgavevaretagelse, at den private ikke får et unor-
malt stort udbytte, idet der ikke må blive tale om en understøttelse af virksomheden i strid med forbuddet
mod støtte til enkeltvirksomheder. Kommunalbestyrelsen skal derfor sikre, at udbyttebetalingen fra en
støttet virksomhed bliver af begrænset omfang.
Endelig bemærkes det, at støtte til en erhvervsvirksomheds varetagelse af kommunale opgaver, uanset at
støtten er i overensstemmelse med kommunalfuldmagten, ikke må være i strid med EU’s statsstøtteregler,
herunder f.eks. kommissionens meddelelse om garantistillelse, jf. nærmere under pkt. 4.2.
Helt generelt gælder dog et forbud efter kommunalfuldmagtregler om kommunal støtte til virksomhed, der
varetages med fortjeneste for øje, og en kommune vil således ikke uden lovhjemmel kunne yde støtte til
eller på anden måde deltage i sådan virksomhed, herunder yde lån, stille garanti, indskyde kapital i et sel-
skab mv.
Forudsat at ovenstående betingelser er opfyldt, må det antages, at en kommune kan indgå samarbejde
med en eller flere private aktører med det formål at modne, afprøve eller udbrede indsatser af enten mid-
lertidig eller permanent karakter, herunder vedrørende velfærdsindsatser. Det er en forudsætning for
Side
9
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
kommunens deltagelse i samarbejdet, at opgaven ligger inden for kommunens opgaveområde, og at sam-
arbejdet sker i overensstemmelse med lovgivningen i øvrigt.
Samarbejde med en privat aktør kan indgås på en række områder, herunder større velfærdsområder, så-
som social-, sundheds-, og arbejdsmarkedsområdet mv., der bl.a. er reguleret af serviceloven, sundhedslo-
ven og lov om aktiv beskæftigelse. Den nærmere afgrænsning af områder, hvor der kan indgås samarbejde
med private aktører, vil bero på en konkret vurdering af formålet med samarbejdet sammenholdt med
kommunens opgaver i øvrigt.
Det bemærkes i øvrigt, at kommunens engagement skal leve op til almindelige forvaltningsretlige krav om
økonomisk forsvarlig forvaltning, saglighed, lighed og proportionalitet.
3.1.1.2. Erhvervsfremmeloven
Lov om erhvervsfremme og regional udvikling, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 28. juni 2016 (erhvervs-
fremmeloven), indeholder regler om kommunernes adgang til at varetage opgaver, som har til formål gene-
relt at understøtte erhvervsudviklingen i kommunen. Loven går forud for kommunalfuldmagten. Det er
almindeligt antaget, at kommunen også med hjemmel i kommunalfuldmagten kan yde generel erhvervs-
støtte (f.eks. i forbindelse med anlæggelse af infrastruktur i form af veje mv.), så længe støtten er forenelig
med EU’s statsstøtteregler. Om statsstøttereglerne henvises til pkt. 4.2.
Kommunerne har i medfør af §§ 12 og 13 i erhvervsfremmeloven hjemmel til at gennemføre og finansiere
erhvervsserviceaktiviteter samt at iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter.
I medfør af erhvervsfremmelovens § 12 kan kommuner således gennemføre og finansiere erhvervsservice-
aktiviteter over for en åben kreds af iværksættere og virksomheder med henblik på at understøtte virk-
somheders og iværksætteres muligheder for vækst. Ydelserne må ikke virke konkurrenceforvridende i for-
hold til den rådgivning og de andre aktiviteter, der tilbydes af private rådgivere og kursusudbydere.
Hvor erhvervsserviceaktiviteter bl.a. er vejledning og information, er erhvervsudviklingsaktiviteter bl.a.
etablering og udvikling af nye virksomheder, jf. lovens § 13. I modsætning til erhvervsserviceaktiviteter må
erhvervsudviklingsaktiviteter kun stilles gratis til rådighed for virksomhederne, såfremt aktiviteterne er
generelt virkende og ikke indholdsmæssigt omfatter aktiviteter, som den enkelte virksomhed alternativt
selv skulle foretage eller betale for. De erhvervsudviklingsaktiviteter, som iværksættes af kommunen, skal
være til gavn for en åben kreds af erhvervslivet i de pågældende regioner og må ikke virke konkurrencefor-
vridende i forhold til det private erhvervsliv, herunder må der ikke ydes direkte finansiel støtte til enkelte
erhvervsvirksomheder.
Der forventes fremsat forslag til ny lov om erhvervsfremme med afsæt i den politiske aftale indgået den 24.
maj 2018 baseret på anbefalingerne fra Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme. Med aftalen reduceres
antallet af politisk ansvarlige niveauer fra tre til to: ét decentralt niveau med en stærk kommunal forankring
og et statsligt niveau. Kommunerne vil således fortsat være den lokale indgang til erhvervsfremmesystemet
for mange virksomheder med mulighed for erhvervsråd og erhvervscentre til at udføre lokale erhvervsser-
viceydelser, herunder 1:1-vejledning, der kan hjælpe virksomhederne videre. De kommunale Væksthuse
Side
10
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
omdannes til 7 Erhvervshuse med i alt 5 filialer, der skal være stærke kompetencecentre for vejledning af
alle virksomheder – ikke kun vækstvirksomheder, som tilfældet er med Væksthusene i dag.
3.1.2. Gældende ret vedrørende regioner
3.1.2.1. Regionsloven
Det følger af § 5, stk. 1, i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udvik-
lingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 4. januar 2018 (regionsloven), at
regionsrådet skal varetage de opgaver, som nævnes i bestemmelsen, i overensstemmelse med den lovgiv-
ning, der gælder for de nævnte områder. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at regionsrådet ikke kan vare-
tage andre opgaver end de i stk. 1 nævnte. Det antages imidlertid, at en region i medfør af den såkaldte
myndighedsfuldmagt har adgang til at varetage opgaver vedrørende faktisk forvaltningsvirksomhed og andre
opgaver, som er en forudsætning for regionens varetagelse af lovbestemte opgaver.
3.1.2.2. Sundhedslovgivningen
En region kan efter sundhedslovens § 78, stk. 3, indgå samarbejde med offentlige myndigheder og private
virksomheder, herunder i selskabsform om løsning af opgaver efter afsnit VI, XI, XII og XIV-XVI i sundheds-
loven og opgaver, der har tilknytning hertil, og som regionsrådet lovligt kan varetage efter anden lovgiv-
ning, samt påtage sig de dermed forbundne udgifter.
Formålet med samarbejdet kan bl.a. være at modne, afprøve eller udbrede indsatser af enten midlertidig
eller permanent karakter. Før indgåelse af et samarbejde vil der stilles krav om, at opgaven ligger inden for
regionens normale arbejdsområde og de opgaver regionen har hjemmel til at udføre, og at samarbejdet
sker i overensstemmelse med den skrevne lovgivning i øvrigt.
En regions opgavevaretagelse skal som udgangspunkt have hjemmel i loven, jf. regionslovens § 5, stk. 1
og 2. Det antages imidlertid, at en region i medfør af myndighedsfuldmagten har adgang til at varetage
opgaver vedrørende faktisk forvaltningsvirksomhed og andre opgaver, som er en forudsætning for regio-
nens varetagelse af lovbestemte opgaver. Efter myndighedsfuldmagtsreglerne har regionen en relativ fri
adgang til at indgå aftaler, f.eks. i form af en udliciteringsaftale med en privat om at løse en opgave, som
regionen varetager. En region kan dog ikke udlicitere opgaver i det omfang, at det er fastsat eller forudsat i
lovgivningen, at en opgave skal løses i regionalt regi. Regionsrådet vil ikke ved at indgå aftaler med private
kunne fralægge sig ansvaret for, at lovgivningens krav til opgavens varetagelse opfyldes, og skal derfor føre
tilsyn med den privates opgaveudførelse.
Derudover kan en region efter sundhedslovens § 75, indgå samarbejde med andre regioners sygehusvæsen
som led i sygehusvæsenets opgaver, og en region kan endvidere indgå overenskomst med eller på anden
måde benytte private institutioner som led i løsningen af sygehusvæsenets opgaver.
3.1.2.3. Erhvervsfremmeloven
Det følger af erhvervsfremmelovens § 9, at regionsrådet efter indstilling fra vækstfora kan medfinansiere
aktiviteter til fremme af regional erhvervsudvikling inden for 1) innovation, herunder bruger- og medarbej-
derdreven innovation, ressourceeffektivitet, videndeling og videnopbygning, 2) anvendelse af ny teknologi,
herunder automatisering og digitalisering, 3) etablering og udvikling af nye virksomheder, 4) udvikling af
menneskelige ressourcer, herunder udvikling af regionale kompetencer, 5) vækst og udvikling i turismeer-
hvervet og 6) udviklingsaktiviteter i yderområderne.
Side
11
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
Erhvervsudviklingsaktiviteterne, som iværksættes efter bestemmelsen, kan såvel være generelle som mål-
rettet en specifik branche. Det er dog et krav, at de stilles til rådighed for en åben kreds af erhvervslivet, jf.
erhvervsfremmelovens § 9, stk. 4, og at erhvervsudviklingsaktiviteterne ikke må virke konkurrenceforvri-
dende i forhold til det private erhvervsliv.
Herudover er det et krav, at aktiviteten er forenelig med EU’s statsstøtteregler. Om statsstøttereglerne
henvises til pkt. 4.2.
Der forventes fremsat forslag til ny lov om erhvervsfremme med afsæt i den politiske aftale indgået den 24.
maj 2018 baseret på anbefalingerne fra Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme jf. nærmere ovenfor un-
der pkt. 3.1.1.2.
3.2. Finansministeriets overvejelser
Som beskrevet under pkt. 2 ovenfor kan igangsættelsen af de omtalte nye offentligt-private partnerskaber
potentielt bidrage til at skabe bedre resultater for samfundets borgere, mindske udgifterne i den offentlige
sektor, skabe mere viden om effekterne af velfærdsindsatser og øge antallet af indsatser, der fokuserer på
forebyggelse inden for de store velfærdsområder.
For den enkelte offentlige myndighed kan det økonomiske incitament til at igangsætte partnerskaberne for
at finansiere innovative velfærdsindsatser imidlertid i nogle tilfælde være lille.
Det kan for det første hænge sammen med, at den eventuelle økonomiske gevinst ved en vellykket fore-
byggelsesindsats kan tilfalde andre myndigheder end den myndighed, der igangsatte indsatsen. Eksempel-
vis kan en kommunal indsats, der sigter efter at reducere tilbagefaldet blandt stofmisbrugere give besparel-
ser i indkomstoverførslerne, men også i sundhedsvæsnet og kriminalforsorgen.
For det andet kan interessen i at investere i de første generationer af de nye offentligt-private partnerska-
ber være lav for potentielle investorer. De risici, der vil være forbundet med at indgå i sådanne partnerska-
ber i de første generationer, vil således være mere ubekendte end de risici, der er forbundet med at indgå i
senere partnerskaber, fordi der vil være mere viden om forskellige indsatser.
For det tredje kan transaktionsomkostningerne ved at indgå i de nye offentligt-private partnerskaber, og
særligt i de første generationer, være høje for de involverede parter, herunder eksempelvis den offentlige
myndighed, den private eller frivillige organisation der agerer serviceleverandør, samt investoren. Det skyl-
des, at der endnu er begrænset viden om hvordan partnerskaberne kan etableres i en dansk kontekst. Der
er således bl.a. transaktionsomkostninger forbundet med at specificere de kontraktmæssige forhold for de
involverede parter.
Det vurderes derfor, at det vil være hensigtsmæssigt at etablere en forvaltningsenhed inden for den statsli-
ge forvaltning i form af en offentlig fond, som igennem de nye offentligt-private partnerskaber som beskre-
vet under pkt. 2 målrettet får til formål at udbrede indsatser på de større velfærdsområder, der skaber
Side
12
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
bedre resultater og samtidig mindsker de offentlige udgifter og at udvikle og modne nye indsatser på de
større velfærdsområder, der kan danne grundlag for nye investeringer.
En sådan fond vil for det første kunne bidrage til at øge det økonomiske incitament for offentlige myndig-
heder til at igangsætte partnerskaberne og dermed øge antallet af velfærdsindsatser, der finansieres igen-
nem partnerskaberne. For at understøtte at offentlige myndigheder kan igangsætte forsøg med partner-
skaberne, vurderes det i den forbindelse bl.a. at være hensigtsmæssigt, at fonden kan give tilskud til offent-
lige myndigheder, der ønsker at igangsætte forsøg med partnerskaberne. Idet fonden vil skulle engagere sig
i en række forskellige typer af partnerskaber, vurderes det ligeledes hensigtsmæssigt, at fonden skal kunne
foretage en række finansielle andre dispositioner – f.eks. at foretage kapitalindskud og stifte selskaber mv.
– således at fonden har en tilpas stor værktøjskasse til at kunne opnå dens formål.
For det andet vil en fond kunne bidrage til at øge det økonomiske incitament for investorer til at investere i
sådanne offentligt-private partnerskaber og generelt modne markedet for investeringer i sådanne partner-
skaber. For at understøtte at investorer investerer i partnerskaberne, vurderes det hensigtsmæssigt, at
fonden igennem forskellige finansieringsformer f.eks. skal kunne investere risikovillig kapital i partnerska-
berne. Det kan bidrage til at øge det økonomiske incitament for investorer til at investere i partnerskaberne
og generelt modne markedet for investeringer i sådanne partnerskaber. Med ”risikovillig kapital” menes at
fonden skal kunne investere i partnerskaberne og være villig til at tage en høj risiko ved investeringen.
Endelig vil etableringen af en uafhængig forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning sikre, at viden
omkring etableringen af partnerskaberne vil være forankret hos én offentlig aktør og kunne bidrage til at
rådgive og hjælpe offentlige og private aktører med at udvikle partnerskaberne, hvilket kan bidrage til at
sænke transaktionsomkostningerne for de involverede aktører, jf. nærmere nedenfor under pkt. 3.3.1.1.
Den foreslåede fondskonstruktion, der bl.a. har til formål at give et øget incitament for offentlige og private
aktører, vil følge andre EU-landes erfaringer med at igangsætte lignende partnerskaber. Således har man
både i Storbritannien og Portugal iværksat initiativer, der sænker transaktionsomkostningerne og øger de
økonomiske incitamenter for offentlige og private aktører til at indgå partnerskaberne. I Finland har etable-
ringen af forsøg med partnerskaberne ligeledes været drevet af en offentlig fond, der har udviklet og inve-
steret i de nye partnerskaber. Det kan dertil bemærkes, at den europæiske investeringsfond (EIF) er be-
gyndt at investere risikovillig kapital i partnerskaberne.
3.3. Lovforslagets udformning
Med forslaget til lov om Den Sociale Investeringsfond ønsker regeringen at etablere en uafhængig forvalt-
ningsenhed inden for den statslige forvaltning, der vil skulle have til formål at udbrede indsatser, der skaber
bedre resultater og samtidig mindsker de offentlige udgifter, på de større velfærdsområder og at udvikle og
modne nye indsatser på de større velfærdsområder. Der foreslås i den forbindelse fastsat detaljerede regler
om fondens etablering, formål og arbejde, som vil sætte rammerne for fondens fremadrettede arbejde.
Det bemærkes, at fondens aktiviteter vil skulle ske i overensstemmelse med de statsstøtteretlige og ud-
budsretlige regler. Der henvises nærmere herom til lovforslagets pkt. 4.
Side
13
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
3.3.1. Etablering af og formål med Den Sociale Investeringsfond
3.3.1.1. Finansministeriets overvejelser
Det vurderes, at etablering af en ny fond inden for den statslige forvaltning vil sikre gode og meget fleksible
muligheder for at kunne udbrede indsatser på de større velfærdsområder og at udvikle og modne nye ind-
satser på de større velfærdsområder, jf. også lovforslagets pkt. 3.2.
Etableringen af en fond vil således indebære den fordel, at den oprettede fond vil kunne gennemføre de
nye offentligt-private partnerskaber mere effektivt, end hvis opgaverne var spredt på forskellige myndighe-
der, ligesom fonden vil have mulighed for at dele viden og erfaringer med andre aktører, der måtte ønske
at igangsætte sådanne partnerskaber, f.eks. inden for områder, der ligger uden for fondens foreslåede for-
mål. Fonden vil således kunne rådgive og hjælpe offentlige og private aktører med at udvikle partnerska-
berne, hvilket kan bidrage til at sænke transaktionsomkostningerne for de involverede aktører.
Det er samtidig vurderingen, at der ikke på nuværende tidspunkt findes en anden egnet forvaltningsenhed
inden for den statslige forvaltning, som med det tilstrækkelige fokus og kapacitet vil kunne fremme de for-
mål, som Den Sociale Investeringsfond foreslås oprettet til at varetage. Det er i den forbindelse bl.a. vurde-
ringen, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at placere opgaven i regi af et ministerium, idet en sådan kon-
struktion ikke vil sikre en tilstrækkelig armslængde og manøvrefrihed i forhold til de dispositioner, fonden
foreslås at skulle kunne foretage.
Hertil kommer, at fonden foreslås oprettet med en selvstændig bestyrelse og eget sekretariat, som antages
på baggrund af de faglige kvalifikationer, de besidder, og som er relevante for at kunne fremme fondens
formål.
3.3.1.2. Den foreslåede ordning
3.3.1.2.1. Etablering
Det foreslås med lovforslaget at etablere Den Sociale Investeringsfond som en uafhængig forvaltningsen-
hed inden for den statslige forvaltning. Det følger af etableringen som en uafhængig forvaltningsenhed, at
Den Sociale Investeringsfond i retlig henseende bliver en selvstændig juridisk person og inden for de be-
grænsninger, der fastlægges i lovgivning, kan optræde som en sådan. Det betyder bl.a., at de projekter,
som fonden iværksætter eller (med)finansierer, skal holde sig inden for den offentligretlige lovgivning.
Fonden vil således i kraft af sin status som statslig institution bl.a. være omfattet af almindelige forvalt-
ningsretlige regler og principper, herunder reglerne i forvaltningsloven (lovbekendtgørelse nr. 433 af 22.
april 2014 med senere ændringer), offentlighedsloven (lov nr. 606 af 12. juni 2013 med senere ændringer)
og af rigsrevisorloven (lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012). Idet fonden foreslås oprettet som en
uafhængig forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning, vil der dog ikke være mulighed for at klage
over fondens afgørelser (f.eks. om tildeling af tilskud) til anden administrativ myndighed.
Det bemærkes, at der ikke vil være tale om en fond i fondslovgivningens forstand. Fonden vil således – idet
den foreslås oprettet ved lov – ikke vil være omfattet af reglerne i lov om fonde og visse foreninger (lovbe-
kendtgørelse nr. 938 af 20. september 2012 med senere ændringer), jf. § 1, stk. 4, nr. 1, i lov om fonde og
visse foreninger eller lov om erhvervsdrivende fonde (lov nr. 712 af 25. juni 2014 med senere ændringer),
jf. § 3, stk. 1, nr. 2, i erhvervsfondsloven.
Side
14
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
Fonden er dog omfattet af reglerne om registrering af reelle ejere, jf. lov om fonde og visse foreninger § 1,
stk. 8, eller lov om erhvervsdrivende fonde § 3, stk. 3. I henhold til disse regler vil fondens bestyrelse skulle
registreres som reelle ejere i Erhvervsstyrelsen.
Der henvises til lovforslagets § 1, stk. 1, og bemærkningerne hertil.
3.3.1.2.2. Formål
3.3.1.2.2.1. Fonden foreslås oprettet med henblik på at varetage to formål:
For det første
skal fonden udbrede indsatser på de større velfærdsområder, hvor fondens bestyrelse på
baggrund af deres faglige ekspertise og inden for de politisk givne rammer vurderer, at indsatsen kan med-
føre målbare offentlige besparelser, der er større end udgifterne ved indsatsen. Med større velfærdsområ-
der menes eksempelvis social-, sundheds-, og arbejdsmarkedsområdet. Der vil således skulle være tale om
større velfærdsområder inden for satspuljens anvendelsesområde.
Fonden kan som vilkår for finansiering af en indsats fastsætte, at finansieringen tilbagebetales og eventuelt
med et afkast, hvis indsatsen viser sig at opnå en eller flere aftalte mål. Således kan fondens midler anven-
des til at finansiere nye indsatser, hvis de indsatser, der finansieres, lykkes. Fonden kan finansiere en ind-
sats via fondens foreslåede finansieringsformer, jf. lovforslagets § 4.
Fonden skal sikre, at de indsatser der finansieres, designes så der er grundlag for at foretage valide evalue-
ringer af indsatserne. Det skal sikre, at de indsatser der finansieres, skaber viden om effekter og resultater,
og at der for de involverede parter i partnerskaberne skabes det bedst mulige grundlag for, at de kan vur-
dere, om de aftalte mål er opnået som følge af den igangsatte indsats.
Det bemærkes, at der er afsat 30 mio. kr. til denne del af fonden, jf. nærmere herom under pkt. 5 om lov-
forslagets økonomiske konsekvenser.
For det andet
skal fonden udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan danne
grundlag for nye offentligt-private partnerskaber som beskrevet under pkt. 2. Som nævnt i lovforslagets
pkt. 2 vil sådanne indsatser f.eks. kunne igangsættes med henblik på at øge beskæftigelsesgraden blandt
udsatte, forebygge livsstilssygdomme eller bringe hjemløse ud af hjemløshed.
Fonden kan udvikle og modne sådanne indsatser inden for politisk bestemte områder ved at yde tilskud til
statslige, kommunale og regionale myndigheder mv., der ønsker at udvikle og modne indsatser som
beskrevet ovenfor.
Det bemærkes, at fonden – i det omfang den benytter midler fra satspuljen – vil skulle disponere inden for
rammerne af § 5, stk. 2, i lov om en satsreguleringsprocent (lov nr. 373 af 28. maj 2003), hvoraf det bl.a.
fremgår, at satspuljebeløbet skal anvendes til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsom-
rådet med henblik på forbedring af vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og svage grupper.
Side
15
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
Om de dispositionsmuligheder, fonden har til rådighed for at fremme sine formål, henvises til pkt 3.3.2.2.1
nedenfor.
Det bemærkes, at der er afsat 18 mio. kr. til denne del af fonden, jf. nærmere herom under pkt. 5 om lov-
forslagets økonomiske konsekvenser.
3.3.1.2.2.2.
Det foreslås, at rammerne for fondens dispositioner inden for de under pkt. 3.3.1.2.2.1 nævnte
formål besluttes politisk. Herved sikres det, at det er folkevalgte politikere, der fastsætter de overordnede
rammer for, hvilke velfærdsindsatser, der skal investeres i og hvilke velfærdsområder der skal udvikles og
modnes De politiske forhandlinger følger principperne, der er beskrevet i ”Aftale om principperne for sats-
puljens tilvejebringelse og udmøntning mv. – oktober 2015”. Det indebærer bl.a., at det skal tilstræbes at
nå til enighed om indsatser og områder, der er bred enighed om, og som tilgodeser de relevante målgrup-
per. Samtidig skal der udvises imødekommenhed over for, at alle partier i begrænset omfang får tilgodeset
særlige prioriteter, som et eller flere af de øvrige partier ikke ønsker eller er i direkte imod. Det betyder, at
enkelte partier ikke har vetoret og således ikke kan udelukke bestemte temaer.
Fondens ene formål er at udbrede indsatser på de større velfærdsområder, der skaber bedre resultater og
samtidig mindsker de offentlige udgifter. Det foreslås, at disse indsatser årligt aftales i forbindelse med
finanslovsforhandlingerne. Ministeren for offentlig innovation indkalder til de politiske forhandlinger i for-
bindelse med forhandlingerne om finansloven. Det bemærkes, at forhandlingerne om rammerne for fon-
dens dispositioner ikke er en del af finanslovsforhandlingerne.
Fondens andet formål er at udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan danne
grundlag for nye partnerskaber. Det foreslås, at der i forbindelse med etableringen af fonden besluttes
minimum tre områder, som fonden skal udvikle og modne indsatser inden for. Fonden skal herefter sikre,
at alle de områder, som det politisk besluttes at fonden skal udvikle og modne indsatser inden for, finansie-
res. I tilfælde af at fonden senere tilføres yderligere midler, kan det politisk besluttes at prioritere andre
områder.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, stk. 2 og 3, og bemærkningerne hertil.
3.3.1.2.3. Indskud i Den Sociale Investeringsfond i forbindelse med etableringen
Det foreslås, at ministeren for offentlig innovation i forbindelse med etableringen af fonden indskyder op til
50 mio. kr. i fonden. Beløbet på 50 mio. kr. er sat af i forbindelse ”Aftale om satspuljen på børne- og social-
området 2018-2021”, der blev indgået mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkepar-
ti den 10. november 2017.
Det foreslås også, at ministeren for offentlig innovation på et senere tidspunkt vil kunne indskyde yderlige-
re midler i fonden.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil. Der henvises herudover til lovforslagets
pkt. 5 om lovforslagets økonomiske konsekvenser.
Side
16
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
3.3.2. Fondens dispositioner
3.3.2.1. Finansministeriets overvejelser
Det vurderes, at fonden for at kunne fremme sine formål bedst skal have adgang til at foretage en bred
palet af mulige finansieringsformer og forretningsdispositioner. En tilpas stor værktøjskasse for fonden
vurderes således at sikre fonden de bedste rammer for at kunne investere i velfærdsprojekter i overens-
stemmelse med fondens formål. Der er i den forbindelse bl.a. taget højde for, at Den Sociale Investerings-
fond gives nogenlunde ens dispositionsmuligheder som tilsvarende fonde, der er etableret ved lov, f.eks.
Vækstfonden og Markedsmodningsfonden.
Ved at give fonden så brede dispositionsmuligheder sikres det, at fonden ikke står i en situation, hvor den
som følge af dispositionens karakter ikke kan investere i et partnerskab, selvom det i øvrigt vurderes hen-
sigtsmæssigt at indgå i partnerskabet. Det vurderes i den forbindelse også at være hensigtsmæssigt at give
mulighed for administrativt at fastsætte yderligere dispositionsmuligheder for fonden for at tage højde for,
at fonden også i fremtiden vil kunne få mulighed for at gøre brug af eventuelle nye finansieringsmulighe-
der.
3.3.2.2. Den foreslåede ordning
3.3.2.2.1. Fondens dispositioner
Det foreslås, at fonden skal kunne varetage sine formål igennem en bred palet af forskellige finansierings-
former og forretningsdispositioner, jf. lovforslagets § 4. Det foreslås nærmere, at fonden f.eks. skal kunne
yde lån, kapitalindskud, kapitaltilsagn, garantier, tilskud, indskydelse af midler i partnerskaber og stiftelse af
selskaber, fonde og foreninger mv.
Det foreslås herudover, at fonden i forbindelse med kapitalindskud og kapitaltilsagn kan udøve aktivt ejer-
skab. Udøvelsen af aktivt ejerskab kan ske på forskellig vis afhængig af, om der er tale om direkte investe-
ringer i virksomheder eller indirekte investeringer i fonde, og kan f.eks. konkret ske ved deltagelse i og af-
stemning på generalforsamlinger, indsættelse af egne eller eksterne repræsentanter som bestyrelsesmed-
lemmer i virksomheder, indsættelse af medlemmer i advisory boards og lignende aktiviteter.
Det bemærkes, at lignende dispositionsmuligheder er fastsat for andre fonde oprettet ved lov, f.eks. Vækst-
fonden, jf. § 3, stk. 2, og § 6 i lov nr. 691 af 8. juni 2018 om Vækstfonden.
Der henvises nærmere til lovforslagets §§ 4 og 5 og bemærkningerne hertil.
3.3.2.2.2. Ansøgninger om støtte til indsatser
Fonden kan fremme sine formål ved at yde tilskud til statslige, kommunale og regionale myndigheder mv.,
der ønsker at udvikle og modne indsatser som beskrevet ovenfor. Det foreslås, at tildelingen af tilskuddene
til statslige, kommunale og regionale myndigheder mv. skal ske igennem en ansøgningsrunde, hvor statsli-
ge, kommunale og regionale myndigheder mv. kan søge om støtte til indsatser.
De tildelte midler kan eksempelvis anvendes til:
-
Finansiering af en indsats, der kan finansieres via et partnerskab som beskrevet under pkt. 2
-
Indkøb af rådgivning med henblik på at igangsætte et partnerskab som beskrevet under pkt. 2
Side
17
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
-
Resultatbetaling til en investor eller serviceleverandør i forbindelse med etableringen af et partner-
skab som beskrevet under pkt. 2
Fondens sekretariat kan bistå statslige, kommunale og regionale myndigheder mv. med vejledning i ansøg-
ningsprocessen, jf. også lovforslagets § 6. Dermed kan fondens sekretariat bidrage til, at interesserede ak-
tørers transaktionsomkostninger mindskes. Sekretariatet kan ligeledes facilitere, at interesserede aktører,
herunder eksempelvis statslige, kommunale og regionale myndigheder mv., civilsamfundsorganisationer og
almennyttige fonde, kan mødes og udvikle ideer, der kan støttes af fonden.
Omfanget af sekretariatets vejledning skal som udgangspunkt tage afsæt i det konkrete behov for bistand.
En enkelt ansøger må dog ikke vejledes i en sådan udstrækning, at det vil udgøre usaglig forskelsbehandling
i strid med lighedsgrundsætningen.
Der henvises til lovforslagets § 6 og bemærkningerne hertil.
3.3.2.2.3. Offentlige aktørers deltagelse i fondens aktiviteter
Det vurderes, at det vil sikre en bedre forankring af de indsatser som fonden igangsætter, hvis statslige,
kommunale og regionale myndigheder mv. samt private aktører kan deltage i de indsatser, som fonden
finansierer. Det foreslås derfor at fastsætte en regel, som giver mulighed for at statslige, kommunale og
regionale myndigheder mv. samt private aktører kan deltage i projekter, hvortil fonden tildeler midler.
Det foreslås, at dette skrives direkte ind i loven om Den Sociale Investeringsfond, således at der ikke er tvivl
om, at Den Sociale Investeringsfond inden for de områder, som falder inden for fondens formål, kan agere i
samarbejde med andre aktører på f.eks. de statslige, regionale og kommunale områder, og at de offentlige
aktører har hjemmel hertil. De statslige, regionale og kommunale myndigheder mv. vil, når de deltager i
indsatser med Den Sociale Investeringsfond, skulle agere i overensstemmelse med de gældende materielle
regler om kommuner og regioners hjemmel til at udføre opgaver på de relevante velfærdsområder inden
for Den Sociale Investeringsfonds formål, jf. nærmere ovenfor i lovforslagets pkt. 3.1. Det betyder f.eks., at
regioner vil kunne deltage i indsatser, der er omfattet af § 5, stk. 1, i regionsloven.
Formålet med bestemmelsen er ikke at udvide kommuners eller regioners adgang til at varetage, uddelege-
re eller give støtte til opgaver. Det er således en forudsætning, at de rammer for indsatsen, som er beskre-
vet i kommunens eller regionens ansøgning, er i overensstemmelse med de regler, der efter lovgivningen
gælder for kommunens eller regionens varetagelse af den omhandlede opgave.
Fonden skal sikre, at alle de områder, som det politisk besluttes at fonden skal udvikle og modne indsatser
inden for, finansieres.
Det aftales i forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger, hvilke områder denne del af fonden skal
finansiere indsatser inden for, jf. lovforslagets § 1, stk. 3, og pkt. 3.3.1.2.2.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 7 og bemærkningerne hertil.
Side
18
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
3.3.2.2.4. Årlig redegørelse
Det foreslås at stille krav om, at fonden skal afgive en årlig redegørelse om sin virksomhed til ministeren for
offentlig innovation. Redegørelsen oversendes til Folketinget. Redegørelsen må – netop fordi den skal være
beregnet til offentliggørelse – ikke indeholde oplysninger om f.eks. drifts- eller forretningsforhold mv., som
vil kunne være skadelige for de virksomheder mv., som fonden har indgået i samarbejdsrelationer med.
Inden for disse rammer skal sigtet med fondens redegørelser være at give en generel information om de
projekter, fonden har igangsat, og om de indgåede aftaler vurderes at leve op til de fastsatte mål.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 8 og bemærkningerne hertil.
3.3.3.
Bestyrelse, sekretariat og rådgivende udvalg
3.3.3.1. Finansministeriets overvejelser
De under pkt. 2 nævnte offentligt-private partnerskaber er en ny form for samarbejde mellem aktører fra
forskellige sektorer. Det vurderes derfor at være hensigtsmæssigt, at fonden der skal forbedre rammerne
for disse nye partnerskaber og træffe beslutning om disponeringen af de midler, der tildeles fonden, ledes
af en professionel bestyrelse med relevant erfaring og kompetencer, der omfatter økonomiske kompeten-
cer på investeringsområdet samt viden om den offentlige sektor og civilsamfundet. Det vurderes, at de
nærmere rammer for bestyrelsens arbejde og ansvar bør fastsættes i den foreslåede lov om Den Sociale
Investeringsfond.
Samtidig vurderes det hensigtsmæssigt, at fondens bestyrelse understøttes af et sekretariat, der bl.a. kan
bidrage til at yde bistand og rådgivning til bestyrelsen i forhold til fondens investeringer, behandle fondens
ansøgninger, udøve generel sekretariatsbetjening mv. Det vurderes i den forbindelse, at bestyrelsen selv
bør antage sin sekretariatsbistand med henblik på, at bestyrelsen selv kan vurdere, hvilken faglig baggrund,
der er behov for.
For at igangsætte de nye offentligt-private partnerskaber kræver det, at aktører fra forskellige sektorer er
indstillet på at indgå i samarbejde med fonden. Det vurderes derfor at være hensigtsmæssigt, at aktører fra
de forskellige sektorer kan rådgive bestyrelsen om fondens aktiviteter, således at bestyrelsen kan agere på
det bedst mulige grundlag.
3.3.3.2. Den foreslåede ordning
3.3.3.2.1. Det foreslås, at fonden ledes af en bestyrelse bestående af en formand og 7 andre medlemmer.
De nye offentligt-private partnerskaber, der er beskrevet under pkt. 2, er en ny måde at finansiere vel-
færdsindsatser på for staten, kommunerne og regionerne. Ligeledes kan partnerskaberne bidrage til at
igangsætte indsatser, der går på tværs staten, kommunerne og regionerne, hvorfor det vurderes hensigts-
mæssigt, at både staten, kommunerne og regionerne har repræsentanter i fondens bestyrelse. Det foreslås
derfor, at formanden og 3 bestyrelsesmedlemmer udpeges af ministeren for offentlig innovation. 2 besty-
relsesmedlemmer udpeges af Kommunernes Landsforening (KL). 2 bestyrelsesmedlemmer udpeges af Dan-
ske Regioner.
Det foreslås endvidere, at bestyrelsesmedlemmerne udpeges på baggrund af deres faglige kvalifikationer
og ekspertise og tilsammen skal have de nødvendige kompetencer til at varetage fondens formål. Bestyrel-
Side
19
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
sens kompetencer skal både omfatte økonomiske kompetencer på investeringsområdet og viden om den
offentlige sektor og civilsamfundet.
For at sikre en vis kontinuitet i fondens ledelse foreslås det, at bestyrelsens medlemmer udpeges for en
periode på 4 år. Et bestyrelsesmedlem kan genudpeges én gang. Med henblik på at sikre kontinuitet i be-
styrelsens arbejde foreslås det, at der i forbindelse med den første udnævnelse af medlemmer af bestyrel-
sen udpeges 4 medlemmer for en periode på 2 år med mulighed for genudnævnelse i 4 år. De øvrige 4
medlemmer, herunder formanden, udpeges for en periode på 4 år med mulighed for genudnævnelse i 4 år.
Det foreslås, at et bestyrelsesmedlems udnævnelse ikke kan tilbagekaldes, medmindre bestyrelsesmed-
lemmet selv anmoder derom eller forudsætningerne for bestyrelsesmedlemmets udnævnelse bortfalder,
herunder fordi bestyrelsesmedlemmet har medvirket til at træffe dispositioner på fondens vegne i strid
med de temaer, der er besluttet i forbindelse med forhandlingerne om finansloven. På denne måde sikres
bestyrelsen en reel uafhængighed, idet ministeren ikke uden særlig grund kan afskedige et bestyrelsesmed-
lem. Samtidig sikres det, at der er mulighed for at skride ind, hvis det viser sig, at et bestyrelsesmedlem går
uden for sit mandat ved at træffe dispositioner i strid med de politisk besluttede temaer og dermed reelt
undergraver fondens formål og virke.
Det foreslås herudover at fastsætte, at bestyrelsen er ansvarlig for forvaltningen af fondens midler.
Beslutninger træffes med simpelt flertal i bestyrelsen. I tilfælde af stemmelighed i forbindelse med besty-
relsens beslutninger er formandens stemme afgørende.
Det foreslås, at bestyrelsen selv fastsætter sin forretningsorden. Bestyrelsens forretningsorden vil kunne
indeholde regler om f.eks. mødefrekvens, stemmeregler og beslutningsdygtighed. Bestyrelsens forret-
ningsorden vil skulle udformes i overensstemmelse med de rammer for fondens arbejde, som foreslås med
dette lovforslag.
Der henvises til lovforslagets §§ 9-12 og bemærkningerne hertil.
3.3.3.2.2. Det foreslås endvidere, at bestyrelsen antager fondens sekretariat. Sekretariatet er underlagt
bestyrelsens instruktionsbeføjelse og skal understøtte fondens aktiviteter. Bestyrelsen kan efter at have
ansat sekretariatets leder overlade det til denne person at ansætte resten af sekretariatet.
Sekretariatet skal understøtte fondens aktiviteter bl.a. ved at yde bistand og rådgivning til fondens besty-
relse i forhold til investeringer, rammevilkår og lovgivning mv.
Sekretariatet tager i dets arbejde udgangspunkt i den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) som
grundlag for dialogen med kommuner m.fl., når det gælder udbredelse af indsatser, der omfatter de mål-
grupper, der indgår i modellen. SØM er et beregningsværktøj, der kan styrke det lokale beslutningsgrundlag
og sætte fokus de på økonomiske konsekvenser, der kan være ved lokalt at investere i indsatser. Modellen
er udviklet for Socialstyrelsen til socialområdet med midler fra satspuljen. SØM kan anvendes i dialogen
med kommuner og regioner med henblik på at give kommunerne og regionerne et grundlag for at vurdere
Side
20
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
de økonomiske konsekvenser ved at investere i indsatser. Beregninger foretaget i SØM afgør ikke selvstæn-
digt, hvilken finansiering, der er den mest hensigtsmæssige, men beregninger på modellen kan indgå i en
samlet vurdering af, hvorvidt det er hensigtsmæssig at anvende sociale investeringsprogrammer.
Sekretariatet skal i dialog med Socialstyrelsen, hvor udviklingsarbejdet med SØM på socialområdet er for-
ankret, sikre, at genereret data om effekter af indsatser, der bliver igangsat via Den Sociale Investerings-
fond, bliver indarbejdet i SØM i relevant omfang.
Sekretariatet skal løbende give inputs til ændring af rammebetingelser i tilfælde af, at der er lovgivnings-
mæssige barrierer i forhold til at etablere de under pkt. 2 nævnte offentligt-private partnerskaber.
Sekretariatet skal løbende opsamle og dele viden og erfaringer med interesserede aktører om etablering af
sådanne partnerskaber.
Der henvises til lovforslagets § 13 og bemærkningerne hertil.
3.3.3.2.3. Det foreslås endvidere at etablere et rådgivende udvalg på op til 25 personer med repræsentan-
ter fra relevante aktører, herunder almennyttige fonde, pensionsselskaber, vidensinstitutioner, civilsam-
fundsorganisationer mv. For at fonden kan opnå sit formål kræver det, at aktører fra forskellige sektorer er
indstillet på at indgå i samarbejde med fonden. Det vurderes derfor at være hensigtsmæssigt, at aktører fra
forskellige sektorer kan rådgive bestyrelsen om fondens aktiviteter, således at bestyrelsen kan agere på det
bedst mulige grundlag. Således kan det rådgivende udvalg bl.a. bidrage med indsigt om, hvordan fonden
kan forme sine aktiviteter, så de får den størst mulige effekt i forhold til fondens formål. Det rådgivende
udvalg kan ikke træffe beslutning om fondens arbejde. Det bemærkes, at der også er tilknyttet et rådgiven-
de udvalg til andre fonde, der er etableret ved lov, herunder bl.a. Vækstfonden og Den Danske Naturfond.
Ministeren for offentlig innovation udpeger medlemmerne til det rådgivende udvalg.
Der henvises til lovforslagets § 14 og bemærkningerne hertil.
3.3.4. Tilsyn
3.3.4.1. Finansministeriets overvejelser
I overensstemmelse med andre fonde, der er oprettet ved lov, vurderes det hensigtsmæssigt at fastsætte
regler om tilsyn med Den Sociale Investeringsfond. Etablering af et tilsyn med fonden vil således sikre, at
der kan gribes ind, hvis fonden f.eks. ikke disponerer inden for de med lovforslaget fastsatte grænser. Idet
fonden foreslås oprettet under ministeren for offentlig innovations ressortområde, vurderes det at være
mest hensigtsmæssigt, at det er ministeren for offentlig innovation, der fører tilsyn med fonden.
Det vurderes i den forbindelse, at ministeren for offentlig innovation bør føre et overordnet tilsyn med
fonden, ligesom ministeren bør følge udviklingen i fonden, herunder sikre, at der sker en omkostningseffek-
tiv drift.
3.3.4.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at ministeren for offentlig innovation fører tilsyn med fonden. Ministeren udøver sin tilsyns-
pligt med fonden gennem sine beføjelser til at udpege bestyrelsen og gennem fondens årlige fremsendelse
Side
21
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
af sit regnskab. Ministeren får endvidere fuld adgang til at få udleveret samtlige oplysninger fra fonden,
som ministeren anser for fornødne.
Ministeren vil i forbindelse med sin tilsynsudøvelse endvidere kunne afholde løbende orienteringsmøder
med Den Sociale Investeringsfond i det omfang, det er nødvendigt. På møderne kan orienteres om status
og udvikling samt øvrige væsentlige forhold. Ministeren for offentlig innovation har endvidere mulighed for
at indkalde til ad-hoc møder, hvis nødvendigt.
Det forudsættes dog, at ministeren for offentlig innovations tilsyn udøves under respekt for bestyrelsens
kompetence. Dermed overlader ministeren for offentlig innovation den faktiske ledelse af Den Sociale Inve-
steringsfond til bestyrelsen, hvilket skaber en klar fordeling af ansvaret, så der derved kan opnås et større
fokus på den forretningsmæssige drift og værdiskabelse, inden for hvilken Den Sociale Investeringsfond kan
drives.
Endelig forpligtes bestyrelsesformanden i Den Sociale Investeringsfond til at holde ministeren for offentlig
innovation orienteret om alle væsentlige forhold, herunder væsentlige ændringer i fondens økonomi.
Der henvises til lovforslagets § 15 og bemærkningerne hertil.
3.3.5. Opløsning af fonden
3.3.5.1. Finansministeriets overvejelser
Det vurderes, at fonden kun skal kunne opløses ved lov. Dette hænger sammen med, at fonden også er
oprettet ved lov.
Det vurderes herudover, at ministeren for offentlig innovation bør indtræde i fondens rettigheder og for-
pligtelser i tilfælde af fondens opløsning, således at eksisterende retsforhold kan videreføres og opsiges
med passende varsel.
3.3.5.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at fonden kan opløses ved lov. I tilfælde af, at fonden opløses, overføres fondens tilbagevæ-
rende midler til statskassen. Midlerne vil her blive tilbageført til satspuljen i det omfang midlerne stammer
herfra.
Det foreslås i den forbindelse, at ministeren for offentlig innovation i tilfælde af fondens opløsning vil ind-
træde i fondens rettigheder og forpligtelser. Dette har til formål at sikre, at ministeren efter fondens opløs-
ning kan afvikle de aftaler og andre retsforhold, som fonden har indgået på det tidspunkt, hvor fonden op-
løses. Ministeren vil i den forbindelse så hurtigt, som omstændighederne og de indgåede aftaler mv. tilla-
der det, skulle afvikle fondens aftaler mv. under hensyntagen til, at fondens resterende midler i videst mu-
ligt omfang tilbageføres til satspuljen i det omfang, midlerne stammer derfra.
Side
22
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
4. Forholdet til udbuds- og statsstøtteretlige regler
Kontrakter, der indgås af Den Sociale Investeringsfond, vil skulle overholde de gældende udbudsretlige
regler, ligesom de midler, fonden indskyder i private aktører mv. skal ske inden for rammerne af de stats-
støtteretlige regler, jf. nærmere herom nedenfor.
4.1. Udbudsretlige regler
Alle offentlige kontrakter skal udbydes i overensstemmelse med reglerne i udbudsloven (lov nr. 1564 af 15.
december 2015), forudsat at værdien af kontrakten overstiger de gældende tærskelværdier.
I udbudslovens § 24, nr. 24, defineres offentlige kontrakter som ”gensidigt bebyrdende kontrakter, der
indgås skriftligt mellem én eller flere økonomiske aktører og én eller flere ordregivende myndigheder”. Det
er således en betingelse for udbudspligt efter udbudsloven, at der foreligger en gensidigt bebyrdende aftale
mellem kommunen og den private investor. En kontrakt er eksempelvis gensidigt bebyrdende, når ordregi-
ver over for en økonomisk aktør indvilliger i at betale en aftalt sum penge eller en anden form for økono-
misk modydelse mod at modtage en kontraktbestemt ydelse.
Det følger af EU-Domstolens praksis, at det styrende for, om der foreligger en gensidigt bebyrdende aftale,
er, om den ordregivende myndigheds ydelse er et økonomisk bidrag, for hvilket modtageren skal levere en
kontraktbestemt ydelse, som ordregiveren har en ”direkte økonomisk interesse” i.
4.2. Statsstøtteretlige regler
Artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (og § 11 a i konkurrenceloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 155 af 1. marts 2018) forbyder statsstøtte, som ikke er forenelig med det indre mar-
ked.
Ifølge EU-Domstolens praksis skal følgende kumulative betingelser være opfyldt for, at en offentlig foran-
staltning omfattes af statsstøttebegrebet:
1) Støtten tildeles direkte eller indirekte med statsmidler (dvs. f.eks. midler fra staten, kommuner, re-
gioner eller offentligt ejede fonde)
2) Der skal være tale om støtte til en virksomhed, som udøver økonomisk aktivitet (dvs. afsættelse af
varer eller tjenesteydelser på et marked)
3) Støtten skal give modtageren en økonomisk fordel, som en virksomhed ikke kunne have opnået på
normale markedsvilkår
4) Støtten skal være selektiv (dvs. begunstige visse virksomheder eller visse produktioner)
5) Støtten skal fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene
6) Støtten skal eller må antages at kunne påvirke samhandlen i det indre marked
Statsstøtte vil efter omstændighederne kunne være forenelig med det indre marked, f.eks. hvis statsstøtten
er omfattet af Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af arti-
kel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (de minimis-
forordningen). I de minimis-forordningen er det fastsat, at støtte, som ikke overstiger 200.000 Euro over en
periode på tre regnskabsår, og som overholder de formelle betingelser beskrevet i de minimis-
Side
23
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
forordningen, ikke anses for at være omfattet af artikel 107, stk. 1. Støtte givet efter de minimis-
forordningen er derfor er fritaget fra pligten til at notificere statsstøtte til Kommissionen, der er fastsat i
artikel 108, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, jf. forordningens artikel 3.
Statsstøtte vil herudover efter omstændighederne kunne være forenelig med det indre marked, hvis der
opnås statsstøttegodkendelse ved Kommissionen.
Endvidere er der mulighed for at statsstøtte falder inden for den generelle gruppefritagelse, der undtager
visse former for støtte fra notifikationsforpligtelsen, jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17.
juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel
107 og 108. Forordningen indeholder betingelser for, hvornår Kommissionen anser gennemsigtige støtte-
foranstaltninger som forenelige med det inde marked og dermed undtaget fra anmeldelsespligten i artikel
108, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
4.3. Forholdet mellem statsstøttereglerne og udbudsreglerne
Anvendelse af et udbud ved tildeling af en kontrakt eller anden rettighed vil normalt kunne udelukke, at der
foreligger statsstøtte. Dette skyldes, at der ved gennemførelsen af et udbud forventes opnået den mar-
kedsmæssigt rette pris for ydelsen, og at den vindende tilbudsgiver således ikke opnår en fordel. Det er dog
en forudsætning herfor, at det pågældende udbud er tilstrækkeligt publiceret og åbent, gennemsigtigt,
ubetinget, ikke-diskriminerende og overholder kravene i udbudsdirektiverne.
5. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Fonden tilføres 50 mio. kr., jf. ”Aftale om satspuljen på børne- og socialområdet 2018-2021”. Der er afsat
30 mio. kr. til den del af fonden, der skal udbrede indsatser på de større velfærdsområder, der forventes at
skabe bedre resultater og samtidig mindsker de offentlige udgifter. Der er herudover afsat 18 mio. kr. til
den del af fonden, der skal udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan danne
grundlag for nye offentlige og private investeringer. De resterende 2 mio. kr. anvendes til at finansiere en
andel af sekretariatets første år, dvs. 2019.
De samlede udgifter til betjening af sekretariatet og bestyrelseshonorarer vil være 5 mio. kr. i 2019-2021. I
forbindelse med økonomiaftalerne for 2019 er det aftalt med KL og Danske Regioner, at der årligt afsættes
3 mio. kr. i årene 2019-2021 til sekretariatet. Der afsættes endvidere midler på
§ 07.11.03.20. Sekretari-
atsbistand af Den Sociale Investeringsfond
på finanslovforslaget for 2019 til at afholde statens andel af ud-
gifterne til sekretariatet årene i 2020 og 2021, svarende til 2 mio. kr. årligt.
Som det fremgår af lovforslagets § 9, stk. 6, fastsætter ministeren for offentlig innovation et honorar til
bestyrelsens medlemmer. Det forudsættes i den forbindelse, at bestyrelseshonoraret vil blive fastsat i
overensstemmelse med den i staten gældende praksis for fastsættelse af honorar for bestyrelsesmedlem-
mer med sammenlignelige kompetencer. Det er ambitionen, at bestyrelseshonorarets niveau muliggør
tiltrækning af relevante kompetencer fra bl.a. det private erhvervsliv uden at være lønførende.
Side
24
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
1919839_0025.png
6. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige implementeringskonsekvenser for det offentlige.
Da ansøgningsfeltet vil bestå af kommuner og regioner, vurderes ansøgningsmængden til Den Sociale Inve-
steringsfond umiddelbart ikke at medføre et behov for særlig it-understøttelse. Fondens bestyrelse og se-
kretariat vil løbende tage stilling til, om fondens it-understøttelse er tilstrækkelig.
Idet der ønskes anlagt et helhedsskøn i forbindelse med Den Sociale Investeringsfonds vurderinger af an-
søgninger om tilskud, vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt for at gennemføre en automatiseret sags-
behandling.
Indebærer implementeringskonsekvenser for kommuner, regioner eller
statslige myndigheder.
Følger ikke principper for digitaliseringsklar lovgivning.
Indebærer it-udvikling eller tilpasning af eksisterende systemer for mere
end 10 mio. kr.
Er der væsentlige it-relaterede risici forbundet med lovforslaget?
Bidrager til en forenklet offentlig administration.
X
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. juni 2018 til den 10. august 2018 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsløshedskassen for selvstændigt
erhvervsdrivende (ASE), Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsskadeforeningen AVS, BDO Kommuner-
nes Revision, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn og Familier, Business Danmark, Børne- og
Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Forbund, Dansk Handicapforbund,
Side
25
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
1919839_0026.png
Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk IT, Dansk Metal, Dansk Retspolitisk For-
ening, Dansk Røde Kors, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danske
Regioner, Datatilsynet, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske, Fondsmæglerforening, Finans-
forbundet, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Den Uvildige konsulentfor-
ening på Handicapområdet, Det Faglige Hus, Det Kriminalpræventive Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Finans
Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af
Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Forsik-
ring & Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, FSR - danske revisorer, FTF, Garantifonden for indskydere
og investorer, Institut for Menneskerettigheder, Investering Danmark, Justitia, KFUM’s Sociale Arbejde, KL,
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KTO, Landsforeningen af Socialpædagoger, Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond (LD), Mødrehjælpen, Pension Danmark, Psykiatrifonden, Retspolitisk Forening, Rets-
sikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for
Digital Sikkerhed, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for
Socialt Udsatte, Ungdommens Røde Kors, Ungdomsringen, UNHCR Regional Representation for Northern
Europe og Det Centrale Handicapråd.
12. Sammenfattende skema
Positive
konsekven-
ser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Negative
konsekven-
ser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Der er afsat 50 mio. kr. i ”Aftale
om satspuljen på børne- og soci-
alområdet 2018-2021” til fon-
dens virke og dele af sekretaria-
tets betjening i 2019.
I forbindelse med økonomiafta-
lerne for 2019 er det aftalt med
KL og Danske Regioner, at der
årligt afsættes 3 mio. kr. i årene
2019-2021 til sekretariatet.
Staten har endvidere udgifter til
sekretariatet årene i 2020 og
2021, svarende til 2 mio. kr.
årligt.
Implementeringskonsekvenser
for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at ha-
ve væsentlige positive implemen-
teringskonsekvenser for det of-
Lovforslaget vurderes ikke at
have væsentlige negative im-
plementeringskonsekvenser for
Side
26
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
1919839_0027.png
fentlige.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem princip-
per for implementering af
erhvervsrettet EU-regulering
/Går videre end minimums-
krav i EU-regulering (sæt X)
Ingen.
det offentlige.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Ja
Nej
X
Side
27
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets
§ 1
har til formål at etablere Den Sociale Investeringsfond og at
sætte rammerne for de formål, fonden foreslås at skulle fremme.
Det foreslås i § 1,
stk. 1,
at Den Sociale Investeringsfond oprettes som en uafhængig forvaltningsenhed
inden for den statslige forvaltning.
Den Sociale Investeringsfond vil således i retlig henseende være en selvstændig juridisk person og vil inden
for de begrænsninger, der fastlægges i lovgivning, kunne optræde som en sådan. Fondens virke vil primært
være reguleret af de regler, der foreslås fastsat i nærværende lovforslag om etableringen af Den Sociale
Investeringsfond.
Fonden vil herudover – idet den foreslås oprettet som en statslig myndighed – bl.a. være omfattet af al-
mindelige forvaltningsretlige regler og principper, herunder reglerne i forvaltningsloven (lovbekendtgørelse
nr. 433 af 22. april 2014 med senere ændring), offentlighedsloven (lov nr. 606 af 12. juni 2013 med senere
ændringer) og af rigsrevisorloven (lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012). Idet fonden foreslås op-
rettet som en uafhængig forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning, vil der dog ikke være mulig-
hed for at klage over fondens afgørelse (f.eks. om tildeling af tilskud) til anden administrativ myndighed.
Det bemærkes, at der ikke vil være tale om en fond i fondslovgivningens forstand. Fonden vil således – idet
den foreslås oprettet ved lov – ikke vil være omfattet af reglerne i lov om fonde og visse foreninger (lovbe-
kendtgørelse nr. 938 af 20. september 2012 med senere ændringer), jf. § 1, stk. 4, nr. 1, i lov om fonde og
visse foreninger eller lov om erhvervsdrivende fonde (lov nr. 712 af 25. juni 2014 med senere ændringer),
jf. § 3, stk. 1, nr. 2, i erhvervsfondsloven.
Fonden er dog omfattet af reglerne om registrering af reelle ejere, jf. lov om fonde og visse foreninger § 1,
stk. 8, eller lov om erhvervsdrivende fonde § 3, stk. 3. I henhold til disse regler vil fondens bestyrelse – som
udpeges i henhold til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 9 – skulle registreres som reelle ejere i
Erhvervsstyrelsens it-system.
Fondens formål foreslås fastsat i lovforslagets § 1,
stk. 2.
Formålsbestemmelsen afgrænser de formål, til
hvilke fonden f.eks. kan gøre brug af de dispositionsformer, der foreslås fastsat for fonden med lovforsla-
gets § 4. Det bemærkes, at fonden – i det omfang den benytter midler fra satspuljen – vil skulle disponere
inden for rammerne af § 5, stk. 2, i lov om en satsreguleringsprocent (lov nr. 373 af 28. maj 2003), hvoraf
det bl.a. fremgår, at satspuljebeløbet skal anvendes til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejds-
markedsområdet med henblik på forbedring af vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og svage grup-
per.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 2, nr. 1,
at Den Sociale Investeringsfond har til formål at udbrede indsat-
ser på de større velfærdsområder, der skaber bedre resultater og samtidig mindsker de offentlige udgifter.
Side
28
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
Bestyrelsen vil på baggrund af deres faglige ekspertise og inden for de politisk givne rammer skulle vurdere,
at indsatsen, der ønskes udbredt, kan medføre målbare offentlige besparelser, der er større end udgifterne
ved indsatsen. Det kan f.eks. være, hvis der foreligger en veldokumenteret business case for, at der er mål-
bare offentlige besparelser ved en given indsats, der er større end udgifterne ved indsatsen.
Med større velfærdsområder menes eksempelvis social-, sundheds-, og arbejdsmarkedsområdet. Der vil
skulle være tale om større velfærdsområder inden for satspuljens anvendelsesområde.
Det bemærkes, at det fremgår af lovforslagets § 5, stk. 2, at fonden som vilkår for finansiering af en indsats
kan fastsætte, at finansieringen tilbagebetales og eventuelt med en risikopræmie, hvis indsatsen viser sig at
opnå en eller flere aftalte mål. Således kan fondens midler anvendes til at finansiere nye indsatser, hvis de
indsatser, der finansieres, lykkes.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 2, nr. 2,
at Den Sociale Investeringsfond endvidere har til formål at udvik-
le og modne nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan danne grundlag for nye offentlige og
private investeringer.
Fonden kan udvikle og modne sådanne indsatser inden for politisk bestemte områder (se også den foreslå-
ede bestemmelse i stk. 3 nedenfor vedrørende de politisk bestemte temaer, som fonden skal fremme) ved
at yde tilskud til kommuner og regioner, der ønsker at udvikle og modne indsatser som beskrevet ovenfor.
Det foreslås med bestemmelsen i
stk. 3,
at de nærmere temaer inden for de i stk. 2 nævnte formål, som
fonden skal disponere og investere inden for, besluttes årligt i forbindelse med forhandlingerne om finans-
loven. Ministeren for offentlig innovation orienterer skriftligt fonden herom.
Der lægges op til, at det politisk i forbindelse med finanslovsforhandlingerne ved fondens etablering beslut-
tes minimum 3 områder som fonden skal udvikle og modne indsatser inden for. Fonden skal herefter sikre,
at alle de områder, som det politisk besluttes at fonden skal udvikle og modne indsatser inden for, finansie-
res. Dermed sikres det, at der ikke er områder, der ikke bliver finansieret pga. manglende interesse fra in-
vestorer.
Ministeren for offentlig innovation indkalder til de politiske forhandlinger i forbindelse med finanslovsfor-
handlingerne. Det bemærkes, at forhandlingerne om rammerne for fondens dispositioner ikke er en del af
finanslovsforhandlingerne. De politiske forhandlinger om de nærmere temaer, fonden skal søge at fremme,
vil skulle følge principperne, der er beskrevet i ”Aftale om principperne for satspuljens tilvejebringelse og
udmøntning mv. – oktober 2015”. Det indebærer bl.a., at det skal tilstræbes at nå til enighed om indsatser
og områder, der er bred enighed om, og som tilgodeser de relevante målgrupper. Samtidig skal der udvises
imødekommenhed over for, at alle partier i begrænset omfang får tilgodeset særlige prioriteter, som et
eller flere af de øvrige partier ikke ønsker eller er i direkte imod. Det betyder, at enkelte partier ikke har
vetoret og således ikke kan udelukke bestemte temaer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Side
29
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
Til § 2
Den foreslåede bestemmelse omhandler den kapital, der skal indskydes i fonden i forbindelse med såvel
etableringen af fonden samt eventuelt efterfølgende yderligere tilskud.
Det foreslås som
§ 2, 1. pkt.,
at ministeren for offentlig innovation bemyndiges til at lave kapitalindskud i
fonden på op til 50 mio. kr. i forbindelse med etablering af fonden.
Det foreslås endvidere i bestemmelsens
2. pkt.,
at ministeren for offentlig innovation også på et senere
tidspunkt kan beslutte at indskyde yderligere midler i fonden. Denne del af bestemmelsen har til formål at
sikre, at der ikke er tvivl om, at ministeren på et senere tidspunkt efter etableringen af fonden kan beslutte
at indskyde yderligere midler i fonden. Det forudsættes, at ministeren vil drøfte eventuelle yderligere til-
skud med satspuljekredsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.1.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Der henvises herudover til
lovforslagets pkt. 5 om lovforslagets økonomiske konsekvenser.
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse i
§ 3
er indsat i lovforslagets kapitel 2 om fondens dispositioner. Bestemmel-
sen har til formål at fastslå, hvordan fonden kan træffe beslutning om disponering af fondens midler.
Det foreslås med § 3,
1. pkt.,
at beslutninger om disponering af fondens midler træffes med simpelt flertal i
bestyrelsen.
I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende, jf. den foreslåede bestemmelse i § 3,
2. pkt.
Denne bestemmelse er nødvendig, idet der i henhold til lovforslagets § 9, stk. 1, lægges op til, at bestyrel-
sen består af i alt 8 medlemmer, hvorfor der vil kunne være stemmelighed, når bestyrelsen tager stilling til,
hvordan fondens midler skal disponeres.
Disponering over fondens midler vil i øvrigt skulle ske i henhold til de foreslåede regler i lovforslaget – her-
under bl.a. reglerne om fondens formål, jf. lovforslagets § 1, stk. 2 og 3, og de disponeringsformer, der fo-
reslås i lovforslagets § 4 – samt evt. supplerende procedurer mv., som fastsættes i bestyrelsens forret-
ningsorden, jf. lovforslagets § 12. Der kan herudover henvises til lovforslagets § 11, hvorefter det foreslås,
at fonden tegnes af bestyrelsesformanden.
Der foreslås generelt fastsat nærmere regler for udpegning af bestyrelse, bestyrelsessammensætning og
bestyrelsens virke mv. i lovforslagets kapitel 3 (§§ 9-12 i lovforslaget).
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Side
30
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
Til § 4
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets
§ 4
har til formål at fastslå de måder, hvorpå fonden kan finan-
siere indsatser i overensstemmelse med fondens formål.
Det foreslås, at fonden for at opnå og fremme sine formål, jf. § 1, stk. 2 og 3, kan anvende en række forskel-
lige forretningsdispositioner og finansieringsformer mod vederlag, jf. den foreslåede bestemmelses nr. 1-
10, herunder kombinationer heraf. Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre mulighed for, at fon-
den i forbindelse med samme projekt kan gøre brug af omfattede finansieringsformer på samme tid, så-
fremt dette vurderes hensigtsmæssigt og forretningsmæssigt forsvarligt. Fonden vil ikke være forpligtet til
at afkræve vederlag for finansiering af en indsats.
Det foreslås at give fonden en bred palet af mulige finansieringsformer og forretningsdispositioner med
henblik på at give fonden den største værktøjskasse og dermed de bedste rammer for at kunne investere i
velfærdsprojekter i overensstemmelse med fondens formål. Ved at give fonden så brede dispositionsmulig-
heder sikres det, at fonden ikke står i en situation, hvor den som følge af dispositionens karakter ikke kan
investere i et partnerskab, selvom det i øvrigt vurderes hensigtsmæssigt at indgå i partnerskabet. Det fore-
slås således f.eks. nærmere, at fonden skal kunne yde lån, kapitalindskud, kapitaltilsagn, garantier, tilskud,
indskydelse af midler i partnerskaber og stiftelse af selskaber, fonde og foreninger mv. Det bemærkes, at de
investeringsformer, det foreslås at give fonden mulighed for at lave, i vidt omfang svarer til de finansie-
ringsformer, som f.eks. Vækstfonden har til rådighed i dag.
Fondens dispositioner skal ske inden for rammerne af det indskud, som ministeren for offentlig innovation i
henhold til lovforslagets § 2 indskyder i fonden, og eventuelle beløb disponeret i overensstemmelse med
den foreslåede bestemmelse vil tælle med i fondens forbrug af de midler, som er indskudt i fonden.
Den foreslåede bestemmelse om, at Den Sociale Investeringsfond kan tilbyde forskellige former for finan-
siering mod vederlag indebærer, at Den Sociale Investeringsfond kan modtage f.eks. ejerandele i virksom-
heder, renter, gebyrer, præmier mv. i forbindelse med fondens finansiering af indsatser.
Fonden kan med den foreslåede
nr. 1,
yde lån. Bestemmelsen omfatter alle former for lån, herunder ek-
sempelvis lån med forskellige former for tilbagebetalingsvilkår, konvertible lån, ansvarlige og efterstillede
lån.
Fonden kan med den foreslåede
nr. 2,
yde kapitalindskud i virksomheder. Bestemmelsen omfatter alle ty-
per af kapitalindskud.
Fonden kan med den foreslåede
nr. 3,
give kapitaltilsagn. Dermed kan fonden f.eks. give tilsagn om kapital
til en serviceleverandør, hvor der ikke nødvendigvis er behov for et indskud indledningsvist og et tilsagn
derfor er relevant.
Fonden kan med den foreslåede
nr. 4,
stille garantier. Dermed kan fonden eksempelvis agere garant for
indsatser, hvor serviceleverandøren eksempelvis har lånt penge hos f.eks. pengeinstitutter eller lignende.
Side
31
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
Fonden kan med den foreslåede
nr. 5,
yde tilskud. Dermed kan fonden bidrage til at udvikle og modne ind-
satser, der finansieres igennem de nye offentlige-private partnerskaber, uden at kræve tilskuddet tilbage,
jf. nærmere herom under pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. For så vidt angår tildeling af til-
skud til statslige, kommunale og regionale myndigheder mv. henvises i øvrigt til lovforslagets § 6, som fast-
slår, at tildeling af tilskud til statslige, kommunale og regionale myndigheder mv. skal ske igennem en an-
søgningsrunde, hvor statslige, kommunale og regionale myndigheder mv. kan søge om støtte til indsatser.
Fonden kan med den foreslåede
nr. 6,
indskyde midler i partnerskaber mv. Dermed kan fonden indskyde
midler i partnerskaber, hvor andre investorer også investerer i partnerskabet.
Fonden kan med den foreslåede
nr. 7,
stifte selskaber, fonde og foreninger mv. samt erhverve og
afhænde hele eller dele af selskaber, fonde og foreninger mv. Dermed kan fonden igangsætte investerin-
ger, hvor andre investorer kan inddrages.
Fonden kan med den foreslåede
nr. 8,
etablere eller deltage i partnerskaber, foreninger mv. Dermed kan
fonden igangsætte partnerskaber, hvor andre investorer også investerer i partnerskabet.
Fonden kan med den foreslåede
nr. 9,
forberede, etablere og deltage i partnerskaber, indgåelse i samarbej-
der, understøtte udviklingen af markedet og igangsætte eller deltage i øvrige initiativer. Dermed kan fon-
den igangsætte partnerskaber, hvor andre investorer kan inddrages og desuden understøtte en generel
markedsudvikling.
Fonden kan med den foreslåede
nr. 10,
anvende andre lignende finansieringsformer og forretningsdisposi-
tioner, hvorom ministeren for offentlig innovation fastsætter nærmere bestemmelser efter forslag fra Den
Sociale Investeringsfond. Den foreslåede bestemmelse sikrer således, at ministeren for offentlig innovation
– efter forslag fra Den Sociale Investeringsfond – administrativt kan fastsætte yderligere dispositionsmulig-
heder for fonden. Bestemmelsen har til formål at sikre, at fonden i fremtiden relativt hurtigt vil kunne få
mulighed for at gøre brug af eventuelle nye finansieringsmuligheder, uden at der forinden vil skulle frem-
sættes – og vedtages – et lovforslag herom. Fonden vil således i takt med, at der opstår nye behov og udvik-
les nye finansieringsformer, også relativt hurtigt kunne imødekomme de ændrede behov og tilbyde sådan-
ne nye produkter. Formålet hermed er at sikre, at fondens handlemuligheder til enhver tid følger markeds-
og samfundsudviklingen.
De i nr. 1-10 nævnte finansieringsformer vil primært være relevante i forhold til fondens fremme af de for-
mål, der er nævnt i lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 1 (at udbrede indsatser på de større velfærdsområder, der
skaber bedre resultater og samtidig mindsker de offentlige udgifter), men vil efter omstændighederne også
kunne være relevante i forhold til fremme af fondens øvrige formål.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det bemærkes endelig, at fondens aktiviteter vil skulle ske i overensstemmelse med de statsstøtteretlige og
udbudsretlige regler. Der henvises herom til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Side
32
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
Til § 5
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets
§ 5
supplerer lovforslagets § 4 for så vidt angår muligheden for
at fonden kan udøve aktivt ejerskab i forbindelse med kapitalindskud og kapitaltilsagn, jf. lovforslagets § 4,
stk. 2, nr. 2 og 3.
Det foreslås i den foreslåede bestemmelses
stk. 1,
at fonden i forbindelse med kapitalindskud og kapitaltil-
sagn kan udøve aktivt ejerskab. Dette kan ske på forskellig vis afhængig af, om der er tale om direkte inve-
steringer i selskaber eller indirekte investeringer i fonde, og kan f.eks. konkret ske ved indsættelse af egne
eller eksterne repræsentanter som bestyrelsesmedlemmer, indsættelse af medlemmer i advisory boards og
lignende aktiviteter.
Om og hvordan fonden i givet fald udøver det aktive ejerskab af den konkrete virksomhed eller i forbindel-
se med fondens investeringer i fonde, afhænger af en konkret vurdering af den enkelte virksomheds eller
fonds behov, allerede tilstedeværende kompetencer hos virksomheden eller fonden selv eller hos andre
medinvestorer, virksomhedens udviklingsstadie samt Den Sociale Investeringsfonds ejerandel.
Det foreslås at fastsætte i bestemmelsens
stk. 2,
at fonden som vilkår for tildeling af tilskud kan fastsætte,
at tilskud kan kræves tilbagebetalt med en risikopræmie, såfremt det projekt, der har modtaget tilskud,
viser sig at opnå en eller flere aftalte mål. Dermed kan gevinsten ved succesfulde indsatser kan geninveste-
res i nye indsatser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 6
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets
§ 6
har til formål at sætte rammerne for, hvordan der kan an-
søges om støtte (tilskud) fra Den Sociale Investeringsfond til indsatser. Det foreslås således med lovforsla-
gets § 6, at tildelingen af tilskud til statslige, kommunale og regionale myndigheder mv. skal ske igennem en
ansøgningsrunde, hvor statslige, kommunale og regionale myndigheder mv. kan søge om støtte til indsat-
ser. Der kan f.eks. være tale om indsatser på social-, sundheds-, og arbejdsmarkedsområdet. Det er en be-
tingelse for at yde tilsagn om støtte, at kommunen eller regionen har hjemmel i lovgivningen til at varetage
opgaven, herunder i overensstemmelse med de generelle betingelser om samarbejde med private, jf.
nærmere under pkt. 3.1.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at fonden bl.a. til formål at understøtte, at offentlige myn-
digheder kan igangsætte forsøg med de nye offentligt-private partnerskaber, og at det for at fremme dette
formål bl.a. kan være hensigtsmæssigt, at fonden kan give tilskud til offentlige myndigheder, jf. nærmere
under pkt. 3.3.1.2.2.1. Det skal sikre, at der skabes konkurrence om midlerne og at midlerne fordeles til de
fagligt bedst vurderede forslag. Bestemmelsen finder således ikke anvendelse på private aktørers ansøg-
ning om tilskud fra Den Sociale Investeringsfond.
De midler, som fonden kan tildele ved tilskud, kan eksempelvis anvendes til:
Side
33
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
-
-
-
Finansiering af en indsats, der kan finansieres via et offentligt-privat partnerskab som beskrevet
under pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Indkøb af rådgivning med henblik på at igangsætte et offentligt-privat partnerskab som beskrevet
under pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Resultatbetaling til en investor eller serviceleverandør i forbindelse med etableringen af et offent-
ligt-privat partnerskab som beskrevet under pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Formålet med bestemmelsen er ikke at udvide kommuners eller regioners adgang til at varetage, uddelege-
re eller give støtte til opgaver. Det er således en forudsætning, at de rammer for indsatsen, som er beskre-
vet i kommunens eller regionens ansøgning, er i overensstemmelse med de regler, der efter lovgivningen
gælder for kommunens eller regionens varetagelse af den omhandlede opgave.
Fondens sekretariat kan bistå statslige, kommunale og regionale myndigheder mv. med vejledning i ansøg-
ningsprocessen, jf. også lovforslagets § 6. Dermed kan fondens sekretariat bidrage til, at interesserede ak-
tørers transaktionsomkostninger mindskes. Sekretariatet kan ligeledes facilitere, at interesserede aktører,
herunder eksempelvis statslige, kommunale og regionale myndigheder mv., civilsamfundsorganisationer og
almennyttige fonde, kan mødes og udvikle ideer, der kan støttes af fonden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Om reglerne for Den Sociale
Investeringsfonds udbetaling af tilskud henvises til lovforslagets § 4, nr. 5, og bemærkningerne hertil.
Til § 7
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets
§ 7
har til formål at sikre klar hjemmel til, at navnlig kommuner
og regioner har hjemmel til at deltage i projekter, som Den Sociale Investeringsfond tildeler midler til.
Det foreslås således, at statslige, kommunale og regionale myndigheder mv. samt private aktører kan del-
tage i de projekter, hvortil fonden tildeler midler.
Hermed vil der ikke være tvivl om, at Den Sociale Investeringsfond inden for de områder, som falder inden
for fondens formål, kan agere i samarbejde med andre aktører på f.eks. de statslige, regionale og kommu-
nale områder, og at de offentlige aktører har hjemmel hertil. De statslige, regionale og kommunale myn-
digheder mv. vil, når de deltager i indsatser med Den Sociale Investeringsfond, skulle agere i overensstem-
melse med de gældende materielle regler om kommuner og regioners hjemmel til at udføre opgaver på de
relevante velfærdsområder inden for Den Sociale Investeringsfonds formål (se nærmere under pkt. 3.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger). Det betyder f.eks., at regioner vil kunne deltage i indsatser, der er
omfattet af § 5, stk. 1, i regionsloven.
Ved at give statslige, kommunale og regionale myndigheder mv. mulighed for at deltage i de projekter,
hvortil fonden tildeler midler, får relevante offentlige aktører eksempelvis mulighed for selv at levere en
given velfærdsindsats inden for Den Sociale Investeringsfonds foreslåede formål. En velfærdsindsats inden
for fondens formål vil f.eks. kunne være en indsats, der fokuserer på at skabe bedre resultater for en grup-
pe borgere og samtidig mindsker de offentlige udgifter.
Side
34
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
Formålet med bestemmelsen er ikke at udvide kommuners eller regioners adgang til at varetage, uddelege-
re eller give støtte til opgaver. Det er således en forudsætning, at de rammer for indsatsen, som er beskre-
vet i kommunens eller regionens ansøgning, er i overensstemmelse med de regler, der efter lovgivningen
gælder for kommunens eller regionens varetagelse af den omhandlede opgave.
Fonden skal sikre, at alle de områder, som det politisk besluttes at fonden skal udvikle og modne indsatser
inden for, finansieres.
Det aftales i forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger hvilke områder denne del af fonden skal
finansiere indsatser inden for, jf. nærmere i lovforslagets § 1, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 8
Bestemmelsen i lovforslagets
§ 8
har til formål at sikre, at Folketinget får et nærmere indseende i Den Soci-
ale Investeringsfonds arbejde.
Det foreslås med bestemmelsens
1. pkt.,
at fonden afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed til mini-
steren for offentlig innovation. Redegørelsen oversendes til Folketinget, jf.
2. pkt.
Redegørelsen må – netop fordi den skal være beregnet til offentliggørelse – ikke indeholde oplysninger om
f.eks. drifts- eller forretningsforhold mv., som vil kunne være skadelige for de virksomheder mv., som fon-
den har indgået i samarbejdsrelationer med.
Inden for disse rammer skal sigtet med fondens redegørelser være at give en generel information om de
projekter, fonden har igangsat, og om de indgåede aftaler vurderes at leve op til de fastsatte mål.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 9
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets
§ 9
omhandler udpegning og afskedigelse af bestyrelsen for
Den Sociale Investeringsfond. Bestemmelsen har sammenhæng med ikrafttrædelses- og overgangsbe-
stemmelsen i lovforslagets § 17, stk. 3, som omhandler udnævnelse af de første medlemmer af bestyrelsen
i forbindelse med etableringen af Den Sociale Investeringsfond. Der henvises herom nærmere til lovforsla-
gets § 17 og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 1,
at fonden ledes af en bestyrelse bestående af 1 formand og 7 andre
medlemmer. Bestyrelsen vil navnlig skulle træffe beslutning om disponering af fondens midler, jf. nærmere
lovforslagets § 3.
Side
35
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 2,
at formanden og 3 bestyrelsesmedlemmer udpeges af ministeren for
offentlig innovation. 2 bestyrelsesmedlemmer udpeges af Kommunernes Landsforening. 2 bestyrelsesmed-
lemmer udpeges af Danske Regioner. Bestyrelsen vil således i alt bestå af 8 medlemmer.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 3,
at bestyrelsesmedlemmer udpeges på baggrund af deres faglige kvalifi-
kationer og ekspertise og skal til sammen have de nødvendige kompetencer til at varetage fondens formål.
Bestyrelsens kompetencer skal både omfatte økonomiske kompetencer på investeringsområdet og viden
om den offentlige sektor og civilsamfundet.
Udpegning af bestyrelsesmedlemmerne forudsættes at skulle ske inden for rammerne i lov om ligestilling af
kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1678 af 19. december 2013 med senere ændringer, herunder
lovens § 11, stk. 1, hvoraf det fremgår, at bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer i institutioner og
virksomheder inden for den statslige forvaltning bør have en ligelig sammensætning af kvinder og mænd.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 4,
at bestyrelsens medlemmer udpeges for en periode på 4 år. Et besty-
relsesmedlem kan genudpeges 1 gang. En undtagelse til bestemmelsen findes i lovforslagets § 17, stk. 3,
som omhandler den første udnævnelse af bestyrelsens medlemmer. Der henvises nærmere herom til lov-
forslagets § 17, stk. 3, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 5,
at ministeren for offentlig innovation kan tilbagekalde et bestyrelses-
medlems udnævnelse, hvis bestyrelsesmedlemmet selv anmoder herom eller hvis forudsætningerne for
bestyrelsesmedlemmets udnævnelse bortfalder, herunder fordi bestyrelsesmedlemmet har medvirket til at
træffe dispositioner på fondens vegne i strid med de temaer, der er besluttet i forbindelse med forhandlin-
gerne om finansloven, jf. § 1, stk. 3.
Om baggrunden for bestemmelsen i stk. 5 kan det oplyses, at der på den ene side ønskes etableret en kon-
struktion, hvorefter Den Sociale Investeringsfond som nyoprettet og uafhængig forvaltningsenhed inden for
den statslige forvaltning, som kan disponere frit inden for fondens formål og de temaer, som besluttes i
forbindelse med forhandlingerne om finansloven, jf. lovforslagets § 1, stk. 3. På den anden side må der
sikres mulighed for, at et bestyrelsesmedlem kan afskediges, hvis det viser sig, at medlemmet har medvir-
ket til at træffe dispositioner uden for sit mandat. Det forudsættes på denne baggrund, at ministeren for
offentlig innovation alene benytter muligheden for at tilbagekalde et bestyrelsesmedlems udnævnelse, hvis
der er tale om et forhold af alvorlig karakter, f.eks. hvis det med en vis sikkerhed kan godtgøres, at besty-
relsesmedlemmet i ond tro var medvirkende til at disponere fondens midler i modstrid med de politisk
besluttede temaer eller hvis det kan godtgøres, at bestyrelsesmedlemmet har medvirket til, at fondens
midler disponeres på en måde, som er i bestyrelsesmedlemmets personlige (f.eks. økonomiske) interesse.
Det vil herudover efter omstændighederne kunne komme på tale at tilbagekalde bestyrelsesformandens
udnævnelse, hvis bestyrelsesformanden i grove tilfælde forsømmer at leve op til sin pligt til at underrette
ministeren for offentlig innovation om alle væsentlige forhold vedrørende fonden, herunder væsentlige
ændringer i fondens økonomi, jf. herved lovforslagets § 15, stk. 3.
Side
36
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
Såfremt der bliver behov for at tage skridt til at tilbagekalde et bestyrelsesmedlems udnævnelse forudsæt-
tes det, at ministeren for offentlig innovation indhenter en udtalelse fra bestyrelsesmedlemmet, inden
beslutningen om evt. tilbagekaldelse af udnævnelsen træffes.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 6,
at ministeren for offentlig innovation fastsætter et honorar til bestyrel-
sens medlemmer. Honoraret vil blive fastsat i overensstemmelse med den i staten gældende praksis for
fastsættelse af honorar for bestyrelsesmedlemmer med sammenlignelige kompetencer, og det er ambitio-
nen, at niveauet muliggør tiltrækning af relevante kompetencer fra bl.a. det private erhvervsliv uden at
være lønførende.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 10
Formålet med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets
§ 10
er at fastslå klart, at bestyrelsen i deres
arbejde skal holde sig inden for rammerne af navnlig den foreslåede lov om Den Sociale Investeringsfond,
og at fastslå, at bestyrelsen er underlagt et ansvar i deres arbejde.
Det foreslås, at fastslå i loven, at bestyrelsen leder fonden og disponerer over fondens midler i overens-
stemmelse med den foreslåede lov, jf. forslaget til § 10,
1. pkt.
Bestemmelsen indebærer navnlig, at besty-
relsen ikke kan gå ud over f.eks. lovforslagets § 4 om disponeringsformer. Den foreslåede bestemmelse vil
have den yderligere virkning, at bestyrelsen i sin forretningsorden, jf. lovforslagets § 12, ikke kan udvide sin
kompetence og handlemuligheder. Bestyrelsen vil herudover i sit øvrige arbejde skulle virke inden for
rammerne af anden relevant lovgivning.
Det foreslås endvidere, at bestyrelsen er ansvarlig for forvaltningen af fondens midler, jf. § 10,
2. pkt.
Besty-
relsesmedlemmerne kan således stilles personligt til ansvar for deres handlinger i den henseende.
Det foreslås endelig at fastslå i bestemmelsens
§ 10, stk. 2,
at der ikke vil være mulighed for at påklage fon-
dens afgørelser til anden administrativ myndighed. Det sker som følge af, at fonden foreslås oprettet som
en uafhængig forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning.
Der henvises i øvrigt til pkt.
3.3.1.2.1 og
3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 11
Det foreslås, at fonden tegnes af bestyrelsesformanden, jf. lovforslagets
§ 11.
Den foreslåede bestemmelse
indebærer, at det vil være bestyrelsesformanden, som har ret til at forpligte Den Sociale Investeringsfond
ved retshandler mv. (herunder dispositioner i henhold til lovforslagets § 4) i forhold til andre parter.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at fonden selv bestemmer dens interne arbejdsgange i forhold til,
hvornår bestyrelsesformanden kan tegne fonden over for omverdenen. Fonden kan således f.eks. i sin for-
Side
37
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
retningsorden, jf. også lovforslagets § 12, fastsætte nærmere regler om beslutningskraft mv. Der henvises
nærmere herom til lovforslagets § 12.
Det bemærkes, at Den Sociale Investeringsfond vil være forpligtet af en retshandel, som bestyrelsesfor-
manden indgår i som tegningsberettiget, uanset om bestyrelsesformanden i den forbindelse har overtrådt
interne regler for bestyrelsens arbejde (f.eks. i forretningsordenen), medmindre bestyrelsesformanden har
overtrådt sine beføjelser i henhold til lovgivningen, f.eks. hvis bestyrelsesformanden har tildelt midler til et
projekt, som falder uden for formålsbeskrivelsen i lovforslagets § 1, stk. 2 og 3, hvis der ikke er flertal for
bestyrelsesformandens disposition i bestyrelsen, jf. lovforslagets § 3, eller hvis bestyrelsesformanden god-
kender en disposition, der ikke falder inden for de tilladte dispositionsformer i lovforslagets § 4.
Såfremt det godtgøres, at bestyrelsesformanden har misbrugt sin tegningsret, vil det efter omstændighe-
derne kunne komme på tale at tilbagekalde bestyrelsesformandens udnævnelse, jf. herved lovforslagets §
9, stk. 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 12
Det foreslås med lovforslagets
§ 12,
at bestyrelsen selv fastsætter sin forretningsorden.
Bestyrelsens forretningsorden vil f.eks. kunne indeholde regler om mødefrekvens, stemmeregler og beslut-
ningsdygtighed. Bestyrelsens forretningsorden vil skulle udformes i overensstemmelse med de rammer for
fondens arbejde, som foreslås med dette lovforslag. Den af bestyrelsen fastsatte forretningsorden vil her-
udover skulle holde sig inden for den gældende lovgivnings rammer, herunder de foreslåede regler i lov om
Den Sociale Investeringsfond.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 13
Den foreslåede bestemmelse omhandler antagelse af bestyrelsens sekretariat.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 1,
at bestyrelsen antager den fornødne sekretariatsbistand. Bestyrelsen
kan antage sekretariatsbistand, når bestyrelsens medlemmer er antaget. Det forudsættes i den forbindelse,
at den antagne sekretariatsbistand bl.a. vil have juridiske og finansielle kompetencer.
Indtil bestyrelsen har antaget den fornødne sekretariatsbistand vil Finansministeriet varetage fondens se-
kretariatsfunktioner, jf. lovforslagets § 17, stk. 2.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 2
at fastsætte nærmere regler for, hvad sekretariatet skal bistå bestyrel-
sen med af arbejde. Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at sekretariatet skal understøtte fondens
Side
38
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
aktiviteter og bl.a. yde bistand og rådgivning til fondens bestyrelse i forhold til investeringer, rammevilkår
og lovgivning mv.
Sekretariatet tager i dets arbejde udgangspunkt i den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) som
grundlag for dialogen med kommuner m.fl., når det gælder udbredelse af indsatser, der omfatter de mål-
grupper der indgår i modellen. SØM er et beregningsværktøj, der kan styrke det lokale beslutningsgrundlag
og sætte fokus på de økonomiske konsekvenser, der kan være ved lokalt at investere i indsatser. Modellen
er udviklet for Socialstyrelsen til socialområdet med midler fra satspuljen. SØM kan anvendes i dialogen
med kommuner og regioner med henblik på at give kommunerne og regionerne et grundlag for at vurdere
de økonomiske konsekvenser ved at investere i indsatser. Beregninger foretaget i SØM afgør ikke selvstæn-
digt, hvilken finansiering, der er den mest hensigtsmæssige, men beregninger på modellen kan indgå i en
samlet vurdering af, hvorvidt det er hensigtsmæssig at anvende sociale investeringsprogrammer.
Sekretariatet skal i dialog med Socialstyrelsen, hvor udviklingsarbejdet med SØM på socialområdet er for-
ankret, sikre, at genereret data om effekter som de indsatser, der bliver igangsat via Den Sociale Investe-
ringsfond, bliver indarbejdet i SØM, i det omfang det er relevant.
Foruden sekretariatets løbende betjening og understøttelse af bestyrelsens arbejde og dispositioner, vil
sekretariatet også kunne rådgive bestyrelsen i forhold til investeringer, rammevilkår og lovgivning mv. Heri
ligger, at sekretariatet – bl.a. på baggrund af deres erfaringer med finansiering af innovative velfærdsind-
satser – vil kunne påpege, om der i lovgivningen findes uhensigtsmæssige barrierer mv., der gør det vanske-
ligt at etablere partnerskaber med henblik på at finansiere innovative velfærdsindsatser. Sådanne forslag vil
efter omstændighederne kunne danne grundlag for senere lovgivningsmæssige tiltag, der kan forbedre
lovgivningen på området.
Sekretariatet skal ligeledes løbende opsamle og dele viden og erfaringer med interesserede aktører om
etablering af partnerskaberne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 14
Den foreslåede bestemmelse i
§ 14
omhandler etablering af et rådgivende udvalg, der skal rådgive Den
Sociale Investeringsfond om dens aktiviteter.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 1, 1. pkt.,
at der etableres et rådgivende udvalg bestående af op til 25
medlemmer med henblik på at rådgive fonden om dens aktiviteter. Det rådgivende udvalg kan ikke træffe
beslutning om fondens arbejde, jf. stk. 1,
2. pkt.
Det rådgivende udvalg vil få til opgave at rådgive fondens bestyrelse og bidrage med indsigt om, hvordan
fonden kan forme sine aktiviteter, så de får den størst mulige effekt i forhold til fondens formål.
Side
39
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 2,
at ministeren for offentlig innovation udpeger medlemmerne til det
rådgivende udvalg. Medlemmerne af det rådgivende udvalg udpeges for en periode på 4 år. Et medlem af
det rådgivende udvalg kan genudpeges 1 gang.
Det foreslås endelig i bestemmelsens
stk. 3,
at medlemmerne af det rådgivende udvalg skal repræsentere
relevante aktører, herunder almennyttige fonde, pensionsselskaber, vidensinstitutioner, civilsamfundsor-
ganisationer mv. Den foreslåede bestemmelse sætter således rammerne for, hvem ministeren for offentlig
innovation kan udpege til udvalget i medfør af lovforslagets § 14, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 15
Den foreslåede bestemmelse i § 15 vedrører tilsyn med fonden.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 1,
at ministeren for offentlig innovation fører tilsyn med fonden. Som en
del af ministeren for offentlig innovations tilsynsforpligtelse vil ministeren skulle sikre sig, at bestemmel-
serne i den foreslåede lov om Den Sociale Investeringsfond efterleves. Der vil efter behov kunne afholdes
løbende orienterings- og ad hoc-møder mellem Finansministeriet og Den Sociale Investeringsfond.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 2, 1. pkt.,
at ministeren for offentlig innovation kan afkræve fonden en-
hver oplysning, som ministeren anser for nødvendig for at kunne udøve sin tilsynsforpligtelse. Ministeren
skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med fondens administrative og økonomiske systemer,
regnskaber og virksomhed i øvrigt, jf. den foreslåede bestemmelses stk. 2,
2. pkt.
Bestemmelsen medfører
således, at ministeren for offentlig innovation til enhver tid kan opnå fuld indsigt og kan kræve alle oplys-
ninger i forbindelse med udøvelse af tilsynet fremlagt.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 3,
at bestyrelsesformanden holder ministeren for offentlig innovation
orienteret om alle væsentlige forhold vedrørende fonden, herunder væsentlige ændringer i fondens øko-
nomi. Dette er for at sikre, at ministeren for offentlig innovation kan føre tilsyn på et oplyst grundlag og
vedtage de fornødne foranstaltninger (f.eks. tage skridt til at indskyde yderligere midler i fonden eller lig-
nende), såfremt der måtte være behov herfor.
Såfremt bestyrelsesformanden i grove tilfælde forsømmer at leve op til sin underretningspligt, vil det efter
omstændighederne kunne føre til, at bestyrelsesformandens udnævnelse tilbagekaldes, jf. også lovforsla-
gets § 9, stk. 5.
Det forudsættes generelt, at ministeren for offentlig innovations tilsyn udøves under respekt for bestyrel-
sens kompetence. Dermed overlader ministeren for offentlig innovation den faktiske ledelse af Den Sociale
Investeringsfond til bestyrelsen, hvilket skaber en klar fordeling af ansvaret, så der derved kan opnås et
større fokus på den forretningsmæssige drift og værdiskabelse, inden for hvilken Den Sociale Investerings-
fond kan drives.
Side
40
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 16
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets
§ 16
omhandler opløsning af Den Sociale Investeringsfond.
Det foreslås i den foreslåede bestemmelses
stk. 1
at fastslå, at Den Sociale Investeringsfond kan opløses
ved lov. Såfremt der måtte være behov for at opløse Den Sociale Investeringsfond, vil der således skulle
fremsættes et lovforslag i Folketinget om at ophæve lov om Den Sociale Investeringsfond.
Det foreslås fastsat i den foreslåede bestemmelses
stk. 2,
at ved opløsning af fonden, jf. stk. 1, overtager
staten fondens formue og indtræder i øvrigt i fondens rettigheder og forpligtelser.
Dette har til formål at sikre, at ministeren efter fondens opløsning kan afvikle de aftaler og andre retsfor-
hold, som fonden har indgået på det tidspunkt, hvor fonden opløses. Ministeren vil i den forbindelse så
hurtigt, som omstændighederne og de indgåede aftaler mv. tillader det, skulle afvikle fondens aftaler mv.
under hensyntagen til, at fondens resterende midler i videst muligt omfang tilbageføres til satspuljen i det
omfang, midlerne stammer derfra.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 17
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. december 2018. Ministeren vil således kunne indskyde
midler i fonden, jf. lovforslagets § 2, fra dette tidspunkt.
Det foreslås i
stk. 2,
at Finansministeriet varetager fondens sekretariatsfunktioner, indtil bestyrelsen har
antaget den fornødne sekretariatsbistand.
Med henblik på at sikre kontinuitet i arbejdet i Den Sociale Investeringsfonds bestyrelse foreslås det i be-
stemmelsens
stk. 3,
at der ved den første udnævnelse af medlemmer af bestyrelsen, jf. § 9, udpeges 4 af
medlemmerne for en periode på op til 2 år med mulighed for genudnævnelse i 4 år. De øvrige 4 medlem-
mer, herunder formanden, udpeges for en periode på op til 4 år med mulighed for genudnævnelse i 4 år.
Herved opnås, at der ikke samtidig skal ske en fuldstændig udskiftning af bestyrelsens medlemmer, idet de
efterfølgende funktionsperioder vil blive forskudt 2 år i forhold til hinanden.
Det bemærkes, at det fremgår af lovforslagets § 9, stk. 2, at formanden og tre bestyrelsesmedlemmer ud-
peges af ministeren for offentlig innovation, mens Danske Regioner og Kommunernes Landsforening hver
udpeger 2 bestyrelsesmedlemmer. I forbindelse med den første udpegning af bestyrelsesmedlemmer, jf.
den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 17, stk. 3, forudsættes det, at ministeren for offentlig innova-
tion udpeger 2 medlemmer (herunder formanden), som udpeges for en periode for op til 4 år med mulig-
hed for genudnævnelse i 4 år, og 2 medlemmer, som udpeges for en periode på op til 2 år med mulighed
for genudnævnelse i 4 år. Tilsvarende forudsættes det, at Kommunernes Landsforening og Danske Regioner
Side
41
af
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 295: Lovudkast - udkast til lovforslag om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation
hver udpeger 1 medlem for en periode for op til 4 år med mulighed for genudnævnelse i 4 år, og 1 medlem,
som udpeges for en periode på op til 2 år med mulighed for genudnævnelse i 4 år.
Idet bestemmelsen i forbindelse med den første udnævnelse af bestyrelsesmedlemmer giver mulighed for
at udpege bestyrelsesmedlemmerne i op til 4 år, er det muligt at udpege medlemmerne i en kortere perio-
de i forbindelse med første udnævnelse af bestyrelsesmedlemmer, således at en udnævnelse som bestyrel-
sesmedlem f.eks. udløber ved udgangen af et kalenderår, selvom bestyrelsesmedlemmet bliver udnævnt i
løbet af et forudgående kalenderår.
Til § 18
Bestemmelsen fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Side
42
af
42