Forslag
til
Lov om Den Sociale Investeringsfond
Kapitel 1
Etablering og formål mv.
§ 1.
Den Sociale Investeringsfond oprettes som en uafhængig forvaltningsenhed inden for den statslige
forvaltning.
Stk. 2.
Den Sociale Investeringsfond har til formål, at:
1) udbrede indsatser på de større velfærdsområder, der skaber bedre resultater og samtidig mind-
sker de offentlige udgifter, og
2) udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan danne grundlag for nye
offentlige og private investeringer.
Stk. 3.
De nærmere temaer inden for de i stk. 2 nævnte formål, som fonden skal disponere og investere
inden for, besluttes årligt i forbindelse med forhandlingerne om finansloven. Ministeren for offentlig inno-
vation orienterer skriftligt fonden herom.
§ 2.
Ministeren for offentlig innovation bemyndiges til at lave kapitalindskud i fonden på op til 50 mio. kr. i
forbindelse med etablering af fonden. Ministeren kan på et senere tidspunkt beslutte at indskyde yderlige-
re midler i fonden.
Kapitel 2
Fondens dispositioner
§ 3.
Beslutninger om disponering af fondens midler træffes med simpelt flertal i bestyrelsen. I tilfælde af
stemmelighed er formandens stemme afgørende.
§ 4.
Fonden kan for at opnå og fremme sine formål, jf. § 1, stk. 2 og 3, bl.a. anvende følgende forretningsdi-
spositioner og finansieringsformer mod vederlag, herunder kombinationer heraf:
1) Lån.
2) Kapitalindskud.
3) Kapitaltilsagn.
4) Garantier.
5) Tilskud.
6) Indskydelse af midler i partnerskaber mv.
7) Stiftelse af selskaber, fonde og foreninger mv. samt erhvervelse og afhændelse af hele eller dele af
selskaber, fonde og foreninger mv.
Side
1
af
42