SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 262
Offentligt

Evaluering af

tilsynsreformen

maj 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Publikationen er udgivet af

Socialstyrelsen

Edisonsvej 1

5000 Odense C

Tlf: 72 42 37 00

E-mail: [email protected]

www.socialstyrelsen.dk

Udgivet maj 2018

Download eller se rapporten på

www.socialstyrelsen.dk.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse

af kilde.

Digital isbn: 978-87-93676-14-5

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Indhold

Indledning ...................................................................................................................................... 3

Hovedkonklusioner ........................................................................................................................ 5

Konklusioner – Delevaluering 1..................................................................................................... 5

Konklusioner – Delevaluering 2..................................................................................................... 8

Konklusioner – Delevaluering 3..................................................................................................... 8

Konklusioner – Delevaluering 4..................................................................................................... 8

Konklusioner – Delevaluering 5..................................................................................................... 9

Konklusioner – Delevaluering 6................................................................................................... 10

Delevaluering 1: Implementeringen af tilsynsreformen ............................................................... 11

Tilsynets forudsætninger for at implementere reformen ............................................................. 11

Etablering af fem socialtilsyn ....................................................................................................... 11

Bemanding og kompetencer i de fem socialtilsyn ....................................................................... 12

Tilsynets takster og sagsbehandlingstid ..................................................................................... 14

Delkonklusion for tilsynets forudsætninger for at implementere tilsynsreformen........................ 15

Tilsynets udførelse af tilsynsopgaven ......................................................................................... 16

Anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg ......................................................................................... 16

Socialtilsynets anvendelse af sanktioner i det driftsorienterede tilsyn ........................................ 21

Klagesager .................................................................................................................................. 29

Socialtilsynets godkendelse af nye sociale tilbud og plejefamilier .............................................. 33

Delkonklusion om tilsynets udførelse af tilsynsopgaven ............................................................. 35

Delevaluering 2: Whistleblowerordningen ................................................................................... 38

Karakteristik af whistleblows og socialtilsynets opfølgning på dem ............................................ 38

Socialtilsynets arbejde med whistleblowerordningen .................................................................. 41

Socialtilsynets implementering og vurdering af whistleblowerordningen .................................... 41

Ændring af anonymitetsbestemmelsen, § 11 i lov om socialtilsyn .............................................. 42

Delkonklusion om whistleblowerordningen ................................................................................. 43

Delevaluering 3: Tilsynets bidrag til læring og udvikling ............................................................. 44

Undersøgelsens generelle pointer .............................................................................................. 44

Socialtilsynets bidrag til udvikling og læring i de sociale tilbud og i plejefamilierne .................... 45

Delkonklusion om tilsynets bidrag til udvikling og læring i de sociale tilbud og i plejefamilierne 48

Delevaluering 4: Udviklingen i kvalitetsbedømmelsen af de sociale tilbud og plejefamilier........ 49

Kvalitetsmodellen og bedømmelsessystematikken..................................................................... 49

Side 1 af 81

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Bedømmelsessystematikken....................................................................................................... 50

Den generelle udvikling i kvalitetsbedømmelsen ........................................................................ 51

Delkonklusion om den generelle udvikling i kvalitetsbedømmelsen ........................................... 55

Udviklingen i kvalitetsbedømmelsen i de fem socialtilsyn ........................................................... 55

Delkonklusion om udviklingen i kvalitetsbedømmelsen i de fem socialtilsyn .............................. 60

Forskelle i kvalitetsbedømmelsen af sociale tilbud ..................................................................... 60

Delkonklusion om forskelle i kvalitetsbedømmelsen af sociale tilbud ......................................... 62

Delevaluering 5: Anbragte børn og unges trivsel ........................................................................ 63

Generelle pointer fra undersøgelsen ........................................................................................... 63

Skolegang og læring ................................................................................................................... 65

Relationer og netværk ................................................................................................................. 65

Delkonklusion om udviklingen i anbragte børn og unges trivsel, skolegang og læring .............. 66

Delevaluering 6: Udvikling i tilbudsstrukturen ............................................................................. 67

Udvikling i tilbudsstrukturen fra 2015 til 2017 .............................................................................. 67

De sociale tilbud .......................................................................................................................... 67

Antallet af pladser på de sociale tilbud og i plejefamilierne ........................................................ 69

Familieplejeområdet .................................................................................................................... 71

Bilag 1: Forandringsteori for tilsynsreformen .............................................................................. 73

Bilag 2: Kvalitetsmodellen ........................................................................................................... 74

Kvalitetsmodellen for sociale tilbud ............................................................................................. 74

Kvalitetsmodellen for plejefamilier ............................................................................................... 76

Side 2 af 81

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Indledning

Denne rapport præsenterer resultaterne af evalueringen af tilsynsreformen.

Lov om socialtilsyn (tilsynsreformen) trådte i kraft 1. januar 2014. I den politiske aftale blev fem

målsætninger for tilsynsreformen fremhævet:

•

Et mere professionelt og uafhængigt tilsyn

Fra tilfældige indsatser til systematisk inddragelse af viden

Borgerne i centrum

Alle sociale døgntilbud, plejefamilier og ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud skal

godkendes

Bedre styr på økonomien

I forbindelse med den politiske aftale om tilsynsreformen blev det besluttet at gennemføre en

evaluering af reformen til brug for den politiske opfølgning. I 2016 udkom en midtvejsevaluering

af tilsynsreformen, der dækkede perioden 2014-2015. Nærværende evaluering dækker perio-

den 2014-2017 og følger samme evalueringsdesign som midtvejsevalueringen i 2016.

Formålet med evalueringen er at tilvejebringe et vidensgrundlag for den aftalte opfølgning til

forligskredsen bag tilsynsreformen ved at vurdere, om de centrale formål med reformen er op-

nået.

Evalueringen består af en række punktnedslag i form af delevalueringer. De

gennemførte delevalueringer er:

1. Implementeringen af tilsynsreformen

2. Whistleblowerordningen

3. Socialtilsynets bidrag til læring og udvikling i tilbuddene

4. Udviklingen i kvaliteten i tilbuddene

5. Trivselsundersøgelse blandt anbragte børn og unge

6. Udviklingen i tilbudsstrukturen

Bilag 1 viser i form af en forandringsteori (idégrundlag) for tilsynsreformen, hvordan de seks

delevalueringer knytter an til de centrale formål med tilsynsreformen - herunder antagelserne

om, hvordan reformen skal styrke kvaliteten i de sociale tilbud og plejefamilierne til gavn for de

socialt udsatte borgere.

Delevalueringerne er gennemført af Socialstyrelsen (delevaluering 1-2, 4 og 6),

Ankestyrelsen (delevaluering 3) og SFI - Det nationale forskningscenter for velfærd (nu: VIVE)

(delevaluering 5).

Side 3 af 81

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Datagrundlaget for delevalueringerne er:

Tabel 1: Datagrundlaget for evalueringen

Delevaluering

Foretaget af

Datagrundlag

•

Socialstyrelsen

Data fra de fem socialtilsyn om deres driftsorienterede

tilsyn i 2017

Oplysninger fra de fem socialtilsyn om personale og

takster

Data fra Tilbudsportalen og data fra Socialstyrelsen ind-

hentet via tilsyn.dk om socialtilsynets virke ift. ny-

godkendelser, påbud, skærpet tilsyn samt ophør af til-

bud/plejefamilier

•

Socialstyrelsen

•

Socialstyrelsen

•

Stikprøve og gennemgang af 57 påbud til sociale tilbud

og 38 påbud til plejefamilier

Data fra Ankestyrelsen om klagesager på socialtilsyns-

området

Data fra de fem socialtilsyn om whistleblow-

henvendelser

Besvarelser fra de fem socialtilsyn af spørgsmål om

whistleblowerordningen

Ankestyrelsen

Spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige sociale til-

bud og plejefamilier omfattet af tilsynsreformen

Data fra Tilbudsportalen som basisoplysninger om til-

buddene til brug for analyser af kvalitetsudviklingen

Data fra Socialstyrelsen indhentet via tilsyn.dk om soci-

altilsynets kvalitetsbedømmelser af de sociale tilbud og

plejefamilierne

SFI – Det Nationale Forsk-

ningscenter for Velfærd (nu:

VIVE)

Socialstyrelsen

•

Data fra Tilbudsportalen om tilbudsstrukturen

•

Spørgeskemaundersøgelse blandt anbragte børn og

unge i aldersgrupperne 11, 13, 15 og 17 år

Derudover inddrages relevante data fra tidligere stikprøver og undersøgelser gennemført af

Socialstyrelsens auditfunktion i forhold til socialtilsynet.

For de data, som stammer fra Tilbudsportalen og data indsamlet via tilsyn.dk gælder, at de fem

socialtilsyn har haft mulighed for at validere Socialstyrelsens oplysninger. Det har særligt været

nødvendigt i forhold til informationer om ophør af godkendelse, påbud og skærpede tilsyn.

Socialstyrelsen tager forbehold for, at der kan være variation i socialtilsynenes registrerings- og

opgørelsespraksis, og at der trods den gennemførte validering kan optræde unøjagtigheder i de

opgjorte data.

Nærværende rapport præsenterer resultaterne af evalueringen.

For delevaluering 3 og 5 gælder, at de centrale resultater præsenteres i nærværende hoved-

rapport. Da disse delevalueringer er udgivet som selvstændige rapporter, henvises der til de

originale rapporter for en detaljeret beskrivelse af resultater og datagrundlag. Evalueringsrap-

porterne findes på Socialstyrelsens hjemmeside.

Side 4 af 81

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Hovedkonklusioner

Konklusionen på baggrund af evalueringen af tilsynsreformen er, at de politiske intentioner med

reformen overordnet set er blevet indfriet, og at de centrale elementer i reformen er blevet im-

plementeret.

Der er blevet oprettet fem uafhængige, kommunalt forankrede socialtilsyn, som alle besidder

relevante kompetencer inden for jura, økonomi og socialfaglige metoder og tilgange.

Udmøntningen af tilsynet er generelt sket i overensstemmelse med intentionerne i tilsynsrefor-

men. Stort set alle tilbud og plejefamilier har modtaget et tilsynsbesøg i 2017, ligesom de fem

socialtilsyn i 2017 har gjort brug af både anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg som led i tilsyns-

opgaven. Whistleblowerordningen er taget i brug og anvendes i stigende grad. Det giver tilsynet

relevante oplysninger fra bl.a. borgere, ansatte og andre informanter, som tilsynet ellers ikke

ville have fået, og styrker derfor tilsynet.

Langt de fleste sociale tilbud og plejefamilier er tilfredse med socialtilsynet og oplever at have et

godt samarbejde med tilsynet. Videre vurderer de fleste sociale tilbud og plejefamilier, at tilsynet

bidrager til udvikling og læring på tilbuddet/i plejefamilien. De fleste tilbud og plejefamilier vurde-

rer desuden, at kvalitetsmodellen er et anvendeligt redskab til at vurdere kvaliteten i deres til-

bud, hvilket er en væsentlig forudsætning for, at tilsynet kan bidrage til udvikling og læring.

Evalueringen viser imidlertid også, at der på enkelte områder fortsat er behov for at udvikle

praksis – både med henblik på fortsat at styrke en ensartet og systematisk varetagelse af til-

synsopgaven og med henblik på at udvikle kvaliteten i varetagelsen af tilsynsopgaven.

Eksempelvis indikerer resultaterne af evalueringen, at der på en række områder er nogen for-

skel i tilsynspraksis mellem de fem tilsyn, særligt i forhold til brugen af sanktioner, ligesom resul-

taterne indikerer, at praksis for inddragelse af oplysninger fra borgerne, især fra børn og unge

anbragt i plejefamilier, med fordel kan videreudvikles.

Konklusioner – Delevaluering 1

Med oprettelsen af de fem socialtilsyn ved tilsynsreformens ikrafttræden 1. januar 2014 opfyld-

tes intentionen i den politiske aftale om at skabe et kommunalt, men uafhængigt tilsyn, idet in-

gen kommune længere fører tilsyn med egne sociale tilbud og plejefamilier.

Delevaluering 1 viser, at intentionen om at skabe et stærkt og professionelt tilsyn med kompe-

tencer inden for blandt andet økonomi, jura, socialfaglige metoder er opfyldt. Der er et stort

antal ansatte med en uddannelsesbaggrund som socialrådgivere, socialformidlere og pædago-

ger i de fem socialtilsyn. I alle socialtilsyn er der ansat jurister, som kan bidrage med relevant

viden om juridiske forhold, ligesom der i alle socialtilsyn er ansat medarbejdere med indsigt i

økonomi.

Delevaluering 1 viser, at der i de fem socialtilsyn i den fireårige periode siden reformens ikraft-

træden er sket en harmonisering af størrelsen af medarbejderstaben til et ensartet niveau, når

antallet af medarbejdere sammenholdes med porteføljen af sociale tilbud og plejefamilier under

tilsynet.

Side 5 af 81

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Delevaluering 1 viser overordnet, at tilsynets udførelse af tilsynsopgaven lever op til intentioner-

ne i tilsynsreformen. På en række områder er der dog fortsat behov for at videreudvikle praksis,

blandt andet med henblik på fortsat at styrke en systematisk og ensartet varetagelse af opga-

ven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddene:

Tilsynsbesøg

De fem socialtilsyn lever op til intentionen om, at alle tilbud skal have mindst et årligt tilsynsbe-

søg.

Generelt anvendes anmeldte tilsynsbesøg noget oftere end uanmeldte tilsynsbesøg – og sær-

ligt for plejefamilierne anvendes der i mindre omfang uanmeldte tilsynsbesøg. Der er samtidig

væsentlige variationer mellem de fem socialtilsyn i fordelingen af anmeldte og uanmeldte til-

synsbesøg, og det er Socialstyrelsens vurdering, at der på tværs af de fem socialtilsyn på nu-

værende tidspunkt ikke er ikke er en ensartet praksis for, i hvilket omfang der gennemføres

uanmeldte tilsynsbesøg. Det er Socialstyrelsens vurdering, at der er behov for at udvikle en

mere fælles praksis for anvendelse af henholdsvis anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg, med

henblik på at opnå et mere ensartet tilsyn.

Inddragelse af forskellige typer oplysninger i tilsynet

Intentionen om at sikre, at socialtilsynet i det driftsorienterede tilsyn indhenter oplysninger fra

ansatte og borgere i tilbuddet samt fra andre relevante personer, er overordnet set opfyldt.

Delevaluering 1 viser således, at de fem socialtilsyn til brug for det driftsorienterede tilsyn ind-

samler oplysninger fra borgerne, pårørende til borgere samt fra sagsbehandlere i handlekom-

munerne. Der er dog væsentlige forskelle i praksis mellem de fem socialtilsyn, ligesom praksis

for inddragelse af eksempelvis oplysninger fra anbragte børn og unge i plejefamilier vurderes at

kunne udvikles yderligere.

Der er bl.a. mellem de fem socialtilsyn væsentlige forskelle i praksis i forhold til inddragelse af

oplysninger fra pårørende til borgere på sociale tilbud. I ét af de fem socialtilsyn er der i 2017

indhentet oplysninger fra borgernes pårørende i over halvdelen af de sociale tilbud, mens det i

et andet socialtilsyn er sket i mindre end ét ud af ti sociale tilbud.

Videre viser delevaluering 1, at borgere på sociale tilbud oftere end børn og unge i plejefamilier

høres i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. På omkring 90 pct. af de sociale tilbud er

borgerne således blevet hørt i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn i 2017, mens børnene

eller de unge i 54 pct. af plejefamilierne er blevet hørt i forbindelse med det driftsorienterede

tilsyn i 2017. Det skal dog bemærkes, at en række plejefamilier vil have modtaget et tilsyn på et

tidspunkt, hvor der ikke er anbragt børn i familien, hvorfor der naturligt ikke kan indhentes op-

lysninger fra anbragte børn eller unge.

Det er samlet set Socialstyrelsens vurdering, at praksis for inddragelse af oplysninger fra børn

og unge, der er anbragt i plejefamilier, med fordel kan videreudvikles af de fem socialtilsyn.

Anvendelse af sanktioner

Med tilsynsreformen blev de fem socialtilsyn tildelt en række formelle sanktionsbeføjelser, der

kan iværksættes, hvis tilsynet vurderer, at et tilbud eller en plejefamilie ikke har den fornødne

kvalitet. Sanktionsbeføjelserne er et redskab til at udvikle den samlede kvalitet på de sociale

tilbud og i plejefamilierne.

Side 6 af 81

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Delevaluering 1 viser, at de tildelte sanktionsbeføjelser er taget i anvendelse af alle de fem so-

cialtilsyn. På tværs af de fem socialtilsyn er der en vis forskel i, hvor ofte de tildelte sanktionsbe-

føjelser anvendes. Der er også forskel på, hvor ofte socialtilsynet anvender sanktioner over for

forskellige typer af tilbud - fx er der forskel mellem sociale tilbud og plejefamilier og mellem of-

fentlige tilbud og private tilbud. Generelt er socialtilsynenes anvendelse af sanktioner på til-

budsområdet aftagende over perioden, hvilket kan skyldes, at det i overgangsperioden 2014-15

er lykkedes at få rettet op på de tilbud, der ved reformens ikrafttræden ikke havde den fornødne

kvalitet.

Særligt i forhold til anvendelsen af påbud over for sociale tilbud ses der væsentlige forskelle på

tværs af de fem socialtilsyn. Når der tages højde for størrelsen af de fem socialtilsyns aktuelle

portefølje, er der fx i ét af de fem socialtilsyn mere end fire gange så mange tilbud, der har mod-

taget et påbud, som i det socialtilsyn med færrest påbud. Disse forskelle kan være et udtryk for,

at porteføljerne i den fem socialtilsyn er forskellige, men de kan også være en indikation på, at

der mellem de fem socialtilsyn er en uensartet praksis for anvendelsen af påbud.

For plejefamilierne har de fem socialtilsyn generelt været mindre tilbøjelige til at anvende sank-

tioner. Omfanget er stigende – men stadig lavt – hen over perioden. Stigningen i antallet af

iværksatte sanktioner i perioden kan være en indikation på, at det har taget længere tid at løfte

kvaliteten på plejefamilieområdet, da der som følge af reformens øgede kvalitetskrav i ud-

gangspunktet kunne forventes en større anvendelse af sanktioner i reformens første år. Social-

styrelsen vil fremadrettet følge udviklingen i antallet af iværksatte sanktioner i tilsynet med pleje-

familier med henblik på at vurdere, om niveauet for sanktioner finder et stabilt leje, eller om

tendensen fortsat er stigende.

Private tilbud modtager oftere påbud end offentlige tilbud – og i et omfang, som er større end

deres andel af det samlede antal tilbud tilsiger. Private tilbud udgør således 43 pct. af alle tilbud,

mens 68 pct. af påbuddene er iværksat på private tilbud.

Godkendelse af nye tilbud og plejefamilier

Socialtilsynene har i perioden 2014-17 i alt godkendt 255 tilbud, heraf 58 med vilkår, mens 16

ansøgninger om godkendelse er blevet afvist. I samme periode har tilsynene godkendt 1.701

plejefamilier, heraf 50 med vilkår, mens 226 ansøgninger om godkendelse er blevet afvist.

Også når det kommer til godkendelse af nye tilbud og plejefamilier, er der en vis variation mel-

lem de fem socialtilsyn. I ét tilsyn gives relativt ofte afslag på godkendelse, mens der er relativt

få godkendelser med vilkår. I et andet socialtilsyn forholder det sig omvendt. Socialstyrelsen

vurderer på den baggrund, at der er potentiale for en mere ensartet praksis på området.

Klager over afgørelser

Socialtilsynets afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen, som tager stilling til, om afgørelsen

skal stadfæstes, ændres eller ophæves, eller om afgørelsen skal hjemvises til fornyet behand-

ling i socialtilsynet.

Der er mellem de fem socialtilsyn nogen variation, både i forhold til antallet af afgørelser, der er

påklaget til Ankestyrelsen, og i udfaldet af klagerne. Generelt er niveauet af klager dog relativt

lavt, hvilket gælder for alle de fem socialtilsyn.

I alle de fem socialtilsyn har mere end halvdelen af klagerne resulteret i, at afgørelsen er blevet

stadfæstet af Ankestyrelsen. Andelen af klager, der resulterer i stadfæstelse, varierer mellem 52

pct. og 67 pct.

Side 7 af 81

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Konklusioner – Delevaluering 2

Delevaluering 2 viser, at reformens målsætninger og intentionerne med indførelsen af whist-

leblowerordningen i vid udstrækning er opfyldt.

Formålet med Whistleblowerordningen var bl.a. at sætte borgeren i centrum og give borgere,

medarbejdere, pårørende og andre mulighed for at komme med oplysninger, som tilsynet ellers

ikke ville være kommet i besiddelse af.

Delevalueringen viser, at whistleblowerordningen bliver brugt, og antallet af henvendelser stiger

i takt med, at de fem socialtilsyn udbreder kendskab til ordningerne. Der synes dog at være en

udfordring med at få de allersvageste borgere, herunder børn og unge, til at kende og anvende

ordningen.

Generelt har de fem socialtilsyn en ensartet praksis i implementeringen af ordningen, og social-

tilsynene vurderer, at henvendelser fra whistleblow giver dem oplysninger, de ellers ikke ville

have fået.

Samtidig vurderer de fem socialtilsyn en lovændring fra 2016 i forhold til ordningen som positiv.

Med lovændringen blev der givet mulighed for, at henvendere kan give helt eller delvist samtyk-

ke til, at socialtilsynet må videregive oplysninger om henvendelsen til det relevante tilbud/den

relevante plejefamilie. Det styrker ifølge de fem socialtilsyn muligheden for at følge præcist op

på henvendelsen, ligesom det ifølge socialtilsynene forbedrer kvaliteten af tilsynet. De fleste

henvendelser er dog fortsat anonyme.

Delevalueringen indikerer, at implementeringen af lovændringen om anonymitetsbestemmelsen

endnu ikke er ensartet på tværs af de fem socialtilsyn – bl.a. er der stor forskel på i hvor stor en

andel af henvendelserne, de fem socialtilsyn oplever, at bestemmelsen anvendes. Da lovæn-

dringen stadig er relativt ny, kan der forventes en større ensartethed i implementeringen af be-

stemmelsen i de kommende år, og de fem socialtilsyn arbejder på et fælles NemID-

administreret system til at håndtere samtykke.

Konklusioner – Delevaluering 3

Ankestyrelsens undersøgelse af de sociale tilbuds og plejefamiliernes erfaringer med socialtil-

synet viser, at der generelt er udbredt tilfredshed med samarbejdet. Såvel de sociale tilbud som

plejefamilierne oplever i overvejende grad, at socialtilsynet bidrager til udvikling og til at øge

kvaliteten i tilbuddet/plejefamilien. Langt de fleste tilbud og plejefamilier, og flere i 2017 end i

2015, vurderer desuden, at kvalitetsmodellen er anvendelig til at vurdere kvaliteten i deres til-

bud.

Undersøgelsen viser generelt et forbedret samarbejde i perioden fra midtvejsevalueringen i

2015 til den aktuelle evaluering ved udgangen af 2017.

Undersøgelsen identificerer også en række forhold, hvor der fortsat kan arbejdes med udvikling

af socialtilsynets praksis. Undersøgelsen viser blandt andet, at en stor gruppe sociale tilbud og

plejefamilier ikke oplever at få anvist konkrete udviklingsmuligheder i forbindelse med tilsynsbe-

søg. Der er på den baggrund potentiale for at nå ud til en bredere gruppe i den dialogbaserede

kvalitetsudvikling.

Konklusioner – Delevaluering 4

Socialtilsynets kvalitetsbedømmelse af de sociale tilbud og af plejefamilierne er generelt høj og

er steget i perioden fra 2015 til 2017.

Side 8 af 81

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Stigningen i socialtilsynenes kvalitetsbedømmelser gælder for alle temaer i kvalitetsmodellen

med undtagelse af ”De fysiske rammer” på familieplejeområdet, hvor der er sket et lille fald –

men til et fortsat højt niveau.

Den generelle stigning i kvalitetsbedømmelsen dækker over, at tre ud af fire tilbud bliver be-

dømt til at have en højere kvalitet i 2017 sammenlignet med i 2015, mens hvert fjerde tilbud

bliver bedømt til at have fået en lavere kvalitet i perioden.

Generelt kan udviklingen tages som indikation på, at de fem socialtilsyn lykkes i dialogen med

de sociale tilbud og plejefamilierne om kvalitetsudviklende tiltag. Stigningen i kvalitetsbedøm-

melserne kan ikke uden forbehold tages som udtryk for en generelt stigende kvalitet i de sociale

tilbud og plejefamilierne, men det er en indikation på, at et væsentligt formål med tilsynsrefor-

men bliver indfriet.

Den generelle tendens til en stigende kvalitetsbedømmelse af de sociale tilbud genfindes i hvert

af de fem socialtilsyn. Det viser, at kvalitetsbedømmelserne er stigende i hele landet og giver

indikation på en rimelig ensartet bedømmelsespraksis på tværs af de fem socialtilsyn.

Der er imidlertid forskel på, hvordan kvalitetsudviklingen ser ud på familieplejeområdet i de fem

socialtilsyn, idet der i to socialtilsyn er tale om et mindre fald i den samlede kvalitetsbedømmel-

se. Der er mellem de fem socialtilsyn også nogen forskel i forhold til, hvor store andele af pleje-

familierne, der oplever henholdsvis en stigende, faldende eller uændret kvalitetsbedømmelse

over perioden. Det kan ikke ud fra datagrundlaget vurderes, om variationen er udtryk for forskel-

le i udviklingen af bedømmelsespraksis eller for regionale forskelle i kvaliteten af plejefamilier-

ne.

Særligt for temaet ”Målgruppe, Metode og Resultater” i kvalitetsmodellen er der for både sociale

tilbud og for plejefamilier en vis variation i bedømmelsespraksis mellem de fem socialtilsyn. Det

er også Socialstyrelsens indtryk fra Socialstyrelsens øvrige aktiviteter med fokus på dette tema,

at der er potentiale for en mere ensartet bedømmelsespraksis for dette tema.

Generelt bedømmer socialtilsynet, at de sociale tilbud har en høj kvalitet, hvilket gælder på

tværs af forskellige tilbudstyper. De forskelle, der ses i kvalitetsbedømmelserne mellem forskel-

lige typer sociale tilbud, er relativt små. Der er en svag tendens til, at private tilbud bedømmes til

at have en højere kvalitet end offentlige tilbud. Der er samtidig en svag tendens til, at store til-

bud med mange afdelinger og mange pladser bedømmes til at have en lavere kvalitet end de

mindre tilbud.

Konklusioner – Delevaluering 5

Undersøgelsen Anbragte børn og unges trivsel 2016 viser, at de unge generelt oplever at trives

på deres anbringelsessted.

Der er en generel tendens til større trivsel blandt børn og unge anbragt i familiepleje end blandt

børn og unge anbragt i døgninstitution og på socialpædagogisk opholdssted, men det kan ifølge

undersøgelsen have sammenhæng med, at børn og unge på disse anbringelsestilbud generelt

har flere sociale udfordringer. Forskellen i trivsel kan alligevel være et opmærksomhedspunkt

for socialtilsynet, blandt andet med fokus på, hvordan institutioner og opholdssteder arbejder

med at skabe et fungerende hverdagsliv for børnene/de unge i rammer, der ikke er en familie.

Ser man på skolegang og læring, er der fremgang at spore i forhold til undersøgelsen i tilsyns-

reformens første år, 2014. Det store flertal af anbragte børn og unge – og relativt flere i 2016

Side 9 af 81

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

end i 2014 – er glade for at gå i skole, og relativt flere ønsker at tage en videregående uddan-

nelse. Flertallet af de anbragte børn og unge oplever at klare sig godt i skolen.

Det er et opmærksomhedspunkt for socialtilsynet, at hver tredje anbragte angiver, at de i be-

grænset omfang kan få hjælp til lektierne på anbringelsesstedet.

Fokuserer man på de anbragte børn og unges netværk og relationer, er der nogle negative

tendenser i perioden 2014-2016, som socialtilsynet bør være opmærksom på. Der bliver i peri-

oden relativt flere anbragte, der sjældent har besøg af eller besøger venner. Det gælder i 2016

næsten halvdelen af de anbragte børn og unge. Tendensen er særligt udbredt blandt børn og

unge anbragt på døgninstitution eller socialpædagogisk opholdssted. Der er samtidig sket et

fald i andelen af anbragte, der går til organiserede fritidsaktiviteter mindst en gang om ugen. Det

gør godt halvdelen af de anbragte børn og unge i 2016.

Det bør være et opmærksomhedspunkt for socialtilsynet, hvordan anbringelsesstedet relevant

støtter det anbragte barn/den anbragte unge i at danne netværk og relationer i et omfang og på

en måde, der ligner andre børn og unges hverdag.

Konklusioner – Delevaluering 6

Delevaluering 6 viser, at der overordnet set ikke er sket markante ændringer af tilbudsstrukturen

fra 2015 til 2017, om end der på enkelte områder ses mindre bevægelser.

Generelt har tilbudsstrukturen udvist mindre ændringer, hvis man måler på antallet af tilbud – og

større ændringer, hvis man måler på antallet af pladser.

Antallet af sociale tilbud og plejefamilier er steget en smule i perioden fra 2015 til 2017. For de

sociale tilbud dækker dette over en ganske betydelig stigning i antallet af udbudte pladser på 21

pct. over blot to år. Der er blandt andet kommet mere end 8.000 ekstra pladser (ekskl. pladser

reserveret til egne borgere i aktivitets- og samværstilbud) på de større tilbud med plads til mere

end 50 borgere. Socialtilsynene har i den forbindelse oplyst, at stigningen formentlig skyldes, at

tilsynene gennem perioden har opfordret de tilbud, der har haft kapacitet til flere pladser end

deres eksisterende godkendelse, til at få udvidet deres godkendelse, så den modsvarer deres

reelle kapacitet. Dette er gjort for at sikre, at tilbuddet kan udnytte sin reelle kapacitet. Der er

således ikke tale om, at der reelt er blevet oprettet ekstra pladser, men at tilbuddenes godken-

delser nu i højere grad afspejler den reelle kapacitet.

Der er kommet færre tilbud og pladser på børn- og ungeområdet, hvilket modsvares af flere

tilbud med blandet målgruppe og flere pladser på disse tilbud. Der er samtidig kommet relativt

færre af de helt små tilbud, men flere af de mellemstore og store. Denne udvikling er mest tyde-

lig, når man ser på antallet af pladser.

Selvom der er næsten lige mange offentlige og private tilbud, er der langt flere pladser på of-

fentlige tilbud end på private, fordi de offentlige tilbud generelt er større end de private. Der ses

dog en udvikling imod en stigende andel af private pladser.

Side 10 af 81

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Delevaluering 1: Implemente-

ringen af tilsynsreformen

Delevaluering 1 belyser implementeringen af tilsynsreformen.

Forandringsteorien for tilsynsreformen (se bilag 1) viser, hvordan implementeringen af det nye

socialtilsyn forventes at opfylde de politisk aftalte målsætninger med reformen. Med afsæt i

forandringsteorien har delevaluering 1 fokus på tilsynets ressourcer og aktiviteter i forhold til at

godkende og føre tilsyn med landets sociale tilbud og plejefamilier, herunder hvordan tilsynet

anvender de sanktionsmuligheder, der er givet i lov om socialtilsyn.

I afsnittet beskrives:

•

Tilsynets forudsætninger for at løfte tilsynsopgaven

•

Tilsynets udførelse af tilsynsopgaven

Tilsynets forudsætninger for at implementere reformen

Evalueringen ser på tilsynets ressourcer i forhold til at løfte opgaven. Det drejer sig om etable-

ringen af de fem socialtilsyn og deres myndighedsområde, herunder ønsket om at skabe et

uafhængigt tilsyn. Desuden drejer det sig om medarbejdergruppens størrelse og uddannelses-

mæssige kompetencer. Endelig drejer det sig om tilsynets økonomiske ressourcer.

Etablering af fem socialtilsyn

En væsentlig præmis for den politiske aftale om tilsynsreformen var ønsket om at samle og

professionalisere tilsynet i fem større enheder.

Der er etableret ét socialtilsyn i hver region, som er dækningsområde for hvert socialtilsyn. So-

cialtilsynet er placeret i fem kommuner.

Tabel 2: Oversigt over de fem kommunale socialtilsyn

Socialtilsyn

Socialtilsyn Hovedstaden

Socialtilsyn Øst

Socialtilsyn Syd

Socialtilsyn Midt

Socialtilsyn Nord

Kommune

Frederiksberg Kommune

Holbæk Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune

Silkeborg Kommune

Hjørring Kommune

Hovedsæde

Frederiksberg

Holbæk

Ringe

Silkeborg

Vrå

Derudover har Socialtilsyn Syd et kontor i Toftlund, mens Socialtilsyn Øst har en egentlig afde-

ling i Nykøbing Falster. Disse arbejdssteder er oprettet for at imødegå nogle af de udfordringer,

der følger af, at de enkelte tilsyn dækker et meget stort geografisk område.

Med etableringen af de fem tilsyn blev formålet om uafhængighed samtidig opfyldt, idet ingen

kommuner fører tilsyn med deres egne tilbud. Således er det en del af lovgrundlaget, at:

•

Socialtilsynet i Region Syddanmark varetager tilsynsopgaven i Frederiksberg Kommu-

ne.

•

Socialtilsynet i Region Hovedstaden varetager tilsynsopgaven i Holbæk Kommune.

•

Socialtilsynet i Region Sjælland varetager tilsynsopgaven i Hjørring Kommune.

•

Socialtilsynet i Region Nordjylland varetager tilsynsopgaven i Silkeborg Kommune.

Side 11 af 81

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

•

Socialtilsynet i Region Midtjylland varetager tilsynsopgaven i Faaborg-Midtfyn Kommu-

ne.

Tilsynskommunerne har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med alle sociale

tilbud i regionen. Dette omfatter følgende:

•

Plejefamilier (SEL § 66, stk. 1, nr. 1 og 2)

Private opholdssteder (SEL § 66, stk. 1, nr. 5)

Døgninstitutioner (SEL § 66, stk. 1, nr. 6)

Stofmisbrugsbehandling (SEL § 101 og § 101a)

Midlertidige botilbud til voksne (SEL § 107)

Længerevarende botilbud til voksne (SEL § 108)

Krisecentre (SEL § 109)

Herberg og forsorgshjem (SEL § 110)

Tilbud i form af hjælp og støtte (SEL § 83-87, 97, 98 og 102)

Alkoholmisbrugsbehandling (SUL § 141 (offentlig finansiering)

Socialtilsynenes afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen, der som ankeinstans er praksisdan-

nende på området.

I tilknytning til socialtilsynene er der oprettet en national auditfunktion i Socialstyrelsen, der skal

følge udførelsen af socialtilsynet i kommunerne og understøtte socialtilsynene med vejledning,

redskaber og materialer af relevans for varetagelsen af godkendelses- og tilsynsopgaven.

Socialstyrelsen følger løbende praksis i socialtilsynene og foretager herunder stikprøver.

Understøttelsen af godkendelses- og tilsynsopgaven sker eksempelvis gennem undervisning,

tematiserede læringsgrupper og dialogmøder, hvor viden, udfordringer og løsninger deles, lige-

som Socialstyrelsen vejleder i forståelsen og anvendelsen af tilsynsredskaber og kvalitetsmo-

dellen.

Socialstyrelsen følger løbende praksis i socialtilsynene, eksempelvis gennem stikprøver, afhol-

delse af auditforløb samt monitorering af nøgletal vedrørende tilsynenes praksis.

Som led i arbejdet med at styrke en ensartet og systematisk varetagelse af opgaven med at

godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddene, har tilsynene oprettet en række tværgå-

ende fora med det formål at drøfte aktuelle problemstillinger samt koordinere og understøtte en

ensartet praksis mellem socialtilsynene. Som eksempler på tværgående fora kan nævnes et

netværk for socialtilsynenes jurister, netværk for medarbejdere med ansvar for det økonomiske

tilsyn samt mellemledernetværk for de faglige ledere i socialtilsynene.

I nogle af disse fora bidrager Socialstyrelsen med faglige input til og/eller facilitering af drøftel-

serne. Uenigheder om formål, arbejdsform og fælles retning har for nogle af disse fora betydet,

at det på nuværende tidspunkt kun er fire af de fem socialtilsyn, der deltager.

Bemanding og kompetencer i de fem socialtilsyn

En væsentlig forudsætning for at levere et professionelt tilsyn er de medarbejdere, der skal løse

opgaven.

Tabel 3 viser antallet af årsværk i de fem socialtilsyn – samlet og hver for sig. Opgørelsen er

fordelt på årsværk i henholdsvis ledelsen, staben og blandt tilsynskonsulenterne. Der er i hele

Side 12 af 81

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

landet 336 årsværk beskæftiget i de fem socialtilsyn, hvoraf tilsynskonsulenterne, som gennem-

fører tilsynene med de sociale tilbud og plejefamilierne, udgør 261 årsværk.

Størst er Socialtilsyn Syd med i alt 84 årsværk. De fem socialtilsyn har en meget ensartet forde-

ling af deres årsværk på ledelse, stab og tilsynskonsulenter, hvor mellem 75 pct. (Socialtilsyn

Syd) og 80 pct. (Socialtilsyn Midt) er tilsynskonsulenter (procentfordelingen fremgår ikke af ta-

bellen).

For at vurdere antallet af årsværk i socialtilsynet, er det nødvendigt at se på den samlede til-

synsopgave, det vil sige porteføljen af sociale tilbud og plejefamilier, som de fem socialtilsyn

hver især skal føre tilsyn med. Derfor indeholder tabel 3 en opgørelse af antallet af tilbud og

plejefamilier i socialtilsynet sat i relation til antallet af medarbejdere og tilsynskonsulenter (målt i

årsværk). Det fremgår, at de fem socialtilsyn har en meget ensartet portefølje pr. medarbejder.

Samlet set for de fem socialtilsyn er der 24 tilbud/plejefamilier pr. årsværk og 31 til-

bud/plejefamilier pr. tilsynskonsulent (årsværk).

Tabel 3: Oversigt over medarbejdere (årsværk) i de fem socialtilsyn sat i forhold til antallet af sociale tilbud

og plejefamilier i socialtilsynet.

Nord

Antal tilbud

Antal plejefamilier

Gennemsnitligt antal tilbud/plejefamilier pr. tilsynskonsulent

Gennemsnitligt antal tilbud/plejefamilier pr. medarbejder

Antal årsværk (afrundet)

- Heraf ledelse

- Heraf stab/administration

- Heraf tilsynskonsulenter

Antal oprindeligt virksomhedsoverførte medarbejdere

Andel virksomhedsoverførte (pct.)

303

Midt

342

Syd

461

Øst

Hst

I alt

373 516 1.995

1.036 1.439 1.469 1.172 933 6.049

336

261

107

Anm: Opgørelse pr. 31/12 2017. Opgørelserne af årsværk i tabellen af afrundede, hvorfor den samlede sum kan afvige fra del-

summer.

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn samt beregninger herpå

Som man kan se af tabel 4, er der tale om en harmonisering af medarbejderressourcer mellem

de fem socialtilsyn siden midtvejsevalueringen, hvor et enkelt socialtilsyn havde en anderledes

portefølje pr. tilsynskonsulent end de fire øvrige tilsyn.

Tabel 4: Antal sociale tilbud og plejefamilier pr. medarbejder i 2017 og 2015 i de fem socialtilsyn

Nord

2017:

Gennemsnitligt antal til-

bud/plejefamilier pr. tilsynskonsulent

2015:

Gennemsnitligt antal til-

bud/plejefamilier pr. tilsynskonsulent

Midt

Syd

Øst

Hst

I alt

Anm: Opgørelse i 2017: 31/12 2017. Opgørelsesdato i 2015: 31/8 2015 (datoen anvendt i midtvejsevalueringen)

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn

Tabel 3 viser også, hvor mange af de nuværende medarbejdere, som er oprindeligt virksom-

hedsoverførte i forbindelse med etableringen af det nye socialtilsyn pr. 1. januar 2014. Socialtil-

syn Øst har flest oprindeligt virksomhedsoverførte medarbejdere (45 pct.), Socialtilsyn Hoved-

Side 13 af 81

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

staden har færrest (16 pct.). Samlet set er andelen faldet fra 39 pct. ved midtvejsevalueringen

(31. juni 2015) til 32 pct. ved evalueringen (31. december 2017).

Tabel 5 herunder viser medarbejdernes uddannelsesbaggrund i de fem socialtilsyn.

I den politiske aftale bag tilsynsreformen blev det præciseret, at man ønskede, at de nye social-

tilsyn skulle have stærk faglig indsigt i blandt andet økonomi, jura, pædagogik og sociale meto-

der. Det kan ikke alene ud fra medarbejderes uddannelse afgøres, hvilke kompetencer der er til

stede i tilsynet, men medarbejdernes uddannelsesbaggrund kan give en indikation af kompe-

tencefordelingen.

De klart største medarbejdergrupper er henholdsvis socialrådgivere/socialformidlere og pæda-

goger – begge faggrupper udgør hver 123 årsværk i det samlede tilsyn. De to store faggrupper

kan forventes at repræsentere den fornødne indsigt i pædagogik og sociale metoder.

Der er i alt knap 11 årsværk besat med økonomikonsulenter og knap 16 årsværk besat med

jurister i de fem socialtilsyn. Disse faggrupper er i socialtilsynene alene ansat i enten ledelses-

eller stabsfunktioner, og deres kompetencer trækkes typisk ind i tilsynet, når der konkret er be-

hov for det. Det bemærkes, at et enkelt af de fem socialtilsyn ikke har økonomikonsulenter an-

sat, hvorfor indsigten i økonomi repræsenteres af henholdsvis en medarbejder med baggrund

som revisor og en medarbejder med akademikerbaggrund.

Tabel 5: Medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund i de fem socialtilsyn (årsværk)

Nord

Antal årsværk i alt

Kontoruddannede

Pædagoger

Socialrådgivere og Socialformidlere

Sundhedsfaglige medarbejdere (sygeplejersker

mv.)

Økonomikonsulenter

Jurister

Andre akademikere (fx cand.scient.pol.,

cand.mag. etc.)

Andre faggrupper

52,7

3,4

14,9

24,0

2,0

0,0*

3,0

1,4

4,0

Midt

77,0

3,0

27,0

4,0

3,0

4,0

9,0

0,0

Syd

84,2

6,8

25,7

39,6

0,0

2,0

8,2

0,0

Øst

63,0

3,7

25,6

16,5

2,0

3,0

2,9

9,0

0,1

Hst

61,3

1,9

29,8

16,0

1,0

2,9

4,0

5,0

0,8

I alt

338,2

18,8

123,0

123,1

9,0

10,9

15,9

32,6

5,0

* I Socialtilsyn Nord har de to medarbejdere, der arbejder med det økonomiske tilsyn, med baggrund som henholdsvis revisor og

akademiker. De indgår under kategorien ”andre faggrupper”

Anm: Opgørelse pr. 31/12 2017. Opgørelsen er angivet i årsværk. Tallene er afrundede og det samlede antal kan derfor variere fra

delsummerne

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn

Tilsynets takster og sagsbehandlingstid

Socialtilsynets virksomhed er finansieret af dels objektiv finansiering fra kommunerne i tilsynets

dækningsområde baseret på kommunernes andel af børn og unge under 17 år, dels takstfinan-

sieret. Taksten er afhængig af tilbuddets størrelse målt på antal pladser.

Tabel 6 herunder viser taksterne for de fem socialtilsyn i henholdsvis 2015 og 2017. Tabellen er

opgjort i løbende priser, det vil sige tallene er ikke pristalsregulerede.

Ses der på de generelle tendenser, er taksterne for driftsorienteret tilsyn steget ganske lidt i

perioden (knap 2 pct.), hvilket er mindre end den almindelige prisudvikling.

Side 14 af 81

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Taksterne for ny-godkendelse er steget en del i perioden (33 pct.). Til gengæld er taksterne for

væsentlige ændringer af eksisterende tilbud og skærpet tilsyn faldet væsentligt (henholdsvis 21

pct. og 34 pct.).

Der er visse variationer i taksten mellem de fem socialtilsyn. Generelt er taksterne for et drifts-

orienteret tilsyn i Socialtilsyn Øst ca. 25 pct. dyrere i 2017 end i Socialtilsyn Hovedstaden. Ved

godkendelse af nye tilbud er takstforskellen ca. 70 pct. mellem de samme to tilsyn

. Forskellene

kan bl.a. forklares med de meget forskellige geografiske vilkår for socialtilsynet i Hovedstaden

sammenlignet med de øvrige tilsyn.

Tabel 6: Takster i de fem socialtilsyn, 2015 og 2017

Nord

2015

Tilsyn med tilbud

0-7 pladser

8-24 pladser

25-49 pladser

50+ pladser

Godkendelse af

nyt tilbud

0-7 pladser

8-24 pladser

25-49 pladser

50+ pladser

2017

Midt

2015

2017

30.593

36.712

61.186

91.779

Syd

2015

31.513

37.815

63.025

94.538

2017

31.576

37.891

63.152

94.728

2015

Øst

2017

2015

28.378

34.054

56.756

85.134

Hst

2017

29.287

35.144

58.574

87.861

Gennemsnit

2015

31.864

38.237

63.729

95.593

2017

32.384

38.861

64.768

97.152

34.245 33.978 33.613

41.094 40.774 40.336

68.490 67.956 67.227

102.734 101.934 100.840

31.573 36.486

37.888 43.784

63.147 72.973

94.720 109.459

16.882

20.258

33.763

50.645

27.076

32.491

54.152

81.228

16.209

19.451

32.418

48.627

18.730

22.476

37.460

56.190

19.922

23.907

39.845

59.767

19.717

23.660

39.433

59.150

21.329 39.896

25.594 47.875

42.657 79.792

63.986 119.668

22.876

27.451

45.752

68.628

23.598

28.318

47.196

70.794

19.444

23.332

38.887

58.331

25.803

30.964

51.607

77.406

Væsentlig ændring af eksisterende tilbud

0-7 pladser

8.441

9.476

8-24 pladser

10.129 11.371

25-49 pladser

16.882 18.952

50+ pladser

25.322 28.428

Skærpet tilsyn

0-7 pladser

8.561

3.397

8-24 pladser

10.273

4.077

25-49 pladser

17.122

6.795

50+ pladser

25.684 10.193

Anm: Årstakster

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn

8.104 6.222 9.961 6.547 10.664

9.725 7.467 11.953 7.856 12.797

16.209 12.445 19.922 13.093 21.329

24.313 18.667 29.883 19.640 31.993

8.702

10.442

17.404

26.106

11.438 7.413 9.722

13.726 8.896 11.666

22.876 14.826 19.444

34.314 22.240 29.165

7.672

9.206

15.344

23.016

8.403

10.084

16.807

25.210

3.059 7.878 7.894 7.893

3.671 9.454 9.473 9.472

6.119 15.756 15.788 15.787

9.178 23.634 23.682 23.680

9.122 7.094

10.946 8.513

18.243 14.189

27.365 21.283

2.929 7.966

3.514 9.559

5.857 15.932

8.786 23.898

5.280

6.336

10.560

15.841

Delkonklusion for tilsynets forudsætninger for at implementere tilsynsreformen

Med oprettelsen af de fem socialtilsyn ved tilsynsreformens ikrafttræden 1. januar 2014 opfyld-

tes intentionen i den politiske aftale om at skabe et kommunalt, men uafhængigt tilsyn, idet in-

gen kommune længere fører tilsyn med egne sociale tilbud og plejefamilier.

Delevaluering 1 viser derudover, at intentionen om at skabe et stærkt og professionelt tilsyn

med kompetencer inden for blandt andet økonomi, jura, socialfaglige metoder er opfyldt. Der er

således et stort antal ansatte med en uddannelsesbaggrund som socialrådgivere, socialformid-

lere og pædagoger i de fem socialtilsyn. I alle socialtilsyn er der derudover ansat jurister, som

Socialtilsyn Øst gør opmærksom på, at de har foretaget en budgetanalyse, hvor konklusionen var, at taksterne i 2015

var for lave i Socialtilsyn Øst i forhold til de opgaver, der skulle løses. På den baggrund opstod et underskud, som skulle

indhentes i 2017 og 2018. Taksterne er i Socialtilsyn Øst reduceret med knap 1 pct. fra 2017 til 2018 målt i faste priser,

og den objektive finansiering er reduceret med lidt over 5 pct. målt i faste priser, og der forventes alt andet lige en yder-

ligere reduktion i 2019 på 3 mio. kr. svarende til 6 pct.

Side 15 af 81

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

kan bidrage med relevant viden om juridiske forhold, ligesom der i alle socialtilsyn er ansat

medarbejdere med indsigt i økonomi.

Delevaluering 1 viser desuden, at der i de fem socialtilsyn i den fireårige periode siden refor-

mens ikrafttræden er sket en harmonisering af størrelsen af medarbejderstaben til et ensartet

niveau, når antallet af medarbejdere sammenholdes med porteføljen af sociale tilbud og pleje-

familier under tilsynet.

Tilsynets udførelse af tilsynsopgaven

I dette afsnit undersøges, hvordan de fem socialtilsyn udfører tilsynsopgaven i forhold til drifts-

orienteret tilsyn, ny-godkendelser og iværksættelse af sanktioner over for tilbud, som socialtilsy-

net vurderer ikke har den fornødne kvalitet.

Anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg

Det fremgår af lov om socialtilsyn, at socialtilsynet skal føre et driftsorienteret tilsyn med de

sociale tilbud og plejefamilier, som er godkendt. Formålet er at sikre, at tilbudde-

ne/plejefamilierne fortsat har den fornødne kvalitet og lever op til betingelserne for godkendelse.

Som led i det driftsorienterede tilsyn skal alle sociale tilbud og plejefamilier omfattet af tilsynet,

jf. § 7 stk. 3 i lov om socialtilsyn, have mindst ét årligt tilsynsbesøg.

Tabel 7 viser, hvor mange aktive sociale tilbud, der hører under de fem socialtilsyn pr. 31. de-

cember 2017. Af tabellen fremgår også, hvor mange af disse tilbud, der har modtaget et tilsyn i

løbet af 2017.

Alle tilbud under socialtilsynet har i 2017 modtaget minimum et tilsynsbesøg, og lovgivers inten-

tioner om minimum et årligt tilsynsbesøg er dermed opfyldt.

Tabel 7: Socialtilsynets lovpligtige årlige tilsyn med de sociale tilbud

Nord

Antal tilbud i alt

Antal tilbud, der har haft tilsyns-

besøg i 2017

Antal tilbud, der ikke har modta-

get et tilsynsbesøg i 2017

Anm: Opgørelse for 2017

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn

303

Midt

342

Syd

461

Øst

373

Hst

516

I alt

1.995

1.985

Tabel 8 viser et tilsvarende overblik for plejefamilierne i de fem socialtilsyn. Også her gælder, at

socialtilsynene generelt lever op til intentionerne i lov om socialtilsyn, idet kun 7 plejefamilier ud

af i alt 6.049 ikke har haft et tilsynsbesøg i 2017

Der er ifølge socialtilsyn Øst tale om plejefamilier, der ansøgte om ny-godkendelse i slutningen af 2016.

Socialtilsyn Øst behandlede ansøgningerne om ny-godkendelse i 2016, og gennemførte her et tilsynsbe-

søg, men den endelige godkendelse forelå først i 2017. Socialtilsyn Øst har derfor ikke gennemført til-

synsbesøg i 2017, da plejefamilier optræder som ny-godkendte i 2017.

Side 16 af 81

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Tabel 8: Socialtilsynets lovpligtige årlige tilsyn med plejefamilierne

Nord

Antal plejefamilier i alt

Antal plejefamilier, der har haft

tilsynsbesøg i 2017

Antal plejefamilier, der ikke har

modtaget et tilsynsbesøg i 2017

Anm: Opgørelse for 2017

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn

1.036

Midt

1.439

Syd

1.469

Øst

1.172

1.165

Hst

933

I alt

6.049

6.042

Socialtilsynet har mulighed for at gennemføre både anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg.

Figur 1 herunder viser, i hvilken udstrækning de fem socialtilsyn i 2017 gjorde brug af henholds-

vis anmeldte og uanmeldte tilsyn over for de sociale tilbud. Figuren viser, hvilken andel af de

tilbud, der var aktive pr. 31/12 2017, som i årets løb havde haft henholdsvis mindst ét anmeldt

og mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg.

Alle de fem socialtilsyn gennemførte i 2017 både anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg og lever

dermed op til intentionerne i lov om socialtilsyn. Det fremgår videre, at de fem socialtilsyn i no-

get videre omfang anvender anmeldte end uanmeldte tilsynsbesøg over for de sociale tilbud – i

alt 87 pct. af tilbuddene fik i 2017 et anmeldt tilsynsbesøg, mens 31 pct. fik et uanmeldt tilsyns-

besøg.

Der er en vis variation mellem de fem socialtilsyn, hvor særligt Socialtilsyn Syd gennemfører

mange uanmeldte tilsynsbesøg (60 pct. af tilbuddene). Socialtilsyn Øst gennemfører færrest

uanmeldte tilsynsbesøg (16 pct. af tilbuddene).

Figur 1: Socialtilsynets brug af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg ved de sociale tilbud

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Nord

Midt

Syd

Øst

Hst

I alt

19%

23%

16%

26%

31%

60%

Andel tilbud med

anmeldt tilsynsbesøg

Andel tilbud med

uanmeldt tilsynsbesøg

98%

87%

83%

87%

82%

86%

Anm: Opgørelse for 2017

Kilde: Beregninger på data fra de fem socialtilsyn

Socialstyrelsen har til brug for evalueringen undersøgt, om der er forskel i hvilke typer tilbud,

der modtager henholdsvis anmeldt og uanmeldt tilsyn (ikke vist i figur 1). Det er undersøgt, om

der er forskel i tilsynenes praksis alt efter:

•

om tilbuddene er private eller offentlige

Side 17 af 81

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

•

om tilbuddene har med borgere på børn- og ungeområdet, voksenområdet eller begge

områder at gøre

tilbuddenes størrelse vurderet på henholdsvis antallet af afdelinger og antallet af plad-

ser

Der er ikke nævneværdige forskelle i forhold til tilsynets brug af anmeldte og uanmeldte tilsyns-

besøg over for de nævnte typer tilbud.

Figur 2 viser de fem socialtilsyns anvendelse af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg for pleje-

familier. På tværs af de fem socialtilsyn har 93 pct. af plejefamilierne i 2017 haft et anmeldt til-

synsbesøg. 17 pct. har haft et uanmeldt tilsynsbesøg. Også for plejefamilier gælder, at Socialtil-

syn Syd er det tilsyn, der i størst grad (38 pct. af plejefamilierne) anvender uanmeldte tilsynsbe-

søg, mens Socialtilsyn Øst har færrest uanmeldte tilsynsbesøg (7 pct.).

Figur 2: Socialtilsynets brug af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg ved plejefamilierne

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Nord

Midt

Syd

Øst

Hst

I alt

16%

10%

17%

38%

Andel plejefamilier med

anmeldt tilsynsbesøg

Andel plejefamilier med

uanmeldt tilsynsbesøg

99%

92%

89%

94%

92%

93%

Anm: Opgørelse for 2017

Kilde: Beregninger på data fra de fem socialtilsyn

Indsamling af oplysninger

Som led i det driftsorienterede tilsyn kan socialtilsynet indsamle oplysninger og erfaringer fra

henholdsvis

•

Borgere på tilbuddet

•

Pårørende til borgere på tilbuddet

•

Handlekommuner (sagsbehandlere) for borgere på tilbuddet

Figur 3 herunder viser, i hvilken udstrækning de fem socialtilsyn har dokumenteret at indhente

de tre typer oplysninger i det driftsorienterede tilsyn. De reelle tal kan være højere end det i

figuren angivne, eftersom der ifølge de fem socialtilsyn kan være forskel på registreringspraksis

for denne type oplysninger blandt tilsynskonsulenterne.

På tværs af de fem socialtilsyn er borgere i løbet af 2017 blevet hørt i forbindelse med tilsyn i 88

pct. af de aktive tilbud. Pårørende er blevet hørt i 22 pct. af tilbuddene, og handlekommuner er

blevet hørt i hvert fjerde (25 pct.) af tilbuddene.

Der er en vis variation i tilsynenes praksis, fx har Socialtilsyn Midt i 2017 markant oftere end de

øvrige socialtilsyn hørt pårørende i forbindelse med tilsyn (56 pct. af de aktive tilbud).

Side 18 af 81

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Figur 3: Socialtilsynets brug af borgere, pårørende og handlekommuner som informanter i tilsynet med de

sociale tilbud

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Nord

Midt

Syd

Øst

Hst

I alt

29%

22%

31%

17%

56%

Andel tilbud, hvor borgeren er blevet

hørt

Andel tilbud, hvor pårørende er

blevet hørt

28%

16%

19%

15%

25%

22%

Andel tilbud, hvor handlekommunen

er blevet hørt

89%

86%

89%

90%

88%

Anm: Opgørelse for 2017

Kilde: Beregninger på data fra de fem socialtilsyn

Tabel 9 herunder sammenholder informationerne fra figur 3, så man kan se, i hvor stor en andel

af tilbuddene socialtilsynet har indsamlet informationer fra henholdsvis borgere, pårørende og

handlekommuner i 2017. I langt de fleste tilfælde (82 pct. af de aktive tilbud), er der indsamlet

informationer fra mindst én af de tre informanttyper. I knap hver tiende aktive sociale tilbud (9

pct.) er der i 2017 ikke indhentet oplysninger fra nogen af de tre informanttyper.

Generelt er praksis nogenlunde ensartet på tværs af de fem socialtilsyn. Der er en lille tendens

til, at der oftere er indhentet oplysninger fra alle tre informanttyper for tilbud på børn og ungeom-

rådet end på voksenområdet. Samtidig er der i noget større grad end for øvrige tilbud indhentet

oplysninger fra alle tre informanttyper i de meget store tilbud med mere end 10 afdelinger –

denne tendens skal dog ses i lyset af, at der generelt er ganske få af disse tilbud (15 tilbud), og

at andelene derfor er meget følsomme over for ændringer blandt blot nogle få tilbud.

Tabel 9: Socialtilsynets brug af datakilder i tilsynet med sociale tilbud (andel i pct.)

Nord Midt Syd Øst Hst I alt

Andel tilbud, hvor alle tre parter er hørt

Andel, hvor mindst én part er hørt

Andel, hvor ingen parter er hørt

Anm: Opgørelse for 2017. Tallene i tabellen er afrundede og summerer derfor ikke nødvendigvis til præcis 100.

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn

Af figur 4 ser man, hvordan socialtilsynene har dokumenteret at indsamle oplysninger blandt de

tre informanttyper i tilsynet med plejefamilier. På tværs af de fem socialtilsyn er barnet/børnene i

2017 blevet hørt i 54 pct. af plejefamilierne. Pårørende – det vil typisk sige børnenes biologiske

forældre – er blevet hørt i 2 pct. af de aktive plejefamilier, og handlekommunen (sagsbehandler)

er blevet hørt i 46 pct. af plejefamilierne.

Socialtilsynene gør i den forbindelse opmærksom på, at der er en række plejefamilier, som ikke

aktuelt har børn/unge i pleje, og hvor det derfor ikke er muligt at interviewe anbragte børn.

Side 19 af 81

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Også på familieplejeområdet gælder, at der er en vis variation mellem de fem socialtilsyn i de-

res brug af informanttyper.

Socialtilsyn Nord har indhentet oplysninger fra handlekommuner i tre ud af fire tilsyn i 2017 (74

pct.), mens det gælder under halvdelen af plejefamilierne i Socialtilsyn Midt. Socialtilsyn Syd har

slet ikke registreret indsamling af oplysninger blandt pårørende eller handlekommuner i tilsynet

med plejefamilier.

Figur 4: Socialtilsynets brug af borgere, pårørende og handlekommuner som informanter i tilsynet med

plejefamilierne

80%

70%

60%

51%

50%

40%

30%

20%

10%

Nord

Midt

Syd

Øst

Hst

I alt

0%0%

47%

44%

46%

66%

57% 55% 58%

54%

Andel plejefamilier, hvor borgeren er

blevet hørt

Andel plejefamilier, hvor pårørende

er blevet hørt

Andel plejefamilier, hvor

handlekommunen er blevet hørt

74%

71%

Anm: Opgørelse for 2017

Kilde: Beregninger på data fra de fem socialtilsyn

Som det fremgår af tabel 10, er det generelt meget få plejefamilier (1 pct.), hvor der i 2017 er

indsamlet oplysninger fra alle tre informanttyper i forbindelse med tilsyn i 2017. I knap hver tred-

je plejefamilie (31 pct.) er det ikke dokumenteret, at der er indsamlet oplysninger fra nogen af

de tre informanttyper. Tallet trækkes dog noget op af Socialtilsyn Syd, der angiver registrerings-

praksis blandt tilsynskonsulenterne som årsag til den manglende dokumentation af indhentning

af oplysninger fra informanterne.

Tabel 10: Socialtilsynets brug af datakilder i tilsynet med plejefamilier (andele i pct.)

Nord Midt Syd Øst Hst I alt

Andel plejefamilier, hvor alle tre parter er hørt

Andel, hvor mindst én part er hørt

51 76 80 68

Andel, hvor ingen parter er hørt

49 24 19 31

Anm: Opgørelse for 2017. Tallene i tabellen er afrundede og summerer derfor ikke nødvendigvis til præcis 100

Kilde: Beregninger på data fra de fem socialtilsyn

Socialstyrelsen gennemførte i 2017 en stikprøve baseret på 100 tilsynsrapporter. Stikprøven

havde fokus på inddragelse af oplysninger fra borgerne i det driftsorienterede tilsyn og mere

specifikt på, i hvilken grad oplysninger fra børn og unge i alderen 5-18 år inddrages i forbindelse

med det driftsorienterede tilsyn og tillægges betydning i tilsynets vurdering af tilbuddets kvalitet

inden for temaet ”Selvstændighed og relationer” i kvalitetsmodellen for socialtilsynet. I stikprø-

ven indgik alene tilbud og plejefamilier, der på tidspunktet for det seneste tilsynsbesøg havde

børn eller unge anbragt eller i aflastning.

Side 20 af 81

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Stikprøven viste, at socialtilsynets vurdering af de anbragte børn og unges selvstændighed og

relationer (det vil sige vurderingen af tema 2 i kvalitetsmodellen) i 64 pct. af tilsynsrapporterne

var baseret på oplysninger fra de anbragte børn. Det betyder også, at tilsynets vurdering af de

anbragte børn og unges selvstændighed og relationer i 36 pct. af de analyserede tilsynsrappor-

ter ikke var baseret på oplysninger fra børnene selv.

Stikprøven viste, at det især var på plejefamilieområdet, at tilsynets vurderinger af børnenes og

de unges selvstændighed og relationer ikke var baseret på oplysninger fra de anbragte børn og

unge. I 64 pct. af de undersøgte tilsynsrapporter på plejefamilieområdet var vurderingen af bør-

nene og de unges selvstændighed og relationer ikke baseret på oplysninger fra børnene eller

de unge.

I forhold til socialtilsynets samlede vurdering af kvaliteten (det vil sige vurderingen af alle syv

temaer i kvalitetsmodellen) viste stikprøven, at oplysninger fra børnene og de unge var blevet

inddraget i vurderingen i 87 pct. af tilsynsrapporterne. Det betyder omvendt, at der i 13 pct. af

tilsynsrapporterne ikke indgik nogen former for oplysninger fra de anbragte børn og unge i tilsy-

nets vurdering af kvaliteten af tilbuddet.

Stikprøvens resultater har givet anledning til, at Socialstyrelsen har iværksat faglig vejledning til

socialtilsynene i forhold til den videre udvikling af praksis for tilsynet med tilbud og plejefamilier.

Som led i den faglige vejledning er Socialstyrelsen aktuelt i samarbejde med de fem socialtilsyn

blandt andet i gang med at udvikle relevante metoder til inddragelse af oplysninger fra de an-

bragte børn og unge, ligesom der er påbegyndt et arbejde med at udvikle relevante metoder til

inddragelse af oplysninger fra andre relevante informanter, eksempelvis pårørende. Ligeledes

har Socialstyrelsen igangsat et pilotprojekt om brug af ”experts by experience” (eller peer-

medarbejdere) i tilsynspraksis.

Socialstyrelsen har udgivet en rapport om resultaterne af stikprøven, der er offentliggjort på

Socialstyrelsens hjemmeside

Socialtilsynets anvendelse af sanktioner i det driftsorienterede tilsyn

Socialtilsynet har i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn mulighed for at træffe afgørelse

om ophør af godkendelse for tilbud, der ikke længere lever op til godkendelsesgrundlaget. Lige-

ledes kan tilsynet gøre brug af sanktioner (påbud og eventuelt skærpet tilsyn) over for tilbud,

som ikke har den fornødne kvalitet eller på anden vis skal rette op på forhold af betydning for at

kunne opretholde godkendelsen.

Sanktionerne er et af de instrumenter, socialtilsynet har i forhold til at sikre kvaliteten på de so-

ciale tilbud. Den mest vidtgående sanktion, socialtilsynet kan tage i brug, er ophør af godken-

delsen, hvorefter et tilbud må ophøre. Tabel 11 herunder viser hvor mange sociale tilbud og

plejefamilier, der er ophørt som følge af en afgørelse fra socialtilsynet i årene 2014-2017.

Tabel 12 viser fordelingen af afgørelser på de fem socialtilsyn, herunder antallet af afgørelser

sat i forhold til socialtilsynets aktuelle portefølje af tilbud/plejefamilier.

I alt 35 sociale tilbud er i perioden 2014-2018 ophørt som følge af, at socialtilsynet i forbindelse

med re-godkendelse eller i det driftsorienterede tilsyn ikke længere vurderer, at tilbuddet lever

https://socialstyrelsen.dk/filer/tvaergaende/socialtilsyn/rapport-stikprove-om-tilsynenes-inddragelse-af-

oplysninger-fra-borgerne_endelig.pdf

Side 21 af 81

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

op til kravene for godkendelse. Det største antal afgørelser om ophør af godkendelsen finder

man i det andet år af den toårige implementeringsperiode, det vil sige i 2015 (17 tilbud).

I alt 176 plejefamilier er opført i perioden som følge af ophør af godkendelse. Også her ses det

største antal afgørelser i 2015 (93).

Tabel 11: Antal tilbud, der er ophørt som følge af manglende godkendelse fra socialtilsynet, fordelt på år

2014 2015 2016 2017 Ukendt I alt

3 176

Antal sociale tilbud 'ej godkendt'

Antal plejefamilier 'ej godkendt'

Anm: Opgørelse for perioden 2014-2017.

Kilde: Data fra Socialstyrelsen.

Der er en vis forskel de fem socialtilsyn imellem i forhold til, hvor ofte de træffer afgørelse om

ophør af godkendelse. Socialtilsyn Nord har truffet tre afgørelser om ophør af godkendelse af

sociale tilbud i perioden, mens Socialtilsyn Midt har flest afgørelser (11). På plejefamilieområdet

er det Socialtilsyn Øst, der har truffet flest afgørelser om ophør godkendelse (46).

Sat i relation til socialtilsynenes portefølje svarer det til, at de fem socialtilsyn i den fireårige

periode har truffet afgørelse om ophør af godkendelse i to ud af 100 sociale tilbud og i tre ud af

100 plejefamilier.

Tabel 12: Antal tilbud, der er ophørt som følge af manglende godkendelse fra socialtilsynet, fordelt på

tilsynsmyndighed

Nord Midt Syd Øst Hst I alt

5 10

6 35

27 46 44 179

Antal sociale tilbud 'ej godkendt'

Antal sociale tilbud 'ej godkendt' pr. 100 aktive tilbud

Antal plejefamilier 'ej godkendt'

Antal plejefamilier 'ej godkendt' pr. 100 aktive plejefamilier

Anm: Opgørelse for perioden 2014-2017

Kilde: Data fra Socialstyrelsen

Socialstyrelsen har i 1. kvartal 2018 udarbejdet en oversigt over årsagerne til lukningen af de 35

sociale tilbud, der af socialtilsynet er blevet lukket ved afgørelse siden 1. januar 2014. Af den

udarbejdede opgørelse fremgår det, at i alt 12 af de tilbud, der er blevet lukket af socialtilsynet,

retter sig mod børn og unge, 5 retter sig mod både børn, unge og voksne, mens 18 tilbud retter

sig mod voksne.

Det fremgår videre af opgørelsen, at 34 ud af de 35 tilbud, der siden 1. januar 2014 er blevet

lukket ved afgørelse, er private tilbud. Det er Socialstyrelsens vurdering, at en del af forklarin-

gen på dette billede er, at offentlige driftsherrer organisatorisk har mulighed for at håndtere ud-

fordringer med kvaliteten på en måde, der gør, at det ikke er nødvendigt for socialtilsynet at

lukke tilbuddet ved afgørelse. Udfordringer med kvaliteten i offentlige tilbud kan eksempelvis

håndteres ved at foretage omstruktureringer eller ved at tilføre personale- eller ledelsesressour-

cer til et tilbud, mens de samme redskaber ikke i alle tilfælde er til rådighed for private driftsher-

rer.

Antallet af plejefamilier, der er ophørt som følge af en afgørelse fra socialtilsynet afviger fra tidligere ud-

arbejdede opgørelser. Det skyldes, at der i forbindelse med udarbejdelsen af evalueringen er sket en vali-

dering af datagrundlaget, hvilket har givet anledning til en justering af antallet.

Side 22 af 81

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Det er ikke Socialstyrelsens vurdering, at fordelingen mellem private og offentlige tilbud er et

udtryk for, at der er systematiske forskelle i kvaliteten i henholdsvis offentlige og private tilbud.

Denne vurdering understøttes af, at socialtilsynets kvalitetsbedømmelser ikke viser systemati-

ske forskelle i socialtilsynenes vurdering af kvaliteten i henholdsvis offentlige og private tilbud

(jf. figur 27 i kapitel 4).

Socialtilsynet kan udstede påbud, hvis overholdelse kan gøres til en betingelse for fortsat god-

kendelse. Påbud skal have en karakter, som gør det muligt at efterkomme det.

Af tabel 13 fremgår, at der siden lov om socialtilsyns ikrafttræden 1. januar 2014 er udstedt i alt

606 påbud fordelt på 160 sociale tilbud. Flest påbud blev udstedt i 2015, hvor man stadig var i

den toårige implementeringsperiode, under hvilken samtlige sociale tilbud skulle re-godkendes.

Siden har antallet af påbud og antallet af tilbud, der modtager påbud, været aftagende.

Tabel 13: Socialtilsynets anvendelse af påbud i tilsynet med sociale tilbud fordelt på år

2014

105

2015

204

2016

182

2017

115

I alt

606

160

Antal påbud i alt

Antal tilbud, der har modtaget påbud

Anm: Opgørelse for perioden 2014-2017

Kilde: Data fra Socialstyrelsen

Det følger af tallene, at et tilbud ofte har modtaget mere end ét påbud. Der er et eksempel med

op til 12 påbud i samme afgørelse. Nogle tilbud har modtaget afgørelse om et eller flere påbud

flere gange.

Private tilbud har modtaget en klart større andel af de udstedte påbud (68 pct.) end deres antal

tilsiger (de private tilbud udgør 43 pct. af tilbuddene). Omkring to ud af tre tilbud (64 pct.), der

har modtaget påbud siden tilsynsreformens ikrafttræden i 2014, er private tilbud.

Der en svag tendens til, at små tilbud med 1-9 pladser modtager en større andel af de udstedte

påbud, end deres antal tilsiger. På samme vis er der en svag tendens til, at tilbud til børn og

unge modtager en større andel af de udstedte påbud, end deres antal tilsiger.

Tabel 14 viser, hvordan de udstedte påbud er fordelt mellem de fem socialtilsyn. Antallet af

påbud er imidlertid svært at vurdere uden at holde det op mod den samlede portefølje af tilbud i

tilsynet. Derfor viser tabellen også en beregning på, hvor mange påbud socialtilsynet har ud-

stedt sammenlignet med antallet af sociale tilbud under socialtilsynet (opgjort pr. 31/12 2017).

Antallet af påbud og antallet af tilbud, der har modtaget påbud, er beregnet pr. 100 tilbud i por-

teføljen.

Tabel 14: Socialtilsynets anvendelse af påbud i tilsynet med sociale tilbud fordelt på tilsynsmyndighed

Nord

131

Midt

140

Syd

Øst

Hst

203

I alt

606

160

Antal påbud i alt

Antal tilbud, der har modtaget påbud

Antal påbud pr. 100 tilbud i porteføljen

Antal tilbud, der har modtaget påbud, pr. 100 tilbud i porteføl-

jen

Anm: Opgørelse for perioden 2014-2017

Kilde: Data fra Socialstyrelsen

Side 23 af 81

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Det fremgår, at Socialtilsyn Syd er det socialtilsyn, der har udstedt færrest påbud, idet de i peri-

oden har udstedt 55 påbud svarende til 12 påbud pr. 100 tilbud i porteføljen og svarende til, at

tre ud af 100 tilbud har modtaget påbud.

Socialstyrelsen har gennemført en stikprøve af de påbud, som de fem socialtilsyn har udstedt,

for at give et indblik i påbuddenes indhold. For de sociale tilbud er 57 påbud indhentet fra de

fem socialtilsyn. For at sikre, at stikprøven giver et indblik i aktuel praksis, er det kun påbud

iværksat inden for de seneste to år (det vil sige 2016 og 2017), der er medtaget. Der er tale om

en stratificeret udvælgelse. For hvert socialtilsyn er udvælgelsen af påbud baseret på lodtræk-

ning, det vil sige tilfældig. I de to pågældende år er der i de fem socialtilsyn udstedt 292 påbud

til sociale tilbud, og stikprøven udgør således 19 pct. af de påbud, der er iværksat i perioden.

Fordelingen af påbud i stikprøven fremgår af tabel 15. Her er også foretaget en kategorisering

af påbuddene ud fra deres indhold. Der er bl.a. taget udgangspunkt i kvalitetsmodellens syv

temaer

og suppleret med øvrige kategorier, som påbuddene falder ind under. Det fremgår, at

der er lidt forskelligt fokus i påbud mellem de fem socialtilsyn. Fx har Socialtilsyn Nord i stikprø-

ven som det eneste socialtilsyn udstedt en række påbud, der meget direkte omhandler fonds-

lovgivningen.

Tabel 15: Indholdet af påbud i stikprøven for sociale tilbud fordelt på tilsynsmyndighed

I alt

Uddannelse og beskæftigelse

Selvstændighed og relationer

Målgruppe, metoder og resultater

Sundhed og trivsel

Organisation og ledelse

Fondslovgivning

Tilgængelighed af personale

Indskrivning af borger uden for god-

kendelse

Kompetencer

Fysiske rammer

Øvrigt lovgrundlag

Økonomi

Anm: Stratificeret, tilfældigt udvalgt stikprøve på afgørelser om påbud for sociale tilbud. Sample 57 afgørelser.

Kilde: Socialstyrelsens kategorisering af anonymiserede afgørelser fra de fem Socialtilsyn.

Nord

Midt

Syd

Øst

Hst

I alt

Som det fremgår af figur 5 herunder, fordeler påbuddene sig på alle kvalitetsmodellens temaer

samt øvrige forhold.

Flest forhold kan henføres til temaet ”Organisation og ledelse” (25 pct. af alle påbud i stikprø-

ven) og vedrører på forskellig vis manglende kvalitet i den daglige ledelse og drift af tilbuddet.

Flere af dem vedrører eksempelvis en usædvanlig høj personalegennemstrømning eller et me-

get højt forbrug af vikarer, hvorved borgerne risikerer i utilstrækkelig grad at møde kompetent

personale i indsatsen. Andre påbud i denne kategori vedrører lokale tiltag, der ikke finder

hjemmel i lovgivningen, herunder udbetaling af ’skolepenge’; indskrivningskontrakter for borgere

uden hjemmel i lovgivningen; borgere, der uden hjemmel er pålagt et erstatningsansvar etc.

Opgørelsen tager udgangspunkt i kvalitetsmodellen, som den er defineret aktuelt. Kvalitetsmodellen blev

ændret primo 2017, så enkelte påbud kan på udstedelsestidspunktet have været begrundet i et andet

tema i kvalitetsmodellen.

Side 24 af 81

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Ca. hvert sjette påbud (16 pct.) vedrører tilbuddets procedurer omkring magtanvendelse eller

manglende forebyggelse af magtanvendelse og hører under temaet ”Sundhed og trivsel” i kvali-

tetsmodellen.

Andre forhold er bl.a. manglende kompetencer i medarbejdergruppen (11 pct.), typisk i forhold

til de metoder og faglige tilgange, der anvendes på tilbuddet (temaet ”Kompetencer”), samt

sociale tilbud, der har indskrevet borgere, som de ikke er godkendt til (11 pct.). Der er også

udstedt påbud om forhold vedrørende økonomi (7 pct.), herunder bekymring om tilbuddets fort-

satte drift samt påbud om uigennemsigtige bogføringer, hvor der er mistanke om sammenblan-

ding af økonomiske interesser.

Nogle påbud hører under temaet ”Målgruppe, metoder og resultater”, herunder særligt påbud

om manglende mål og opfølgning på mål i indsatsen for borgerne. Påbuddene under temaerne

”Uddannelse og beskæftigelse” samt ”Selvstændighed og relationer” vedrører typisk også

manglende mål for borgernes indsats – med særligt fokus på disse temaer.

Der er givet påbud om forhold af lovgivningsmæssig karakter, herunder særligt om lovgrundla-

get for fonde (5 pct.), fx vedr. bestyrelsessammensætning og oplysninger om egenkapital, samt

øvrigt lovgrundlag (2 pct.) specifikt omhandlende borgere, der var indskrevet på et tilbud på et

forkert lovgrundlag.

Figur 5: Fordelingen af stikprøvens påbud på indholdskategorier

Uddannelse og

beskæftigelse

Tilgængelighed af

personale

Selvstændighed og

relationer

Indskrivning af

borger uden for

godkendelse

11%

Målgruppe,

metoder og

resultater

Øvrigt

lovgrundlag

Økonomi

Fondslovgivning

Fysiske rammer

Kompetencer

10%

Sundhed og trivsel

16%

Organisation og

ledelse

25%

Anm: Fordeling af stikprøvens 57 påbud. Tallene i figuren er afrundede og summerer derfor ikke nødvendigvis til præcis 100 pct.

Kilde: Socialstyrelsens kategorisering af anonymiserede afgørelser om påbud fra de fem socialtilsyn

Side 25 af 81

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Tabel 16 herunder viser, at der er udstedt 152 påbud til plejefamilier i perioden 2014-2017 for-

delt på 130 plejefamilier. For plejefamilierne har antallet af påbud dog – modsat hvad der var

tilfældet for de sociale tilbud – været klart stigende i perioden.

Tabel 16: Socialtilsynets anvendelse af påbud i tilsynet med plejefamilier fordelt på år

2014 2015 2016 2017 I alt

Antal påbud i alt

64 152

Antal plejefamilier, der har modtaget påbud

57 130

Anm: Opgørelse for perioden 2014-2017

Kilde: Data fra Socialstyrelsen

I lyset af, at der er ca. tre gange så mange plejefamilier som sociale tilbud, udsteder socialtilsy-

nene markant færre påbud over for plejefamilier end over for sociale tilbud. Det ser man i tabel

17, hvor antallet af påbud udstedt til plejefamilier er fordelt på socialtilsyn.

Generelt er der i perioden udstedt tre påbud pr. 100 plejefamilier i porteføljen. Det dækker dog

over klare variationer mellem socialtilsynene. For plejefamilierne gælder, at Socialtilsyn Midt i

meget lav grad har udstedt påbud (alene ét påbud udstedt i den fireårige periode), mens Social-

tilsyn Hovedstaden har udstedt relativt flere påbud til plejefamilier end de øvrige socialtilsyn.

Tabel 17: Socialtilsynets anvendelse af påbud i tilsynet med plejefamilier fordelt på tilsynsmyndighed

Nord Midt Syd Øst Hst I alt

51 19 71 152

66 130

Antal påbud i alt

Antal plejefamilier, der har modtaget påbud

Antal påbud pr. 100 plejefamilier i porteføljen

Antal plejefamilier der har modtaget påbud, pr. 100 plejefamilier i porteføljen

Anm: Opgørelse for perioden 2014-2017

Kilde: Data fra Socialstyrelsen

For plejefamilier er 38 påbud indhentet som stikprøve fra de fem socialtilsyn, og ligesom for

sociale tilbud er kun påbud iværksat inden for de seneste to år, det vil sige i 2016 og 2017 med-

taget. Der er tale om en stratificeret udvælgelse. For hvert socialtilsyn er udvælgelsen af påbud

baseret på lodtrækning, det vil sige tilfældig. I de to pågældende år er der i de fem socialtilsyn

udstedt 109 påbud til plejefamilier, og stikprøven udgør således 35 pct. af de påbud, der er

iværksat i perioden.

Tabel 18 herunder viser fordelingen af påbud i stikprøven på familieplejeområdet fordelt på de

fem socialtilsyn og kategoriseret i forhold til kvalitetsmodellens syv temaer samt to supplerende

temaer.

Også for plejefamilierne er der en vis variation i påbuddenes indhold mellem de fem socialtilsyn.

Det er fx særligt Socialtilsyn Hovedstaden, der har udstedt påbud om plejefamiliernes ”Fysiske

rammer”, mens Socialtilsyn Syd har relativt mange påbud, der falder under temaet ”Familie-

struktur og familiedynamik”.

Side 26 af 81

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Tabel 18: Indholdet af påbud i stikprøven for plejefamilier fordelt på tilsynsmyndighed

I alt

Uddannelse og beskæftigelse

Selvstændighed og relationer

Målgruppe, metoder og resultater

Sundhed og trivsel

Familiestruktur og familiedynamik

Kompetencer

Fysiske rammer

Sigtelse/Underretning

Økonomi

Anm: Stratificeret, tilfældigt udvalgt stikprøve på afgørelser om påbud for plejefamilier. Sample 38 afgørelser.

Kilde: Socialstyrelsens kategorisering af anonymiserede afgørelser fra de fem Socialtilsyn.

Nord

Midt

Syd

Øst

Hst

Som det ses af figur 6 herunder, falder påbuddene til plejefamilier særligt under tre kategorier:

”Sigtelser/underretninger” (29 pct.), ”Familiestruktur og familiedynamik” (29 pct.) samt ”Fysiske

rammer” (24 pct.).

Påbud kategoriseret som ”Sigtelse/underretning” drejer sig alle om midlertidige påbud om, at

plejefamilien ikke må modtage nye børn i familiepleje/aflastning, mens indholdet af en sigtelse

eller en underretning om vold eller blufærdighedskrænkelse afklares. Der er således endnu ikke

faldet dom eller truffet afgørelser i disse sager.

Påbud kategoriseret under temaet ”Familiestruktur og familiedynamik” vedrører næsten alle et

påbud om midlertidigt ikke at modtage nye børn i familiepleje/aflastning, mens plejefamilien er i

en særligt stressende situation. I flere tilfælde er der tale om, at plejemor eller plejefar er blevet

syg. Der er også eksempler på, at en særlig voldsom situation, fx et sammenbrud i en tidligere

anbringelse ved plejefamilien, skal bearbejdes, førend plejefamilien igen kan modtage nye børn

i anbringelse/aflastning.

Påbud kategoriseret under temaet ”Fysiske rammer” vedrører i flere tilfælde påbud om at etab-

lere et ekstra værelse, førend et plejebarn flytter ind. Der er også enkelte eksempler på bolig-

forhold, der ikke er godkendt (et kælderværelse) eller er ulovlige (en familie bosiddende i et

kolonihavehus). Enkelte påbud i denne kategori er midlertidige og vedrører igangværende

istandsættelsesprojekter af plejefamiliens bolig.

Andre påbud vedrører plejefamiliens ”Kompetencer” (11 pct.), herunder krav om deltagelse i det

lovpligtige kursus eller anden kursusaktivitet, samt ”Sundhed og trivsel”, det vil sige situationer

med magtanvendelse (5 pct.). Et enkelt påbud vedrører økonomi (3 pct.) og er et krav om ind-

sendelse af en årsopgørelse for plejeforældrene.

Side 27 af 81

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Figur 6: Fordelingen af stikprøvens påbud på indholdskategorier

Økonomi

Sundhed og

trivsel

Sigtelse/

Underretning

29%

Familiestruktur

familiedynamik

29%

Fysiske rammer

24%

Kompetencer

10%

Anm: Fordeling af stikprøvens 37 påbud. Tallene i figuren er afrundede og summerer ikke nødvendigvis til præcis 100 pct.

Kilde: Socialstyrelsens kategorisering af anonymiserede afgørelser om påbud fra de fem socialtilsyn

Socialtilsynet kan træffe afgørelse om skærpet tilsyn i de tilfælde, hvor konkrete forhold skaber

bekymring for driften, for borgernes sikkerhed eller sundhed eller såfremt tilbuddet ud fra en

samlet vurdering ikke længere har den fornødne kvalitet. Afgørelse om skærpet tilsyn skal led-

sages af en afgørelse om påbud.

Tabel 19 viser i hvilket omfang skærpet tilsyn er blevet iværksat over for sociale tilbud siden

tilsynsreformens ikrafttræden. I alt er skærpet tilsyn blevet iværksat 85 gange i perioden fordelt

på 70 tilbud. Der er således tilbud, der har været underlagt skærpet tilsyn mere end én gang.

Som med udstedelse af påbud gælder, at sanktionen blev anvendt i størst omfang i implemen-

teringsåret 2015.

Tabel 19: Socialtilsynets anvendelse af skærpet tilsyn i tilsynet med sociale tilbud fordelt på år

2014

2015

2016

2017

I alt

Antal skærpet tilsyn iværksat

Antal tilbud, der har været underlagt

skærpet tilsyn

Anm: Opgørelse for perioden 2014-2017

Kilde: Data fra Socialstyrelsen

I tabel 20 er fordelingen mellem de fem socialtilsyn i forhold til iværksættelsen af skærpede

tilsyn vist og sat i relation til den aktive portefølje af tilbud. Generelt er skærpet tilsyn i perioden

iværksat fire gange pr. 100 tilbud i porteføljen - også svarende til, at fire ud af 100 tilbud har

været underlagt skærpet tilsyn. Socialtilsyn Nord benytter relativt set skærpet tilsyn i størst om-

fang, Socialtilsyn Øst i relativt mindst omfang.

Side 28 af 81

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Tabel 20: Socialtilsynets anvendelse af skærpet tilsyn i tilsynet med sociale tilbud fordelt på tilsynsmyndig-

hed

Nord Midt Syd Øst Hst I alt

8 27 85

Antal skærpede tilsyn iværksat

Antal tilbud, der har været underlagt skærpet tilsyn

Antal skærpede tilsyn pr. 100 tilbud i porteføljen

Antal tilbud, der har været underlagt skærpet tilsyn, pr. 100 tilbud i porteføljen

Anm: Opgørelse for perioden 2014-2017

Kilde: Data fra Socialstyrelsen

Tabel 21 viser anvendelsen af skærpet tilsyn på familieplejeområdet. Der er alene iværksat

skærpet tilsyn 12 gange i perioden 2014-2017 – men som det var tilfældet med påbud, er der

tale om en stigende tendens. Ingen plejefamilier har været underlagt skærpet tilsyn mere end

én gang.

Tabel 21: Socialtilsynets anvendelse af skærpet tilsyn i tilsynet med plejefamilier fordelt på år

2014

2015

2016

2017

I alt

Antal skærpet tilsyn iværksat

Anm: Opgørelse for perioden 2014-2017

Kilde: Data fra Socialstyrelsen

Af tabel 22 fremgår det, at socialtilsynene under ét i perioden har anvendt skærpet tilsyn i et

omfang svarende til to skærpede tilsyn pr. 1.000 plejefamilier. Socialtilsyn Midt har slet ikke

iværksat skærpet tilsyn for plejefamilier. Socialtilsyn Hovedstaden har fire gange iværksat

skærpet tilsyn, hvilket gør dem til det tilsyn med relativt størst anvendelse af denne sanktions-

form.

Tabel 22: Socialtilsynets anvendelse af skærpet tilsyn i tilsynet med plejefamilier fordelt på tilsynsmyndig-

hed

Nord

Midt

Syd

Øst

Hst

I alt

Antal skærpet tilsyn iværksat

Antal skærpet tilsyn pr. 1.000 aktive plejefamilier

Anm: Opgørelse for perioden 2014-2017

Kilde: Data fra Socialstyrelsen

Klagesager

Socialtilsynets afgørelser om sanktioner kan påklages af de tilbud, myndigheder, foreninger

eller private virksomheder, der er adressater for socialtilsynets afgørelser.

Ankestyrelsen har opgjort antallet af klagesager i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2017

fordelt på de enkelte år og på sagens udfald.

Tabel 23: Klager fordelt efter udfald og året for ankestyrelsens afgørelse

Antal

Stadfæstet

Ændret/ophævet

Hjemvist

2014

2015

2016

102

2017

I alt

131

229

2014

100

Andel (pct.)

2015

100

2016

100

2017

100

I alt

100

I alt

Anm: Opgørelse for perioden 2014-2017

Kilde: Data fra Ankestyrelsen

Side 29 af 81

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Det fremgår af tabellen ovenfor, at Ankestyrelsen ved udgangen af 2017 i alt har afgjort 229

klagesager på socialtilsynsområdet. Af de 229 klagesager er 57 pct. endt med en stadfæstelse

af socialtilsynets afgørelse. I omkring en fjerdedel (27 pct.) af sagerne er socialtilsynets afgørel-

se blevet ændret eller ophævet, mens 16 pct. er blevet hjemvist til socialtilsynet til fornyet be-

handling.

Når Ankestyrelsen

hjemviser

en sag til socialtilsynet, er årsagen hertil typisk, at sagen ikke er

tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse i sagen. Sagen hjemvises derfor med henblik

på, at socialtilsynet indhenter de manglende oplysninger og herefter træffer en ny afgørelse i

sagen. I de tilfælde, hvor det er muligt for Ankestyrelsen at reparere på den mangelfulde sags-

behandling, for eksempel ved indhentelse af de manglende oplysninger, gøres dette med hen-

blik på at kunne foretage en endelig vurdering i sagen (hvorefter socialtilsynets afgørelse typisk

enten vil kunne stadfæstes eller ændres).

En anden typisk årsag til, at en sag hjemvises er, at der fremkommer nye oplysninger under

Ankestyrelsens behandling af sagen af betydning for sagens afgørelse, og det vurderes mest

hensigtsmæssigt, at den fornyede behandling og vurdering af sagen foretages af socialtilsynet,

for eksempel fordi oplysningerne kan medføre behov for yderligere undersøgelser/indhentelse

af oplysninger.

Hvis Ankestyrelsen vurderer, at sagen skal have et andet udfald, vil socialtilsynets afgørelse

blive

ændret.

Det kan for eksempel være i en situation, hvor der ikke i tilstrækkelig grad er

grundlag for at fratage et tilbud sin godkendelse.

I tilfælde, hvor Ankestyrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at træffe den afgørelse, som

socialtilsynet har truffet, vil socialtilsynets afgørelse blive

ophævet.

Det kan for eksempel være i

en situation, hvor der ikke har været en tilstrækkelig dialog med tilbuddet forud for udstedelsen

af et påbud. Det kan også være i en situation, hvor et påbud er formuleret så uklart, at det ikke

fremstår tydeligt for tilbuddet, hvad det skal gøre for at opfylde påbuddet, og dermed også hvor-

når påbuddet kan anses for opfyldt.

Af tabel 24 nedenfor fremgår det, at flest klager vedrører afgørelser truffet af Socialtilsyn Øst,

mens færrest klager vedrører afgørelser truffet af Socialtilsyn Syd. Dette mønster gør sig også

gældende, når antallet af klager relateres til tilsynenes aktuelle portefølje. 67 af de afgjorte kla-

gesager vedrører således Socialtilsyn Øst (svarende til 4,3 klager pr. 100 tilbud og plejefamilier i

den aktuelle portefølje). 24 af de afgjorte klagesager vedrører Socialtilsyn Syd (svarerende til

1,2 klager pr. 100 tilbud og plejefamilier i porteføljen).

Tabel 24: Klager fordelt på tilsynsmyndighed

Nord

3,8

Midt

3,0

Syd

1,2

Øst

4,3

Hst

2,3

I alt

229

2,8

Antal klager (2014-2017)

Antal klager pr. 100 tilbud og plejefamilier

Anm: Opgørelse for perioden 2014-2017

Kilde: Data fra Ankestyrelsen

Det fremgår af tabel 25, at mere end halvdelen af alle klagesager resulterer i, at socialtilsynets

afgørelse bliver stadfæstet af Ankestyrelsen. Andelen af klagesager, hvor socialtilsynets afgø-

relse bliver stadfæstet af Ankestyrelsen varierer mellem 52 pct. (i Socialtilsyn Øst) og 67 pct. (i

Socialtilsyn Syd).

Side 30 af 81

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Der ses nogen variation mellem de fem socialtilsyn i forhold til hvor stor en andel af socialtilsy-

nenes afgørelser, der bliver ændret eller ophævet af Ankestyrelsen. Omkring en tredjedel af de

afgørelser fra Socialtilsyn Midt, der er blevet påklaget til Ankestyrelsen, er endt med, at afgørel-

sen er blevet ændret eller ophævet af Ankestyrelsen. I Socialtilsyn Syd er den tilsvarende andel

13 pct.

Tabel 25: Klager fordelt efter udfald og tilsynsmyndighed

Antal

Nord

Stadfæstet

Ændret/ophævet

Hjemvist

Midt Syd Øst

Hst

I alt

131

229

Nord

100

Midt

100

Andel (pct.)

Syd

100

Øst

100

Hst

100

I alt

100

I alt

Anm: Opgørelse for perioden 2014-2017

Kilde: Data fra Ankestyrelsen

Ankestyrelsen har desuden gennemført en analyse af hvilke typer afgørelser fra tilsynet, der

klages over, og hvad udfaldet af de forskellige typer klager har været.

Side 31 af 81

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Tabel 26: Klagesager fordelt efter indhold og udfald (2014-2017)

Stadfæstet

I alt

133

Ændret/ ophævet

Hjemvist

I alt

229

Afslag på fortsat godkendelse som plejefamilie (re-

godkendelse) / ophør af godkendelse som plejefamilie

Påbud

Afslag på godkendelse som plejefamilie

Opsættende virkning

Tillægstakst

Afslag på fortsat godkendelse som botilbud (re-

godkendelse) / ophør af godkendelse som botilbud

Skærpet tilsyn og påbud

Afslag på dispensation – botilbud

Ændring af godkendelse som plejefamilie (udvidelse )

Tilsynskompetence

Vilkår for godkendelsen

Delvis afslag på godkendelse som plejefamilie

Afslag på godkendelse som botilbud

Ændring af godkendelse som botilbud (udvidelse )

Vedtægtsændringer – botilbud

Øvrige

Afslag på dispensation – plejefamilier

Tilsynstakst

Særlig takst

Afslag på at godkende budget

Spørgsmål om partsstatus

Ændring af godkendelse som plejefamilie (nedsættel-

)

Ændring af godkendelse som botilbud (øvrige )

Spørgsmål om fondsmyndighed

1) Helt/delvist afslag på udvidelse af antallet af pladser, 2) Nedsættelse af antallet af pladser, 3) Ansøgningen ikke fuldt ud imødekom-

met, 4) Helt/delvist afslag på udvidelse af antallet af pladser eller på at anvende antallet af pladser fleksibelt ift. målgruppe (f.eks. § 107

og § 108 pladser),5) Helt/delvist afslag på ændring af godkendelsen som botilbud excl. sagerne nævnt i note 4,6) Afvist pga. manglende

kompetence, klager ikke klageberettiget eller spørgsmål om videregivelse af oplysninger efter forvaltningsloven.

Anm: Opgørelse for perioden 2014-2017

Kilde: Data fra Ankestyrelsen

Det fremgår af tabellen, at flest klager har omhandlet afslag på fortsat godkendelse som pleje-

familie (re-godkendelse) eller ophør af godkendelse som plejefamilie. 15 pct. af klagerne falder

inden for denne kategori. Herefter følger klager over påbud samt klager over afslag på godken-

delse som plejefamilier, der hver især dækker 12 pct. af klagerne.

For de fleste typer påklagede afgørelser gælder, at hovedparten af klagesagerne er endt med,

at afgørelsen er blevet stadfæstet. For en række afgørelsestyper gælder dog, at en stor del af

klagesagerne er endt med, at afgørelsen er blevet ændret eller ophævet, eller at sagen er ble-

vet hjemvist til socialtilsynet til fornyet behandling. Eksempelvis er 90 pct. af de påklagede afgø-

relser om tillægstakster enten blevet ændret eller ophævet af Ankestyrelsen, mens 80 pct. af de

påklagede afgørelser om afslag på dispensationer på tilbudsområdet er blevet ændret eller

ophævet.

Side 32 af 81

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Det skal dog understreges, at der er tale om et meget lille datagrundlag baseret på henholdsvis

19 og 10 klagesager

Ankestyrelsen har truffet i alt 8 principafgørelser på socialtilsynsområdet. Afgørelserne findes i

deres fulde længde i anonymiseret form på Ankestyrelsens hjemmeside

Socialstyrelsen gennemførte i 2016 en stikprøve, der viste, at der var en række udfordringer

med kvaliteten af tilsynenes afgørelser om sanktioner, herunder bl.a. i forhold til begrundelser

og tilsynsmæssige overvejelser bag iværksættelsen af sanktioner. Som opfølgning på stikprø-

ven blev der iværksat en række tiltag for at forbedre kvaliteten af tilsynenes afgørelser, herun-

der eksempelvis kurser i afgørelsesskrivelser i de fem socialtilsyn, gennemført af Ankestyrelsen.

Efterfølgende blev gennemført en mindre, opfølgende stikprøve

, som viste, at der samlet set er

sket en forbedring i kvaliteten af socialtilsynenes afgørelser om sanktioner siden stikprøven i

2016.

Socialtilsynets godkendelse af nye sociale tilbud og plejefamilier

Socialtilsynet træffer efter ansøgning afgørelse om godkendelse af nye sociale tilbud og pleje-

familier. Socialtilsynet skal i den forbindelse vurdere, om tilbuddet eller plejefamilien forventes at

kunne levere den fornødne kvalitet og opfylde lovens øvrige bestemmelser.

Figur 7 viser tilsynets praksis for godkendelse af sociale tilbud i perioden 2014-2017. I alt er 255

sociale tilbud ny-godkendt i perioden, heraf er 58 godkendt med vilkår. Flest tilbud blev ny-

godkendt i 2015. I alt 16 tilbud har fået afslag på ny-godkendelse.

Private tilbud får i lidt højere grad end offentlige tilbud afslag på godkendelse eller godkendes

med vilkår. Der er en lille tendens til, at desto flere pladser et nyt tilbud påtænker at åbne med,

desto oftere knyttes vilkår til godkendelsen - der er dog tale om meget få tilbud i denne kategori.

Figur 7: Socialtilsynets afgørelser ift. ny-godkendelse af sociale tilbud - antal

2014

2015

2016

2017

Anm: Opgørelse for perioden 2014-2017

Kilde: Data fra Socialstyrelsen

Godkendt

Godkendt med vilkår

Ikke godkendt

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-

principafgorelse#?KeywordsSearch=socialtilsyn&ShowHistorical=0

Analysen kan læses her: https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/opfolgende-undersogelse-af-socialtilsynets-

afgorelser-om-sanktioner

Side 33 af 81

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Tabel 27 viser fordelingen af afgørelser om ny-godkendelser på de fem socialtilsyn.

Socialtilsyn Øst har givet afslag om godkendelse i syv sager svarende til 13 pct. af sagerne,

mens Socialtilsyn Midt ikke har givet afslag på ny-godkendelse, men generelt har en noget hø-

jere andel af godkendelser uden vilkår (42 godkendelser svarende til 93 pct.) end de øvrige

socialtilsyn.

Tabel 27: Socialtilsynets afgørelser om ny-godkendelse af sociale tilbud fordelt på tilsynsmyndighed

Nord

Godkendt

Godkendt med vilkår

Ikke godkendt

Anm: Opgørelse for perioden 2014-2017

Kilde: Data fra Socialstyrelsen

Midt

Syd

Øst

Hst

I alt

197

Figur 8 viser antallet af ny-godkendelser af plejefamilier i perioden. Her er tale om langt flere ny-

godkendelser end på tilbudsområdet. I alt 1.701 plejefamilier er ny-godkendt siden 2014, heraf

er 50 godkendt med vilkår. Antallet af ansøgninger om ny-godkendelse er faldende i 2017 i

forhold til de forudgående to år.

Figur 8: Socialtilsynets afgørelser ift. ny-godkendelse af plejefamilier

600

500

400

300

200

100

2014

2015

2016

2017

Anm: Opgørelse for perioden 2014-2017

Kilde: Data fra Socialstyrelsen

190

385

Godkendt

Godkendt med vilkår

Ikke godkendt

540

536

Tabel 28 viser fordelingen af afgørelser om ny-godkendelse på de fem socialtilsyn.

Socialtilsyn Midt (413 godkendelser svarende til 95 pct.) og Socialtilsyn Nord (397 godkendelser

svarende til 94 pct.) har flest afgørelser om godkendelse uden vilkår tilknyttet. Socialtilsyn Øst

har færrest (253 godkendelser svarende til 74 pct.) - og afviser godkendelse i hver fjerde an-

søgning (86 ansøgninger svarende til 25 pct.).

Tabel 28: Socialtilsynets afgørelser om ny-godkendelse af plejefamilier fordelt på tilsynsmyndighed

Nord

397

Midt

413

Syd

321

Øst

253

Hst

267

I alt

1.651

226

Godkendt

Godkendt med vilkår

Ikke godkendt

Anm: Opgørelse for perioden 2014-2017

Kilde: Data fra Socialstyrelsen

Side 34 af 81

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Socialstyrelsen gennemførte i 2017 en analyse af socialtilsynenes praksis for godkendelse af

nye plejefamilier

. Analysen viste, at der i ansøgnings- og godkendelsesprocessen i de fem

socialtilsyn overordnet set indgår de samme faglige hovedelementer.

Godkendelsen af plejefamilier i de fem socialtilsyn følger et struktureret og sammenhængende

forløb, og mange af de faglige elementer går igen på tværs af godkendelsesforløbene i alle de

fem socialtilsyn.

Analysen viste også, at der på en række områder er væsentlige forskelle i praksis mellem de

fem socialtilsyn. På den baggrund har Socialstyrelsen udarbejdet faglig vejledning til de fem

socialtilsyn i forhold til den videre udvikling af fælles praksis for godkendelse af nye plejefamili-

er.

I regi af Satspuljeaftalen for 2018-2021 er der igangsat et projekt, der skal styrke plejefamilie-

området. Der skal bl.a. udvikles et koncept for godkendelsen af plejefamilier, som skal sikre en

mere ensartet godkendelse på tværs af de fem socialtilsyn. Derudover skal der udvikles et nyt

nationalt vidensbaseret grundkursus til plejefamilier. Initiativet tager bl.a. afsæt i resultaterne af

analysen af socialtilsynenes praksis for godkendelse af nye plejefamilier.

Delkonklusion om tilsynets udførelse af tilsynsopgaven

Delevaluering 1 viser overordnet, at tilsynets udførelse af tilsynsopgaven generelt lever op til

intentionerne i tilsynsreformen. På en række områder er der dog fortsat behov for at videreud-

vikle praksis, blandt andet med henblik på fortsat at styrke en systematisk og ensartet vareta-

gelse af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddene.

Tilsynsbesøg

De fem socialtilsyn lever op til intentionen om, at alle tilbud skal have mindst et årligt tilsynsbe-

søg.

Generelt anvendes anmeldte tilsynsbesøg noget oftere end uanmeldte tilsynsbesøg – og sær-

ligt for plejefamilierne anvendes der i mindre omfang uanmeldte tilsynsbesøg. Der er samtidig

væsentlige variationer mellem de fem socialtilsyn i fordelingen af anmeldte og uanmeldte til-

synsbesøg, og det er Socialstyrelsens vurdering, at der på tværs af de fem socialtilsyn på nu-

værende tidspunkt ikke er ikke er en ensartet praksis for, i hvilket omfang der gennemføres

uanmeldte tilsynsbesøg. Det er Socialstyrelsens vurdering, at der er behov for at udvikle en

mere fælles praksis for anvendelse af henholdsvis anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg med

henblik på at opnå et mere ensartet tilsyn.

Inddragelse af forskellige typer oplysninger i tilsynet

Intentionen om at sikre, at socialtilsynet i det driftsorienterede tilsyn indhenter oplysninger fra

ansatte og borgere i tilbuddet samt fra andre relevante personer, er overordnet set opfyldt.

Delevaluering 1 viser således, at de fem socialtilsyn til brug for det driftsorienterede tilsyn ind-

samler oplysninger fra borgerne, pårørende til borgere samt fra sagsbehandlere i handlekom-

munerne. Der er dog væsentlige forskelle i praksis mellem de fem socialtilsyn, ligesom praksis

for inddragelse af eksempelvis oplysninger fra anbragte børn og unge i plejefamilier vurderes at

kunne udvikles yderligere.

Analysen kan læses her: https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/socialtilsyn/redskaber-for-

tilsynsforende/anbefalinger-og-analyser-1/analyser

Side 35 af 81

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren