Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 264
Offentligt
1932671_0001.png
Hovedbevægelser på finanslovforslaget
for 2019
i forhold til finansloven for 2018
August 2018
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 264: Forslag til finanslov for 2019 vedrørende Skatteudvalgets arbejdsområde
Side
2
af
3
FFL19 sammenlignet med FL18
I denne oversigt gennemgås hovedbevægelserne på finanslovforslaget for finansåret 2019 sammenlignet
med finansloven for 2018 inden for hvert ministerområde samt for fællesparagrafferne 35 og 36.
Hovedbevægelserne gennemgås i punktform med henblik på en kortfattet beskrivelse af de største
ændringer i forhold til finansloven for 2018. For hvert punkt henvises til den relevante hovedkonto på
finanslovforslaget for 2019.
Oversigten medtager de hovedkonti på finanslovforslaget for 2019, der ændres med mere end 20 pct.
samtidig med, at ændringen udgør mindst 20,0 mio. kr. i forhold til 2018 (B-året).
Under hvert ministerområde er hovedelementerne på finanslovforslaget opdelt i følgende kategorier:
Nye initiativer
Reserver
Budgetforbedringer
Øvrige større ændringer
Denne redegørelse for hovedbevægelserne på finanslovforslaget for 2019 skal ses i sammenhæng med
Betænkning over finanslovforslaget for 2019 i forhold til finansloven for 2018,
der indeholder en mere detaljeret
oversigt over ændringer fra finansloven for 2018 til finanslovforslaget for 2019.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 264: Forslag til finanslov for 2019 vedrørende Skatteudvalgets arbejdsområde
Side
3
af
3
§ 9. Skatteministeriet
Reserver
Mindreudgiften på 521,3 mio. kr. skyldes hovedsageligt, at en række reserver er udmøntet til
understøttelsen af den nye skatteforvaltning (§ 09.11.79.).
Øvrige større ændringer
Merudgiften til Departementet på 70,8 mio. kr. skyldes en styrket understøttelse af den nye
skatteforvaltning (§ 09.11.01.).
Merudgiften til Skatteankestyrelsen på 124,7 mio. kr. skyldes øget sagsbehandling af klagesager i
forbindelse med udsendelsen af nye ejendomsvurderinger (§ 09.11.02.).
Kontoen er ny og oprettet som følge af etableringen af Vurderingsstyrelsen i en ny
skatteforvaltning. Merudgiften på 76,9 mio. kr. skyldes øget sagsbehandling som følge af nye
ejendomsvurderinger (§ 09.31.03.).
Kontoen er ny og oprettet som følge af etableringen af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i en ny
skatteforvaltning. Merudgiften til Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på 608,0 mio. kr. skyldes
hovedsageligt udvikling af et nyt ejendomsvurderingssystem, et nyt inddrivelsessystem, et nyt
toldsystem og drift af Legacy-systemer (§ 09.31.06.).
Merindtægten fra gebyrer, retsafgifter mv. på 360,6 mio. kr. skyldes, at der er foretaget
ekstraordinære afskrivninger i 2018. Dertil kommer, at der er foretaget en rebudgettering af
kontoen som følge af opdaterede indtægtsskøn (§ 09.51.21.).