Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 248
Offentligt
Skatteministeriet
Udkast
Den 4. juli 2018
Forslag
til
Aktiesparekontolov
Kapitel 1
Almindelige bestemmelser
Personkreds m.v.
J. nr. 2018-209
§ 1.
Personer, der er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, kan oprette en aktiesparekonto.
Stk. 2.
Oprettes mere end én aktiesparekonto, har kun den konto, der er oprettet først,
skattemæssig gyldighed som en aktiesparekonto. Flere konti kan dog sammenlægges til én
aktiesparekonto, forudsat at værdien af de sammenlagte konti under ét ikke overstiger grundbeløbet
i § 9, stk. 1.
§ 2.
Aktiesparekontoen kan kun have én ejer.
§ 3.
Følgende institutter kan tilbyde oprettelse af en aktiesparekonto:
1) Et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed
her i landet efter lov om finansiel virksomhed.
2) Et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU eller et land, som Fællesskabet
har indgået en aftale med på det finansielle område, udøver virksomhed her i landet gennem et
fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
3) Et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU eller EØS udøver
kreditinstitutvirksomhed og til enhver tid opfylder betingelserne i stk. 2, nr. 1-3.
Stk. 2
Et kreditinstitut omfattet af stk. 1, nr. 3, skal senest 2 måneder før oprettelsen af en
aktiesparekonto indgive dokumentation til told- og skatteforvaltningen for, at kreditinstituttet har
en gyldig tilladelse til at drive kreditinstitutvirksomhed, samt erklære at ville påtage sig til
enhver tid at opfylde følgende forpligtelser:
1) At overholde bestemmelserne i denne lov.
2) At foretage uopfordret indberetning til told- og skatteforvaltningen efter de til enhver tid
gældende skatteregler og tidsfrister.
3) At underkaste sig told- og skatteforvaltningens kontrol.
Stk. 3
Opfylder et kreditinstitut omfattet af stk. 1, nr. 3 ikke betingelserne i stk. 2, kan told- og
skatteforvaltningen træffe afgørelse om, at kreditinstituttet ikke kan tilbyde oprettelse af en
aktiesparekonto og ikke kan fortsætte eksisterende aktiesparekonti. Aktiesparekontoens ejer kan
overføre sin aktiesparekonto til et andet institut omfattet af § 3 inden for en frist på 30 dage efter, at
ejeren er blevet bekendt med, at instituttet ikke opfylder betingelserne. Overføres aktiesparekontoen
ikke til et andet institut, anses aktiesparekontoen for lukket ved fristens udløb.
§ 4.
Aktiesparekontoen kan bestå af en eller flere indlånskonti og et eller flere værdipapirdepoter.
Stk. 2.
Pengeinstitutter m.v. skal betegne konti og depoter m.v. således, at det umiddelbart
fremgår, at de vedrører en aktiesparekonto.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
2
§ 5.
Følgende aktiver kan indgå på aktiesparekontoen:
1) Kontantindeståender på indlånskontoen.
2) Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, der er optaget til handel på et reguleret
marked eller en multilateral handelsfacilitet. Dette gælder dog ikke aktier m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningslovens §§ 4, 17, 17 A, 18, 19 eller 22 eller konvertible obligationer.
3) Investeringsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 20, stk. 2, eller § 21.
Stk. 2.
Fondsaktier, aktieretter og tegningsretter, som tildeles på grundlag af aktier m.v., der
indgår på aktiesparekontoen, kan erhverves på aktiesparekontoen, selv om de ikke er optaget til
handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.
§ 6.
Aktier m.v. på aktiesparekontoen, der ikke længere kan indgå på aktiesparekontoen som følge
af, at de ikke længere er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral
handelsfacilitet, anses for udloddet 30 dage efter, at de ikke længere er optaget til handel på et
reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, medmindre de forinden er afstået fra
aktiesparekontoen.
Stk. 2.
Følgende aktier m.v. anses for udloddet den 20. februar i året efter statusskiftet eller
erhvervelsen, medmindre de forinden er afstået fra aktiesparekontoen:
1) Aktier m.v., der har skiftet status, så de ikke længere opfylder betingelserne for at indgå på
aktiesparekontoen.
2) Aktier, aktieretter og tegningsretter, der erhverves på grundlag af aktier m.v. på
aktiesparekontoen, medmindre de erhvervede aktier m.v. i sig selv opfylder betingelserne i §
5, stk. 1.
3) Konvertible obligationer, der erhverves på grundlag af tegningsretter på aktiesparekontoen.
Lån, renter og kurstillæg
§ 7.
Der kan ikke optages lån på aktiesparekontoen. Pengeinstituttet m.v. kan dog foretage hævning
til betaling af skat, afgift og renter, selv om der ikke måtte være dækning på aktiesparekontoen.
§ 8.
Der kan ikke opnås positive renter eller forud fastsatte kurstillæg m.v. på et indestående på
indlånskontoen.
Indskud og udlodning
§ 9.
Personer, der er fuldt skattepligtige, kan foretage indskud på aktiesparekontoen. Der kan
indskydes i det omfang, den samlede værdi af aktiesparekontoen inkl. indskuddet ikke overstiger et
grundbeløb på 44.600 kr. (2010-niveau). Værdien måles den 31. december og danner grundlag for, i
hvilket omfang der kan foretages nettoindskud i det følgende kalenderår. Grundbeløbet reguleres
efter personskattelovens § 20.
Stk. 2.
Foretages indskud i strid med stk. 1, skal det overskydende beløb udloddes. Endvidere
skal der af aktiesparekontoens midler betales en afgift på 3 pct. p.a. af det for meget indskudte
beløb.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
3
§ 10.
Indskud på aktiesparekontoen kan ske ved indbetaling af kontanter eller ved overførsel fra en
anden konto eller et andet depot.
Stk. 2.
Udlodning fra aktiesparekontoen kan ske ved udbetaling af kontanter eller ved overførsel
til en anden konto eller et andet depot.
Overførsel til andet institut
§ 11.
Ved overførsel af aktiesparekontoen til et andet institut, der omfattes af § 3, anses
aktiesparekontoen for videreført, som var den oprindeligt etableret i det modtagende institut.
Stk. 2.
Det afgivende institut skal i forbindelse med overførslen afgive oplysninger til det
modtagende institut, som er nødvendige for, at det modtagende institut kan opfylde sine
forpligtelser i henhold til denne lov. Herunder skal følgende oplyses:
1) Aktiesparekontoens værdi ved udgangen af indkomstperioden forud for overførslen.
2) Negativ skat til fremførsel ved udgangen af indkomstperioden forud for overførslen.
3) Skat vedrørende indkomstperioden forud for overførslen, i det omfang denne ikke er betalt.
4) Indkomstperiodens udlodninger.
5) Indkomstperiodens indskud.
6) Indkomstperiodens betalte og refunderede skat.
7) Indkomstperiodens betalte afgift.
8) Afgift vedrørende indkomstperioden forud for overførslen, i det omfang denne ikke er betalt.
Stk. 3.
Har aktiesparekontoens ejer været fuldt og begrænset skattepligtig i forskellige perioder i det
kalenderår, overførslen finder sted, skal de oplysninger, der er nævnt i stk. 2, afgives for hver
indkomstperiode.
Lukning
§ 12.
Ved lukning af aktiesparekontoen anses aktiesparekontoens værdier for udloddet til ejeren.
Stk. 2.
I forbindelse med aktiesparekontoens ejers død anses aktiesparekontoen for lukket ved
boets afslutning, medmindre kontoen er lukket forinden.
Kapitel 2
Beskatning
Fuldt skattepligtige
§ 13.
Beskatningsgrundlaget opgøres som forskellen mellem værdien af alle aktiver på
aktiesparekontoen ved indkomstperiodens slutning og aktivernes værdi ved indkomstperiodens
begyndelse med fradrag af indkomstperiodens indskud på aktiesparekontoen og med tillæg af
indkomstperiodens udlodninger, jf. dog stk. 2. Værdien reduceres med et eventuelt negativt
indestående på indlånskontoen ved indkomstperiodens udløb.
Stk. 2.
Positiv og negativ skat indgår ikke i værdien efter stk. 1. Skat, der er betalt eller
indeholdt i løbet af indkomstperioden, anses for en udlodning. Skat, der er refunderet på
aktiesparekontoen i løbet af indkomstperioden, anses for et indskud.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
4
§ 14.
Der beregnes en skat på 17 pct. af beskatningsgrundlaget opgjort efter § 13. Skatten betales af
midler på aktiesparekontoen.
§ 15.
Er beskatningsgrundlaget efter § 13 negativt, beregnes en negativ skat.
Stk. 2.
Den negative skat kan med tillæg af negativ skat efter § 18, stk. 3, fradrages i skat efter
denne lov for andre indkomstperioder i samme kalenderår. En herefter resterende negativ skat
fremføres til fradrag i skat efter denne lov for efterfølgende kalenderår. Fradraget skal ske i det
tidligst mulige kalenderår.
Begrænset skattepligtige
§ 16.
Er ejeren af aktiesparekontoen begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, skal der til
beskatningsgrundlaget alene medregnes udbytter, jf. ligningslovens § 16 A, af aktier m.v. i danske
selskaber m.v.
Stk. 2.
§§ 13, 14 og 18 gælder ikke for begrænset skattepligtige. Som begrænset skattepligtig
betragtes også fuldt skattepligtige personer, der efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i
Grønland.
Stk. 3.
Der betales en skat på 15 pct. af beskatningsgrundlaget opgjort efter stk. 1 med fradrag
for omkostninger på aktiesparekontoen, der er medgået til modtagelse af udbyttet. Skatten betales af
midler på aktiesparekontoen.
Stk. 4.
Aktiesparekontoens ejer skal informere instituttet om sin skattemæssige status senest 30
dage efter, at den skattemæssige status er skiftet fra fuld til begrænset skattepligtig eller fra
begrænset til fuld skattepligtig. Som dokumentation skal ejeren indsende en bekræftelse fra told- og
skatteforvaltningen på skiftet af skattemæssig status, når bekræftelsen foreligger.
Indkomstperiode
§ 17.
Indkomstperioden følger kalenderåret.
Stk. 2.
I kalenderår, hvor beskatning efter § 13 indtræder eller ophører, er indkomstperioden den
del af kalenderåret, hvor beskatning skal ske efter § 13.
Stk. 3.
I kalenderår, hvor beskatning efter § 16 indtræder eller ophører, er indkomstperioden den
del af kalenderåret, hvor beskatning skal ske efter § 16.
Stk. 4.
I kalenderår, hvor aktiesparekontoens ejer beskattes efter både §§ 13 og 16, anses
perioderne med beskatning efter henholdsvis §§ 13 og 16 for separate indkomstperioder.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
5
Lempelse for udenlandsk skat
§ 18.
Skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, der er opkrævet af indkomst fra kilder
dér, kan fradrages i skatten efter § 14. Fradraget kan dog højst udgøre 17 pct. af indkomsten fra den
pågældende stat, Færøerne eller Grønland, som medregnes til beskatningsgrundlaget efter § 13, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2.
Er der indgået en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning med den fremmede
stat, Færøerne eller Grønland, skal der ikke gives fradrag for et større skattebeløb end det, som
denne stat, Færøerne eller Grønland efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.
Stk. 3.
Er fradraget for udenlandsk skat større end skatten efter § 14, kan den del af den
fradragsberettigede udenlandske skat, som ikke kan fradrages i årets skat, fremføres som negativ
skat efter § 15.
Indkomstopgørelsen
§ 19.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, aktieindkomsten og CFC-indkomsten bortses
fra afkast på aktiesparekontoen.
Kapitel 3
Administration af aktiesparekontoen
Skattens betaling m.v.
§ 20.
Instituttet skal indbetale skatten, jf. § 14 og § 16, stk. 3, og en eventuel afgift, jf. § 9, stk. 2, 2.
pkt., til told- og skatteforvaltningen senest den 22. januar efter kalenderårets udløb, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Ved lukning af aktiesparekontoen skal instituttet tilbageholde kalenderårets og tidligere
års ikke betalte skat og afgift efter denne lov. Instituttet skal indbetale skatten og en eventuel afgift
til told- og skatteforvaltningen senest 30 dage efter lukningen. Falder fristen efter stk. 1 tidligere
end fristen efter 1. pkt., skal skatten betales inden for fristen efter stk. 1.
§ 21.
Instituttet skal hæve skat, afgift og renter på aktiesparekontoen, selv om der ikke måtte være
dækning på den kontantkonto, der er knyttet til aktiesparekontoen.
Stk. 2. Instituttet skal hæve skatten og en eventuel afgift en uge før den sidste rettidige
indbetalingsdag. Aktiesparekontoejeren forrenter det beløb, hvormed kontoen er overtrukket, med
den for kontoen gældende indlånsrentesats eller efter aftale med instituttet med den udlånsrente, der
måtte være aftalt med det pågældende institut, fra det tidspunkt, hvor instituttet har gjort
kontohaveren skriftligt opmærksom på overtrækket, jf. 4. pkt. Instituttet skal senest 8 uger efter
skattens og afgiftens betaling underrette den skattepligtige om beløbet. Er kontoen overtrukket, skal
aktiesparekontoens ejer samtidig have underretning fra instituttet om, med hvilket beløb kontoen er
overtrukket.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
6
§ 22.
Hvis skatten eller en eventuel afgift ikke er betalt rettidigt, skal der betales rente af den ikke
betalte skat eller afgift svarende til renten i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med fradrag af
0,5 procentpoint afrundet til én decimal. Renten beregnes dagligt fra sidste rettidige betalingsdag,
og indtil betaling sker.
§ 23.
Forhøjes skatten eller afgiften, skal der betales rente af forhøjelsen svarende til renten i
opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med tillæg af 1,5 procentpoint afrundet til én decimal.
Renten beregnes dagligt fra sidste rettidige betalingsdag, og indtil betaling sker.
§ 24.
Er den indbetalte skat eller afgift for høj, skal told- og skatteforvaltningen tilbagebetale den
overskydende del sammen med en rente, der beregnes en gang årligt og fastsættes som rentesatsen i
opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med fradrag af 5,2 procentpoint afrundet til én decimal.
Renten kan dog ikke fastsættes til mindre end 0,0 procent p.a. Renten beregnes dagligt fra
indbetalingsdagen og indtil tilbagebetalingen. Betalt rente af indbetalinger efter §§ 22 eller 23
tilbagebetales, i det omfang indbetalingen modsvares af overskydende skat eller afgift. Ved flere
indbetalinger efter §§ 22 eller 23 anses de seneste indbetalinger i størst muligt omfang at modsvares
af overskydende skat eller afgift.
Stk. 2.
Af det beløb, der efter foranstående skal udbetales, udbetales kun hele kronebeløb.
Stk. 3.
Krav på tilbagebetaling af overskydende skat og afgift kan ikke overdrages før udløbet af
det kalenderår, kravet vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er ugyldige.
§ 25.
Skat, afgift og renter efter denne lov betales af midler på aktiesparekontoen. Er
aktiesparekontoen lukket, og har instituttet ikke tilbageholdt tilstrækkelige midler til betalingen,
skal aktiesparekontoens ejer betale beløbet af midler uden for aktiesparekontoen.
Stk. 2.
Overskydende skat, afgift og renter indgår på aktiesparekontoen. Er aktiesparekontoen
lukket, udbetales beløbet til aktiesparekontoens ejer uden for aktiesparekontoen.
Kontrol
§ 26.
Told- og skatteforvaltningen kontrollerer institutternes opgørelser af den beregnede skat og
afgift og grundlaget herfor.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen giver efter udløbet af kalenderåret meddelelse til
aktiesparekontoens ejer om skatten og afgiften og beskatnings- og afgiftsgrundlagets størrelse.
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan pålægge institutterne inden for en nærmere angiven frist
at give de oplysninger, som told- og skatteforvaltningen har brug for ved kontrollen med
opgørelserne og grundlaget herfor efter stk. 1.
§ 27.
Anser told- og skatteforvaltningen pengeinstituttets opgjorte beskatnings- og afgiftsgrundlag
eller den beregnede skat og afgift for urigtig, træffer told- og skatteforvaltningen afgørelse om
ændring heraf med begrundelse for ændringerne.
§ 28.
Skatteministeren kan fastsætte regler om lovens administration.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
7
Kapitel 4
Straffebestemmelser
§ 29.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
1) afgiver urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger til brug for skattekontrollen,
2) undlader at påse overholdelse reglerne i §§ 5-9,
3) undlader at afgive oplysninger efter § 11, stk. 2, til det modtagende institut, eller
4) undlader at afgive oplysninger efter § 16, stk. 4.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Stk. 3. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for den, der
forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
§ 30.
I sager om overtrædelse af § 29 kan told- og skatteforvaltningen i et bødeforelæg
tilkendegive den sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis sigtede erklærer sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist, der efter begæring kan
forlænges, at betale den i bødeforelægget angivne bøde.
Stk. 2.
Retsplejelovens § 834 om indholdet af et anklageskrift finder anvendelse på
tilkendegivelsen efter stk. 1.
Stk. 3.
Vedtager sigtede bøden, bortfalder videre strafferetlig forfølgning. Vedtagelsen har samme
gentagelsesvirkning som en dom.
Stk. 4.
Bøder i sager, der afgøres administrativt, opkræves af told- og skatteforvaltningen.
§ 31.
Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i
overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre
frihedsstraf.
Kapitel 5
Ikrafttræden m.v.
§ 32.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2.
§ 20, stk. 2, og skatteindberetningslovens § 11 a, stk. 3, som affattet ved § 36 i denne lov,
har virkning for lukning af en aktiesparekonto den 1. januar 2020 eller senere.
§ 33.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
8
Kapitel 6
Ændring af anden lovgivning
§ 34.
I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1148 af 29. august 2016, som ændret
ved § 2 i lov nr. 683 af 8. juni 2017, § 6 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og § 1 i lov nr. 1555 af 19.
december 2017, foretages følgende ændring:
1.
§ 32
affattes således:
Ӥ 32.
Indskud af aktier og tegningsret til aktier i en aktiesparekonto eller i en rateopsparing i
pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en aldersopsparing, i en
selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet af
pensionsbeskatningsloven, sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på det
tidspunkt, hvor indskuddet foretages.
Stk. 2.
Udlodning af aktier og tegningsret til aktier fra en aktiesparekonto og fra en ordning som
nævnt i stk. 1 sidestilles med anskaffelse. Som anskaffelsessum anses værdien på
udlodningstidspunktet. Er der betalt et beløb efter pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 1 og 6,
anvendes dog dette som anskaffelsessum.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for indskud i og udlodning af aktier fra
pensionsordninger, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, og § 15 C.”
§ 35.
I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1283 af 25. oktober 2016, som ændret ved § 3 i
lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages følgende ændring:
1.
§ 35
affattes således:
Ӥ 35.
Indskud af en fordring eller en kontrakt i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i
pensionsøjemed, i en aldersopsparing, i en selvpensioneringsordning eller i en
børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, indskud af en obligation på
en etableringskonto eller iværksætterkonto efter lov om indskud på etableringskonto og
iværksætterkonto, og indskud af en fordring på en aktiesparekonto sidestilles med afståelse. Som
afståelsessum anses værdien på indskudstidspunktet. Udlodning af en obligation fra en
etableringskonto eller iværksætterkonto efter lov om indskud på etableringskonto og
iværksætterkonto sidestilles med erhvervelse. Udlodning af en fordring eller en kontrakt fra en
rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en aldersopsparing eller en
selvpensioneringsordning, fra en børneopsparingsordning som nævnt i 1. pkt. og udlodning af en
fordring fra en aktiesparekonto sidestilles med erhvervelse. Som anskaffelsessum anses værdien på
udlodningstidspunktet. 1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse for indskud i og udlodning af
fordringer og kontrakter i pensionsordninger, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 12,
stk. 1, og § 15 C.”
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
9
§ 36.
I skatteindberetningsloven, lov nr. 1536 af 19. december 2017, som ændret ved lov nr. 1682 af
26. december 2017 og § 7 i lov nr. 396 af 2. maj 2017, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 11 indsættes:
Ȥ 11 a.
Pengeinstitutter m.v., der forvalter konti omfattet af aktiesparekontoloven, skal hvert år
indberette følgende oplysninger om aktiesparekontoen til told- og skatteforvaltningen:
1) Identifikation af den, der foretager indberetningen.
2) Identifikation af ejeren af aktiesparekontoen.
3) Størrelsen af kalenderårets skat og beskatningsgrundlaget. Hvor ejeren af aktiesparekontoen i
løbet af et kalenderår har været fuldt og begrænset skattepligtig i forskellige perioder, oplyses
størrelsen af skatten og beskatningsgrundlaget i hver af disse perioder.
4) Størrelsen af kalenderårets afgift og grundlaget for afgiften, jf. aktiesparekontolovens § 9, stk. 2,
2. pkt.
Stk. 2.
Overføres en aktiesparekonto mellem to pengeinstitutter m.v., skal begge pengeinstitutter
m.v. oplyse overførelsesdatoen og identifikation af det pengeinstitut m.v., som aktiesparekontoen er
afgivet til og modtaget fra.
Stk. 3.
Lukkes en aktiesparekonto, skal pengeinstitutter m.v. senest 30 dage efter lukningen
indberette de oplysninger, der er nævnt i stk. 1. Falder fristen efter § 54, stk. 1, tidligere end fristen
efter 1. pkt., skal indberetningen dog ske inden for fristen efter § 54, stk. 1.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen. ”
2.
I
§ 17, stk. 3,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
”Det samme gælder den, der som led i sin virksomhed medvirker til overførsel af aktier m.v.
mellem en aktiesparekonto og dennes ejer eller mellem en rateopsparing i pensionsøjemed, en
opsparing i pensionsøjemed, en aldersopsparing, en selvpensioneringsordning eller en
børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og dennes ejer.”
3.
I
§ 19, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
”Tilsvarende gælder for overførsel af aktier m.v. mellem en aktiesparekonto og dennes ejer eller
mellem en rateopsparing i pensionsøjemed, en opsparing i pensionsøjemed, en aldersopsparing, en
selvpensioneringsordning eller en børneopsparingsordning, der er omfattet af
pensionsbeskatningsloven, og dennes ejer. ”
4.
I
§ 19, stk. 3,
ændres ”stk. 2.” til: ”stk. 2, eller medvirker til overførsler omfattet af stk. 1, 2. pkt.”
5.
I
§ 47, stk. 1, § 48, stk. 1, § 54, stk. 5,
og
§ 59, stk. 1, nr. 3,
ændres ”12-19” til: ”11 a-19”.
6.
I
§ 50, stk. 1,
ændres ”, jf. dog stk. 3” til: ”, jf. dog stk. 4”.
7.
I
§ 50
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
”Stk.
3.
Indberetningspligten efter § 16, § 17, stk. 3, § 18 stk. 1, for så vidt angår renter og andet
afkast, § 18, stk. 2, for så vidt angår udbytter, og § 19 omfatter ikke aktiesparekonti, jf. dog stk. 4.”
Stk.
3 bliver herefter stk. 4.
8.
I
§ 50, stk. 3,
der bliver stk. 4, ændres: ”Stk. 1 gælder ikke” til ”Stk. 1 og 3 gælder ikke”
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
10
9.
I
§ 52, stk. 2, nr. 5,
ændres ”§ 12” til: ”§§ 11 a eller 12”.
10.
I
§ 52, stk. 2, nr. 9,
ændres ”§§ 15 a” til: ”§§ 11 a, 15 a”. [Forudsætter, at L 237 A vedtages med
nuværende indhold]
11.
I
§ 54, stk. 1,
ændres ”§§ 8, 12-14” til: ”§§ 8, 11 a, stk. 1 og 2, §§ 12-14”.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
11
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
3. Lovforslagets indhold
3.1. Gældende ret
3.1.1. Aktieindkomst
3.1.2. Kapitalindkomst
3.1.3. Personlig indkomst
3.2. Lovforslaget
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og
Radikale Venstre indgik den 12. november 2017 aftale om en række erhvervs- og
iværksætterinitiativer. Forslaget har til formål at udmønte en del af denne aftale.
Aftaleparterne ønsker at forbedre erhvervsvilkårene i Danmark. Der skal skabes vækst og udvikling
i hele Danmark ved bl.a. at gøre det mere attraktivt at drive virksomhed samt via en reduktion af de
administrative byrder. Det er centralt, at danske virksomheder har det bedste grundlag for at være
internationalt konkurrencedygtige.
Der er herunder behov for at styrke aktiekulturen i Danmark, så ejerskabet af virksomhederne
bredes ud til flere danskere, og flere danskere får interesse i at investere i aktier. Dermed får flere
danskere en aktiv interesse i, hvordan det går de danske virksomheder.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Aftaleparterne er enige om at indføre en aktiesparekonto, hvor personer kan placere opsparing i
noterede aktier og aktiebaserede investeringsbeviser. Aktiesparekontoen vil have en lavere effektiv
gennemsnitlig beskatning af afkastet end den gældende aktieindkomstbeskatning. Det vil gøre det
attraktivt for danskerne at placere en del af deres opsparing på en aktiesparekonto.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
12
Formålet med dette lovforslag er som opfølgning på den indgåede aftale at indføre en
aktiesparekonto med henblik på at styrke aktiekulturen i Danmark og dermed udbrede interessen i
befolkningen for at købe aktier til gavn for virksomhederne.
Den danske aktiesparekonto er bl.a. inspireret af den svenske investeringssparekonto og den norske
aktiesparekonto.
I Sverige er det mere almindeligt end i Danmark, at privatpersoner investerer i aktier og andele i
fonde. Baggrunden for indførelsen af investeringssparekontoordningen var et ønske om at forenkle
den skattemæssige behandling af værdipapirhandel for privatpersoner og at mindske
indlåsningseffekter på værdipapirmarkedet.
I Norge blev aktiesparekontoen indført for at stimulere småspareres ejerskab i norske virksomheder.
Af aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer fremgår, at aktiesparekontoen kan indfases
gradvist med et loft på 50.000 kr. pr. person i 2019 voksende til 100.000 kr. i 2020, 150.000 kr. i
2021 og 200.000 kr. i 2022 og frem. Det vil ske på baggrund af en analyse af ordningens
anvendelse. Det fremgår endvidere af aftalen, at aftaleparterne hvert år beslutter, om der er grundlag
for at gå videre med at forhøje loftet for aktiesparekontoen. Første gang i 2019. Der er i forbindelse
med indgåelsen af erhvervs- og iværksætteraftalen afsat finansiering til en eventuel forhøjelse af
loftet.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Gældende ret
3.1.1 Aktieindkomst
Efter de gældende regler beskattes personers gevinster ved investering i aktier samt indkomst i form
af aktieudbytter som aktieindkomst. Personers gevinst på aktie beskattes efter realisationsprincippet,
dvs. når gevinst på aktien realiseres f.eks. ved et salg.
Afkast af investering via aktiebaserede, minimumsbeskattede investeringsinstitutter beskattes
ligeledes som aktieindkomst. Et aktiebaseret minimumsbeskattet investeringsinstitut er kendetegnet
ved, at mere end halvdelen af instituttets portefølje er aktier. Et investeringsinstitut med
minimumsbeskatning er således aktiebaseret, hvis 50 pct. eller mere af instituttets aktivmasse i løbet
af instituttets indkomstår gennemsnitligt er placeret i aktier og øvrige værdipapirer omfattet af
aktieavancebeskatningsloven bortset fra aktier i investeringsselskaber og investeringsbeviser i
obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Det er endvidere en
betingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og i
instituttets administrationsbygning. Personers gevinst ved investering i et minimumsbeskattet
investeringsinstitut beskattes via beskatning af den såkaldte minimumsindkomst, som opgøres på
grundlag af investeringsinstituttets realisation af gevinster og tab på de underliggende investeringer
samt investeringsinstituttets modtagne udbytter. Beskatning ved investering via et
minimumsbeskattet investeringsinstitut sker således ud fra et tillempet realisationsprincip baseret på
investeringsinstituttets realisation. Endvidere beskattes gevinst ved investering i et
minimumsbeskattet investeringsinstitut ved salg af selve beviset.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
13
Gevinst og tab på omsættelige beviser for indskud i akkumulerende investeringsforeninger, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 20, stk. 2, beskattes ligeledes som aktieindkomst.
Aktieindkomst beskattes hos personer med 27 pct. Hvis årets samlede aktieindkomst overstiger
52.900 kr. (2018-niveau) beskattes den overskydende del med 42 pct. Ægtefæller har sammen den
dobbelte progressionsgrænse. Det betyder, at beskatningen udgør 27 pct., i det omfang
ægtefællernes samlede aktieindkomst ikke overstiger 105.800 kr. (2018-niveau). Aktieindkomst,
der overstiger progressionsgrænsen, beskattes med 42 pct. Der tillægges ikke kirkeskat.
Tab på noterede aktier m.v., kan ikke fratrækkes i anden indkomst. Tabet kan dog modregnes i
gevinster eller udbytter på andre noterede aktier. Hvis årets samlede aktieindkomst fra noterede
aktier er negativ, fremføres tabet til modregning i senere års gevinster eller udbytter på noterede
aktier.
3.1.2. Kapitalindkomst
Afkast på beviser i investeringsinstitutter, der omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 19,
beskattes som kapitalindkomst. Beskatningen sker ikke efter realisationsprincippet, men efter
lagerprincippet. Det indebærer, at årets værdistigninger beskattes, og årets værdifald fratrækkes,
selv om værdipapirerne ikke afstås.
Afkast fra obligationer medregnes ligeledes til kapitalindkomsten. Gevinst og tab på obligationer
realisationsbeskattes. Lagerprincippet kan dog vælges for obligationer, der er optaget til handel på
et reguleret marked, og skal i givet fald anvendes for alle obligationer, der er optaget til handel på et
reguleret marked.
Afkast af investering via obligationsbaserede minimumsbeskattede investeringsinstitutter beskattes
ligesom afkast af investering aktiebaserede minimumsbeskattede investeringsinstitutter ud fra et
tillempet realisationsprincip baseret på investeringsinstituttets realisation. Lagerprincippet skal dog
anvendes på investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter, såfremt
lagerprincippet allerede anvendes ved opgørelse af gevinst og tab på børsnoterede obligationer.
Endvidere beskattes gevinst og tab på finansielle kontrakter som kapitalindkomst.
Satsen for beskatning af kapitalindkomst afhænger af den enkelte persons indkomstforhold,
herunder om nettokapitalindkomsten er positiv eller negativ. Kapitalindkomsten påvirkes i høj grad
af de samlede renteindtægter og –udgifter. I en gennemsnitskommune ligger beskatningen i
intervallet ca. 26,6 pct. op til ca. 42,7 inkl. kirkeskat. For de fleste personer udgør beskatningen af
kapitalindkomst dog ca. 33,6 pct. Det gælder for personer med lav negativ nettokapitalindkomst.
Satsen udgør ca. 37,8 pct. for personer med lav positiv nettokapitalindkomst.
3.1.3. Personlig indkomst
I særlige tilfælde skal aktiegevinster m.v. medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst.
Det gælder navnlig for personer, der udøver næring med køb og salg af aktier. Personlig indkomst
beskattes med en højere sats end aktieindkomst og kapitalindkomst.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
14
3.2. Lovforslaget
Det foreslås, at personer skal have mulighed for at placere en del af deres opsparing på en
aktiesparekonto til en lavere effektiv beskatning end den gældende beskatning som aktieindkomst.
Der foreslås en beskatning af afkastet på 17 pct. Afkastet i form af værdistigninger skal efter
forslaget opgøres efter lagerprincippet. Det indebærer, at beskatningen vil omfatte værdistigninger i
årets løb, uanset om aktierne afstås eller ej, samt årets udbytter. Værdiforøgelse på
aktiesparekontoen beskattes, mens værdifald (tab) fremføres og modregnes i fremtidige afkast på
aktiesparekontoen.
Det foreslås, at opsparingen på en aktiesparekonto skal kunne placeres i aktier og i beviser i
investeringsinstitutter, hvor afkastet beskattes som aktieindkomst. Den foreslåede lave beskatning
skal dermed give et større incitament til at spare op i aktier.
Opsparingen kan efter forslaget ikke anbringes i obligationer eller i finansielle instrumenter. Afkast
på sådanne investeringer beskattes som kapitalindkomst, som typisk beskattes med en højere
skattesats end aktieindkomst.
Det foreslås også at være et krav, at værdipapirer, der omfattes af aktiesparekontoen, er optaget til
handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (såkaldte noterede aktier), eller at
der er tale om omsættelige investeringsbeviser.
Ved noterede aktier og investeringsbeviser er det muligt for pengeinstitutterne og
Skatteforvaltningen på et objektivt grundlag at konstatere værdien og dermed at foretage en korrekt
opgørelse af grundlaget for beskatningen på aktiesparekontoen.
Efter forslaget fastsættes der et loft på 50.000 kr. (2019-niveau) på ordningen. Hvis de samlede
værdier på aktiesparekontoen er mindre end 50.000 kr., kan der fortsat indskydes på ordningen,
indtil loftet er nået. Hvis loftet er nået, kan der ikke længere indskydes på ordningen. Værdien
opgøres som den samlede værdi af værdipapirer og kontante midler på aktiesparekontoen.
Efter forslaget skal gevinster og tab på aktiesparekontoen ikke påvirke den almindelige
aktieindkomst uden for aktiesparekontoen. Aktiesparekontoen skal dermed fungere i sit eget
lukkede system. Det indebærer bl.a., at gevinster på aktiesparekontoen ikke skal kunne modregnes i
tab uden for aktiesparekontoen og omvendt, ligesom afkastet behandles uafhængigt af afkastet på en
eventuel ægtefælles aktiesparekonto.
Aktiesparekontoen skal udbydes og administreres af pengeinstitutterne. Det foreslås således, at
pengeinstitutterne løbende skal beregne og indbetale skatten til Skatteforvaltningen og endvidere
indberette oplysninger vedrørende aktiesparekontoen til Skatteforvaltningen, hvor disse oplysninger
ikke er omfattet af de gældende indberetningspligter i skatteindberetningsloven.
Hermed opnås en opsparingsordning, som vil være særdeles enkel for opsparerne, der ikke skal
selvangive afkastet eller opgøre skatten på aktiesparekontoen.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
1922132_0015.png
15
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Indførelsen af en aktiesparekonto indebærer, at personer fremover vil kunne opnå en lempeligere
beskatning ved investering i aktier eller aktiebaserede investeringsbeviser. Indkomst på
aktiesparekontoen beskattes således med 17 pct. årligt, mens personers aktieindkomst efter
gældende regler beskattes med 27 til 42 pct. afhængigt af indkomstens størrelse.
Med et loft på 50.000 kr. (2019 – niveau) per aktiesparekonto skønnes forslaget at medføre et årligt
mindreprovenu på ca. 110 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 1.
Tabel 1
Mindreprovenu ved indførelse af en aktiesparekonto
Mio. kr. (2018-niveau)
Umiddelbar provenuvirkning
Provenuvirkning efter tilbageløb
Provenuvirkning efter tilbageløb og
adfærd
2019
160
120
110
2020
160
120
110
2021
160
120
110
2022
160
120
110
2023
160
120
110
2024
160
120
110
2025
160
120
110
Varigt
160
120
110
Kilde:
Skatteministeriet.
Det skønnede mindreprovenu er alene baseret på, at personer, der allerede investerer i aktier,
fremover vil kunne opnå en lempeligere effektiv beskatning af den opnåede indkomst.
Der kan imidlertid være andre forhold af praktisk betydning for mindreprovenuets størrelse, som
ikke er indregnet ovenfor. Mindrepovenuet kan f.eks. begrænses, hvis nogle personer vælger at
investere i aktier som følge af indførelsen af en aktiesparekonto fremfor at lade penge stå på
lavtforrentede konti. Det samme vil være tilfældet, hvis nogle personer undlader at benytte
aktiesparekontoen til deres investeringer i aktier, hvorved de fortsat beskattes af indkomst fra aktier
efter de almindelige regler.
Samlet set er det dog vurderingen, at det i alt overvejende grad er den lavere skattesats på
aktiesparekontoen, der har den største provenumæssige betydning.
Indkomsten på aktiesparekontoen beskattes på baggrund af den løbende værdiudvikling
(lagerprincippet), mens aktieindkomst efter gældende regler først beskattes ved realisation.
Lagerprincippet medfører isoleret set en hårdere beskatning end realisationsprincippet, da
sidstnævnte indebærer en udskydelse af beskatningen i forhold til optjeningstidspunktet. I
beregningerne er det lagt til grund, at en skattesats på 17 pct. ved lagerprincippet svarer til en
formel skattesats på ca. 18,4 pct., hvis indkomsten i stedet blev beskattet efter
realisationsprincippet.
Lovforslaget medfører desuden udgifter til administration og drift, idet Skatteforvaltningen løbende
skal modtage og bearbejde indberetninger fra pengeinstitutterne under aktiesparekontoen og
kontrollere pengeinstitutternes opgørelser. Det skønnes, at udgifterne vil andrage [xx] mio. kr. om
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
16
året. Hertil kommer, at lovforslaget medfører engangsudgifter til systemtilretninger hos
Skatteforvaltningen, som samlet set skønnes at udgøre ca. [xx] mio. kr.
Aktiesparekontoen udgør en skatteudgift, da den indebærer en lempeligere beskatning af afkast fra
noterede aktier og aktiebaserede investeringsbeviser i forhold de generelle regler for beskatning af
aktieindkomst. Skatteudgiften opgøres som det umiddelbare mindreprovenu og skønnes dermed at
udgøre ca. 160 mio. kr. årligt.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vil dog have administrative konsekvenser for de pengeinstitutter, der ønsker at udbyde
en aktiesparekonto. For at kunne udbyde en aktiesparekonto skal pengeinstitutterne indrette deres
systemer, så de kan etablere aktiesparekonti for opsparerne, opgøre beskatningsgrundlaget, opkræve
og indbetale aktiespareskatten samt foretage indberetninger til Skatteforvaltningen.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes at lempe de administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Formålet med den foreslåede aktiesparekonto er at styrke aktiekulturen her i landet, idet
aktiesparekontoen vil have en lavere effektiv gennemsnitlig beskatning af afkastet på de aktier, der
er investeret i, end den beskatning af dels kapitalgevinster dels løbende afkast i form af udbytter,
der for fuldt skattepligtige fysiske personer følger af den gældende aktieavancebeskatning.
Det er i overensstemmelse med sammenhængen i beskatningsordningen, at kun personer, der er
fuldt skattepligtige her til landet, kan oprette og foretage indskud på en aktiesparekonto, og denne
begrænsning i adgangen til at benytte ordningen vurderes derfor ikke at udgøre en EU-retsstridig
restriktion i den frie bevægelighed.
Det bemærkes, at personer, der har foretaget indskud på en aktiesparekonto, efter forslaget ikke vil
være forpligtet til at lukke kontoen ved ophør af den fulde skattepligt, hvilket sikrer, at ordningen i
fraflytningssituationer ikke vil kunne udgøre en restriktion for personers frie bevægelighed.
Med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3, skabes der skattemæssig
ligestilling mellem danske pengeinstitutter og kreditinstitutter i andre EU- eller EØS-lande, således
at udenlandske kreditinstitutter gives samme vilkår for at udbyde en skattebegunstiget
aktiesparekonto som danske pengeinstitutter. Bestemmelsen sikrer, at reglerne om
aktiesparekontoen er i overensstemmelse med EU-retten.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
1922132_0017.png
17
Lovforslaget indeholder indberetningsbestemmelser, som indebærer behandling af persondata. De
foreslåede indberetningsbestemmelser er udformet på en sådan måde, at bestemmelserne er i
overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen.
Lovforslaget vurderes ikke at have øvrige EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 4. juli 2018 til den 15. august 2018 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Bilfærgernes Rederiforening,
Borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, Børsmæglerforeningen, CEPOS; Cevea, Danmarks
Idrætsforbund, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri,
Dansk Iværksætterforening, Dansk Metal, Dansk Musikerforbund, Dansk Skovforening, Dansk
Solcelleforening, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Rederier, Danske Vandværker,
DANVA, Den Danske Fondsmæglerforening, DI, Digitaliseringsstyrelsen, DVCA,
Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlederne, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Finans
Danmark, Finans og Leasing, Finanstilsynet, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for
Platformsøkonomi i Danmark, Foreningen for Søfartens Fremme, Forsikring & Pension, FSR –
danske revisorer, HORESTA, IBIS, Ingeniørforeningen Danmark, Investering Danmark, Justitia,
Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Lokale Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt
Samvirke, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nordsøfonden, Offshoreenergy.dk,
Olie Gas Danmark, SEGES, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening,
Vindmølleindustrien, VP Securities A/S.
10. Sammenfattende skema.
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Negative
konsekvenser/merudgifter
Lovforslaget skønnes at
medføre et årligt
mindreprovenu på ca. 110
mio. kr. efter tilbageløb og
adfærd.
Forslaget har ikke
økonomiske konsekvenser for
kommuner og regioner.
Lovforslaget skønnes at
medføre løbende
administrative omkostninger
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
1922132_0018.png
18
for skattemyndighederne på
ca. [xx] mio. kr. om året.
Hertil kommer, at
lovforslaget medfører
engangsudgifter til
systemtilretninger hos
skattemyndighederne, som
samlet set skønnes at udgøre
ca. [xx] mio. kr. i 2019.
Forslaget har ikke
administrative konsekvenser
for kommuner og regioner.
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Lovforslaget vurderes ikke at
have nævneværdige
økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vil have
administrative konsekvenser
for de pengeinstitutter, der
ønsker at udbyde en
aktiesparekonto.
Lovforslaget vurderes at lempe
de administrative konsekvenser
for borgerne.
Lovforslaget her ingen
miljømæssige konsekvenser.
Lovforslaget vurderes ikke at
have EU-retlige aspekter.
JA
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem
principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-regulering
/Går videre end
minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
NEJ
X
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
19
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås, at alle personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark, skal kunne oprette en
aktiesparekonto. Personer, der ved fraflytning overgår fra at være fuldt til begrænset skattepligtige,
skal efter forslaget kunne beholde en allerede oprettet aktiesparekonto.
Hver person kan efter forslaget kun oprette én aktiesparekonto. Det skyldes hensynet til
pengeinstitutternes og Skatteforvaltningens administration og kontrol med, at der ikke indskydes
højere beløb end op til loftet på 50.000 kr., jf. lovforslagets § 9.
Hvis det var muligt at oprette flere aktiesparekonti i forskellige pengeinstitutter, ville det være
vanskeligt for det enkelte pengeinstitut at konstatere, om loftet allerede var opbrugt i et andet
pengeinstitut, så der i alt blev indskudt mere end 50.000 kr. At en person kun skal kunne oprette én
aktiesparekonto indebærer, at der kun er ét pengeinstitut involveret. Det sikrer, at det bliver
nemmere for pengeinstituttet at påse, at loftet over indskud ikke overskrides.
Hvis der oprettes flere end én aktiesparekonto, er udgangspunktet, at kun den først oprettede
aktiesparekonto anerkendes. Senere oprettede konti anerkendes ikke som aktiesparekonti, men vil
blive betragtet som almindelige indlånskonti og almindelige værdipapirdepoter, der beskattes efter
de almindelige skatteregler.
Hvis der imidlertid er oprettet flere små aktiesparekonti, foreslås det, at de pågældende konti kan
lægges sammen til én samlet aktiesparekonto, hvis værdi tilsammen ikke overstiger loftet på 50.000
kr. på det faktiske sammenlægningstidspunkt. En sammenlægning forudsætter, at det eller de
pengeinstitutter, hvori de oprindelige aktiesparekonti er oprettet, indgår aftale med ejeren om
sammenlægningen. Konsekvensen af, at flere små aktiesparekonti sammenlægges, vil være, at de
enkelte konti betragtes som aktiesparekonti allerede fra etableringen og anses for overført til det
pengeinstitut, der viderefører den samlede aktiesparekonto, jf. lovforslagets § 11.
Både voksne og børn vil efter forslaget kunne oprette en aktiesparekonto. Et barn skal efter
forslaget beskattes selvstændigt under aktiesparekontoen, selvom det er forældrene, der har oprettet
aktiesparekontoen på barnets vegne.
De gældende regler om, at forældre beskattes af indtægtsnydelsen (typisk renteindtægter) af gaver
til børnene, jf. kildeskattelovens § 5, stk. 2, foreslås ikke udvidet til at gælde i relation til
aktiesparekontoen.
Den gældende bestemmelse om beskatning af forældrene skal bl.a. hindre, at barnet opnår skattefrie
eller lavt beskattede renteindtægter som følge af bundfradrag og den progressive beskatning af
almindelig indkomst. I relation til aktiesparekontoen vil der ikke være nogen bundfradrag, og
beskatningen er ikke progressiv. Fuldt skattepligtige, herunder børn, vil skulle beskattes af al
indkomst på aktiesparekontoen med en fast sats på 17 pct. Der ses derfor ikke behov for en
bestemmelse om, at forældrene beskattes af børnenes afkast på en aktiesparekonto.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
20
Hvis barnets indskud på aktiesparekontoen hidrører fra en gave fra forældrene, kan gaven imidlertid
udløse gaveafgift efter reglerne i boafgiftsloven. Det ændres der ikke på med lovforslaget.
Til § 2
Det foreslås, at en aktiesparekonto kun kan have én ejer. Dette indebærer, at den eller de
indlånskonti og det eller de værdipapirdepoter, der er knyttet til en bestemt aktiesparekonto, kun
kan have én ejer.
Forslaget er begrundet i ønsket om, at ordningen skal være så enkel som mulig.
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse i aktiesparekontolovens § 3 fastsætter, hvilke pengeinstitutter der kan
udbyde en aktiesparekonto. Reglerne i den foreslåede bestemmelse svarer i store træk til de regler,
der gælder for, hvilke danske og udenlandske pengeinstitutter m.v. der har adgang til at oprette
visse pensionsopsparinger efter pensionsbeskatningsloven.
Efter den foreslåede
stk. 1, nr. 1,
kan aktiesparekontoen udbydes af pengeinstitutter, der af
Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed i overensstemmelse med
reglerne i lov om finansiel virksomhed.
Efter den foreslåede
stk. 1, nr. 2,
kan aktiesparekontoen udbydes af udenlandske kreditinstitutter,
der efter tilladelse i et andet land inden for EU eller et land som Fællesskabet har indgået aftale med
på det finansielle område, udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted. Filialen skal
lade sig registrere hos Finanstilsynet og kan efter 2 måneder påbegynde filialvirksomhed i
Danmark, jf. § 30, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
Efter den foreslåede
stk. 1, nr. 3,
kan aktiesparekontoen udbydes af udenlandske kreditinstitutter,
der efter tilladelse i et andet land inden for EU eller EØS udøver kreditinstitutvirksomhed, men som
ikke har fast driftssted i Danmark.
En aktiesparekonto kan bestå af en eller flere indlånskonti og et eller flere værdipapirdepoter,
hvilket er omfattet af pligten til at notificere om grænseoverskridende aktiviteter i henhold til § 31 i
lov om finansiel virksomhed. Kreditinstitutter omfattet af stk. 1, nr. 3, skal derfor notificere
Finanstilsynet i henhold til § 31 i lov om finansiel virksomhed.
Fælles for de danske pengeinstitutter og de udenlandske kreditinstitutter, nævnt i forslagets § 3, stk.
1, nr. 1 og 2, er, at de er omfattet af dansk beskatning, idet de udøver virksomhed fra deres danske
hovedsæde eller fra et fast driftssted i Danmark. Disse institutter er således umiddelbart omfattet af
dansk lovgivning.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
21
Anderledes forholder det sig med de kreditinstitutter, der er nævnt i den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 3. Disse kreditinstitutter udøver ikke virksomhed fra et fast driftssted i Danmark og er
dermed ikke umiddelbart omfattet af dansk lovgivning, herunder dansk skattelovgivning. Det er
derfor nødvendigt at opstille særlige betingelser for, at disse kreditinstitutter kan oprette
aktiesparekonti.
Formålet med den foreslåede stk. 1, nr. 3, er at skabe skattemæssig ligestilling mellem danske
pengeinstitutter og kreditinstitutter i andre EU- eller EØS-lande, således at udenlandske
kreditinstitutter gives samme vilkår for at udbyde en skattebegunstiget aktiesparekonto som danske
pengeinstitutter. Bestemmelsen sikrer, at reglerne om aktiesparekontoen er i overensstemmelse med
EU-retten.
Det udenlandske kreditinstitut skal således kunne oprette en aktiesparekonto uden forudgående
godkendelse fra Skatteforvaltningen. Formålet med det objektive system er at undgå en
administrativt tung godkendelsesordning.
Det foreslås i
stk. 2,
at det udenlandske kreditinstitut først kan oprette en aktiesparekonto 2 måneder
efter, at det har indsendt dokumentation for, at kreditinstituttet har en gyldig tilladelse i sit hjemland
til at udøve denne type kreditvirksomhed og endvidere erklæret over for Skatteforvaltningen, at det
vil opfylde betingelserne i stk. 2 nr. 1-3. Kravet om dokumentation for kreditinstituttets tilladelse til
at udøve kreditvirksomhed er indsat af kontrolhensyn. Fristen på 2 måneder svarer til fristen for, at
udenlandske kreditvirksomheder kan udøve virksomhed fra en filial i Danmark efter § 30 i lov om
finansiel virksomhed.
Med det udenlandske kreditinstituts erklæring og dokumentation for gyldig tilladelse orienteres
Skatteforvaltningen om, at det pågældende institut har i sinde at oprette danske aktiesparekonti,
således at der kan iværksættes en kontrol, ligesom det bliver muligt for Skatteforvaltningen at
offentliggøre, at det pågældende udenlandske institut udbyder aktiesparekonti.
I den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
fremgår de objektive betingelser, som kreditinstitutter omfattet
af stk. 1, nr. 3, skal overholde, for lovligt at kunne oprette en aktiesparekonto.
Hensigten er, at det udenlandske institut skal opfylde alle de regler, som et dansk pengeinstitut m.v.
er forpligtet til at følge i relation til administration af en aktiesparekonto, herunder reglerne i
aktiesparekontoloven, skatteindberetningsloven, og skattekontrolloven.
Det foreslås for de institutter, der omfattes af stk. 1, nr. 3, at de til enhver tid skal opfylde de
betingelser, der er nævnt i forslagets stk. 2, for at kunne udbyde en aktiesparekonto. Instituttet skal
ikke kun opfylde betingelserne i forbindelse med etableringen af en aktiesparekonto. De skal
løbende opfylde de betingelser, der fremgår af stk. 2, nr. 1-3, så længe de administrerer
aktiesparekonti, jf. stk. 1, nr. 3.
Efter
stk. 2, nr. 1,
forpligter kreditinstituttet sig til at overholde bestemmelserne i
aktiesparekontoloven. Det indebærer bl.a. pligt til løbende at beregne og afregne skatten rettidigt,
pligt til at påse overholdelsen af reglerne om maksimalt indskud på aktiesparekontoen og reglerne
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
22
om, hvilke værdipapirer der kan placeres på aktiesparekontoen.
Efter
stk. 2, nr. 2,
skal kreditinstituttet foretage uopfordret indberetning til Skatteforvaltningen efter
de til enhver tid gældende skatteregler og efter de til enhver tid gældende tidsfrister.
Efter
stk. 2, nr. 3,
skal kreditinstituttet underkaste sig Skatteforvaltningens kontrol. Dette omfatter
bl.a. kontrol af instituttets opgørelse og beregning af skat, jf. §§ 20-24 og eventuel afgift, jf. § 9, stk.
2. Det er således et overordnet og ufravigeligt krav, at kreditinstituttet løbende rent faktisk
overholder dansk lovgivning ved at administrere aktiesparekontoen i overensstemmelse med loven.
Den foreslåede
stk. 3
omhandler den situation, at instituttet, der omfattes af stk. 1, nr. 3, ikke
opfylder betingelserne for at udbyde en aktiesparekonto. Det foreslås, at Skatteforvaltningen kan
træffe afgørelse om, at kreditinstituttet ikke længere opfylder betingelserne og derfor ikke kan
tilbyde aktiesparekonti. Det har endvidere den konsekvens, at eksisterende aktiesparekonti må
lukkes.
Det foreslås, at aktiesparekontoens ejer får mulighed for at overføre sin aktiesparekonto til et andet
institut. Overførslen skal ske inden for en frist på 30 dage efter, at ejeren er blevet bekendt med, at
det institut, hvor aktiesparekontoen er oprettet, ikke opfylder betingelserne i stk. 2.
Overførslen af aktiesparekontoen vil være omfattet af forslagets § 11, som regulerer overførsel til et
andet institut. Skatteyderens mulighed for at overføre aktiesparekontoen til et andet institut sikrer, at
skatteyderen ikke rammes uhensigtsmæssigt af kreditinstituttets manglende efterlevelse af
lovgivningen.
Iværksætter skatteyderen ikke en overførsel af sin aktiesparekonto til et andet institut, vil
konsekvensen for ejeren være, at aktiesparekontoen anses for lukket ved fristens udløb.
Til § 4
Lovens begreb ”aktiesparekonto” omfatter efter forslagets
stk. 1,
under ét den eller de indlånskonti
og det eller de værdipapirdepoter, som efter aftalen mellem pengeinstituttet og ejeren skal
behandles efter lovens regler om aktiesparekontoen.
Indlånskontoen indeholder de kontante indeståender, mens værdipapirdepotet indeholder de aktier
m.v., som ejeren investerer midlerne i.
Det må forventes, at nogle opsparere vil have et ønske om at oprette flere indlånskonti – f.eks. en til
danske kroner og en til udenlandsk valuta – mens nogle ønsker at oprette separate
værdipapirdepoter til forskellige typer af aktier. For at imødekomme dette ønske om fleksibilitet
foreslås det, at der ikke i lovgivningen sættes hindringer i vejen for, at aktiesparekontoen kan have
flere indlånskonti og flere værdipapirdepoter.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
23
Det vil dermed være op til det enkelte pengeinstitut, om kunderne skal tilbydes muligheden for at
oprette en eller flere indlånskonti og et eller flere værdipapirdepoter knyttet til den enkelte
aktiesparekonto. Alle konti og depoter knyttet en aktiesparekonto skal dog oprettes i det samme
pengeinstitut.
Det foreslås i
stk. 2
at pengeinstituttet skal betegne konti og depoter m.v. på en sådan måde, at
hverken pengeinstituttet, ejeren eller Skatteforvaltningen er i tvivl om, at de vedrører en
aktiesparekonto. Det kan eksempelvis ske derved, at pengeinstituttet på kontoudskrifter m.v.
anvender betegnelsen ”aktiesparekonto”. Heri ligger også en forventning om, at pengeinstituttet og
ejeren i forbindelse med etableringen af aktiesparekontoen indgår en klar aftale, der viser, at der er
tale om en aktiesparekonto omfattet af loven.
Til § 5
Den foreslåede bestemmelse i § 5 afgrænser den type af aktiver, der kan indgå på
aktiesparekontoen.
Kontanter på indlånskontoen kan efter forslagets
stk. 1, nr. 1,
omfattes, uanset om indlånskontoen
oprettes i danske kroner eller udenlandsk valuta. Selv om valutakursændringer på en kontantkonto
uden for aktiesparekontoen medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten, foreslås det, at
valutakursgevinster og -tab på en kontant indlånskonto kan indgå på aktiesparekontoen.
Beskatningsgrundlaget på aktiesparekontoen vil således efter forslaget omfatte valutakursgevinster
og –tab. Dette er en nødvendig følge af, at indlånskontoen kan oprettes i udenlandsk valuta.
Det er dog efter forslaget ikke muligt for ejeren at opnå forrentning m.v. af et kontant indestående,
jf. lovforslagets § 8.
Det foreslås, at alene værdipapirer, hvis afkast efter de almindelige regler uden for
aktiesparekontoen beskattes som aktieindkomst, kan indgå på aktiesparekontoen. Omfattet af denne
kategori er almindelige aktier, omsættelige investeringsbeviser i akkumulerende
investeringsforeninger og omsættelige investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter
med minimumsbeskatning.
Som en del af Aftale om Erhvervs- og Iværksætterinitiativer blev der, ud over tiltaget vedrørende
aktiesparekontoen, bl.a. også indgået aftale om at indføre en mere ensartet beskatning af
aktiebaserede investeringsinstitutter, således at afkast fra aktiebaserede investeringsselskaber fra
2019 skal henregnes til aktieindkomsten frem for kapitalindkomsten. Med gennemførelsen af dette
tiltag vil investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsselskaber ikke længere være omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19. Dermed vil de kunne indgå på aktiesparekontoen, forudsat at
investeringsbeviserne er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral
handelsfacilitet, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i dette lovforslag.
Værdipapirer, der efter de almindelige regler beskattes som kapitalindkomst, f.eks. beviser i
obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, eller som personlig indkomst,
f.eks. næringsaktier, kan efter forslaget ikke medtages på aktiesparekontoen.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
24
I stk. 1, nr.
1,
foreslås det, at kontantbeløb kan indgå på aktiesparekontoen. Indeståendet kan være i
danske kroner eller i udenlandsk valuta.
I
stk. 1, nr. 2,
foreslås det, at aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, der er optaget til
handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, kan indgå på aktiesparekontoen.
Dog foreslås det, at følgende aktier m.v. ikke kan indgå:
- Personers hovedaktionæraktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4. Det skyldes, at
hovedaktionærer i et vist omfang selv kan bestemme, om arbejdsvederlaget skal udbetales
som løn eller udbytte. Hvis hovedaktionæraktierne kunne indgå på aktiesparekontoen, ville
et sådant udbytte blive lempeligt beskattet. Det er dog ikke sædvanligt forekommende, at
hovedaktionæraktier er optaget til notering samtidig med, at den personlige hovedaktionær
har væsentlig direkte indflydelse på egen aflønning. Bestemmelsen ventes dermed kun at
berøre en meget snæver kreds af aktionærer.
- Aktier, som en næringsskattepligtig person har erhvervet som led i sin næringsvej, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 17. Afkast på næringsaktier beskattes som personlig
indkomst.
- Aktier ejet af kapitalfondspartnere, jf. aktieavancebeskatningslovens § 17 A. Normalafkastet
beskattes som aktieindkomst, men en andel af afkastet (det såkaldte ”carried interest”)
beskattes som personlig indkomst.
- Andelsbeviser og andele i andelsforeninger, der omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 3, jf. aktieavancebeskatningslovens § 18. Afkast på sådanne beviser og andele beskattes
som kapitalindkomst.
- Aktier og investeringsbeviser i investeringsselskaber, der omfattes af
aktieavancebeskatningslovens § 19. Sådanne værdipapirer beskattes som kapitalindkomst,
dog i visse tilfælde som personlig indkomst.
- Investeringsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22. Der er tale om
investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.
Disse beviser beskattes som kapitalindkomst.
- Konvertible obligationer. Renteafkastet beskattes som kapitalindkomst, mens gevinst og tab
beskattes som aktieindkomst.
I
stk. 1, nr. 3.,
foreslås det, at investeringsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 20,
stk. 2, eller § 21 også kan omfattes af aktiesparekontoen. Der er tale om henholdsvis omsættelige
beviser i akkumulerende investeringsforeninger og omsættelige beviser i aktiebaserede
investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. I begge tilfælde beskattes afkastet som
aktieindkomst. Det er for disse omsættelige investeringsbeviser ikke et krav for at kunne indgå
aktiesparekontoen, at investeringsbeviserne er optaget til handel på et reguleret marked eller en
multilateral handelsfacilitet.
Hvis der ved en fejl er erhvervet værdipapirer på aktiesparekontoen, som ikke opfylder
betingelserne for at indgå på aktiesparekontoen, skal værdipapirerne afstås, ligesom der inden for de
almindelige forældelsesregler må foretages en korrektion, så afkastet ikke beskattes på
aktiesparekontoen, men hos ejeren ved opgørelsen af den almindelige indkomst. Reguleringen må
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
25
foretages tilbage fra det tidspunkt, hvor værdipapirerne blev erhvervet på aktiesparekontoen.
Konsekvenserne af, at der erhverves værdipapirer på aktiesparekontoen, som ikke kan indgå, er
derfor efter forslaget, at de ikke anses for at have indgået på aktiesparekontoen. De skal tages ud, så
snart det konstateres, at de ikke opfylder betingelserne for at indgå. Skattemæssigt betragtes de som
ikke at have indgået, idet ethvert afkast i stedet skal medregnes ved opgørelsen af den almindelige
indkomst. Hvis afkastet allerede er blevet medregnet og beskattet på aktiesparekontoen, skal der
foretages tilbageregulering af indkomsten på og uden for aktiesparekontoen efter de almindelige
regler om ændring af skatteansættelsen.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
vedrører fondsaktier, aktieretter og tegningsretter, som tildeles
på grundlag af aktier, der i forvejen indgår på aktiesparekontoen. Sådanne fondsaktier og
tegningsretter skal efter forslaget kunne erhverves på aktiesparekontoen.
For så vidt angår tegningsretter foreslås det, at de skal kunne forblive på aktiesparekontoen, selv om
de ikke er selvstændigt noteret. Dette er en undtagelse fra hovedreglen om, at kun noterede
værdipapirer kan indgå på aktiesparekontoen. Der er imidlertid normalt et almindeligt marked for
handel med tegningsretter til noterede aktier, ligesom tegningsretter normalt har en kort løbetid,
hvorfor værdiansættelsen ikke burde volde særlige problemer.
Kun tegningsretter m.v., som knytter sig til aktier, der allerede befinder sig på aktiesparekontoen,
skal kunne forblive på aktiesparekontoen. Det skal derimod ikke være muligt at overføre ikke-
noterede tegningsretter, som stammer fra aktier uden for aktiesparekontoen, til aktiesparekontoen.
For så vidt angår fondsaktier af aktier, der allerede befinder sig på aktiesparekontoen, foreslås det i
stk. 2, at de kan erhverves på aktiesparekontoen, men de skal afstås igen, jf. forslagets § 6, stk. 3.
Til § 6
Den foreslåede bestemmelse i § 6 regulerer konsekvenserne af, at der er sket ændringer i de
værdipapirer, som allerede befinder sig på aktiesparekontoen. En noteret aktie kan være afnoteret,
så den ikke længere kan indgå, et investeringsbevis kan have ændret status som følge af, at
investeringsinstituttet er ændret fra at være aktiebaseret til at være obligationsbaseret, eller der kan
være udstedt tegningsretter, fondsaktier eller konvertible obligationer på grundlag af aktier, der
allerede befinder sig på aktiesparekontoen.
I disse tilfælde må det for hvert enkelt værdipapir afgøres, om det opfylder betingelserne for fortsat
at indgå på aktiesparekontoen, eller om ændringerne medfører, at ejeren er nødsaget til at afstå
værdipapirer fra aktiesparekontoen.
Der er altså tale om situationer, hvor værdipapirerne oprindeligt er placeret korrekt på
aktiesparekontoen, men hvor de som følge af ændringer eventuelt ikke længere opfylder
betingelserne for at kunne indgå på aktiesparekontoen.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
26
Det foreslås, at de værdipapirer, som ikke længere opfylder betingelserne for at kunne indgå på
aktiesparekontoen, skal anses for afstået inden for bestemte frister. Dette giver aktiesparekontoens
ejer en rimelig tid til selv at afstå de pågældende værdipapirer. Afståelsen fra aktiesparekontoen vil
kunne ske ved almindeligt salg på markedet, ved overførsel til ejerens almindelige depot uden for
aktiesparekontoen eller ved overførsel til ejerens pensionsdepot, aldersopsparingsdepot.
Sørger ejeren for rettidigt at afstå de værdipapirer, der ikke længere kan indgå på aktiesparekontoen,
vil det lette opgørelsen af afkastet på og uden for aktiesparekontoen. Afkast fra de pågældende
værdipapirer frem til afståelsen vil indgå på aktiesparekontoen. Hvis ejeren derimod undlader at
afstå værdipapirer, som ikke længere kan indgå på aktiesparekontoen, skal værdipapirerne alligevel
anses for afstået ved fristens udløb. Afkast fra værdipapirerne, der opnås efter fristens udløb, skal
ikke medregnes under aktiesparekontoen, men til ejerens indkomst uden for aktiesparekontoen.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 1
regulerer tilfælde, hvor noterede aktier afnoteres, så de ikke
længere er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Det
foreslås, at aktierne skal anses for afstået fra aktiesparekontoen inden for en frist på 30 dage efter
afnoteringen.
Fristen skal ses i sammenhæng med, at det normalt vil være forholdsvis let at konstatere, når aktier
ikke længere er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.
Den foreslåede
stk. 2
regulerer tilfælde, hvor et værdipapirs skattemæssige status ændres på anden
måde end ved afnotering samt tilfælde, hvor der erhverves aktier, aktieretter, tegningsretter eller
konvertible obligationer på grundlag af aktier, der allerede befinder sig på aktiesparekontoen. Det
foreslås, at sådanne værdipapirer, der ikke opfylder betingelserne for at kunne indgå på
aktiesparekontoen, skal anses for afstået senest den 20. februar i det første år efter statusskiftet eller
erhvervelsen. Det gælder dog ikke, hvis der er tale om aktier m.v., som i sig selv opfylder
betingelserne for at indgå på aktiesparekontoen, jf. forslagets § 5, stk. 1, f.eks. fordi de er
selvstændigt noterede.
Den foreslåede frist er længere end den frist, der foreslås i stk. 1 for salg af aktier, der afnoteres.
Baggrunden er, at i de tilfælde, der omhandles i stk. 2, vil det være vanskeligere for ejeren og
pengeinstituttet at konstatere, om betingelserne for, at værdipapirer kan forblive på
aktiesparekontoen, fortsat er opfyldt.
Eksempelvis kan en omlægning af værdipapirbeholdningen i et aktiebaseret investeringsinstitut, så
det bliver obligationsbaseret, gennemføres, uden at der tilgår ejeren underretning om omlægningen.
Med den længere frist gives der også en bedre tidsmæssig mulighed for, at tegningsretter kan
udnyttes til erhvervelse af noterede aktier, så det ikke bliver nødvendigt at anse tegningsretterne for
afstået fra aktiesparekontoen.
Den foreslåede § 6, stk. 2,
nr. 1,
omhandler aktier, der har skiftet status, så de ikke længere kan
indgå på aktiesparekontoen. Der kan være tale om omlægning af værdipapirbeholdningen, så et
aktiebaseret investeringsinstitut ikke længere er aktiebaseret. Et større fald i aktiekurserne vil også
kunne indebære, at et aktiebaseret investeringsinstitut får karakter af et obligationsbaseret institut,
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
27
fordi den forholdsmæssige værdi af obligationsbeholdningen stiger.
Efter de gældende regler skal det allerede i dag registreres, om et statusskifte af et
minimumsbeskattet investeringsinstitut fører til, at investeringsbeviserne skal beskattes hos de
personlige ejere efter andre regler end hidtil, jf. selskabsskattelovens § 5 F og
aktieavancebeskatningslovens § 33. Investeringsinstituttets status har normalt betydning for, om
afkastet beskattes hos ejeren som aktieindkomst eller kapitalindkomst.
Efter de gældende regler har et skift af status først virkning fra udløbet af det år, hvor statusskiftet
finder sted. Statusskiftet har dermed virkning fra førstkommende 1. januar. Den skattemæssige
status af minimumsbeskattede investeringsinstitutter skal således efter gældende regler konstateres
ved udløbet af hvert år med henblik på at foretage en korrekt kvalifikation over for pengeinstituttets
kunder og at foretage korrekt indberetning til Skatteforvaltningen. Den således etablerede status –
eksempelvis som aktiebaseret eller som obligationsbaseret investeringsinstitut – har virkning for
hele det kalenderår, der følger efter statusskiftet.
Med lovforslaget foreslås regler om statusskifte, som harmonerer med de gældende regler om
statusskifte. Statusskiftet skal i alle tilfælde have virkning fra året efter statusskiftet.
For at give ejeren af aktiesparekontoen og pengeinstituttet mulighed for at konstatere eventuelle
ændringer i karakteren af de pågældende værdipapirer og mulighed for at reagere herpå, foreslås en
rimelig lang frist, før sådanne værdipapirer skal anses for afstået fra aktiesparekontoen. Det foreslås
således, at værdipapirerne skal anses for afstået den 20. februar i det første år efter statusskiftet. Den
foreslåede frist svarer til en frist på 30 dage efter, at der den 20. januar skal foretage indberetning til
Skatteforvaltningen om statusskiftet.
Fristen indebærer, at det ved udgangen af hvert år skal kontrolleres, om der er sket ændringer i
karakteren af de enkelte værdipapirer. Det svarer som nævnt til de regler, der allerede gælder i dag
for minimumsbeskattede investeringsinstitutter.
Hvis eksempelvis et minimumsbeskattet investeringsinstitut, der hidtil har været aktiebaseret, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2, i løbet af 2019 overgår til at være obligationsbaseret, kan
investeringsbeviserne i det pågældende investeringsinstitut med virkning fra den 1. januar 2020
ikke længere placeres på aktiesparekontoen. Det foreslås, at de pågældende investeringsbeviser, der
allerede befinder sig på aktiesparekontoen, skal anses for afstået senest den 20. februar 2020.
Hermed gives der en rimelig frist for, at aktiesparekontoens ejer kan afstå de pågældende
værdipapirer fra aktiesparekontoen – eventuelt ved overførsel til et depot uden for
aktiesparekontoen.
Det foreslåede
nr. 2
omhandler aktier, aktieretter og tegningsretter, der erhverves på grundlag af en
moderaktie på aktiesparekontoen. De kan efter forslagets § 5 ikke indgå på aktiesparekontoen, hvis
de ikke er er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Efter
forslaget skal aktier, aktieretter og tegningsretter anses for afstået den 20. februar året efter
erhvervelsen, medmindre de er selvstændigt noterede.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
28
Der gives med forslaget aktiesparekontoens ejer en frist frem til den 20. februar i året efter
erhvervelsen til at afstå de pågældende aktier, fondsaktier, aktieretter og tegningsretter fra
aktiesparekontoen. Et eventuelt afkast frem til afståelsen inden for fristen eller frem til fristens
udløb beskattes under aktiesparekontoen.
Hvis aktierne derimod ikke afstås, skal aktierne anses for afstået ved fristens udløb. Det vil være
nødvendigt for pengeinstituttet at foretage reguleringer i opgørelsen af afkastet, således at afkast
efter fristens udløb på de pågældende aktier ikke indgår på aktiesparekontoen, men i stedet
indberettes som afkast uden for aktiesparekontoen, som medregnes i ejerens almindelige indkomst.
Ved at afstå aktierne inden for fristen opnås dermed den fordel, at pengeinstituttet undgår at skulle
foretage reguleringer på aktiesparekontoen og ved opgørelsen af den almindelige indkomst uden for
aktiesparekontoen.
Den foreslåede
nr. 3
regulerer tilfælde, hvor der erhverves konvertible obligationer på grundlag af
tegningsretter, der allerede befinder sig på aktiesparekontoen. Det foreslås, at konvertible
obligationer skal anses for afstået fra aktiesparekontoen den 20. februar året efter erhvervelsen,
uanset om de er noterede eller ej.
Afkast, herunder eventuelle renter, der måtte være opnået i den periode, hvor de konvertible
obligationer har befundet sig på aktiesparekontoen frem til afståelsen inden fristen eller frem til
fristens udløb, medregnes på aktiesparekontoen.
Hvis de konvertible obligationer ikke afstås fra aktiesparekontoen, anses de alligevel for afstået den
20. februar i året efter erhvervelsen til værdien på denne dato, således at et afkast efter 20. februar
skal medregnes til ejerens indkomst uden for aktiesparekontoen. Afkast til og med den 20. februar
medregnes på aktiesparekontoen.
*****
Det kan have en række konsekvenser for opgørelsen af indkomsten på og uden for
aktiesparekontoen, at der sker ændringer, så værdipapirerne ikke længere kan indgå på
aktiesparekontoen. Det gælder både, når noterede aktier afnoteres, jf. forslagets § 6, stk. 1, og når
der som følge af ændringer i øvrigt indtræder pligt til at anse værdipapirerne for afstået, jf.
forslagets § 6, stk. 2.
I den periode, hvor værdipapirerne har befundet sig på aktiesparekontoen uden at opfylde
betingelserne herfor, kan værdipapirerne have givet et afkast i form af udbytte eller værdistigning,
eller værdien kan være faldet. Det afkast, der er opnået frem til fristerne på 30 dage (i forbindelse
med afnotering) henholdsvis den 20. februar i det efterfølgende år (andre tilfælde) eller frem til
datoen for en faktisk afståelse forinden, skal efter forslaget medregnes på aktiesparekontoen.
Afkastet for denne perioden skal således ikke henføres til ejeren selv uden for aktiesparekontoen,
selv om de pågældende værdipapirer ikke opfylder betingelserne for at indgå.
Hvis afståelsen sker inden for de angivne frister, skal der således ikke foretages nogen regulering på
eller uden for aktiesparekontoen. Afkast af værdipapirerne frem til afståelsen inden for fristen
beskattes udelukkende på aktiesparekontoen. Afståelsen fra aktiesparekontoen inden for de anførte
frister – f.eks. ved overførsel til ejerens depot uden for aktiesparekontoen – skal ske til værdien i
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
29
handel og vandel.
Hvis afståelsen først sker efter udløb af de frister, der fremgår af § 6, skal værdipapirerne alligevel
anses for afstået ved fristens udløb til værdien på denne dato. Det afkast, der opnås efter fristens
udløb, skal ikke medregnes under aktiesparekontoen, men uden for.
Det gælder f.eks., hvis ejeren undlader at rette sig efter pengeinstituttets opfordring om at afstå de
pågældende værdipapirer fra aktiesparekontoen. Pengeinstituttet vil være forpligtet til at opgøre
indkomsten på aktiesparekontoen uden at medtage afkastet fra de pågældende værdipapirer fra det
tidspunkt, hvor de efter forslaget skal anses for afstået, idet værdipapirerne i stedet skal anses for
ejet uden for aktiesparekontoen.
Hvis aktiesparekontoens ejer og pengeinstituttet ikke har været opmærksom på de ændringer, der
indebærer, at de pågældende værdipapirer ikke længere kan indgå på aktiesparekontoen, kan det
forekomme, at ejeren ikke afstår værdipapirerne inden fristens udløb, og at pengeinstituttet heller
ikke ved opgørelsen af afkastet anser værdipapirerne for afstået fra aktiesparekontoen ved fristens
udløb.
I denne situation kan det blive nødvendigt inden for de almindelige forældelsesregler at foretage en
tilbageregulering af afkastet fra det tidspunkt, hvor værdipapirerne ifølge fristerne i § 6 skal anses
for afstået. Indkomsten på aktiesparekontoen vil i dette tilfælde skulle korrigeres, så afkastet efter
fristens udløb ikke medregnes på aktiesparekontoen. Endvidere skal indkomsten uden for
aktiesparekontoen reguleres, så afkastet i stedet medregnes ved ejerens almindelige
indkomstopgørelse.
Konsekvenserne af, at værdipapirer efter forslagets § 6 skal anses for afstået, er ligeledes, at
pengeinstituttet skal foretage indberetning til Skatteforvaltningen, som om afståelsen havde fundet
sted. Der skal således foretages indberetning om selve erhvervelsen fra aktiesparekontoen til ejeren
privat, ligesom afkast i form af udbytter skal indberettes som erhvervet uden for aktiesparekontoen.
Er der tale om udbytter på danske aktier eller investeringsbeviser, vil der skulle indeholdes normal
udbytteskat på 27 pct.
Til § 7
Det foreslås i
1. pkt.,
at der ikke skal kunne optages lån på aktiesparekontoen.
Uden denne bestemmelse ville det eksempelvis være muligt for en person med friværdi i boligen at
optage lån på aktiesparekontoen mod pant i boligen og købe aktier for pengene til lav beskatning.
Det ville være en omgåelse af beløbsgrænsen på 50.000 kr. Optagelse af lån på aktiesparekontoen
ville ikke blive betragtet som et indskud. Lånet ville derimod reducere værdien af
aktiesparekontoen, således at ejeren ikke ville komme i konflikt med den foreslåede beløbsgrænse
på 50.000 kr. for aktiesparekontoens værdi.
Baggrunden for forslaget om at forbyde låntagning på aktiesparekontoen er således, at det ikke
findes rimeligt, at økonomisk velstående personer kan omgå den foreslåede beløbsgrænse ved at
foretage meget store investeringer på aktiesparekontoen for midler, der lånes på aktiesparekontoen.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
30
Der er derimod efter forslaget ikke noget i vejen for, at ejeren uden for aktiesparekontoen optager et
lån på f.eks. 50.000 kr. og anvender hele låneprovenuet som indskud på aktiesparekontoen. I dette
tilfælde, hvor lånet ikke belaster aktiesparekontoens værdi, vil der ikke være tale om en omgåelse af
beløbsgrænsen.
Det vil kunne forekomme, at der ikke er kontante midler på aktiesparekontoen til betaling af skatten
m.v. I dette tilfælde skal pengeinstituttet efter forslagets 2. pkt. alligevel hæve pengene til skatten på
aktiesparekontoens indlånskonto, der hermed vil gå i minus, jf. forslagets § 22. En sådan hævning
til betaling af skat, afgift og renter vil efter forslaget ikke være i strid med låneforbuddet, selv om
hævningen måtte indebære, at indlånskontoen går i minus.
Det vil være op pengeinstituttet og aktiesparekontoens ejer at aftale, hvordan overtrækket på
indlånskontoen skal håndteres, herunder i hvilket omfang ejeren skal betale renter, og i hvilket
omfang beløbet skal dækkes ind ved indskud fra ejeren inden for beløbsgrænsen eller ved salg af
værdipapirer. Der lægges med forslaget ikke op til et krav om, at den negative saldo på
indlånskontoen nødvendigvis udlignes.
Til § 8
Det foreslås i § 8, at der ikke skal kunne opnås et positivt renteafkast på aktiesparekontoens
indlånskonto.
Formålet med lovforslaget er at tilskynde til køb af aktier. Det er derfor hensigten, at midlerne på
aktiesparekontoen skal anvendes til køb af aktier og ikke stå passivt på en kontant indlånskonto.
Hvis der åbnes mulighed for, at et kontant indestående på aktiesparekontoen kan forrentes, kan den
foreslåede lave beskatning på aktiesparekontoen potentielt give incitament til, at nogle opsparere vil
indsætte midler på aktiesparekontoen blot for at lade dem stå passivt til lav beskatning af
renteafkastet. Det kan særligt blive aktuelt, hvis markedsrenterne begynder at stige.
Det vil heller ikke være i overensstemmelse med intentionerne om, at der som udgangspunkt alene
skal kunne placeres midler på aktiesparekontoen, der beskattes som aktieindkomst, hvis
aktiesparekontoens indlånskonto kan forrentes, idet renter uden for aktiesparekontoen beskattes som
kapitalindkomst og ikke som aktieindkomst.
På denne baggrund foreslås det, at et positivt indestående på indlånskontoen skal være uforrentet.
Pengeinstituttet må altså ikke tilskrive positive renter på indlånskontoen.
Dette hindrer imidlertid ikke, at pengeinstituttet kan kræve negative renter af et positivt indestående
eller renter i tilfælde, hvor der er et negativt indestående. Et negativt indestående kan opstå, når der
ikke er tilstrækkelige kontante midler til dækning af skatten. Ved pengeinstituttets indbetaling af
skatten opstår der således et lån. Det skal altså efter forslaget være muligt for pengeinstituttet at
kræve renter, men ikke at tilskrive positive renter på aktiesparekontoen.
Det foreslås ligeledes, at det ikke skal være muligt at knytte et kurstillæg eller lignende til et kontant
indestående på indlånskontoen. Det skal f.eks. ikke være muligt at aftale, at et indestående på 100
kr. efter 5 år tilbagebetales med 120 kr. Hermed ville ejeren reelt kunne opnå en forrentning af sine
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
31
passivt anbragte kontante midler på aktiesparekontoen på samme måde, som hvis der var opnået en
almindelig rentetilskrivning. Forbuddet omfatter f.eks. også en bonus m.v. Det foreslåede forbud
omfatter alle former for kurstillæg m.v., som er aftalt på forhånd, men ikke almindelige
valutakursgevinster, som ikke er forud fastsatte.
Der foreligger f.eks. ikke en forud fastsat kurstilskrivning, hvis ejeren har indsat 100 USD på sin
aktiesparekonto på et tidspunkt, hvor kursen pr. USD udgør 6 kr. (svarende til 600 kr.), og kursen
på USD efterfølgende stiger til 7 kr., så værdien af de 100 USD udgør 700 kr. I dette tilfælde vil
ejeren have opnået en kursgevinst på 100 kr. Denne kursgevinst vil efter forslaget blot indgå som en
almindelig gevinst, der beskattes på aktiesparekontoen. I dette tilfælde er der ikke indgået nogen
aftale mellem pengeinstituttet og ejeren om et forud fastsat kurstillæg.
Til § 9
Efter
stk. 1
kan personer, der er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, indskyde på en
aktiesparekonto. I § 1 foreslås endvidere, at kun fuldt skattepligtige kan oprette en aktiesparekonto.
Personer, der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, skal således ikke kunne oprette eller indskyde
på en aktiesparekonto.
Disse forslag skal ses i lyset af, at formålet med lovforslaget er at styrke aktiekulturen i Danmark,
så ejerskabet af virksomheder bringes ud til flere danskere, der hermed får en aktiv interesse i,
hvordan det går de virksomheder, der investeres i. Dette formål tilsiger, at muligheden for at oprette
og foretage indskud på en aktiesparekonto forbeholdes fuldt skattepligtige personer.
Der skal som udgangspunkt frit kunne indskydes (indsættes) på og frit kunne udloddes (hæves) fra
aktiesparekontoen.
Det foreslås dog, at indskud på aktiesparekontoen begrænses af et loft over den samlede værdi af
kontanter og værdipapirer på aktiesparekontoen. Det foreslås, at loftet udgør 44.600 kr. i 2010-
niveau. Beløbsgrænsen foreslås reguleret efter personskattelovens § 20. Det foreslåede loft
forventes at svare til 50.000 kr. i 2019-niveau, idet bemærkes, at beløbsgrænserne for 2019 først
fastsættes i slutningen af 2018.
Så længe den samlede værdi på aktiesparekontoen ikke overstiger loftet på 50.000 kr., kan der frit
indsættes på aktiesparekontoen. Så snart værdien kommer op på 50.000 kr., kan der ikke indsættes
yderligere.
Værdien på aktiesparekontoen kan godt komme over loftet via værdistigninger. Ejeren har efter
forslaget ikke pligt til at foretage udlodninger for at nå ned under loftet. At loftet er nået eller
overskredet som følge af værdistigninger indebærer blot, at der ikke længere kan foretages indskud.
Ejeren vil derimod frit kunne foretage køb og salg af værdipapirer på aktiesparekontoen. Så længe
købet sker for midler på aktiesparekontoen, og så længe provenuet ved salget indgår på
aktiesparekontoen, betragtes køb og salg af aktier ikke som indskud og hævninger. Omlægning af
aktiesparekontoens værdipapirbeholdning har således ikke i sig selv indflydelse på loftet.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
32
Hvis værdien igen kommer ned under loftet f.eks. som følge af udlodninger, kan der igen
indskydes på aktiesparekontoen inden for loftet.
Som følge af loftet må pengeinstitutterne og den skattepligtige kontrollere værdien på
aktiesparekontoen forud for et indskud, så det sikres, at der ikke foretages for store indskud. Det vil
imidlertid være vanskeligt for pengeinstitutterne at holde løbende kontrol med den samlede værdi
på aktiesparekontoen, idet kursen på aktierne og valutakursen på udenlandske aktier ændrer sig hele
tiden.
Det foreslås derfor, at den samlede værdi af aktiesparekontoen kun skal opgøres ved kalenderårets
udgang. Pengeinstitutterne foretager allerede i dag indberetning af værdien af aktier m.v. ved
udgangen af hvert år. Forslaget vil således være en administrativ enkel løsning for
pengeinstitutterne. Denne værdi ved udgangen af året danner grundlaget for, hvor stort et indskud
der kan foretages på kontoen det kommende kalenderår.
Hvis værdien af aktiesparekontoen f.eks. udgør 42.000 kr. den 31. december 2019, vil ejeren i
kalenderåret 2020 kunne indskydes yderligere 8.000 kr. på aktiesparekontoen (50.000 – 42.000),
idet det forudsættes, at loftet udgør 50.000 kr. i 2020. Der skal således ikke tages hensyn til
eventuelle værdistigninger eller -fald på kontoen i løbet af 2020. Der vil i eksemplet være mulighed
for at foretage et
nettoindskud
på 8.000 kr. i 2020. Hvis ejeren udlodder (hæver) 10.000 kr. fra
kontoen i januar 2020, vil der være mulighed for at indskyde 18.000 kr. (8.000 + 10.000) i den
resterende del af 2020.
Værdien af aktier ved udgangen af året opgøres på samme måde, som når pengeinstitutterne
indberetter værdien af aktier i et almindeligt depot efter de gældende regler. Udenlandske aktier og
kontantbeholdninger i udenlandsk valuta omregnes til danske kroner ud fra valutakursen samme
dag.
Hvis der vederlagsfrit overføres værdipapirer fra aktiesparekontoen til opsparerens almindelige
depot, betragtes det som en udlodning, som reducerer den samlede værdi af aktiesparekontoen. Det
kan være uhensigtsmæssigt, hvis opspareren ønsker størst mulig værdi på aktiesparekontoen.
Værdipapirerne kan i stedet overføres til ejeren mod betaling af markedsværdien, således at værdien
af aktiesparekontoen bevares. En sådan betaling skal ikke behandles som en indskud på
aktiesparekontoen, men som et almindeligt køb af værdipapirer, som ejeren foretager fra
aktiesparekontoen, når værdipapirerne overføres mod fuldt vederlag til markedsværdien.
Det foreslåede
stk. 2
omhandler konsekvenserne af, at der er foretaget for store indskud på
aktiesparekontoen.
Det burde ikke kunne forekomme, at der indskydes for store beløb på aktiesparekontoen, idet både
ejeren selv og pengeinstituttet skal påse, at den foreslåede beløbsgrænse på 50.000 kr. overholdes.
Det kan dog ske, at der ved en fejl indskydes for store beløb på aktiesparekontoen, eksempelvis hvis
der er taget fejl af kontonumre.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
33
Det foreslås, at det for meget indskudte beløb skal udloddes igen, så snart fejlen opdages. Det for
meget indskudte beløb kan imidlertid være investeret i værdipapirer, der kan have givet et afkast,
som ikke burde indgå på aktiesparekontoen. I princippet burde der foretages en konkret beregning
af dette uberettigede afkast, som ligeledes burde udloddes til ejeren og beskattes som
aktieindkomst, mens beskatningen under aktiesparekontoen skulle korrigeres for fejlindbetalingen.
En sådan fuld korrektion kan imidlertid være ganske kompliceret, ligesom det ofte vil være
vanskeligt præcist at konstatere, hvilket afkast det fejlagtigt indskudte beløb har givet – herunder
om det fejlagtigt indskudte beløb har været investeret i tabsgivende eller gevinstgivende aktier.
Med lovforslaget lægges der derfor op til en mere enkel løsning. Det foreslås for det første, at det
for meget indskudte beløb skal udloddes til ejeren. Det for meget indskudte beløb opgøres som
forskellen mellem på den ene side aktiesparekontoens værdi ved udgangen af det foregående år med
tillæg af indskuddet og på den anden side loftet i forslagets stk. 1.
Det fejlagtige indskud skal behandles som et almindeligt indskud i indskudsåret, mens
tilbageførslen skal behandles som en almindelig udlodning i udlodningsåret. Det kan have
betydning i tilfælde, hvor indskuddet er foretaget i et år og først tilbageføres året efter. Udlodningen
(tilbageførslen) skal ske, så snart fejlen opdages.
Ud over pligten til tilbageførsel af det fejlagtige indskud foreslås det for det andet, at der skal
betales en afgift, der beregnes i forhold til den periode, det fejlagtige indskud har stået på
aktiesparekontoen. Det foreslås, at afgiften udgør 3 pct. p.a. af det for meget indskudte beløb.
Tillægget vil skulle beregnes på samme måde som en almindelig bankrente for perioden, fra
indskuddet blev foretaget, og indtil det igen udloddes.
Pengeinstituttet skal efter forslaget beregne afgiften og indbetale den af midlerne på
aktiesparekontoen. Det afkast, som det for meget indskudte beløb rent faktisk måtte have udløst,
medregnes og beskattes under aktiesparekontoen. Med forslaget skal der således ikke foretages
nogen korrektion af indkomsten under aktiesparekontoen eller uden for aktiesparekontoen. Det for
meget indskudte beløb skal blot udloddes, ligesom der skal betales en afgift af midlerne på
aktiesparekontoen.
Det foreslåede afgift på 3 pct. p.a. er fastsat på grundlag af et forudsat afkast på 10 pct., der
beskattes med den højeste sats for beskatning af aktieindkomst på 42 pct. Der er taget højde for, at
det faktisk opnåede afkast beskattes under aktiesparekontoen med 17 pct. og for, at afgiften betales
fra aktiesparekontoen og dermed for fuldt skattepligtige reducerer værdien på aktiesparekontoen,
således at afgiften indirekte er fradragsberettiget. Tillægget foreslås dermed fastsat på en sådan
måde, at det normalt ikke vil være en fordel, men snarere en klar ulempe for ejeren at indskyde for
store beløb på aktiesparekontoen.
Det er efter forslaget ikke nødvendigt, at pengeinstituttet anmoder Skatteforvaltningen om tilladelse
til at korrigere for det for meget indskudte beløb. Pengeinstituttet og ejeren skal efter forslaget af
egen drift sørge for at korrigere for fejlindbetalingen.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
34
Selv om der forløber lang tid mellem det fejlagtige indskud og tilbagebetalingen, vil der ikke
indtræde forældelse, idet afgiften forfalder til betaling i tilknytning til tilbagebetalingen.
Til § 10
Det foreslås, at ejeren kan foretage
indskud
på aktiesparekontoen ved kontante indbetalinger eller
ved overførsel af kontanter fra en anden konto til aktiesparekontoens indlånskonto. Det vil også
være muligt at trække på en kassekredit eller en lånekonto til overførsel på aktiesparekontoen.
Indskud kan også foretages ved at overføre værdipapirer, som opspareren allerede har stående på et
andet værdipapirdepot, til aktiesparekontoens værdipapirdepot.
Tilsvarende foreslås det, at
udlodninger
fra aktiesparekontoen kan foretages ved udbetaling af
kontanter, ved overførsel til en anden konto og ved overførsel af værdipapirer fra aktiesparekontoen
til dens ejer.
Ved overførsel af aktier fra et almindeligt værdipapirdepot til aktiesparekontoen anses ejeren for at
have afstået aktierne ifølge den samtidigt foreslåede ændring af aktieavancebeskatningslovens § 32,
jf. lovforslagets § 34. En gevinst eller et tab på de pågældende aktier skal således medregnes ved
opgørelsen af ejerens almindelige indkomst som aktieindkomst. Dette gælder allerede i dag ved
overførsel af værdipapirer til og fra pensionsordninger.
En overførsel af værdipapirer fra et andet depot tilhørende ejeren til aktiesparekontoen skal ske til
handelsværdien. For ejeren skal de overførte værdipapirer således anses for afstået til
handelsværdien, ligesom værdipapirerne vil indgå på aktiesparekontoen med handelsværdien på
overførselstidspunktet. På tilsvarende måde skal en overførsel af værdipapirer fra aktiesparekontoen
til et andet værdipapirdepot tilhørende ejeren ske til handelsværdien.
Der vil foreligge et indskud, når der indsættes kontanter på aktiesparekontoen, og når der overføres
værdipapirer fra ejeren til aktiesparekontoen uden vederlag eller mod et vederlag, der er mindre end
værdien af de overførte værdipapirer. Et indskud vil være begrænset af grundbeløbet på 50.000 kr.
for aktiesparekontoens samlede værdi efter den foreslåede § 9, stk. 1.
Der vil foreligge en udlodning, når der overføres kontanter fra aktiesparekontoen til ejeren, uden at
det er betaling for værdipapirer, der samtidig overføres til aktiesparekontoen. Der vil også foreligge
en udlodning, når der overføres værdipapirer fra aktiesparekontoen til ejerens almindelige
værdipapirdepot uden vederlag eller mod et vederlag, der er mindre end værdien af værdipapirerne.
Ved køb og salg af aktier på aktiesparekontoen vil der derimod ikke foreligge et indskud eller en
udlodning, når værdipapirerne handles til markedsværdien mod fuldt vederlag. Det gælder, uanset
om værdipapirerne handles på markedet, eller om det er ejerens egne aktier på et depot uden for
aktiesparekontoen, der overdrages til eller fra aktiesparekontoen.
Det vil være nødvendigt for pengeinstituttet at registrere alle årets indskud til og udlodninger fra
aktiesparekontoen, idet indskud og udlodninger skal indgå ved beregningen af årets
beskatningsgrundlag efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 13.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
1922132_0035.png
35
Ikke kun overførsel af aktier fra ejeren til aktiesparekontoen, men også overførsel af kontanter til
aktiesparekontoen kan have konsekvenser for ejerens almindelige skattepligtige indkomst. Hvis de
overførte midler er i udenlandsk valuta, kan der efter kursgevinstloven eventuelt konstateres en
skattepligtig gevinst eller et fradragsberettiget tab i forbindelse med overførslen fra den almindelige
konto til aktiesparekontoen. Det følger af den foreslåede ændring af kursgevinstlovens § 35, jf.
lovforslagets § 35. En sådan overførsel til aktiesparekontoen skal betragtes som en skattepligtig
afståelse, hvilket indebærer, at en konstateret valutakursgevinst eller et -tab skal medregnes ved
opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst.
Som nævnt behandles en overførsel af værdipapirer til aktiesparekontoen som en almindelig
skattepligtig afståelse af de pågældende værdipapirer. Hvis der herved realiseres en gevinst på
aktierne, udløser overførslen beskatning for ejeren efter de almindelige regler i
aktieavancebeskatningsloven, ligesom et tab behandles som et aktietab efter
aktieavancebeskatningsloven. Under aktiesparekontoen skal de overførte aktier anses for anskaffet
til handelsværdien.
Eksempel 1
En person ejer både en aktiesparekonto og et almindeligt værdipapirdepot.
Aktiesparekontoen indeholder som udgangspunkt værdier for 8.000 kr. i form af et kontant
indestående, inden ejeren foretager en vedlagsfri overførsel af aktier til en markedsværdi på 20.000
kr. fra sit almindelige depot. Efter overførelsen udgør værdien på kontoen dermed 28.000 kr. i alt.
Den vederlagsfrie overførsel betragtes som et indskud på aktiesparekontoen, og den skal således
fratrækkes i opgørelsen af den skattepligtige indkomst på kontoen. Hvis det lægges til grund, at
værdien af de indskudte aktier er steget til 22.000 kr. ved årets udgang, mens der i øvrigt ikke er
sket nogen ændringer, da kan beskatningen på aktiesparekontoen efter lovforslagets § 13 opgøres på
følgende måde:
Aktiesparekontoen
1. Primoværdi
2. Årets udlodninger
3. Årets indskud
4. Ultimoværdi
5. Beskatningsgrundlag (4 - 3 + 2 - 1)
6. Skat til betaling (5 * 17 pct.)
Kr.
8.000
0
20.000
30.000
2.000
340
Det bemærkes, at værdien på aktiesparekontoen ligger inden for grundbeløbet på 50.000 kr. efter
lovforslagets § 9, stk. 1, hvorfor der ikke forekommer begrænsninger i forhold til at indskyde
20.000 kr. i form af en overførsel af aktier. I eksemplet er der set bort fra eventuelle omkostninger
forbundet med overførslen.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
1922132_0036.png
36
Gevinster eller tab på aktierne i perioden før overførslen til aktiesparekontoen beskattes efter de
almindelige regler for beskatning af aktieindkomst. Hvis ejeren f.eks. har erhvervet aktierne på det
almindelige depot for 15.000 kr., betragtes det som en realisation af en positiv aktieindkomst på
5.000 kr., når vedkommende overfører aktierne til en markedsværdi på 20.000 kr. til
aktiesparekontoen. Denne aktieindkomst beskattes med 27 eller 42 pct. afhængigt af ejerens øvrige
aktieindkomst.
Eksempel 2
Situationen er tilsvarende eksempel 1 ovenfor, men her overføres aktierne til aktiesparekontoen
mod et delvist vederlag. Der betales således 8.000 kr. fra aktiesparekontoen som et delvist vederlag
for de overførte aktier, der har en markedsværdi på 20.000 kr.
På aktiesparekontoen registreres et indskud på 12.000 kr. svarende til forskellen mellem værdien af
de overførte værdipapirer (20.000 kr.) og det delvise vederlag på 8.000 kr., som betales fra
aktiesparekontoen. Indskuddet skal fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på
kontoen.
Hvis det lægges til grund, at værdien af de indskudte aktier er steget til 22.000 kr. ved årets udgang,
mens der i øvrigt ikke er sket nogen ændringer, da kan beskatningen på aktiesparekontoen opgøres
som følger:
Aktiesparekontoen
1. Primoværdi
2. Årets udlodninger
3. Årets indskud (20.000 - 8.000)
4. Ultimoværdi
5. Beskatningsgrundlag (4 - 3 + 2 - 1)
6. Skat til betaling (5 * 17 pct.)
Kr.
8.000
0
12.000
22.000
2.000
340
Gevinster eller tab på aktierne i perioden før overførslen til aktiesparekontoen beskattes efter de
almindelige regler for beskatning af aktieindkomst, som det også var tilfældet i eksempel 1.
Overførsel af aktier til en aktiesparekonto betragtes således som en afståelse, der giver anledning til
beskatning efter aktieavancebeskatningsloven. Ejeren vil således også i dette eksempel realisere en
aktieavance på 5.000 kr., hvis aktierne, der ved overførslen har en værdi på 20.000 kr., oprindeligt
er erhvervet for 15.000 kr.
Beskatningen på aktiesparekontoen afhænger heller ikke af, om overførslen sker helt eller delvist
uden vederlag. Det skyldes, at det alene er værdiudviklingen i den tid, hvor aktierne er placeret på
aktiesparekontoen, som indgår i beregningen af beskatningsgrundlaget på kontoen med fradrag for
årets nettoindskud.
Som nævnt kan der efter forslaget som udgangspunkt frit udloddes fra aktiesparekontoen. Hvis der
har været kursstigninger på aktiesparekontoen, kan aktierne sælges, og provenuet som
udgangspunkt udloddes. Det kan indebære, at der ikke er midler tilbage på aktiesparekontoen til
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
37
dækning af den skat, som kursstigningerne har udløst.
Pengeinstitutterne har imidlertid pligt til efter årets udløb at opgøre årets gevinst og at afregne
skatten, jf. lovforslagets § 20. Pengeinstituttet kan i deres aftale med ejeren sikre sig, at ejeren ikke
hæver så store beløb, at der ikke er midler til dækning af skatten, ved at have adgang til at
tilbageholde et beløb til dækning af den forventede skat under aktiesparekontoen.
Til § 11
Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 11 er, at det skal være muligt for ejeren at skifte bank
uden at blive ekstraordinært beskattet under aktiesparekontoen i forbindelse med bankskiftet.
Som udgangspunkt forfalder aktiesparekontoskatten til betaling ved kontoens lukning, jf. forslagets
§ 12. I § 11 foreslås det imidlertid, at aktiesparekontoen kan føres videre, hvis den overføres fra et
pengeinstitut til et andet.
Bestemmelsen indebærer, at aktiesparekontoen skal anses for videreført, som om den var etableret i
det modtagende pengeinstitut. Det modtagende pengeinstitut skal overtage det afgivende
pengeinstituts forpligtelser, herunder forpligtelserne til at beregne og indbetale skatten og indberette
til Skatteforvaltningen i januar året efter kalenderårets udløb.
For ejeren vil konsekvensen være, at overførslen ikke udløser beskatning, ligesom et eventuelt tab
hidrørende fra den overførte konto vil kunne overføres til den fortsættende aktiesparekonto.
Det modtagende pengeinstitut skal kunne beregne skatten for hele det kalenderår, overførslen finder
sted – også for perioden før bankskiftet. Det er derfor nødvendigt, at det afgivende pengeinstitut
loyalt afgiver de oplysninger, som er nødvendige for, at det modtagende institut kan opfylde sine
forpligtelser, jf. forslagets § 11, stk. 2-3.
Det forudsættes, at der indgås en trepartsaftale mellem aktiesparekontoens ejer, det afgivende og det
modtagende pengeinstitut om, at overførslen af aktiesparekontoen skal betragtes som en skattefri
overførsel, omfattet af forslagets § 11, og ikke som en lukning af kontoen. I overensstemmelse
hermed foreslås det i lovforslagets § 36 (indsættelse af en ny § 11 a i skatteindberetningsloven, jf. §
11 a, stk. 2), at både det afgivende og det modtagende pengeinstitut skal indberette til
Skatteforvaltningen, at der har fundet en overførsel sted. Dermed skabes der klarhed over, at
overførslen ikke skal behandles som en lukning af aktiesparekontoen. Endvidere modtager
Skatteforvaltningen information om overførslen og om identiteten på det afgivende og det
modtagende pengeinstitut, som eventuelt kan være udenlandsk.
Det vil ikke være muligt at foretage deloverførsel af en aktiesparekonto med den virkning, at der
efter overførslen eksisterer en aktiesparekonto både i det afgivende og i det modtagende
pengeinstitut. Overførsel af en aktiesparekonto vil dog være mulig, selv om det kun er en del af
aktierne i depotet eller kun en del af kontanterne på indlånskontoen, der overføres, idet de værdier,
der ikke følger med, samtidig udgår af aktiesparekontoen. Den andel af aktiesparekontoen, der ikke
følger med over i det nye institut, behandles som en udlodning forud for overførslen, som det
afgivende institut skal informere det modtagende institut om.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
38
Der kan kun finde overførsel sted til et institut, der omfattes af den foreslåede § 3. Det afgivende
pengeinstitut må påse, at denne betingelse er opfyldt. Tvivl kan opstå, hvis modtageren er et
udenlandsk kreditinstitut, der ikke driver virksomhed i Danmark. I dette tilfælde må det afgivende
pengeinstitut undersøge forholdet nærmere hos det modtagende pengeinstitut eller hos
Skatteforvaltningen.
Til § 12
Efter lovforslagets § 12,
stk. 1,
anses aktiesparekontoens værdier for udloddet til ejeren ved lukning
af aktiesparekontoen. Alle aktiver anses for udloddet til ejeren til værdien ved ophøret. Denne værdi
anses for anskaffelsessum for ejeren.
Forslaget indebærer, at når ejeren lukker aktiesparekontoen, skal indkomsten opgøres for perioden
frem til lukningen af kontoen, og pengeinstituttet skal indbetale skatten til Skatteforvaltningen. Hvis
der er tab på aktiesparekontoen, bortfalder tabsfradraget ved lukningen af aktiesparekontoen. Ved
lukningen skal tabet således ikke kunne overføres til en anden konto eller til en ægtefælle.
Der vil ikke foreligge lukning af kontoen, når aktiesparekontoen overføres til et andet pengeinstitut,
jf. forslagets § 11.
Det foreslås i § 11, stk. 2, at i forbindelse med aktiesparekontoens ejers død fortsætter
aktiesparekontoen under boets behandling helt frem til boets afslutning. Det indebærer, at
beskatningen under aktiesparekontoen fortsætter i boet. Boet vil ikke skulle medregne afkastet på
aktiesparekontoen i boets almindelige indkomstopgørelse. Ved boets afslutning anses
aktiesparekontoen for lukket med den virkning, at værdierne anses for udloddet.
Foretager boet udlodninger fra aktiesparekontoen, behandles disse udlodninger på samme måde
som udlodninger, der foretages i levende live. Værdierne, der udloddes til boet eller en arving,
anses for afstået fra aktiesparekontoen på udlodningstidspunktet. Afkast efter udlodningsdagen skal
dermed ikke henføres til aktiesparekontoen, men til boet eller arvingen.
Hvis boet lukker aktiesparekontoen inden boets afslutning, skal alle aktiver anses for udloddet, og
afkast efter lukningen skal medregnes til boets indkomst.
Baggrunden for, at aktiesparekontoen efter forslaget forsætter under boets behandling er, at det må
anses for at være mere enkelt for den, der behandler boet, at værdierne beskattes efter reglerne i
aktiesparekontoloven, end hvis aktierne skulle beskattes efter skattereglerne for dødsboer. Boet vil
endvidere være underlagt en lempeligere beskatning efter aktiesparekontoloven end efter
dødsboreglerne af et positivt afkast på aktiesparekontoen.
For skattefri boer vil forslaget også indebære en enkel opgørelse, men forslaget vil samtidig
medføre, at afkastet under aktiesparekontoen vil blive pålagt beskatning, som kunne undgås, hvis
midlerne tilhørte boet uden for aktiesparekontoen. Det vil imidlertid være muligt for boet at lukke
aktiesparekontoen under boets behandling, så beskatningen efter aktiesparekontoloven ophører.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
1922132_0039.png
39
Til § 13
Den foreslåede bestemmelse indeholder reglerne for opgørelse af indkomsten på aktiesparekontoen
for personer, der er hjemmehørende og fuldt skattepligtige til Danmark.
Årets samlede afkast skal efter forslaget beskattes efter lagerprincippet. Afkastet omfatter årets
realiserede avancer og tab, årets urealiserede værdistigninger og –fald, årets modtagne udbytter
samt negative renter.
Efter forslagets
stk.1
opgøres årets afkast som forskellen mellem værdien af alle aktiver på
aktiesparekontoen ved udgangen af indkomstperioden (ultimoværdien) og ved indgangen af
indkomstperioden (primoværdien). Der skal endvidere foretages regulering for årets indskud og
hævninger. Den opgjorte værdi reduceres derfor med indkomstperiodens indskud på
aktiesparekontoen og forhøjes med indkomstperiodens udlodninger. Teknisk sker dette ved, at
primoværdien forhøjes med årets indskud og reduceres med årets udlodninger.
I opgørelsen indgår alle aktiver på aktiesparekontoen, både kontant indestående på indlånskontoen
(positivt eller negativt indestående i danske kroner eller udenlandsk valuta, omregnet til danske
kroner) og handelsværdien af samtlige værdipapirer på værdipapirdepotet.
Indestående på indlånskontoen kan være negativt som følge af, at pengeinstituttet har lagt ud for
betaling af skat, hvor der ikke har været likviditet på aktiesparekontoen til betaling af skatten,
hvilket er udtryk for, at pengeinstituttet har ydet et lån til opspareren. Et negativt indestående på
indlånskontoen reducerer således værdien af aktiesparekontoen.
Det foreslåede
stk. 2
omhandler behandlingen af skatten i relation til værdiansættelsen. Der ses ved
værdiansættelsen helt bort fra beregnede, men ikke betalte skatter. De skal ikke indgå som et passiv.
Der ses også bort fra skatteværdien af negative skatter, der kan være opstået som følge af årets eller
tidligere års tab. Negative skatter skal således ikke indgå som et aktiv. Tilgodehavende refusion for
indeholdt udenlandsk udbytteskat skal heller ikke indgå som et aktiv på aktiesparekontoen.
Det foreslås, at betalte skatter betragtes som en udlodning i det år, hvor pengeinstituttet rent faktisk
indbetaler skatten. Skatten for året betales først i januar året efter optjeningen. Reguleringen for
betalte skatter foretages dermed ved en regulering af primoværdien året efter indtjeningen.
Eksemplet nedenfor viser, hvordan indkomsten og skatten på aktiesparekontoen kan beregnes over
en periode på to år.
Eksempel 3:
En person har indskudt 9.000 på en aktiesparekonto og opnår i det første år et afkast på 1.000 og et
afkast på 1.500 i det andet år. Skatten kan således opgøres til 170 i år 1 og til 255 i år 2 som angivet
i tabellen nedenfor.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
1922132_0040.png
40
Skatten på 170 fra år 1 bliver dog først afregnet fra aktiesparekontoen i januar i år 2. Det indebærer,
at der skal foretages en regulering med henblik på, at der ikke opnås fradrag for den betalte skat
som følge af, at værdien ved udgangen af år 2 reduceres med den betalte skat.
Eksemplet nedenfor viser, hvordan der kan foretages en korrekt indkomstopgørelse på
aktiesparekontoen i år 2 ved at regulere primoværdien, således at årets betalte skatter, der betragtes
som en udlodning, fratrækkes primoværdien.
Foruden den betalte skat i år 2 foretages der ingen øvrige indskud eller udlodninger i eksemplet.
År 1: Positivt afkast
1. Kursgevinster
2. Udbytter m.v.
3. Afkast, i alt (1 + 2)
1.000
0
1.000
År 1: Indkomstopgørelse på aktiesparekonto
4. Primoværdi
5. Årets udlodninger, herunder skattebetalinger
6. Årets indskud
7. Reguleret primoværdi (4 - 5 + 6)
8. Ultimoværdi (4 + 3 - 5 + 6)
9. Indkomst (8 - 7)
10. Beregnet skat (9 * 17 pct.)
Skatten betales i år 2.
9.000
0
0
9.000
10.000
1.000
170
År 2: Positivt afkast
11. Kursgevinster
12. Udbytter mv.
13. Afkast, i alt (11 + 12)
1.500
0
1.500
År 2: Indkomstopgørelse på aktiesparekonto
14. Primoværdi (8)
15. Årets udlodninger, herunder skattebetalinger
16. Årets indskud
17. Reguleret primoværdi (14 - 15 + 16)
18. Ultimoværdi (14 + 13 - 15 + 16)
19. Indkomst (18 - 17)
20. Beregnet skat (19 * 17 pct.)
Skatten betales i år 3.
10.000
170
0
9.830
11.330
1.500
255
Ved modtagelse af udbytter fra udlandet indeholdes normalt en udenlandsk skat. En sådan indeholdt
skat skal efter forslaget ligeledes behandles som en udlodning på samme måde som betaling af
dansk skat. Det gælder også, selv om den indeholdte udenlandske skat overstiger det beløb, som den
fremmede stat, Færøerne eller Grønland er berettiget til i henhold til en dobbeltbeskatningsaftale.
Refusion af for meget betalt udenlandsk udbytteskat skal efter forslaget behandles som et indskud
på aktiesparekontoen på det tidspunkt, den refunderede skat indgår på aktiesparekontoen. Denne
behandling af dansk og udenlandsk skat sikrer, at det er bruttoudbyttet før beregning af skat, der
indgår i indkomstgrundlaget for den danske skat under aktiesparekontoen.
Nedenfor i eksempel 4 og 5 er vist eksempler på lempelse for udenlandsk skat, hvor der indeholdes
henholdsvis 15 og 25 pct. i kildeskat på udbytteudlodninger fra udenlandske aktier til en dansk
aktiesparekonto.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
1922132_0041.png
41
Eksempel 4:
En person har indskudt 9.000 på en aktiesparekonto og opnår i det første år et afkast på 1.000,
hvoraf 900 udgøres af kursgevinster og 100 udgøres af udbytte (brutto) fra udenlandske aktier. Der
indeholdes 15 pct. i kildeskat på udbytteudlodningen i udlandet, og der tilgår således alene 85 på
aktiesparekontoen. Der er hverken gevinster eller tab på aktiesparekontoen i år 2.
Det forudsættes, at Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med det land, aktiesparekontoen har
modtaget udbytte fra, og at Danmark skal lempe for den udenlandske kildeskat med op til 15 pct.,
hvilket i dette tilfælde svarer til den fulde skat betalt i udlandet. Det samlede afkast udgør som
nævnt 1.000 i år 1, hvilket indebærer, at skatten før lempelse for udenlandsk skat udgør 170. Efter
lempelsen på 15 reduceres den endelige danske skat til 155 (170-15).
Den udenlandske kildeskat på 15 afregnes i år 1, mens de resterende 155 i endelig dansk skat først
afregnes i januar år 2. Det indebærer, at der skal foretages en regulering med henblik på, at der ikke
opnås fradrag for de betalte skatter, hverken i år 1 eller år 2.
Skemaet nedenfor viser, hvordan der kan foretages en korrekt indkomstopgørelse på
aktiesparekontoen ved at regulere primoværdien, så årets betalte skatter, der betragtes som en
udlodning, fratrækkes primoværdien.
Foruden de betalte skatter foretages der ingen øvrige indskud eller udlodninger i eksemplet.
År 1: Udenlandsk udbytte
1. Kursgevinster
2. Bruttoudbytter
3. Bruttoafkast, i alt (1 + 2)
4. Indeholdt udbytteskat i udlandet, betalt i år 1
5. Nettoudbytter (2 - 4)
6. Lempelse for udenlandsk kildeskat
900
100
1.000
15
85
15
År 1: Indkomstopgørelse på aktiesparekonto
7. Primoværdi
8. Årets udlodninger, herunder skattebetalinger
9. Årets indskud
10. Reguleret primoværdi (7 - 8 + 9)
11. Ultimoværdi (7 + 3 – 8 + 9)
12. Indkomst (11 - 10)
13. Beregnet skat (12 * 17 pct. – 6)
Skatten betales i år 2.
9.000
15
0
8.985
9.985
1.000
155
År 2:
14. Kursgevinster
15. Udbytter m.v.
16. Afkast, i alt (14 + 15)
0
0
0
År 2: Indkomstopgørelse på aktiesparekonto
17. Primoværdi (11.)
18. Årets udlodninger, herunder skattebetalinger
19. Årets indskud
20. Reguleret primoværdi (17 - 18 + 19)
21. Ultimoværdi (17 + 16 - 18 + 19)
22. Indkomst (21 - 20)
23. Beregnet skat (22 * 17 pct.)
9.985
155
0
9.830
9.830
0
0
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
1922132_0042.png
42
Eksempel 5:
Eksempel 5 svarer til eksempel 4, dog med den forskel, at der i eksempel 5 indeholdes en
udenlandsk kildeskat på 25 pct. af udbyttet og ikke kun 15 pct.
Danmark er efter dobbeltbeskatningsaftalen ikke forpligtet til at lempe for udenlandske skatter, der
overstiger 15 pct. af bruttoudbyttet fra de udenlandske aktier. Såfremt der indeholdes mere end det,
som udlandet har beskatningsret til i henhold til den gældende dobbeltbeskatningsaftale, vil den
danske skatteyder kunne anmode om refusion i udlandet for den indeholdte udbytteskat, der
overstiger 15 pct.
Ligesom i eksempel 4 ovenfor skal der foretages en regulering af primoværdien med henblik på, at
der ikke opnås fradrag for de betalte skatter, hverken i år 1 eller år 2. Nu skal der dog også
korrigeres for den udbetalte refusion af den del af den udenlandske skat, som overstiger 15 pct.,
således at refusionen ikke giver anledning til beskatning i refusionsåret (år 2).
Skemaet nedenfor viser, hvordan der kan foretages en korrekt indkomstopgørelse på
aktiesparekontoen ved at regulere primoværdien, så årets betalte skatter, der betragtes som en
udlodning, fratrækkes primoværdien, mens årets modtagne refusioner, der betragtes som et indskud,
tillægges primoværdien.
År 1: Udenlandsk udbytte
1. Kursgevinster
2. Bruttoudbytter
3. Bruttoafkast, i alt (1 + 2)
4. Indeholdt udbytteskat i udlandet, betalt i år 1
5. Nettoudbytte m.v. (2 - 4)
6. Lempelse for udenlandsk kildeskat
900
100
1.000
25
75
15
År 1: Indkomstopgørelse på aktiesparekonto
7. Primoværdi
8. Årets udlodninger, herunder skattebetalinger
9. Årets indskud, herunder refusion
10. Reguleret primoværdi (7 - 8 + 9)
11. Ultimoværdi (7 + 3 - 8 + 9)
12. Indkomst (11 - 10)
13. Beregnet skat på aktiesparekonto (12 * 17 pct. - 6)
Skatten betales i år 2
9.000
25
0
8.975
9.975
1.000
155
År 2: Ingen gevinst eller tab
14. Kursgevinster
15. Udbytter m.v.
16. Afkast, i alt (14 + 15)
17. Udbetalt udenlandsk skatterefusion (4 - 6)
0
0
0
10
År 2: Indkomstopgørelse på aktiesparekonto
18. Primoværdi (11)
19. Årets udlodninger, herunder skattebetalinger
20. Årets indskud, herunder udbetalt skatterefusion
21. Reguleret primoværdi (18 - 19 + 20)
22. Ultimoværdi (18 + 16 - 19 + 20)
23. Indkomst (22 - 21)
24. Beregnet skat (23 * 17 pct.)
9.975
155
10
9.830
9.830
0
0
Eksempel 4 og 5 virker på tilsvarende vis, hvis der er tale om samlede tab på aktiesparekontoen. En
sådan situation vil dog give anledning til, at den negative skat og lempelsen for udenlandsk skat
skal fremføres til et senere år.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
43
Ved opgørelsen af det skattepligtige afkast på aktiesparekontoen skal der efter forslaget ikke
foretages en individuel opgørelse af afkastet på hvert enkelt aktiv, som man gør ved opgørelsen af
pensionsafkastskatten på pensionsordninger (den såkaldte PAL-skat). Der skal derimod foretages
en samlet opgørelse af det samlede afkast på aktiesparekontoen under ét, hvilket forenkler
avanceopgørelsen.
Denne foreslåede samlede opgørelse af aktiesparekontoens afkast indebærer, at der opnås fradrag
for samtlige omkostninger, der er trukket på aktiesparekontoen, herunder kurtage for køb og salg af
værdipapirer, samt bankgebyrer, depotudskrifter og eventuelle udgifter til formueadministration.
Det er en afvigelse fra de almindelige regler uden for aktiesparekontoen, hvor der ganske vist er
fradrag for kurtage ved køb og salg af værdipapirer, men ikke for generelle udgifter til
formueadministration. Den foreslåede opgørelsesmetode tilsigter at forenkle opgørelsen af
indkomsten på aktiesparekontoen, idet der efter den foreslåede model ikke skal tages stilling til, om
pengeinstitutternes forskellige gebyrer og vederlag er fradragsberettigede eller ej.
Til § 14
Det foreslås i § 14, at afkastet på aktiesparekontoen beskattes med 17 pct. Denne sats skal gælde for
personer, der er fuldt skattepligtige og hjemmehørende i Danmark. Der skal således hvert år betales
17 pct. i skat af årets samlede afkast som opgjort efter forslagets § 13.
Ved udlodning af udbytter fra danske selskaber indeholdes normalt en udbytteskat på 27 pct., som
godskrives aktionæren som en foreløbigt betalt almindelig indkomstskat. Skatten under
aktiesparekontoen skal efter forslaget beregnes og indbetales af pengeinstituttet af midler på
aktiesparekontoen. Det er ikke hensigtsmæssigt, at der indeholdes dansk udbytteskat, særligt fordi
den indeholdte udbytteskat på 27 pct. vil være større end den foreslåede endelige skat på 17 pct.
På denne baggrund er det hensigten, at udbytter fra danske aktier, som udloddes på
aktiesparekontoen, skal fritages for udbytteskat, ligesom de under pensionsafkastbeskatningen i dag
er tilfældet ved udlodning af danske udbytter til en pensionsordning eller aldersopsparing.
Efter kildeskattelovens § 65, stk. 3, er skatteministeren bemyndiget til at reducere
indeholdelsespligten på udbytter fra danske selskaber. Bemyndigelsen anvendes i dag bl.a. på
udbytter, der udloddes på pensionsordninger og aldersopsparinger m.v., der omfattes af
pensionsafkastbeskatningsloven, jf. § 31 bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2013 om kildeskat.
Det er hensigten at ændre bekendtgørelsen, så udbytter af danske aktier, der udloddes på
aktiesparekontoen, også skal fritages for indeholdelse af udbytteskat.
Udbytter af udenlandske aktier på aktiesparekontoen vil typisk være pålagt udenlandsk udbytteskat
efter udenlandske regler. Der henvises til lovforslagets § 18 om lempelse for udenlandsk skat.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
1922132_0044.png
44
Til § 15
Det foreslås, at et negativt afkast (tab) på aktiesparekontoen omregnes til en negativ skat.
Det foreslås endvidere, at den negative skat sammen med negativ skat efter forslagets § 18, stk. 3
(lempelse for udenlandske skatter) skal kunne fremføres og modregnes i skatten af positive afkast
(gevinst) på aktiesparekontoen.
Den negative skat skal for det første kunne modregnes i positiv skat for andre indkomstperioder i
samme kalenderår. Dette vil være relevant i de særlige tilfælde, hvor ejeren i et kalenderår har været
begrænset skattepligtig i en del af året og fuldt skattepligtig i en anden del. Den foreslåede
modregningsadgang inden for samme kalenderår sikrer, at skatten for hele kalenderåret skal
foretages efter et nettoprincip. Der opnås således modregningsadgang, hvis der har været positivt
afkast i den første indkomstperiode og negativt afkast i den anden. Det indebærer, at der kun skal
afregnes skat, i det omfang den samlede nettoskat for de to indkomstperioder er positiv.
Det foreslås for det andet, at en resterende negativ skat skal kunne fremføres til fradrag i positiv
nettoskat efter aktiesparekontoloven for efterfølgende år. Fradraget skal ske i det tidsligst mulige år.
Baggrunden for, at det ikke er selve det negative afkast, men skatteværdien af det negative afkast,
som efter forslaget kan fremføres er den foreslåede forskellige skattesats for fuldt skattepligtige (17
pct. efter forslagets § 14) og for begrænset skattepligtige (15 pct. efter forslagets § 16, stk. 3).
Ved at omregne til negativ skat opnås en korrekt fradragsværdi, når der skal modregnes i et senere
år. Det vil have betydning, når beskatningen under aktiesparekontoen som følge af fraflytning til
udlandet skifter fra beskatning som fuldt skattepligtig til beskatning som begrænset skattepligtig. En
negativ skat under den fulde skattepligt vil kunne fremføres til modregning i en positiv skat under
den begrænsede skattepligt. Den negative skat videreføres dermed ved fraflytning.
Hvis der i år 1 er et negativt afkast på 100 under fuld skattepligt, beregnes efter forslaget en negativ
skat på 17. Hvis der efter fraflytning til udlandet er et positivt afkast på 100 under begrænset
skattepligt, som umiddelbart udløser en skat på 15, vil den fremførte negative skat på 17 kunne
modregnes, så der ikke skal betales nogen skat. Der vil fortsat være en negativ skat på 2 (17-15) til
fremførsel til et senere år under begrænset (eller eventuel fuld) skattepligt.
Eksempel 6:
En person har indskudt 9.000 på en aktiesparekonto og opnår i det første år et afkast på -1.000 i
form af kurstab. Det giver anledning til, at skatteværdien af tabet på -170 kan fremføres til
modregning i positive afkast i kommende indkomstperiode. I år 2 er der et positivt afkast på 1.500,
hvorved tabsfradraget fra år 1 kan udnyttes fuldt ud. Den beregnede skat af indkomsten i år 2 udgør
således 255. Den fremførte negative skat på 170 fratrækkes, så skatten i år 2 kan opgøres til 85.
Skatten betales i år 3. Beregningen kan foretages som vist i eksemplet nedenfor.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
1922132_0045.png
45
År 1: Negativt afkast
1. Kursgevinster
2. Udbytter m.v.
3. Afkast, i alt (1 + 2)
-1.000
0
-1.000
År 1: Indkomstopgørelse på aktiesparekonto
4. Primoværdi
5. Årets udlodninger
6. Årets indskud
7. Reguleret primoværdi (4 - 5 + 6)
8. Ultimoværdi (4 + 3 - 5 + 6)
9. Indkomst (8 - 7)
10. Beregnet skat, år 1 (9 * 17 pct.)
Den negative skat fremføres til år 2.
9.000
0
0
9.000
8.000
-1.000
-170
År 2: Positivt afkast
11. Kursgevinster
12. Udbytter m.v.
13. Afkast, i alt (11 + 12)
1.500
0
1.500
År 2: Indkomstopgørelse på aktiesparekonto
14. Primoværdi (8)
15. Årets udlodninger
16. Årets indskud
17. Reguleret primoværdi (14 - 15 + 16)
18. Ultimoværdi (14 + 13 - 15 + 16)
19. Indkomst (18 - 17)
20. Beregnet skat, år 2 (19 * 17 pct.)
21. Fremført negativ skat fra år 1 (10)
22. Skat til betaling i år 3 (20 - 21)
8.000
0
0
8.000
9.500
1.500
255
170
85
Negativ skat kan fremføres tidsubegrænset inden for aktiesparekontoen. Hvis den beregnede skat i
år 2 havde været mindre end 170, havde det givet anledning til, at den overskydende negative skat
fra år 1 skulle fremføres til år 3 eller et senere år.
Aktiesparekontoen er en separat ordning, som efter forslaget ikke kan blandes sammen med ejerens
eller dennes ægtefælles øvrige indkomst. Det er således efter forslaget ikke muligt at anvende et tab
på aktiesparekontoen til modregning i aktiegevinster, som konstateres uden for aktiesparekontoen.
Konsekvensen er, at tabet på aktiesparekontoen må fremføres, mens gevinsten uden for
aktiesparekontoen udløser beskatning.
I den omvendte situation, hvor der måtte være tab på aktier uden for aktiesparekontoen og gevinst
på aktiesparekontoen, skal der efter forslaget heller ikke være mulighed for modregning. Gevinsten
på aktiesparekontoen beskattes, mens tabet uden for ordningen må fratrækkes, overføres til en
eventuel ægtefælle eller fremføres til senere år.
Der foreslås heller ikke adgang til modregning mellem ægtefæller. Hvis en ægtefælle har tab på sin
aktiesparekonto, mens den anden ægtefællen har gevinst på sin aktiesparekonto, må den første
ægtefælle fremføre sit tab til senere år, mens den andens gevinst skal beskattes.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
46
Det foreslåede princip svarer til gældende regler for aktier, der er placeret i pensionsordninger og
aldersopsparinger omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven (PAL-skat).
Ved lukning af en aktiesparekonto, herunder i forbindelse med død, vil et tab efter forslaget ikke
kunne modregnes i anden indkomst. Det foreslås således, at den negative skat bortfalder ved
kontoens lukning. Der henvises til forslagets § 12.
Til § 16
I medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1 er det alene fuldt skattepligtige personer,
som skal kunne oprette en aktiesparekonto. Efter forslagets § 9 skal alene fuldt skattepligtige
personer kunne foretage indskud på aktiesparekontoen. Begrænset skattepligtige personer skal
således hverken kunne oprette eller indskyde på en aktiesparekonto.
Personer, der ved fraflytning overgår fra at være fuldt til begrænset skattepligtige, skal dog efter
forslaget kunne beholde en allerede oprettet aktiesparekonto.
Lovforslagets § 16 omhandler således beskatningen af begrænset skattepligtige personer. Det er
typisk personer, som bor i udlandet og er skattepligtige og hjemmehørende der. Som begrænset
skattepligtig betragtes efter forslaget også fuldt skattepligtige personer, der efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark anses for hjemmehørende i udlandet, på Færøerne
eller i Grønland. Det er typisk personer, der er flyttet til udlandet og har bevaret deres bolig i
Danmark, men som følge af tilknytningen til det land, de er flyttet til, anses for skattemæssigt
hjemmehørende der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.
Uden for aktiesparekontoen er beskatningen af afkast af værdipapirer for begrænset skattepligtige
personer som udgangspunkt begrænset til udbytter fra danske aktier, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1,
nr. 6. Danmark har som udgangspunkt ikke intern hjemme til at beskatte begrænset skattepligtige af
kursgevinster og tab, eller af udenlandske udbytter samt af renteindtægter.
I overensstemmelse hermed foreslås det i med lovforslagets
§ 16, stk. 1,
at hvor ejeren af
aktiesparekontoen er begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, skal der til
beskatningsgrundlaget alene medregnes udbytter af aktier m.v. i danske selskaber m.v. Det foreslås
dermed at indrette beskatningen af aktiesparekontoen under hensyntagen til, hvordan begrænset
skattepligtige beskattes uden for aktiesparekontoen i overensstemmelse med Danmarks eksisterende
beskatningsregler.
Beskatningsgrundlaget for begrænset skattepligtige omfatter udbytte på aktier, der udloddes fra
danske selskaber, og udbytte på investeringsbeviser m.v., der udloddes fra danske
investeringsinstitutter. Udbytte defineres i overensstemmelse med de almindelige danske regler i
ligningslovens § 16 A.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
47
Afståelser til det udstedende selskab skal behandles efter de almindelige regler om afståelsessum
ved beregning af gevinst og tab på aktier, når aktierne er optaget til handel på et reguleret marked,
jf. § 16 B, stk. 1, nr. 5.
I de få tilfælde, hvor afståelsessummen skal betragtes som udbytte, vil der i de fleste tilfælde være
mulighed for at anmode om dispensation fra Skatteforvaltningen. Hvis der opnås dispensation fra
udbyttebeskatningen, skal afståelsessummen ikke anses for udbytte i relation til aktiesparekontoen.
Det indebærer, at den begrænset skattepligtige ikke skal beskattes af afståelsessummen under
aktiesparekontoen.
Det foreslås i lovforslagets
§ 16 stk. 2,
at de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 13 (om
beskatning for fuldt skattepligtige), i § 14 (om skattesatsen på 17 pct. for fuldt skattepligtige) og i §
18 (om lempelse for udenlandsk skat), ikke skal gælde for begrænset skattepligtige, der beskattes
efter forslagets § 16.
At § 18 ikke skal gælde skyldes, at beskatningen for begrænset skattepligtige foreslås isoleret til
udbytte af danske aktier. Her skal Danmark ikke lempe for udenlandske skatter, men har adgang til
at beskatte udbyttet fra Danmark fuldt ud med typisk 15 pct. eller mere. Der henvises til
bemærkningerne til § 16, stk. 3.
Den foreslåede § 15, stk. 1, om negativ skat er ikke relevant for begrænset skattepligtige.
Indkomsten under begrænset skattepligt omfatter kun udbytter fra danske selskaber og kan dermed
ikke resultere i et tab. Den foreslåede § 15, stk. 2, skal imidlertid gælde for begrænset skattepligtige
i den forstand, at en negativ skat, der hidrører fra en periode under fuld skattepligt, vil kunne
modregnes i positiv skat under den begrænsede skattepligt.
Det foreslås i
§ 16, stk. 3,
at begrænset skattepligtige kun skal beskattes med en sats på 15 pct. af
udbytter fra danske aktier og danske investeringsbeviser m.v.
Det foreslås dermed at indrette beskatningen af aktiesparekontoen under hensyntagen til, hvordan
begrænset skattepligtige beskattes uden for aktiesparekontoen i overensstemmelse med Danmarks
eksisterende beskatningsregler.
Det følger af kildeskattelovens § 2, stk. 6, at i det omfang der foreligger skattepligt efter
kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, udgør indkomstskatten 27 pct. af udbyttet. Beskatningen
nedsættes til 15 pct., hvis personen er hjemmehørende i et land, der skal udveksle oplysninger med
de danske myndigheder i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international
overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.
Enkelte dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder dog en lavere sats end 15 pct. Her vil den
aftalte sats efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten være afgørende for beskatningen.
For personer hjemmehørende i lande, hvor Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst
eller udveksler oplysninger, vil den indeholdte kildeskat på 27 pct. være den endelige skat. Dette vil
også være procentsatsen i de situationer, hvor det ikke dokumenteres, hvem der konkret er den
retmæssige ejer af udbyttet.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
48
Når det foreslås, at skatten for begrænset skattepligtige med en aktiesparekonto i alle tilfælde skal
udgøre 15 pct., skyldes det, at udbytter af danske aktier, der udloddes til en person, der er
hjemmehørende i udlandet, i langt de fleste tilfælde kun beskattes med 15 pct.
Hvis satsen blev fastsat til 17 pct., ville begrænset skattepligtige, der er hjemmehørende udlandet, i
langt de fleste tilfælde være henvist til at tilbagesøge differencen på 2 procentpoint ved henvendelse
til de danske skattemyndigheder. Denne tilbagesøgningsprocedure undgås med forslaget om, at den
endelige skattesats fastsættes til 15 pct. i stedet for 17 pct.
I de få tilfælde, hvor Danmark kun har adgang til at beskatte danske udbytter med en lavere sats end
15 pct., skal pengeinstituttet efter forslaget alligevel afregne en skat på 15 pct. på
aktiesparekontoen. Aktiesparekontoens ejer vil herefter kunne få refunderet det for meget
opkrævede beløb ved henvendelse til Skatteforvaltningen. Denne udbetaling holdes efter forslaget
af praktiske grunde uden for aktiesparekontoen. Det skyldes, at tilbagebetalingsproceduren foregår
hos Skatteforvaltningen, uden at pengeinstituttet nødvendigvis er involveret.
For personer hjemmehørende i lande, hvor Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst
eller udveksler oplysninger, har Danmark efter gældende regler uden for aktiesparekontoen adgang
til at beskatte danske udbytter med 27 pct., som vil være den endelige skat.
Efter forslaget vil sådanne udbytter på aktiesparekontoen kun blive beskattet med 15 pct.
Forslaget er begrundet i administrative hensyn, idet det hermed ikke er nødvendigt for
pengeinstituttet at undersøge og følge med i, om den udenlandsk boende ejer er hjemmehørende i et
land, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller udveksler oplysninger
med eller ej. Pengeinstituttet skal blot sikre sig, at ejeren ikke er fuldt skattepligtig til Danmark.
Af udgifter kan efter forslaget fratrækkes omkostninger, der relaterer sig til modtagelse af det
skattepligtige udbytte på danske aktier, f.eks. udgifter til udskrifter fra værdipapircentralen, der
informerer om det danske udbytte. Det er alene gebyrer, der afregnes over aktiesparekontoen, og
ikke gebyrer m.v., som opkræves uden for aktiesparekontoen, som vil kunne fratrækkes ved
opgørelsen af det skattepligtige danske udbytte.
Det foreslås i
stk. 4,
at aktiesparekontoens ejer skal informere instituttet om sin skattemæssige status
senest 30 dage efter, at den skattemæssige status er skiftet fra fuld til begrænset skattepligtig eller
fra begrænset til fuld skattepligtig. Som dokumentation skal ejeren indsende en bekræftelse fra told-
og skatteforvaltningen på skiftet af skattemæssig status, når bekræftelsen foreligger. Der henvises til
bemærkningerne til § 17.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
49
Til § 17
Det foreslåede stk. 1 fastslår, at indkomstopgørelsen under aktiesparekontoen følger kalenderåret.
Afkastet for en indkomstperiode opgøres derfor som udgangspunkt for perioden 1. januar til 31.
december.
De foreslåede bestemmelser i stk. 2 og 3 regulerer beskatningsperioden i tilfælde, hvor
aktiesparekontoen kun har eksisteret i en del af året. Stk. 4 regulerer beskatningsperioderne i
tilfælde, hvor den skattemæssige status for ejeren skifter fra fuld til begrænset skattepligt som følge
af, at ejeren flytter fra Danmark til udlandet eller skifter fra begrænset til fuld skattepligt som følge
af, at ejeren flytter fra udlandet til Danmark.
I det år, hvor aktiesparekontoen etableres eller ophører, er indkomstperioden efter forslagets stk. 2
den del af kalenderåret, hvor aktiesparekontoen har bestået.
Oprettes en aktiesparekonto den 1. november 2019, beskattes afkastet for 2019 under
aktiesparekontoen alene for perioden den 1. november til den 31. december 2019. Hvis den samme
person lukker sin aktiesparekonto den 30. september 2020, beskattes afkastet for 2020 alene for
perioden den 1. januar til den 30. september 2020.
Oprettes aktiesparekontoen den 1. november 2019 og lukkes samme år den 30. november 2019,
beskattes afkastet for 2019 under aktiesparekontoen alene for den måned, den har eksisteret.
Når en person flytter til udlandet eksempelvis den 30. november 2020 med den virkning, at den
fulde skattepligt til Danmark ophører, skal der efter forslagets stk. 4, foretages en opgørelse af det
samlede afkast under aktiesparekontoen for perioden under fuld skattepligt fra årets start den 1.
januar 2020 og frem til fraflytningen den 30. november 2020. De samlede værdier opgøres pr. 30.
november, der anses for udløbet af den pågældende indkomstperiode. Afkastet opgøres for fuldt
skattepligtige efter forslagets § 13 og beskattes med 17 pct. efter forslagets § 14. Hermed er der
gjort op med beskatningen under den fulde skattepligt, idet alle realiserede og urealiserede avancer
efter forslaget er blevet beskattet ved fraflytningen. Dermed er der ikke behov for særlige regler, der
regulerer beskatning ved fraflytning.
Det anførte gælder også, hvis personen ved fraflytningen bevarer sin fulde danske skattepligt, men i
henhold til en dobbeltbeskatningsaftale anses for skattemæssigt hjemmehørende i det land, som
personen er flyttet til. Også i denne situation skal der foretages en opgørelse på tidspunktet for
fraflytningen efter det foreslåede § 17, stk. 3.
Ved fraflytningen indtræder der samtidig begrænset skattepligt til Danmark. Det foreslåede § 17,
stk. 4, indebærer, at indkomsten for perioden fra fraflytningen den 1. december 2020 til 31.
december 2020 skal opgøres efter reglerne for begrænset skattepligtige efter lovforslagets § 16. Det
skattepligtige afkast for denne periode omfatter alene udbytter fra danske aktier, der udloddes på
aktiesparekontoen i den pågældende periode. Beskatningen for denne periode udgør 15 pct. efter
forslagets § 16.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
50
Det vil således kunne forekomme, at der inden for samme kalenderår er mere end en
indkomstperiode – i eksemplet en indkomstperiode fra den 1. januar til den 30. november 2020
(fuld beskatning efter § 13) og en anden indkomstperiode fra den 1. december til den 31. december
2020 (begrænset beskatning efter § 16).
Det foreslås i § 16, stk. 4, at aktiesparekontoens ejer i forbindelse med flytning til eller fra Danmark
skal informere pengeinstituttet om flytningen.
Aktiesparekontoens ejer skal endvidere anmode Skatteforvaltningen om at bekræfte skiftet fra fuld
til begrænset skattepligt (ved fraflytning) eller skiftet fra begrænset til fuld skattepligt (ved
tilflytning) samt datoen skiftet af skattemæssig status. Ejeren skal indsende denne bekræftelse til
pengeinstituttet, når den foreligger.
På grundlag af oplysningerne fra ejeren og bekræftelsen fra Skatteforvaltningen om skift af
skattemæssig status og datoen for til- eller fraflytningen skal pengeinstituttet herefter foretage en
opgørelse af indkomsten for de relevante perioder. Opgørelsen skal om nødvendigt foretages med
tilbagevirkende kraft, hvis oplysningerne først er tilgået pengeinstituttet nogen tid efter til- eller
fraflytningen.
I nogle tilfælde kan det forekomme, at flytning til udlandet ikke indebærer skift af skattemæssig
status. En person kan eksempelvis få arbejde og bolig i udlandet, mens familien bliver boende i
Danmark. I så fald vil den fulde danske skattepligt normalt være bevaret, idet den pågældende
fortsat vil have bolig til rådighed hos familien i Danmark, mens det vil afhænge af de nærmere
konkrete omstændigheder, om den pågældende må anses for hjemmehørende i Danmark eller i
udlandet i skattemæssig henseende. Anses personen fortsat for hjemmehørende i Danmark, skal den
pågældende ikke anses for fraflyttet i skattemæssig henseende, og der skal derfor ikke foretages
nogen ekstraordinær opgørelse eller ændret beskatning af aktiesparekontoen. Beskatningen vil i
denne situation fortsat ske efter forslagets § 13 efter reglerne for fuldt skattepligtige.
I forbindelse med tilflytning fra udlandet kan det på tilsvarende måde forekomme, at personen ud
fra de konkrete forhold fortsat må anses for hjemmehørende i udlandet, eventuelt fordi den
pågældende bevarer bopæl hos familien der.
Det kan være vanskeligt for pengeinstituttet at vurdere, om flytningen til eller fra Danmark har
konsekvenser for beskatningen under aktiesparekontoen. Det er baggrunden for, at pengeinstituttet
skal have besked fra aktiesparekontoens ejer med bekræftelse fra Skatteforvaltningen om en
ændring af skattepligtsstatus som betingelse for, at pengeinstituttet skal iværksætte en ekstraordinær
opgørelse og ændret beskatning af indkomsten på aktiesparekontoen.
Selv om begrænset skattepligtige efter forslagets § 1 ikke skal kunne oprette en aktiesparekonto,
antages det ikke at blive helt usædvanligt, at personer, der bor i udlandet, har en dansk
aktiesparekonto. Det gælder f.eks. personer, der tidligere har boet i Danmark og bevarer deres
danske aktiesparekonto efter fraflytning til udlandet.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
51
I forbindelse med en persons fraflytning til udlandet anses aktier efter gældende regler for realiseret,
og den tilhørende fraflytterskat skal beregnes, jf. aktieavancebeskatningslovens § 38. Dette gælder
dog kun, hvis værdien af den fraflyttede persons beholdning af aktier udgør mindst 100.000 kr.
Aktier på en pensionsordning medregnes efter de gældende regler ikke i beholdningen på 100.000
kr. Det skyldes, at en værdistigning på disse aktier allerede undergives beskatning frem til
fraflytningsdatoen efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven som følge af beskatningen efter
lagerprincippet.
I overensstemmelse hermed foreslås det, at aktier på en aktiesparekonto heller ikke skal medregnes
i opgørelsen af, om den skattepligtiges samlede aktiebeholdning ved fraflytning er større eller
mindre end 100.000 kr.
Baggrunden er, at en værdistigning på aktier på en aktiesparekonto frem til fraflytningsdatoen efter
forslaget vil blive beskattet under aktiesparekontoen.
Til § 18
Forslagets § 18 omhandler lempelse for udenlandsk skat ved opgørelse af den danske skat under
aktiesparekontoen. Bestemmelsen er alene relevant for fuldt skattepligtige personer, der er
hjemmehørende i Danmark og derfor beskattes af det samlede afkast efter forslagets § 13.
Bestemmelsen i § 18 er derimod ikke relevant for begrænset skattepligtige. De skal efter forslagets
§ 16 alene beskattes af udbytte på danske aktier. Lempelse for udenlandske skatter er derfor ikke
relevant for begrænset skattepligtige, idet Danmark ikke skal lempe for udenlandsk skat på danske
udbytter, der udloddes en begrænset skattepligtig person.
Når der modtages udbytter af udenlandske aktier på aktiesparekontoen, indeholder det udenlandske
selskab normalt udbytteskat. Samtidig beskattes bruttoudbyttet på aktiesparekontoen for den fuldt
skattepligtige person efter forslagets § 13.
For at lempe for denne dobbeltbeskatning foreslås det, at udenlandsk skat kan modregnes i skatten
på aktiesparekontoen efter regler, der nogenlunde svarer til dem, der gælder efter de almindelige
regler i ligningslovens § 33. Der kan efter forslaget opnås lempelse for den del af den udenlandske
skat, som falder på den indkomst, som beskattes under aktiesparekontoen. Lempelsen kan ikke
overstige den danske skat på 17 pct.
Det foreslås i stk. 3, at der opnås lempelse for den udenlandske skat, selv om der i det enkelte år
ikke betales dansk skat under aktiesparekontoen, f.eks. fordi der er negativt afkast. I så fald skal den
udenlandske skat efter forslaget fremføres som negativ skat, der kan fratrækkes i positiv dansk skat
i senere år med positiv indkomst, jf. forslagets § 15, stk. 2. Denne fremgangsmåde med fremførsel
af negativ skat kendes også fra de gældende regler om PAL-skat og er en lempelse af de
almindelige regler om lempelse for udenlandsk skat i ligningslovens § 33. Det skyldes, at skatten
under aktiesparekontoen kører i et lukket system og efter lagerprincippet. Lempelsen for
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
52
udenlandsk skat på aktiesparekontoen giver således ikke adgang til en nedsættelse af den faktisk
betalte danske skat før det tidspunkt, hvor indkomsten under aktiesparekontoen er positiv.
Til § 19
Det foreslås i § 19, at indkomst, der indgår på aktiesparekontoen, ikke samtidig skal beskattes uden
for aktiesparekontoen.
Positivt og negativt afkast på aktiesparekontoen skal således hverken indgå ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst (personlig indkomst eller kapitalindkomst), i opgørelsen af den almindelige
aktieindkomst eller i den særlige CFC-indkomst (finansielle indkomster fra visse lavt beskattede
selskaber).
Efter forslaget skal opsparing på en aktiesparekonto kun kunne ske via private midler. Midler under
virksomhedsordningen skal ikke kunne anvendes til at indskyde på en aktiesparekonto.
Virksomhedsordningen indeholder allerede i dag et forbud mod at erhverve aktier i
virksomhedsordningen. De allerede gældende regler fører således til, at aktier på en aktiesparekonto
ikke kan indgå i virksomhedsordningen.
Hvis der alligevel anvendes midler fra virksomhedsordningen til indskud på aktiesparekontoen, vil
det være i strid med virksomhedsordningens forbud mod erhvervelse af aktier. Konsekvenserne vil
være, at købet af aktier vil blive anset for en hævning under virksomhedsordningen. I praksis vil det
således ikke vil være muligt at anvende midler fra virksomhedsordningen som indskud på en
aktiesparekonto.
Afkastet på aktiesparekontoen skal således efter forslaget ikke indgå ved opgørelsen af den
almindelige indkomst og vil dermed ikke være en del af årsopgørelsen.
Til § 20
Det foreslås i
stk. 1,
at betalingstidspunktet for skatten og er den 22. januar i året efter
indkomstperiodens udløb. Samme indbetalingsfrist foreslås for en eventuel afgift, der pålægges,
hvis der er foretaget for store indskud på aktiesparekontoen. Betalingsfristen svarer til den, der
gælder for pensionsinstitutter m.v. efter pensionsafkastbeskatningsloven.
Ved lukning af aktiesparekontoen foreslås det dog i stk. 2, at skatten allerede skal betales 30 dage
efter lukningen. Ved lukningen tilbageholder pengeinstituttet skatten, og det findes derfor rimeligt,
at pengeinstituttet forpligtes til at indbetale den tilbageholdte skat inden for 30 dage efter kontoens
lukning. Det foreslås også, at pengeinstituttet skal foretage indberetning til Skatteforvaltningen
senest 30 dage efter lukningen, jf. den foreslåede nye bestemmelse i skatteindberetningslovens § 11
a (lovforslagets § 36).
Der foreslås dog en overgangsregel i § 32, stk. 2, så den fremrykkede betaling af skat og
indberetning ikke skal gælde ved lukning af aktiesparekontoen i kalenderåret 2019. Det indebærer,
at der ved lukning af aktiesparekontoen i 2019 først skal indberettes den 20. januar 2020, ligesom
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
53
skatten først skal indbetales den 22. januar 2020. Baggrunden for overgangsreglen er, at
aktiesparekontoen er ny, og at pengeinstitutternes og Skatteforvaltningens systemer til indberetning
og betaling af skat ikke kan antages at være klar allerede ved lovens ikrafttræden den 1. januar
2019. Ved etablering og lukning af en aktiesparekonto allerede i begyndelsen af 2019 ville det
således være vanskeligt at overholde en forpligtelse til allerede at indbetale skatten inden for 30
dage.
Det foreslås derfor, at ved lukning af aktiesparekontoen i 2020 eller senere skal skatten betales og
indberettes inden for 30 dage.
Endvidere foreslås det, at hvis aktiesparekontoen lukkes så sent i et kalenderår, at der er mindre end
30 dage til den almindelige frist for betaling af skatten, da skal skatten betales efter hovedreglen,
dvs. den 22. januar efter årets udløb, ligesom det tilsvarende foreslås, at indberetningen i dette
tilfælde ligeledes følger hovedreglen om indberetning, der skal finde sted senest den 20. januar.
Den fremrykkede skattebetaling ved lukning skal ikke finde ikke anvendelse, når aktiesparekontoen
overflyttes til et andet institut efter den foreslåede § 11, stk. 1. Det skyldes, at aktiesparekontoen
ikke anses for lukket, men kører videre ved overflytningen. Det modtagende institut overtager
forpligtelsen til at beregne og indbetale skatten for hele det kalenderår, hvori flytningen har fundet
sted. Indbetalingen skal ved overflytning ske efter hovedreglen, dvs. den 22. januar efter årets
udløb. Der henvises til bemærkningerne til § 11.
Til § 21
Den foreslåede stk. 1 omhandler den situation, hvor der ikke er tilstrækkelige kontante midler på
aktiesparekontoen til skattens eller afgiftens betaling, typisk fordi midlerne er anbragt i aktier. I
dette tilfælde foreslås det, at pengeinstituttet alligevel skal hæve skatten på aktiesparekontoens
indlånskonto, der hermed vil gå i minus, Et sådant træk på indlånskontoen vil ikke være i strid med
det foreslåede låneforbud i lovforslagets § 7.
I stk. 2 foreslås en procedure for hævning af skatten på aktiesparekontoen. Den svarer til
proceduren for hævning af skat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 22, stk. 2.
Til § 22
I § 22 foreslås en forrentning af skat, der betales for sent. Det foreslås, at der pålægges dag-til-dag
rente efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med fradrag af 0,5 procentpoint. Det er samme
rentesats, som anvendes i forbindelse med en persons indbetaling af frivillig skat efter
indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 59.
Efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., beregnes renten for 1 år på grundlag af et simpelt
gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikke-finansielle
selskaber i månederne juli, august og september i det foregående kalenderår.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
54
I 2018 udgør renten i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., 2,9 pct. p.a. efter afrunding. Den
foreslåede forrentning af den ikke betalte skat udgør således (2,9-0,5) eller 2,4 pct. p.a. i 2018-
niveau.
Til § 23
Med bestemmelsen foreslås en højere forrentning, når der efter sidst rettidige betalingsdag
indbetales skat som følge af en forhøjelse af den beregnede skat på aktiesparekontoen, som
skattemyndighederne eller domstolene har foretaget. Det foreslås, at der pålægges en dag-til-dag
rente efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med tillæg af 1,5 procentpoint. Det er samme
rentesats, der anvendes som et procenttillæg til personers betaling af restskat efter kildeskattelovens
§ 61, stk. 2.
Den foreslåede forrentning af den ikke betalte skat i forbindelse med en forhøjelse af skatten udgør
(2,9+1,5) eller 4,4 pct. p.a. i 2018-niveau.
Til § 24
Med bestemmelsen foreslås en forrentning, når Skatteforvaltningen tilbagebetaler for meget
indbetalt skat. Tilbagebetalingen kan skyldes, at pengeinstituttet ved en fejl har indbetalt for meget
skat, eller at skatten efterfølgende er blevet nedsat. Det foreslås, at der skal ydes en rentegodtgørelse
efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med fradrag af 5,2 procentpoint. Renten kan dog ikke
blive negativ.
Det er samme rentesats, der anvendes som et procenttillæg i godtgørelse, når personer får
tilbagebetalt overskydende skat.
Den foreslåede forrentning ved tilbagebetaling af skat fra det offentlige udgør 0,0 pct. p.a. i 2018-
niveau, idet renten ikke kan være negativ.
Det foreslås endvidere, at rente, som måtte være betalt i forbindelse med skattens indbetaling, jf.
lovforslagets §§ 22 og 23, tilbagebetales, i det omfang den indbetalte skat modsvares af den skat,
der tilbagebetales.
Til § 25
Det foreslås i
stk. 1,
at den skat, der udløses på aktiesparekontoen, skal betales af midler på
aktiesparekontoen. Det foreslås også, at en eventuel afgift, der pålægges, hvis ejeren har foretaget
for store indskud på aktiesparekontoen, samt renter af forsinket betalt skat og afgift skal trækkes på
aktiesparekontoen.
Når aktiesparekontoen lukkes, tilbageholder pengeinstituttet midler til dækning af skatten m.v. Det
vil imidlertid kunne forekomme, at pengeinstituttet ikke har tilbageholdt tilstrækkelige midler. Det
kan skyldes en fejl, eller at der er truffet afgørelse om en forhøjelse af skatten eller afgiften, eller at
der er pålagt renter af for sent betalt skat.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
55
Det foreslås, at aktiesparekontoens ejer skal betale den manglende skat m.v. af midler uden for
aktiesparekontoen, idet ejeren har fået det fulde provenu fra aktiesparekontoen udloddet ved
lukningen.
Det foreslås i
stk. 2,
at overskydende skat vedrørende aktiesparekontoen skal indgå på
aktiesparekontoen. Det samme skal gælde overskydende afgift og renter af for meget betalt skat og
afgift.
Hvis aktiesparekontoen er lukket på det tidspunkt, hvor beløbet udbetales, foreslås det, at beløbet
udbetales direkte til aktiesparekontoens ejer.
Til § 26
Skatteforvaltningen skal efter den foreslåede § 26, stk. 1, kontrollere pengeinstitutternes opgørelser
til beregning af skat og eventuel afgift efter aktiesparekontoloven.
Skatteforvaltningen vil i forbindelse med gennemgangen af pengeinstituttets indberetninger og som
led i myndighedens sagsoplysning kunne tage kontakt til det pågældende pengeinstitut, hvis der er
behov for at få kvalificeret grundlaget for skatten eller afgiften, eller der forekommer
uoverensstemmelser i den konkrete skatte- eller afgiftsberegning, som danner grundlag for
pengeinstituttets indbetaling af skat og eventuel afgift efter aktiesparekontoloven.
Skatteforvaltningen vil i den forbindelse som led i sagens oplysning også kunne tage kontakt til
aktiesparekontoen ejer selv med henblik på at indhente yderligere oplysninger til brug for
kontrollen af aktiespareskatten.
Det foreslås med stk. 2, at Skatteforvaltningen skal videregive de oplysninger om den skat og
eventuelle afgift samt grundlagets størrelse, som pengeinstituttet har indberettet til
Skatteforvaltningen. Meddelelsen afgives til aktiesparekontoens ejer i foråret og foretages på
baggrund af de indberettede oplysninger samt evt. efterfølgende supplerende sagsoplysninger.
Meddelelsen, som er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, kan indbringes for en højere
administrativ myndighed efter de almindelige regler i skatteforvaltningsloven, jf. lovens § 11 og 35
b, stk. 2 og 3.
For at give Skatteforvaltningen adgang til at kontrollere pengeinstitutternes opgørelse af skatten og
en eventuel afgift efter aktiesparekontoloven, herunder grundlaget herfor, foreslås det med stk. 3, at
Skatteforvaltningen kan pålægge pengeinstituttet at afgive oplysninger til brug for skatte- og
afgiftskontrollen. De oplysninger, som Skatteforvaltningen efter den foreslåede bestemmelse måtte
pålægge pengeinstitutterne at afgive, skal have betydning for Skatteforvaltningens kontrol med
pengeinstituttets administration af aktiesparekontoloven. Den frist, som Skatteforvaltningen efter
den foreslåede bestemmelse måtte angive i forbindelse med pålægget om afgivelse af oplysninger,
skal stå i rimeligt forhold til oplysningernes beskaffenhed og mængde, således at pengeinstituttet
har rimelig tid til at fremfinde og udlevere de nødvendige oplysninger til brug for kontrollen.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
56
Til § 27
Efter den foreslåede § 27 kan Skatteforvaltningen foretage ændringer af den beregnede skat og
eventuelle afgift samt ændringer i skatte- og afgiftsberegningen, som pengeinstituttet har foretaget.
En meddelelse om ændring efter den foreslåede bestemmelse vil være omfattet af
skatteforvaltningslovens almindelige regler for sagsbehandling og vil skulle begrundes, så
aktiesparekontoejeren får et rimeligt grundlag for at vurdere, om ændringen giver anledning til at
indbringe afgørelsen for en højere administrativ klagemyndighed til efterprøvelse.
Til § 28
Det foreslås at indsætte en bemyndigelse, således at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler
om lovens administration. Der kan være behov for nærmere regler om administration af loven, idet
der er tale om en ny lov.
Det kunne f.eks. være nærmere retningslinjer om skattens betaling, om sagsbehandling og klage,
om informationsudveksling mellem aktiesparekontoens ejer, pengeinstitut og Skatteforvaltningen i
forbindelse med til- og fraflytning eller i forbindelse med overførsel af aktiesparekontoen til et
andet pengeinstitut, og dokumentationskrav for, at udenlandske kreditinstitutter kan oprette
aktiesparekonti i Danmark.
Til § 29
Med § 29 foreslås det at straffe handlinger, der kan føre til fejl i beskatningen af aktiesparekontoen
og dermed også fejl i ejerens beskatning uden for kontoen, herunder manglende tilsyn med de
regler, der en forudsætning for en korrekt opgørelse af afkastet på aktiesparekontoen.
Det er det kontoførende pengeinstitut m.v., der har pligt til at føre tilsyn med, at kontoen overholder
de fastsatte regler, og ansvarssubjektet er således en juridisk person, hvorfor strafansvaret er
begrænset til bøde. Det er en forudsætning for strafansvar, at fejlene skyldes, at pengeinstituttet har
handlet med forsæt eller grov uagtsomhed i forhold til anvendelse af reglerne, hvilket betyder, at
f.eks. tastefejl eller andre undskyldelige fejl ikke er strafbare.
Det er dog aktiesparekontoens ejer, der er ansvarssubjekt i relation til den foreslåede bestemmelse i
§ 29, stk. 1, nr. 4. Det foreslås, at bødeniveauet for overtrædelse af denne bestemmelse bliver 5.000
kr.
Det foreslås, at sanktionsniveauet for bestemmelserne i § 29, stk. 1, nr. 1-3, følger det bødeinterval,
der fremgår af i bemærkningerne til skatteindberetningsloven, dog således at antallet af de
aktiesparekonti, som det kontoførende pengeinstitut administrerer, bliver udgangspunktet for
bødeberegningen.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
57
Det foreslås således, at der for hver fejl anvendes et bødeinterval fra 5.000 kr. til 80.000 kr.
1.
2.
3.
4.
5.
Fra 1 til 1.000 aktiesparekonti: Bøde 5.000 kr.
Over 1.000 til 5.000 aktiesparekonti: Bøde på 10.000 kr.
Over 5.000 til 10.000 aktiesparekonti: Bøde på 20.000 kr.
Over 10.000 til 50.000 aktiesparekonti: Bøde på 40.000 kr.
Flere end 50.000 aktiesparekonti: Bøde på 80.000 kr.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedgående
retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formidlende omstændigheder. jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Efter forslagets
§ 29, stk. 1, nr. 1,
kan den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige,
vildledende eller ufuldstændige oplysninger til brug for skattekontrollen, straffes med bøde.
Ansvarssubjektet er det kontoførende pengeinstitut. Det kontoførende pengeinstitut har pligt til at
beregne, indeholde og betale skat efter denne lov. Pengeinstituttet har på tilsvarende måde pligt til
at beregne og indbetale afgift i tilfælde af, at ejeren har foretaget for store indskud på
aktiesparekontoen, jf. forslagets § 9, stk. 2.Skatteforvaltningen2. Skatteforvaltningen kan
kontrollere instituttets opgørelse og beregning af skat og afgift.
Efter forslagets
§ 29, stk. 1, nr. 2,
straffes med bøde den, der undlader at påse overholdelse af
reglerne i §§ 5-9. Der er tale om regler om, hvilke aktiver der kan indgå på aktiesparekontoen, om
forbud mod optagelse af lån og forbud mod forrentning, samt regler der regulerer omfanget af
indskud på aktiesparekontoen. Da det er aktiesparekontoens ejer, der har den fulde rådighed over
kontoen, har pengeinstituttet alene en tilsynspligt. Hvis ejeren ikke følger pengeinstituttet
opfordring til at afstå værdipapirer efter § 6, vil pengeinstituttet være forpligtet til at behandle
værdipapirerne, som om de var afstået fra aktiesparekontoen.
Efter forslagets
§ 29, stk. 1, nr. 3,
straffes med bøde den, der undlader at afgive oplysninger efter §
11, stk. 2, til det modtagende institut. Der er tale om en situation, hvor ejeren af en aktiesparekonto
ønsker at flytte kontoen fra et pengeinstitut til et andet, og hvor kontoen derfor skal fortsætte som
aktiesparekonto. Afgivelse af de i § 11, stk. 2, nævnte oplysninger er en forudsætning for, at det
modtagende pengeinstitut kan opfylde sine forpligtelser i henhold til loven.
Efter forslagets
§ 29, stk. 1, nr. 4,
straffes med bøde den, der undlader at afgive oplysninger efter §
16, stk. 4. Der er tale om den situation, hvor aktiesparekontoens ejer flytter til eller fra udlandet,
således at den skattemæssige status som fuldt eller begrænset skattepligtig ændres. Ejeren vil kunne
straffes med bøde, hvis denne ikke oplyser pengeinstituttet om skiftet i skattemæssig status.
Efter forslagets
§ 29, stk. 2,
kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens kapitel 5.
Det fremgår af straffelovens § 25, at en juridisk person kan straffes med bøde, når det er bestemt
ved eller i medfør af lov.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
58
For at en juridisk person kan blive strafansvarlig kræves, at der inden for den juridiske persons
virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere personer, der er knyttet til den
juridiske person eller "den juridiske person som sådan". Det sidste betyder, at f.eks. manglende
procedurer til sikring af kontrol, anonyme fejl eller ophobning af fejl, hvor hver enkelt fejl ikke i sig
selv er nok til at statuere uagtsomhed, kan tilregnes virksomheden.
Der er således ikke tale om et objektivt ansvar, idet der skal kunne bevises forhold begået af den
juridiske person, som kan karakteriseres som enten forsætlige eller groft uagtsomme. Det er ikke et
krav, at den eller de personer, der rent faktisk har begået forholdet, skal kunne identificeres. En
juridisk person kan kun straffes med bøde, og der kan ikke fastsættes forvandlingsstraf.
Efter forslagets
§ 29, stk. 3,
kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft
uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifter, der udfærdiges i medfør af denne lov.
Bestemmelsen sikrer, at der er hjemmel til bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i
bekendtgørelser udstedt i medfør af aktiesparekontoloven, jf. forslagets § 28.
Til § 30
Efter forslagets
§ 30, stk. 1,
kan Skatteforvaltningen i sager om overtrædelser, der ikke skønnes at
medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg tilkendegive den sigtede, at sagen kan afgøres uden
retssag, hvis den sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en
nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale den i bødeforelægget angivne
bøde.
Bestemmelsen fastsætter Skatteforvaltningens hjemmel til at afgøre straffesager med et
administrativt bødeforelæg i tilfælde, hvor sanktionen alene er bøde, og hvor den, der har begået
overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og samtidig erklærer sig rede til inden for en
nærmere angiven frist at betale en nærmere angiven bøde. Den pågældende kan ved at nægte at
vedtage – dvs. underskrive bødeforelægget – få sagen prøvet ved domstolene. Da der er tale om en
straf, er det domstolene, der skal fastlægge principperne for udmåling af bøden. Den administrative
praksis skal således være i overensstemmelse med retspraksis. Der foregår en løbende kontrol med
den administrative sanktionspraksis i de sager, som kommer til domstolene, i de tilfælde, hvor den
pågældende ikke vil vedtage et bødeforelæg.
Et administrativt bødeforelæg vil ofte blive opfattet som en mere enkel og mindre belastende
afgørelsesform end en domsafsigelse, der involverer både politi og retsvæsen. Samtidig indebærer
et administrativt bødeforelæg, hvis det vedtages, en aflastning af domstolene og en hurtigere
afgørelse af sagen.
Efter forslagets
§ 30, stk. 2,
finder § 834 i retsplejeloven om indholdet af et anklageskrift
anvendelse på tilkendegivelser efter stk. 1. Vedtager den sigtede bøden, bortfalder videre
strafferetlig forfølgning. Vedtagelsen har samme gentagelsesvirkning som en dom.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
59
Bestemmelsen fastsætter kravene til et bødeforlæg. Et bødeforelæg skal indeholde de samme
oplysninger som et anklageskrift jf. retsplejelovens § 834. Det skal fremgå, hvor sagen behandles,
identifikationsoplysninger på den sigtede, hvilken bestemmelse der er overtrådt og hvordan.
Endelig skal det fremgå, hvis der er anvendt strafforhøjelses- eller strafnedsættelsesgrunde.
Efter forslagets
§ 30, stk. 3,
bortfalder videre strafferetlig forfølgning, hvis den sigtede vedtager
bøden. Vedtagelsen har samme gentagelsesvirkning som en dom.
Efter forslagets
§ 30,
stk.
4,
fastslås det, at bøder i sager, der afgøres administrativt, opkræves af
Skatteforvaltningen.
Til § 31
Efter forslagets
§ 31
kan der foretages ransagning i sager om overtrædelser af bestemmelserne i
denne lov i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven
kan medføre frihedsstraf.
Bestemmelsen svarer til den gældende skattekontrollovs § 19, stk. 2, hvorefter ransagning i sager
om overtrædelser af bestemmelserne i skattekontrolloven kan ske i overensstemmelse med
retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.
Bestemmelsen udvider ransagning til også at kunne finde anvendelse i sager, hvor strafferammen
alene er bødestraf. Skatteforvaltningens anmodning om ransagning skal ske ved anmeldelse til
politiet.
Selvom der er tale om administrative straffesager, kan der være behov for, at politiet anmodes om at
foretage efterforskningsmæssige skridt.
En evt. ransagning skal ske i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven. Ransagningen
foretages af politiet efter bestemmelserne i retsplejelovens §§ 793-800.
Ransagning er et tvangsindgreb og forudsætter, at den pågældende med rimelig grund er mistænkt
for en overtrædelse af en eller flere straffebestemmelser, at ransagningen må antages at være af
væsentlig betydning for sagen, og at indgrebet er proportionalt med den forbrydelse, mistanken
drejer sig om. Når der er tale om ransagning af lokaliteter uden for husrum, er det ikke en
betingelse, at overtrædelsen kan medføre frihedsstraf.
Til § 32
Det foreslås at, loven træder i kraft og har virkning fra 1. januar 2019.
Dog foreslås det, at den foreslåede fremrykning af skattens betaling og den foreslåede fremrykning
af indberetningen i forbindelse med lukning af aktiesparekontoen først skal have virkning for
lukning af en aktiesparekonto den 1. januar 2020 eller senere. Der henvises til bemærkningerne til
den foreslåede § 20, stk. 2 og den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslovens § 11 a, stk. 3,
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
60
jf. lovforslagets § 36, nr. 1.
Til § 33
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
Til § 34
Det foreslås at ændre aktieavancebeskatningslovens § 32, så ejerens indskud og anden overførsel af
aktier m.v. til en aktiesparekonto skal sidestilles med en afståelse for ejeren, og at overførsel af
aktier m.v. til ejeren fra en aktiesparekonto skal sidestilles med en erhvervelse for ejeren.
Overførslen til eller fra aktiesparekontoen skal behandles som en afståelse henholdsvis erhvervelse.
Afståelsessummen henholdsvis anskaffelsessummen udgør den fulde værdi af de overførte aktier
m.v., uanset om der ydes helt eller delvist vederlag eller ej. Der behøver således ikke foreligge et
egentligt indskud eller en egentlig udlodning i aktiesparekontolovens forstand, idet enhver
overførsel mellem ejeren og dennes aktiesparekonto betragtes som en afståelse og erhvervelse.
Efter forslaget skal aktiesparekontoen således betragtes som en enhed, der er skattemæssigt adskilt
fra ejerens øvrige økonomi på samme måde som det allerede i dag gælder for pensionsordninger
m.v. omfattet af pensionsbeskatningsloven.
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 10.
At aktiesparekontoen skal betragtes som en selvstændig skattemæssig enhed indebærer bl.a., at hvor
der overføres unoterede aktier fra aktiesparekontoen til ejerens depot uden for aktiesparekontoen,
efter at aktierne er blevet afnoteret og derfor ikke længere kan indgå på aktiesparekontoen, så skal
aktierne betragtes unoterede aktier i hele ejerens ejertid, forudsat at aktierne ikke igen noteres. At
aktierne har været noteret, mens de befandt sig på aktiesparekontoen, indebærer således ikke, at de
anses for at have været noteret i en del af ejerens ejertid. Spørgsmålet har betydning for, i hvilket
omfang kan foretage fradrag for tab på aktierne ved avanceopgørelsen uden for aktiesparekontoen,
idet personers tab på unoterede aktier kan fratrækkes, mens tab på noterede aktier alene kan
modregnes i tilsvarende gevinster samt udbytter fra noterede aktier. Der henvises til
aktieavancebeskatningslovens §13, stk. 2, jf. § 13 A.
Til § 35
Det foreslås, at ændre kursgevinstlovens § 35, så ejerens indskud og anden overførsel af fordringer
til en aktiesparekonto skal sidestilles med en afståelse for ejeren, og at overførsel af fordringer til
ejeren fra en aktiesparekonto skal sidestilles med en erhvervelse for ejeren.
Som udgangspunkt kan fordringer efter forslaget ikke indgå på aktiesparekontoen. En kontantkonto,
der er en fordring på pengeinstituttet, kan imidlertid indgå, jf. den foreslåede § 5, stk. 1, nr. 1.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
61
Den foreslåede ændring af kursgevinstloven er således relevant i tilfælde, hvor aktiesparekontoens
ejer overfører en kontant indlånskonto i et pengeinstitut til eller fra aktiesparekontoen. Er kontoen i
udenlandsk valuta, vil kan der ved overførslen blive realiseret en valutakursgevinst eller et –tab.
Efter forslaget skal aktiesparekontoen således betragtes som en enhed, der er skattemæssigt adskilt
fra ejerens øvrige økonomi på samme måde, som det allerede i dag gælder for pensionsordninger
m.v. omfattet af pensionsbeskatningsloven.
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 10.
Til § 36
Skatteindberetningsloven, der træder i kraft den 1. januar 2019, indeholder bl.a. regler om, at
pengeinstitutter m.v. årligt skal indberette oplysninger til Skatteforvaltningen.
Skatteindberetningslovens indberetningspligter vil med indførelse af aktiesparekontoloven også
omfatte oplysninger vedrørende aktiesparekonti.
Efter skatteindberetningslovens § 12 indberettes datoen for en kontos oprettelse og ophør.
Pengeinstituttet m.v. skal desuden indberette om kontoens betegnelse og art. Det indebærer efter
lovforslaget, at hvor der er tale om en aktiesparekonto, skal kontoen benævnes som en sådan.
Indberetning om kontoens art som en aktiesparekonto sikrer, at de indberettede oplysninger ikke
anvendes i Skatteforvaltningen almindelige system til beregning af beskatningen af aktieavancer
m.v.
Indberetningen om aktiesparekontoens oprettelse og lukning vil medvirke til at sikre, at
Skatteforvaltningen vil kunne konstatere, om samme person har oprettet mere end én
aktiesparekonto, hvilket ikke er tilladt efter forslaget.
Efter skatteindberetningslovens §§ 17 og 18 er pengeinstituttet m.v. indberetningspligtigt om en
række oplysninger vedrørende aktier mv. og investeringsbeviser, som er deponeret hos
pengeinstituttet. Bl.a. skal kursværdien af værdipapirerne ved udgangen af kalenderåret oplyses.
Pengeinstituttet skal også indberette om størrelsen af indestående kontantbeløb, jf.
skatteindberetningslovens § 12.
Disse oplysninger om værdien vil med indførelse af aktiesparekontoen kunne anvendes af de
sociale myndigheder til udmåling af ydelser, ligesom oplysningerne om værdien vil være med til at
synliggøre investeringen for ejeren.
Indberetningspligten i § 17 omfatter oplysningerne om kursværdien af aktier m.v., der er optaget til
handel på et reguleret marked, men derimod ikke aktier m.v., der handles på en multilateral
handelsfacilitet, og som ikke samtidig er et reguleret marked. I forbindelse med indførelse af
aktiesparekontoen er det ikke hensigten generelt at udvide indberetningspligten vedrørende
kursværdier, så pengeinstitutterne også skal indberette værdien af aktier, der handles på en
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
62
multilateral handelsfacilitet. Det skyldes bl.a., at værdien af investeringsbeviser indberettes efter
skatteindberetningslovens § 18, selv om de hverken måtte være optaget til handel på et reguleret
marked eller handlet på en multilateral handelsfacilitet. Dermed må begrænsningen i
indberetningspligten antages kun at få betydning for et fåtal af aktier.
Til nr. 1.
Efter den foreslåede nye bestemmelse i skatteindberetningslovens § 11 a, stk. 1, nr. 1, skal det
pengeinstitut, der foretager indberetningen, identificere sig selv.
Efter den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslovens § 11 a, stk. 1, nr. 2, skal
pengeinstituttet oplyse om identiteten af ejeren af aktiesparekontoen.
Efter den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslovens § 11 a, stk. 1, nr. 3, skal
pengeinstituttet oplyse om størrelsen af kalenderårets skat og det samlede beskatningsgrundlag.
Det er størrelsen af den faktiske skat, der skal indberettes, efter at den er reduceret med eventuel
fremført negativ skat og lempet for eventuel udenlandsk skat. Er beskatningsgrundlaget negativt,
indberettes en skat på 0 kr. Der skal således være overensstemmelse mellem den indberettede og
den indbetalte skat. Bestemmelsen skal sikre, at Skatteforvaltningen kan afstemme skatten fra
aktiesparekontoen.
I det omfang afkastet på aktiesparekontoen skal medregnes ved vurderingen af, om ejeren er
berettiget til sociale indkomstbestemte ydelser, vil indberetningen af beskatningsgrundlaget kunne
anvendes af sociale myndigheder til udmåling af ydelser. Indberetningen vil endvidere være med til
at styrke aktiekulturen ved at synliggøre investeringen for ejeren.
Hvor ejeren af aktiesparekontoen i løbet af et kalenderår har været fuldt skattepligtig i én periode og
begrænset skattepligtig i en anden periode (som følge af til- eller fraflytning), skal størrelsen af
skatten og beskatningsgrundlaget oplyses for hver af disse skattepligtsperioder. Hermed indberettes
skatten og beskatningsgrundlaget både for perioden med fuld skattepligt og for perioden med
begrænset skattepligt.
Behovet for den foreslåede supplerende indberetning i dette tilfælde er, at en begrænset skattepligtig
ejer af en aktiesparekonto alene er skattepligtig til Danmark af udbytter fra danske aktier. En
oplysning om indkomstens fordeling på de to perioder sikrer således et retvisende billede af skatten
og afkastet i de to skattepligtsperioder.
Efter den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslovens § 11 a, stk. 1, nr. 4, skal
pengeinstituttet oplyse om størrelsen af en eventuel afgift, der er pålagt som følge af, at ejeren
fejlagtigt har foretaget store indskud, jf. aktiesparekontolovens § 9. Endvidere skal grundlaget for
afgiften (det for meget indskudte beløb) indberettes. Oplysningerne vil gøre det muligt for
Skatteforvaltningen at afstemme den beregnede og den indbetalte afgift under aktiesparekontoen.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
63
Efter den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslovens § 11 a, stk. 2, foreslås det, at
pengeinstituttet pålægges indberetningspligt, hvor ejeren ønsker at flytte sin aktiesparekonto fra et
pengeinstitut til et andet. Det foreslås, at både det afgivende og det modtagende pengeinstitut skal
oplyse om overførslen ved at oplyse overførelsesdatoen samt SE-nummer eller andet identifikation
på det pengeinstitut, som aktiesparekontoen er afgivet til eller modtaget fra.
Ved overførslen overtager det modtagende pengeinstitut forpligtelserne vedrørende den modtagne
aktiesparekonto, herunder forpligtelsen til at afregne skatten fra starten af det kalenderår, hvor
overførslen har fundet sted. Den foreslåede bestemmelse i § 11 a, stk. 2, er således medvirkende til
at sikre, at Skatteforvaltningen får kendskab til overførslen og kendskab til det modtagende
pengeinstitut mv., herunder f.eks. et udenlandsk pengeinstitut. Indberetningen fra begge
pengeinstitutter vil endvidere sikre klarhed over, at der er tale om en overførsel, hvorved den
hidtidige aktiesparekonto videreføres, og at der derimod ikke er tale om lukning af kontoen i det
afgivende pengeinstitut med beskatning til følge og åbning af en helt ny aktiesparekonto i det
modtagende pengeinstitut.
De foreslåede indberetninger er væsentlige elementer i skattemyndighedernes kontrol og medvirker
endvidere til at gøre aktiesparekontoen så simpel som muligt for ejeren af aktiesparekontoen. Ejeren
af en aktiesparekonto skal dermed ikke selv afgive oplysninger til Skatteforvaltningen, hvilket ville
forekomme kompliceret for mange personer.
Den foreslåede indberetningsbestemmelse indebærer behandling af persondata, som er omfattet af
databeskyttelsesforordningens regler. Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1,
litra b, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og legitime formål, og ikke må
viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål.
Oplysningerne under den foreslåede nye bestemmelse § 11 a i skatteindberetningsloven skal
indberettes til Skatteforvaltningen. Disse oplysninger bruges dels af Skatteforvaltningen til
skatteformål, dels videregives de til andre myndigheder, hvor oplysningerne er nødvendige til brug
for andre formål, herunder af de sociale myndigheder til beregning af sociale ydelser. Den
foreslåede indberetningsregel er udformet på en sådan måde, at databeskyttelsesforordningens
artikel 5, stk. 1, litra b, må anses for opfyldt.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, at oplysningerne skal være
relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål,
oplysningerne indsamles til, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles. De foreslåede
indberetningsregler går ikke videre, end hvad der er nødvendigt.
Efter den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslovens § 11 a, stk.
4,
foreslås det, at
skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen.
De nærmere regler, der skal kunne fastsættes, er regler, der nærmere definerer, hvorledes såvel
kunden som den indberetningspligtige skal identificeres, hvorledes indberetningen af beløbet skal
ske, og hvorledes indberetningen om overførsler af aktiesparekonti fra et pengeinstitut m.v. til et
andet, skal ske.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
64
For så vidt angår identiteten af kunden, fremgår det af skatteindberetningslovens § 52, stk. 1, at den,
der skal indberettes om, skal afgive oplysninger om sin identitet til den indberetningspligtige.
Skatteministeren kan efter skatteindberetningslovens § 52, stk. 3, fastsætte nærmere regler om de
identifikationsoplysninger den, der skal indberettes om, skal afgive til den indberetningspligtige.
Denne hjemmel er udnyttet til at fastsætte regler om identifikation af den, der skal indberettes om, i
§ 3 i bekendtgørelse nr. 927 af 26. juni 2018 om skatteindberetning m.v.
Hovedreglen er her, at den, der skal indberettes om, skal oplyse den indberetningspligtige om navn,
adresse – ved udenlandsk adresse tillige hjemland ved angivelse af landekode – og cpr-nummer.
Har den pågældende ikke et cpr-nummer, men et cvr-nummer, oplyses dette. Har den pågældende
hverken cpr- eller cvr-nummer, oplyses SE-nummer. Har den pågældende heller ikke et SE-
nummer, oplyses i stedet fødselsdato.
Den, hvorom der skal indberettes efter regler om værdipapirer, indskud og lån, skal, ud over
oplysningerne, som er nævnt ovenfor, oplyse den indberetningspligtige om sit
identifikationsnummer efter reglerne i den pågældendes bopælsstat eller oplysning om den
pågældendes fødselsdato, fødselssted og fødselsstat, hvis den pågældende ikke har et
identifikationsnummer.
De regler, der fastsættes om indberetning af oplysninger om identiteten af kunden, kan gå ud på, at
det er de identifikationsoplysninger, kunden skal afgive til den indberetningspligtige, jf. ovenfor,
der skal indberettes.
De regler, der fastsættes om indberetning af oplysninger om identiteten af den
indberetningspligtige, vil bl.a. kunne gå ud på, at det er den indberetningspligtiges SE-nummer, der
skal indberettes.
For så vidt angår de nærmere regler om indberetning af størrelsen af beløbet, vil der kunne
fastsættes regler om, at indberetning vil skulle ske i danske kroner.
For så vidt angår indberetningen om overførsler mellem pengeinstitutter m.v. af aktiesparekonti,
kan de nærmere regler gå ud på, at det overdragende og modtagende pengeinstitut m.v. skal
identificeres med deres SE-nummer.
Til nr. 2.
Pengeinstitutterne skal efter gældende regler skatteindberetningslovens § 17 foretage indberetning
til Skatteforvaltningen om personers køb og salg af aktier m.v. Indberetningerne gør
skattemyndighederne i stand til at beregne personers aktieavancer og tab.
Overførsel af aktier fra ejeren til en pensionsordning m.v. behandles som en skattepligtig afståelse
for ejeren, mens overførsel af aktier fra en pensionsordning til ejeren behandles som en erhvervelse.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
65
De nuværende regler i skatteindberetningsloven indeholder ikke tilstrækkelig hjemmel til, at
pengeinstitutterne skal indberette sådanne interne overførsler mellem ejeren og dennes
pensionsordning m.v. Det indebærer, at skattemyndighederne ikke i alle tilfælde automatisk får
indberetning om sådanne skattepligtige afståelser og erhvervelser.
Det foreslås, at den gældende indberetningsforpligtelse udvides til også at omfatte overførsel af
aktier til og fra pensionsordninger m.v., der omfattes af pensionsbeskatningsloven. Samtidig
foreslås det, at overførsel af aktier mellem ejeren og dennes aktiesparekonto ligeledes skal
indberettes på lige fod med ejerens andre salg og køb af aktier, der foregår uden for en
pensionsordning og uden for aktiesparekontoen (dvs. for frie midler).
Ved almindelige køb og salg af aktier mellem to personer for frie midler påhviler
indberetningspligten både det købers og sælgers pengeinstitut. Købers pengeinstitut skal indberette
om anskaffelsessummen for køber, mens sælgers pengeinstitut skal indberette afståelsessummen for
sælger.
Den foreslåede indberetningspligt ved overførsler mellem ejeren og henholdsvis en pensionsordning
og en aktiesparekonto vil påhvile det pengeinstitut, som administrerer ejerens frie depot uden for
pensionsordningen henholdsvis uden for aktiesparekontoen. Hvis det modtagende og det afgivende
pengeinstitut ikke er sammenfaldende, påhviler indberetningspligten således ikke det pengeinstitut
m.v., som administrerer aktiesparekontoen eller pensionsordningen, jf. skatteindberetningslovens §
50 samt forslagets § 36, nr. 7. Overførsler mellem en pensionsordning og aktiesparekontoen vil
således ikke skulle indberettes efter den foreslåede bestemmelse.
Til nr. 3
Pengeinstitutter skal efter gældende regler i skatteindberetningslovens § 19 foretage indberetning til
Skatteforvaltningen om personers køb og salg af obligationer, investeringsbeviser og aktier m.v. i
investeringsselskaber. Indberetningerne gør skattemyndighederne i stand til at beregne personers
avancer og tab.
Overførsel af obligationer, investeringsbeviser og aktier fra ejeren til en pensionsordning m.v.
behandles som en skattepligtig afståelse for ejeren, mens overførsel fra en pensionsordning til
ejeren behandles som en erhvervelse.
De nuværende regler i skatteindberetningsloven indeholder ikke tilstrækkelig hjemmel til, at
pengeinstitutterne skal indberette sådanne interne overførsler mellem ejeren og dennes
pensionsordning m.v. Det indebærer, at skattemyndighederne ikke i alle tilfælde automatisk får
indberetning om sådanne skattepligtige afståelser og erhvervelser.
Det foreslås, at pengeinstitutter pålægges indberetningspligt for så vidt angår overførsel af
obligationer, investeringsbeviser og aktier m.v. i investeringsselskaber til og fra pensionsordninger
m.v., der omfattes af pensionsbeskatningsloven. Samtidig foreslås det, at overførsel af obligationer,
investeringsbeviser og aktier m.v. i investeringsselskaber mellem ejeren og dennes aktiesparekonto
ligeledes skal indberettes på lige fod med ejerens andre salg og køb af aktier for frie midler.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
66
Den foreslåede indberetningspligt ved overførsler mellem ejeren og henholdsvis en pensionsordning
og en aktiesparekonto vil påhvile det pengeinstitut, som administrerer ejerens frie depot uden for
pensionsordningen henholdsvis uden for aktiesparekontoen. Hvis det modtagende og det afgivende
pengeinstitut ikke er sammenfaldende, påhviler indberetningspligten således ikke det pengeinstitut
m.v., som administrerer aktiesparekontoen eller pensionsordningen, jf. skatteindberetningslovens §
50 samt forslagets § 36, nr. 7. Overførsler mellem en pensionsordning og aktiesparekontoen vil
således ikke skulle indberettes efter den foreslåede bestemmelse.
Til nr. 4
Skatteindberetningslovens § 19, stk. 3, indeholder reglerne for, hvem indberetningspligterne efter
lovens § 19, stk. 1 og 2, påhviler. Da de gældende indberetningspligter i skatteindberetningslovens
§ 19, stk. 1 og 2, ikke omfatter overførsler mellem ejeren og dennes pensionsordning m.v. eller
aktiesparekonto, indeholder skatteindberetningslovens § 19, stk. 3, ikke nogen regel om, hvem
indberetningspligten vedrørende sådanne overførsler påhviler.
Det foreslås, at indberetningspligten vedrørende sådanne overførsler skal påhvile den, der som led i
sit erhverv medvirker til overførsler omfattet af stk. 1, 2. pkt.
Forslaget er nødvendiggjort af, at overførsler af obligationer, investeringsbeviser og aktier m.v. i
investeringsselskaber mellem ejeren og dennes pensionsordning m.v. eller aktiesparekonti ved
lovforslagets § 36, nr. 3, gøres indberetningspligtigt. Forslaget præciserer således, hvem
indberetningspligten påhviler. Det vil sige, at indberetningspligten påhviler det pengeinstitut m.v.,
som forestår overførslen af aktier m.v. for frie midler. Hvis det modtagende og det afgivende
pengeinstitut ikke er sammenfaldende, påhviler indberetningspligten således ikke det pengeinstitut
m.v., som administrerer aktiesparekontoen eller pensionsordningen.
Til nr. 5
Efter skatteindberetningslovens § 47, stk. 1, påhviler indberetningspligten efter en række af lovens
indberetningsregler, herunder reglerne for finansielle virksomheders indberetningspligter, fysiske
eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast
driftssted her i landet.
Efter skatteindberetningslovens § 48, stk. 1, fører Skatteforvaltningen register over
indberetningspligtige efter en række af lovens indberetningsregler, herunder reglerne for finansielle
virksomheders indberetningspligter.
Af skatteindberetningslovens § 54, stk. 5, fremgår det, at hvis en indberetningspligtig efter en række
af lovens indberetningsregler, herunder reglerne for finansielle virksomheders indberetningspligter,
har forsøgt indberetning, og Skatteforvaltningen har meddelt den indberetningspligtige, at
indberetningen ønskes genindberettet som følge af fejl eller lignende, skal den indberetningspligtige
foretage genindberetning inden for en frist, som meddeles af Skatteforvaltningen.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
67
Efter skatteindberetningslovens § 59, stk. 1, nr. 3, kan den indberetningspligtige, der forsætligt eller
groft uagtsomt undlader at foretage indberetning efter en lang række af lovens indberetningsregler,
straffes med bøde. Dette gælder bl.a. ved undladelse af indberetning efter reglerne for finansielle
virksomheders indberetningspligter.
Det foreslås, at der indsættes en henvisning til den foreslåede nye § 11 a i skatteindberetningsloven,
jf. lovforslagets § 36, nr. 1, i disse bestemmelser.
Den foreslåede § 11 a i skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets § 36, nr. 1, er en ny
indberetningspligt, hvorefter pengeinstitutter m.v. vil skulle foretage indberetning af visse
oplysninger vedrørende aktiesparekonti. Pengeinstitutter m.v. er i forvejen undergivet
indberetningspligt vedrørende konti, depoter og handler med værdipapirer. Med henblik på at sikre
ensartethed, er det fundet hensigtsmæssigt, at indberetningspligten efter den foreslåede § 11 a i
skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets § 36, nr. 1, undergives samme regler om territoriel
afgrænsning, registrering af de indberetningspligtige, genindberetning ved fejl og straf for forsætlig
og grov uagtsom undladelse af indberetning, som efter de gældende regler er knyttet til de
eksisterende indberetningspligter.
Forslaget indebærer således, at indberetningspligten efter den forslåede § 11 a i
skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets § 36, nr. 1, vil påhvile fysiske eller juridiske personer,
der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet.
Det bemærkes i denne forbindelse, at efter lovforslagets § 3, stk. 2, nr. 2, skal kreditinstitutter, der
efter tilladelse i et andet land inden for EU eller EØS udøver kreditinstitutvirksomhed, som
betingelse for at kunne oprette en aktiesparekonti bl.a. foretage uopfordret indberetning til
Skatteforvaltningen efter de til enhver tid gældende skatteregler. Udover de pengeinstitutter, der er
hjemmehørende i Danmark eller driver virksomhed med fast driftssted her i landet, vil de
udenlandske pengeinstitutter m.v., der ønsker at kunne oprette aktiesparekonti, således skulle
foretage indberetning om aktiesparekonti til Skatteforvaltningen.
Forslaget indebærer desuden, at Skatteforvaltningen vil skulle føre register over
indberetningspligtige efter den foreslåede § 11 a i skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets § 36,
nr. 1. Denne ændring er dog af begrænset rækkevidde, da indberetning vedrørende aktiesparekonti
også i et vist omfang skal ske efter skatteindberetningslovens §§ 12 og 16-19, og de
indberetningspligtige pengeinstitutter m.v. således som udgangspunkt allerede vil være registreret
som indberetningspligtige.
Forslaget indebærer ligeledes, Skatteforvaltningen kan meddele den indberetningspligtige, efter den
foreslåede § 11 a i skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets § 36, nr. 1, at indberetningen ønskes
genindberettet som følge af fejl eller lignende. I så fald skal den indberetningspligtige foretage
genindberetning inden for en frist, som meddeles af Skatteforvaltningen.
Endelig indebærer forslaget, at den indberetningspligtige, der forsætligt eller groft uagtsomt
undlader at foretage indberetning efter den foreslåede § 11 a i skatteindberetningsloven, jf.
lovforslagets § 36, vil kunne straffes med bøde.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
68
Til nr. 6-8
Den gældende bestemmelse i skatteindberetningslovens § 50 regulerer en række undtagelser fra
indberetningspligten i forhold til pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningsloven.
Pensionsordninger er som hovedregel undtaget fra indberetningspligt i forhold til bl.a. beholdning
af aktier, obligationer, investeringsbeviser og finansielle kontrakter samt køb og salg heraf samt
udenlandske udbytter.
Det foreslås, at der i skatteindberetningsloven tilsvarende fastsættes undtagelser fra en række
indberetningspligter vedrørende den foreslåede aktiesparekonto. Således forslås det at indsætte et
nyt stykke 2 i skatteindberetningslovens § 50, som fastsætter, at skatteindberetningslovens § 16, §
17, stk. 3, § 18 stk. 1, § 18, stk. 2, og 19, ikke omfatter aktiesparekonti. For så vidt angår § 18, stk.
1, gælder undtagelsen dog kun indberetning af renter og andet afkast, og for så vidt angår § 18, stk.
2 gælder undtagelsen dog kun indberetning af udenlandsk udbytte af investeringsbeviser og aktier
m.v.
Skatteindberetningslovens § 16 vedrører udbytte på aktier m.v. i depot til forvaltning, mens
skatteindberetningslovens § 18, stk. 2, bl.a. vedrører udbytte af investeringsbeviser, udbytte af
aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. At indberetningspligten herpå som
hovedregel undtages, skyldes, at der ikke er behov for indberetning af udbytte modtaget fra
udenlandske aktier eller investeringsbeviser, da data hverken skal bruges til beskatning eller
afstemning. Udbytter fra danske selskaber skal indberettes, også for så vidt angår pensionsordninger
og aktiesparekonti, jf. skatteindberetningslovens § 50, stk. 3, der med forslaget § 36, nr. 7, ændres
til § 50, stk. 4.
Skatteindberetningslovens § 17, stk. 3, vedrører indberetning af erhvervelse og afståelse af aktier
mv. Skatteindberetningslovens § 19 vedrører bl.a. indberetning af erhvervelser og afståelser af
obligationer, aktier. mv. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og investeringsbeviser. At
indberetningspligten herpå undtages for så vidt angår aktiesparekontoen, skyldes, at der ikke er
behov for at der modtage indberetninger om værdipapirhandler, der sker på aktiesparekontoen, da
data ikke skal bruges ved indkomstopgørelsen til beregning af gevinst og tab.
Skatteindberetningslovens § 18, stk. 1, vedrører obligationer, herunder konvertible obligationer.
Konvertible obligationer kan indgå på en aktiesparekonto derved, at de kan erhverves på grundlag
af aktier, der allerede indgår på aktiesparekontoen. Der er således behov for, at der foretages
indberetning af kursværdien af konvertible obligationer. På denne baggrund foreslås det at indsætte
en undtagelse for indberetningen vedrørende renter og andet afkast efter skatteindberetningslovens
§ 18, stk. 1, for så vidt angår aktiesparekonti. At indberetningspligten herpå undtages, skyldes, at
der ikke er behov for indberetning af renter og andet afkast af konvertible obligationer, da data
hverken skal bruges til beskatning eller afstemning.
Det bemærkes, at de foreslåede undtagelser fra indberetningspligten ikke indebærer, at der ikke skal
foretages indberetning i forbindelse med interne overførsler mellem ejeren af en aktiesparekonto og
dennes almindelige depot uden for aktiesparekontoen, idet indberetningspligten af sådanne
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
69
overførsler påhviler det pengeinstitut, der fører det almindelige depot, jf. forslagets § 36, nr. 2 og 3.
Som følge af den foreslåede indsættelse af et nyt stykke 3 i skatteindberetningslovens § 50, foreslås
det, at stykke 3 ændres til stykke 4.
Samtidig foreslås det, at stk. 4 udvides til også at omfatte aktiesparekonti. Således pålægges
pengeinstitutter indberetningspligt efter § 16 og 18 for så vidt angår udbytte af investeringsbeviser
og aktier m.v. i
danske
selskaber m.v. Bestemmelsen svarer til, hvad der i dag gælder for
pensionsordninger.
Det vil sige, at udbytte af aktier og investeringsbeviser m.v. i danske selskaber og
investeringsinstitutter skal indberettes, uanset om de pågældende papirer indgår på en
aktiesparekonto. Formålet med bestemmelsen er, at Skatteforvaltningen kan kontrollere, om der er
sket korrekt afregning af indeholdt udbytteskat.
Til nr. 9
Efter skatteindberetningslovens § 52, stk. 2, nr. 5, må en konto, der skal indberettes om efter
skatteindberetningsloven, ikke oprettes, hvis den, der skal indberettes om, ikke har afgivet de
oplysninger, der er nødvendige for at identificere vedkommende.
Det foreslås, at der tilføjes en henvisning til den foreslåede regel i skatteindberetningslovens § 11 a,
jf. lovforslagets § 36, nr. 1, til denne bestemmelse, så reglen også kommer til at gælde for konti, der
skal indberettes om efter den foreslåede § 11 a i skatteindberetningsloven.
Skatteindberetningslovens § 52, stk. 2, nr. 5, skal sikre, at en konto ikke kan oprettes, hvis den
indberetningspligtige ikke har fået de nødvendige oplysninger til at indberette om kundens identitet.
Den foreslåede regel i skatteindberetningslovens § 11 a om indberetning af visse oplysninger om
aktiesparekonti, omhandler ligeledes indberetninger i relation til konti. Derfor er det også relevant
at sikre, at det indberetningspligtige pengeinstitut m.v. inden oprettelsen af en aktiesparekonto har
de nødvendige oplysninger om kundens identitet, til at kunne indberette efter den foreslåede § 11 a i
skatteindberetningsloven.
Forslaget indebærer, at en kontantkonto oprettet som en del af en aktiesparekonto, der skal
indberettes om efter den foreslåede § 11 a i skatteindberetningsloven, ikke kan oprettes, hvis den,
der ønsker aktiesparekontoen og dermed kontantkonto oprettet, ikke har afgivet de oplysninger, der
er nødvendige for at identificere vedkommende i forbindelse med indberetningen.
Til nr. 10
Efter skatteindberetningslovens § 52, stk. 2, nr. 9, må et depot, der skal indberettes om efter de
regler i skatteindberetningsloven, der omhandler indberetning om aktier og investeringsbeviser m.v.
og obligationer, ikke oprettes, hvis den, der skal indberettes om, ikke har afgivet de oplysninger, der
er nødvendige for at identificere vedkommende.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
70
Det foreslås, at der tilføjes en henvisning til den foreslåede regel i skatteindberetningslovens § 11 a,
jf. lovforslagets § 36, nr. 1, til denne bestemmelse, så reglen også kommer til at gælde for depoter,
der skal indberettes om efter den foreslåede § 11 a i skatteindberetningsloven.
Skatteindberetningslovens § 52, stk. 2, nr. 9, skal sikre, at et depot ikke kan oprettes, hvis den
indberetningspligtige ikke har fået de nødvendige oplysninger til at indberette om kundens identitet.
Den foreslåede regel i skatteindberetningslovens § 11 a om indberetning af visse oplysninger om
aktiesparekonti, omhandler ligeledes indberetninger i relation til depoter. Derfor er det også relevant
at sikre, at det indberetningspligtige pengeinstitut m.v. inden oprettelsen af en aktiesparekonto, og
herunder det værdipapirdepot, som indgår heri, har de nødvendige oplysninger om kundens
identitet, til at kunne indberette efter den foreslåede § 11 a i skatteindberetningsloven.
Forslaget indebærer, at et depot oprettet som en del af en aktiesparekonto, der skal indberettes om
efter den foreslåede § 11 a i skatteindberetningsloven, ikke kan oprettes, hvis den, der ønsker
aktiesparekontoen og dermed depotet oprettet, ikke har afgivet de oplysninger, der er nødvendige
for at identificere vedkommende i forbindelse med indberetningen.
Til nr. 11
Efter skatteindberetningslovens § 54, stk. 1, er indberetningsfristen for langt de fleste af lovens
indberetninger, der sker årligt, den 20. januar i året efter det kalenderår, indberetningen vedrører,
eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.
Det foreslås, at der indsættes en henvisning til den foreslåede § 11 a i skatteindberetningsloven, jf.
lovforslagets § 36, nr. 1, i skatteindberetningslovens § 54, stk. 1.
Det er hensigtsmæssigt, at der skal gælde samme indberetningsfrister for alle de årlige
indberetninger, som pengeinstitutter m.v. skal foretage vedrørende konti og depoter, og dermed at
indberetningerne efter den foreslåede § 11 a i skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets § 36, nr. 1,
undergives samme frist, som disse øvrige indberetninger.
Forslaget sikrer således, at de ovennævnte frister for indberetning også kommer til at gælde for
indberetninger efter den foreslåede § 11 a i skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets § 36, nr. 1.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
71
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 34
I aktieavancebeskatningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1148 af 29. august
2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 683 af 8.
juni 2017, § 6 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og
§ 1 i lov nr. 1555 af 19. december 2017,
foretages følgende ændring:
1.
§ 32
affattes således:
Ӥ 32.
Indskud af aktier og tegningsret til
aktier i en aktiesparekonto eller i en
rateopsparing i pensionsøjemed, i en
opsparing i pensionsøjemed, i en
aldersopsparing, i en
selvpensioneringsordning eller i en
børneopsparingsordning, der er omfattet af
pensionsbeskatningsloven, sidestilles med
afståelse. Som afståelsessum anses værdien
på det tidspunkt, hvor indskuddet foretages.
Stk. 2.
Udlodning af aktier og tegningsret
til aktier fra en aktiesparekonto og fra en
ordning som nævnt i stk. 1 sidestilles med
anskaffelse. Som anskaffelsessum anses
værdien på udlodningstidspunktet. Er der
betalt et beløb efter
pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 1 og
6, anvendes dog dette som anskaffelsessum.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder tilsvarende
anvendelse for indskud i og udlodning af
aktier fra pensionsordninger, der er godkendt
efter pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1,
og § 15 C.”
§ 32.
Indskud af aktier og tegningsret til
aktier i en rateopsparing i pensionsøjemed, i
en opsparing i pensionsøjemed, i en
aldersopsparing, i en
selvpensioneringsordning eller i en
børneopsparingsordning, der er omfattet af
pensionsbeskatningsloven, sidestilles med
afståelse. Som afståelsessum anses værdien
på det tidspunkt, hvor indskuddet foretages.
Stk. 2.
Udlodning af aktier og tegningsret til
aktier fra en ordning som nævnt i stk. 1
sidestilles med anskaffelse. Som
anskaffelsessum anses værdien på
udlodningstidspunktet. Er der betalt et beløb
efter pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk.
1 og 6, anvendes dog dette som
anskaffelsessum.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder tilsvarende
anvendelse for indskud i og udlodning af
aktier fra pensionsordninger, der er godkendt
efter pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1,
og § 15 C.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
72
§35
I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1283 af 25. oktober 2016, som ændret ved §
3 i lov nr. 1555 af 19. december 2017,
foretages følgende ændring:
1.
§ 35
affattes således:
§ 35.
Indskud af en fordring eller en kontrakt
Ӥ 35.
Indskud af en fordring eller en
i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en
kontrakt i en rateopsparing i pensionsøjemed,
opsparing i pensionsøjemed, i en
i en opsparing i pensionsøjemed, i en
aldersopsparing, i en
aldersopsparing, i en
selvpensioneringsordning eller i en
selvpensioneringsordning eller i en
børneopsparingsordning, der er omfattet af
børneopsparingsordning, der er omfattet af
pensionsbeskatningsloven, og indskud af en
pensionsbeskatningsloven, indskud af en
obligation på en etableringskonto eller
obligation på en etableringskonto eller
iværksætterkonto efter lov om indskud på
iværksætterkonto efter lov om indskud på
etableringskonto og iværksætterkonto,
etableringskonto og iværksætterkonto, og
sidestilles med afståelse. Som afståelsessum indskud af en fordring på en aktiesparekonto
anses værdien på indskudstidspunktet.
sidestilles med afståelse. Som afståelsessum
Udlodning af en obligation fra en
anses værdien på indskudstidspunktet.
etableringskonto eller iværksætterkonto efter Udlodning af en obligation fra en
lov om indskud på etableringskonto og
etableringskonto eller iværksætterkonto efter
iværksætterkonto sidestilles med erhvervelse. lov om indskud på etableringskonto og
Udlodning af en fordring eller en kontrakt fra iværksætterkonto sidestilles med erhvervelse.
en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en
Udlodning af en fordring eller en kontrakt fra
opsparing i pensionsøjemed, fra en
en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en
aldersopsparing eller en
opsparing i pensionsøjemed, fra en
selvpensioneringsordning, fra en
aldersopsparing eller en
børneopsparingsordning som nævnt i 1. pkt. selvpensioneringsordning, fra en
sidestilles med erhvervelse. Som
børneopsparingsordning som nævnt i 1. pkt.
anskaffelsessum anses værdien på
og udlodning af en fordring fra en
udlodningstidspunktet. 1.-5. pkt. finder
aktiesparekonto sidestilles med erhvervelse.
tilsvarende anvendelse for indskud i og
Som anskaffelsessum anses værdien på
udlodning af fordringer og kontrakter i
udlodningstidspunktet. 1.-4. pkt. finder
pensionsordninger, der er godkendt efter
tilsvarende anvendelse for indskud i og
pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, og § udlodning af fordringer og kontrakter i
15 C.
pensionsordninger, der er godkendt efter
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
73
pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, og §
15 C.”
§ 36
I skatteindberetningsloven, lov nr. 1536 af
19. december 2017, som ændret ved lov nr.
1682 af 26. december 2017 og § 7 i lov nr.
396 af 2. maj 2017, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 11 indsættes:
Ȥ 11 a.
Pengeinstitutter m.v., der forvalter
konti omfattet af aktiesparekontoloven, skal
hvert år indberette følgende oplysninger om
aktiesparekontoen til told- og
skatteforvaltningen:
1) Identifikation af den, der foretager
indberetningen.
2) Identifikation af ejeren af
aktiesparekontoen.
3) Størrelsen af kalenderårets skat og
beskatningsgrundlag. Hvor ejeren af
aktiesparekontoen i løbet af et kalenderår har
været fuldt og begrænset skattepligtig i
forskellige perioder, oplyses størrelsen af
skatten og beskatningsgrundlaget i hver af
disse perioder.
4) Størrelsen af kalenderårets afgift og
grundlaget for afgiften, jf.
aktiesparekontolovens § 9, stk. 2, 2. pkt.
Stk. 2.
Overføres en aktiesparekonto mellem
to pengeinstitutter m.v., skal begge
pengeinstitutter m.v. oplyse
overførelsesdatoen og identifikation af det
pengeinstitut m.v., som aktiesparekontoen er
afgivet til og modtaget fra.
Stk. 3.
Lukkes en aktiesparekonto, skal
pengeinstitutter m.v. senest 30 dage efter
lukningen indberette de oplysninger, der er
nævnt i stk. 1. Falder fristen efter § 54, stk.
1, tidligere end fristen efter 1. pkt., skal
indberetningen dog ske inden for fristen efter
§ 54, stk. 1.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om indberetningen. ”
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
74
§ 17.---
Stk. 3. Den, der som led i sin virksomhed
formidler handel med aktier m.v., skal hvert
år foretage indberetning til told- og
skatteforvaltningen om erhvervelser og
afståelser af aktier m.v., der er formidlet i det
forudgående kalenderår. Indberetningen skal
omfatte oplysninger om identiteten af aktien
m.v. og oplysninger om antallet af aktier
m.v., anskaffelses- eller afståelsestidspunktet
og anskaffelses- eller afståelsessummen for
aktien m.v.
---
§ 19.
De indberetningspligtige efter stk. 3
skal indberette til told- og
skatteforvaltningen om erhvervelser og
afståelser af obligationer, herunder
konvertible obligationer, aktier m.v. omfattet
af aktieavancebeskatningslovens § 19 og
investeringsbeviser. Indberetningspligten
omfatter endvidere hævninger i kontoførende
investeringsforeninger og indfrielser af
obligationer. Indberetning skal dog ikke
foretages, hvis der er tale om en undtaget
ordning omfattet af
pensionsbeskatningsloven, jf. § 50.
Indberetningen skal omfatte oplysning om:
1) Identiteten, antallet eller den pålydende
værdi og arten af værdipapirerne.
2) Anskaffelsestidspunktet,
afståelsestidspunktet eller
indfrielsestidspunktet.
3) Anskaffelsessummen, afståelsessummen
eller indfrielsesbeløbet og eventuel betaling
for vedhængende renter.
4) Tidspunktet for den enkelte hævning af
indestående i en kontoførende
investeringsforening.
5) Den del af urealiseret fortjeneste eller tab
på den kontoførende investeringsforenings
værdipapirer på tidspunktet for hævningen,
der svarer til den enkelte hævning.
2.
I
§ 17, stk. 3,
indsættes efter 1. pkt. som
nyt punktum:
”Det samme gælder den, der som led i sin
virksomhed medvirker til overførsel af aktier
m.v. mellem en aktiesparekonto og dennes
ejer eller mellem en rateopsparing i
pensionsøjemed, en opsparing i
pensionsøjemed, en aldersopsparing, en
selvpensioneringsordning eller en
børneopsparingsordning, der er omfattet af
pensionsbeskatningsloven, og dennes ejer.”
3.
I
§ 19, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt. som
nyt punktum:
”Tilsvarende gælder for overførsel af aktier
m.v. mellem en aktiesparekonto og dennes
ejer eller mellem en rateopsparing i
pensionsøjemed, en opsparing i
pensionsøjemed, en aldersopsparing, en
selvpensioneringsordning eller en
børneopsparingsordning, der er omfattet af
pensionsbeskatningsloven, og dennes ejer. ”
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
75
---
4.
I
§ 19, stk. 3,
ændres ”stk. 2.” til: ”stk. 2,
§ 19.---
Stk. 3.
Indberetningspligten påhviler den, der eller medvirker til overførsler omfattet af stk.
1, 2. pkt.”
som led i sit erhverv handler med eller
formidler overdragelse af værdipapirer nævnt
i stk. 1 eller kontrakter og fordringer nævnt i
stk. 2. Det samme gælder den, der har det
som sit erhverv at indgå eller formidle aftaler
om sådanne kontrakter eller fordringer.
Indberetningspligten vedrørende hævninger
fra en konto i en kontoførende
investeringsforening påhviler foreningen.
Indberetningspligten vedrørende indfrielser
af obligationer påhviler som udgangspunkt
den, der modtager værdipapirerne i depot til
forvaltning. Er værdipapiret ikke deponeret
her i landet, og formidles indfrielsen af
obligationen af en anden, der som led i sit
erhverv formidler eller foretager
indløsninger, påhviler indberetningspligten
denne.
---
§ 47.
Indberetningspligten m.v. efter §§ 1, 5,
6, 8, 12-19, 24-26, 28-32, 38-40 og 42, § 43,
stk. 1, og §§ 44-46 og efter regler udstedt i
medfør af §§ 4, 7 og 9 og § 10, jf. § 9, og §
11 påhviler fysiske eller juridiske personer,
der er hjemmehørende her i landet, eller som
driver virksomhed fra et fast driftssted her i
landet. Personer som nævnt i
kildeskattelovens § 3, stk. 1, og dødsboer
efter disse samt udenlandske
repræsentationer og udenlandske
statsborgere, der omfattes af
kildeskattelovens § 3, stk. 2 og 3, er ikke
indberetningspligtige efter 1. pkt.
---
§ 48.
Told- og skatteforvaltningen fører
register over indberetningspligtige som
nævnt i §§ 5, 6, 12-19, 24-26, 30-32 eller 42,
§ 43, stk. 1, eller §§ 44-46,
indberetningspligtige efter regler udstedt i
5.
I
§ 47, stk. 1, § 48, stk. 1, § 54, stk. 5,
og
§
59, stk. 1, nr. 3,
ændres ”12-19” til: ”11 a-
19”.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
76
medfør af §§ 4 eller 9, § 10, jf. § 9, eller § 11
og frivillige indberettere efter § 20 eller § 43,
stk. 2.
---
§ 54.---
Stk. 5. Har den indberetningspligtige efter §§
8, 12-19, 26-32, 34-36, 38, 40 eller 42 eller §
43, stk. 1, eller efter regler udstedt i medfør
af § 9, § 10, jf. § 9, eller §§ 11 eller 22
forsøgt indberetning, og har told- og
skatteforvaltningen meddelt den
indberetningspligtige, at indberetningen
ønskes genindberettet som følge af fejl
el.lign., skal den indberetningspligtige
foretage genindberetning inden en frist, som
meddeles af told- og skatteforvaltningen.
§ 59.
Med bøde straffes den
indberetningspligtige, der forsætligt eller
groft uagtsomt
1) undlader at opfylde sine pligter efter § 23,
stk. 1 eller 2,
2) overtræder § 52, stk. 2,
3) undlader at foretage indberetning efter §§
1, 5, 6, 8, 12-19, 24-36, 37-40 eller 42, § 43,
stk. 1, eller §§ 44-46 inden for fristerne i
medfør af § 15, stk. 2, § 39, § 42, stk. 3, eller
§ 54, stk. 1-4, eller § 4, stk. 1, i lov om et
indkomstregister,
4) undlader at foretage genindberetning
inden for den frist, som told- og
skatteforvaltningen har meddelt efter § 54,
stk. 5, eller
5) undlader at opfylde pligten til at opbevare
eller indsende materiale efter reglerne i § 56.
§ 50.
Indberetningspligten efter §§ 14, 16-19
6.
I
§ 50, stk. 1,
ændres ”, jf. dog stk. 3” til:
og 28 omfatter ikke følgende ordninger
”, jf. dog stk. 4”.
omfattet af pensionsbeskatningsloven, jf. dog
stk. 3:
1) Rateopsparing i pensionsøjemed, jf.
pensionsbeskatningslovens § 11 A.
2) Opsparing i pensionsøjemed, jf.
pensionsbeskatningslovens §§ 12-14 A.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
77
3) Indeksordning, jf.
pensionsbeskatningslovens § 15.
4) Selvpensioneringskonti, jf.
pensionsbeskatningslovens § 51, hvis
kontoen er oprettet før den 2. juni 1998.
5) Opsparings- og forsikringsordninger, der
udelukkende har familieforsørgelse til formål
(børneopsparingskonti), jf.
pensionsbeskatningslovens § 51, til og med
det år, hvor bindingsperioden udløber.
Stk. 2.
Indberetningspligten efter § 12
omfatter ikke ordninger som nævnt i stk. 1,
nr. 1-3, og er for ordninger som nævnt i stk.
1, nr. 4 og 5, begrænset til at omfatte
oplysning om identiteten af den
indberetningspligtige og kontohaveren samt
kontoens nummer.
Stk. 3.
Stk. 1 gælder ikke i relation til
indberetningspligten efter §§ 16 og 18, for så
vidt angår udbytte af investeringsbeviser og
aktier m.v. i danske selskaber m.v.
7.
I
§ 50
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
”Stk.
3.
Indberetningspligten efter § 16, §
17, stk. 3, § 18 stk. 1, for så vidt angår renter
og andet afkast, § 18, stk. 2, for så vidt angår
udbytter, og § 19 omfatter ikke
aktiesparekonti, jf. dog stk. 4.”
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
8.
I
§ 50, stk. 3,
der bliver stk. 4, ændres:
”Stk. 1 gælder ikke” til ”Stk. 1 og 3 gælder
ikke”
§ 52.---
Stk. 2.
Afgiver den, hvorom der skal
indberettes, ikke identifikationsoplysninger
efter stk. 1 eller regler udstedt i medfør af
stk. 3, gælder følgende:
1) Erhvervelse af egne aktier m.v., hvorom
der skal indberettes efter § 28, må ikke
foretages.
2) En anmeldt fordring skal enten afvises,
eller udlodningen af dividende skal
tilbageholdes, hvis der skal indberettes om
fordringshaveren efter § 38.
3) En forsikrings- eller pensionsordning
omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit
I, II eller II A må ikke oprettes.
4) En opsparingsordning omfattet af
pensionsbeskatningslovens afsnit I eller II A
må ikke oprettes.
5) En konto, hvorom der skal indberettes
efter § 12, må ikke oprettes.
9.
I
§ 52, stk. 2, nr. 5,
ændres ”§ 12” til: ”§§
11 a eller 12”.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Lovudkast: Forslag til aktiesparekontolov
78
6) Et lån omfattet af §§ 13 eller 15 må ikke
etableres eller overtages.
7) Et depot omfattet af §§ 14 eller 15 må
ikke oprettes.
8) En finansiel konto, hvorom der skal
indberettes efter regler udstedt i medfør af §
22, må ikke oprettes.
9) Et depot, hvorom der skal indberettes efter
10.
I
§ 52, stk. 2, nr. 9,
ændres ”§§ 15 a” til:
§ 16, § 17, stk. 1 og 2, eller § 18, må ikke
”§§ 11 a, 15 a”. [Forudsætter, at L 237 A
vedtages med nuværende indhold]
oprettes.
10) En terminsrente eller renter, hvorom der
skal indberettes efter § 18, må ikke
udbetales.
54.
Indberetning til told- og
skatteforvaltningen efter §§ 8, 12-14 og 17, §
18, jf. dog stk. 3, §§ 19, 26-28, 30-32, 34-36,
38 og 40 og § 43, stk. 1, og efter regler
udstedt i medfør af § 9, § 10, jf. § 9, eller §
11 skal foretages senest den 20. januar eller,
hvis denne dag er en lørdag eller søndag,
senest den følgende mandag.
11.
I
§ 54, stk. 1,
ændres ”§§ 8, 12-14” til:
”§§ 8, 11 a, stk. 1 og 2, §§ 12-14”.