Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 221
Offentligt
1915612_0001.png
Notat
22. juni 2018
J.nr. 2018 - 1476
Kontor:
International koordinering [IKO]
Initialer:
CHan
Inddrivelse af SU-gæld i udlandet
status på regerin-
gens 7-punktsplan
Regeringen lancerede den 23. februar 2018 en plan for styrket inddrivelse af misligholdt
SU-gæld i udlandet. Planen indeholder syv konkrete initiativer, som skal være med til at
sikre, at udenlandske studerende, der har forladt Danmark, tilbagebetaler deres gæld.
Nedenfor følger et overblik over status på arbejdet med de enkelte initiativer.
Spor I
Nationale initiativer
Initiativ I - Oprettelse af ny særlig enhed i Gældsstyrelsen
Initiativet er under implementering. Gæld i SKAT arbejder på en endelig organisering af
international inddrivelse i driftscenter Tønder, der bl.a. vil have fokus på inddrivelse af
SU-gæld. International inddrivelse vil bestå af fire enheder fra den 1. juli 2018, hvor
Gældsstyrelsen etableres som selvstændig styrelse. To enheder vil have til formål at fore-
tage udtømmende inddrivelse i Danmark for skyldnere med udenlandsk adresse eller med
aktiver i udlandet. Den tredje enhed skal behandle bistandsanmodninger til og fra andre
landes myndigheder på inddrivelsesområdet. Den fjerde enhed skal bl.a. deltage i samar-
bejde med andre landes inddrivelsesmyndigheder samt bistå ved indgåelsen af internatio-
nale aftaler om inddrivelse. Enhederne forventes fuldt etableret og bemandet med ca. 80
årsværk ved udgangen af 2018, hvilket er en betydelig styrkelse af området.
Initiativ II - Samarbejde med udenlandske inkassofirmaer
Initiativet er under implementering. Der er etableret et pilotprojekt, der omfatter ca. 2.100
skyldnere med SU-gæld for ca. 215 mio. kr. Den udvalgte gruppe af skyldnere med SU-
gæld har modtaget påkravsbreve fra Gældsstyrelsen. De skyldnere, som ikke henvender
sig til Gældsstyrelsen rettidigt i forhold til påkravet, vil overgå til inddrivelse via privat in-
kasso, når der er indgået kontrakt med et inkassofirma. Inkassoopgaven
udbydes via EU’s
annonceringsregler, og det forventes, at der vil være indgået kontrakt med et privat inkas-
sofirma inden udgangen af juli 2018, hvorefter pilotprojektet vil være fuldt implemente-
ret.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Notat vedrørende status for implementeringen af regeringens udspil om en stærkere indsats til inddrivelse af SU-gæld i udlandet
1915612_0002.png
Initiativ III - Tvangsinddrivelse gennem retssager
Der pågår en udsøgning af misligholdte gældsforhold, der kan danne grundlag for indled-
ning af 2-3 prøvesager ved domstolene i Danmark med henblik på opnåelse af en dom,
som kan søges tvangsfuldbyrdet i skyldnerens bopælsland. Formålet er at afklare, hvor-
vidt reglerne i Bruxelles I-forordningen om gensidig anerkendelse af retsafgørelser på det
civil- og handelsretlige område finder anvendelse på SU-lånegæld. Det forventes, at ud-
vælgelsen af prøvesagerne er klar efter sommerferien, og at sagerne vil kunne indbringes
for domstolene i september-oktober 2018.
Initiativ IV - Adresseoplysningspligt
Initiativet er implementeret, idet der ved lov nr. 551 af 29. maj 2018 er indført en generel
pligt for skyldnere, der har gæld under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden
på mindst 100 kr., og som fraflytter Danmark, til inden udrejsen at give restanceinddrivel-
sesmyndigheden oplysning om fraflytningen, jf. lovens § 1, nr. 13. Skyldneren har efter
udrejsen pligt til at opdatere oplysningerne, senest 14 dage efter at forholdene har ændret
sig. Overstiger opholdets varighed i udlandet ikke 6 måneder, indtræder pligten ikke, hvis
skyldneren er tilsluttet Digital Post. Adresseoplysningspligten gælder fra og med den 1.
juni 2018.
Spor II
Internationale initiativer
Initiativ V - Nordisk samarbejde
Fra dansk side arbejdes på en løsning i form af en ændring af den gældende nordiske af-
tale om gensidig bistand ved inddrivelse af skattekrav. Der arbejdes på at revidere aftalen,
således at der indføres hjemmel til, at landene bilateralt kan aftale, at inddrivelsesaftalens
bestemmelser anvendes på andre offentlige gældsfordringer end skattekrav.
Fra dansk side har ministeren for nordisk samarbejde opfordret til indgåelse af en nordisk
aftale herom over for sine nordiske kolleger på et møde i februar 2018 og ved et efterføl-
gende brev fremsendt i maj 2018. På møde mellem de nordiske statsministre i maj blev
spørgsmålet ligeledes rejst af statsministeren, og der var enighed om, at en løsning skal
findes. Fra dansk side er der presset på, for at de konkrete forhandlinger starter snarest
muligt. Der er nu opnået positive tilbagemeldinger fra alle nordiske parter om at påbe-
gynde forhandlinger på nær fra ét land, hvorfra der stadig afventes svar.
Initiativ VI - Bilaterale aftaler
Der er fra dansk side rettet henvendelse til Tyskland, UK og Polen om indgåelse af bilate-
rale aftaler om gensidig bistand ved inddrivelse af offentlig gæld generelt (ikke kun SU-
gæld). Tyskland og UK’s
udtrykte umiddelbart interesse for forslaget.
Polen har endnu
ikke reageret på den danske henvendelse. Møde med Tyskland forventes afholdt primo
juli.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Notat vedrørende status for implementeringen af regeringens udspil om en stærkere indsats til inddrivelse af SU-gæld i udlandet
1915612_0003.png
Initiativ VII - Nyt EU-redskab
Initiativet indgår i regeringens rimelighedsdagsorden og indebærer en langsigtet målsæt-
ning om at få etableret et nyt EU-redskab, som forpligter medlemsstaterne til at bistå hin-
anden administrativt med at inddrive studiegæld, fx på linje med de regler, der gælder for
inddrivelse af skattekrav. Det skal i den forbindelse først undersøges - gennem drøftelser
med Kommissionen - om det danske retsforhold vil kunne stå i vejen for dansk deltagelse
i et sådan instrument. Hvis det ikke umiddelbart er tilfældet, vil der blive taget kontakt til
andre medlemsstater med henblik på alliancedannelse. Der er taget kontakt til Kommissi-
onen (DG Just) med henblik på en aftale om et møde. Da den nuværende Kommission
nærmer sig det sidste år i sin mandatperiode, er målet for den danske indsats især at gøde
jorden, for at en ny Kommission vil inkludere forslaget i arbejdsprogrammet ved sin til-
trædelse.
Side 3 af 3