Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 177
Offentligt
1879773_0001.png
1
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 177: Publikationen Kontrolaktiviteter 2018
Indhold
1. Indledning ................................................................................................................................... 1
1.1 Fokus i 2018 .......................................................................................................................... 2
1.2 Viden om skattegabet ............................................................................................................ 2
1.3 Opdeling af samfundsøkonomien i segmenter ....................................................................... 3
1.4 Prioritering af aktiviteter ......................................................................................................... 4
2. Segmentbeskrivelser................................................................................................................... 5
2.1 Tredjepartsdata ..................................................................................................................... 5
2.2 Personselvangivelsen ............................................................................................................ 6
2.3 Mikrovirksomheder ................................................................................................................ 6
2.4 Små virksomheder................................................................................................................. 7
2.5 Mellemstore og store virksomheder ....................................................................................... 7
2.6 De største virksomheder........................................................................................................ 8
2.7 Transfer Pricing ..................................................................................................................... 8
2.8 Offentlige virksomheder og institutioner ................................................................................. 9
2.9 Fonde og foreninger .............................................................................................................. 9
2.10 Sort økonomi - borgere ...................................................................................................... 10
2.11 Sort økonomi - virksomheder ............................................................................................. 10
2.12 Kompleks svig ................................................................................................................... 11
2.13 Mindre afgiftsvirksomheder ................................................................................................ 11
2.14 Illegal indførsel .................................................................................................................. 12
2.15 Globalisering ..................................................................................................................... 12
2.16 Værdipapirer...................................................................................................................... 12
2.17 Ejendomme ....................................................................................................................... 13
2.18 Biler ................................................................................................................................... 13
2.19 Finansiel told ..................................................................................................................... 14
2.20 Toldbevillinger og selvforvaltning ....................................................................................... 14
2.21 Samfundsbeskyttende aktiviteter ....................................................................................... 15
3. Bilag – Oversigt over kontrolaktiviteter i 2018 ........................................................................... 16
i
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 177: Publikationen Kontrolaktiviteter 2018
1879773_0003.png
1. Indledning
SKAT har ansvaret for at sikre, at skatter og afgifter afregnes korrekt, og til det formål anvendes flere
værktøjer. Kontrol er ét værktøj, men andre værktøjer benyttes også, fx kan nævnes vejledning og tred-
jepartsindberetninger.
SKAT sætter ind med mange forskellige former for kontrol i alle skatteafregningens faser. Både inden
skatten betales – eksempelvis ved registrering og indberetning af oplysninger – og efter, at skatten er
betalt.
Publikationen
Kontrolaktiviteter 2018
giver et overblik over en række af de kontrolaktiviteter, som SKAT
planlægger eller allerede har iværksat over for borgere og virksomheder i 2018. Publikationen beskriver
en væsentlig del af kontrolaktiviteterne
efter,
at skatten er betalt. Dele af aktiviteterne vedrører herudover
kontrol i de øvrige faser af skatteafregningen. Aktiviteterne i publikationen svarer til de aktiviteter, der
frem til januar 2018 har været organiseret i SKATs forretningsområde Indsats.
Kontrolaktiviteterne i 2018 kan løbende blive justeret som følge af en vurdering af risiko og væsentlighed,
nye politiske og lovgivningsmæssige bindinger mv.
Publikationen omfatter således ikke den samlede indsats i SKAT for at sikre regelefterlevelse, herunder
fx den meget betydelige indsats, som har været organiseret under SKAT Kundeservice, og som også
bidrager til at sikre høj regelefterlevelse og korrekt afregning af skatter og afgifter, fx kontrol via digitale
stopklodser.
Som et led i omorganiseringen af skatteforvaltningen, hvor SKAT pr. 1. juli 2018 overgår fra én til syv
styrelser, vil det fremadrettede ansvar for skatteforvaltningens kontrolarbejde skulle integreres med øv-
rige aktiviteter for at fremme øget regelefterlevelse i styrelsernes samlede opgavevaretagelse.
Den nye organisering skal blandt andet sikre en bredere og mere sammenhængende kontrol- og vejled-
ningsindsats over for borgere og virksomheder. Set i lyset heraf forventes der gennemført en ændring af
metoden til prioritering af skattemyndighedernes samlede aktiviteter, som vil få betydning for, hvordan
skattevæsenet fremover præsenterer eksempelvis kontrolaktiviteter over for borgere og virksomheder.
1
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 177: Publikationen Kontrolaktiviteter 2018
1879773_0004.png
1.1 Fokus i 2018
I 2018 vil SKATs kontrolaktiviteter have særligt fokus på følgende fem områder:
1.
Organiseret svindel:
Aktiviteter i 2018 har bl.a. fokus på at fastholde den oplevede opdagelsesrisiko.
SKAT samarbejder med andre myndigheder med henblik på at udvikle mere strukturelle løsninger,
fx udveksling af data, som kan bidrage til, at SKAT kan opdage og standse svindlen så hurtigt som
muligt.
2.
Globalisering:
Aktiviteter i 2018 har fokus på internethandel og identifikation af borgere med aktiviteter
i udlandet, der er skattepligtige. SKAT udveksler informationer med andre lande for at reducere ulov-
lig anvendelse af skattely og samarbejder med fx pengeinstitutter om at indhente oplysninger om
pengeoverførelser til og fra udlandet til brug for udvælgelse af risikobetonede kontrolobjekter.
3.
Moms:
Aktiviteterne i 2018 har bl.a. fokus på gennemførslen af en række analyseaktiviteter, der skal
bidrage med at afdække skattegabet på momsområdet og effekten af kontrollen. Derudover gennem-
føres der kontrol af negative momsangivelser for at sikre, at udbetalingen af negativ moms sker på et
korrekt grundlag.
4. Tredjepartsdata:
Aktiviteterne i 2018 har fokus på områder med særlige risici, og hvor kritiske data er
identificeret, og på de virksomheder, som har flest indberetninger med væsentlige beløb. SKAT sam-
arbejder her med virksomheder for at forbedre kvaliteten af tredjepartsdata, hvilket skal bidrage til
fremadrettet at sikre en korrekt indberetning.
5.
De største virksomheder:
Aktiviteter i 2018 har fokus på risikobetonede områder og de største koncerner
samt virksomheder omfattet af særlovgivning, som fx tonnagebeskatning mv.
Med finansloven for 2018 er der tilført 480 mio. kr. til at styrke kontrol- og vejledningsindsatsen i skat-
tevæsenet de kommende fire år. Den styrkede indsats omfatter blandt andet konkrete kontrolindsatser
over for små og mellemstore virksomheder, bedre kontrol på momsområdet og nye tiltag mod organi-
seret svindel med blandt andet moms og afgifter. Hertil kommer en bevilling på 30 mio. kr. årligt i peri-
oden 2018-2021 til en styrkelse af toldkontrollen. Bevillingen skal blandt andet anvendes til ansættelse
af yderligere toldere og mobilt scanningsudstyr til kontrollen af rejsende og gods.
1.2 Viden om skattegabet
Planlægningen og prioriteringen af aktiviteterne sker blandt andet på baggrund af opgørelser over det
såkaldte skattegab. Den væsentligste kilde til viden om skattegabet i Danmark er SKATs compliance-
undersøgelser, der bidrager til en systematisk afdækning af regelefterlevelsen blandt danske borgere samt
små og mellemstore virksomheder. Compliance-undersøgelserne baserer sig på en systematisk kontrol
hos et repræsentativt udsnit af skatteydere og har fokus på forskellige skatteydertyper, skattearter og skat-
temæssige problemstillinger. For en nærmere omtale herom henvises til de nyeste compliance-undersø-
gelser for 2014.
2
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 177: Publikationen Kontrolaktiviteter 2018
1879773_0005.png
Viden fra compliance-undersøgelser mv. viser, at skattegabet opstår ved forskellige former for skatte-
yderadfærd, der kan kategoriseres som: Fejl, skatteunddragelse, regelfortolkning, sort økonomi og skat-
tesvig. De fem kategorier benyttes af SKAT for at klassificere og gruppere det samlede skattegab. Defi-
nitionen på de fem kategorier er således:
Fejl
kan skyldes manglende kendskab til, misforståelse af reglerne eller mangelfulde procedurer for bog-
holderi, regnskab, skatteindberetninger mv. Fejlene kan også skyldes manglende opmærksomhed på eller
prioritering af de skattemæssige forpligtelser eller være resultatet af en for skatteyderen fordelagtig for-
tolkning af tvivlsspørgsmål. Denne kategori omfatter fejl, der i SKATs compliance-undersøgelser af bor-
gere og virksomheder er vurderet som enkle og undskyldelige.
Skatteunddragelse
er alvorlige fejl af en mere intentionel karakter, der af SKAT vurderes at være udslag af
et bevidst ønske om at omgå reglerne eller som værende baseret på en risikovillig eller groft uagtsom
fortolkning af reglerne. Denne kategori omfatter fejl, der i SKATs compliance-undersøgelser af borgere
og virksomheder er vurderet som alvorlige og bevidste.
Kategorien
regelfortolkning
relaterer sig hovedsageligt til de største virksomheder og transfer pricing pro-
blematikker. Skattegabet på området opstår i høj grad på grund af store virksomheders strategier for
skatteoptimering, herunder også risikovillig regelfortolkning samt mere aggressiv skatteplanlægning. I
denne kategori indgår fejl fra en undersøgelse af regelefterlevelsen for de største virksomheder i Dan-
mark.
Endelig er en del af skattegabet fordelt på
sort økonomi
og egentlig
skattesvig.
Sort økonomi dækker både
over personers ikke-selvangivne indkomster samt uregistrerede virksomheder med egentlig erhvervsmæs-
sig drift, der unddrages beskatning. Denne kategori omfatter blandt andet Rockwool Fondens Forsk-
ningsenheds opgørelser af sort arbejde og grænsehandelsrapporten fra Skatteministeriet. Skattesvig er
omfattende og systematisk og omfatter bl.a. skjulte formuer i skattely og virksomheder, der helt eller
delvist er etableret med skattesvig for øje. Denne kategori bygger på estimater og opgørelser, hvor adfær-
den er anset for at være grovere, mere omfattende og mere bevidst end for de øvrige kategorier.
1.3 Opdeling af samfundsøkonomien i segmenter
Årsagerne til manglende skattebetaling varierer på tværs af borgere og virksomheder, og alt efter hvilken
del af samfundsøkonomien der rettes fokus mod. Eksempelvis er det en anden type udfordringer, der er
årsag til fejl og snyd blandt store selskaber end på personområdet. For førstnævnte er det i høj grad
eksempelvis komplekse strukturer og regler, som kan medføre fejl og snyd.
For at sikre en målrettet og effektiv kontrolindsats inddeler SKAT derfor samfundsøkonomien i segmen-
ter med hver sine karakteristika og skattemæssige problemstillinger. For hvert segment er der lagt en
strategi for at imødegå de aktuelle udfordringer så effektivt som muligt. SKAT bruger viden om segmen-
terne til at sikre en målrettet planlægning af indsatsen, så de løsninger, som bedst adresserer de største
udfordringer inden for de enkelte segmenter, anvendes.
Denne tilgang udspringer desuden af principper om bedste praksis, som OECD lægger til grund for en
effektiv skatteadministration,
jf. figur 1.
3
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 177: Publikationen Kontrolaktiviteter 2018
1879773_0006.png
Figur 1. OECD principper for best practices
1. Forstå skatteyderadfærden
For at kunne vælge de mest omkostningseffektive tilgange er det nødvendigt at forstå den adfærd, der ligger bag.
2. Gør det rigtigt fra start
Fokus skal være på at forhindre fejl i at opstå fremfor for at bruge ressourcer på at rette dem bagefter.
3. Inkluder skatteyderne
Fokus på at sætte skatteyderen i centrum, danne partnerskaber og samarbejder.
4. Compliance by design
Designe veje til regelefterlevelsen via strukturelle løsninger.
1.4 Prioritering af aktiviteter
Kontrolaktiviteterne prioriteres blandt andet på baggrund af
deres effekt på skattegabet, og tilrettelægges efter de speci-
fikke udfordringer for hvert segment.
Derudover er der en række andre forhold, som ligger til grund
for prioriteringen. Eksempelvis politiske bindinger, analyser
og hensyn til synlighed,
jf. figur 2.
Politiske bindinger er udtryk for indsatser, som er politisk af-
talte eller lovgivningsmæssigt fastsatte. SKATs indsats mod
social dumping er et eksempel på en politisk binding, og
SKATs kontroller af, om udenlandske virksomheder og ar-
bejdstagere er registreret korrekt, er således bundet af en be-
villing på finansloven.
Analyser, som bidrager med ny viden og nye metoder til en målrettet indsats fremadrettet, indgår desuden
som et hensyn i prioriteringen. Når SKAT har en grundig viden om et segment, er det muligt at planlægge
og gennemføre en mere målrettet kontrol.
SKAT prioriterer derudover synlig kontrol. For dem, der måtte have incitament til at omgå reglerne, kan
synlig kontrol være nødvendig for at fastholde en oplevelse af opdagelsesrisiko, selvom effekten af de
konkrete kontrolaktiviteter på skattegabet er relativt lille.
Af
tabel 1
fremgår en række eksempler på kontrolaktiviteter, der er prioriteret på baggrund af de fire
prioriteringskriterier.
Figur 2: Kriterier i SKATs prioritering af kontrolak-
tiviteterne
4
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 177: Publikationen Kontrolaktiviteter 2018
1879773_0007.png
Tabel 1. Eksempler på SKATs kontrolaktiviteter fordelt efter prioriteringskriterier
Udbetalingskontrol,
hvor der er fokus på kontrol af virksomhedernes momsangivelser med negative tilsvar.
Effekt på
skattegabet
Kontrol af hovedaktionærer og deres selskaber,
hvor SKAT sikrer, at der sker korrekt beskatning og at de gæl-
dende skatte- og afgiftsregler efterleves.
Illegal import af punktafgiftspligtige varer,
hvor SKAT vil begrænse mængden af punktafgiftspligtige varer, som
indføres uden betaling af afgifter.
Social dumping,
hvor SKATs indsats er bundet af bevillinger på finansloven. SKAT kontrollerer, at udenlandske
virksomheder og arbejdstagere er registreret korrekt.
Bindinger
CEBIS - analyse,
hvor SKAT vil undersøge og analysere stikprøvekontroller for at opnå større viden om danske
borgere, der ikke har selvangivet indtægter og formuer i udlandet korrekt.
Antisvindelenheden,
hvor SKAT analyserer og dokumenterer internationale og nationale trends og risici med
hensyn til bevidst skatte- og afgiftsunddragelse.
Compliance – virksomheder,
hvor SKAT gennemfører en analyse af små og mellemstore virksomhedernes regel-
efterlevelse.
Analyser
IT-udsøgte momskontroller,
hvor SKAT vil udvikle nye intelligente udsøgninger til brug for kontrolarbejdet.
Analyse af deleøkonomi,
hvor SKAT analyserer udfordringer og anvendelsen af deleøkonomi på en række områ-
der, fx transport, udlejning af ejendom og tjenesteydelser.
Internethandel,
hvor SKAT kontrollerer, at udenlandske websites afregner korrekt til Danmark.
Synlighed
Større offentlige anlægsarbejder i Danmark,
hvor SKAT kontrollerer, at virksomheder, der arbejder på større
offentlige anlægsarbejder, er korrekt registreret og afregner korrekte skatter og afgifter.
2. Segmentbeskrivelser
Nedenfor er angivet en beskrivelse af de 21 segmenter med fokus på segmentets væsentligste fokusom-
råder, problemstillinger og kontrolaktiviteter. Segmentstrategierne har til formål at understøtte valget af
kontrolaktiviteter, men skal også øge forståelsen af de bagvedliggende årsager og problemstillinger, så de
mest optimale tiltag kan tilrettelægges herefter. Et segments udfordringer kan dermed medføre aktiviteter
af forskellig karakter.
Se bilag for en oversigt over alle nedenstående segmenters aktiviteter i 2018.
2.1 Tredjepartsdata
Under segmentet Tredjepartsdata er der fokus på indberetningen af de data, som SKAT anvender til
automatisk at opgøre borgernes indkomster og fradrag på årsopgørelsen. Indberetningerne kommer via
eKapital, der primært omfatter transaktioner fra pengeinstitutter, fx renter og værdipapirhandler, og sy-
stemet eIndkomst, som omfatter arbejdsgivers indberetninger, primært A-indkomst.
5
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 177: Publikationen Kontrolaktiviteter 2018
1879773_0008.png
Fejlagtige data vil kunne resultere i misvisende årsopgørelser, og i de tilfælde, hvor oplysningerne deles
med andre myndigheder, har det betydning for administrationen af offentlige ydelser. Endvidere vil kva-
liteten af data afhænge af, at de indberetningspligtiges it-systemer, som er grundlaget for udveksling af
data, fungerer optimalt.
Formålet med segmentets aktiviteter er at understøtte en høj datakvalitet i alle tredjepartsindberetninger
så SKAT kan levere korrekte og fuldstændige data til årsopgørelsen, andre myndigheder og internationale
parter mv. Det vil også understøtte en korrekt angivelse af pensionsafkastskat og pensionsafgift.
Segmentets aktiviteter fokuserer på kontrol af systemer, datakvalitet mv.
2.2 Personselvangivelsen
Segmentet Personselvangivelsen omfatter de felter på selvangivelsen, hvor borgere og selvstændig er-
hvervsdrivende kan indberette oplysninger og korrigere beløb, der er indberettet fra tredjeparter. Indbe-
retninger fra tredjeparter danner grundlag for en stadig større andel af årsopgørelsen, men der er stadig
områder, hvor borgerne selv skal indberette via TastSelv.
Formålet med segmentets aktiviteter er at opretholde en høj regelefterlevelse blandt borgerne og gøre det
nemt at foretage indberetninger i TastSelv samt forbedre grundlaget for at foretage en korrekt skatteaf-
regning. Segmentets aktiviteter bidrager endvidere med viden til at udvikle nye metoder til at gennemføre
kontrollen allerede i forbindelse med borgerens indberetninger i TastSelv. Hensigten er også at fastholde
en høj følelse af retssikkerhed ved at gribe mindst muligt ind i hverdagen hos de borgere, der sjældent
laver fejl.
Segmentets aktiviteter skal især bidrage med data, der kan anvendes til at analysere regelefterlevelsen og
skattegabet på borgerområdet. Herudover prioriterer SKAT at kontrollere egne medarbejderes efterret-
telighed.
2.3 Mikrovirksomheder
Segmentet Mikrovirksomheder omfatter virksomheder uden ansatte og med en omsætning på op til
500.000 kr., som er yderligere opdelt i tre delsegmenter der har forskellige risici: 1) virksomheder, som
har været registreret i mere end to indkomstår; 2) nyregistrerede virksomheder, som har været registreret
i op til to år, uagtet omsætning, størrelse eller antal ansatte; 3) virksomheder uden SE-nummer, som ikke
er registreret for moms eller lønsumsafgift.
Det er SKATs erfaring, at fejl hos mikrovirksomhederne typisk skyldes manglende kendskab til regler og
bogføring. Et af de væsentligste formål med segmentets aktiviteter er derfor at vejlede de virksomheder,
der ubevidst laver fejl og foretage kontrol af de virksomheder, der bevidst laver fejl for at øge oplevelsen
af opdagelsesrisiko. Endvidere ønsker SKAT at opnå bedre viden og data om adfærden hos virksomhe-
derne, så aktiviteterne yderligere målrettes, og skatte- og momsgabet reduceres.
6
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 177: Publikationen Kontrolaktiviteter 2018
1879773_0009.png
Segmentets aktiviteter er fokuseret mod risikofyldte brancher og udvalgte fejltyper for at rette fejl og
forebygge fremtidige fejl. Eksempelvis sker her en gennemgang af skattebetalingen i relation til den ha-
stigt voksende deleøkonomi i form af aktiviteterne ”Kontrol af deleøkonomi” og ”Analyse af deleøko-
nomi”.
2.4 Små virksomheder
Segmentet Små virksomheder omfatter virksomheder med en omsætning på mellem 500.000 kr. og 14 mio.
kr. samt virksomheder med en lønafregning på op til 4 mio. kr. Segmentet er yderligere opdelt i to delseg-
menter med forskellige risici: Virksomheder hhv. med og uden ansatte.
Formålet med segmentets aktiviteter er at øge synligheden og derigennem den oplevede opdagelsesrisiko
på området. Herudover er formålet at opnå bedre viden og data om adfærden hos virksomhederne, så
aktiviteterne kan målrettes yderligere, og skatte- og momsgabet derigennem kan mindskes.
Segmentets aktiviteter fokuserer på virksomhedernes moms- og skattemæssige forhold ved fx en målrettet
indsats overfor specifikke brancher og specifikke fejltyper udvalgt på baggrund af resultaterne fra compli-
ance-undersøgelserne, ved at have fokus på at finde og stoppe virksomheder eller personer, der forsøger
at få udbetalt negativ moms på svigagtigt grundlag eller ved at bekæmpe momssvig på tværs af EU’s lan-
degrænser ved at behandle bistandsanmodninger, der modtages fra andre EU-lande.
2.5 Mellemstore og store virksomheder
Segmentet Mellemstore og store virksomheder omfatter virksomheder med en omsætning på mellem 14
mio. kr. og 500 mio. kr. eller en samlet lønsum over 4 mio. kr. pr. år. Der er således tale om meget
forskelligartede virksomheder, som er karakteriseret ved forskellige grader af kompleksitet. I den ene
ende af skalaen er sambeskattede virksomheder uden omsætning og uden ansatte og i den anden ende
virksomheder med en meget stor omsætning og mange ansatte.
Segmentets aktiviteter er målrettet risikobetonede områder, hvor særlige omstændigheder komplicerer
virksomhedernes skatte- og momsforhold og øger frekvensen af fejl, eksempelvis selskaber, der ejer aktier
i en underliggende virksomhed, investerer i værdipapirer eller foretager transaktioner med selskabets ho-
vedaktionær. Herudover foretages også analyser af fx hovedaktionærers og hovedaktionærselskabers ef-
terlevelse af gældende regler og skaber viden med henblik på, at aktiviteterne kan styrke regelefterlevelsen
fremadrettet.
7
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 177: Publikationen Kontrolaktiviteter 2018
1879773_0010.png
2.6 De største virksomheder
Segmentet De største virksomheder omfatter de største virksomheder og koncerner i Danmark samt ton-
nagebeskattede, kulbrinteskattepligtige selskaber, banker mv. Segmentet har et begrænset mandtal, som
dog står for en stor del af det samlede skatte- og afgiftsprovenu, og fejl kan derfor have store konsekvenser
for den samlede afregning. Virksomhederne har ofte en meget kompleks struktur og typisk også en global
organisering. Dertil er virksomhederne typisk omfattet af mange forskellige skatte- og afgiftslove samt
speciallovgivning inden for blandt andet tonnagebeskatning, finansiel virksomhed og kulbrintebeskatning.
Formålet med segmentets aktiviteter er at forbedre videns- og datagrundlaget om de største virksomheder
og deres adfærd ved at indsamle data om risici, adfærd og fejltyper mv., der vil kunne målrette kontrollen
mod de sager, hvor der er risiko for fejl. Fremadrettet er hensigten at skabe bedre viden om anvendelighe-
den af forskellige kontroltilgange ved dataindsamling for at afprøve og genoverveje, hvilken kontroltilgang
der er mest hensigtsmæssig og skal anvendes fremadrettet. Det er segmentets formål at nedbringe skatte-
gabet gennem dialog med og kontrol af de største virksomheder. Endvidere suppleres kontrolindsatsen
med initiativet Tax Governance, der har til formål at forebygge fejl i samarbejde med virksomheden.
Segmentets aktiviteter tager udgangspunkt i virksomhederne og deres konkrete aktiviteter, og indsatsen
målrettes relevante risikobetonede områder. Indsatsen er planlagt, så den fokuserer på de største koncerner
og de største risici, herunder fx grænseoverskridende transaktioner, omstruktureringer, samt afskrivninger
og moms vedrørende køb af varer/ydelser i udlandet. Der vil dog også være et bredt fokus på den reste-
rende del af koncernerne i segmentet.
2.7 Transfer Pricing
Segmentet Transfer Pricing omfatter ca. 44.000 små og store virksomheder, der har grænseoverskridende
og kontrollerede transaktioner. Transfer pricing er en betegnelse for interne afregningspriser i en handel
mellem koncernforbundne virksomheder. Ligningslovens § 2 fastslår, at der ved koncerninterne handler
skal anvendes priser og vilkår, som er i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis handlen
var afsluttet mellem uafhængige parter (armslængdeprincippet). Det er SKATs erfaring, at størrelsen af
de grænseoverskridende transaktioner er stigende i takt med virksomhedens størrelse.
Formålet med segmentets aktiviteter er at sikre, at selskaberne overholder armslængdeprincippet gennem
vejledning og kontrol. Endvidere ønsker SKAT at øge virksomhedernes kendskab til reglerne og dermed
øge regelefterlevelsen. Segmentet bidrager ligeledes til at løse selskabers dobbeltbeskatning ved Mutual
Agreement Procedure (MAP).
Segmentet har to aktiviteter. Den ene aktivitet fokuserer på, at virksomheder med skattepligt i Danmark
overholder armslængdeprincippet og dermed betaler korrekt skat, så der sikres en ensartet skattemæssig
behandling af koncernselskaber og uafhængige selskaber. Den anden aktivitet har til formål at forhandle
med udenlandske myndigheder med henblik på at afhjælpe dobbeltbeskatning hos virksomheder.
8
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 177: Publikationen Kontrolaktiviteter 2018
1879773_0011.png
2.8 Offentlige virksomheder og institutioner
Segmentet Offentlige virksomheder og institutioner omfatter selvejende institutioner med offentlig
støtte, staten, kommuner og regioner mv. Segmentet spænder over offentlige virksomheder og instituti-
oner, der er forskellige i størrelse og i arten af aktiviteter. Hovedparten er ikke skattepligtige, men de er
ofte omfattet af en del særregler i skatte- og afgiftslovgivningen, moms- og lønsumsafgiftsloven mv.
Formålet med segmentets aktiviteter er synlighed. Målgruppen under dette segment forventes generelt
ikke at ville snyde bevidst, og aktiviteterne har derfor fokus på dialog og vejledning for at opnå en korrekt
skatte- og afgiftsafregning i staten, kommuner mv. Segmentets aktiviteter bidrager ligeledes til at opnå
viden om særlige karakteristika for offentlige virksomheder og institutioner. Herunder identificeres og
udvælges relevante offentlige bygge- og anlægsprojekter for at kontrollere, om der sker korrekt registre-
ring og afregning Endvidere er offentlige virksomheder og institutioner store arbejdsgivere og bidrager
med mange lønmodtageroplysninger til SKATs systemer. SKAT har derfor fokus på at sikre kvaliteten
af disse data.
2.9 Fonde og foreninger
Segmentet Fonde og foreninger omfatter ca. 123.000 fonde, foreninger, selvejende institutioner og an-
delsselskaber, som er registreret med et aktivt SE-nummer. Segmentet dækker et bredt område fra små
foreninger med stort socialt fokus til store og professionelle virksomhedsudøvere.
Der er flere forskellige driftsformer af fonde og foreninger, som er omfattet af forskellige særregler med
hensyn til skat og moms. Det er SKATs erfaring, at mange af de mindre fonde og foreninger, som især
drives af frivillige, normalt ikke benytter en ekstern professionel rådgiver, og at bestyrelsen måske ikke
har den fornødne evne eller vilje til at sætte sig ind i skatte-, afgifts- og indberetningsreglerne.
Formålet med segmentets aktiviteter er at understøtte en høj regelefterlevelse hos fonde og foreninger,
uanset deres forskellige organisering og forskelligartede aktiviteter. Regelefterlevelsen kan fx styrkes via
partnerskabsaftaler med myndigheder og organisationer, der kan viderebringe vejledning og kommuni-
kation om SKATs arbejde på området. Herudover er formålet også at opnå en dybere viden om regelef-
terlevelse, adfærd og struktur for at målrette indsatsen.
Segmentets aktivitet har fokus på at kontrollere, om foreninger m.fl., herunder religiøse samfund, over-
holder gældende regler for godkendelse og beskatning.
9
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 177: Publikationen Kontrolaktiviteter 2018
1879773_0012.png
2.10 Sort økonomi – borgere
Segmentet Sort økonomi – borgere omfatter de borgere, der i større eller mindre grad ikke selvangiver
korrekt. Fx hvis de uden for egentlig virksomhedsregi bevidst udfører arbejde uden af selvangive indkom-
sten eller har omfattende ikke-arbejdsbestemte indtægter, der ikke selvangives. Det kan også være borgere,
der er skattepligtige uden at være registreret i SKATs systemer mv.
Kontrol er et vigtigt redskab for at opretholde den oplevede opdagelsesrisiko. Den er med til at sikre
retfærdighedsfølelsen og retssikkerheden hos den enkelte borger og begrænse villigheden til at købe sort
arbejde. Samtidig vil færre være villige til at løbe risikoen ved at begå svig. Den oplevede opdagelsesrisiko
påvirkes også gennem synlighed af SKATs aktiviteter. SKAT er fortsat meget afhængig af eksterne op-
lysninger herunder anmeldelser, da de danner grundlag for viden om nye trends inden for sort økonomi.
Segmentets aktiviteter er af forskellig karakter og består bl.a. i, at SKAT bistår politiet med at identificere
bagmænd og mulige ofre for menneskehandel samt udarbejde økonomiske opgørelser til brug for rets-
forfølgelse i forbindelse med regeringens handleplan og det tværministerielle samarbejde til bekæmpelse
af menneskehandel. Derudover yder SKAT en samfundsmæssig indsats ved at understøtte politiets ind-
sats over for rockere og bander. Endelig er indsatsen fokuseret på anmeldelser og andre kontroloplys-
ninger, som behandles ud fra en samlet visitering og prioritering.
2.11 Sort økonomi - virksomheder
Segmentet Sort økonomi – virksomheder omfatter registrerede virksomheder, der bevidst og systematisk
gennemfører økonomiske aktiviteter og handlinger i strid med skattereglerne for at opnå en økonomisk
fordel, og nye virksomheder, der registrerer sig med svig for øje.
Det er SKATs erfaring, at sort økonomi på virksomhedsområdet kan forekomme både, hvor virksom-
heden alene kender til forholdene og som aftalebaseret sort økonomi, hvor både leverandør og aftager af
ydelserne er bekendt med forholdene. Sort økonomi og sort arbejde forekommer i samtlige brancher,
men ses erfaringsmæssigt i brancher, der kan karakteriseres ved at være løntunge, og hvor betalingsfor-
men ofte er kontant.
Ligesom for den del af den sorte økonomi, som er relateret til borgere, er kontrol et vigtigt værktøj for
at øge den oplevede opdagelsesrisiko hos virksomhederne. Det kan dog være vanskeligt at identificere
virksomheder, der bevidst, omfattende og systematisk omgår skattereglerne, da virksomhedernes aktivi-
teter foregår i det skjulte. Tæt samarbejde med andre myndigheder skal være med til at styrke SKATs
muligheder for tidligt at opdage svindel.
Segmentets aktiviteter har især fokus på sort arbejde i danske virksomheder og social dumping, hvor
udenlandske virksomheder og arbejdstagere kontrolleres for korrekt registrering samt skatte- og moms-
afregning. Samtidig samarbejder SKAT med bl.a. Erhvervsstyrelsen om overvågning og visitering af ny-
registrerede virksomheder. På denne måde kan SKAT identificere virksomheder, som primært eller alene
lader sig registrere med det formål at udøve svig.
10
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 177: Publikationen Kontrolaktiviteter 2018
1879773_0013.png
2.12 Kompleks svig
Segmentet Kompleks svig omfatter indsatsen over for organiseret svindel, som udføres af velorganise-
rede aktører. Problemområdet berører samfundsøkonomien flere steder, hvilket gør segmentet tværgå-
ende. Sagerne involverer ofte en større kreds af personer og virksomheder eller sager, hvor der benyttes
særegne forretningsmetoder og grænseoverskridende aktiviteter.
Den komplekse svig er ofte international og er i konstant udvikling, da aktørerne kontinuerligt søger
svage punkter i SKATs systemer for at opnå en økonomisk fordel. SKAT forsøger at være på forkant
med aktørernes hensigter for at kunne iværksætte proaktive handlinger. Det forudsætter et styrket data-
grundlag og tæt samarbejde med andre myndigheder i Danmark og i udlandet.
Formålet med segmentets aktiviteter er at begrænse den skatte- og afgiftssvig, som begås af borgere og
virksomheder samt identificere og analysere nye svigstrends. Herunder vil SKAT sikre udbygning af da-
tagrundlaget og øge samarbejdet med andre myndigheder og udlandet, så SKAT kan målrette indsatsen
yderligere. Endvidere ønsker SKAT at synliggøre kontrolindsatsen hos svigsvirksomheder, og præventivt
sikre, at efterrettelige virksomheder ikke uforvarende indgår aftaler med svigsvirksomheder.
Segmentets aktiviteter er målrettet områder med særlige risici og væsentlighed, fx organiseret kædesvig,
momskarruselsvig og enkeltsager af særlig kompleks karakter. Endvidere indgår SKAT i et tværministe-
rielt samarbejde for at understøtte en stærkere myndighedsindsats mod organiseret svindel i form af styr-
ket kontrol ved virksomhedsregistrering mv.
2.13 Mindre afgiftsvirksomheder
Segmentet Mindre afgiftsvirksomheder omfatter virksomheder, der er registreret for afgiftspligter med
en samlet afgiftsafregning under 100 mio. kr. Virksomhederne kan opdeles i to overordnede afgiftsgrup-
per: Energi- og miljøafgifter, herunder fx vand og spildevand; og varebaserede afgifter, herunder fx spil,
forsikrings- og tinglysningsafgift. Derudover omfatter segmentet alle virksomheder, der får tilbagebetalt
energiafgifter via momsangivelsen.
Der findes op mod 80 forskellige afgiftspligter, og det er SKATs erfaring, at virksomhederne kan have
svært ved at skelne de forskellige afgiftspligter fra hinanden, og at de oplever reglerne som komplicerede.
En korrekt afregning af afgifter afhænger af en præcis beskrivelse og forståelse af, hvilke regler som
gælder i konkrete situationer, men visse virksomheder prioriterer ikke afgiftsområdet, og ofte mangler de
veletablerede rutiner og procedurer i forbindelse med afgiftsafregning. Formålet med segmentets aktivi-
teter er derfor, at øge regelefterlevelsen ved for eksempel at samarbejde med specifikke brancher og
kontrollere udvalgte virksomheder. Ved at virksomhederne opnår øget forståelse for reglerne og følger
dem vil det mindske konkurrenceforvridningen mellem virksomhederne.
Segmentets aktiviteter er rettet mod virksomheder, der har en særlig risiko for fejl i afgiftsafregningen.
Kontrollen suppleres med formidling af lovgivningen og i visse tilfælde vejledning og sparring om rutiner
og procedurer forbundet med afregning af afgifter.
11
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 177: Publikationen Kontrolaktiviteter 2018
1879773_0014.png
2.14 Illegal indførsel
I segmentet Illegal indførsel er der fokus på afgiftspligtige varer, som bevidst indføres til Danmark uden
korrekt afregning af danske punktafgifter. De afgiftspligtige varer omfatter en lang række varetyper, dog
er der tale om typiske grænsehandelsvarer så som alkohol, sodavand, slik og chokolade.
Formålet med segmentets aktiviteter er at identificere og kontrollere de aktører, der bevidst unddrager
afgifter og identificere de metoder, der bruges til bevidst at unddrage afgifter. Endvidere er formålet at
øge synligheden og derigennem den oplevede opdagelsesrisiko på området.
Indsatsen mod illegal import af punktafgiftspligtige varer er målrettet risikofyldte afgiftsområder i detail-
handlen. Indsatsen bidrager til synlighed og afdækker omfanget af problemet. Sideløbende afføder ind-
satsen data til brug for kontrollen af grossister, hvilket har en større effekt end kontrol af de enkelte
detailforretninger.
2.15 Globalisering
I segmentet Globalisering er der fokus på en række udvalgte skatte- og afgiftsmæssige problemstillinger
fx internethandel, borgere og virksomheders manglende registrering af skattepligt og skattely.
En stigende globalisering betyder, at der kontinuerligt vil forekomme nye måder at omgå skattelovgiv-
ningen. Økonomisk aktivitet på tværs af grænser er især udfordrende på områder, hvor regler og fortolk-
ning er forskellige på tværs af lande, og hvor SKAT ikke automatisk modtager data og oplysninger fra
andre lande, eller hvor datakvaliteten er lav.
Segmentets formål er at opbygge viden og data om målgruppens adfærd, risici og skattegab for at kunne
målrette aktiviteterne yderligere og derigennem mindske skattegabet på området. Der er samtidig fokus
på at forhindre, at udenlandske borgere og virksomheder anvender Danmark som et gennemstrømnings-
land for at undgå at betale skat i et andet land. Segmentets aktiviteter bidrager endvidere med analyser,
der har til formål at udvikle nye innovative metoder til at øge regelefterlevelsen på området.
Segmentets aktiviteter har især fokus på at reducere ulovlig anvendelse af skattely ved at udveksle infor-
mationer med andre lande, og ved at afgøre om borgere og virksomheder med aktiviteter i udlandet er
skattepligtige til Danmark.
2.16 Værdipapirer
I segmentet Værdipapirer er der fokus på beskatning af gevinster og tab ved salg af værdipapirer, værdi-
ændringer på værdipapirer, finansielle instrumenter mv. hos borgere, personligt drevne virksomheder og
selskaber, der er skattepligtige i Danmark. Det er SKATs erfaring, at der er mange nye investorer, der
12
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 177: Publikationen Kontrolaktiviteter 2018
1879773_0015.png
mangler kendskab til de omfattende regelsæt og forskellige opgørelsesmetoder afhængig af værdipapir-
type. Det er med til gøre det vanskeligt at opgøre og selvangive korrekt.
Segmentets aktiviteter baserer sig på omfattende dataanalyser. Der er tale om en stor mængde transakti-
oner, der ofte sker i de etablerede systemer i finanssektoren. En øget brug af tredjepartsdata vil mindske
risikoen for fejl, der sker som følge af lavt regelkendskab og komplekse opgørelsesmetoder. SKAT vil
kontrollere og sikre korrekt beskatning af unoterede aktier samt omfanget og korrektheden af de indbe-
rettede data og afslutte med en analyse af de indsamlede data, omkring kvalitet, omfang og mulighed for
systemtiltag for disse data. På denne måde vil SKAT kunne anvende den nye viden til at øge graden af
automatisering og anvendelse af digitale stopklodser, forbedre vejledningstekster mv. med henblik på at
øge regelefterlevelsen på området.
2.17 Ejendomme
Segmentet Ejendomme omfatter alle skattemæssige problemstillinger i relation til beskatning af fast ejen-
dom, herunder private beboelsesejendomme, professionelle udlejningsejendomme, erhvervsejendomme,
landbrugsejendomme mv. Overordnet kan segmentet opdeles i tre målgrupper: 1) Ejendomme ejet af
fysiske personer med henblik på egen beboelse; 2) Blandede ejendomme, hvor ejendommen udgør både
erhverv og beboelse; 3) Ejendomme ejet af virksomheder med erhvervsmæssige formål.
Det er SKATs erfaring, at borgere med blandede ejendomme ofte ikke er opmærksomme på korrekt
fordeling af driftsudgifter mellem den private og erhvervsmæssige del af ejendom, hvilket fører til en
forkert skattebetaling fx på grund af ukorrekt beregning af ejendomsværdiskat og fradrag for driftsudgif-
ter, og fejlagtig opgørelse af avance og tab ved salg af ejendom. Det er endvidere SKATs erfaring, at der
for erhvervsmæssige ejendomme ligeledes sker fejl i opgørelsen af fx avance, tab og afskrivninger, vær-
diansættelse og fordeling af ejendommens bygninger mv., at der for alle ejendomstyper er observeret fejl
i behandlingen af moms, særligt efter indførelsen af momspligt på ubebyggede grunde og nye bygninger
pr. 1. januar 2011.
Formålet med segmentets aktiviteter er at understøtte en forenkling af regler og selvangivelse, så der
undgås misforståelser og fejl for derved at øge regelefterlevelsen på området. Dette opnås blandt andet
ved strukturelle tiltag og ved vejledningstiltag. Segmentets aktivitet indebærer også målrettet kontrol af
selskaber og erhvervsdrivendes skattemæssige håndtering af anlægsejendomme. Herunder er der særligt
fokus på korrekt beskatning af vedligeholdelses- og forbedringsudgifter, afskrivninger mv.
2.18 Biler
Segmentet Biler omfatter blandt andet virksomheder, der forhandler og leaser køretøjer, herunder import
og eksport af biler. Segmentet har også fokus på virksomheders og privates anvendelse af køretøjer, og
anvendelsen af udenlandske køretøjer i Danmark.
Registreringsafgift, moms og skat på biler bliver fastsat på grundlag af en beregnet værdi, der som ud-
gangspunkt er køretøjets almindelige salgspris. Det er derfor afgørende for en korrekt afregning af skatter
13
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 177: Publikationen Kontrolaktiviteter 2018
1879773_0016.png
og afgifter eller godtgørelse af registreringsafgift, at køretøjets værdi fastsættes korrekt. Når professionelle
aktører udbyder køretøjer til salg og leasing, er den endelige pris blandt andet afhængig af prisen på
ekstraudstyr, levering, finansiering og en eventuel byttebil.
Ud fra tilfældigt udvalgte stikprøver gennemføres kontroller i forbindelse med prischeck af eksporterede
biler, toldsyn af biler til eksport og fysisk kontrol i virksomheder, som eksporterer biler. Segmentets
aktiviteter har også fokus på leasing af biler, hvor der gennemføres en intensiveret indsats overfor lea-
singselskaber. Der kontrolleres, hvorvidt køretøjerne er afgiftsberigtiget efter leasingreglerne.
2.19 Finansiel told
Toldindtægter udgør en del af det nationale bidrag til EU's indtægtsbudget. Told opkræves hos borgere
og virksomheder af medlemsstaterne på vegne af EU, og medlemsstaterne er forpligtiget til at afregne
den opkrævede told, fratrukket 20 procent i nationalt administrationsbidrag til EU.
Segmentet Finansiel told vedrører således beskyttelsen af EU’s økonomiske interesser. Under segmentet
Finansiel told er der fokus på at understøtte en korrekt og rettidig afregning af told på den legale import
af varer fra lande uden for EU.
Segmentets omfatter importvirksomheder, der selv foretager deres toldangivelser samt speditører og ku-
rerer, som helt eller delvist foretager toldangivelser på vegne af importvirksomhederne.
Formålet med segmentets aktiviteter er at opfylde EU's krav, sikre ensartet administrativ praksis i SKAT
samt understøtte bedst mulige betingelser for, at aktørerne på området udformer korrekte fortoldnings-
angivelser. SKAT er også forpligtet til via sin kontrolindsats at sikre, at alle betaler den korrekte told.
Under segmentet er der fokus på kontrol såvel som vejledning.
2.20 Toldbevillinger og selvforvaltning
Segmentet Toldbevillinger og selvforvaltning omfatter virksomheder, der har bevilling til at varetage told-
relaterede forhold. En bevilling giver adgang til forenklede løsninger, der udgør en administrativ eller
finansiel lettelse for virksomhederne. Bevillingsområdet er EU-reguleret, og EU-toldkodeksen indehol-
der betingelser for udstedelse og opretholdelse af bevillingerne samt krav om, at den nationale toldmyn-
dighed fører et tilstrækkeligt og effektivt tilsyn med virksomheder, som har en toldbevilling.
Formålet med segmentets aktiviteter er at sikre, at virksomhederne overholder reglerne for de udstedte
bevillinger. SKAT gennemfører en løbende risikoovervågning og kontrol at, at reglerne overholdes. I
forbindelse med kontrollen vejledes virksomhederne om konkrete forhold.
14
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 177: Publikationen Kontrolaktiviteter 2018
1879773_0017.png
2.21 Samfundsbeskyttende aktiviteter
Under segmentet Samfundsbeskyttende aktiviteter er der fokus på at beskytte den enkelte borgers sund-
hed og sikkerhed. SKATs primære aktivitet er i samarbejde med andre myndigheder at udføre effektiv
kontrol ved grænsen for at hindre grænseoverskridende varebevægelser af fx våben, narkotika, ulovlige
lægemidler og varemærkeforfalskede varer mv.
Segmentets aktiviteter skal bidrage til at synliggøre kontrolindsatsen og den oplevede opdagelsesrisiko.
SKAT gennemfører kontrollerne baseret på en løbende risikovurdering via forskellige overvågningssy-
stemer, konkrete efterretninger samt indsamlede nationale og internationale erfaringer. Konkret har
”SKAT Døgntjeneste” til formål at opretholde et døgnberedskab, der kan modtage, analysere og videre-
formidle kontrolinformationer og udveksle informationer med andre myndigheder både i Danmark og i
udlandet.
15
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 177: Publikationen Kontrolaktiviteter 2018
1879773_0018.png
3. Bilag – Oversigt over kontrolaktiviteter i 2018
Tredjepartsdata
Titel
Pensionsbeskatning
(PAL & PBL)
Formål
At sikre, at der bliver beregnet og
afregnet korrekt pensionsafkast-
skat (PAL) og pensionsafgift (PBL).
At sikre datakvaliteten i indberet-
ningerne til eIndkomst.
At de indberetningspligtige indbe-
retter korrekte data efter AEOI-,
FATCA- og CRS-bekendtgørelserne,
således at Danmark kan overholde
udvekslingsaftalerne.
At sikre datakvalitet i indberetnin-
gerne til eKapital.
At kontrollere, om udbetalinger til
selvstændige erhvervsdrivende fra
tredjepartsindberettere kategorise-
res og indberettes korrekt til SKAT.
At opgøre skattegab og fejlprocent
samt udarbejde en fejltypeanalyse.
Aktivitetsbeskrivelse
På baggrund af en vurdering af risiko og væsentlighed gennemfø-
res kontrol af systemdata og undersøgelse af, om der er beregnet
og afregnet korrekt PAL og PBL i forskellige situationer. Kontrol af
virksomheder i Tax Governance-ordningen.
Der gennemføres besøg hos arbejdsgivere med henblik på at sikre
datakvaliteten og forebygge fejl, når der foretages indberetning.
Der analyseres på indberettede data, og der laves udgående kon-
troller hos indberetningspligtige. Desuden skal det undersø-
ges/analyseres, hvorvidt alle pligtige er registreret og indberetter
korrekt.
Der gennemføres skrivebordskontroller og besøg hos risikovurde-
rede indberettere for at efterprøve indberetninger og forretnings-
gange mv., der har betydning for datakvaliteten og forebyggelse af
fejl, når der foretages indberetninger.
Der gennemføres kontrol hos tredjepartsindberettere med hen-
blik på at få viden om kvaliteten i indberetninger og bagvedlig-
gende opgørelser og beregninger.
Tilfældige stikprøvekontroller af virksomheders dataindberetnin-
ger i de enkelte delsystemer analyseres, og på det grundlag esti-
meres et skattegab.
Fremrykket ligning
Dataudveksling
Udgående indbe-
retningsindsats på
eKapitalområdet
Kontrol af leveran-
dører af tredje-
partsdata
Skattegab - Tredje-
partsdata - eKapital
Personselvangivelsen
Titel
Intern medarbej-
derligning i SKAT
Formål
At sikre høj efterrettelighed blandt
SKATs medarbejdere med hensyn
til skattebetaling.
Aktivitetsbeskrivelse
SKAT gennemfører en tilbagevendende indsats i forhold til kon-
trollen af SKATs egne medarbejderes selvangivelser. Formålet
med dette er både at sikre mod konkrete overtrædelser og lige så
meget værne om SKATs troværdighed i omverdenen i almindelig-
hed.
Gennem en tilfældig stikprøve analyseres borgernes regelefterle-
velse for indkomståret 2016 i relation til personselvangivelsen. På
baggrund af denne analyse estimeres skattegabet.
Med henblik på at måle effekten af personligningen, gennemføres
der genkontrol hos tidligere tilfældigt udsøgte skatteydere i com-
pliance-undersøgelserne samt risikovurderede og kontrollerede
skatteydere i øvrige indsatsprojekter.
SKAT undersøger effektiviteten af de intelligente kontroller, om
borgere går andre veje uden om vores kontroller og i så fald
hvilke.
Compliance Borger
2016
At analysere regelefterlevelsen og
skattegab for personselvangivelsen.
At foretage effektstudie af virknin-
gen af den kontrol, der tidligere er
foretaget på området med ud-
gangspunkt i årsopgørelsen 2017.
At analysere de intelligente kon-
troller der blev indført i forbindelse
med årsopgørelsen 2016.
Personselvangivel-
sen - Effektmåling
Brug af intelligente
kontroller
16
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 177: Publikationen Kontrolaktiviteter 2018
1879773_0019.png
Mikrovirksomheder
Titel
Formål
Aktivitetsbeskrivelse
Ved at analysere virksomheder der gentagende år har haft
underskud, udtages en gruppe til kontrol ud fra en række ri-
sikokriterier. Efter indhentning af materiale foretages skrive-
bordskontrol, hvor det vurderes, om virksomhederne over-
holder en række krav, som fx rentabilitet og intensitet, eller
om de mere har karakter af hobbyvirksomhed.
SKAT vil udsøge et antal sager til kontrol med henblik på at
kunne kortlægge efterretteligheden for personer som er-
hverver indtægt via deleøkonomiske platforme. Projektet
gennemføres i samarbejde med aktiviteten ”Analyse af dele-
økonomi”, som skal give SKAT et nærmere kendskab til dele-
økonomi.
Analyseprojektet skal bidrage med viden til en nærmere be-
lysning af skattegabet på området vedrørende deleøkonomi,
herunder antal fejl, fejltyper og størrelse af fejl.
Gennem kontrol at opnå viden om vejledningen har haft ef-
fekt og er forstået i virksomhederne. Analyse af data og kon-
trol af iværksætterselskaber for at undersøge efterrettelig-
heden.
Uberettiget fradrag
for underskud
At imødegå uberettiget fradrag for un-
derskud af virksomhed.
Kontrol af deleøko-
nomi
At få større kendskab til efterretlighe-
den for dem, der deltager.
Analyse af deleøko-
nomi
Nyregistrerede virk-
somheder inkl.
iværksætterselskaber
At belyse skattegab og efterrettelighed
på deleøkonomiområdet.
At undersøge, om den målrettede vej-
ledning på nyregistrerede virksomhe-
der medfører højere efterrettelighed.
Små virksomheder
Titel
Udbetalingskontrol i
udenlandske virk-
somheder uden her-
boende repræsen-
tant
Udbetalingskontrol
moms og lønsum
Formål
At kontrollere negative momsangivel-
ser fra udenlandske virksomheder og
efterangivelser fra udenlandske virk-
somheder tilknyttet One Stop Moms.
At sikre, at udbetaling af negative til-
svar sker på korrekt grundlag.
At afdække bevidst og ubevidst fejlag-
tig brug af VSO. Herunder komme med
løsningsforslag til en fremtidig, målret-
tet indsats mod de afdækkede fejlom-
råder indenfor VSO.
At kontrollere anpartsvirksomheder
samt etablere og vedligeholde et sam-
fundsmæssigt overblik over investerin-
ger i anpartsbaserede skattearrange-
menter som er kendetegnet ved passiv
erhvervsvirksomhed.
At finde og stoppe virksomheder/per-
soner, der forsøger at få udbetalt nega-
tiv moms på svigagtigt grundlag.
At nedbringe skatte- og momsgabet
gennem kontrol af udsøgte virksomhe-
ders afregning af moms og skat.
Aktivitetsbeskrivelse
Angivelserne visiteres og udvælges til kontrol eller godken-
des. Kontrollen gennemføres.
Foretage en løbende visitering og risikovurdering af alle ind-
komne negative moms- og lønsumsangivelser for at kunne
udtage væsentlige og risikofyldte angivelser til kontrol inden
udbetaling af det negative tilsvar.
Gennemgang af regnskaberne for selvstændigt erhvervsdri-
vende for indkomstårene 2014 - 2019 for at konstatere hvor
fejlene ligger og derved skabe grundlag for at lave forslag til
vejledninger, systemændringer og øvrige strukturelle løsnin-
ger.
Overvågning af området, herunder ajourføring af database
over mindre anpartsvirksomheder. Indsats målrettet admini-
stratorer og investorer med det formål at sikre regelefterle-
velse blandt andet gennem kontrol.
Negative momsangivelser udsøges efter fastlagte kriterier og
analyseres for mulige svigsmønstre. Der udføres kontrol af
de udsøgte negative angivelser med det formål at imødegå
svig, herunder systematisk angivelse af ukorrekte momstal.
Projektet gennemfører kontrol af virksomheders afregning
af moms og skat pga. risikobaserede udsøgnings- og sco-
ringsmodeller, der er udviklet af projektet IT-udsøgte moms-
kontroller.
Virksomhedsskatte-
ordningen (VSO)
Overvågning af an-
partsvirksomheder
Organiseret svig med
negativ moms
Skyldig moms og
manglende momsan-
givelser mv.
17
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 177: Publikationen Kontrolaktiviteter 2018
1879773_0020.png
Køb af varer og ydel-
ser i udlandet herun-
der 4200 fortoldnin-
ger og speditører
At udsøge de virksomheder, som ikke
afregner korrekt skat, moms og lønsum
til den danske stat i forbindelse med
samhandel med udlandet. Derudover
at varetage et EU-krav om momsnum-
mer i fortoldningen.
At højne regelefterlevelsen i disse
brancher og mindske de fejltyper, der
genererer flest fejl og størst skattegab
ifølge compliance-undersøgelserne.
At gennemføre opfølgningskontroller
på afsluttede sager med væsentlige
skatte- og momsmæssige korrektioner.
At komme med løsningsforslag til frem-
tidig målrettet indsats over for ordnin-
gen med håndværker- og servicefra-
drag.
Ud fra risiko og væsentlighed kontrolleres virksomheder, der
har foretaget køb af varer og ydelser i udlandet (EU eller
uden for EU), og hvor disse køb er behandlet forkert i for-
hold til betaling af de danske skatter og afgifter. Derudover
kontrolleres det, at der i fortoldninger efter procedurekode
4200 angives momsnummer på den endelige modtager i et
andet EU-land.
Fokus er rettet mod både specifikke brancher og specifikke
fejltyper udvalgt på grundlag af compliance-undersøgel-
serne.
Der foretages opfølgningskontroller på sager med væsent-
lige korrektioner. Aktiviteten skal bidrage til en højnelse af
retsfølelsen og oplevelsen af en konsekvent indsats samt
give viden om kontrollens effekt over tid.
Ved kontrol af både virksomheder og borgere undersøges,
om indtægts- og fradragsforhold hænger sammen.
Opgaven består i at behandle bistandsanmodninger (verifi-
kationer og spontane oplysninger med feedback), som mod-
tages fra andre EU-lande. Indsatsen skal inden for en fastsat
tidsramme sikre, at der foretages korrekte momsansættel-
ser samt kontrollere, at momsen anvendes korrekt, så
momssvig bekæmpes.
Visitering af sager inden for området samt gennemføre kon-
troller. Derudover kortlægges branchens forretningsforhold
(udbud, afregning mv).
Gennem en tilfældig stikprøve analyseres regelefterlevelsen,
og på baggrund af denne analyse estimeres skattegabet.
Udsøgningerne bliver udviklet via IT-værktøjer og afprøvet
med et antal kontroller. Der bliver analyseret på, om udsøg-
ningerne virker. Erfaringerne anvendes til udvikling af nye
udsøgninger og indgår blandt andet i en ny udsøgning vedrø-
rende skyldig moms.
Gennem tilfældige stikprøvekontroller af virksomhedernes
angivelser af negativ moms analyseres regelefterlevelsen og
skattegabet.
Udsøgninger af positive momsangivelser til kontrol baseres
på data minings-modellen, og en faglig vurdering af ri-
siko/væsentlighed i forhold til branche, beløb og kontroltal.
Med udgangspunkt i tilfældigt udvalgte virksomheder i Com-
pliance Virksomheder gennemføres opfølgende kontrol til at
undersøge og estimere den vedvarende effekt på skattega-
bet af SKATs kontrolindsats. Herunder genbesøg hos virk-
somheder hvor der ved tidligere kontrol er konstateret fejl.
Aktiviteten består af genbesøg ved virksomheder, som tidli-
gere er blevet reguleret for fejl på moms- og lønsumsområ-
det med henblik på at følge op på deres regelefterlevelse
minimum ét år efter kontrol.
Indsats rettet mod
brancher og fejltyper
med størst skattegab
Opfølgning på tidli-
gere afsluttede sager
Boligjob
Moms - verifikations-
anmodninger fra ud-
landet
At bekæmpe momssvig over EU´s lan-
degrænser ved at behandle bistandsan-
modninger fra andre EU-lande.
Busmoms udenland-
ske virksomheder
At afdække problemstillingen omkring
momsafregning af udenlandske busser,
herunder gennemføre kontroller af
virksomhederne.
At analysere regelefterlevelsen og skat-
tegab for små og mellemstore virksom-
heder.
At udvikle udsøgninger i Business
Object som kan finde de virksomheder,
der ikke afregner deres fulde momstil-
svar.
At analysere regelefterlevelsen og skat-
tegab for angivelser af negativ moms.
At undersøge og afprøve anvendelighe-
den af scoringsmodellen på negative
momsangivelser ved udvælgelse af risi-
kofyldte positive momsangivelser.
At undersøge og estimere den struktu-
relle skattegabseffekt for selvstændige
erhvervsdrivende.
Compliance virksom-
heder 2017
IT-udsøgte moms-
kontroller
Skattegab negative
momsangivelser
Data mining, positive
momsangivelser
Opfølgning på Com-
pliance 2014 (effekt-
studie)
Effektstudie af
momskontroller
At analysere effekten af kontrol af virk-
somheders angivelse af moms og løn-
sumsafgift.
18
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 177: Publikationen Kontrolaktiviteter 2018
1879773_0021.png
Anden udenlandsk
virksomhed med
dansk adresse
At efterprøve registreringsforholdene
for virksomheder betegnet som ”An-
den udenlandsk virksomhed”, og som
har en dansk adresse.
Udsøge målgruppen og foretage analyser til bedømmelse af
korrekt registreringsforhold.
Mellemstore og store virksomheder
Titel
Store og mellemstore
selskabers regelefter-
levelse
Formål
At efterprøve store og mellemstore sel-
skabers regelefterlevelse via kontrol
samt afdække risikoen for fejl ved kon-
vertering fra årsrapport til skatteregn-
skab.
At besvare henvendelser fra udenland-
ske skattemyndigheder vedrørende
skattemæssige forhold i samarbejde
med kompetent myndighed.
At sikre, at flest mulige hovedaktionærer
og hovedaktionærselskaber efterlever
gældende skatte- og afgiftsregler.
Aktivitetsbeskrivelse
Indsatsen fokuserer på fejl ved konvertering af selskabers
årsrapporter til skatteregnskab og selvangivelse. Fx tilbage-
førte ikke-skattepligtige indtægter, forkert godskrivning af
udbytteskat, skattemæssige forhold ved omstrukturering af
selskaber. Herudover er der også fokus på momsområdet
og udbetaling af negativ selskabsskat.
Indhente oplysninger fra danske virksomheder og borgere,
der er nødvendige for at besvare bistandsanmodninger fra
udenlandske skattemyndigheder.
Indsatsen rettes mod hovedaktionærer og deres selskaber,
så der sker korrekt beskatning. Fokusområder er blandt an-
det: Frie goder, ajourføring af ejerregister, kontrol af iværk-
sætterselskaber, hovedaktionærer med lavt privatforbrug,
aktionærlån mv.
Risikobaseret udvælgelse af virksomheder til momskontrol,
fx salg af grunde/bygninger, rejsebureauer, ikke fradrags-
berettiget køb i udlandet og differencer. Nye områder un-
dersøges, fx vedr. komplekse forhold, interessefælleskab
og effekt af ny lovgivning.
SKAT vil i 2018 kontrollere selskaber, hvor revisor i årsregn-
skabet har afgivet en modificeret konklusion eller afgivet
supplerende oplysninger om overholdelse af skatte- og af-
giftslovgivningen. En del af projektets fokus vil også være
regnskaber, hvor revisor har noteret ulovlige aktionærlån.
Visitering af tvangsopløste selskaber og deres ejere for, om
de har angivet og afregnet skatter og afgifter korrekt. Kon-
trol målrettet løn, ulovlige aktionærlån, frie goder, ude-
holdt omsætning og foretage nulstilling af A-skat og bidrag
med videre.
Maskinelle udsøgninger og scoringsmodellen kombineret
med manuel visitering. Kontrollerne gennemføres dels ved
indkaldelse af materiale hos de enkelte selskaber og dels
ved udgående kontrol med anvendelse af IT-revision. Kon-
trollen omfatter moms, A-skat og selskabsskat.
Ændring af skatteansættelsen for hovedaktionærer, hvor
der skal ske nulstilling af A-skat og AM-bidrag, og ændring
af skatteansættelsen for hovedaktionærer, som har et
ulovligt aktionærlån i forbindelse med insolvente boer og
selskabers konkurser.
På baggrund af de hidtidige erfaringer om risiko og væsent-
lighed vil SKAT målrette den fortsatte kontrol af de selvan-
givne underskudssaldi.
Gennemføre en analyse af validiteten af afkrydsninger om
revisorbistand i selvangivelsen og stikprøvevis kontrol for
at estimere skattegabet og vurdere behovet for vejledning
på området.
Bistandsanmodnin-
ger fra udlandet
Kontrol af hovedakti-
onærer og deres sel-
skaber
Moms i mellemstore
og store virksomhe-
der (specifikke områ-
der)
At mindske momsgab på udvalgte risiko-
områder og afdække nye risikoområder.
Revisorforbehold sel-
skaber
At skatte- og afgiftsansættelser sker kor-
rekt i tilfælde af revisorforbehold/sup-
plerende oplysninger i årsrapporten.
Tvangsopløsning af
selskaber
At kontrollere den del af de tvangsoplø-
ste selskaber og deres ejere, som ikke
har angivet og afregnet skatter og afgif-
ter korrekt.
Koncerner med over
100 mio. kr. i omsæt-
ning - højkompleksi-
tet
At begrænse skattegabet i de ca. 9.000
selskaber, som har den højeste grad af
kompleksitet.
Konkurser og insol-
vente boer
At sikre, at der sker nulstilling af A-skat
og AM-bidrag og beskatning af ulovlige
aktionærlån.
At sikre, at selskaberne selvangiver kor-
rekt underskud til fremførsel, samt at
underskud anvendes korrekt.
At analysere selvangivelser for selvstæn-
digt erhvervsdrivende med revisorforbe-
hold.
Underskudsfremfør-
sel i selskaber
Revisorforbehold
selvstændigt er-
hvervsdrivende
19
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 177: Publikationen Kontrolaktiviteter 2018
1879773_0022.png
Indsatsrelevante
brancher - mellem-
store og store virk-
somheder
At afprøve mulighederne for elektronisk
at adressere segmentets skattegab på
baggrund af tidligere års compliance-un-
dersøgelser.
At estimere den langsigtede effekt af
kontrol af hovedaktionærer og hovedak-
tionærselskaber i forhold til efterlevelse
af gældende regler.
Gennem kontrolindsats testes om en datadrevet udsøgning
af udvalgte branchers skattegab giver den fornødne præci-
sion til eventuel at beslutte et egentligt indsatsprojekt - el-
ler om modellen for adressering af skattegab kræver en vi-
dereudvikling for at kunne bære et egentligt indsatsprojekt.
På baggrund af 600 genbesøg kan den fremadrettede skat-
tegabseffekt for hovedaktionærer og lignende målgrupper
estimeres. Analysen vil kortlægge om der er tilbageven-
dende fejl, og i hvor høj grad hovedaktionærerne ændrer
adfærd efter kontrol.
Effektstudie af ho-
vedaktionærområdet
De største virksomheder
Titel
Kulbrintebeskatning
samt oliebranchen
Formål
At analysere, kontrollere og opsamle vi-
den om oliebranchen, der er omfattet af
komplekse skatte- og afgiftsregler.
Aktivitetsbeskrivelse
Etablering af en koordineret tilgang til oliebranchen både
vedrørende kulbrintebeskatning, selskabsskat samt trans-
fer pricing mv. Desuden er det målet at opnå en høj grad
af kendskab til branchen, herunder afdække om en æn-
dret indsats kan reducere risikoen for en forkert afregning.
Kontroloplysninger og åbenbare fejl af skriftlige og mundt-
lige oplysninger samt kontrolbilag, der giver formodning
om, at der ikke afregnes korrekt. Der kan også være tale
om revisorforbehold, oplysninger fra udlandet eller korre-
sponderende ændringer.
Koncernerne afregner store beløb til statskassen, og der er
tilsvarende væsentlige risici mht. beløb. Kombinationen af
flere faktorer og flere skattearter øger risikoen for fejl.
Disse koncerner har et andet risikobillede end de allerstør-
ste. Compliance mv. viser, at følgende risici optræder of-
tere her end hos de største: Hovedaktionærproblemer, an-
dre driftsomkostninger, sambeskatning samt moms og A-
skat.
Kontrol med at betingelserne i tonnageskatteloven over-
holdes, så betingelserne for den EU-godkendte statsstøtte
overholdes. Endvidere indsamles og administreres data til
brug for løbende afrapportering og besvarelse af spørgs-
mål fra EU.
SKAT vil via kontrol og opfølgning undersøge skattemæs-
sige problemstillinger vedrørende finansielle virksomhe-
der. Undersøgelse skal afdække evt. fejl i den skattepligtig
indkomst, og hvordan disse kan imødegås.
Udvælgelse og inddragelse af de største koncerner i sam-
arbejdet, sikre at virksomhederne indfører et stærkt kon-
trolmiljø, således at der er en høj regelefterlevelse, samt
at SKAT stiller de nødvendige ressourcer til rådighed. Mo-
nitorering og test af regelefterlevelsen og konceptet.
Design og revisionsplaner fra compliance-undersøgelse af
skat overføres til momsområdet. Analyseprojektet skal af-
dække skattegabet inden for moms og lønsumsafgift for
de største virksomheder.
Datadrevet kontrol,
herunder kontrolop-
lysninger og åben-
bare fejl mv.
Særligt fokus på de
største koncerner
At opsamle og behandle sager vedrø-
rende kontroloplysninger og åbenbare
fejl mv., som ikke er omfattet af øvrige
projekter.
Formålet med projektet er at sikre, at de
største koncerner i Danmark afregner
korrekt selskabsskat, moms og A-skat.
At de største koncerner med en omsæt-
ning mellem 500 - 2.000 mio. kr. afregner
korrekt skat, moms og lønsum samt A-
skat mest effektivt.
Store koncerner
Tonnagebeskattede
virksomheder
At leve op til de forpligtelser SKAT har i
henhold til betingelserne for godkendel-
sen af den danske tonnageskatteordning.
Finansielle virksom-
heder
At opfange nye trends/risici inden for fi-
nansielle virksomheder samt yde service
efter behov.
Sikre at de deltagende koncerner får en
høj regelefterlevelse, at SKAT anvender
færre ressourcer og koncernerne oplever
en mere tillidsbaseret dialog.
Styrket samarbejde
med store koncerner
(Tax Governance)
Compliance Store sel-
skaber - fokus på
moms
At få mere viden om momsgabet på de
største virksomheder.
20
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 177: Publikationen Kontrolaktiviteter 2018
1879773_0023.png
Transfer Pricing
Titel
Projekt Transfer Pri-
cing
Formål
At reducere risikoen for at armslængde-
princippet ikke overholdes ved koncern-
intern handel.
Aktivitetsbeskrivelse
Projektet vil, på baggrund af tidligere erfaringer, udvikle
metoder til en effektiv risikovurdering, og videreudvikle
metoder til en mere målrettet kontrolindsats. Projektet vil
ud over egentlig kontrol også have fokus på at analysere,
servicere og vejlede de kontrollerede virksomheder.
Når en skattemyndighed har reguleret armslængdeprisen
for en virksomheds transaktioner med et udenlandsk kon-
cernselskab, vil der opstå en dobbeltbeskatning, med min-
dre der foretages en korresponderende regulering i det
andet koncernselskab.
Kompetent myndig-
hed Transfer Pricing
(MAP/APA)
At afhjælpe Transfer Pricing-dobbeltbe-
skatning hos virksomheder ved forhand-
ling med udenlandske skattemyndighe-
der.
Offentlige virksomheder og institutioner
Titel
Offentlige virksom-
heder og institutio-
ner
Formål
At etablere og drive en samarbejds- og
vejledningstilgang til stat, kommuner og
regioner med henblik på at disse får
større fokus på skatte- og afgiftsafregnin-
gen.
At virksomheder, der arbejder på større
offentlige anlægsarbejder, er korrekt re-
gistreret og afregner korrekte skatter og
afgifter.
Aktivitetsbeskrivelse
Etablere dialog på ledelsesniveau med stat, kommuner og
regioner gennem top-down partnerskaber. Udvikling af
vejledningstiltag og prioritering af forslag til strukturelle
løsninger.
Identifikation og udvælgelse af relevante offentlige byg-
ningsprojekter. Samarbejder/aftaler med bygherrer og en-
treprenører til brug for identifikation af underentreprenø-
rer mv. Risikovurdering efterfulgt af kontroller af entrepre-
nører og evt. lønmodtagere.
Større offentlige an-
lægsarbejder i Dan-
mark
Fonde og foreninger
Titel
Religiøse trossam-
fund
Formål
Aktivitetsbeskrivelse
Der gennemføres kontrol af, om de udsøgte foreninger
mv., herunder religiøse samfund, overholder betingelserne
for godkendelse efter ligningslovens §§ 8 A og 12, stk. 3,
og det undersøges, om der sker korrekt angivelse og be-
skatning af indtægterne i de omhandlende foreninger.
At kontrollere om foreninger mv., herun-
der religiøse samfund, overholder gæl-
dende regler for godkendelse og beskat-
ning.
Sort økonomi - borgere
Titel
Anmeldelser og kon-
troloplysninger m.m.
Formål
At registrere, visitere og kontrollere an-
meldelser og interne kontroloplysninger
m.fl. og at indsamle viden med henblik
på fremtidig indsats.
At yde en samfundsmæssig indsats ved
at understøtte politiets arbejde mod
rocker- og bandekriminalitet.
At identificere bagmænd og handlede
personer med relation til prostitution,
tvangsarbejde og strafbare forhold samt
Aktivitetsbeskrivelse
Indsatsen omfatter visitering, prioritering, underretning i
henhold til persondataloven og gennemførelse af kontrol.
Kontrollen gennemføres som led i en risikobaseret indsats.
Rocker- og bandemedlemmer begår mange forskellige for-
mer for kriminalitet, og SKAT skal bistå med at bekæmpe
og begrænse deres ulovlige økonomiske gevinster ved at
mindske tilgangen af midler og værdier til miljøet samt
fjerne de værdier, der er i miljøet.
Projektet er et samfundsprojekt - en del af regeringens
handleplan og tværministerielle samarbejde til bekæm-
Bandekriminalitet
Menneskehandel
21
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 177: Publikationen Kontrolaktiviteter 2018
1879773_0024.png
videregive økonomiske oplysninger til
politiet.
pelse af menneskehandel. Projektet har fokus på at identi-
ficere ofre for menneskehandel og lave økonomiske opgø-
relser til brug for retsforfølgelse af bagmændene.
Indsatsen omfatter modtagelse, visitering samt underret-
ning efter persondataloven. Der skal foretages kontrol af
personer og virksomheder for alle indkomstarter. Endvi-
dere analyseres og dokumenteres de særlige risikoområ-
der, hvori hvidvask ofte indgår.
Særlige oplysninger
fra politiet
At registrere, visitere og behandle hvid-
vaskunderretninger fra SØIK, og analy-
sere om der er særlige risikoområder,
hvori hvidvask indgår.
Sort økonomi - virksomheder
Titel
Bekæmpelse af fik-
tive virksomheder
mm.
Formål
At sikre en hurtig indsats mod virksom-
heder, som alene eller primært lader sig
registrere med det formål at udøve svig.
Aktivitetsbeskrivelse
Etablere systematisk visitering af nyregistrerede virksom-
heder i samarbejde med Erhvervsstyrelsen. Det skal af-
værge fiktive virksomhedsregistreringer eller alternativt
sikre, at der gennemføres en hurtig fysisk kontrol.
Indsatsen har fokus på udenlandske virksomheder og ar-
bejdstagere samt danske hvervgivere, der beskæftiger
udenlandsk arbejdskraft for at sikre korrekt afregning af
skatter og afgifter til Danmark. Indsatsen retter sig pri-
mært mod brancher inden for byggeri, det grønne område
og serviceerhverv.
Bekæmpelse af sort arbejde og sort økonomi ved hjælp af
en bred vifte af kontroltiltag, herunder myndighedssamar-
bejde. Indsatsen omfatter alle segmenter inden for sort
økonomi.
Projektet vil analysere og kontrollere transaktioner med
nye betalingsformer. Oplysningerne skal indhentes med
tilladelse fra Skatterådet.
Social Dumping
At udenlandske virksomheder og uden-
landske arbejdstagere er registreret kor-
rekt og afregner moms og skatter mv.
korrekt.
Fælles myndigheds-
indsats
At sikre en fair konkurrence gennem en
indsats mod sort arbejde og sort øko-
nomi.
At kontrollere oplysninger om transaktio-
ner med moderne betalingsformer så-
som MobilePay, Wallet, PayPal med
flere.
Kontrol af nye beta-
lingsformer
Kompleks svig
Titel
Momskarrusel-
svig/organiseret EU-
købssvig m.v.
Formål
At begrænse den danske statskasses ri-
siko for tab på momskarruseller mest
muligt.
Aktivitetsbeskrivelse
Momskarruselsvig er handler mellem EU-lande og/eller 3.
lande, hvor der benyttes "skraldespandsselskaber", der
ikke afregner skatter og afgifter, og som efterfølgende kan
likvideres uden at efterlade aktiver. Konceptet benytter of-
test meget komplekse handelsmønstre, falske/fiktive fak-
turaer mv.
Kædesvig er defineret ved handler med ydelser mellem
virksomheder, hvor der benyttes underentreprenører.
Disse underentreprenører afregner ikke de nødvendige
skatter og afgifter. Kædesvig karakteriseres blandt andet
ved anvendelse af falske/fiktive fakturaer og komplicerede
selskabskonstruktioner.
Kontrol af virksomheder og personer med fokus på skatte-
svig inden for alle indkomstarter, fx sager med særegne
forretningsgange, selskabskonstruktioner eller sager med
grænseoverskridende aktiviteter.
Skal understøtte at svindel og kriminalitet, som indebærer
angreb på statskassen, afdækkes. Enheden skal analysere
og dokumentere internationale og nationale trends og ri-
sici med hensyn til bevidst skatte- og afgiftsunddragelse.
Kædesvig
At minimere effekt og udbredelse af kæ-
desvig.
Komplekse svigssager
At behandle komplekse kontrolsager
med fokus på skattesvig.
Antisvindel
At varetage SKATs opgave i relation til
svindel og kriminalitet samt standse an-
greb på statskassen.
22
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 177: Publikationen Kontrolaktiviteter 2018
1879773_0025.png
Mindre afgiftsvirksomheder
Titel
Centrale kraftvarme-
værker og affaldsfy-
rede forbrændingsan-
læg
Tilbagebetaling af
energiafgifter
Formål
At øge regelefterlevelsen i forhold til kor-
rekt afregning af afgifter.
Aktivitetsbeskrivelse
Opgaven består i at løse kontrolopgaver og bidrage med
faglig bistand til retten, Kammeradvokaten eller til bran-
chen - fx med oplysning i forbindelse med ny lovgivning.
Ved hjælp af branchesamarbejde og kontrol i udvalgte
virksomheder sikres en øget regelefterlevelse I forbindelse
med virksomhedernes godtgørelse/tilbagebetaling af ener-
giafgifter.
Med udgangspunkt i registrerede virksomheder foretages
kontrol af pligter, hvor erfaringen viser, at fejltyperne er
mange og med hensyntagen til væsentlighed og risiko.
Opgaven skal løses ved hjælp af nyudviklede værktøjer, så
indsatsen målrettes de mest risikofyldte områder. Indsat-
sen omfatter kontrol og dertil nødvendig vejledning, så der
fremover angives korrekt.
Henvendelser fra de øvrige EU-lande behandles og besva-
res, der gennemføres undersøgelser af konkrete handels-
forhold mellem danske og udenlandske virksomheder, og
på anmodning foretages verifikation af et dokuments rig-
tighed og ægthed.
Gennem en tilfældig stikprøve analyseres regelefterlevel-
sen, og på baggrund af denne analyse estimeres skattega-
bet.
At virksomhederne angiver korrekte
energiafgifter på momsangivelsen.
Varebaserede afgifter
At højne regelefterlevelsen inden for va-
rebaserede punktafgifter.
At påvirke og øge regelefterlevelsen hos
virksomheder, der får godtgjort punktaf-
gifter.
At overholde de indgåede og forplig-
tende samarbejdsaftaler, som skal være
med til at modvirke svig på punktafgifts-
området.
At analysere regelefterlevelsen og skatte-
gab for punktafgifter.
Udbetalingskontrol -
punktafgifter
Verifikationer i EMCS
og CCN samt over-
vågning af faste med-
delelser
Compliance - punkt-
afgifter
Illegal indførsel
Titel
Illegal import af
punktafgiftspligtige
varer
Formål
At begrænse mængden af punktafgifts-
pligtige varer, som indføres uden beta-
ling af punktafgifter.
Aktivitetsbeskrivelse
Kontrol af registrerede og uregistrerede virksomheder
samt private, som sælger punktafgiftspligtige varer, hvor
der er en formodning om ingen eller ukorrekt afregning af
punktafgifter.
Globalisering
Titel
Momskontrol af
udenlandske internet-
virksomheder
Formål
At sikre at udenlandske internetvirksom-
heder, der sælger varer og/eller elektro-
niske ydelser til danske forbrugere, angi-
ver korrekt moms til Danmark.
At kontrollere skatteforhold ved penge-
overførsler til og fra udlandet.
Imødegå risikoen for uberettiget refu-
sion, eller manglende indeholdelse af kil-
deskat på udbytte, renter og royalty.
At kontrollere spontane og automatiske
kontroloplysninger fra udlandet om dan-
skere.
Aktivitetsbeskrivelse
Projektet vil gennem kontrol sikre, at udenlandske inter-
netvirksomheder, der sælger varer og/eller ydelser til dan-
ske forbrugere, angiver korrekt moms til Danmark. Der vil
i projektet være særlig fokus på fjernsalg og moms af elek-
troniske ydelser herunder One Stop Moms ordningen.
På baggrund af fornyet tilladelse fra Skatterådet er der
indhentet oplysninger fra pengeinstitutter om pengeover-
førelser til og fra udlandet, der danner baggrund for en
udsøgning og visitering til kontrol.
Administration vedrørende kildeskatter, sagsbehandling
af ansøgninger om refusion og fritagelser, og gennemfø-
relse af kontroller vedrørende kildeskat på udbytter, ren-
ter og royalty.
Afdækning af skattepligtsforhold på baggrund af uden-
landske skatteoplysninger og at gøre skatteyderne efter-
rettelige og dermed mindske skattegabet.
Money Transfer
Kildeskat - udbytter,
renter og royalty
Udenlandske skatte-
oplysninger
23
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 177: Publikationen Kontrolaktiviteter 2018
1879773_0026.png
Internationale samar-
bejdsaftaler med an-
dre skattemyndighe-
der
At opfylde internationale aftaler om sam-
arbejde mellem skattemyndigheder.
Varetagelse af udveksling af kontroloplysninger med ud-
landet (spontane, anmodninger, tilstedeværelse og fælles-
revisioner). Gate-keeping i forhold til udveksling med ud-
landet.
Sikre at udenlandske websites afregner korrekt til Dan-
mark. Særlig fokus på EU-fjernsalg, moms af elektroniske
ydelser (One Stop Moms) samt skattepligt for udenland-
ske websites. Desuden deltagelse i EU-projekt vedrørende
reklameindtægter på internettet og generel indsats mod
internetvirksomheder.
Undersøgelse af validiteten af virksomhedernes bogføring
og transaktionsspor. Afdække om midler er beskattet kor-
rekt. Det kan være, om der er tilstrækkelig plads i indtje-
ning/formue til gennemførte transaktioner til udlandet.
Det kontrolleres hvorvidt personer, som flytter til/fra Dan-
mark, efterlever de gældende skatteregler om fraflytter-
beskatning og skattepligt mv. Der er fokus på personer,
der ejer aktier, men andre relevante lovområder vil også
blive behandlet.
Danmark har modtaget flere lækager og forventer også
fremover at modtage yderligere. De oplysninger, der mod-
tages, sammenholdes med eksisterende oplysninger for at
undersøge, hvorvidt der er foretaget korrekt beskatning til
Danmark. Såfremt det ikke er tilfældet, vil de pågældende
fysiske såvel som juridiske personers skatteansættelse
blive reguleret.
Undersøge og analyserer stikprøvekontroller for at opnå
større viden om danske borgere, der ikke har selvangivet
indtægter og formuer i udlandet korrekt.
Projektet skal afdække om de honorarer, som kapital-
fondspartnere modtager i forbindelse med kapitalfondes
frasalg af aktiviteter, beskattes korrekt. Endvidere skal
projektet afdække omfanget af anvendelsen af kapital-
fondsstrukturer, og finde omfanget af personer, der har
carried interest (merafkast) produkter. Derudover vil det
blive undersøgt, om, og i givet fald hvordan, kapitalfonde
og kapitalfondspartnere anvender skattelykonstruktioner.
Analysen skal tegne et repræsentativt billede af det
mandtal, SKAT har money transfer oplysninger for og sam-
tidig søge at afveje hensyn om; dels at kunne give et bil-
lede af hele mandtallet og dels tilgodese ønsket om at fo-
kusere ressourcer hvor effekten er størst.
Internethandel
At sikre lige konkurrencevilkår mellem
danske og udenlandske webshops i for-
hold til gældende dansk lovgivning.
Pengeoverførsler
At analysere pengestrømme og under-
søge om midler, der udføres gennem al-
ternative "finansielle" virksomheder, er
fra beskattede midler.
Velhavende til- og fra-
flyttere
At sikre korrekt beskatning af aktiver ved
til- og fraflytning.
CEBIS - Leaks
At kontrollere lækagesager med henblik
på at sikre korrekt beskatning.
CEBIS - analyse
At analysere trends og udvikling i brug af
skattely.
Carried Interest
At undersøge hvorvidt de særlige regler
for beskatning af kapitalfondspartnere
anvendes korrekt.
Compliance Money
Transfer
At afdække regelefterlevelsen på bag-
grund af money transfer oplysninger.
24
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 177: Publikationen Kontrolaktiviteter 2018
1879773_0027.png
Værdipapirer
Titel
Unoterede aktier
Formål
At kontrollere og sikre korrekt beskat-
ning af unoterede aktier samt omfan-
get og korrektheden af de indberettede
data.
Aktivitetsbeskrivelse
Udsøgning af sager ud fra indberettede data. Herefter kon-
trol af udvalgte sager, som afsluttes med en analyse af de
indsamlede data med fokus på datakvalitet, omfang og
mulighed for systemtiltag for disse data.
Ejendomme
Titel
Skattemæssig hånd-
tering af anlægsejen-
domme
Formål
At kontrollere den skattemæssige
håndtering af erhvervsejendomme.
Aktivitetsbeskrivelse
Kontrol af selskaber og erhvervsdrivendes skattemæssige
håndtering af anlægsejendomme, med særligt fokus på af-
skrivninger, driftsudgifter, avance/tab mv.
Biler
Titel
Leasing af biler
Formål
At kontrollere leasing af biler så afgifts-
grundlaget og beskatnings-grundlaget
er korrekt.
At analysere efterretligheden vedrø-
rende udbetaling af godtgørelse af re-
gistreringsafgift ved eksport af biler.
Aktivitetsbeskrivelse
SKAT gennemfører en intensiveret indsats over leasingsel-
skaber. Det kontrolleres hvorvidt køretøjerne er afgiftsbe-
rigtiget efter leasingreglerne.
Ud fra tilfældigt udvalgte stikprøver gennemføres kontrol-
ler i forbindelse med prischeck af eksporterede biler, told-
syn af biler til eksport og fysisk kontrol i virksomheder,
som eksporterer biler. På baggrund af stikprøvekontrol-
lerne analyseres regelefterlevelse.
Gennem kontrol af udvalgte anmodninger (månedsangi-
velser) fra godkendte virksomheder, samt identitetskon-
troller, analyserer projektet risici i forbindelse med udbe-
taling af godtgørelse af registreringsafgift ved eksport af
køretøjer.
Skattegab - Biler
Udbetalingskontrol –
eksportgodtgørelse
af registreringsafgift
At analysere risici og foretage kontrol i
forbindelse med udbetaling af godtgø-
relse af registreringsafgift ved eksport
af biler.
Finansiel told
Titel
Finansiel told
Formål
At sikre korrekt angivelse og afregning
af told ved import af varer fra 3. lande.
At sikre korrekt afregning af told og af-
gifter samt sikring af at sikkerheds- og
sundhedskrav overholdes ved indførsel
af varer.
Aktivitetsbeskrivelse
Øget analysebaseret toldkontrol gennem en markant styr-
kelse af SKATs effektivitet og kvalitet i arbejdet med risiko-
analyser. Herved sikres udvælgelse af relevante kontrol-
emner.
Foretage kontrol af forhåndsudtagne dokumenter på bag-
grund af indsatte risikoprofiler i risikosystemet. Kontrollen
skal sikre, at der er sket korrekt angivelse i forbindelse
med import (før varerne frigives).
Danmark indgår i frihandels- og samarbejdsaftaler med
alle EU-lande og en række 3. lande. På anmodninger fra
udlandet er Danmark forpligtet til at foretage kontrol af,
om de indgående aftaler bliver overholdt. Herudover er
Danmark forpligtet til at varetage en række bundne opga-
ver initieret af EU.
Der udarbejdes risikoanalyser på udvalgte risikoområder
med henblik på at afdække trends og uregelmæssigheder.
For relevante risikoområder foretages en konkret risiko-
analyse for at udvælge emner til kontrol.
Risikobaseret doku-
mentkontrol
EU-bundne opgaver
(processuelle)
At håndtere bistands- og verifikations-
anmodninger fra EU-lande og 3. lande
samt andre bundne EU-opgaver mv.
Analyseenhed regn-
skabskontroller
At afdække nye trends og sikre en sam-
let overordnet risikovurdering og ud-
søge egnede kontrolemner.
25
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 177: Publikationen Kontrolaktiviteter 2018
1879773_0028.png
Toldbevillinger og selvforvaltning
Titel
Formål
At sikre overholdelse af regler og pro-
cedurer til sikring af EU’s indtægter i
forhold til de økonomiske procedurer.
Aktivitetsbeskrivelse
En løbende kontrol med de økonomiske toldprocedurer i
overensstemmelse med de forpligtelser, EU pålægger
SKAT. Samtlige toldprocedurer overvåges og kontrolleres
på repræsentativ vis inden for en tre års cyklus. Der vil
endvidere være fokus på information og vejledning i for-
bindelse med kontrollen.
Kontrol af virksomheder der har fået bevilling til at an-
vende godkendte ordninger inden for EU’s forsendelsessy-
stem. Såvel sikkerhedsstillelse som korrekt indsættelse i
forsendelsessystemet indgår i opgaven.
Særlige procedurer
Efterkontrol forsen-
delse
At sikre at virksomheder, som anven-
der proceduren EU-forsendelse agerer
efter bestemmelserne.
Samfundsbeskyttende aktiviteter
Titel
Toldkontrol
Formål
At sikre, at der ikke ind- eller udføres
ulovlige og sikkerheds- eller sundheds-
skadelige varer.
At gennemføre en intelligent risiko- og
efterretningsbaseret toldkontrol
(landsdækkende).
At samarbejde og koordinere med an-
dre myndigheder nationalt og interna-
tionalt.
At sikre, at SKAT overholder indgåede
aftaler med andre myndigheder på
punktafgiftsområdet.
Aktivitetsbeskrivelse
Gennemførelse af toldkontrol rettet mod personer og virk-
somheder, der indfører, udfører og/eller transiterer varer
inden for en række nærmere defineret risikoområder.
SKAT Døgntjeneste varetager døgnet rundt den overord-
nede analyse- og overvågningsfunktion på toldområdet.
Enheden er endvidere Danmarks kontaktenhed over for
myndigheder i ind- og udland.
Koordinering med vægt på samarbejde med nationale og
internationale myndigheder.
Kontraktopgaverne omfatter pt. dæk, batterier, miljøbi-
drag på biler og bekæmpelsesmidler. SKAT administrerer
gebyrer og afgifter via en risikobaseret tilgang af angivel-
ser for tilsyn og kontrol. Der samarbejdes med relevante
myndigheder.
SKAT Døgntjeneste
Toldkontoret
Kontraktopgaver an-
dre myndigheder
26
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 177: Publikationen Kontrolaktiviteter 2018
1879773_0029.png
27