SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 139: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. marts 2018, som er relevant for Skatteudvalget

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 139
Offentligt

2. marts 2018

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. marts 2018

1) Indberetningspligt ifm. grænseoverskridende skattearrangementer

Generel indstilling

KOM(2017)335

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Bankpakken

–

Revision

af EU’s kapitalkravsregler (CRR/CRD IV)

Generel indstilling

KOM(2016)850 og KOM(2016)854

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

3) Bankpakken - Ændring af direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter

(BRRD) og forordningen om den fælles afviklingsmekanisme (SRMR)

Generel indstilling

KOM(2016)851 og KOM(2016)852

Materialet er udarbejdet Finansministeriet og Erhvervsministeriet

4) Opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra 2017 og reformer vedr. produktivitet

Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet Finansministeriet

5) Rådskonklusioner vedr. revisionsrettens rapport om makroubalanceproceduren

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet Finansministeriet

6) Forberedelse af G20-finansministermøde i Buenos Aires, 19.-20. marts 2018

Godkendelse af fælles EU-holdning

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet Finansministeriet

Opdatering af EU’s sortliste

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet Finansministeriet og Skatteministeriet

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 139: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. marts 2018, som er relevant for Skatteudvalget

Dagsordenspunkt 1:

Indberetningspligt ifm. grænseoverskridende skattearran-

gementer

KOM(2017)335

1. Resume

Kommissionen har 21. juni 2017 fremsat forslag til ændring af Rådets direktiv 2011/16/EU

om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC). I forlængelse af tekniske drøftel-

ser har formandskabet forelagt arbejdsgruppen for skattespørgsmål et kompromisforslag, som

beskrives nedenfor.

Kommissionens forslag vil medføre, at EU-landene skal indføre regler, der forpligter skatterådgi-

vere til at indberette oplysninger til de relevante nationale skattemyndigheder om visse grænseover-

skridende skatteordninger, dvs. fx skattemodeller eller transaktioner, der implicerer flere lande,

heraf mindst ét EU-land. Skatteordningerne skal indberettes, hvis de på baggrund af en række

foruddefinerede kendetegn (såkaldte ”hallmarks”) vurderes at have som primært formål at facili-

tere skatteundgåelse. Det foreslås derudover, at EU-landenes nationale skattemyndigheder au-

tomatisk indbyrdes udveksler de modtagne oplysninger.

Af Kommissionens forslag fremgår endvidere, at EU-landene skal fastsætte sanktioner ved

manglende eller mangelfuld indberetning af oplysninger, som er omfattet af nærværende oplys-

ningspligt.

Regeringen ser positivt på forslaget. Forslaget er på linje med regeringens politiske aftale med alle

Folketingets partier om styrket indsats mod international skatteunddragelse, hvor der bl.a. bliver

sat fokus på skatterådgiveres ansvar.

2. Baggrund

I globalt regi og i EU har der gennem de senere år været stort fokus på at bekæm-

pe skatteundgåelse. OECD og G20 færdiggjorde i november 2015 de såkaldte

BEPS-anbefalinger

(”Base Erosion and Profit Shifting”) om bekæmpelse af skat-

teundgåelse, og i EU er store dele af BEPS-anbefalingerne implementeret med

bl.a. skatteundgåelsesdirektivet af 20. juni 2016.

BEPS-anbefaling nr. 12

vedrører oplysningspligt, ”mandatory disclosure”,

der

nærmere beskriver en rammemodel for en tidlig oplysningspligt for visse grænse-

overskridende skatteordninger. Oplysningspligten skal forpligte skatterådgivere til

at informere de nationale myndigheder om skattearrangementer med udvalgte

kendetegn, mhp. efterfølgende informationsudveksling mellem OECD-landene

og identifikation af og tiltag mod skadelige skattekonstruktioner.

Som led i EU’s løbende

fokus på generelt at sikre mere fair og effektiv beskatning,

herunder selskabsbeskatning, meddelte Kommissionen i juli 2016, at man ville

overveje, hvordan tilsyn med og transparens omkring skatterådgivere kunne øges,

herunder med inspiration i OECD-anbefalingen om mandatory disclosure som

led i BEPS.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 139: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. marts 2018, som er relevant for Skatteudvalget

Visse EU-lande (IE, PT og UK) har allerede iværksat nationale tiltag, der mere

eller mindre svarer til Kommissionens forslag. Danmark har ikke iværksat natio-

nale tiltag på området, men alle Folketingets partier indgik 17. maj 2017 en aftale

om styrket indsats mod international skatteunddragelse, hvor ét element i aftalen

er øget fokus på skatterådgiveres ansvar og muligheden for at indføre en indbe-

retningspligt for skatterådgivere.

Den øgede fokus på transparens om skatterådgivere skyldes bl.a. forskellige læka-

gesager, som fx ”Panama Papers” og ”Paradise Papers”.

Nærmere analyser af dis-

se sager peger bl.a. på, at skatterådgivere spiller en vigtig rolle i forbindelse med

skatteundgåelse ved at rådgive om

–

og bidrage til at implementere

–

skatteord-

ninger, der gør brug af skattely. Sagerne har derfor i særlig grad understreget be-

hovet for mere gennemsigtighed i forhold til, hvorledes skatterådgivere faciliterer

skatteordninger til klienter, der har til formål at fremme skatteundgåelse.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 115 og skal behandles efter den

særlige lovgivningsprocedure, som kræver enstemmighed i Rådet og høring af

Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag indebærer, at EU-landene skal indføre regler, der forplig-

ter rådgivere

til at indberette oplysninger om bestemte grænseoverskridende skat-

teordninger

til de relevante skattemyndigheder i det EU-land, hvor kunden har

hjemme. Oplysningerne skal herefter udveksles automatisk mellem EU-landenes

skattemyndigheder.

Formålet er at sikre, at man gennem en indberetningspligt på et tidligt tidspunkt

kan identificere og få information om grænseoverskridende skatteordninger, der

vurderes at have som primært formål at facilitere skatteundgåelse. Formålet er

endvidere at give Kommissionen og EU-landene oplysningsgrundlag, som kan

danne basis for nye lovgivningstiltag med henblik på fremadrettet at lukke smut-

huller i lovgivningen for sådanne skatteordninger. Målet er i øvrigt, at forslaget

skal have en præventiv effekt, idet den foreslåede indberetningspligt kan virke

afskrækkende for dem, der overvejer at etablere grænseoverskridende skatteord-

ninger med henblik på skatteundgåelse.

Indberetningspligten vil omfatte grænseoverskridende skatteordninger, der på

baggrund af en række foruddefinerede kendetegn (såkaldte ”hallmarks”), vurderes

at have som primært formål at facilitere skatteundgåelse.

Ifølge direktivudkastet er en rådgiver enhver fysisk eller juridisk person, der udvikler, markedsfører, organiserer eller

gennemfører implementeringen af de skattemæssige elementer i en grænseoverskridende ordning, fx en forretningsmodel

eller en transaktion.

Med grænseoverskridende skatteordninger forstås skattearrangementer, fx transaktioner, forretningsmodeller eller skatte-

konstruktioner, der kan have en skattemæssig indvirken på mere end ét land og mindst ét EU-land, eller som involverer

parter med aktiviteter i mere end ét land, og mindst ét EU-land. Med land menes formelt set jurisdiktion, da der fx i UK er

flere skattejurisdiktioner.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 139: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. marts 2018, som er relevant for Skatteudvalget

Kommissionens forslag indeholder et anneks IV, der oplister konkrete kende-

tegn

jf. bilag 1.

Kendetegnene har til formål at identificere skatteundgående ad-

færd, og er bl.a. baseret på de oplysninger om skatteundgåelsesteknikker, der er

kommet frem som følge af forskellige lækagesager, fx senest

”Panama

Papers”

”Paradise Papers”.

Kendetegn kan fx være, at skatteordningerne indeholder for-

trolighedsklausuler, eller at skatterådgiverens aflønning afhænger af den skatte-

mæssige fordel, klienten opnår som følge af rådgivningen. Et kendetegn kan også

være, at der i skatteordningen indgår fradragsberettigede transaktioner med andre

koncernenheder i jurisdiktioner på

EU’s fælles sortliste. Ligeledes foreslås indbe-

retningspligten også at omfatte skatteordninger, hvori der indgår fradragsberetti-

gede transaktioner med jurisdiktioner med særlig lav selskabsskattesats..

Er mindst ét sådan kendetegn til stede i ordningen, skal den indberettes. Indbe-

retningspligten omfatter oplysninger om rådgiverens og skatteyderens (klientens)

identitet samt nærmere oplysninger om indholdet af den konkrete grænseover-

skridende ordning, fx hvilke EU-lande den vedrører.

For så tidligt som muligt at kunne opdage og derved sætte ind over for skatteord-

ninger, som har til formål at facilitere skatteundgåelse, foreslås det, at indberet-

ningspligten i udgangspunktet indtræder, inden den pågældende ordning tages i

brug. Kommissionen foreslår på den baggrund, at rådgiverens indberetningspligt

forfalder 5 dage efter, at ordningen er blevet gjort tilgængelig for skatteyderen (der

vil typisk gå et stykke tid mellem, at ordningen bliver gjort tilgængelig for skatte-

yderen, til den tages i brug).

I de tilfælde hvor rådgiveren ikke kan afgive oplysningerne, fx som følge af tavs-

hedspligt eller som følge af, at rådgiveren ikke er etableret i EU og således ikke er

omfattet af indberetningspligten

, vil oplysningspligten påhvile skatteyderen. Det

gælder også i de tilfælde, hvor der ikke er nogen selvstændige skatterådgivere in-

volveret i etableringen af en grænseoverskridende ordning, fordi en skatteyder selv

udtænker og gennemfører denne.

Oplysningsfristen er da 5 dage fra det tids-

punkt, ordningen tages i brug.

Med henblik på at sikre størst mulig vidensdeling om de indberettede oplysninger

om de anmeldte grænseoverskridende skatteordninger foreslår Kommissionen, at

oplysningerne bliver genstand for automatisk udveksling mellem EU-landenes

nationale skattemyndigheder. Kommissionen foreslår, at dette sker ved, at de en-

kelte lande i forbindelse med modtagelsen af oplysningerne indsender disse til en

Kommissionens forslag gav Kommissionen delegerede beføjelser til løbende at opdatere listen af konkrete kendetegn i

lyset af mulig ny information om skatteundgåelsesteknikker. Denne delegation indgår dog ikke i det nuværende kompro-

misforslag

Rådgivere, der i skattemæssig henseende er hjemmehørende i et EU-land, har et fast driftssted i et EU-land, er etableret i

eller er reguleret under lovene i et EU-land eller er registreret som yder af juridisk eller skattemæssig rådgivning i et EU-

land er omfattet af indberetningspligten. Rådgivere etableret uden for EU vil i sagens natur ikke i samme omfang kunne

pålægges indberetningspligter gennem EU-regler.

Eksempelvis en virksomhed, som gennem sine egen, interne rådgivningsafdeling har designet den pågældende forret-

ningsmodel

Baggrunden for denne forskel i tidspunktet for indberetningspligtens indtræden er ikke nærmere uddybet i forslaget.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 139: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. marts 2018, som er relevant for Skatteudvalget

central database, hvorfra de andre landes nationale skattemyndigheder og delvist

Kommissionen

kan få adgang til disse.

Endelig foreslår Kommissionen, at EU-landene fastsætter de nødvendige be-

stemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er

vedtaget i medfør af direktivforslaget.

Det bemærkes at der er tale om et minimumsdirektiv. EU-landene kan fx nationalt

fastlægge yderligere kendetegn, der skal udløse indberetningspligt, hvis de ønsker

dette.

Det nyligt fremsatte kompromisforslag præciserer Kommissionens oprindelige

forslag særligt med hensyn til anneks IV, der oplister relevante kendetegn. Derud-

over forlænges fristen for, hvornår informationsudvekslingen skal påbegyndes, og

det gøres klart, at en myndigheds manglende reaktion på en given grænseoverskri-

dende skatteordning ikke er en tilkendegivelse af skatteordningens gyldighed.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med TEUF art. 115.

Der forventes en udtalelse fra Europa-Parlamentet i starten af marts 2018.

5. Nærhedsprincippet

Grænseoverskridende skatteundgåelse bekæmpes bedst på EU-niveau og interna-

tionalt, hvilket bestyrkes af, at nationale initiativer har vist sig kun at have begræn-

set effekt. Gennem fælles regulerende tiltag, fx oplysningspligt, vil man kunne

forhindre en skævvridning af konkurrencen samt undgå smuthuller for skatteund-

gåelse. Kampen mod skatteundgåelse sikres derfor bedst ved et fælles regelsæt for

indberetningspligt for skatterådgivere. Endvidere vil der gennem regler om ud-

veksling af de modtagne oplysninger mellem EU-landene kunne opnås et større

vidensniveau i de enkelte EU-lande, end der kan opnås gennem nationale regler,

hvormed et fælles regelsæt vil være mere effektiv til at bekæmpe skatteundgåelse

end nationalt baserede regelsæt. Regeringen vurderer derfor, at forslaget er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet.

For uddybende vurdering henvises til regeringens reviderede grund- og nærheds-

notat, som blev oversendt 22. november 2017.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget berører regelområder, som i dag ikke er reguleret ved national lovgiv-

ning i Danmark.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Da Kommissionen modsat de enkelte EU-lande ikke opkræver eller inddriver skat, har Kommissionen af databeskyttel-

seshensyn ikke adgang til samtlige oplysninger om konkrete skatteydere og

–rådgivere.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 139: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. marts 2018, som er relevant for Skatteudvalget

Det er ikke umiddelbart muligt at lave et nærmere skøn over de statsfinansielle

konsekvenser af forslaget.

I det omfang forslaget gør det muligt at gribe ind over for eller har en afskræk-

kende effekt på fysiske og juridiske personer, der ellers ville have indgået i skatte-

undgåelse, vil det kunne medføre et merprovenu. Såfremt forslaget medfører ind-

sigt i specifikke grænseoverskridende skatteordninger, der derefter giver anledning

til indførelse af fx nye værnsregler, vil det umiddelbart kunne have positive stats-

finansielle konsekvenser, som vil blive vurderet nærmere i forbindelse med frem-

læggelsen af eventuelle forslag.

Ifølge Kommissionens forslag ventes der ikke betydelige omkostninger forbundet

med udvekslingen af information EU-landene imellem, da der i høj grad vil kunne

gøres brug af eksisterende IT-løsninger til udveksling af skatteinformation i EU.

Ifølge Kommissionen ventes begrænsede administrative byrder for skattemyndig-

hederne til at håndtere indberetningspligten nationalt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

De samfundsøkonomiske konsekvenser ventes at være positive, da forslaget med-

virker til at mindske grænseoverskridende skatteundgåelse uden at skabe ufor-

holdsmæssig store erhvervsøkonomiske eller administrative byrder.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Afhængigt af det endelige forslags indhold kan initiativet indebære administrative

byrder for erhvervslivet, idet reglerne i videre omfang vil forpligte især rådgivere

til at vurdere og indberette bestemte typer af oplysninger til EU-landenes nationa-

le skattemyndigheder. Kommissionen forventer, at byrderne vil være begrænsede,

bl.a. fordi de især falder på skatterådgivere, der netop er specialiserede i at sikre

overholdelse af skattereglerne. Derudover er det gjort klart, hvem indberetnings-

pligten falder på for at undgå dobbelt-indrapportering (og smuthuller). Endelig

formidler skatterådgivere oftest allerede i dag skriftlige beskrivelser til potentielle

kunder af enhver skatteordning, som de markedsfører

, og derfor vil de typisk

kunne opfylde indberetningspligten uden væsentligt merarbejde ved at anvende

sådanne beskrivelser i deres indberetninger.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har vurderet, at direktivfor-

slaget vil medføre administrative konsekvenser i Danmark på under 4 mio. kr.

årligt.

8. Høring

Direktivforslaget blev 30. juni 2017 sendt i høring i forbindelse med regeringens

udarbejdelse af grund- og nærhedsnotat. Der henvises for høringssvar til revideret

grund- og nærhedsnotat oversendt til Europaudvalget 22. november 2017.

Ikke alle skatteordninger markedsføres, herunder markedsføres skatteordninger skræddersyet konkrete kunder ikke.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 139: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. marts 2018, som er relevant for Skatteudvalget

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes bred opbakning til forslaget fra EU-landene. Enkelte lande har dog

på teknisk niveau udtrykt bekymring for, om fordelene ved forslaget opvejer de

erhvervsøkonomiske og administrative byrder, ligesom der er drøftelser af den

præcise formulering af de kendetegn, der skal udløse indberetningspligt.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positiv overfor direktivforslaget, som giver EU-landenes nationale

skattemyndigheder endnu et instrument mod grænseoverskridende skatteundgåel-

se og mod udhuling af landenes skattegrundlag.

Forslaget kan medvirke til at øge gennemsigtigheden i forhold til skatteordninger,

som har til formål at facilitere skatteundgåelse. Med forslaget øges muligheden for

på et tidligt tidspunkt at opdage og evt. gribe ind over for skatteundgående ad-

færd, samt et bedre grundlag for at vurdere, om der er behov for ændringer af

lovgivningen med henblik på at udforme passende nationale værnsregler.

Forslaget kan i øvrigt have en præventiv effektiv, idet den foreslåede oplysnings-

pligt kan virke afskrækkende på dem, der overvejer at etablere forretningsmodeller

eller gennemføre grænseoverskridende transaktioner med henblik på skatteundgå-

ende adfærd.

Direktivforslaget ligger derudover i naturlig forlængelse af regeringens politiske

aftale om skattely af 17. maj 2017. Aftalen er indgået med alle Folketingets partier

og skal bidrage til at styrke indsatsen mod international skatteunddragelse. Det

fremgår af aftalen, at der bl.a. vil blive sat fokus på skatterådgiveres ansvar, når de

rådgiver om forretningsmodeller ved brug af skattely i udlandet. Der skal i den

forbindelse ses på muligheden for at indføre en oplysningspligt, så opdagelsesrisi-

koen øges gennem en højere grad af åbenhed.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Revideret

grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg 22. novem-

ber 2017.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 139: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. marts 2018, som er relevant for Skatteudvalget

Bilag 1: Kendetegn, der udløser indberetningspligt

Med forslaget skal en skatteordning, der besidder mindst ét af de nedenstående

kendetegn, indberettes. Kendetegn i kategori A og B skal dog kun udløse indbe-

retningspligt, såfremt det kan påvises, at

ét af de ”primære formål”

med en skatte-

ordning er at opnå en skattefordel. Det vurderes at være tilfældet, hvis det kan

påvises, at ordningen forventeligt vil give en skattefordel.

Tabel 1

Kendetegn, der skal udløse indberetningspligt

Det aktuelle kompromisforslag af 21. februar 2018

A. Generelle kendetegn

Skatteyder underlægges tavshedspligt om ordningen

Skatterådgiver er berettiget til honorar, der fastsættes på basis af

a) størrelsen af den opnåede skattefordel, eller

b) hvorvidt der drages en skattefordel af ordningen

Et skattearrangement, der indeholder tilstrækkelig grad af standardiseret dokumentation eller struktur, og som

kan udbydes til mere end én skatteyder uden behov for væsentlig tilpasning.

B. Særlige kendetegn, som udløser indberetningspligt, hvis det kan påvises, at en given

skatteordning forventligt afstedkommer en skattefordel.

Skatteyderen bruger tab til at mindske sin skatteforpligtelse, fx ved overførsel til en anden jurisdiktion eller ved

at fremskynde brugen af tabene

Indtægt omdannes til kapital, gaver eller andre former for indkomst, der beskattes lavere

Cirkulære transaktioner, der inddrager mellemmænd og ikke primært har kommercielle funktioner

C. Særlige kendetegn ifm. grænseoverskridende transaktioner

Fradragsberettigede grænseoverskridende betalinger mellem mindst to indbyrdes forbundne parter, hvor

mindst et af følgende forhold gør sig gældende:

a) Modtageren er ikke skattemæssigt hjemmehørende i nogen skattejuridiktion

b) Modtager er hjemmehørende i en skattejurisdiktion, men denne jurisdiktion

Opkræver ikke selskabsskat, eller

ii)

Opkræver selskabsskat på nul pct. eller til en lovbestemt sats, der er lavere end 35 pct. af den

gns. lovbestemte selskabsskattesats i EU, eller

iii)

Optræder på

EU’s eller OECD’s sortliste

over ikke-samarbejdsvillige skattejuridiktioner.

c) Betalingen er omfattet af hel eller delvis skattefritagelse i en skattejurisdiktion, hvor modtager er

hjemmehørende af skattemæssige årsager

d) Betalingen er omfattet af fordelagtige skattearrangementer i en skattejurisdiktion, hvor modtager er

hjemmehørende af skattemæssige årsager

Det samme aktiv afskrives i mere end én jurisdiktion

Mindst to skatteydere kan kræve fritagelse for dobbeltbeskatning af den samme indkomst i forskellige

jurisdiktioner

Overførsel af aktiver, hvor der i de involverede jurisdiktioner er en væsentlig forskel på det beløb, der skal

betales som modydelse for aktiverne

D. Særlige kendetegn vedr. aftaler om automatisk udveksling af oplysninger og fordelagtigt ejerskab

EU-lovgivningen eller aftaler med bl.a. tredjelande om automatisk udveksling af oplysninger (AUO) omgås,

hvorfor indberetning af indtægt til den stat, hvor skatteyderen er hjemmehørende, undgås, fx ved:

a) Brug af konti, produkter og investeringer, som foregiver ikke at være finansielle konti, men som har

afgørende ligheder med finansielle konti

b) Overførsel af aktiver til eller brug af jurisdiktioner, som ikke er underlagt EU-lovgivning eller AUO-aftaler

c) Omklassificering af indtægtstyper i kategorier, som ikke er underlagt krav om AUO

d) Overførsel af finansielle aktiver til et finansielt institut, som ikke er omfattet den automatiske udveksling

e) Brug af juridiske enheder og strukturer, som eliminerer eller foregiver at eliminere indberetningen fra en

eller flere kontoindehavere eller kontrolinstanser

f) Skatteordninger, der undergraver eller udnytter svagheder i bankernes interne kontrol (rettidig omhu) mht.

deres forpligtelse til indberetning, herunder brug af jurisdiktioner med utilstrækkelig bekæmpelse af

hvidvaskning af penge. Fx ved manglende regler og information om reelle ejere af juridiske enheder,

herunder også trusts o.lign.

Arrangementer, som omfatter et ikke-gennemsigtigt lovligt eller fordelagtigt ejerskab, som omfatter

anvendelse af lovlige strukturer og arrangementer, som

a) Ikke medfører væsentlig økonomisk aktivitet ved tilstrækkeligt personale, maskinel, aktiver og lokaler

b) Er forvaltet, tableret mv. i en anden jurisdiktion end den, hvor de retsmæssige ejere er hjemmehørende

c) Har retsmæssige ejere, der ikke kan identificeres

E. Særlige kendetegn vedr. interne afregningspriser

Harmonerer ikke med armslængdeprincippet eller med OECD’s retningslinjer vedr. interne afregningspriser,

herunder fordeling af overskud mellem forskellige dele af den samme koncern

Et arrangement, der indebærer overførsel af immatrielle aktiver, hvor

a) Der ikke findes et egnet sammenligningsgrundlag, og

b) Den fremtidige indtjening eller de antagelser, som anvendes til værdisættelse af de immatrielle aktiver, er

ved transaktionstidspunktet meget usikre

Et arrangement, der indebærer overførsel af funktioner, risici eller aktiver, hvis overførslen forårsager et fald i

indtjening før skat og renter på mere end 50 pct. over en 3-årig periode

Kilde: Det aktuelle kompromisforslag af 21. februar 2018

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 139: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. marts 2018, som er relevant for Skatteudvalget

Dagsordenspunkt 7:

Opdatering af EU’s sortliste

1. Resume

Der vil på dagsordenen for ECOFIN 13. marts muligvis være et punkt vedr. EU-landenes

fælles liste over ikke-samarbejdsvillige

skattejurisdiktioner uden for EU (EU’s sortliste over

skattely). Yderligere tre lande har efter den løbende dialog med Adfærdskodeksgruppen for Er-

hvervsbeskatning (Code of Conduct for Business Taxation) forpligtet

sig til at efterleve EU’s

kriterier, og ventes således flyttet fra sortlisten til en observationsliste over lande, der har afgivet

tilsagn ift. efterlevelse af sortlistens kriterier.

Adfærdskodeksgruppen vil fortsætte overvågningen af samtlige lande, der har givet tilsagn med

henblik på at sikre rettidig implementering af fornødne tiltag, herunder de tre pågældende lande.

2. Baggrund

ECOFIN vedtog 5. december 2017 rådskonklusioner med en fælles liste over

ikke-samarbejdsvillige

skattejurisdiktioner (EU’s sortliste) med 17 lande,

jf. bilag 1,

som ikke efterlevede et eller flere af de opstillede kriterier vedr. skattegennemsig-

tighed, fair beskatning og BEPS-minimumsstandarder,

jf. bilag 2,

og heller ikke

havde forpligtet sig til at efterleve disse kriterier. Rådskonklusionerne indeholdt

tillige et anneks 2 (en

”observationsliste”),

der oplistede de 45 lande, som ikke

levede op til kriterierne, men som havde forpligtet sig til det, og disse landes plan-

lagte tiltag og deres tidshorisont,

jf. bilag 3.

I januar 2018 besluttede EU-landene enstemmigt at flytte 8 lande fra sortlisten til

observationslisten, fordi disse lande i forlængelse af dialog med Adfærdskodeks-

gruppen havde forpligtet sig til at efterleve samtlige af de oplistede kriterier.

Der henvises i øvrigt til den kommenterede dagsorden, som blev oversendt til

Folketinget 23. november 2017 forud for ECOFIN 5. december 2017.

3. Formål og indhold

Det er nu foreslået at flytte yderligere 3 lande

fra sortlisten til observationslisten

på bagrund af disse landes efterfølgende kommunikation af forpligtelser til Ad-

færdskodeksgruppen om at efterleve de konkrete manglende kriterier,

jf. bilag 4.

Opdateringen af sortlisten vil muligvis blive sat på dagsordenen for ECOFIN 13.

marts 2018 eller på anden måde vedtaget af Rådet i nærmeste fremtid. Der er som

i januar tale om en administrativ opdatering på basis af den proces og de kriterier,

som blev besluttet politisk på ECOFIN 5. december. Opdateringen skyldes, at

man ud fra objektive kriterier fagligt har vurderet, at landene på et tilstrækkeligt

højt politisk niveau har forpligtet sig til at efterleve kriterierne.

Bahrain, Marshall Øerne og St. Lucia

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 139: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. marts 2018, som er relevant for Skatteudvalget

Adfærdskodeksgruppen skal i overensstemmelse med rådskonklusionerne løbende

opdatere både sortlisten og observationslisten. Det kan indebære, at yderligere

lande flyttes fra sortlisten til observationslisten, hvis de forpligter sig til at efterleve

de udestående kriterier, men også at lande flyttes fra observationslisten til sortli-

sten, hvis de ikke efterlever deres afgivne forpligtelser inden for de angivne frister.

Rådet vil opdatere rådskonklusionerne mindst én gang om året.

I overensstemmelse med rådskonklusionerne har Adfærdskodeksgruppen genop-

taget dialogen med de orkanramte lande, som har fået længere svarfrist

, med

henblik på efterfølgende at tage stilling til en evt. sortlistning af disse. Vurderingen

af disse lande sker efter samme kriterier, som gælder de øvrige lande.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Bekæmpelse af skatteundgåelse er mest effektiv gennem fælles løsninger, og en

fælles EU-sortliste har mere gennemslagskraft end en national. Derfor vurderes

sortlisten i sin helhed og dermed også opdateringer heraf at være i overensstem-

melse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Opdateringen af sortlisten forpligter ikke i sig selv regeringen juridisk til at foreta-

ge ændringer i gældende lovgivning.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Opdateringen af sortlisten har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Større

global efterlevelse af god skattepraksis i form af internationale standarder mht.

gennemsigtighed,

fair

beskatning

implementering

BEPS-

minimumsstandarder, kan have positive statsfinansielle konsekvenser for Dan-

mark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Opdateringen af sortlisten har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Større global efterlevelse af god skattepraksis kan ligeledes have positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Opdateringen af sortlisten har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Større global efterlevelse af god skattepraksis kan understøtte mere lige konkur-

rence mellem virksomheder i og udenfor EU, og dermed have positive erhvervs-

økonomiske konsekvenser i Danmark.

Amerikanske Jomfruøer, Anguilla, Antigua og Barbados, Bahamas, Britiske Jomfruøer, Dominikanske Republik, Saint

Kitts og Nevis, Turks- og Caicosøerne

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 139: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. marts 2018, som er relevant for Skatteudvalget

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes enstemmig støtte til opdateringen uden videre drøftelse, herunder i

forlængelse af den brede enighed om vedtagelsen af sortlisten og de tilhørende

kriterier og processer for den løbende opfølgning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støttede vedtagelsen af sortlisten og støtter opdateringen på basis af

de politisk vedtagne kriterier og processer.

Det er positivt, at mange lande vælger at afgive forpligtelser, og udviklingen un-

derstreger, at sortlistning i sig selv påvirker landenes adfærd i den rigtige retning.

Regeringen lægger stor vægt på, at EU løbende nøje overvåger efterlevelsen af de

tilsagn og forpligtelser, alle landene på observationslisten har påtaget sig.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om arbejdet med sortlisten forud for

vedtagelsen af denne i forbindelse med ECOFIN 5. december 2017.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 139: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. marts 2018, som er relevant for Skatteudvalget

Bilag 1. Sortlisten

Tabel 2

Liste over ikke-samarbejdsvillige tredjelande og jurisdiktioner

Oprindelig sortliste

vedtaget på ECOFIN

5. december 2017

Revideret sortliste

vedtaget på ECOFIN

23. januar 2018

Foreslået ny sortliste

Forventes vedtaget på ECOFIN

13. marts 2018

Amerikansk Samoa

Bahrain

Barbados

Grenada

Guam

Sydkorea

Macao

Marshall Øerne

Mongoliet

Namibia

Palau

Panama

Saint Lucia

Samoa

Trinidad og Tobago

Tunesien

Forenede Arabiske Emirater

Amerikansk Samoa

Bahrain

Guam

Marshall Øerne

Namibia

Palau

Saint Lucia

Samoa

Trinidad og Tobago

Amerikansk Samoa

Guam

Namibia

Palau

Samoa

Trinidad og Tobago

Anm.: Lande markeret med gråt foreslås fjernet fra sortlisten.

Kilde:

EU’s adfærdskodeksgruppe og Kommissionen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 139: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. marts 2018, som er relevant for Skatteudvalget

Bilag 2. Kriterier for sortlisten

Kriterierne for, hvorvidt tredjelande optræder på sortlisten, vedrører



Skattegennemsigtighed, dvs. at landet skal efterleve internationale standarder

for informationsudveksling.



Fair beskatning, dvs. at landet ikke må have foranstaltninger, der er skadelige i

henhold til EU’s adfærdskodeks for erhvervsbeskatning,

eller facilitere aggres-

siv skatteplanlægning.



Implementering af BEPS-minimumsstandarder, dvs. at landet skal opfylde de

minimumsstandarder for selskabsbeskatning, som der er enighed om i OECD

og G20.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 139: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. marts 2018, som er relevant for Skatteudvalget

Bilag 3. Observationslisten over lande, der har forpligtet sig til at efterleve

EU’s kriterier

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 139: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. marts 2018, som er relevant for Skatteudvalget

Tabel 3

Observationsliste over lande, som har forpligtet sig til at efterleve EU’s kriterier, jf. anneks 2

Oprindelig observationsliste

vedtaget på ECOFIN

5. december 2017

Revideret observationsliste

vedtaget på ECOFIN

23. januar 2018

Foreslået ny observationsliste

Forventes vedtaget på ECOFIN

13. marts 2018

Albanien

Andorra

Armenien

Aruba

Belize

Bermuda

Bosnien-Hercegovina

Botswana

Caymanøerne

Cook øerne

Curaçao

Fiji

Færøerne

Guernsey

Grønland

Hong Kong

Isle of Man

Jamaica

Jersey

Jordan

Labuan

Liechtenstein

Makedonien

Malaysia

Maldiverne

Mauritius

Montenegro

Nauru

Niue

Ny Caledonien

Oman

Peru

Albanien

Andorra

Armenien

Aruba

Barbados

Belize

Bermuda

Bosnien-Hercegovina

Botswana

Caymanøerne

Cook øerne

Curaçao

Forenede Arabiske Emirater

Fiji

Færøerne

Grenada

Guernsey

Grønland

Hong Kong

Isle of Man

Jamaica

Jersey

Jordan

Labuan

Liechtenstein

Macao

Makedonien

Malaysia

Maldiverne

Mauritius

Mongoliet

Montenegro

Albanien

Andorra

Armenien

Aruba

Bahrain

Barbados

Belize

Bermuda

Bosnien-Hercegovina

Botswana

Caymanøerne

Cook øerne

Curaçao

Forenede Arabiske Emirater

Fiji

Færøerne

Grenada

Guernsey

Grønland

Hong Kong

Isle of Man

Jamaica

Jersey

Jordan

Labuan

Liechtenstein

Macao

Makedonien

Malaysia

Maldiverne

Marshall Øerne

Mauritius

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 139: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. marts 2018, som er relevant for Skatteudvalget

Qatar

Saint Vincent og Grenadinerne

San Marino

Schweiz

Serbien

Seychellerne

Swaziland

Taiwan

Thailand

Tyrkiet

Uruguay

Vanuatu

Vietnam

Nauru

Niue

Ny Caledonien

Oman

Panama

Peru

Qatar

Saint Vincent og Grenadinerne

San Marino

Schweiz

Serbien

Seychellerne

Sydkorea

Swaziland

Taiwan

Thailand

Tunesien

Tyrkiet

Uruguay

Vanuatu

Vietnam

Mongoliet

Montenegro

Nauru

Niue

Ny Caledonien

Oman

Panama

Peru

Qatar

Saint Vincent og Grenadinerne

San Marino

Schweiz

Serbien

Seychellerne

St. Lucia

Sydkorea

Swaziland

Taiwan

Thailand

Tunesien

Tyrkiet

Uruguay

Vanuatu

Vietnam

Anm.: Lande markeret med gråt foreslås fjernet fra sortlisten.

Kilde:

EU’s adfærdskodeksgruppe og Kommissionen

Bilag 4. Kriterier, som landene har forpligtet sig til at efterleve.

De 3 lande, som foreslås taget af sortlisten har forpligtet sig på de af kriterierne,

som de hidtil ikke har mødt,

jf. tabel 3.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 139: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. marts 2018, som er relevant for Skatteudvalget

Tabel 4

Kriterier, som 3 udvalgte lande har forpligtet sig til at efterleve

Adfærdskodeksgruppen vurderer, at Bahrain hverken efterlever

OECD’ s standar-

der mht. automatisk informationsdeling

(kriterium 1.1) eller

OECD’s multilate-

rale konventioner for fælles administrativ assistance (MCMAA)

(kriterium 1.3),

og samtidig faciliterer

offshore strukturer,

der tiltrækker profit uden egentlig bag-

vedliggende økonomisk aktivitet (kriterium 2.2) og ikke har implementeret

BEPS

minimumsstandarder

(kriterium 3.1). Bahrain har forpligtet sig til at eliminere

samtlige skadelige elementer

inden udgangen af 2018.

Adfærdskodeksgruppen vurderer, at Marshall Øerne hverken efterlever

OECD’ s

standarder mht. automatisk informationsdeling

(kriterium 1.1) eller efterlever

OECD’s

standarder for informationsudveksling på opfordring (EOIR)

(kriteri-

um 1.2), og samtidig faciliterer

offshore strukturer,

der tiltrækker profit uden

egentlig bagvedliggende økonomisk aktivitet (kriterium 2.2) og ikke har implemen-

teret

BEPS minimumsstandarder

(kriterium 3.1). Marshall Øerne har tidligere

forpligtet sig til at leve op til kriterium 1.1 og 1.2 og har siden forpligtet sig til at

eliminere resterende skadelige elementer

inden udgangen af 2018.

St. Lucia anvender ifølge Adfærdskodeksgruppen

diskriminerende skattestan-

darder

(kriterium 2.1) og har ikke implementeret

BEPS minimumsstandarder

(kriterium 3.1) men har forpligtet sig på at eliminere skadelige elementer

inden

udgangen af 2018.

Bahrain

Marshall Øerne

St. Lucia