Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 199
Offentligt
1864244_0001.png
Advokatrådet
Rådsformanden
Folketingets Retsudvalg
Att.: Formand Peter Skaarup
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.
33 96 97 98
DATO: 11. januar 2018
SAGSNR.: 2018-54
Invitation til møde med Center for Lov og Ret
Som led i Advokatrådets Retssikkerhedsprogram fra 2009 stiftede Advokatrådet
Center for Lov og Ret, som er et forum, hvor der kan udspille sig en fortrolig og
uformel debat om borgeres og virksomheders retssikkerhed.
Center for Lov og Ret mødes årligt til en interessant debat om aktuelle emner, og har,
udover Advokatrådet, en række faste medlemmer fra følgende myndigheder og
organisationer:
Den Danske Dommerforening, Rigsadvokaten, Justitsministeriet, Folketingets
Ombudsmand, Forbrugerombudsmanden, SKAT, Forbrugerrådet, Dansk Industri,
Danske Medier, Juridiske Institutter og Fakulteter, Amnesty International, SKATs
Retssikkerhedschef og Institut for Menneskerettigheder samt den danske
generaladvokat ved EU-Domstolen.
Center for Lov og Ret har tidligere afholdt flere udbytterige møder med Folketingets
Retsudvalg, hvor der har været en åben og uformel drøftelse af forskellige aspekter af
emnet retssikkerhed. Ved det seneste møde i november 2016 var bl.a. retshjælp, den
offentlige digitaliseringsstrategi, digitalisering ved domstolene og digitaliseringens
betydning i forhold til ældre og socialt udsatte på dagsordenen.
På baggrund af de tidligere afholdte møder håber Center for Lov og Ret, at
Retsudvalget vil tage imod vores invitation til en uformel drøftelse af aktuelle emner.
En endelig dato for mødet vil i givet fald blive fastlagt i samarbejde med
Retsudvalgets sekretær, ligesom mødested, emner m.v. naturligvis vil blive aftalt
særskilt med udvalget, når mødetidspunktet nærmer sig. Vi forestiller os, at mødet vil
kunne afholdes i september 2018.
Med venlig hilsen
Peter Fogh
[email protected]
www.advokatsamfundet.dk
1