MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om bekræftelse af, at det er lovligt at aflive smågrise på op til 5 kg ved at slå dem hårdt ned i gulvet, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

AARHUS

UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG

Til Fødevarestyrelsen

Vedr. bestillingen: Vidensyntese om metoder til aflivning af grise under

5 kg

Fødevarestyrelsen har i en bestilling dateret d. 26. marts 2015 bedt DCA – Nationalt

Center for Fødevarer og Jordbrug om at udarbejde en vidensyntese vedrørende me-

toder til aflivning af grise under 5 kg. Vidensyntesen , der følger nedenfor, er udar-

bejdet af lektor Ricarda Engberg, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.

Besvarelsen er udarbejdet som led i ”Aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevare-

ministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. ved Aarhus

Universitet, DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, 2015-2018”

DCA - Nationalt Center for

Fødevarer og Jordbrug

Klaus Horsted

Specialkonsulent

Dato 26. juni 2015

Direkte tlf.: 87157975

Mobiltlf.:

Fax: 8715 6076

E-mail:

[email protected]

Afs. CVR-nr.: 31119103

Reference: khr

Venlig hilsen

Klaus Horsted

Koordinator for myndighedsrådgivning, DCA

Journal 96957

Side 1/1

Kopi til: Center for Innovation

DCA - Nationalt Center for

Fødevarer og Jordbrug

Aarhus Universitet

Blichers Allé 20

8830 Tjele

Tlf.: 8715 6000

Fax: 8715 6076

E-mail: [email protected]

http://dca.au.dk/

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om bekræftelse af, at det er lovligt at aflive smågrise på op til 5 kg ved at slå dem hårdt ned i gulvet, til miljø- og fødevareministeren

DCA – Nationalt Center for Jordbrug og Fødevarer

19. juni 2015

Vidensyntese om metoder til aflivning af grise under fem kilo

Ricarda M. Engberg, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Med udgangspunkt i EFSAs udtalelse om bedøvelse og aflivning af produktionsdyr (EFSA, 2004),

er formålet med den foreliggende vidensyntese at belyse sidenhen fremkommet viden om bedøvelse

og aflivning af grise med en kropsvægt på under 5 kg. Der gøres rede for den internationale

tilgængelige litteratur på området, og der beskrives fordele og ulemper ved de enkelte

aflivningsmetoder både med hensyn til påvirkning af grisen og arbejdssikkerhed for den der udfører

aflivningen. I løbet af arbejdet med vidensyntesen er der via personlig kontakt til forskerkollegaer

(Bilag 1) indhentet oplysninger om den nationale lovgivning på området og dens praktiske

omsætning i andre europæiske lande. Disse oplysninger foreligger fra Tyskland, Finland, Sverige,

England, Frankrig og Nederlandene.

Metoder til aflivning af grise med en kropsvægt på under 5 kg

I den gældende forordning (EF) Nr 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på

aflivningstidspunkt, er der i listen over bedøvelsesmetoder for pattegrise med en vægt på under fem

kg anført metoden ”Slag i hoved”. Metoden beskrives nærmere som et hårdt og præcist slag i

hoved, der forårsager alvorlig ødelæggelse af hjernen. Den nøjagtige udførelse af slaget herunder

hvordan slaget nøjagtig skal placeres, og om slaget skal udføres med en genstand, der rammer

grisens hoved, er ikke beskrevet nærmere. I danske svinebesætninger aflives smågrise i den

pågældende vægtklasse ofte ved en metode, hvor grisens hoved og nakke slås hårdt ned i gulvet.

I litteraturen er der til aflivning af grise unde 5 kg legemsvægt angivet 3 metoder der beskrives som

acceptable og kan udføres på produktionsstedet af producenten eller af den person der er ansvarlig

for grisenes pasning (Chevillon

et al.,

2004, Casey-Trott

et al.,

2011,Casey-Trott

et al.,

2013;

Larson, 2010: Widowski, 2008).

Metoderne er:

1. Manuelt påført stumpt hovedtraume (slag i hoved)

2. Stumpt hovedtraume ved anvendelse af en ikke–penetrerende boltpistol

3. Anvendelse af kuldioxyd (CO

) i overdosis

1. Manuelt påført stumpt hovedtraume (slag i hoved)

Ved manuelt stumpt hovedtraume forstås der et slag i hoved med en tung genstand eller et slag mod

en hård og flad overflade med en kraft, der er stor nok til at forårsage irreversible ødelæggelse af

hjernen (Casey-Trott

et al.,

2011; Larson, 2010; Wildowsky

et al.,

2008). Ved gennemgang af

litteratur er et slag i hoved beskrevet som et slag med en tung genstand, og slaget skal placeres

præcist centralt på panden (Os

frontale)

(

American Association of Swine Veterinarians and

National Pork Board, 2009), som vist i Figur 1. Da hjerneskallen hos pattegrise er relativ tynd, vil et

sådan slag medføre hovedtraume i form af hjernerystelse, fraktur af hjerneskallen og ødelæggelse af

hjernevæv.

Figur 1.

Placering af slaget på grisens pande (American Association of Swine Veterinarians and

National Pork Board, 2009)

Forsøgsresultater fra Chevillon et al. (2004) viser, at et stumpt og irreversibelt traume mod hovedet

udført manuelt på grise (under 8 kg legemsvægt) med en hammer på 0,5 kg fører til øjeblikkelig

bevidstløshed (observeret som udvidelse af pupiller, kollaps, ingen vokalisering). Direkte efter

slaget er grisens kropsmuskulatur anspændt, hvorefter den gradvist afslappes og der forekommer

kloniske bevægelser (ufrivillige sparke- og paddelbevægelser) (American Association of Swine

Veterinarians and National Pork Board, 2009). Chevillon

et al.

(2004) finder at grisens bevægelser

ophører i løbet af 1,5 minutter ved korrekt udførelse af denne metode. Hjertestop indtræder på

under 10 minutter. Slaget resulterer i mere eller mindre stærke blødninger fra næse, mund og ører.

Forfatterne beskriver metoden som ikke æstetisk for den der udfører aflivningen og dem der

overværer den. Metoden beskrives til gengæld som hurtig og meget effektiv (Chevillon

et al.,

2004)

og som human. Med hensyn til arbejdssikkerheden vurderes risikoen for personskader som lav

(American Association of Swine Veterinarians and National Pork Board, 2009). Uhensigtsmæssige

arbejdsbevægelser kan muligvis medføre muskelskader hos personen der afliver eller personen kan

eventuelt slå sig selv. Derfor er en oplæring i denne aflivningsmetode påkrævet (Larson, 2010).

I følge Widowsky

et al.

(2008) kan man påføre et stumpt hovedtraume ved at holde grisen i

bagbenene og slå toppen af hoved mod noget fladt og fast. I denne undersøgelse mistede grisene

øjeblikkeligt og irreversibelt bevidstheden, bevægelser af benene ophørte efter ca. 1 minut og efter

3 minutter indtraf hjertestop.

Post mortem

blev der fundet blødninger subkutant og subduralt, og i

langt de fleste tilfælde kraniebrud. Forfatterne anser denne aflivningsmetode som hurtig, effektiv og

human.

2. Stumpt hovedtraume ved anvendelse af en ikke–penetrerende boltpistol

Den ikke-penetrerende boltpistol er et forholdsvis nyt instrument der kan anvendes til bedøvelse og

aflivning af pattegrise (Widowski, 2008; American Association of Swine Veterinarians and

National Pork Board, 2009; Millman, 2010; Sadler

et al.,

2014a; Casey-Trott

et al.,

2013; Casey-

Trott et al., 2014). Instrumentet er karakteriseret ved at bolten er stump og flad eller udformet som

en svamp. Slaget der fremkommer efter boltens udløsning fører til hjernerystelse og svær

hjernetraume uden at huden penetreres, hvilket har den fordel at der kun opstår små eller ingen

blødninger (American Association of Swine Veterinarians and National Pork Board, 2009).

Bevidstløsheden indtræder øjeblikkeligt og irreversibelt (Sadler

et al.,

2014a) og grisen reagerer

herefter, ligesom ved manuelt påført stumpt traume, med ufrivillige kloniske bevægelser (sparke-

og paddelbevægelser). Anvendelse af ikke-penetrerende boltpistol forudsætter at grisen fikseres og

pistolen har fast kontakt med grisens hoved (Figur 2) før bolten udløses.

Figur 2.

Placering af ikke-penetrerende boltpistol på grisens pande (American Association of

Swine Veterinarians and National Pork Board, 2009)

På grund af den forholdsvis nære kontakt med grisen, er metoden forbundet med en

sikkerhedsrisiko for personer der udfør aflivningen. Risikoen vurderes dog at være lav (American

Association of Swine Veterinarians and National Pork Board, 2009). En yderligere forudsætning for

anvendelse er, at instrumentet vedligeholdes for at garantere driftssikkerhed (Sadler

et al.,

2014a).

Derudover skal personer der foretager aflivning med den ikke-penetrerende boltpistol oplæres i

aflivningsmetoden.

Der er udviklet forskellige modeller af boltpistolen som markedsføres i USA. Bolten udløses på

forskellig vis enten med patroner, komprimeret luft eller med batteri/brændstof (Sadler

et al.,

2014a). Effektiviteten af aflivningsmetoden er blevet undersøgt hos nyfødte grise i alderen under 24

timer med en model der arbejder med komprimeret luft oprindeligt udviklet til bedøvelse af kaniner

i forbindelse med slagtning (Widowski

et al.,

2008). I undersøgelsen sammenlignes anvendelse af

ikke-penetrerende boltpistol med manuelt påført stumpt traume (slag på toppen af hoved mod noget

fladt og fast) til aflivning af nyfødte grise (indtil 24 timer gamle). Forfatterne finder, at kloniske

bevægelser og hjertefunktionen ophører hurtigere efter manuelt påført traume. Undersøgelsernes

resultater kan dog være påvirket af at personerne var vant til at aflive med stumpt hovedtraume.

Selvom personerne var blevet introduceret til den nye aflivningsmetode, kan brugen af et nyt

instrument være forbundet med begyndervanskeligheder.

De forskellige boltpistolmodeller er sidenhen blevet modificeret og undersøgt med henblik på deres

anvendelse til smågrise i alderen under 3 dage (Casey-Trott

et al.,

2013) og i vægtintervallet 3-9 kg

(Casey-Trott

et al.,

2014). Anvendelse af ikke-penetrerende boldpistol (Zephyr-E) til nyfødte grise

(Casey-Trott

et al.

(2013) resulterede i umiddelbar og irreversibel bevidstløshed. I gennemsnit

ophørte kloniske bevægelser efter 101 sekunder, hjernedød indtrådte efter 229 sekunder og

hjertestop efter 420 sekunder.

Post mortem

blev der fundet blødninger samt udbredte og irreversible

hjerneskader. De samme forfattere fandt den undersøgte model (Zephyr-E) som egnet til aflivning

af smågrise op til 9 kg legemsvægt (Casey-Trott

et al.,

2014).

3. Anvendelse af kuldioxid i overdosis

Inhalation af kuldioxyd (CO

) i overdosis medfører bevidstløshed og død, som sker på grund af

iltmangel og en nedsættelse af blodets pH. Døden indtræder efter åndedrætsstop. Til aflivning er det

nødvendigt at grisen udsættes for 80-90 % CO

i mindst 5 minutter (American Association of Swine

Veterinarians and National Pork Board, 2009).

Chevillion

et al.,

(2004) vurderer at metoden er meget effektiv for aflivning af grise under 8 kg

legemsvægt. Grisene er bevægelsesløse efter 1,5 minutter og hjertestop indtræder på under 6

minutter. Metodens ulempe er, at bevidstløsheden (vurderet på basis af udvidelse af pupiller og

kollaps) ikke indtræder umiddelbart. I undersøgelsen reagerede et flertal af grisene med

vokalisering i de første 30 sekunder efter de var blevet udsat for CO

, hvorfor forfatterne vurderer,

at CO

inhalationen påfører grisene ubehag. Svækkede nyfødte grise har ofte en lav

respirationsfrekvens og et lavt tidalvolumen (volumen af den mængde luft der trækkes ind og

presses ud i et åndedrag), hvilket muligvis kan medføre en forlængelse af aflivningsproceduren når

der anvendes gasinhalation (Sadler

et al.,

2014b). Sammenlignet med andre undersøgte gasarter var

dette dog ikke tilfælde når CO

blev anvendt til aflivning af svækkede nyfødte (Sadler

et al.,

2014c).

Sadler

et al.,

(2014a) beskriver aflivningsproceduren med CO

i tre faser. I den første fase er grisen

ved bevidsthed og viser forceret åndedræt i gennemsnitlig 45 sekunder. I denne fase forekommer

der tit vokalisering og mindre hyppigt forsøg på at flygte. Derefter mister grisen bevidstheden og

evnen til at stå op efter 74 sekunder (Fase 2). I fase 3 er grisen ikke ved bevidsthed og der

forekommer kloniske bevægelser og grisen gisper efter vejret i gennemsnitlig op til 78 sekunder.

Efter ca. 200 sekunder ophører bevægelser, og åndedræt ophører efter 350 sekunder. Hjertestop

indtræder gennemsnitlig efter 800 sekunder. Sadler et al. (2014a) angiver de nøjagtige dimensioner

for aflivningsboksen i relation til grisens størrelse og anbefaler kontrol af indtrådt død efter ca. 15

minutter efter grisen er blevet udsat for gassen. Derudover gør forfatterne opmærksom på, at der

mangler forskning for at fastlægge den optimale CO

koncentration, der ikke medfører

afværgelsesbevægelser hos grisen samtidig med, at eksponeringstiden bliver så kort som muligt.

Resultater fra Rault

et al.

(2013) viser, at det er en fordel at bedøve svækkede nyfødte først med en

blanding af lattergas og ilt (60/30%), før de udsættes for CO

(90%) og aflives. Selvom proceduren

på denne måde forlænges væsentligt, undgår man at grisene viser tegn på ubehag.

Anvendelse af CO

er forbundet med en moderat sikkerhedsrisiko for den der fortager aflivning,

herunder at personen ved uheld inhalerer gas eller pådrager sig fysiske skader når vedkommende

bøjer sig frem eller udfører uhensigtsmæssige løft (Larson, 2010). For at undgå uheld skal personer

oplæres i anvendelsen af aflivningsbeholderen, beholderen skal have den passende størrelse,

ventiler og regulering af gastilførsel skal kontrolleres regelmæssig og aflivningen skal foregå et sted

med god ventilation (Larson, 2010).

Tabel 1. Sammenligning af accepterede metoder til aflivning af grise under 5 kg legemsvægt

ved korrekt udført aflivning

Metode

Manuelt påført

stumpt traume

Irreversibel

bevidstløshed

Hjertedød

Ja, umiddelbart

efter slaget

3 minutter

<10 minutter

Vokalisering

Blødninger

Kloniske

bevægelser

Fiksering af grisen

Oplæring

Vedligeholdelse af

aflivningsudstyr

Arbejdsrisiko

Lav

Personen slår sig selv eller

forkerte bevægelser

Ikke penetrerende

boltpistol

Ja, umiddelbart

efter boltens udløsning

7-8 minutter

Nej, bevidstløshed

efter ca. 45 sekunder

6 -13 minutter

Nej

Lokalt fra næse, øre mund

Ca. 90 sekunder

Nej

Minimalt

Ca. 101 sekunder

Nej

Ca. 135 sekunder

Nødvendigt

Ikke nødvendigt

Nødvendigt

Nej

Nødvendigt

Lav

Personen skader sig selv

Moderat

Inhalation af gas

Modificeret efter American Association of Swine Veterinarians and National Pork Board (2009)

Wildowsky

et al.

(2008)

, 3

Chevillon

et al.

(2004)

Oplysninger vedrørende lovgivning og praksis på området i andre europæiske lande

indhentet via personlig kontakt til forskerkollegaer (Bilag 1)

Tyskland: Tysk lovgivning forlanger at grise under 5 kg bliver bedøvet før aflivning, hvilket kan

foregå enten ved CO

inhalation (bedøvelse og aflivning) i minimum 10 minutter, eller ved et slag i

hoved med et stykke rundt træ eller en hammer, mens grisen er fikseret. Uanset bedøvelsesmetoden

skal alle grise efterfølgende afblødes, hvorefter de observeres i 5 minutter for at sikre at de er døde.

Siden 2013 er det eksplicit forbudt at slå grise mod en fast underlag (gulv eller væg) eller skarp

kant. Argumentet for forbuddet er, at den nævnte procedure kan medføre nakkebrud så grisen stadig

lever efter slaget og efterfølgende dør grisene langsomt ved kvælninger eller sult/tørst. I praksis har

det vist sig at inhalation af CO

i overdosis er en dårlig løsning for aflivning af nyfødte grise, fordi

som aversiv gas giver ubehag, men også fordi nyfødte grise fra naturens hånd har en høj

tolerance for iltmangel, hvilket medfører en langsom død i aflivningsbeholderen med CO

Et nyt apparatur til bedøvelse og aflivning af grise under 5 kg er for nylig blevet udviklet i Tyskland

(Marcus Elmerhaus,

http://www.animal-welfare-service.de/piglet-case_piglet-box.html).

Det drejer

sig om en mobil vogn, der er udstyret med en anordning til fiksering af grisens hoved, således at

den kan bedøves med et målrettet slag i hoved. Efter kontrol af øjenrefleks for bevidstløshed

hænges grisen på en specielt designet anordning hvorefter grisen afblødes.

Derudover vil den ovenfor beskrevne ikke-penetrerende boltpistol (Cash dispatch) snart blive testet

i Tyskland som instrument til bedøvelse og aflivning af grise under 5 kg. Anvendelsen af dette

instrument gør afblødningen af grisen unødvendig, hvilket så vil kræve en ændring i den tyske

lovgivning.

Finland: I Finland aflives grise under 5 kg med et slag i hoved i overensstemmelse med den

gældende forordning (EF) Nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på

aflivningstidspunkt. I praksis sker aflivning af grise under 5 kg ved at holde fast i grisens bagben og

slå dens hoved hårdt mod gulvet. Indtil videre har der ikke været diskussioner om en eventuel

stramning af den nationale lovgivning på området.

Sverige: I Sverige aflives grise i praksis ved at slå baghoved mod et inventarhjørne eller en hård

kant, eller der anvendes en hammer til at påføre et stumpt hovedtraume. Indtil videre har der ikke

været diskussioner om en eventuel stramning af den nationale lovgivning på området.

England: I England aflives grise under 5 kg ved at gribe fat i bagbenene og slå hoved mod et hårdt

underlag. Indtil videre har der ikke været diskussioner om en eventuel stramning af den nationale

lovgivning på området.

Frankrig: I Frankrig findes der ingen officiel anbefaling for fremgangsmåden til aflivning af grise

under 5 kg. Landmandende er henvist til at agere i overensstemmelse med den gældende forordning

(EF) Nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunkt.

Nederlandene: Her henvises der ligeledes til den gældende forordning (EF) Nr. 1099/2009. I

øjeblikket aflives nyfødte grise i praksis med et slag i hoved eller ved at slå grisens hoved mod en

hård overflade (manuelt påført hovedtraume). Der gennemføres i øjeblikket forsøg vedrørende

anvendelsen af ikke-penetrerende boltpistol (Zephyr) til bedøvelse og aflivning af grise under 10kg.

Konklusion

På baggrund af den foreliggende litteratur og de oplysninger der blev indhentet hos forskerkollegaer

i andre europæiske lande kan det konkluderes, at et stumpt hovedtraume påført manuelt ved et

målrettet slag i hoved eller med en ikke-penetrerende boltpistol medfører irreversibel bevidstløshed

og hurtig død, hvilket anses for de vigtigste fordele af denne aflivningsmetode. I Tyskland og

Holland undersøges der i øjeblikket anvendelsen af en ikke-penetrerende boltpistol til bedøvelse og

aflivning af grise under 5 kg legemsvægt. Dette instrument sikrer et målrettet slag, da pistolen skal

have kontakt med grisens pande før bolten udløses. Ud fra en æstetisk synsvinkel kan der som

yderlig fordel nævnes, at slaget medfører færre blødninger sammenlignet med manuelt påført

hovedtraume. Under alle omstændigheder er det væsentligt at personen der fortager aflivning

oplæres i metoden og sikrer sig, at døden er indtrådt ved ophørt hjertefunktion.

Referencer

American Association of Swine Veterinarians and National Pork Board (2009) On-farm euthanasia

of swine, recommendations for the producer.

https://www.aasv.org/aasv/documents/SwineEuthanasia.pdf

Casey-Trott, T.M., Millman, S.T., Lawlis, P., Widowski, T.M. (2011) Assessing the effectiveness

of euthanasia methods for suckling piglets using signs of sensibility and behavioural indicators.

Proceedings of the 30

Centralia Swine Research Update, Kirkton Ontario January 2011.

Casey-Trott, T.M., Millman, S.T., Turner, P.V., Nykamp, S.G., Widowski, T.M., (2013)

Effectiveness of a nonpenetrating captive bolt for euthanasia of piglets less than 3 d of age.

Journal of Animal Science, 91:5477-5484, doi: 10.2527/jas2013-6320.

Casey-Trott, T.M., Millman, S.T., Turner, P.V., Nykamp, S.G., Lawlis, P.C., Widowski, T.M.,

(2014) Effectiveness of a nonpenetrating captive bolt for euthanasia of 3 kg to 9 kg pigs. Journal

of Animal Science, 92:5166-5174, doi: 10.2527/jas2014-7980.

Chevillon, P.,

Mircovich, C., Dubroca, S., Fleho, J-Y. (2004) Comparison of different pig

euthanasia methods available to the farmers. International Society for Animal Hygiene, Saint-

EFSA (2004) Opinion of the Scientific Panel on Animal Health and Welfare on a request from the

Commission related to welfare aspects of the main systems of stunning and killing the main

commercial species of animals. The EFSA Journal 45, 1-29.

Larson, K.L. (2010) Euthanasia and worker safety. Fact sheet, Pork Information Gateway, pp. 1-5.

Millman, S.T. (2010) Mechanical euthanasia methods-process and physiology. American

Association of Swine Veterinarians Annual Meeting: Implementing Knowledge, Omaha, NB.

pp. 443-446.

Rault, J.-L., McMunn, K.A., Marchant-Forde, J.N., Lay Jr., D.C. (2013) Gas alternatives to carbon

dioxide for euthanasia: A piglet perspective. Journal of Animal Science, 91:1874-1883.

Rådets Forordning Nr. 1099/2009 af 24. September 2009 om beskyttelse af dyr på

aflivningstidspunktet. Den Europæiske Unions Tidende L303 1-20.

Sadler, L.J., Johnson, A.K., Millman, S.T. (2014a) Alternative euthanasia methods to manually

applied blunt force trauma for piglets weighing up to 12 lbs. Fact sheet, Pork Information

Gateway, pp. 1-7.

Sadler, L.J., Karriker, L:A., Schwartz, K.J., Johnson, A.K., Widowski, T.M., Wang, C., Sutherland,

M.A., Millman, S.T. (2014b) Are severely depressed suckling pigs resistant to gas euthanasia?

Animal Welfare, 23:145-155.

Sadler, L.J., Hagen, C.D., Wang, C., Widowski, T.M., Johnson, A.K., Millman, S.T. (2014c)

Effects of flow rate and gas mixture on the welfare of weaned and neonate pigs during gas

euthanasia. Journal of Animal Science 92: 793-805.

Widowski, T.M., Elgie, R.H. Lawlis, P. (2008) Assessing the effectiveness of a non-penetrating

captive bolt for euthanasia of newborn piglets. Allen D. Leman Swine Conference, pp.107-111.

Bilag 1 Liste over europæiske kontaktpersoner

Tyskland:

Sabine Ohm, European Policy Officer, PROVIEH VgtM e.V.

Av Michel Ange 68, B - 1000 Brussels

Tel.: +32 2 739 62 67

[email protected]

Finland:

Anna Valros, MSc, PhD, Professor of Animal Welfare

Research Centre for Animal Welfare

Department of Production Animal Medicine

P.O. Box 57, 00014 University of Helsinki, Finland

Phone: +358-9-191 57400 / +358-50-4151242

E-mail: [email protected]

Sverige:

Stefan Gunnarsson

Senior Lecturer, Faculty of Veterinary Medicine and Animal Sciences

Department of Animal Environment and Health

Division of Environment, Care and Herd Health

Telephone: 0511-67216

E-mail: [email protected]

England:

Sandra Edwards, Professor of Agriculture

School of Agriculture, Food & Rural Development Agriculture Building Newcastle

University, Newcastle upon Tyne NE1 7RU

Tel: 0191 2088350

E-mail: [email protected]

Frankrig:

Patrick Chevillon, Ingénieur - Pôle Viandes et Charcuteries

IFIP - Institut du porc, La Motte au Vicomte - BP 35104

35651 LE RHEU Cedex - France

tel : +33 (0)2 99 60 98 44, mobil: +33 (0)6 70 16 52 30

E-mail : [email protected]

Nederlandene: Dr. Ing. M.A. (Marien) Gerritzen

Senior scientist animal welfare, Wageningen UR Livestock Research

Member of Wageningen Centre for Animal Welfare and Adaptation (CAWA)

P.O. Box 338, 6700 AH Wageningen, The Netherlands

Tel: +31 317 480568 (directed to mobile)

E-mail: [email protected]