MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 185
Offentligt

MAD 2017.123EUD - EUD2017.C.488.15

EUD2017.C-488/15

MAD 2017.123

Medlemsstaternes mulighed for at søge dispensation fra

luftrammedirektivets grænseværdier var udløbet i 2011, og

vedtagelse af plan for forbedring af luftkvaliteten skal sikre

opfyldelse af kvalitetskravene inden for kortest mulig tid.

Bulgarien blev derfor dømt for at overtræde

luftrammedirektivet i en række byområder.

6.5.1 Luft

Efter luftrammedirektivet (2008/50) art. 13 skulle alle

medlemsstater sikre, at de i direktivets bilag XI fastsatte

grænseværdier for koncentrationer af små partikler (PM

) i luften

var overholdt i 2010. Såfremt det i enkelte områder ikke var

muligt at opfylde dette, kunne medlemsstaterne efter direktivets

art. 22 søge Kommissionen om at udsætte fristen. Supplerende

bestemmer direktivets artikel 23, at hvis grænseværdien

overskrides i et område, er medlemsstaten forpligtet til at vedtage

luftkvalitetsplaner for at overholde direktivets grænseværdier. I

april 2009 anmodede den bulgarske regering Kommissionen om

udsættelse af fristen for opfyldelse af grænseværdierne for PM

Kommissionen afslog anmodningen og indledte herefter

traktatbrudsprocedure mod Bulgarien, hvilket førte til et sagsanlæg

i 2015, hvor Kommissionen gjorde gældende, at Bulgarien i en

række byzoner mht. PM

havde overtrådt luftrammedirektivets

art. 13 og undladt at træffe effektive foranstaltninger, som krævet

efter art. 23 samt undladt at give Kommissionen supplerende

oplysninger, som krævet efter direktivets art. 27. Den bulgarske

regering gjorde hertil bl.a. gældende, at der i 2011 var indsendt

en fornyet anmodning om dispensation efter art. 22, at der tillige

var konstateret fald i koncentrationen af PM

, og at de

socioøkonomiske betingelser i Bulgarien kræver en længere

periode, da ca. 1/3 af befolkningen opvarmer med kul og træ.

EU-domstolen lagde til grund, at en overskridelse af

grænseværdierne som udgangspunkt medfører en overtrædelse

af art. 13, jf. sag C-404/13 (MAD 2014.388). Herefter afviste

EU-domstolen, at der kunne tages hensyn til, at Bulgarien i 2011

havde ansøgt om dispensation efter direktivets art. 22, da denne

ansøgning var indsendt for sent, ligesom det blev afvist, at der

kunne tages hensyn til tekniske eller økonomiske vanskeligheder

ved at opfylde forpligtelsen. Bulgarien fandtes endvidere, at have

overtrådt direktivets art. 23, hvorefter medlemsstaterne har pligt

til at vedtage planer for forbedring af luftkvaliteten, som hurtigst

muligt sikrer, at luftkvaliteten er i orden. EU-domstolen henviste

til, at vedtagelse af en handlingsplan for forbedring af

luftkvaliteten ikke i sig selv er tilstrækkelig til at opfylde art. 23,

og at der mere end tre år efter forpligtelsen til at overholde

grænseværdien for PM

indtrådte, fortsat var tale om

systematiske og vedvarende overtrædelser.

EUD dom af 5. april 2017, 3. Afdeling i sag C-488/15

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den

29. september 2016,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i

retsmødet den 10. november 2016,

afsagt følgende

1 Europa-Kommissionen har i stævningen nedlagt påstand om, at

Domstolen fastslår, at Republikken Bulgarien fortsat tilsidesætter

sine forpligtelser i henhold til artikel 13, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om

luftkvaliteten og renere luft i Europa (EUT 2008, L 152, s. 1),

sammenholdt med bilag XI hertil

ved systematisk og vedvarende fra og med 2007 til og med

i hvert fald 2013 at overskride såvel den daglige som den

årlige grænseværdi for PM

-koncentrationer i følgende

zoner og bymæssige områder: BG0001 AG Sofia, BG0002

AG Plovdiv, BG0004 Nord, BG0005 Sydvest og BG0006

Sydøst

ved systematisk og vedvarende fra og med 2007 til og med

i hvert fald 2013 at overskride den daglige grænseværdi for

-koncentrationer inden for zonen BG0003 AG Varna

og i årene 2007, 2008 og fra og med 2010 til og med i hvert

fald 2013 den årlige grænseværdi for PM

-koncentrationer

inden for den samme zone BG0003 AG Varna

ved ikke at have afgivet supplerende oplysninger, der viser,

at situationen med overskridelse af den daglige og den årlige

grænseværdi for PM

-koncentrationer i de nævnte zoner

og bymæssige områder er ændret.

Det fastslås, at Republikken Bulgarien har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til direktivets artikel 23, stk. 1, andet afsnit,

navnlig forpligtelsen til at holde overskridelsesperioden kortest

mulig, og at Republikken Bulgarien fortsat tilsidesætter sine

forpligtelser, henset til, at det fremgår af den seneste årsberetning

om luftkvaliteten for 2013, at såvel den daglige som den årlige

grænseværdi for PM

-koncentrationer i samtlige de ovenfor nævnte

zoner og bymæssige områder fortsat overskrides.

Dom

Retsforskrifter

Direktiv 96/62/EF

2 Artikel 7 i Rådets direktiv 96/62/EF af 27. september 1996 om

vurdering og styring af luftkvalitet (EFT 1996, L 296, s. 55) med

overskriften »Forbedring af luftkvaliteten - Generelle krav«

bestemte i stk. 1 og 3:

»1. Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er

nødvendige for at sikre, at grænseværdierne overholdes.

[…]

Medlemsstaterne udarbejder handlingsplaner, der skal

iværksættes på kort sigt, hvis der er risiko for overskridelser

af grænseværdierne og/eller tærskelværdierne for

forureningsvarsling, således at risikoen for og varigheden af

overskridelsen mindskes. Disse planer kan eventuelt omfatte

kontrolforanstaltninger og, når det er nødvendigt,

foranstaltninger til indstilling af aktiviteter, herunder biltrafik,

der bidrager til, at grænseværdierne overskrides.«

3 Direktivets artikel 8 med overskriften »Foranstaltninger, der

finder anvendelse i zoner, hvor niveauerne overskrider

grænseværdien«, bestemte i stk. 1, 3 og 4:

»1. Medlemsstaterne opstiller en fortegnelse over zoner og

bymæssige områder, hvor niveauet for et eller flere

side 1

Kommissionen

mod

Bulgarien

DOMSTOLEN (Tredje Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, L. Bay Larsen, og dommerne

M. Vilaras, J. Malenovsk�½, M. Safjan (refererende dommer) og D.

Šváby,

generaladvokat: J. Kokott

justitssekretær: fuldmægtig M. Aleksejev,

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

MAD 2017.123EUD - EUD2017.C.488.15

forurenende stoffer overskrider grænseværdien plus margen

for tilladt overskridelse.

[…]

I de zoner og bymæssige områder, der er nævnt i stk. 1,

træffer medlemsstaterne foranstaltninger for at sikre, at der

udarbejdes eller iværksættes en plan eller et program, som

sikrer, at grænseværdien overholdes inden for den fastsatte

tidsfrist.

Planen eller programmet, som skal være tilgængelig for

offentligheden, skal mindst indeholde de oplysninger, der er

anført i bilag IV.

I de zoner og bymæssige områder, der er nævnt i stk. 1, hvor

niveauet for mere end ét forurenende stof overskrides, skal

medlemsstaterne fremlægge en samlet plan for alle de

pågældende forurenende stoffer.«

4 I henhold til direktivets artikel 11, der har overskriften

»Fremsendelse af oplysninger - rapporter«, var medlemsstaterne

forpligtede til at fremsende årlige rapporter til Kommissionen

vedrørende

overholdelsen

grænseværdierne

for

-koncentrationer.

mellem to faser, som dernæst var opdelt i to perioder. For så vidt

angik perioderne i fase 1, fra den 1. januar 2005 til den 31.

december 2009, måtte døgngrænseværdien på 50 µg/m

dels ikke

overskrides mere end 35 gange pr. kalenderår, dels måtte den årlige

grænseværdi ikke overstige 40 µg/m

. Hvad angår perioderne i

fase 2, fra den 1. januar 2010, måtte grænseværdien pr. døgn på 50

µg/m

dels ikke overskrides mere end syv gange pr. kalenderår,

dels var den årlige grænseværdi fastsat til 20 µg/m

pr. kalenderår.

Direktiv 2008/50

9 Følgende fremgår af 2., 16., 18. og 19. betragtning til direktiv

2008/50:

»(2) For at beskytte menneskers sundhed og miljøet som helhed

er det særlig vigtigt at bekæmpe emissionerne af forurenende

stoffer ved kilden og at identificere og gennemføre de mest

effektive emissionsreducerende foranstaltninger på lokalt og

nationalt plan samt på fællesskabsplan. Derfor bør emissioner

af skadelige luftforurenende stoffer undgås, forebygges eller

reduceres, og der bør fastsættes hensigtsmæssige mål for

luftkvaliteten

under

hensyntagen

til

Verdenssundhedsorganisationens normer, retningslinjer og

programmer.

[…]

(16) For zoner og bymæssige områder med særligt vanskelige

betingelser bør det være muligt at forlænge fristen for

overholdelse af grænseværdierne for luftkvaliteten i tilfælde,

hvor der trods gennemførelsen af hensigtsmæssige

foranstaltninger til bekæmpelse af forureningen er akutte

problemer med overholdelse i specifikke zoner og bymæssige

områder. En udsættelse for en zone eller et bymæssigt område

bør ledsages af en overordnet plan, der skal vurderes af

Kommissionen, for at sikre overholdelse inden den

forlængede frists udløb. Det er vigtigt at disponere over de

nødvendige fællesskabsforanstaltninger, der afspejler det

ambitionsniveau, som er valgt i temastrategien for

luftforurening, med henblik på at reducere emissioner ved

kilden, for at opnå en effektiv reduktion af emissionerne

inden for den tidsfrist, der er fastsat i dette direktiv for

opfyldelse af grænseværdierne, og der bør tages hensyn hertil,

når anmodninger om udsættelse af fristen for opfyldelse af

bestemmelserne vurderes.

[…]

(18) Der bør udarbejdes luftkvalitetsplaner for zoner og

bymæssige områder, hvor luftens koncentrationer af

forurenende

stoffer

overskrider

relevante

luftkvalitetsmålværdier eller -grænseværdier plus eventuelle

midlertidige tolerancemargener, når det er relevant.

Luftforurenende stoffer udgår fra mange forskellige kilder

og aktiviteter. For at sikre overensstemmelse mellem

forskellige politikker bør sådanne luftkvalitetsplaner om

muligt være sammenhængende med og integreres i planer

og programmer, der er udarbejdet i medfør af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober

2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner

fra store fyringsanlæg [(EFT 2001, L 309, s. 1)], [Europa-

Parlamentets og Rådets] direktiv 2001/81/EF [af 23. oktober

2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende

stoffer (EFT 2001, L 309, s. 22)] og Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering

og styring af ekstern støj [(EFT 2002, L 189, s. 12)]. Der vil

også blive taget fuldt hensyn til de luftkvalitetsmål, som

opstilles i dette direktiv, når der gives tilladelse til

industrivirksomhed i overensstemmelse med Europa-

side 2

Direktiv 1999/30/EF

5 Syvende betragtning til Rådets direktiv 1999/30/EF af 22. april

1999 om luftkvalitetsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogendioxid

og nitrogenoxider, partikler og bly i luften (EFT 1999, L 163, s.

41) lød som følger:

»[I]følge direktiv 96/62/EF skal medlemsstaterne udarbejde handlingsplaner

for zoner, hvor luftens koncentrationer af forurenende stoffer overstiger

grænseværdierne plus gældende margener for midlertidig overskridelse for at

sikre, at grænseværdien overholdes inden den eller de fastsatte datoer; sådanne

handlingsplaner og andre reduktionsstrategier skal, for så vidt de vedrører

partikler, sigte mod at reducere koncentrationerne af fine partikler som led i

den samlede reduktion af koncentrationer af partikler.«

6 Artikel 5 i direktiv 1999/30 med overskriften »Partikler«

bestemte:

»1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for

at sikre, at koncentrationerne af PM

i luften, som vurderet

i henhold til artikel 7, ikke overstiger de grænseværdier, der

er anført i del I i bilag III, fra de dér anførte datoer.

[…]

De handlingsplaner for PM

, der udarbejdes i

overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 96/62/EF og de

overordnede

strategier

for

nedbringelse

-koncentrationerne, skal sigte mod at reducere

2,5

-koncentrationerne.

I de tilfælde hvor de grænseværdier for PM

, der er anført

i bilag III, del I, overskrides på grund af koncentrationer af

i luften, der skyldes naturbegivenheder, som fører til

koncentrationer, der i betydelig grad overstiger de normale

udgangsniveauer fra naturlige kilder, underretter

medlemsstaterne Kommissionen i overensstemmelse med

artikel 11, nr. 1, i direktiv 96/62/EF og vedlægger fornøden

dokumentation til at godtgøre, at disse overskridelser skyldes

naturbegivenheder. I disse tilfælde er medlemsstaterne kun

forpligtet til at gennemføre handlingsplaner i

overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, i direktiv 96/62/EF,

hvis de i bilag III, del I, anførte grænseværdier overskrides

af andre grunde end naturbegivenheder.«

7 I henhold til artikel 12 i direktiv 1999/30 skulle medlemsstaterne

sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft

for at efterkomme direktivet senest den 19. juli 2001.

8 Med henblik på at sikre sundhedsbeskyttelsen var der i bilag III

fastsat to slags grænseværdier for PM

, idet der blev sondret

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

MAD 2017.123EUD - EUD2017.C.488.15

Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar

2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af

forurening [(EUT 2008, L 24, s. 8)].

(19) Der bør udarbejdes handlingsplaner med angivelse af de

foranstaltninger, der skal træffes på kort sigt, når der er risiko

for overskridelse af en eller flere varslingstærskelværdier,

for at mindske denne risiko og begrænse varigheden heraf.

Når risikoen gælder en eller flere grænseværdier eller

målværdier, kan medlemsstaterne, når det findes

hensigtsmæssigt,

opstille

sådanne

kortsigtede

handlingsplaner. […]«

10 Artikel 1 i direktiv 2008/50 med overskriften »Formål«

bestemmer følgende i nr. 1)-3):

»Dette direktiv fastsætter foranstaltninger med henblik på:

at definere og fastsætte mål for luftkvaliteten med henblik

på at undgå, forhindre eller begrænse skadelige virkninger

på menneskers sundhed og på miljøet som helhed

at vurdere luftkvaliteten i medlemsstaterne på grundlag af

fælles metoder og kriterier

at skaffe oplysninger om luftkvaliteten som hjælp til at

bekæmpe luftforurening og gener og overvåge langsigtede

tendenser og forbedringer som resultat af medlemsstaternes

og Fællesskabets foranstaltninger.«

11 Det nævnte direktivs artikel 2 med overskriften »Definitioner«

bestemmer følgende i nr. 5), 8) og 18):

»I dette direktiv forstås ved:

[…]

»grænseværdi«: et niveau, der fastsættes på et videnskabeligt

grundlag med henblik på at undgå, forhindre eller nedsætte

de skadelige virkninger på menneskers sundhed og/eller

miljøet som helhed, som skal nås inden for en given frist, og

som ikke må overskrides, når det er nået

[…]

»luftkvalitetsplaner«: planer, hvori der fastsættes

foranstaltninger med henblik på at nå grænseværdier eller

målværdier

[…]

18) »PM

«: de partikler, der passerer gennem en

størrelsesselektiv si som defineret i referencemetoden til

prøvetagning og måling af PM

EN 12 341 med 50%

effektiv afskæring ved 10 µm aerodynamisk diameter.«

12 Direktivets artikel 13 med overskriften »Grænseværdier og

varslingstærskelværdier til beskyttelse af menneskers sundhed«

bestemmer i stk. 1:

»Medlemsstaterne sikrer, at luftens indhold af svovldioxid, PM

, bly og

carbonmonoxid i deres zoner og bymæssige områder ikke overskrider

grænseværdierne i bilag XI.

[…]«

forurenende stoffer, og påvise, hvordan grænseværdierne

nås inden den nye frist.

Hvis overholdelse af grænseværdierne for PM

som anført

i bilag XI i en given zone eller et givet bymæssigt område

ikke kan opnås på grund af lokalitetsspecifikke

spredningsegenskaber, ugunstige klimaforhold eller

grænseoverskridende bidrag, fritages medlemsstaten fra

forpligtelsen til at anvende de pågældende grænseværdier

indtil den 11. juni 2011, forudsat at betingelserne i stk. 1

opfyldes, og at medlemsstaten godtgør, at der på nationalt,

regionalt og lokalt plan er truffet alle hensigtsmæssige

foranstaltninger for at overholde fristerne.

Når en medlemsstat anvender stk. 1 eller 2, sikrer den, at

grænseværdien for hvert forurenende stof ikke overskrides

med mere end den højeste tolerancemargen, der er fastsat i

bilag XI for hvert af de forurenende stoffer.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvor stk. 1 eller

stk. 2 efter deres opfattelse finder anvendelse, og fremsender

de i stk. 1 omhandlede luftkvalitetsplaner, herunder alle

relevante oplysninger, som er nødvendige for, at

Kommissionen kan vurdere, hvorvidt de pågældende

betingelser er opfyldt. Ved vurderingen tager Kommissionen

hensyn til forventede virkninger på luftkvaliteten i

medlemsstaterne, på nuværende tidspunkt og i fremtiden,

forventede virkninger af foranstaltninger, som er truffet af

medlemsstaterne og Fællesskabet samt forventede virkninger

af nuværende fællesskabsforanstaltninger og planlagte

fællesskabsforanstaltninger, som Kommissionen vil stille

forslag om.

Hvis Kommissionen ikke har gjort indsigelser inden ni måneder efter

modtagelsen af den pågældende meddelelse, anses de relevante betingelser for

anvendelse af stk. 1 eller 2 for at være opfyldt.

Hvis der gøres indsigelse, kan Kommissionen anmode medlemsstaterne om at

tilpasse eller forelægge nye luftkvalitetsplaner.«

14 Artikel 23 i direktiv 2008/50 med

»Luftkvalitetsplaner« bestemmer følgende i stk. 1:

overskriften

»Hvis niveauet af forurenende stoffer i luften i bestemte zoner eller bymæssige

områder overskrider en grænseværdi eller en målværdi samt eventuelle relevante

tolerancemargener herfor i det konkrete tilfælde, sørger medlemsstaterne for

at opstille luftkvalitetsplaner for de pågældende zoner og bymæssige områder

for at nå den pågældende grænseværdi eller målværdi i bilag XI og XIV.

Overskrides disse grænseværdier efter fristen skal luftkvalitetsplaner omfatte

egnede foranstaltninger, så overskridelsesperioden bliver kortest mulig.

Luftkvalitetsplaner kan desuden omfatte specifikke foranstaltninger, der har til

formål at beskytte følsomme befolkningsgrupper, herunder børn.

De pågældende luftkvalitetsplaner skal mindst indeholde de oplysninger, der

er anført i bilag XV, del A, og kan omfatte foranstaltninger i henhold til artikel

24. Disse planer meddeles omgående Kommissionen, dog senest to år efter

udløbet af det år, den første overskridelse blev registreret.

[…]«

13 Samme direktivs artikel 22 med overskriften »Udsættelse af

frister for opfyldelse og undtagelse fra forpligtelsen til at anvende

visse grænseværdier« har følgende ordlyd:

»1. Hvis overholdelse af grænseværdierne for nitrogendioxid

eller benzen i en given zone eller et givet bymæssigt område

ikke kan opnås inden for fristerne i bilag XI, kan en

medlemsstat udsætte disse frister med højst fem år for den

pågældende zone eller det pågældende bymæssige område,

på betingelse af, at der opstilles en luftkvalitetsplan i

overensstemmelse med artikel 23 for den zone eller det

bymæssige område, udsættelsesperioden skulle gælde for;

en sådan luftkvalitetsplan skal suppleres med de oplysninger,

der er opført på listen i bilag XV, del B, over de pågældende

15 Direktivets artikel 27 med overskriften »Fremsendelse af

oplysninger og rapportering« bestemmer:

»1. Medlemsstaterne sikrer, at Kommissionen får adgang til

oplysningerne om luftkvaliteten inden for den krævede

tidsfrist som fastsat i de gennemførelsesforanstaltninger, der

er omhandlet i artikel 28, stk. 2.

Med det særlige formål at vurdere, om grænseværdierne og

de kritiske niveauer er overholdt og målværdierne er nået,

skal sådanne oplysninger under alle omstændigheder gøres

tilgængelige for Kommissionen senest ni måneder efter

udgangen af hvert år og indeholde angivelse af:

de ændringer, der det pågældende år er foretaget i

fortegnelsen og afgrænsningen af zoner og bymæssige

områder som fastsat i artikel 4

side 3

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

MAD 2017.123EUD - EUD2017.C.488.15

fortegnelsen over zoner og bymæssige områder, hvor

niveauet med hensyn til et eller flere forurenende

stoffer ligger højere end grænseværdierne plus den

eventuelle tolerancemargin, eller højere end

målværdier eller kritiske værdier, og for disse zoner

og bymæssige områder:

de vurderede niveauer og om fornødent de

datoer og perioder, hvor sådanne niveauer blev

observeret

ii)

hvis det er hensigtsmæssigt en vurdering af

bidragene fra naturlige kilder og fra ophvirvling

af partikler som følge af sand-eller saltspredning

på vejene om vinteren til de vurderede niveauer,

som er opgivet til Kommissionen i henhold til

artikel 20 og 21.

undtagelse af enkelte kommuner var registreret overskridelser af

grænseværdierne for PM

i bulgarske zoner og bymæssige

områder, og i sit svar analyserede den årsagerne til disse

overskridelser.

23 Ved skrivelse af 9. juni 2011 sendte Republikken Bulgarien

på ny en anmodning til Kommissionen om fritagelse fra

forpligtelsen til at anvende grænseværdierne for PM

i medfør af

artikel 22, stk. 2, i direktiv 2008/50 (herefter »anmodningen af 9.

juni 2011«). Ved skrivelse af 11. juli 2011 svarede Kommissionen,

at eftersom anmodningen var blevet registreret den 10. juni 2011,

udløb den i direktivets artikel 22, stk. 4, andet afsnit, omhandlede

frist på ni måneder til, at Kommissionen kunne foretage en

vurdering, efter den frist, som er foreskrevet i direktivets artikel

22, stk. 2, dvs. den 11. juni 2011. Kommissionen tilføjede, at den

med henblik på at foretage en samlet vurdering havde brug for disse

ni måneder, og at det med henblik på at opretholde den effektive

virkning af direktiv 2008/50 og sikre retssikkerheden var umuligt

at vedtage en afgørelse efter den 11. juni 2011, eftersom det ville

have bevirket, at anmodningen skulle behandles for en tidligere

periode.

24 Den 25. januar 2013 sendte Kommissionen en supplerende

åbningsskrivelse til Republikken Bulgarien, idet den var af den

opfattelse, at denne medlemsstat havde tilsidesat såvel artikel 13

som artikel 23, stk. 1, i direktiv 2008/50. Kommissionen gjorde i

denne forbindelse gældende, at grænseværdierne for

-koncentrationer var overskredet i samtlige zoner og

byområder i denne medlemsstat i perioden 2007-2011 med

undtagelse af zonen BG0003 AG Varna, hvor den årlige

grænseværdi for PM

-koncentrationer var overholdt i 2009.

25 Ved skrivelse af 1. april 2013, suppleret ved skrivelse af 2.

september 2013, svarede Republikken Bulgarien Kommissionen,

at de indberettede data viste en faldende tendens i antallet af

overskridelser af grænseværdierne for PM

-koncentrationer. Denne

medlemsstat bekræftede, at den har fastlagt og vedtaget egnede

foranstaltninger for at efterkomme artikel 13 i direktiv 2008/50.

26 Ved skrivelse af 11. juli 2014, modtaget samme dag, fremsatte

Kommissionen en begrundet udtalelse, hvori den anførte, at

Republikken Bulgarien havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold

til bestemmelserne i artikel 13, stk. 1, i direktiv 2008/50,

sammenholdt med bilag XI hertil, og direktivets artikel 23, stk. 1,

idet den dels fra og med 2007 til og med i hvert fald 2012 har

overskredet de daglige og årlige grænseværdier for

-koncentrationer i følgende zoner og bymæssige områder:

BG0001 AG Sofia, BG0002 AG Plovdiv, BG0004 Nord, BG0005

Sydvest og BG0006 Sydøst, dels i området BG0003 AG Varna fra

og med 2007 til og med i hvert fald 2012 har overskredet den

daglige grænseværdi og den årlige grænseværdi i 2007 og 2008

samt fra og med 2010 til og med i hvert fald 2012 (herefter »den

begrundede udtalelse af 11. juli 2014«). Kommissionen anmodede

desuden nævnte medlemsstat om at træffe de foranstaltninger, som

var nødvendige for at efterkomme den begrundede udtalelse, senest

to måneder fra modtagelsen af denne.

27 I skrivelse af 8. september 2014 som svar på denne begrundede

udtalelse bestred Republikken Bulgarien ikke overskridelsen af

grænseværdierne for PM

-koncentrationer i de nævnte zoner og

byområder. I denne forbindelse indberettede denne medlemsstat

data vedrørende de daglige og årlige PM

-koncentrationer på

kommunalt niveau, idet den sammenholdt data for 2013 med data

fra 2012 og 2011, som viste en forbedring af de gennemsnitlige

værdier.

28 Den 2. juni 2015 sendte Republikken Bulgarien et supplerende

svar på den begrundede udtalelse af 11. juli 2014 til Kommissionen,

hvori den hævdede, at der på dens område var sporet en faldende

side 4

Stk. 1 og 2 finder anvendelse på de oplysninger, der

indsamles fra begyndelsen af det andet kalenderår efter

ikrafttrædelsen af de gennemførelsesforanstaltninger, der er

omhandlet i artikel 28, stk. 2.«

16 Direktivets artikel 31 med overskriften »Ophævelse og

overgangsbestemmelser« bestemmer følgende i stk. 1:

»Direktiv 96/62/EF, 1999/30/EF, [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv]

2000/69/EF [af 16. november 2000 om grænseværdier for benzen og

carbonmonoxid i luften (EFT 2000, L 313, s. 12)] og [Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv] 2002/3/EF [af 12. februar 2002 om luftens indhold af ozon

(EFT 2002, L 67, s. 14)] ophæves med virkning fra den 11. juni 2010, uden at

dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til frister for

gennemførelse i national ret eller anvendelse af direktiverne.

[…]«

17 Artikel 33 i direktiv 2008/50 med

»Gennemførelse« bestemmer følgende i stk. 1:

overskriften

»Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser

i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 11. juni 2010. De tilsender

straks Kommissionen disse bestemmelser.

[…]«

18 I henhold til direktivets artikel 34 med overskriften

»Ikrafttræden«, skulle det træde i kraft på dagen for

offentliggørelsen i

Den Europæiske Unions Tidende,

dvs. den 11.

juni 2008.

19 Bilag XI til direktiv 2008/50 har overskriften »Grænseværdier

med henblik på beskyttelse af menneskers sundhed«. Ifølge dette

bilag er grænseværdien for PM

pr. døgn på 50 µg/m

, og den må

ikke overskrides mere end 35 gange pr. kalenderår, og den årlige

grænseværdi er på 40 µg/m

pr. kalenderår. I bilaget præciseres

det, at grænseværdierne skulle overholdes fra og med den 1. januar

2005.

Den administrative procedure

20 Den 14. april 2009 anmodede Republikken Bulgarien i medfør

af artikel 22, stk. 2, i direktiv 2008/50 Kommissionen om fritagelse

fra forpligtelsen til at anvende grænseværdierne for PM

indtil

den 11. juni 2011. Ved afgørelse af 11. december 2009 gjorde

Kommissionen i henhold til direktivets artikel 22, stk. 4, indsigelse

mod denne fritagelse.

21 Eftersom Kommissionen efter vedtagelsen af denne afgørelse

var af den opfattelse, at Republikken Bulgarien havde tilsidesat

sine forpligtelser i henhold til artikel 13 i direktiv 2008/50 sendte

Kommissionen den 1. oktober 2010 en åbningsskrivelse til denne

medlemsstat.

22 Som svar på denne åbningsskrivelse bestred Republikken

Bulgarien den 18. februar 2011 ikke, at den havde tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 13 i direktiv 2008/50. Denne

medlemsstat oplyste, at der i perioden fra 2007-2008 med

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

MAD 2017.123EUD - EUD2017.C.488.15

tendens af såvel overskridelserne af grænseværdierne for

-koncentrationer som de daglige og årlige koncentrationer af

i mange af stationerne til måling af luftkvaliteten.

29 Ifølge Kommissionen bekræftede den årsberetning om

luftkvalitet for 2013, som Republikken Bulgarien i henhold til

artikel 27 i direktiv 2008/50 havde fremsendt, imidlertid, at

grænseværdierne for PM

-koncentrationer heller ikke var blevet

overholdt i det pågældende år i nogen af de seks zoner og

byområder, der var angivet i den begrundede udtalelse af 11. juli

2014.

30 På denne baggrund har Kommissionen anlagt denne sag.

(jf. dom af 8.7.2010, Kommissionen mod Portugal, C-171/08,

EU:C:2010:412, præmis 25, og af 13.2.2014, Kommissionen mod

Bulgarien, C-152/12, ikke trykt i Sml., EU:C:2014:82, præmis 30).

38 I nærværende søgsmål har Kommissionen ligesom i den

begrundede udtalelse af 11. juli 2014 påberåbt sig en overskridelse

af de daglige og årlige grænseværdier for PM

-koncentrationer i

henhold til artikel 13, stk. 1, i direktiv 2008/50, sammenholdt med

bilag XI hertil.

39 Hvad angår det første klagepunkt skal det hermed konstateres,

at det foreliggende søgsmål er støttet på de samme grunde og

anbringender som den begrundede udtalelse af 11. juli 2014.

40 Det følger endvidere af Domstolens praksis, at spørgsmålet

om, hvorvidt der foreligger et traktatbrud, skal vurderes på baggrund

af forholdene i medlemsstaten, som de var ved udløbet af fristen i

den begrundede udtalelse (dom af 10.4.2003, Kommissionen mod

Tyskland, C-20/01 og C-28/01, EU:C:2003:220, præmis 32, af

6.10.2009, Kommissionen mod Spanien, C-562/07, EU:C:2009:614,

præmis 23, og af 1.12.2016, Kommissionen mod Luxembourg, C-

152/16, ikke trykt i Sml., EU:C:2016:919, præmis 20).

41 I den foreliggende sag var tidspunktet for udløbet af den frist,

som var fastsat i den begrundede udtalelse af 11. juli 2014, der blev

modtaget samme dag af Republikken Bulgarien, fastsat til den 11.

september 2014.

42 Det fremgår imidlertid ligeledes af Domstolens praksis, at for

så vidt som formålet med søgsmålet er at afdække et systematisk

og vedvarende traktatbrud i forhold til artikel 13, stk. 1, i direktiv

2008/50, sammenholdt med bilag XI hertil, kan fremlæggelsen af

supplerende oplysninger under proceduren for Domstolen til støtte

for, at det påståede traktatbrud var generelt og varigt, i princippet

ikke udelukkes (jf. i denne retning dom af 26.4.2005,

Kommissionen mod Irland, C-494/01, EU:C:2005:250, præmis 37,

af 22.12.2008, Kommissionen mod Spanien, C-189/07, ikke trykt

i Sml., EU:C:2008:760, præmis 29, og af 11.7.2013, Kommissionen

mod Nederlandene, C-576/10, EU:C:2013:510, præmis 29).

43 Domstolen har navnlig allerede haft anledning til at præcisere,

at et traktatbrudssøgsmål kan omfatte faktiske omstændigheder,

der er indtrådt efter den begrundede udtalelse, under forudsætning

af, at de er af samme art og udgør en og samme adfærd som de i

udtalelsen omhandlede faktiske omstændigheder (jf. i denne retning

dom af 22.3.1983, Kommissionen mod Frankrig, 42/82,

EU:C:1983:88, præmis 20, af 22.12.2008, Kommissionen mod

Spanien, C-189/07, ikke trykt i Sml., EU:C:2008:760, præmis 30,

og af 15.3.2012, Kommissionen mod Cypern, C-340/10,

EU:C:2012:143, præmis 37).

44 Republikken Bulgarien fremlagde årsberetningen om

luftkvaliteten for 2014 for Kommissionen i henhold til artikel 27

i direktiv 2008/50, der navnlig vedrører overholdelsen af artikel

13, stk. 1, i direktiv 2008/50, sammenholdt med bilag XI hertil.

Oplysningerne i denne årsberetning er gengivet i bilaget til

Republikken Bulgariens svarskrift.

45 Kommissionen har i sin replik lagt vægt på disse oplysninger

med henblik på at gøre gældende, at det første klagepunkt vedrørte

perioden »til og med i hvert fald 2014«.

46 Selv om oplysningerne om luftkvaliteten for 2014 vedrører

faktiske omstændigheder, som er indtrådt efter den begrundede

udtalelse af 11. juli 2014, er de imidlertid af samme art og udgør

en og samme adfærd som de i udtalelsen omhandlede faktiske

omstændigheder.

47 Disse oplysninger, som Kommissionen fik kendskab til efter

udstedelsen af den begrundede udtalelse af 11. juli 2014, kunne

dermed med rette nævnes af Kommissionen med henblik på at gøre

gældende, at Republikken Bulgarien har tilsidesat bestemmelserne

side 5

Om søgsmålet

Om det første klagepunkt vedrørende tilsidesættelse af

artikel 13, stk. 1, i direktiv 2008/50, sammenholdt med

bilag XI hertil

Formaliteten hvad angår det første klagepunkt

- Parternes argumenter

31 I sit svarskrift har Republikken Bulgarien gjort gældende, at

det første klagepunkt bør afvises, eftersom Kommissionen har

udvidet tvistens genstand som defineret under den administrative

procedure.

32 Hvad for det første angår artikel 13, stk. 1, i direktiv 2008/50,

sammenholdt med bilag XI hertil, vedrørte den supplerende

åbningsskrivelse af 25. januar 2013 perioden fra 2007-2011. Den

begrundede udtalelse af 11. juli 2014 vedrørte derefter perioden

fra og med 2007 til og med »i hvert fald 2012«. Endelig henviste

stævningen til perioden fra og med 2007 til og med »i hvert fald

2013«.

33 Hvad for det andet angår den periode, som det første klagepunkt

omhandler, indeholder dette søgsmål upræcise udtryk, såsom f.eks.

at Republikken Bulgarien »fortsat ikke opfylder« sine forpligtelser.

Under disse omstændigheder skal det fastslås, at manglende

angivelse af en uundværlig omstændighed i stævningens indhold,

såsom perioden, hvori Republikken Bulgarien ifølge

Kommissionens påstande skulle have overtrådt EU-retten, ikke

opfylder kravene om sammenhæng, klarhed og præcision som

nævnt i dom af 15. november 2012, Kommissionen mod Portugal

(C-34/11, EU:C:2012:712, præmis 47).

34 Kommissionen har i sin replik gjort gældende, at det er i strid

med formålet med, ånden i og ordlyden af direktiv 2008/50 ikke

at tage perioden efter den motiverede udtalelse af 11. juli 2014 i

betragtning, eftersom tilsidesættelsen af bestemmelserne i artikel

13, stk. 1, i direktiv 2008/50, sammenholdt med bilag XI hertil,

fortsatte efter denne periode, hvilket bekræftes af nyere data.

35 Den årsberetning om luftkvaliteten for 2014, som Republikken

Bulgarien fremsendte i henhold til artikel 27 i direktiv 2008/50,

viste nemlig, at grænseværdierne for PM

-koncentrationer

ligeledes var overskredet i dette år. Der skal derfor nu tages hensyn

til perioden fra og med 2007 indtil »i hvert fald 2014«. Sagens

genstand er i denne henseende ikke blevet ændret eller udvidet, og

Republikken Bulgarien kan ikke med rette gøre gældende, at den

ikke var i stand til at forstå sagens genstand, eller at den ikke har

haft mulighed for at forsvare sig.

36 Republikken Bulgarien har i sin duplik henvist til de foreløbige

data, som følger af foranstaltningerne vedrørende luftkvaliteten i

2015.

- Domstolens bemærkninger

37 Efter Domstolens faste praksis fastlægges genstanden for et

traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 258 TEUF af

Kommissionens begrundede udtalelse, således at søgsmålet skal

støttes på de samme grunde og anbringender som denne udtalelse

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

MAD 2017.123EUD - EUD2017.C.488.15

i artikel 13, stk. 1, i direktiv 2008/50, sammenholdt med bilag XI

hertil, selv for så vidt angår 2014.

48 Den omstændighed alene, at Kommissionen ikke henviste til

en bestemt dato med henblik på at angive, at Republikken Bulgarien

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til bestemmelserne i artikel

13, stk. 1, i direktiv 2008/50, sammenholdt med bilag XI hertil, er

på denne baggrund ikke tilstrækkelig til, at dette klagepunkt skal

afvises i sin helhed.

49 Det skal tilføjes, at Republikken Bulgarien i bilaget til sin

duplik har indgivet oplysninger vedrørende de daglige og årlige

-koncentrationer for en del af 2015. På det pågældende stadie

vedrørte oplysningerne imidlertid ikke hele året, og de var stadig

foreløbige. Disse oplysninger skal derfor ikke tages i betragtning

i den foreliggende sag.

50 Da Domstolen desuden af egen drift kan prøve, om de i artikel

258 TEUF fastsatte betingelser for at anlægge et

traktatbrudssøgsmål er opfyldt (jf. dom af 15.1.2002, Kommissionen

mod Italien, C-439/99, EU:C:2002:14, præmis 8, og af 22.9.2016,

Kommissionen mod Republikken Tjekkiet, C-525/14,

EU:C:2016:714, præmis 14), er det derfor nødvendigt at undersøge,

om Kommissionen har adgang til at få prøvet sin første påstand

om, at Republikken Bulgarien har tilsidesat sine forpligtelser fra

og med 2007.

51 I henhold til artikel 34 i direktiv 2008/50, der er det eneste

direktiv, der er påberåbt af Kommissionen i dens første klagepunkt,

trådte direktivet i kraft den 11. juni 2008, dvs. efter det tidspunkt,

hvor Kommissionen har nedlagt påstand om, at Domstolen fastslår

traktatbruddet. Det følger endvidere af direktivets artikel 33, stk.

1, at medlemsstaterne skulle sætte de nødvendige love og

administrative bestemmelser i kraft senest den 11. juni 2010 for at

efterkomme direktivet.

52 Det fremgår imidlertid af Domstolens praksis, at Kommissionen

har adgang til at få en traktatbrudspåstand prøvet for så vidt angår

forpligtelser, der har deres oprindelse i en - senere ændret eller

ophævet - EU-retsakts oprindelige affattelse, når disse forpligtelser

fortsat består i henhold til en ny EU-retsakt. Sagens genstand kan

derimod ikke udvides til også at omfatte forpligtelser i henhold til

nye bestemmelser, der ikke findes tilsvarende i vedkommende

retsakts oprindelige affattelse, idet dette ville være en tilsidesættelse

væsentlige

formforskrifter

med

hensyn

til

traktatbrudsprocedurens lovlighed (dom af 24.5.2011,

Kommissionen mod Portugal, C-52/08, EU:C:2011:337, præmis

42, og af 10.9.2015, Kommissionen mod Polen, C-36/14, ikke trykt

i Sml., EU:C:2015:570, præmis 24).

53 I den foreliggende sag fremgår det af artikel 5 i direktiv

1999/30, sammenholdt med bilag III hertil, at for så vidt angik fase

1, der strakte sig fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2009,

måtte den daglige grænseværdi på 50 µg/m

højst overskrides 35

dage årligt, og at den årlige grænseværdi, som ikke måtte

overskrides, var 40 µg/m

54 Det er ubestridt, at disse forpligtelser er blevet opretholdt ved

bestemmelserne i artikel 13, stk. 1, i direktiv 2008/50, sammenholdt

med bilag XI hertil. Det fremgår nemlig af bilaget, at disse

grænseværdier har været gældende siden den 1. januar 2005.

55 Under hensyntagen til det foregående må det konstateres, at

klagepunktet vedrørende tilsidesættelse af artikel 13, stk. 1, i

direktiv 2008/50, sammenholdt med bilag XI hertil, kan antages

til realitetsbehandling for så vidt angår perioden fra og med 2007

til og med 2014.

Spørgsmålet, om det første anbringende er velbegrundet

- Parternes argumenter

56 Kommissionen har i stævningen gjort gældende, at en

overskridelse af grænseværdierne for PM

-koncentrationer i sig

selv udgør en tilsidesættelse af artikel 13, stk. 1, i direktiv 2008/50,

sammenholdt med bilag XI hertil.

57 Det fremgår af de årsberetninger om luftkvalitet, som er

fremlagt af Republikken Bulgarien fra og med 2008, at de daglige

og årlige grænseværdier for PM

-koncentrationer siden 2007

systematisk og vedvarende er overskredet på hele denne

medlemsstats område, dvs. i zonerne og byområderne BG0001 AG

Sofia, BG0002 AG Plovdiv, BG0003 AG Varna, BG0004 Nord,

BG0005 Sydvest og BG0006 Sydøst med undtagelse af zonen

BG0003 AG Varna, hvor den årlige grænseværdi var overholdt i

2009.

58 Republikken Bulgarien bestred ikke disse overskridelser i sit

svar på den begrundede udtalelse af 11. juli 2014. Med hensyn til

mange luftkvalitetsmålestationer kunne der ikke spores noget fald

på baggrund af de oplysninger, der var blevet fremlagt, angående

antallet af dage, hvor den gældende årlige grænseværdi for

-koncentrationer var overskredet.

59 Republikken Bulgarien har gjort gældende, at den den 9. juni

2011 i henhold til artikel 22 i direktiv 2008/50 indgav en anmodning

til Kommissionen om fritagelse fra forpligtelsen til at anvende

grænseværdierne for PM

, hvilken anmodning Kommissionen

besvarede med, at det var umuligt at vedtage en afgørelse efter den

11. juni 2011, der er den dato, der er angivet i nævnte artikels stk.

2, eftersom dette ville indebære, at anmodningen skulle behandles,

henset til en forløben periode.

60 Ifølge Republikken Bulgarien er der ikke fastsat nogen tidsfrist

for, hvornår en medlemsstat kan indsende en anmodning i henhold

til artikel 22 i direktiv 2008/50. Kommissionen var dermed

forpligtet til at undersøge anmodningen af 9. juni 2011 og vedtage

en afgørelse med tilbagevirkende kraft.

61 Kommissionen tilsidesatte sin forpligtelse til loyalt samarbejde

i artikel 4, stk. 3, TEU, idet den ikke tog stilling til anmodningen

af 9. juni 2011, og der er følgelig ikke sket nogen tilsidesættelse

af artikel 13, stk. 1, i direktiv 2008/50, sammenholdt med bilag XI

hertil.

62 Hvad angår overskridelserne af de daglige og årlige

grænseværdier for PM

-koncentrationer har Republikken Bulgarien

påpeget, at der i de seneste år tegner sig en tendens til mindre PM

i luften i Bulgarien.

63 I denne forbindelse har 28 ud af 37 luftkvalitetsmålestationer

registreret et fald i det årlige gennemsnitlige indhold af PM

Ligeledes har 29 ud af 37 luftkvalitetsmålestationer registreret et

fald i overskridelserne af de daglige grænseværdier mellem 2011

og 2015.

64 Republikken Bulgarien har desuden gjort gældende, at den

socioøkonomiske situation i landet bremser dens bestræbelser på

at nedsætte PM

-niveauerne. Det er nemlig svært at begrænse

emissionerne af PM

på grund af forureningskilderne, der stammer

fra opvarmning af boliger og vejtransport. På grund af de

økonomiske vanskeligheder, som en stor del af den bulgarske

befolkning har, anvendes der nemlig store mængder træ og kul til

opvarmning i løbet af vinteren. Den andel af befolkningen, som

har store vanskeligheder ved at dække sine månedlige basisudgifter,

udgjorde i 2013 32,9% af befolkningen i Republikken Bulgarien,

mens denne andel udgjorde 12,2% af befolkningen i alle 28

medlemsstater.

65 I replikken har Kommissionen anført, at den modtog

anmodningen den 9. juni 2011 blot to dage inden udløbet af den i

artikel 22, stk. 2, i direktiv 2008/50 omhandlede frist, dvs. den 11.

juni 2011. Den kunne derfor hverken forlænge fristen for

overholdelse af grænseværdierne for PM

-koncentrationer eller

godkende en manglende opfyldelse af direktivets krav med

tilbagevirkende kraft.

side 6

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

MAD 2017.123EUD - EUD2017.C.488.15

- Domstolens bemærkninger

66 Hvad angår vurderingen af, om det første klagepunkt er

velbegrundet, skal det bemærkes, at ifølge artikel 1, nr. 1), i direktiv

2008/50 er formålet med direktivet at definere og fastsætte mål for

luftkvaliteten med henblik på at undgå, forhindre eller begrænse

skadelige virkninger på menneskers sundhed og på miljøet som

helhed.

67 I denne forbindelse fastsætter direktivets artikel 13, stk. 1,

første afsnit, at medlemsstaterne sikrer, at luftens indhold af bl.a.

i deres zoner og bymæssige områder ikke overskrider

grænseværdierne i bilag XI til dette direktiv.

68 Proceduren i henhold til artikel 258 TEUF er imidlertid baseret

på en objektiv konstatering af, at en medlemsstat har tilsidesat sine

forpligtelser efter EUF-traktaten eller efter bestemmelser i den

afledte ret (jf. dom af 1.3.1983, Kommissionen mod Belgien,

301/81, EU:C:1983:51, præmis 8, af 19.12.2012, Kommissionen

mod Italien, C-68/11, EU:C:2012:815, præmis 62, og af 4.9.2014,

Kommissionen mod Grækenland, C-351/13, ikke trykt i Sml.,

EU:C:2014:2150, præmis 23).

69 En overskridelse af grænseværdierne er dermed tilstrækkelig

til, at det kan konstateres, at der er tale om en tilsidesættelse af

bestemmelserne i artikel 13, stk. 1, i direktiv 2008/50, sammenholdt

med bilag XI hertil (jf. i denne retning dom af 10.5.2011,

Kommissionen mod Sverige, C-479/10, ikke trykt i Sml.,

EU:C:2011:287, præmis 15 og 16, og af 15.11.2012, Kommissionen

mod Portugal, C-34/11, EU:C:2012:712, præmis 52 og 53).

70 En analyse, ifølge hvilken en medlemsstat fuldt ud har opfyldt

sine forpligtelser i medfør af artikel 13, stk. 1, andet afsnit, i direktiv

2008/50, alene på grund af den omstændighed, at der var opstillet

en luftkvalitetsplan, kan i denne forbindelse ikke tiltrædes (jf. i

denne retning dom af 19.11.2014, ClientEarth, C-404/13,

EU:C:2014:2382, præmis 42).

71 I det foreliggende tilfælde viser oplysningerne i de af

Republikken Bulgarien fremlagte årsberetninger om luftkvalitet,

at denne medlemsstat fra og med 2007 til og med 2014 har

overskredet de daglige og årlige grænseværdier for

-koncentrationer i zonerne og byområderne BG0001 AG

Sofia, BG0002 AG Plovdiv, BG0003 AG Varna, BG0004 Nord,

BG0005 Sydvest og BG0006 Sydøst med undtagelse af den årlige

grænseværdi for zonen BG0003 AG Varna i 2009, hvilket i øvrigt

ikke er blevet bestridt.

72 Hvad angår Republikken Bulgariens argument om, at den efter

anmodningen af 9. juni 2011 burde have været omfattet af artikel

22, stk. 2, i direktiv 2008/50, og at Kommissionen har tilsidesat

forpligtelsen til loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, TEU, fordi den

afslog at behandle Republikken Bulgariens anmodning, skal det,

som generaladvokaten i det væsentlige har anført i punkt 59 i

forslaget til afgørelse, bemærkes, at Kommissionens svar til

Republikken Bulgarien - hvorefter Republikken Bulgariens

anmodning var indleveret for sent i forhold til den frist, der i

direktivets artikel 22, stk. 2, er fastsat til den 11. juni 2011 - indebar

en indsigelse fra Kommissionens side i henhold til samme direktivs

artikel 22, stk. 4, hvilket ikke er blevet bestridt af Republikken

Bulgarien.

73 En sådan indsigelse fra Kommissionens side, der med rette er

blevet fremført vedrørende den åbenlyst sene anmodning fra

Republikken Bulgarien, er tilstrækkelig til at udelukke anvendelsen

af den betingede fritagelse i artikel 22 i direktiv 2008/50 og dermed,

at Kommissionen har tilsidesat sin forpligtelse til loyalt samarbejde

i artikel 4, stk. 3, TEU.

74 Sammenfattende må det derfor konstateres, at Republikken

Bulgarien ikke frem til den 11. juni 2011 var fritaget fra

forpligtelsen til at overholde grænseværdierne.

75 Hvad angår Republikken Bulgariens argument om, at dens

anstrengelser for at begrænse PM

-niveauerne bremses af dens

socioøkonomiske situation, skal det bemærkes, at i bilag III til

direktiv 1999/30 var datoen for overholdelsen af de daglige og

årlige grænseværdier for PM

-koncentration fastsat til den 1.

januar 2005. Denne forpligtelse fandt anvendelse på Republikken

Bulgarien fra tidspunktet for dens tiltrædelse af EU, dvs. den 1.

januar 2007.

76 Når der således er foretaget en objektiv konstatering af, at en

medlemsstat har tilsidesat sine forpligtelser efter EUF-traktaten

eller efter bestemmelser i den afledte ret, er det uden betydning,

om traktatbruddet beror på hensigten hos den medlemsstat, som

traktatbruddet kan tilregnes, på dennes forsømmelighed eller på

tekniske vanskeligheder, som medlemsstaten er stødt på ved

gennemførelsen (jf. dom af 1.10.1998, Kommissionen mod Spanien,

C-71/97, EU:C:1998:455, præmis 15, og af 4.9.2014,

Kommissionen mod Grækenland, C-351/13, ikke trykt i Sml.,

EU:C:2014:2150, præmis 23).

77 Republikken Bulgariens argument om dens socioøkonomiske

situation kan dermed ikke tages til følge.

78 Under disse omstændigheder skal Kommissionens første

klagepunkt til støtte for søgsmålet tiltrædes.

Om det andet klagepunkt vedrørende tilsidesættelse af

artikel 23, stk. 1, i direktiv 2008/50

Om formaliteten

- Parternes argumenter

79 Republikken Bulgarien har hvad angår klagepunktet om

tilsidesættelse af artikel 23, stk. 1, i direktiv 2008/50 gjort gældende,

at der i stævningens påstand ikke er præciseret nogen periode, hvori

der blev begået traktatbrud, men alene, at der er sket en

tilsidesættelse, og at »grænseværdierne fortsat overskrides«. I lighed

med det første klagepunkt opfylder Kommissionen dermed ikke

de krav om sammenhæng, klarhed og præcision, som Domstolen

opstillede i bl.a. dom af 15. november 2012, Kommissionen mod

Portugal (C-34/11, EU:C:2012:712, præmis 46-48).

80 Kommissionen har fremhævet, at hvad angår det andet

klagepunkt beror den manglende angivelse af en bestemt periode

på den omstændighed, at den pågældende medlemsstats forpligtelse

til at vedtage egnede foranstaltninger med henblik på, at

overskridelsesperioden bliver kortest mulig som omhandlet i artikel

23, stk. 1, i direktiv 2008/50, opstår fra tidspunktet for den første

tilsidesættelse af forpligtelserne i direktivets artikel 13 og varer

lige så længe, den pågældende medlemsstat ikke er ophørt med

overskridelsen af grænseværdierne for PM

-koncentrationer.

- Domstolens bemærkninger

81 I henhold til artikel 120, litra c), i Domstolens procesreglement

og retspraksis herom skal stævningen angive søgsmålets genstand,

de anbringender og argumenter, der gøres gældende, og en kortfattet

fremstilling af nævnte anbringender. Disse angivelser skal være

tilstrækkeligt klare og præcise til, at sagsøgte kan tilrettelægge sit

forsvar, og at Domstolen kan udøve sin kontrol. Følgelig skal de

væsentlige faktiske og retlige omstændigheder, som et søgsmål

støttes på, fremgå af selve stævningen på en sammenhængende og

forståelig måde, og påstandene heri skal være utvetydigt formuleret

for at undgå, at Domstolen træffer afgørelse ultra petita eller

undlader at tage stilling til et klagepunkt (jf. bl.a. dom af 15.6.2010,

Kommissionen mod Spanien, C-211/08, EU:C:2010:340, præmis

32, og af 22.9.2016, Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik,

C-525/14, EU:C:2016:714, præmis 16).

82 Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det følger af artikel

23, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2008/50, at såfremt

grænseværdierne for PM

-koncentrationer overskrides efter fristen,

side 7

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

MAD 2017.123EUD - EUD2017.C.488.15

skal luftkvalitetsplaner omfatte egnede foranstaltninger, så

overskridelsesperioden »bliver kortest mulig«.

83 I denne bestemmelse er der dermed indført en direkte

forbindelse mellem på den ene side en overskridelse af de

grænseværdier for PM

-koncentrationer, som er omhandlet i artikel

13, stk. 1, i direktiv 2008/50, sammenholdt med bilag XI hertil, og

på den anden side opstillingen af sådanne planer.

84 Det fremgår af denne doms præmis 55, at klagepunktet om

tilsidesættelse af artikel 13, stk. 1, i direktiv 2008/50, sammenholdt

med bilag XI hertil, kan antages til realitetsbehandling for så vidt

angår perioden frem til og med i hvert fald 2014.

85 Hvad angår det andet klagepunkt har Kommissionen ganske

vist ikke henvist til bestemte datoer for så vidt angår den periode,

hvorunder Republikken Bulgarien tilsidesatte sine forpligtelser i

henhold til artikel 23, stk. 1, i direktiv 2008/50.

86 Som følge af den direkte forbindelse til den påståede

tilsidesættelse af artikel 13, stk. 1, i direktiv 2008/50, sammenholdt

med bilag XI hertil, må det imidlertid fastslås, at klagepunktet om

tilsidesættelse af direktivets artikel 23, stk. 1, ligeledes vedrører

perioden frem til og med i hvert fald 2014.

87 Hvad dernæst angår det tidspunkt, hvorfra den i det andet

klagepunkt omhandlede tilsidesættelse skal påregnes, fremgår det

af den retspraksis, der er nævnt i denne doms præmis 52, at sagens

genstand ikke kan udvides til at omfatte forpligtelser i henhold til

nye bestemmelser, der ikke findes tilsvarende i vedkommende

retsakts oprindelige affattelse.

88 I det foreliggende tilfælde fastsatte artikel 5 i direktiv 1999/30,

sammenholdt med artikel 8 i direktiv 96/62, ikke udtrykkeligt en

frist for opstilling af handlingsplaner. Som hævdet af Kommissionen

begrænsede direktiv 96/62 sig til at kræve, at medlemsstaterne

inden for en rimelig frist skulle vedtage foranstaltninger med

henblik på, at luftkvaliteten opfyldte grænseværdierne for

-koncentrationer.

89 Artikel 23, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2008/50 bestemmer

derimod, at i tilfælde af overskridelse af grænseværdierne for

-koncentrationer efter fristen skal luftkvalitetsplaner omfatte

egnede foranstaltninger, så overskridelsesperioden bliver »kortest

mulig«.

90 Under disse omstændigheder indeholder kravet om at sikre en

kortest mulig overskridelsesperiode en forpligtelse, som ikke findes

tilsvarende i den tidligere EUlovgivning, hvilket Kommissionen

selv har angivet i sin stævning.

91 Den dato, fra hvilken medlemsstaterne skulle overholde artikel

23, stk. 1, i direktiv 2008/50 fremgår desuden af selve ordlyden af

dette direktiv. I henhold til direktivets artikel 33 skulle

medlemsstaterne nemlig sætte de nødvendige love og administrative

bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den

11. juni 2010.

92 Således som generaladvokaten har anført i punkt 91 i forslaget

til afgørelse, kan en overtrædelse af artikel 23, stk. 1, i direktiv

2008/50 derfor først konstateres fra den 11. juni 2010.

93 Klagepunktet vedrørende tilsidesættelse af artikel 23, stk. 1, i

direktiv 2008/50 kan dermed antages til realitetsbehandling for så

vidt angår perioden fra den 11. juni 2010 frem til og med 2014.

Spørgsmålet, om det andet klagepunkt er velbegrundet

- Parternes argumenter

94 Kommissionen har anført, at når en medlemsstat tilsidesætter

artikel 13, stk. 1, i direktiv 2008/50, og når den pågældende

medlemsstat således som Republikken Bulgarien i det foreliggende

tilfælde som følge af denne tilsidesættelse i mindst syv på hinanden

følgende år i sine luftkvalitetsplaner har undladt at angive alle de

foranstaltninger, der er nødvendige med henblik på at sikre

overholdelsen af denne bestemmelse, har medlemsstaten ligeledes

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktivets artikel 23, stk.

1, dvs. navnlig kravet om, at overskridelsesperioden bliver kortest

mulig.

95 Kommissionen har gjort gældende, at de foranstaltninger på

lokalt plan, som Republikken Bulgarien beskrev i sit svar på den

begrundede udtalelse af 11. juli 2014, endnu ikke er blevet

gennemført, eller at de netop er begyndt at finde anvendelse, men

at resultatet heraf ikke er påvist, hvilket er et bevis på

foranstaltningernes utilstrækkelighed. Selv om der med hensyn til

foranstaltninger på lokalt plan var konstateret en forbedring for så

vidt angår antallet af overskridelser af de daglige og årlige

grænseværdier for PM

-koncentrationer i de fleste kommuner,

var der på tidspunktet for anlæggelsen af nærværende søgsmål

fortsat tale om vedvarende overskridelser i enhver af de seks

bulgarske zoner og byområder.

96 Disse foranstaltninger er dermed ifølge Kommissionen

utilstrækkelige eller uegnede med henblik på at sikre, at

overskridelsesperioden bliver »kortest mulig« som omhandlet i

artikel 23, stk. 1, i direktiv 2008/50.

97 Republikken Bulgarien har anført, at den inden for rammerne

af en handlingsplan og på kort sigt var forpligtet til at vedtage

foranstaltninger, der var egnede til at mindske risikoen for

overskridelse af grænseværdierne for PM

-koncentrationer, men

at fristen, inden for hvilken denne medlemsstat var forpligtet til at

holde overskridelsesperioden »kortest mulig«, varierer afhængigt

af konkrete omstændigheder, og at Kommissionen ikke havde

oplyst Republikken Bulgarien om denne frist.

98 Eftersom artikel 23, stk. 1, tredje afsnit, i direktiv 2008/50

bestemmer, at planerne meddeles Kommissionen senest to år efter

udløbet af det år, den første overskridelse blev registreret, skal

denne frist på to år desuden tages i betragtning ved fastlæggelsen

af, hvad der udgør en »kortest mulig« overskridelsesperiode.

99 Selv om forpligtelsen til at overholde grænseværdierne for

-koncentrationer er reguleret i artikel 13, stk. 1, i direktiv

2008/50, er en overskridelse af disse værdier alene en betingelse

for, at der opstår en forpligtelse som omhandlet i direktivets artikel

23, stk. 1. Betingelserne for at fastslå, at der foreligger en

tilsidesættelse af sidstnævnte bestemmelse, adskiller sig dermed

fra betingelserne for, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel

13 i direktiv 2008/50. Kommissionen har imidlertid ikke fremført

specifikke argumenter med henblik på at bevise, at der foreligger

en tilsidesættelse af artikel 23, stk. 1, andet afsnit, i direktiv

2008/50.

100 Hvad angår de foranstaltninger, som er blevet vedtaget, har

alle de bulgarske kommuner, som har overtrådt grænseværdierne,

udviklet og anvendt planer, hvis overordnede mål er at sikre

efterlevelsen af bestemmelserne i direktiv 2008/50, hvilket er

resulteret i en forbedring af data vedrørende luftkvaliteten.

Lovgivningen blev ændret på nationalt plan i december 2015 med

henblik på at fremskynde bestræbelserne på en forbedring af

luftkvaliteten. Der er blevet vedtaget flere programmer om bl.a.

offentlig transport i byerne, energieffektivitet i bygninger,

forbedring af bymiljøet og udvikling af landdistrikterne med henblik

på en forbedring af luftkvaliteten. Der blev ligeledes vedtaget

foranstaltninger med henblik på at forbedre husholdningernes

tilslutning til gasdistributionsnettet.

101 Endelig har Republikken Bulgarien gjort gældende, at

gennemførelsen af disse foranstaltninger stadig pågår, og at de nye

programmer indeholder tidsplaner for gennemførelse af denne type

foranstaltninger på kort, mellemlangt eller langt sigt. Hvad angår

antallet

overskridelser

grænseværdierne

for

-koncentrationer og gennemsnitsniveauet for disse

overtrædelser er det forbedrede resultat åbenlyst.

side 8

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

MAD 2017.123EUD - EUD2017.C.488.15

- Domstolens bemærkninger

102 Det fremgår af artikel 23, stk. 1, andet afsnit, i direktiv

2008/50, at såfremt grænseværdierne for PM

-koncentrationer

overskrides efter fristen, er den berørte medlemsstat forpligtet til

at udarbejde en luftkvalitetsplan, der opfylder visse krav.

103 Således skal denne luftkvalitetsplan omfatte egnede

foranstaltninger, så overskridelsesperioden bliver kortest mulig,

og den kan omfatte specifikke foranstaltninger, der har til formål

at beskytte følsomme befolkningsgrupper, herunder børn. Derudover

skal denne luftkvalitetsplan i medfør af artikel 23, stk. 1, tredje

afsnit, i direktiv 2008/50 indeholde mindst de oplysninger, der er

anført i dette direktivs bilag XV, del A, og den kan også omfatte

foranstaltninger i henhold til direktivets artikel 24. Planen skal

meddeles Kommissionen omgående, dog senest to år efter udløbet

af det år, hvor den første overskridelse blev registreret.

104 Ifølge Domstolens praksis har artikel 23, stk. 1, i direktiv

2008/50 et generelt anvendelsesområde, idet den finder anvendelse

uden tidsmæssig begrænsning på overskridelsen af enhver af de

grænseværdier for forurening, der er fastsat ved dette direktiv, efter

den fastsatte frist, uanset om denne frist er fastsat i dette direktiv

eller er fastsat af Kommissionen i medfør af dette direktivs artikel

22 (jf. dom af 19.11.2014, ClientEarth, C-404/13, EU:C:2014:2382,

præmis 48).

105 Domstolen har i forbindelse med fortolkningen af direktiv

96/62 bemærket, at selv hvis medlemsstaterne har en skønsbeføjelse,

medfører dette direktivs artikel 7, stk. 3, begrænsninger i udøvelsen

af denne, som kan påberåbes ved de nationale domstole, for så vidt

angår spørgsmålet om, hvorvidt de foranstaltninger, som

handlingsplanen skal omfatte, er tilstrækkelige i forhold til formålet

om at mindske risikoen for overskridelse og om begrænsning af

dens varighed under hensyntagen til den balance, der skal være

mellem dette formål og de forskellige berørte offentlige og private

interesser (jf. dom af 25.7.2008, Janecek, C-237/07,

EU:C:2008:447, præmis 45 og 46).

106 Som generaladvokaten har anført i punkt 96 i forslaget til

afgørelse, bør samme tilgang følges for så vidt angår fortolkningen

af artikel 23, stk. 1, i direktiv 2008/50. Luftkvalitetsplanerne kan

dermed alene opstilles under hensyntagen til den balance, der skal

være mellem målet om en mindskning af risikoen for forurening

og de forskellige berørte offentlige og private interesser.

107 Den omstændighed, at en medlemsstat overskrider

grænseværdierne for PM

-koncentrationer, er dermed ikke i sig

selv tilstrækkelig til, at medlemsstaten skal anses for at have

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 23, stk. 1, i direktiv

2008/50.

108 Under disse omstændigheder skal det på grundlag af en

analyse af de enkelte tilfælde efterprøves, om de af den pågældende

medlemsstat opstillede planer er i overensstemmelse med denne

bestemmelse.

109 Det følger i denne forbindelse af artikel 23, stk. 1, i direktiv

2008/50, at selv om medlemsstaterne råder over en vis skønsmargen

i forbindelse med fastlæggelsen af de foranstaltninger, der skal

vedtages, skal disse under alle omstændigheder sikre, at den periode,

hvor grænseværdierne overskrides, bliver kortest mulig (dom af

19.11.2014, ClientEarth, C-404/13, EU:C:2014:2382, præmis 57).

110 Ifølge Republikken Bulgarien skal der med henblik på at

afgøre, om betingelsen om en kortest mulig overskridelsesperiode

er overholdt, tages hensyn til fristen på to år i artikel 23, stk. 1,

tredje afsnit, i direktiv 2008/50 til at meddele Kommissionen planer

efter udløbet af det år, den første overskridelse blev registreret.

111 En sådan argumentation kan ikke tiltrædes.

112 Det fremgår nemlig af ordlyden af artikel 23, stk. 1, i direktiv

2008/50 og af denne bestemmelses opbygning, at kravet om, at den

periode, hvor grænseværdierne overskrides, bliver kortest mulig,

er uafhængigt af forpligtelsen til at meddele planerne til

Kommissionen. Direktivets artikel 23, stk. 1, tredje afsnit, giver

dermed ikke den pågældende medlemsstat en yderligere frist til at

vedtage egnede foranstaltninger og til, at de træder i kraft.

113 Som det fremgår af denne doms præmis 78, har Republikken

Bulgarien tilsidesat sine forpligtelser i henhold til bestemmelserne

i artikel 13, stk. 1, i direktiv 2008/50, sammenholdt med bilag XI

hertil, i alle zoner og byområder i otte på hinanden følgende år.

114 Efter den 11. juni 2010, dvs. det tidspunkt, hvor Republikken

Bulgarien i henhold til artikel 33, stk. 1, i direktiv 2008/50 skulle

sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft

for at efterkomme dette direktiv, var denne medlemsstat dermed i

medfør af direktivets artikel 23, stk. 1, forpligtet til snarest muligt

at vedtage og gennemføre egnede foranstaltninger.

115 De daglige og årlige grænseværdier for PM

-koncentrationer

blev imidlertid stadig overskredet i 2014 i alle seks bulgarske zoner

og byområder, dvs. mere end tre år efter udløbet af fristen for

gennemførelse af direktiv 2008/50. Overskridelsen af

grænseværdierne er således systematisk og vedvarende i denne

medlemsstat til trods for de forpligtelser, der påhviler denne

medlemsstat i henhold til direktiv 2008/50.

116 Som anført af Republikken Bulgarien, og som det fremgår

af denne doms præmis 100, blev den nationale lovgivning først

ændret i december 2015 med henblik på at fremskynde

bestræbelserne på en forbedring af luftkvaliteten.

117 En sådan situation viser i sig selv, uden at det er nødvendigt

at foretage en nøje undersøgelse af Republikken Bulgariens planer,

at i det foreliggende tilfælde har denne medlemsstat ikke

gennemført egnede og effektive foranstaltninger med henblik på

at sikre, at perioden med overskridelser af grænseværdierne for

-koncentrationer bliver »kortest mulig« som omhandlet i

artikel 23, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2008/50.

118 Under disse omstændigheder skal Kommissionens andet

klagepunkt tages til følge.

119 Henset til alle de ovenstående bemærkninger skal det fastslås,

at Republikken Bulgarien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold

til artikel 13, stk. 1, i direktiv 2008/50, sammenholdt med bilag XI

hertil,

ved systematisk og vedvarende fra og med 2007 til og med

2014 at overskride såvel den daglige som den årlige

grænseværdi for PM

-koncentrationer i følgende zoner og

bymæssige områder: BG0001 AG Sofia, BG0002 AG

Plovdiv, BG0004 Nord, BG0005 Sydvest og BG0006 Sydøst

ved systematisk og vedvarende fra og med 2007 til og med

2014 at overskride den daglige grænseværdi for

-koncentrationer inden for zonen BG0003 AG Varna

og i årene 2007, 2008 og fra og med 2010 til og med 2014

den årlige grænseværdi for PM

-koncentrationer inden for

den samme zone BG0003 AG Varna,

og at Republikken Bulgarien har tilsidesat sine forpligtelser

i henhold til direktivets artikel 23, stk. 1, andet afsnit, navnlig

forpligtelsen til at holde overskridelsesperioden kortest mulig

hvad angår perioden fra og med den 11. juni 2010 til og med

2014,

ved at den daglige og den årlige grænseværdi for

-koncentrationer i samtlige de ovenfor nævnte zoner

og bymæssige områder fortsat overskrides.

Sagens omkostninger

120 I henhold til artikel 138, stk. 1, i Domstolens procesreglement

pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis

der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen har nedlagt

side 9

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

MAD 2017.123EUD - EUD2017.C.488.15

påstand om, at Republikken Bulgarien tilpligtes at betale sagens

omkostninger, og da denne i det væsentlige har tabt sagen, bør det

pålægges Republikken Bulgarien at betale sagens omkostninger.

121 I henhold til procesreglementets artikel 140, stk. 1, hvorefter

de medlemsstater, der er indtrådt i en sag, bærer deres egne

omkostninger, bærer Republikken Polen sine egne omkostninger.

På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen

(Tredje Afdeling):

Republikken Bulgarien har tilsidesat sine forpligtelser i

henhold til artikel 13, stk. 1, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten

og renere luft i Europa, sammenholdt med bilag XI hertil,

ved systematisk og vedvarende fra og med 2007 til og

med 2014 at overskride såvel den daglige som den

årlige grænseværdi for PM

-koncentrationer i

følgende zoner og bymæssige områder: BG0001 AG

Sofia, BG0002 AG Plovdiv, BG0004 Nord, BG0005

Sydvest og BG0006 Sydøst

ved systematisk og vedvarende fra og med 2007 til og

med 2014 at overskride den daglige grænseværdi for

-koncentrationer inden for zonen BG0003 AG

Varna og i årene 2007, 2008 og fra og med 2010 til

og med 2014 den årlige grænseværdi for

-koncentrationer inden for den samme zone

BG0003 AG Varna,

og har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til

direktivets artikel 23, stk. 1, andet afsnit, navnlig

forpligtelsen til at holde overskridelsesperioden kortest

mulig hvad angår perioden fra og med den 11. juni

2010 til og med 2014,

ved at den daglige og den årlige grænseværdi for

-koncentrationer i samtlige de ovenfor nævnte

zoner og bymæssige områder fortsat overskrides.

Republikken Bulgarien bærer sine egne omkostninger og

betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

Republikken Polen bærer sine egne omkostninger.

side 10