Grønlandsudvalget 2017-18
GRU Alm.del Bilag 16
Offentligt
1832977_0001.png
Vi forstår fortiden
Vi tager ansvar for nutiden
Vi arbejder for en bedre fremtid
Betænkning udgivet af Grønlands Forsoningskommission
Nuuk, december 2017.
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
Vi forstår fortiden
Vi tager ansvar for nutiden
Vi arbejder for en bedre fremtid
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0003.png
Vi forstår fortiden
Vi tager ansvar for nutiden
Vi arbejder sammen for en bedre fremtid
Betænkning udgivet af Grønlands Forsoningskommission
Nuuk, december 2017.
Indhold
Josef Therkildsen,
Dorthe Katrine Olsen,
Ida Mathiassen,
Îsâvaraq Petrussen &
Karla Jessen Williamson
Magdalene Møller
Ivalo Egede
Stina Sørensen
Ivaana Holm og Angutivaraq Tønnessen
irisager.gl
Toptryk
100
Koordinering
Tekst
Oversættelse
Billedredaktion
Layout
Tryk
Antal
Forsoningskommissionen
Formandens Departement
Namminersorlutik Oqartussat
Imaneq 4
Postboks 1015
3900 Nuuk
Greenland
saammaatta.gl
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0005.png
INDHOLD
1.
2.
3.
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6
Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7
Baggrunden for nedsættelsen
af kommissionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8
3.1 En indre krig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8
3.2 Uenighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9
Selve kommissionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10
4.1 Kommissorium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10
4.2 Sammensætning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11
4.3 Æresmedlemmet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13
4.4 Den politiske følgegruppe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13
4.5 Sekretariatet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14
Deinition og afgrænsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15
5.1 Danmark ikke med. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16
5.2 Forsoning i en grønlandsk kontekst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17
5.3 Afdækning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17
5.4 Forskellige udgangspunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18
Kommissionens arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19
6.1 Det første møde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19
6.2 Møder i kommissionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19
6.3 Strategi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19
6.4 Borgermøder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20
6.5 De narrative interviews . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .21
6.6 Sociologisk undersøgelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22
6.7 Undersøgelse af den historiske udvikling i Grønland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
6.8 Undersøgelse af fødestedskriteriet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24
6.9 Bearbejdning af indsamlet viden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .25
6.10 Rapport om sprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .25
4.
5.
6.
4
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
7.
Formidling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26
7.1 Logokonkurrence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26
7.2 Hjemmesiden saammaatta.gl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27
7.3 Side på Facebook . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27
7.4 En sang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27
7.5 Debataftener . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27
7.6 En kortilm og en dokumentar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28
7.7
Billedkunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .29
7.8 Teatermanuskript. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30
7.9
Novellekonkurrence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31
7.10 Forsoningskonferencen i Ilulissat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .32
De mange udfordringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36
8.1 Fødestedskriteriet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .37
8.2 Koncentrationspolitikken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .37
8.3 Tvangslytninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .37
8.4 Eksperimenter med børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .38
8.5 De juridisk faderløse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .39
8.6 Serviceniveauet er forringet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .39
8.7 Diskriminering på grund af sprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .39
8.8 Hvem er grønlænder?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
8.9 Vi bagtaler hinanden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
8.10 Fælles værdier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .41
8.11 Uddannelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .41
8.12 Tilkaldt arbejdskraft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .42
8.13 Ud af oferrollen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Kommissionens anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
9.1 Anbefalingerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
9.2 Idékatalog. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .47
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .48
Forsoningskommissionens kommissorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .48
Kommissionens udgivelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .50
Mediernes dækning af Forsoningskommissionens arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . .51
Mere baggrund om forsoning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .57
Medlemmerne af Forsoningskommissionen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .59
8.
9.
10. Bilag
10.1
10.2
10.3
10.4
10.5
5
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0007.png
1.
FORORD
November 2017.
Jeg vil gerne takke de nuværende og tidligere medlemmer af Forsoningskommissionen for
det arbejde, kommissionen har udført siden dens etablering i 2014.
Forsoningskommissionen har i sit virke brugt mange kræfter på dialog med befolkningen
om forsoning.
I betænkningen oplyses det, at Forsoningskommissionen har holdt 33 borgermøder siden
opstarten i 2014. Det bør man værdsætte, da borgerinddragelse og direkte dialog med be-
folkningen er værdifuld.
Det ses tydeligt i Forsoningskommissionens betænkning, at kommissionen har fulgt kom-
missoriets bemærkninger om at skabe aktiviteter samt indsamle og formidle viden om em-
ner, som er relevante for en forsoningsproces.
Betænkningen beskriver fra borgermøder og interviews, hvor forskelligt de interesserede
borgere har forholdt sig til de emner, kommissionen har beskæftiget sig med.
Det har været interessant at læse betænkningen og se kommissionens anbefalinger og idé-
katalog. Disse kan i fremtiden indgå i overvejelser og forslag på de områder, kommissionen
har beskæftiget sig med.
Kim Kielsen
Formand for Naalakkersuisut
6
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0008.png
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0009.png
3. BAGGRUNDEN FOR NEDSÆTTELSEN
AF KOMMISSIONEN
’Det grønlandske folk har et fælles ansvar for at bidrage til en positiv udvikling. I et
mangfoldigt samfund skal der herske respekt for borgernes forskellige erindringer og
opfattelser af begivenheder, historiske handlinger og beslutninger igennem tiden. Det
er vigtigt at diskutere disse forhold og skabe forståelse for deres betydning for nutidens
samfundsforhold samt folkets levevilkår – til gavn for den enkeltes og det grønlandske
folks selvbevidsthed.’
(Fra kommissoriet for Forsoningskommissionen)
I dette afsnit beskrives det, hvorfor Grønlands Forsoningskommission blev nedsat, og lidt
om, hvordan den blev modtaget af ofentligheden.
Det grønlandske samfund har i løbet af en kort årrække været igennem en voldsom udvik-
ling, og samfundet er i dag præget af postkoloniale spændinger. Som en tidligere koloni er
samfundets udvikling i høj grad præget af et tankesæt, der er en direkte følge af kolonihi-
storien, og det har sat sit præg på folket og samfundets udvikling.
3.1
EN INDRE KRIG
Der arbejdes med forsoning i mange lande rundt om i verden. I nogen sammenhænge ar-
bejdes der med forsoning mellem krænker og ofer på det personlige niveau. Det kan være
mellem en voldsudøver og dennes ofer. De leste steder er der dog tale om tidligere krigs-
zoner, hvor forsoning anvendes som et redskab til at komme videre efter en krig.
Man kan sige, at selvom Grønland ikke har været med i en krig, så har senfølgerne af ko-
lonitiden betydet, at krigen foregår i det enkelte menneske på en selvdestruktiv måde. Mis-
brug af rusmidler, vold, selvmord, seksuelt misbrug og fravær af ansvarsfølelse er tydelige
symptomer på dette.
Børnetalsmanden og tidligere medlem af Forsoningskommissionen Aviâja Egede Lynge
skrev tilbage i 2006 i forbindelse med en nordisk konference følgende om behovet for af-
kolonisering:
’Næste skridt må være, at vi tager ansvar for vores egen historie og for vores eget liv
som et folk. Men først må vi se nærmere på vores egen koloniale og postkoloniale historie
og holde op med at bebrejde – ikke bare andre men i høj grad også os selv – og forstå, at
der er en sammenhæng mellem vores fortid, og de følelser vi har i dag.’
Baggrunden for igangsættelse af en forsoningskommission var ønsket om, at man gennem
en forsoningsproces skulle bidrage til, at viden om samfundsforhold og forståelse borgerne
imellem blev øget, og at en større bevidsthed om eget udgangspunkt ville give bedre mu-
lighed for et inkluderende og respektfuldt samfund og en tryg udvikling.
Efter valget til Inatsisartut i marts 2013 indgik Siumut, Atassut og Partii Inuit et regerings-
samarbejde, og den 26. marts 2013 underskrev partiformændene Aleqa Hammond fra Si-
8
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0010.png
umut, Gerhardt Petersen fra Atassut og Nikku Olsen fra Partii Inuit deres koalitionsaftale
’Et samlet land – Et samlet folk’. Sidste afsnit i aftalen lød således:
’Om kolonitidens indvirkning
For at lægge afstand til koloniseringen af vort land, er det nødvendigt at der finder
forsoning og tilgivelser sted. Der udarbejdes en handlingsplan for dette.’
(Koalitionsaftalen af 26. marts 2013)
Naalakkersuisut lagde i Forslaget for Finanslov for 2014 op til, at der skulle nedsættes et
sekretariat for Forsoningskommissionen. Sekretariatet skulle etablere og servicere Forso-
ningskommissionen, og når Naalakkersuisut havde hørt alle partierne, skulle sekretariatet
udarbejde et udkast til et kommissorium. Da Inatsisartut godkendte en årlig bevilling til
Forsoningskommissionen på 2,4 mio. kr. i 2014, kunne arbejdet med at oprette en kom-
mission gå i gang.
Efter det ekstraordinære valg til Inatsisartut den 28. november 2014, gik partierne Siumut,
Demokraatit og Atassut sammen i et regeringssamarbejde, og Kim Kielsen blev formand
for Naalakkersuisut. Dette ik dog ikke betydning for arbejdet i Forsoningskommissionen,
og kommissionen har været på inansloven siden da. Kommissionens arbejde skulle afslut-
tes med udgangen af 2017.
3.2
UENIGHED
Nogle borgere mente, at der ikke var behov for Forsoningskommissionen, og syntes det var
spild af penge. Det var daværende formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond, der tog
initiativ til oprettelsen af Forsoningskommissionen, og da der blev udskrevet valg til Inat-
sisartut på grund af en række sager om misbrug af ofentlige midler, blev kommissionen
især i starten knyttet sammen med Aleqa Hammond.
I en debat på hjemmesiden sermitsiaq.ag om forsoningskommissionen skrev Vivi Nielsen
blandt andet:
”Forstuvningskommissionen”, som man forledes til at kalde [den], hører jo fortiden til,
da AH gik i selvsving. Lad os gå de nye tider i møde og brug dog de midler - hele 10
mill. kr. - til børne- og velfærdsområdet, som trænger i den grad til opløftning!’
Vivi Nielsen, netavisen sermitsiaq.ag, 5. januar 2015.
Men der var også opbakning til kommissionen. Længere nede i tråden fortæller en anden
borger om, hvad han mener omkring oprettelsen af Forsoningskommissionen. Han støttede
op om kommissionens arbejde, fordi der ifølge ham var behov for at udvise opmærksomhed
overfor de mange, der føler sig fremmede i eget land. Jakob Abelsen skriver:
’Jeg tror, at man får en langt større forståelse for kommissionens betydning og for-
mål, hvis man færdes blandt mange af (og kan tale med) vores rent grønlandsksproge-
de landsmænd, der føler sig som fremmede i eget land. Det her drejer sig ikke om at gøre
nogen til syndebuk. Men at bakke op om, støtte og udvise opmærksomhed på de mange,
der føler sig fremmed i eget land.’
Jakob Abelsen, sermitsiaq.ag, 5. januar 2015.
9
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0011.png
4.
SELVE KOMMISSIONEN
I dette afsnit beskrives det arbejde, der er gennemført i løbet af de tre år, som Forsonings-
kommissionen har arbejdet. Kommissionen blev nedsat om efteråret i 2014 og færdiggjorde
sit arbejde indenfor den tidsramme, der var aftalt, nemlig ved udgangen af 2017.
4.1
KOMMISSORIUM
Kommissionens opgave var ifølge kommissoriet at igangsætte aktiviteter, der skulle af-
dække udfordringer i samfundet, der har afstedkommet spændingsforhold som følge af
den koloniale arv.
Der skulle skabes dialog og indblik om landets historie, så samfundet kunne tage ved lære af
konsekvenserne omkring egne handlinger og herefter at skabe bedre rammer for fremtiden.
Målet var også at skabe forståelse for diversiteten i samfundet. Kommissionen skulle til-
rettelægge forskellige projekter, og kunne nedsætte arbejdsgrupper, der skulle bidrage til
kommissionens aktiviteter for at bane vejen for øget forsoning.
Kommissionen skulle fastlægge en overordnet strategi og arbejdsplan for aktiviteterne og
indsamlingen af viden. I denne arbejdsplan skulle der indgå ofentlige, inddragende arran-
gementer.
Kommissionen skulle løbende formidle sit arbejde på en hjemmeside, og skulle beslutte
hvordan viden, resultater og anbefalinger blev formidlet på den mest hensigtsmæssige måde.
Kommissionen skulle alevere en årlig statusrapport og afslutte sit arbejde ved udgangen af
2017. En beskrivelse af det samlede arbejde og kommissionens anbefalinger skulle munde
ud i en betænkning.
Kommissionen skulle have mellem ire og seks medlemmer, der blev udpeget af Naalakker-
suisut. Medlemmerne skulle have relevante faglige og personlige kompetencer til at indgå
i arbejdet. Majoriteten af medlemmerne skulle bo i Grønland af både administrative, øko-
nomiske og logistiske hensyn samt ud fra et nærhedsprincip. En politisk følgegruppe skul-
le understøtte arbejdet.
(Uddrag af kommissoriet. Se hele kommissoriet i Bilag 1.)
10
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0012.png
4.2
SAMMENSÆTNING
Medlemmerne af Forsoningskommissionen blev udpeget af Naalakkersuisut, og kommis-
sionen blev nedsat den 11. juli 2014 med følgende medlemmer:
·
·
·
·
·
·
Jens Heinrich, Ph.d. i historie
Ida Mathiassen, folkeskolelærer
Aviâja Egede Lynge, cand. scient. i social antropologi
Klaus Georg Hansen, cand.mag. i etnograi
Amalia Lynge Pedersen, cand.psych. og autoriseret psykolog
Karla Jessen Williamson, Ph.D i antropologi, æresmedlem
Medlemmerne af den nyoprettede kommission. Fra venstre: Jens Heinrich, Aviâja Egede
Lynge, Amalia Lynge Pedersen, Ida Mathiassen, æresmedlem Karla Jessen Williamson og
Klaus Georg Hansen.
Amalia Lynge Pedersen udtrådte efter et par måneder, og Aviâja Egede Lynge og Klaus
Georg Hansen udtrådte i april 2015, alle tre ik erhvervsarbejde, der ikke var foreneligt
med arbejdet i kommissionen.
Indtil oktober 2015 arbejdede kommissionen med en sideordnet rolle- og arbejdsmodel, og
kommissionens medlemmer fordelte arbejdet imellem sig. Dette var imidlertid ikke hen-
sigtsmæssigt, og kommissionen bad derfor Naalakkersuisut om at få indført en egentlig le-
delsesstruktur i kommissionen med en formand og en næstformand.
I oktober 2015 udnævnte Naalakkersuisut Josef herkildsen, der har mange års organisa-
tionserfaring fra Sulinermik Inuussutissartiutillit Kattuiat (SIK), til formand for kom-
missionen. Uddannelseschef i Qeqqata Kommunea Anna Heilmann og gymnasielærer på
Kalaallit Nunaanni Teknikkimik Ilinniarik (KTI) Dorthe Katrine Olsen blev udpeget
som medlemmer. Jens Heinrich blev endvidere valgt som næstformand på det næste møde
i kommissionen. Kommissionen bestod nu af følgende medlemmer:
11
FORSONINGSKOMMISSIONENS SEKRETARIAT
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0013.png
·
·
·
·
·
Josef herkildsen, formand
Jens Heinrich, næstformand
Ida Mathiassen
Anna Heilmann
Dorthe Katrine Olsen
Medlem af kommissionen Jens Heinrich udtrådte i juli 2016, og Anna Heilmann udtrådte i
december 2016, begge fordi arbejdet i kommissionen ikke var foreneligt med deres erhvervs-
arbejde. Endelig blev tekstforfatter og komponist Îsâvaraq Petrussen udpeget som medlem
af kommissionen i december 2016. Dorthe Katrine Olsen blev valgt som næstformand.
I 2017, det sidste år kommissionen har arbejdet, har kommissionen altså været sammensat
på følgende måde:
·
·
·
·
·
Josef herkildsen, formand
Dorthe Katrine Olsen, næstformand
Ida Mathiassen
Îsâvaraq Petrussen
Karla Jessen Williamson, æresmedlem
Forsoningskommissionens arbejde har været præget af en del udskiftninger, der har bety-
det lange ventetider og forsinkelser undervejs. Ida Mathiassen og æresmedlem Karla Jessen
Williamson er de eneste medlemmer af kommissionen, der har været med fra start til slut,
og sammen har de skabt kontinuitet i kommissionens arbejde.
FORSONINGSKOMMISSIONENS SEKRETARIAT
Medlemmerne af Grønlands Forsoningskommission under et møde i august 2017.
Fra venstre formand Josef Therkildsen, næstformand Dorthe Katrine Olsen, æresmedlem
Karla Jessen Williamson, medlem Ida Mathiassen og medlem Îsâvaraq Petrussen.
12
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0014.png
4.3
ÆRESMEDLEMMET
Kommissionens æresmedlem Karla Jessen Williamson er fra Maniitsoq og assistant profes-
sor ved University of Saskatchewan i Canada. Karla Jessen Williamson, der har oprindelige
folk samt tvær- og multikulturelle temaer som sit fokusområde, har været med i arbejdet i
Forsoningskommissionen siden start, og har deltaget aktivt i kommissionens arbejde hele
perioden. Æresmedlemmet har ikke stemmeret, og har en rådgivende rolle i Forsonings-
kommissionen.
4.4
DEN POLITISKE FØLGEGRUPPE
Forsoningskommissionens følgegruppe blev nedsat af Naalakkersuisut, og medlemmerne
blev udpeget af de politiske partier i Inatsisartut. Følgegruppen kunne kommentere, anbe-
fale, eller stille forslag om initiativer, emner og temaer. Forsoningskommissionen afgjorde
dog selv prioriteringerne i sit arbejde.
Da følgegruppen blev etableret i august 2014 havde den følgende medlemmer:
·
·
·
·
·
·
Mikael Petersen, Siumut
Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit
Hanne Rasmussen, Demokraatit
Ove Frank Heilmann, Atassut
Randi Broberg, Partii Inuit
Per Rosing-Petersen, Partii Naleraq
Partii Inuit blev ikke valgt ind i Inatsisartut efter det ekstraordinære valg i november 2014,
og Randi Broberg udgik af følgegruppen.
I 2015 havde partierne følgende medlemmer af følgegruppen:
·
·
·
·
·
Mikael Petersen, Siumut
Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit
Hanne Rasmussen, Demokraatit
Ove Frank Heilmann, Atassut
Per Rosing Petersen, Partii Naleraq
Partii Naleraq besluttede at udtræde af følgegruppen i marts 2015. Senere trådte Juliane
Henningsen fra Inuit Ataqatigiit ud af Inatsisartut og lyttede til Ilulissat, og hun blev er-
stattet af Sara Olsvig. Da Sara Olsvig i november 2016 blev medlem af Naalakkersuisut,
udtrådte hun af følgegruppen, og blev erstattet af Mimi Karlsen. Da Hanne Rasmussen fra
Demokraatit lyttede til Færøerne i august 2016 blev hun erstattet af Karl Peter Herlufsen.
I resten af perioden var følgegruppen sammensat på denne måde:
·
·
·
·
Mikael Petersen, Siumut
Mimi Karlsen, Inuit Ataqatigiit
Karl Peter Herlufsen, Demokraatit
Ove Frank Heilmann, Atassut
Kommissionen har holdt to dialogmøder med følgegruppen i 2015, nemlig den 20. januar
og den 26. november. I 2016 holdt kommissionen møde med følgegruppen den 25. novem-
ber 2016, og i 2017 mødtes de den 28. august i 2017.
13
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0015.png
4.5
SEKRETARIATET
Forsoningskommissionens sekretariat blev oprettet i marts 2014. Ph.d. i forhistorisk arkæ-
ologi Mari Hardenberg (nu Kleist) blev ansat som kontorchef i marts 2014, og varetog se-
kretariatsfunktionen de første to år. Hun holdt op i maj 2016, og Steen Jeppson tog over,
indtil februar 2017. Cand. mag. Magdalene Møller blev konstitueret som kontorchef i april
2017, og hun har været ansvarlig for sekretariatsfunktionen i resten af 2017.
Medlemmerne af Grønlands Forsoningskommission har i hele perioden lagt vægt på at in-
volvere studerende i deres arbejde. Vivi Noahsen var den første studentermedhjælper, der
blev tilknyttet sekretariatet, og i en periode var Vivi Vold barselsvikar for hende. I juni 2016
tog Ivaana Holm over, og i januar 2017 startede Angutivaraq Tønnessen også. Ivaana og
Angutivaraq har arbejdet perioden ud. Alle studentermedhjælpere læser Kultur- og Sam-
fundshistorie på Ilisimatusarik.
I perioden maj til og med november 2017 har Ivalo Egede fra Ivalo Kommunikation bistået
med udarbejdelsen af betænkningen.
14
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0016.png
5.
DEFINITION OG AFGRÆNSNING
I dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan medlemmerne af Grønlands Forsoningskommis-
sion deinerede forsoning og afgrænsningen af kommissionens arbejde.
Kommissionen skal afdække kolonitidens indvirkning på dagens samfund. Her opfat-
ter kommissionen også tiden efter 1953, hvor Grønland formelt blev en ligestillet del af
det danske rige, som en tid præget af en kolonialrelation. Her vil kommissionen, under
sit arbejde, særligt fokusere på assimilationsperioden fra 1950 og fremover. Dette fokus
ekskluderer dog ikke andre historiske begivenheder i tiden før, som eksempelvis Anden
Verdenskrigs betydning for udviklingen i Grønland, da de kan have relevans for kom-
missionsarbejdet.
Forsoningskommissionens statusrapport 2015.
Formanden for forsoningskommissionen Josef Therkildsen og medlem Ida Mathiassen, da
de var i Qaqortoq for at holde borgermøde, december 2015.
15
FORSONINGSKOMMISSIONENS SEKRETARIAT
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0017.png
Medlemmerne af forsoningskommissionen mener, at der er stor forskel på, hvordan koloni-
tiden og udviklingen blev oplevet og fortsat opleves forskelligt tværs af generationer, grup-
per og enkeltpersoner og hvor de bor. Derfor er der forskel på behovet for forsoning, og der
er igen andre, der ikke ser mening eller behov for forsoning.
Kommissionen har arbejdet ud fra ire slags forsoning:
•
•
•
•
Forsoning med sig selv og sin personlige baggrund
Forsoning med egen forhistorie
Forsoning grupperne imellem, i det grønlandske samfund
Forsoning generationerne imellem.
Forsoning kan ske, hvis forskellige grupper i samfundet når til enighed om, hvilken form
for forsoning der skal ske. Derfor var det vigtigt for forsoningskommissionen at identii-
cere en grundlæggende forståelse af unikke perspektiver på tværs af generationer, grupper,
enkeltpersoner og bosteder, der kunne danne grobund for en grønlandsk forsoningsproces.
5.1
DANMARK IKKE MED
Før Forsoningskommissionen blev nedsat var det tanken både at skabe forsoning internt i
Grønland, men også mellem Grønland og Danmark, hvilket daværende formand for Naalak-
kersuisut Aleqa Hammond havde orienteret den daværende statsminister i Danmark om på
et Rigsmøde den 29. august 2013. Efterfølgende pressemøde udtalte statsministeren Helle
horning-Schmidt, at ønsket om forsoning mellem Danmark og Grønland udelukkende
var et grønlandsk ønske, ikke et dansk. Hun sagde:
Vi har ikke behov for forsoning, men jeg har fuld respekt for, at det er en diskussion, der
optager det grønlandske folk. Vi vil følge diskussionen nøje herfra.
knr.gl, 29. august 2013.
16
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0018.png
5.2
FORSONING I EN GRØNLANDSK KONTEKST
Fra at være en forsoningskommission, der også skulle skabe forsoning mellem Danmark og
Grønland, blev kommissionens opgave indsnævret til at alene at være en forsoningsproces
i Grønland. Forsoningskommission ik derfor følgende opgave:
Forsoningsprocessen skal skabe plads til en fælles fremtid for den grønlandske befolk-
ning – på tværs af geografi, generationer, grupper og enkeltpersoner. Forsoningskom-
missionen skal derfor skabe rammer for handlinger til rummelighed, gensidig respekt og
frisættelse på baggrund af, hvad befolkningen har fortalt.
(Uddrag af Forsoningskommissionens kommissorium)
Forsoningskommissionen blev nedsat og gik i gang med sit arbejde, og medlemmerne af
kommissionen lagde sig fast på at betragte forsoning som en overordnet proces, der om-
fatter følgende:
•
•
•
•
•
•
At bevidstgøre befolkningen om Grønlands historie og dens indvirkning på nutiden
En forståelse af fortiden for at komme videre mod en fælles fremtid
En langsigtet proces til forandring af samfundet
(Gen)opbygning af relationer
En proces med anerkendelse af at erindre og lære af fortiden
At forsoning er både et mål og en proces.
Medlemmerne af kommissionen var enige om, at arbejdet ikke skulle betragtes som en
sandhedskommission, og at det ikke skulle være en kopi af lignende kommissioner i andre
lande. Medlemmerne af kommissionen var ligeledes enige om, at arbejdet i kommissionen
skulle planlægges ud fra, at der var afsat begrænset tid og begrænsede ressourcer til opgaven.
5.3
AFDÆKNING
Forsoningskommissionen skulle afdække de kulturelle og samfundsmæssige udfordringer
i det postkoloniale samfund, hvor der let opstod spændinger i befolkningen. Derfor har
kommissionen arbejdet målrettet ud fra de to overordnede indfaldsvinkler:
• At sætte fokus på de interne sociologiske problemstillinger
• At forstå processerne i den historiske udvikling og den kulturelle interaktion i
Grønland, og i forholdet mellem Grønland og Danmark.
Ifølge kommissoriet skal forsoningsprocessen bidrage til, at en større viden om samfunds-
forholdene og en forståelse borgerne imellem øges, har Forsoningskommissionen valgt, at
den historiske afdækning skal kombineres med indsamling af befolkningens egne narra-
tive interviews. Sociale og kulturelle faktorer har en rolle i udformningen af, hvordan folk
fortolker, husker, erindrer og genkalder sig begivenheder fra 1950-erne. Grønlands forso-
ningsproces har således blandt andet til formål at forbedre relationerne imellem forskellige
befolkningsgrupper ved at øge forståelsen af unikke oplevelser af den grønlandske historie
og en nydannelse af den grønlandske kultur. Dette kan ske gennem tre faser:
• At få en forståelse for fortiden
• At tage ansvar for nutiden
• At arbejde for at sikre en bedre fremtid.
17
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0019.png
Uenighed eller forskellige forståelser af og om fortiden kan gøre det svært at arbejde frem
mod en forsoningsproces. Det var derfor vigtigt for forsoningskommissionen at høre folks
fortællinger, erindringer og oplevelser fra nutiden, så de blev fortalt sideløbende med, at
der blev lavet faghistoriske og samfundsfaglige studier i forbindelse med arbejdet i Grøn-
lands Forsoningskommission. Forskellige syn på Grønlands historie i undersøgelser, hvor
mangfoldighed spiller en rolle, kan resultere i, at alle borgere ikke har mulighed for at for-
stå, hvordan fortiden både former og er formet af befolkningens forskellige identiteter.
Kommissionen skal bane vejen for et bedre samfund med en befolkning, der så vidt mu-
ligt undlader at lade sig hæmme af den koloniale arv. At påpege positive elementer i
det historiske forløb og i nutidens grønlandske kultur er ligeledes et oplagt sted at starte.
Det, som binder samfundet og kulturen sammen, er ofte uklart og uudsagt, men det må
være det kit, som binder Grønland sammen. Også i forhold til Danmark.
Uddrag af ’Forsoningskommissionen og fortiden som koloni’
af Jens Heinrich, baggrund.com, 28. november 2014.
5.4
FORSKELLIGE UDGANGSPUNKTER
Medlemmerne af kommissionen udarbejdede i 2014 et fælles værdigrundlag for kommis-
sionens arbejde, og her står det beskrevet at det ikke er alle borgere, der føler et behov for
forsoning, fordi de har forskellige udgangspunkter:
Der er forskel på, hvordan den koloniale kontekst samt udviklingen i Grønland har
været oplevet og fortsat opleves på forskellige steder på tværs af generationer, grupper
og enkeltpersoner. Alle skal inddrages i processen med hensyntagen til, at der vil være
forskelle i behovet for forsoning, ligesom der kan være en del af befolkningen, som ikke
føler et behov for forsoning.
Forsoningskommissionens statusrapport for 2015.
18
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0020.png
6.
KOMMISSIONENS ARBEJDE
Arbejdet i Grønlands Forsoningskommission blev startet op med en workshop i Ilulissat
den 12. – 16. august 2014. Her ik medlemmerne af kommissionen gennemgået rammer-
ne for kommissionens arbejde. Lektor homas Brudholm fra Institut for tværkulturelle og
regionale studier i Danmark og Astrid Nonbo Andersen fra Dansk Institut for Internatio-
nale Studier (DIIS) holdt derefter forelæsninger om de forskellige teorier inden for arbej-
det med forsoning.
Medlemmerne af kommissionen drøftede ligeledes, hvordan arbejdet i Grønlands Forso-
ningskommission skulle foregå, og de ik medietræning ved journalist og leder af Institut
for Journalistik på Ilisimatusarik Naja Paulsen.
6.1
DET FØRSTE MØDE
Grønlands Forsoningskommission holdt sit første ordinære møde i Tasiilaq i dagene 8. –
14. oktober 2014, og i tilknytning til dette møde holdt kommissionen et ofentligt møde i
forsamlingshuset, hvor der deltog omkring 50 borgere. Kommissionen indsamlede ligele-
des det, der kaldes narrative interviews.
I oktober 2014 etablerede befolkningen i Tasiilaq en arbejdsgruppe, hvor de debatterede
emner i relation til arbejdet i Grønlands Forsoningskommission. De frivillige besluttede,
at de selv ville stå for dette arbejde.
I december 2014 afholdt kommissionen ligeledes ni fokusgruppemøder med medarbejderne
på forskellige arbejdspladser i Tasiilaq. Aktiviteterne i Tasiilaq blev brugt som et pilotpro-
jekt for at indsamle erfaringer omkring, hvilke metoder, der virkede godt og mindre godt,
for at forberede processen i resten af landet.
6.2
MØDER I KOMMISSIONEN
Grønlands Forsoningskommission holdt oftest møder af to dages varighed. Den holdt sit
første møde i Tasiilaq i 2014. Kommissionen holdt tre møder i Nuuk i 2015. Den holdt end-
nu tre møder i Nuuk og et i Ilulissat i 2016. I 2017 holdt medlemmerne ire møder i Nuuk.
6.3
STRATEGI
Kommissionen ofentliggjorde sin strategi for sit arbejde på et pressemøde i Katuaq den 20.
januar 2015. Kommissionen beskrev sin vision, der gik ud på at foreslå rammer for hand-
linger til rummelighed og gensidig respekt på baggrund af de narrative interviews og pro-
cessen for at afdække historiske og eksisterende sociologiske problemer. På den baggrund
havde kommissionen udarbejdet ire strategier: En om inddragelse af borgerne, en om af-
dækning af Grønlands egen historiske udvikling, en om afdækning af interne sociologiske
problemer og endelig en strategi for information. (Læs mere om kommissionens strategi i
Bilag 2. Forsoningskommissionen: ’Årlig Statusrapport, juli 2015’).
19
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0021.png
6.4
BORGERMØDER
Borgermøderne har sammen med de narrative interviews været et af de stærkeste værktø-
jer i arbejdet med at inddrage borgernes erfaringer om landets udvikling i relation til grøn-
lændernes koloniale arv.
Kommissionen holdt i alt 33 borgermøder rundt om i landet. På borgermøderne orientere-
de medlemmerne af kommissionen om formålet med Forsoningskommissionen, og hvor-
dan de arbejdede, og herefter var ordet frit. Der var en stor spørgelyst, og mange borgere
fortalte i detaljer om deres egne oplevelser.
Sekretariatet i Forsoningskommissionen har skrevet referater af borgermøderne. Man kan
læse om de emner, som borgerne tog op under disse borgermøder i afsnit 8 i denne be-
tænkning.
FORSONINGSKOMMISSIONENS SEKRETARIAT
I forbindelse med borgermøderne i Qaanaaq var Forsoningskommissionen også på besøg i
Piareersarfik for at høre nærmere omkring de unges levevilkår.
20
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0022.png
6.5
DE NARRATIVE INTERVIEWS
’Det er vigtigt, at vi anerkender og ser problemerne som de er, så vi kan fortsætte vores
healingsproces individuelt og samfundsmæssigt. Ved at lytte til de historier, der er, kan
vi bidrage til bevidning af hændelserne, og kan også være med til at åbne øjnene for de
alternative historier. Historien om et offer kan også alternativt være historien om at
have fundet egne styrker og ressourcer til at overkomme traumatiske oplevelser og livs-
begivenheder.’
(Amalia Lynge Pedersen: Grønland - Perspectives from Down Under, 2017)
Borgermøde i Narsarsuaq, december 2015
I forbindelse med borgermøderne opfordrede medlemmerne af kommissionen ligeledes de
borgere, der gerne ville fortælle om deres egne oplevelser, til at give et personligt interview
om deres eget livsforløb, en såkaldt narrativ beretning. 58 borgere tog imod dette tilbud.
21
FORSONINGSKOMMISSIONENS SEKRETARIAT
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0023.png
De narrative interviews blev gennemført efter borgermøderne ud fra en fast spørgeramme.
Før interviewet gik i gang skulle informanterne udfylde en samtykke-erklæring, der gav
kommissionen ret til at anvende de oplysninger, der blev givet af informanten, og informan-
ten skulle give klar besked om vedkommende ville være anonym eller ej.
Intervieweren skulle lade informanten fortælle sin egen historie fra eget udgangspunkt og
tillade tilføjelser eller ’diskussioner’, så længe indholdet havde relevans for de sociologiske
problemstillinger og udfordringer i deres liv. Det var vigtigt at intervieweren ikke styrede
’fortællingen’.
Interviewene blev gennemført ud fra denne spørgeramme:
Emne
Om udfordringer
Spørgsmål
Hvad er og handler de personlige udfordringer om?
Hvilke udfordringer har du stået over for eller står overfor?
Har dine udfordringer eksempelvis påvirket dit sociale liv?
Om at overkomme
udfordringer
Er du kommet over dine udfordringer?
Hvis ja: Hvordan er du kommet over dem?
Hvis nej: Hvordan tænker du at komme over dem, og kan du
komme over dem?
Om at videregive
viden
Om fremtidsudsigter
Har du haft mulighed for at videregive dine erfaringer om at
komme igennem dine udfordringer? Hvis ja, hvordan?
På baggrund af dine oplevelser af disse udfordringer, hvilke
udfordringer tror du, at du vil stå overfor i fremtiden?
Hvilke fremtidige forestillinger har du? eller forhåbninger til
fremtiden har du?
Har du forslag til hvordan disse udfordringer/problemer kan
løses i samfundet?
Oplysningerne fra de narrative interviews er anonymiserede for at respektere de enkelte
personer, der har bidraget med deres egne narrative fortællinger.
6.6
SOCIOLOGISK UNDERSØGELSE
Forsoningskommissionen ik udarbejdet en sociologisk undersøgelse om identitet, sprog og
sociale udfordringer i efteråret 2015. Henrik Skydsbjerg fra HS Analyse gennemførte 989
telefoninterviews, og ud af disse tog 285 personer imod muligheden for at uddybe deres
fortælling yderligere. Efterfølgende gav 50 borgere et uddybende telefoninterview.
Analysen viste, at 97 % af de adspurgte opfatter sig som grønlandske, at 96 % af de ad-
spurgte taler grønlandsk, og at 70 % kan klare sig på dansk. En stor del af deltagerne i in-
terviewundersøgelsen har oplevet selvmord i den nære familie eller i deres omgangskreds,
og mange har oplevet alkoholmisbrug, vold, seksuelle krænkelser og andet misbrug tæt på.
Mange oplever store spændinger mellem grønlændere, mellem folk fra forskellige steder, og
mellem folk med forskellige sproglige forudsætninger, især mellem sprogene kalaallisut og
dansk. (Se Bilag 3: HS Analyse: ’Identitet, sprog og sociale udfordringer’, november 2015).
22
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0024.png
6.7
UNDERSØGELSE AF DEN HISTORISKE UDVIKLING I
GRØNLAND
Da Grønlands Forsoningskommission undersøgte den historiske udvikling og den kul-
turelle interaktion, tog den udgangspunkt i tiden efter 1950 og moderniseringsprocessen.
Daværende medlem af Forsoningskommissionen Jens Heinrich benyttede blandt meget
andet referaterne fra de grønlandske Landsråd i udarbejdelsen af sin rapport om koncentra-
tionspolitikken.
Koncentrationspolitikken fyldte en del i den sociologiske undersøgelse, og medlemmerne af
kommissionen besluttede derfor at bede historiker og medlem af forsoningskommissionen
Jens Heinrich om at beskrive denne problematik. Jens Heinrich udarbejdede derfor ’Rap-
port over projekt om koncentrationspolitikken i Grønland 1940-2009’, der blev publiceret
på
saammaatta.gl
i efteråret 2015.
23
FORSONINGSKOMMISSIONENS SEKRETARIAT
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0025.png
Jakob Janussen, der for nylig er blevet udnævnt til æresdoktor på Ilisimatusarfik, holdt
oplæg om fødestedskriteriet på Kalaallit Nunaanni Teknikkimik Ilinniarfik (KTI) i Sisimiut,
maj 2016.
6.8
UNDERSØGELSE AF FØDESTEDSKRITERIET
Forsoningskommissionen ønskede at få beskrevet indførelsen af fødestedskriteriet, og
hvilke konsekvenser kriteriet ik, fordi folk, der var født i Grønland ik en lavere løn end
folk, der var født udenfor landet, for samme arbejde.
Derfor bad kommissionen cand. scient. pol. Jakob Janussen udarbejde en rapport om em-
net. Jakob Janussens rapport ’Analyse af fødestedskriteriet. Efterlysning af fuld ligestil-
ling førte til diametralt modsat resultat’, blev publiceret i april 2017. Jakob Janussens ana-
lyse kan læses på
saammaatta.gl.
24
FORSONINGSKOMMISSIONENS SEKRETARIAT
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0026.png
Cand. scient. pol. Jakob Janussens undersøgelse af fødestedskriteriet kan findes på
saammaatta.gl
6.9
BEARBEJDNING AF INDSAMLET VIDEN
De input, der er kommet fra borgermøderne, de narrative interviews, den sociologiske un-
dersøgelse, undersøgelsen af de historiske udviklinger, undersøgelsen af fødestedskriteriet
og undersøgelsen af det grønlandske sprog er blevet bearbejdet og formidlet videre af en
lang række ressourcepersoner. Kommissionen ville brede arbejdet med at indsamle fortæl-
linger fra så mange perspektiver som muligt, og etablerede derfor et samarbejde med man-
ge forskellige aktører i det grønlandske samfund.
6.10 RAPPORT OM SPROG
Tidligere og nuværende leder af sprogsekretariatet Oqaasileriik Carl Christian Olsen og
Katti Frederiksen har udarbejdet rapporten ’Oqaatsitta inissisimanerat – Ullumikkut oqaat-
sitigut killiipput pillugu nalunaarusiaq innersuussutinik aamma imalik’ (Vort sprog – re-
degørelse om vort sprog og en række anbefalinger) for Forsoningskommissionen. Rappor-
ten kan hentes på
saammaatta.gl.
25
FORSONINGSKOMMISSIONENS SEKRETARIAT
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0027.png
7.
FORSONINGSKOMMISSIONENS SEKRETARIAT
FORMIDLING
Vinderen af Forsoningskommissionens novellekonkurrence Lisathe Møller
Forsoningskommissionen har helt fra begyndelsen benyttet en lang række metoder for at
sikre et bredt publikum. Udover rapporter og borgermøder, har kommissionen fået ud-
givet en hjemmeside, en side på Facebook, en kortilm og en dokumentar, tre noveller, et
teatermanuskript og har arrangeret en række debataftener rundt om i landet. I dette af-
snit beskrives disse initiativer.
7.1
LOGOKONKURRENCE
Forsoningskommissionen udskrev i slutningen af 2014 en logokonkurrence for at få skabt
fokus på den nye kommission. Graiker Malene Kuitse Christensen vandt konkurrencen.
Logoet viser bogstaverne S og I, der er forkortelserne for Saammaateqatigiinnissamut
Isumalioqatigiissitaq (Forsoningskommissionen). Bogstavet s er formet som et hjerte, og
bogstavet i er et menneske, der rækker ud efter et knus. Logoet symboliserer således for-
soning.
26
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0028.png
7.2
HJEMMESIDEN SAAMMAATTA.GL
Grønlands Forsoningskommission har løbende publiceret al information og alle udgivel-
ser fra kommissionen på hjemmesiden
saammaatta.gl
. Hjemmesiden vil blive nedlagt,
og vil ikke blive opdateret fremover, men indholdet vil kunne indes på formanden for
Naalakkersuisuts side på
naalakkersuisut.gl.
Linket
saammaatta.gl
kan stadig anvendes.
7.3
SIDE PÅ FACEBOOK
’Saammaateqatigiinnissaq’, der er kommissionens side på Facebook, har været brugt til at
dele nyheder fra kommissionens hjemmeside, men den har ikke været anvendt til at ind-
drage eller debattere med brugerne. Indlæggene på siden får ganske få Likes og bliver næ-
sten aldrig delt. I skrivende stund har siden 803 følgere og 799 har liket siden. Siden har
altså skabt lidt synlighed, men har ikke medvirket til at involvere brugerne på Facebook.
7.4
EN SANG
Brødrene Christian K. Elsner og Frederik K. Elsner fra bandet Nanook har skrevet
sangen og komponeret melodien ’Ilunniittuassavoq’ (den vil altid være i mit indre) for
Forsoningskommissionen. Sangen udkom i maj måned i 2015. Sangen kan høres på
saammaatta.gl.
7.5
DEBATAFTENER
Forsoningskommissionen har i 2016 og 17 arrangeret en række debataftener. Efter alle ar-
rangementerne var der mulighed for at borgerne kunne give et narrativt interview. Målet
var at informere om kommissionens arbejde, at få borgerne til at debattere forsoning, og at
få dem til at italesætte deres oplevelser.
Æresmedlem i Grønlands Forsoningskommission assistant professor Karla Jessen William-
son har tre gange holdt et debatoplæg med titlen ’Udviklingens lænker’. Først i Katuaq i
Nuuk, så i Maniitsoq, siden på Campus Kujalleq i Qaqortoq og senest som ’key-note spe-
aker’ på forsoningskonferencen i Ilulissat.
Journalist Tida Ravn, der har været formand for foreningen Juridisk Faderløse, der nu er
nedlagt, har holdt ofentlige foredrag med titlen ’Juridisk faderløse’, og musiker Leif Saand-
vig Immanuelsen har holdt foredrag med titlen ’Vores nationale særpræg’. Der har ligeledes
været debataftener om fødestedskriteriet og om det grønlandske sprog.
Der har med andre ord været arrangeret en del oplæg med efterfølgende debatter. Emner-
ne har ligeledes været drøftet i radio og tv. Man er begyndt at drøfte emner, der tidligere
var forbundet med tabuer, og det mener medlemmerne af Grønlands Forsoningskommis-
sion er af stor betydning.
27
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0029.png
Leif Saandvig Immanuelsen holdt sit oplæg ’Vores Nationale Særpræg’ i venskabssalen i
Katuaq i januar 2017
7.6
EN KORTFILM OG EN DOKUMENTAR
Kommissionen ik produceret en video på fem minutter om hvad Forsoningskommissio-
nen stod for, og hvad formålet med forsoningsprocessen var. Kunstner og ilminstruktør
Inuk Silis Høegh har produceret videoen, der har titlen ’Saammaatta’ (lad os forsone os).
Forsoningskommissionen har fået produceret seks korte videoilm med udgangspunkt i re-
sultaterne af interviewundersøgelsen ’Identitet, sprog og sociale udfordringer’. Anders Ber-
thelsen fra Made in Nuuk Production producerede kortilmene.
Isak Josenius fortæller om sin opvækst med seksuelt misbrug, Josef Tarrak Petrussen for-
tæller om sin identitet, Nivi Heilmann om sine erfaringer som dansksproget grønlænder,
Hans Frederik Olsen om sine erfaringer som dobbeltsproget på en arbejdsplads, Valentine
H. Ingemann fortæller om det at være sendt til Danmark som barn, og endelig fortæller
journalist Stephen Heilmann om sin grønlandske identitet.
Tre fagfolk kommenterer interviewpersonernes udsagn. Det er leder af sprogsekretariatet
Oqaasileriik Katti Frederiksen, museumsdirektør Daniel horleifsen og psykolog Ruth
Blytmann Nielsen. De seks kortilm, der er blevet publiceret løbende, er blevet samlet i
en dokumentar om forsoning. Dokumentarilmen vil blive foræret til visning i Kalaallit
Nunaata Radioa (KNR) TV.
28
FORSONINGSKOMMISSIONENS SEKRETARIAT
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0030.png
7.7
BILLEDKUNST
Udfordrende kunst, der kan skabe debat, var en af de metoder, der inviterede et bredere
publikum til debatten af forsoning. Grønlands Forsoningskommission gav billedkunstner
og kunstteoretiker Julie Edel Hardenberg opgaven at vise spejlinger af Grønland. Værkerne
skulle invitere befolkningen til at tage del i en dialog på tværs af sprog, etnicitet og sociale
skel, og formålet var at skabe tankevækkende kunstværker.
De syv værker, som Julie Edel Hardenberg har udført for kommissionen, er ’1721’, ’Ineriartorneq’
(udvikling), ’Ingutsigaq’ (optrævlet), ’Arven’, ’Nammineq’ (selv), ’Nipangersitaanngitsut’ (fortier
ej) og ’Xenophobia’ (fremmedangst). Julie Edel Hardenberg anvender ofte det grønlandske lag
’Erfalasorput’ og det danske lag ’Dannebrog’ i sine værker. Værkerne kan ses på
saammaatta.gl.
Julie Edel Hardenbergs værker har medvirket til en styrket og mere intensiv debat om
Forsoningskommissionens arbejde.
Værket Ingutsigaq (optrævlet) af billedkunstner Julie Edel Hardenberg
FORSONINGSKOMMISSIONENS SEKRETARIAT
29
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0031.png
7.8
TEATERMANUSKRIPT
Journalist og skuespiller Vivi Sørensen har ud fra de narrative interviews skrevet et manu-
skript til et teaterstykke for Forsoningskommissionen. Teatermanuskriptet ’Saammaassi-
niarnerup aqqani’ (i forsoningens navn) giver stemme til disse karakterer:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
En kvinde – Fortæller, fra fortællingernes verden
Elias – Udfordringerne ved at vokse op uden en far
En mor, Elias’ kone og mor til Tina
Tina – Opdragelse her i landet og selvværd, 30 år og fra Nordgrønland
Trine – Er ikke kommet sig over sit ophold i Danmark som barn
Arnannguaq – Flyttede fra Nuuk, så hendes børn kunne lære grønlandsk
Piitaq – Juridisk faderløs
Larsine – Hvad 2. verdenskrig har medført af godt og uddannelse
Sakkak – At miste sin far, at vokse op som fattig
Nivikka – At arbejde på GU mellem en masse danskere
Ole – Det ikke at kunne tale dansk, og de følger det har
Nuka – At være undertrykt af danskerne
Sika – At være blevet misbrugt
Lars – At få grønlændere til at blive selvstændige igen
Manuskriptet kan hentes på sammaatta.gl, og kan anvendes frit med henvisning til Grøn-
lands Forsoningskommission, og kan for eksempel anvendes af uddannelsesinstitutioner,
der arbejder med temaet forsoning.
30
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0032.png
7.9
NOVELLEKONKURRENCE
Forsoningskommissionen udskrev en novellekonkurrence for at sætte fokus på forsoning.
Novellerne skulle handle om hvad det er befolkningen kan forsone sig med.
Dommerpanelet bestod af Josef herkildsen og Ida Mathiassen fra Grønlands Forsonings-
kommission, Tukumminnguaq Nykjær Olsen fra studenterforeningen ILI ILI og Sørine
Steenholdt fra Kalaallit Atuakkiortut.
Førstepræmien gik til Lisathe Møller Kruse med novellen ’Eqqarsaatit silarsuaat sinnattorlu’
(tankernes verden og drømmen). Anden præmien gik til Irene Jeppson for hendes novelle
’Den hvide bastard’, og tredje præmien gik til Meqo Jensen ’Issittup sapangaa’ (den arkti-
ske perle). Novellerne kan læses på
saammaatta.gl.
Vinderne af Forsoningskommissionens novellekonkurrence ’Den Arktiske Perle’ i november
2016. Fra venstre Lisathe Møller, Irene Jeppson og Meqo Jensen. Meqo Jensen kunne ikke
deltage, så hans bror tog imod prisen.
31
FORSONINGSKOMMISSIONENS SEKRETARIAT
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0033.png
7.10 FORSONINGSKONFERENCEN I ILULISSAT
Forsoningskommissionen arrangerede i samarbejde med Socialpædagogisk Seminarium
(SPS) en konference om forsoning. Konferencen havde overskriften Fortid, nutid og frem-
tid – forsoning, læring og kulturel diversitet, og blev holdt i det nye auditorium på SPS i
Ilulissat den 1. og 2. april i 2017. Formålet var ’… at samle en række fagfolk, forskere, stu-
derende og politiske beslutningstagere for at udveksle viden om forsoning’.
FORSONINGSKOMMISSIONENS SEKRETARIAT
Medlem af Forsoningskommissionen Ida Mathiassen åbnede konferencen i Ilulissat med en
traditionel østgrønlandsk trommedans, april 2017.
32
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0034.png
FORSONINGSKOMMISSIONENS SEKRETARIAT
Ekspert i forsoning Dr. Anne Pattel-Gray fra Sydney Universitet i Australien var en af oplægs-
holderne på Forsoningskommissionens konference i april 2017 i Ilulissat.
De studerende på SPS havde en temauge om forsoning inden konferencen. Under selve
konferencen hjalp de til med det praktiske arbejde, og deltog i konferencen, når de havde
tid til det.
FORSONINGSKOMMISSIONENS SEKRETARIAT
Alle deltagerne og de frivillige hjælpere fra SPS på forsoningskonferencen ’Fortid, nutid og
fremtid – forsoning, læring og kulturel diversitet’ i Ilulissat.
33
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0035.png
Forskere og fagfolk fra Norge, Holland, Canada, Australien, Danmark og Grønland holdt
oplæg om deres vinkel på emnet forsoning, og alle foredragene kan høres på
saammaatta.gl.
Oplægsholdere
Cunera Buijs
Juno Berthelsen
Thomas Brudholm
Lene Kielsen Holm
Josef Therkildsen
Astri Dankertsen
Carl Christian Olsen
Kasper Larsen
Karla Jessen
Williamson
Julie Edel Hardenberg
Kennet Pedersen
Jens Heinrich
Vivi Noahsen
Astri Dankertsen
Karl Frederik Danielsen
Emne
Power to the people, decolonizing museum-collections
from Greenland
The Maintenance of Social memory in the US Virgin Islands
Forsoning og uforsonlighed
Community-based research in Greenland: Relections,
methods and practice
Saammaateqatigiinnissamut aqqut
Theories of affect and its potential for indigenous studies
Kalaallit oqaasiisa manna inissisimanerat pisinnaatitaafiit
aallaavigalugit
Rights for humans and aboriginals
World view and storytelling: ensuring equality in knowledge
systems
For “Grønlandsk” til Grønland
– Sprog, vaner og magtstrukturer
Hvorfor taler vi græsk når vi taler om politik?
Deining your own world
Konsekvenser for de juridisk faderløse
Theories of affect and its potential for the indigenous studies
Nunasiaataaneq, nunasiaataareernerullu kingorna pissutsit
inooqatigiinnullu ilanngutivinneq
Rasmus Amitzbøll
Spørg rigets børn
Jensen og Karl Madsen
Marianne Jensen
Jakob Janussen
Anne Pattel-Gray
Nuka Kleemann
Pauline Knudsen
Suna Christensen
Suka K. Frederiksen
Atuartunik kalaaliaqqanik qallunaanngorsaaneq
– Danisering af grønlandske skolebørn.
Resumé af analyse om fødestedskriteriet
Erfaringerne om forsoning i Australien
med fokus på Aboriginees og Tores Strait Islanders
Saammaasseqatigiittoqarsinnaava?
Qanga kulturerput nammineq oqaluttuarisariaqarparput
Dialogisk forskningspraksis
Namminiilivinnissaq.
Oversigt over de oplæg, der blev holdt på konferencen ’Fortid, nutid og fremtid – forsoning,
læring og kulturel diversitet’. Oplæggene kan høres på
saammaatta.gl.
34
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0036.png
FORSONINGSKOMMISSIONENS SEKRETARIAT
Forsoningskonferencen blev holdt i det nye auditorium på SPS i Ilulissat, april 2017.
35
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0037.png
8.
DE MANGE UDFORDRINGER
I dette afsnit bliver de udfordringer, som borgerne selv har beskrevet på de mange borger-
møder og i de narrative interviews, beskrevet. Det skal understreges, at de synspunkter,
der kommer til udtryk her, ikke nødvendigvis dækker de deltagende borgeres holdninger.
Men de borgere, der bliver refereret i dette afsnit, er mødt op og har aktivt bidraget med
deres erfaringer og holdninger på Forsoningskommissionens ofentlige møder, og mange
har efterfølgende fortalt om deres personlige udforinger under et narrativt interview. Med-
lemmerne af forsoningskommissionen vil gerne benytte lejligheden til at takke borgerne
for deres input.
Medlemmerne af Grønlands Forsoningskommission kunne konkludere, at der især er ire
udfordringer, der fylder i dagens grønlandske samfund ud fra et forsoningsperspektiv:
•
•
•
•
Efterveerne fra kolonitiden præger stadig et lertal af befolkningen
Mange borgere udtrykte følelsen af at være tilskuer til udviklingen
Sprogsituationen giver mange udfordringer
Bagtalelse af hinanden tynger, og der er behov for at identiicere et fælles værdisæt.
Borgermøde i forsamlingshuset i Nuuk, december 2015.
FORSONINGSKOMMISSIONENS SEKRETARIAT
36
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0038.png
8.1
FØDESTEDSKRITERIET
Indførelsen af fødestedskriteriet var med til at skabe et samfund, hvor den oprindelige be-
folkning blev en slags andenrangs borgere i eget land, fordi de danske såkaldte ’udsendte’
ik højere løn og bedre levevilkår end den oprindelige befolkning.
Fødestedskriteriet har betydet at det hierarki, der blev opbygget under kolonitiden blev ce-
menteret yderligere, og følgerne af fødestedskriteriet præger mange borgere den dag i dag.
Det er derfor oplagt at ledere og HR-ansvarlige sætter sig ind i de forhold, der var på ar-
bejdsmarkedet dengang fødestedskriteriet var gældende, så de forstår de psykologiske me-
kanismer, der har været, og i deres fremtidige virke kan være med til at få bearbejdet efter-
virkningerne af de vilkår, der var dengang.
8.2
KONCENTRATIONSPOLITIKKEN
Som en konsekvens af koncentrationspolitikken blev mange borgere tvunget til at lytte til
andre byer. De ik besked om lytningen i sidste øjeblik, og de ik ingen alternativer. Ofte
var der ikke en bolig parat til tillytterne.
Koncentrationspolitikken medførte, at mange familier blev splittede, og det hjemlige og
nære blev erstattet af elendige levevilkår og en meget usikker fremtid. Mange af deres ef-
terkommere fortæller idag at de mærker eftervirkningerne, fordi deres forældre ligesom
mistede fodfæstet i livet.
Flere fortæller, at de blev kaldt ’annagiat’, det betyder noget i retning af ’dem der er kom-
met for at blive reddet’, og oplevelsen af ordet er meget negativt. De blev set ned på, og blev
mobbet. Nogle borgere er stadig mærket af dette, mens andre er kommet videre. I den in-
ternationale kontekst kaldes dette fænomen et ’intergenerationelt traume’, fordi den sociale
efekt føles negativt i de efterfølgende generationer.
8.3
TVANGSFLYTNINGER
De borgere, der er blevet tvangslyttede, har ikke fået rettidig information og de har hel-
ler ikke givet deres samtykke til lytningen. Beslutningen blev taget af den danske stat, og
Landsrådet var med til at godkende tvangslytningerne.
’Retten til frit forudgående og informeret samtykke’ er både beskrevet i FN’s erklæring om
oprindelige folks rettigheder i 2007, og tilbage i ILO-konvention nr. 169 af 28. juni 1989
vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater, der er den første og ældste
internationale og bindende konvention omkring oprindelige folks rettigheder.
Selvom disse rettigheder først er blevet stadfæstede i 1989 og 2007, er der blandt borgerne
udtrykt et klart ønske om, at den danske stat sammen med det grønlandske selvstyre gi-
ver en undskyldning for de krænkelser, der er begået, herunder også en undskyldning for
tvangslytningerne og deres efterkommere.
Flere understreger at Landsrådet var med til at godkende en lang række bemærkelsesvær-
dige beslutninger, som har en langtidsefekt på samfundet idag, og understreger at der bør
informeres om dette i forsoningens navn.
37
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0039.png
FORSONINGSKOMMISSIONENS SEKRETARIAT
Forsoningskommissionen holdt borgermøde i forsamlingshuset i Nanortalik, december 2015.
8.4
EKSPERIMENTER MED BØRN
For at intensivere assimilationen af befolkningen er mange ni-ti årige børn blevet sendt til
Danmark for at lære at tale dansk og dansk levevis. Mange af de interviewede syntes, at
det var for tidligt en alder at forlade ens familie og bo hos en plejefamilie og ikke at måt-
te tale sit modersmål. Flere borgere fortæller, at de efter hjemkomsten fra Danmark havde
svært ved at falde til, og at de oplevede at blive mobbet, fordi de var blevet ‘qallunaajaqqat’
(små danskere).
I folkeskolen var der i mange år nærmest apartheidlignende tilstande, hvor de mere socialt
velstillede grønlandske børn, børn af blandede familier og de danske børn blev samlede i
danske klasser, mens resten af børnene gik i grønlandske klasser.
Borgere med fysiske eller psykiske handicap er i en årrække blevet sendt til Danmark, hvor
de tilbragte hele livet på institutioner. De har mistet relationen til deres familie, og taler
ikke det grønlandske sprog.
Endnu mere ekstremt var det med de børn fra Nuuk, der efter et år i Danmark ikke kom
tilbage til deres familier, men blev samlet på et børnehjem i Nuuk, hvor de fortsat skulle
tale dansk og ikke have kontakt med deres familier. Nogle af børnene klarede sig, men langt
de leste blev mærkede af den hårde medfart. Det samme gælder den gruppe børn, der blev
bortadopterede til Danmark efter en kraftig orkan havde hærget byen Tasiilaq. Flere bor-
gere opfordrer til, at de nu voksne borgere, der har været med til disse eksperimenter, får
en undskyldning af den danske stat. I lere af de narrative interviews blev der fortalt om, at
dette også foregik andre steder i landet.
38
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0040.png
8.5
DE JURIDISK FADERLØSE
Mange af de borgere, der gav narrative interviews, fortalte at de blev udsat for massiv mob-
ning i deres barndom, fordi de blev kaldt ’uersakkat’ (bastarder). ’Uersagaq’ er et meget ne-
gativt ladet ord.
De juridisk faderløse, der kom i klemme i lovgivningen, har udover at have haft en lav sta-
tus været helt uden rettigheder. Selvom de juridisk faderløse i dag har fået anerkendt de-
res rettigheder, er det svært at inde vej i bureaukratiet, og der mangler et sted hvor de kan
henvende sig og få rådgivning om, hvordan de kan komme videre i deres proces for at in-
de deres fædre.
8.6
SERVICENIVEAUET ER FORRINGET
Det ofentliges serviceniveau er forringet efter sammenlægningen af kommunerne fortæl-
ler en del af borgerne. Det gælder især for borgerne i Tasiilaq, Ittoqqortoormiit, Uumman-
naq og Qaanaaq.
Som eksempel nævner borgere i Qaanaaq, at det er helt urimeligt at skulle serviceres gen-
nem telefonen af en læge i Ilulissat. Henvendelser til det ofentlige bliver ikke besvaret in-
denfor en rimelig tid, og borgerne føler sig afmægtige og negligerede.
Der fortælles om stor frustration og utilfredshed med jagt- og fangstreglerne, fordi der ikke
tages hensyn til de lokale forhold i yderdistrikterne. Når en regel gælder i hele landet, kan
det for eksempel gå ud over fangerne i Qaanaaq, der først kan gå på jagt, når fangstdyre-
ne er på vej væk fra området. Det samme gælder belyvningen og besejlingen af borgerne
udenfor de større byer. De oplever, at der slet ikke bliver taget hensyn til borgerne udenfor
de større byer.
8.7
DISKRIMINERING PÅ GRUND AF SPROG
Diskrimination på grund af manglende sprogfærdigheder på dansk er udbredt på alle ni-
veauer i hele samfundet og mange har for eksempel ikke kunnet blive optaget på en uddan-
nelse eller ikke har været i søgefeltet, når en arbejdsplads søger nye medarbejdere.
Det fortælles, at de er i en situation, hvor de føler sig som andenrangs borgere på grund af
sprogsituationen. Mange borgere har ikke mulighed for at bidrage til noget i samfundet på
grund af dette, og føler sig som tilskuere til det, der foregår.
Der skal store anstrengelser til for at tale dansk på arbejdet. For eksempel hvis der er en
majoritet af grønlandsksprogede til et møde med kun en eller to dansksprogede til stede,
holdes mødet på dansk. Det bliver de dansksprogede og den danske tankegang, der sætter
dagsordenen, gang på gang.
Mange af de grønlandsksprogede, der kan dansk, bliver brugt som tolke for de danske til-
kaldte, og disse dobbeltsprogede bruger uforholdsmæssig meget tid på at give danskerne en
indføring i forholdene på arbejdspladsen.
Selv om loven om sprog i Grønland giver alle borgere ret til at udtrykke sig på deres eget
sprog og stiller krav om en sprogpolitik, så mangler der konkrete løsninger på de sproglige
udfordringer på arbejdspladsen.
39
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0041.png
8.8
HVEM ER GRØNLÆNDER?
Engang var alle grønlændere ’rigtige’ grønlændere. Siden blev det fangerne, der blev be-
tragtet som de ’rigtige grønlændere’. Senere blev det at kunne tale det grønlandske sprog,
der var udslagsgivende for, om man er grønlænder eller ej. I dag er der mange, der ikke ta-
ler det grønlandske sprog, men som alligevel føler sig som grønlændere, og nogle af dem
føler, at de bliver betragtet som andenrangs grønlændere.
Angutivaraq Tønnessen, der er studentermedhjælp i Forsoningskommissionen, har i sin
bacheloropgave konkluderet, at vejen mod selvstændighed kræver, at alle ressourcer akti-
veres ved at udvikle en grønlandsk identitet, der er rummelig og fremadskuende, selv om
det grønlandske sprog er vigtigt for grønlandsk identitet.
(Angutivaraq Tønnessen: Det grøn-
landske sprog – Kan man være grønlændere uden at kunne sproget? Bacheloropgave, juli 2017).
Mange borgere synes, at det er et problem, at der ikke er en klar deinition på, hvem der
er grønlændere.
8.9
VI BAGTALER HINANDEN
Nedgørende adfærd fylder meget i det grønlandske samfund, hvilket mange borgere har
udtrykt over for Grønlands Forsoningskommission. Den nedgørende adfærd forekommer
både grønlændere imellem og imellem grønlændere og danskere. Den nedgørende adfærd,
der er typisk for et lille samfund, præger dagligdagen på en tyngende, negativ måde. Der
er en udpræget opfattelse af at dem, der oplever succes, bliver nedgjort. Tillyttere fra an-
dre byer eller lande, er også blevet mobbet kraftigt, fordi de taler en anden dialekt eller et
andet sprog.
Flere borgere fortæller, hvor vigtigt det er at behandle andre mennesker med respekt, og
hvor vigtigt det er at få redskaber til at komme videre, så man ikke videregiver den dårlige
behandling, hvis man selv har været udsat for det. Mange ønsker at ændre denne adfærd,
og ønsker man i stedet behandler hinanden på en opbyggelig og positiv måde.
Det er ligeledes vigtigt at værdsætte det gode samarbejde, der vitterligt er mellem folk fra
forskellige kulturer, og at sætte sig ind i de forskellige måder at kommunikere på. Uanset
hvem man er, og hvor man kommer fra, så kan man sammen opnå gode resultater til gavn
for hele samfundet.
Emnet nedgørende adfærd er oplagt at tage op på arbejdspladserne. Målet må være at tage
dette problem op på og sammen aftale at tale sammen på en åben og respektfuld måde.
40
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0042.png
FORSONINGSKOMMISSIONENS SEKRETARIAT
Offentligt debatmøde om de juridisk faderløse i Katuaq i oktober 2016.
8.10 FÆLLES VÆRDIER
Der er mange grupperinger i det grønlandske samfund. Det er folk, der bor i byerne og
folk, der bor i bygderne. Der tales ire distinkte dialekter på grønlandsk, i nord, i vest, i syd
og i øst. Der er grønlandsktalende, der er dansktalende, der er dobbeltsprogede, der er en-
keltsprogede, og der er borgere, der taler thailandsk og andre taler færøsk. Der er børn og
unge, voksne og ældre, og der er traditionelle fangere, husmødre, fåreholdere og iskere, der
er private og ofentligt ansatte, uddannede og ikke-uddannede, akademikere og håndvær-
kere. Der er forskellige indkomster, partitilhørsforhold og forskel på, hvor meget indly-
delse den enkelte har på udviklingen af samfundet. De ældre føler sig oversete, og mange
udsatte børn bliver svigtede.
Der er behov for at inde et sammenhold, hvor forskelligheden ses som en styrke, og hvor
alle parter bliver respekteret for det, de er. Der er behov for at drøfte og tale om et sæt fæl-
les værdier.
8.11 UDDANNELSE
Restgruppen af unge, der ikke kommer i gang med en uddannelse efter folkeskolen, for-
di de ikke søger ind på en uddannelse, eller som ikke har mulighed for at starte på en ud-
dannelse, vokser. Uddannelsessystemet, der primært styrker de boglige færdigheder, kører
primært på dansk, og rummer ikke de borgere, der har deres styrker indenfor andre om-
råder. Andre igen oplever, at der ikke er brug for dem, selvom de har taget en uddannelse.
Mange børn og unge føler sig fremmedgjorte i uddannelsessystemet, der ikke afspejler den
grønlandske kultur, det grønlandske sprog og det grønlandske samfund. Der efterspørges
et uddannelsessystem, hvor den grønlandske helhedsforståelse er grundlaget i al undervis-
ning. Dette gælder både for folkeskolen, de grundlæggende uddannelser og de videregå-
ende uddannelser. Der er behov for at uddannelsessystemet udvikles, både teoretisk, etisk,
ilosoisk og praktisk, så de nye generationer får redskaber til at lægge følgerne af den ko-
loniale arv bag sig.
41
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0043.png
Borgerne har udtrykt, at der er behov for at børnene og de unge lærer mere disciplin, så man
ikke kun ser på hvilke rettigheder, men også hvilke pligter og roller de har i et samfund,
der er på vej væk fra at være en tidligere koloni og hen mod en stat.
FORSONINGSKOMMISSIONENS SEKRETARIAT
Forsoningskommissionens borgermøde i skolen i Qaanaaq, august 2015.
8.12 TILKALDT ARBEJDSKRAFT
Mange borgere oplever, at der ikke bliver stillet klare krav til de tilkaldte. Uden klare krav
får de tilkaldte lov til at deinere deres egen rolle, når de starter i et job i Grønland. Samti-
dig føler mange, at de tilkaldte ikke sætter sig nok ind i det samfund, som de bliver en del
af, og lere borgere føler, at de bliver styret oppefra på en måde, der ikke er hensigtsmæssig.
Systematisk racisme er noget, som mange borgere fortæller, at de har oplevet. Derfor er det
vigtigt, at de tilkaldte sætter sig ind i kulturen og forhistorien, og at de også selv påtager
sig en del af ansvaret for at tilegne sig sproget, kulturen og tankegangen. Hvis de får en
større indsigt i det folk og i det land, som de har bosat sig i, vil de utvivlsomt kunne få en
større forståelse og dermed respekt for befolkningen, som de arbejder for og sammen med
i dagligdagen.
Flere borgere har udtrykt ønsket om, at både de danske og de grønlandske tillyttere sam-
arbejder mere med folk her fra landet for at sikre at arbejdet vitterligt repræsenterer det,
der sker her i landet, og at de på den måde kan være med til at udvikle det lokale miljø på
dennes egne betingelser.
42
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0044.png
FORSONINGSKOMMISSIONENS SEKRETARIAT
Forsoningskommissionens borgermøde i forsamlingshuset i Narsaq, december 2015.
8.13 UD AF OFFERROLLEN
På borgermøderne og i de narrative interviews har mange understreget, hvor vigtigt det er
at bryde den onde cirkel med manglende initiativ og værdighed og følelsen af ikke at være
til nogen nytte. De føler, at de selv eller deres forfædre har fået frataget deres initiativ og
værdighed. Følelsen af ikke at være til gavn i samfundet gives videre til næste generation.
Mange borgere er allerede videre og har forlængst taget ansvar for eget liv. Og den opgi-
vende følelse, som mange oplever, er for manges vedkommende ved at blive ændret til en
følelse af, at nok er nok. Der er brug for ændringer i samfundet, og mange har behov for
hjælp. Hvis de får hjælp og tilegner sig nye redskaber til at komme videre med, vil de kunne
blive stærkere forældre, der kan give de næste generationer trygge rammer. For de er vores
vigtigste ressource, og trygge stærke børn er forudsætningen for en lys fremtid.
Forsoningskommissionen holdt borgermøde i Kullorsuaq, september 2015.
43
FORSONINGSKOMMISSIONENS SEKRETARIAT
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0045.png
9.
KOMMISSIONENS ANBEFALINGER
Forsoningskommissionen skulle ifølge kommissoriet tage sig af følgende opgaver:
• Igangsætte aktiviteter, der skulle afdække udfordringer i samfundet, der har
afstedkommet spændingsforhold som følge af den koloniale arv.
• Skabe dialog og indblik om landets historie, så samfundet kunne tage ved lære af
konsekvenserne omkring egne handlinger og herefter at skabe bedre rammer for
fremtiden, og endelig.
• Skabe forståelse for diversiteten i samfundet.
Det er lykkedes medlemmerne af Forsoningskommissionen at arbejde med alle de opgaver,
der er beskrevet i kommissoriet, men de har kun kunnet løfte en lig af de store opgaver,
som hele samfundet er nødt til at løse i fællesskab.
Medlemmerne af Forsoningskommissionen har på deres møde i Nuuk den 12. og 13. oktober
2017 besluttet at komme med følgende anbefalinger:
9.1
ANBEFALINGERNE
Anbefaling nr. 1: Grønlands historie – set med vores øjne
Medlemmerne af Forsoningskommissionen anbefaler, at der udvikles en national strate-
gi og handlingsplan for, hvordan vi får fortalt vores egen forhistorie. Den nye ’Grønlands
historie – set med vores øjne’ skal være med til at bringe generationerne sammen, skabe
stolthed over hvor langt vi er nået, og skabe et fælles udgangspunkt om hvem vi er, i mødet
med andre folkeslag. Grønlands egen historieskrivning skal inddrage lokalhistorien rundt
om i landet, det være sig alt lige fra hvalrosfangst i Sisimiut eller hvidhvalsfangst i Qeqer-
tarsuaq. Den danske stat bør bidrage med arkivalier og efekter, når ’Grønlands historie –
set med vores øjne’ bliver skrevet.
’Grønlands historie – set med vores øjne’ er både samfundets historie og den enkelte bor-
gers historie. Borgerne bør inddrages, lyttes til, og deres fortællinger skal formidles vide-
re på en spændende og engagerende måde i nærmiljøet, for siden at blive formidlet videre
i skolerne, i uddannelsesinstitutionerne samt gennem de nationale medier og på de sociale
medier. Ligesom i Australien, hvor de oprindelige folk har udarbejdet let tilgængeligt ma-
teriale om deres forhistorie, deres kultur og deres værdier, bør dette arbejde munde ud et
lignende materiale.
Anbefaling nr. 2: Videnscenter for historie og forsoning
Medlemmerne af Forsoningskommissionen anbefaler, at der oprettes et videnscenter for
historie og forsoning, der kan placeres på Ilimmarik. Videnscenteret bør ligeledes have til
opgave at udvikle metoder til forsoning med fortiden, fordi der er behov for at udvikle me-
toder til forsoning for at undgå, at de næste generationer bliver re-traumatiserede.
Forsoningskommissionens medlemmer opfordrer samtidig til, at det grønlandske ordforråd
om den koloniale arv udvides med nye begreber, der kan anvendes i forbindelse med udvik-
lingen af nye metoder til forsoning. Begreberne bør have fæste i den grønlandske realitet,
hvor der specielt lægges mærke til den grønlandske mytologi, og tager udgangspunkt i den
traditionelle helhedsforståelse af krop, ånd og sjæl.
44
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
Anbefaling nr. 3: Forsoningsfond
Medlemmerne af Forsoningskommissionen anbefaler, at der oprettes en forsoningsfond,
der støtter udviklingen af teorier og behandlingsmetoder, der kan være med til en ’healing’,
hvor den grønlandske befolkning danner grundlæggende tanker for en behandlingsmeto-
de, og som samler befolkningen og samtidig synliggøre de mange styrkesider, som vi har
i vort samfund. Fonden skal støtte forskning og konkrete initiativer, der medvirker til den
nødvendige forsoningsproces, så borgerne fra at opfatte sig selv som ofre, forsoner sig med
sin egen historie og styrkede tager ansvar for eget liv. Det handler om udvikling af det en-
kelte menneske, så det begynder at deltage aktivt i samfundet. Det handler også om at få
udviklet redskaber, så arbejdspladserne kan bidrage til denne udvikling.
Samtidig anbefaler medlemmerne af Forsoningskommissionen at arbejdet med forsoning
bør have en klar deadline indenfor en kortere årrække, og at der arbejdes hen imod en na-
tional ceremoni, hvor hele befolkningen tilkendegiver at den forstår fortiden, tager ansvar
for nutiden, og arbejder sammen for en bedre fremtid.
Anbefaling nr. 4: Et fælles værdisæt
Medlemmerne af Forsoningskommissionen anbefaler, at der udvikles en strategi og en hand-
lingsplan for at udvikle et fælles værdisæt. Målet er at skabe sammenhængskraft i samfun-
det og at tage et fælles ansvar for at give alle børnene i vores samfund en god start på livet.
De nye fælles værdier skal være udgangspunktet for opdragelsen af vores børn og unge og
de kommende generationer. Det nationale værdisæt skal være inkluderende, og sikre et
rummeligt samfund med plads til alle borgere, uanset køn, seksuel orientering, alder, ud-
dannelse, udseende, bosted, sprog og politisk tilhørsforhold. Grønland har brug for alle
gode kræfter, og der skal være plads til forskellige holdninger i et demokratisk samfund.
Medlemmerne af Forsoningskommissionen anbefaler, at der oprettes et etisk råd, der som
sin første opgave får ansvaret for processen med at udarbejde dette fælles nationale værdisæt.
Det etiske råd vil herefter have ansvaret for at forholde sig til de etiske problemstillinger,
der opstår i samfundet, også under udarbejdelse af udkast til nye love og bekendtgørelser.
Anbefaling nr. 5: En styrkelse af det grønlandske sprog
Medlemmerne af Forsoningskommissionen anbefaler, at intentionerne med lovgivningen
omkring sproget vitterligt implementeres, så anvendelsen af det grønlandske sprog styrkes
gennem en massiv indsats af hele samfundet, det være sig forældre, de ansatte i børneinsti-
tutionerne, i skolerne, på uddannelsesinstitutionerne og på alle arbejdspladser.
Forsoningskommissionens medlemmer mener ikke, at indsatsen omkring andre sprog skal
mindskes, tværtimod er der stadig brug for at kunne andre sprog i en international verden,
og Forsoningskommissionen opfordrer alle borgere til at være med til at sikre god kommu-
nikation og gensidig respekt i et lersproget samfund som vores.
45
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
Anbefaling nr. 6: Ønske om undskyld
Nogle borgere, især fra den ældre generation, har overfor Forsoningskommissionen udtrykt,
at det vil være på sin plads at de får en undskyldning for den behandling, de har været udsat
for i udviklingens navn. De fortæller, at de har oplevet overgreb i form af tvangslytninger,
eksperimenter og følelsen af at været andenrangs borgere i eget land.
Medlemmerne af Forsoningskommissionen anbefaler, at Naalakkersuisut tager initiativ til
en debat om dette spørgsmål internt i Grønland, så hele befolkningens holdning til dette
spørgsmål bliver belyst.
Anbefaling nr. 7: Frit forudgående og informeret samtykke
Medlemmerne af Forsoningskommissionen anbefaler, at Naalakkersuisut skal sikre, at cen-
traladministrationen og de underliggende institutioner fremover sikrer borgerne retten til
’frit forudgående og informeret samtykke’, når der planlægges større samfundsændringer,
der får indlydelse på de enkelte borgeres liv.
Dette skal være med til at modvirke at de overgreb, der er begået i fortiden, ikke gentager sig.
46
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0048.png
9.2
IDÉKATALOG
Medlemmerne af Forsoningskommissionen har ligeledes en række konkrete forslag, der
kort beskrives nedenfor:
Digitaliseringen bør fremskyndes
Inatsisartut bør yde en ekstraordinær bevilling til Kalaallit Nunaata Radio (KNR), så det
store båndarkiv kan blive digitaliseret hurtigere, end det er muligt i dag. Formålet er at
fremskynde digitaliseringen af det historiske materiale, så arkivet snarest muligt bliver til-
gængeligt for hele samfundet via internettet. Disse arkiver kan sammen med arkiverne på
Nunatta Katersugaasivia og rundt om på de lokale museer blive et vigtigt værktøj i udform-
ningen af den nye historiefortælling.
En grønlandsk kalender
Der bør indføres egentlige grønlandske mærkedage i en grønlandsk kalender, en kalender,
der afspejler dette samfund, med nationaldag, ørredfangst, rensdyrjagt, mørketider, Juul-
liaraq (lille jul) den 24. december og så videre.
Registrering af børn, der er sendt til Danmark
Der indes i dag ikke et overblik over hvor mange børn, der blev sendt til Danmark, hvorfor
de blev sendt til Danmark, hvor længe de blev der, og hvordan selve assimilationsprocessen
foregik, mens de var i Danmark, samt hvordan det er gået dem siden hen, både dem, der
blev i Danmark, og dem, der kom hjem til Grønland.
Undersøgelse af daniiceringen
Der er brug for at få undersøgt, hvordan ’daniiceringen’ foregik her i Grønland, og om den
stadig pågår, og få sammenlignet denne proces med hvordan den er foregået i andre lande.
47
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0049.png
10. BILAG
10.1 FORSONINGSKOMMISSIONENS KOMMISSORIE
Indledning
Grønland er en tidligere koloni, der med grundlovsændringen i 1953 ik ændret status og
blev en del af Rigsfællesskabet. Grønland har siden udviklet sig til at blive et selvstyren-
de land. Det grønlandske samfunds udvikling er i høj grad præget af et tankesæt, der er
en direkte følge af kolonihistorien. Det har sat sit præg på folket og samfundets udvikling.
Det grønlandske folk har et fælles ansvar for at bidrage til en positiv udvikling. I et mang-
foldigt samfund skal der herske respekt for borgernes forskellige erindringer og opfattelser
af begivenheder, historiske handlinger og beslutninger igennem tiden. Det er vigtigt at dis-
kutere disse forhold og skabe forståelse for deres betydning for nutidens samfundsforhold
samt folkets levevilkår – til gavn for den enkeltes og det grønlandske folks selvbevidsthed.
Forsoningsprocessen skal bidrage til at viden om samfundsforhold og forståelse borgerne
imellem forøges. En større bevidsthed om eget udgangspunkt giver en forbedret mulighed
for et inkluderende og respektfuld samfund og en tryg udvikling.
Idet Naalakkersuisut, med udgangspunkt i regeringsgrundlaget, ønsker at forsoning in-
der sted i befolkningen, nedsættes en kommission til at forestå processen. Kommissionen
understøttes af et sekretariat.
Kommissorium
I koalitionsaftalen står: For at lægge afstand til koloniseringen af vort land, er det nødven-
digt at der inder forsoning og tilgivelse sted. Der udarbejdes en handlingsplan for dette.
Kommissionen skal igangsætte aktiviteter der skal afdække kultur- og samfundsmæssige ud-
fordringer i samfundet der afstedkommer spændingsforhold, som følge af den koloniale arv.
For at skabe indblik i sammenhænge skal kommissionen indsamle viden og arbejde mål-
rettet ud fra to overordnede indfaldsvinkler:
a) Interne sociologiske problemstillinger
b) Historisk udvikling og kulturel interaktion i Grønland samt mellem Grønland og
Danmark
Målet for kommissionens arbejde er at skabe dialog og indblik omkring den socio-histori-
ske udvikling i Grønland, således at man som samfund tager ved lære af konsekvenserne
omkring egne handlinger for derigennem at skabe bedre rammer for fremtiden.
Arbejdsproces
Gennem igangsættelse af forskellige projekter skal der arbejdes for at skabe forståelse for
diversiteten i samfundet.
Kommissionen skal konkretisere og tilrettelægge de forskellige projekter, deres mål og
delmål. I forbindelse med projekter kan der nedsættes arbejdsgrupper, der skal bidrage til
kommissionens aktiviteter samt handlingsplaner for forøget forsoning.
48
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
Kommissionen understøttet af sekretariatet fastlægger en overordnet strategi samt arbejds-
plan for aktiviteterne og indsamlingen af viden. I denne arbejdsplan skal indgå ofentlige,
inddragende arrangementer.
Kommissionen skal løbende formidle sit arbejde via en til formålet oprettet hjemmeside.
Kommissionen skal i øvrigt afgøre, hvordan viden, resultater og anbefalinger mest hen-
sigtsmæssigt formidles.
Kommissionen skal alevere årlig statusrapport og skal i udgangspunktet afslutte sit arbej-
de i udgangen af 2017, med mulig forlængelse, hvor kommissionen fremlægger sit samlede
arbejde og anbefalinger i en betænkning. Hvis kommissionen har grund til at forlænge sit
arbejde, kan kommissionen fremsætte sit begrundede ønske til Naalakkersuisut, der efter-
følgende vil vurdere anmodningen for ønsket.
Sammensætning
Forsoningskommissionen består af 4-6 medlemmer der udpeges af Naalakkersuisut. Med-
lemmerne skal have relevante faglige og personlige kompetencer til at indgå i arbejdet. De
nærmere arbejdsforhold fastlægges i en kontrakt.
Majoriteten af medlemmerne skal bo i Grønland af både administrative, økonomiske og
logistiske hensyn samt ud fra et nærhedsprincip.
Kommissionen kan inddrage ressourcepersoner til at bidrage og indgå i de relevante arbejds-
grupper eller aktiviteter som kommissionen igangsætter. Ressourcepersonerne skal udpe-
ges efter deres relevante kompetencer passende til de forskellige aktiviteter der iværksættes.
Naalakkersuisut kan i samråd med kommissionen udpege 2-3 internationale ressourceper-
soner til at indgå i arbejdsgrupper. Desuden kan Naalakkersuisut udpege æresmedlemmer
til at indgå i kommissionen.
De repræsenterede partier i Inatsisartut har muligheden for at nedsætte en politisk udpeget
følgegruppe, hvor hvert parti kan udnævne én faglig relevant repræsentant. Følgegruppen
kan kommentere, anbefale, eller stille forslag om mulige initiativer, emner og temaer. Kom-
missionen skal vurdere følgegruppens input, og afgør suverænt prioriteringerne i sit arbejde.
49
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0051.png
10.2 KOMMISSIONENS UDGIVELSER
Kommissorium for Forsoningskommissionen i Grønland,
saammaatta.gl.
Forsoningskommissionen: Årlig Statusrapport, juli 2015,
saammaatta.gl.
Inuk Silis Høegh: ’Saammaatta’, video på 4:52 min.,
vimeo.com/127069789
November 2015
HS Analyse: ’Identitet, sprog og sociale udfordringer, efteråret 2015’.
Jens Heinrich: ’Koncentrationspolitikken i Grønland 1940 – 2009’, 2015.
Jens Heinrich: Decolonization And Development, 10. December 2015:
http://knr.gl/da/radio/decolonization-and-development-08122015
Forsoningskommissionen: Årlig Statusrapport, juli 2016,
saammaatta.gl.
Lisathe Møller Kruse: ’Drømmenes verden’, novelle, juli 2016,
saammaatta.gl
Jakob Janussen: ’Analyse af Fødestedskriteriet - Efterlysning af fuld ligestilling førte til
diametralt modsat resultat’, januar 2017,
saammaatta.gl.
Irene Jeppson: ’Den hvide bastard’, novelle, juli 2016,
saammaatta.gl
Meqo Jensen: ’Issittup sapangaa’, novelle, juli 2016,
saammaatta.gl
Karla Jessen Williamson: Siuarsagaanerup kalunneri, februar 2016 http://saammaatta.gl/
da/Nyheder/2016/02/Vellykket-debatarrangement
Julie Edel Hardenberg: Værkerne 1721,
Ineriartorneq, Ingutsigaq, Arven, Nammineq,
Nipangersitaanngitsut
og
Xenophobia,
der kan ses på
saammaatta.gl.
Anders Berthelsen, Made in Nuuk Production: Dokumentarilmen ’Identitet, sprog og
sociale udfordringer’, november 2017.
Musikgruppen Nanook:
Ilunniittuassavoq,
tekst og komposition for Forsonings-
kommissionen, Nuuk 2015
Carl Christian Olsen aamma Katti Frederiksen: Oqaatsitta inissisimanerat – Ullumik-
kut oqaatsitigut killiipput pillugu nalunaarusiaq innersuussutinik aamma imalik, august
2017.
Vivi Noahsen: Konsekvenser for de juridisk faderløse, bacheloropgave, Nuuk, 2016.
Vivi Sørensen: Saammaassiniarnerup aqqani, november 2017.
50
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0052.png
10.3 MEDIERNES DÆKNING AF
FORSONINGSKOMMISSIONENS ARBEJDE
Denne oversigt viser mediernes dækning af Forsoningskommissionens arbejde, i kronolo-
gisk rækkefølge.
2012
Grønlændere lades i stikken af deres danske statsborgerskab, Information,
12. august 2012:
https://www.information.dk/indland/2012/08/groenlaendere-
lades-stikken-danske-statsborgerskab
2013
Mads Dollerup Scheibel: Greenlands new leader inspired by Mandela, Nordik Labour
Jornal, 16. april, 2013:
http://www.nordiclabourjournal.org/artikler/portrett/portra-
it-2013-1/article.2013-04-09.8439111751
Første udspil til en ’forsoningskommission’, Sermitsiaq.ag, 16. august, 2013:
http://sermitsiaq.ag/foerste-udspil-forsoningskommission
Danmark på sidelinjen i forhold til forsoningskommission, knr.gl, 29. august, 2013:
http://knr.gl/da/nyheder/danmark-p%C3%A5-sidelinjen-i-forhold-til-
forsoningskommission
Niels Peter Agger: Undskyld Grønland, Information, 30. december 2013:
http://www.information.dk/483330
2014
Greenland moving between ’reconciliation’ with Denmark and ’natural’ path towards
independence, 22. januar 2014:
http://www.nationalia.info/en/news/1742
Video: 9,6 mio. kr. mod kolonismens genfærd, sermitsiaq.ag, 17. marts, 2014:
http://sermitsiaq.ag/video-96-mio-kr-kolonismens-genfaerd
Uklart med forsoningskommissionen, sermitsiaq.ag, 26. marts 2014:
http://sermitsiaq.ag/uklart-forsoningskommissionen
Danmark vil ikke ind i opgør om Grønlands kolonitid, BT, 12. april, 2014:
http://www.bt.dk/politik/danmark-vil-ikke-ind-i-opgoer-om-groenlands-kolonitid
Jyllandsposten: Opgør om Grønlands kolonifortid, 12. april 2014:
http://jyllands-posten.dk/indland/article6639267.ece
Sara og Doris efterlyser dansk deltagelse, sermitsiaq.ag, 13. april 2014:
http://sermitsiaq.ag/sara-doris-efterlyser-dansk-deltagelse
51
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0053.png
Kritik af dansk fravær fra forsoningskommission, knr.gl, 13. april 2014:
http://knr.gl/da/nyheder/kritik-af-dansk-frav%C3%A6r-fra-forsoningskommission
Canadisering af Grønland, indspark af Michael Böss, Berlingske, 23. april 2014:
https://www.b.dk/kommentarer/canadiseringen-af-groenland
Debatindlæg ved Erik Andersen: En forsoningskommission 23. april 2014:
http://jyllands-posten.dk/debat/breve/article6658917.ece
Mere kritik af udskældt kommission, sermitsiaq.ag, 23. april, 2014:
http://sermitsiaq.ag/mere-kritik-udskaeldt-kommission
Berlingske mener: Ærlige svar til grønlændere, 28. april 2014:
https://www.b.dk/berlingske-mener/aerlige-svar-til-groenlaenderne-0
Et moderne rigsfælleskab, kronik af Aleqa Hammond, Berlingske, 7. maj 2014:
https://www.b.dk/kronikker/kronik-et-moderne-rigsfaellesskab
Historiker: Grønland har aldrig været en koloni, sermitsiaq.ag, 9. maj 2014:
http://sermitsiaq.ag/historiker-groenland-aldrig-koloni
Forsoning i den grønlandske optik, kronik ved Jens Heinrich, 22. maj, 2014:
http://jyllandsposten.dk/debat/kronik/ECE6746427/
Forsoning+i+den+gr%C3%B8nlandske+optik/
Historiker: Forsoningskommissionen handler ikke om en undskyldning, knr.gl,
22. maj 2014:
http://knr.gl/da/nyheder/historiker-forsoningskommissionen-handler-
ikke-om-en-undskyldning
Fravalgte til forsoningskommissionen får også en rolle, knr.gl, 15. juli 2014:
http://knr.gl/
da/nyheder/fravalgte-til-forsoningskommissionen-f%C3%A5r-ogs%C3%A5-en-rolle
Så er den længe varslede forsoningskommission nedsat, knr.gl, 15. juli 2014:
http://knr.
gl/da/nyheder/s%C3%A5-er-den-l%C3%A6nge-varslede-forsoningskommission-nedsat
Olsvig om forsoningskommissionen: Vi bakker op, knr.gl, 16. juli 2014:
http://knr.gl/da/nyheder/olsvig-om-forsoningskommissionen-vi-bakker-op
Kommissionen opfylder krav om kønsfordeling, Sermitsiaq.ag, 16. juli 2014:
http://sermitsiaq.ag/forsoningskommission-opfylder-krav-koensfordeling
Forsoningsmedlem Williamson: Vigtigt arbejde, knr.gl, 23. juli 2014:
http://knr.gl/da/nyheder/forsoningsmedlem-williamson-vigtigt-arbejde
Forsoningskommissionen vil inddrage befolkningen, knr.gl, 15. august 2014,
http://www.knr.gl/da/nyheder/forsoningskommissionen-vil-inddrage-befolkningen
Forsoningskommission vil have kolonitidens sår frem, Sermitsiaq.ag, 15. august 2014:
http://sermitsiaq.ag/forsoningskommission-kolonitidens-saar-frem
Aaja: Jeg er blevet svinet til, sermitsiaq.ag, 16. august, 2014:
http://sermitsiaq.ag/aaja-blevet-svinet
Forsoning i Grønland, kronik ved Jens Heinrich, Berlingske, 28. august, 2014:
http://www.b.dk/kronikker/forsoning-i-groenland
Østgrønlændere: Behov for forsoning mellem øst og vest, sermitsiaq.ag, 16. oktober,
2014:
http://sermitsiaq.ag/oestgroenlaendere-behov-forsoning-mellem-oest-vest
52
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0054.png
Forsoningskommission: Østgrønlandsk sprog i fare, knr.gl, 16. oktober 2014:
http://
knr.gl/da/nyheder/forsoningskommission-%C3%B8stgr%C3%B8nlandsk-sprog-i-fare
Medlem udtrådt af Forsoningskommissionen, sermitsiaq.ag, 30. oktober, 2014:
http://sermitsiaq.ag/medlem-udtraadt-forsoningskommissionen
Medlem forlader forsoningskommission, knr.gl, 31. oktober 2014:
http://knr.gl/da/nyheder/medlem-forlader-forsoningskommission
Gør Forsoningskommission til Fællesskabskommission, knr.gl, 12. november 2014:
http://knr.gl/da/nyheder/g%C3%B8r-forsoningskommission-til-
f%C3%A6llesskabskommission
Forsoningskommissionen og fortiden som koloni, kronik ved Jens Heinrich, baggrund.
com, 28. november 2014:
http://baggrund.com/forsoningskommissionen-og-fortiden-
som-koloni/
Astrid Nonbo Andersen: Grønland vil skrive sin egen historie, 14. december 2014:
http://baggrund.com/gronland-vil-skrive-sin-egen-historie/
Forsoningskommissionen: En grønlandsk folkekomedie, Kamikposten.dk, 25. decem-
ber 2014:
http://www.kamikposten.dk/global/maskinrum/rutine/leksikon.aspx?ad-
gang=bruger&menutekst=Indsigt&tag=nyesteartikler&indgang=fra-
forside&folder=hvadermeningen&sprog=da&punkt&udval-
gt=20141225120802b26
Lektor på Ilisimatusarik: Forsoningskommissionen ”ren folkekomedie”, knr.gl,
28. december 2014:
http://knr.gl/da/nyheder/lektor-p%C3%A5-ilisimatusarik-
forsoningskommissionen-ren-folkekomedie
2015
Forsoningskommissionen i akademisk stormvejr, knr.gl, 5. januar 2015:
http://knr.gl/da/nyheder/forsoningskommissionen-i-akademisk-stormvejr
Forsoningskommissionen forsvarer sig efter kritik, sermitsiaq.ag, 5. januar 2015:
http://sermitsiaq.ag/forsoningskommissionen-forsvarer-kritik
Forsoningsarbejde med borgerinddragelse, knr.gl, 20. januar 2015:
http://knr.gl/da/nyheder/forsoningsarbejde-med-borgerinddragelse
Følgegruppemøde i Forsoningskommissionen, knr.gl, 22. januar 2015:
http://knr.gl/da/nyheder/f%C3%B8lgegruppem%C3%B8de-i-forsoningskommissionen
Kim Leine: Landsmænd? I don’t think so..., Jyllandsposten, 30. januar 2015:
http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE7400966/
Landsm%C3%A6nd-I-don%E2%80%99t-think-so.../
Dennis Nørmark: Danskerne begriber ikke, at vi var en brutal kolonimagt, Politiken,
28. marts 2015:
http://politiken.dk/debat/proiler/dennisnormark/ECE2606774/
danskerne-begriber-ikke-at-vi-var-en-brutal-kolonimagt/
Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der, Politiken, 29.marts 2015:
http://politiken.dk/debat/klummer/lidegaard/art5572207/Kolonier-mig-her-og-
kolonier-mig-der
53
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0055.png
Forsoningskommissionen lancerer oplysningskampagne, KNR.gl, 8. maj 2015:
http://knr.gl/da/nyheder/forsoningskommissionen-lancerer-oplysningskampagne
To medlemmer trækker sig fra Forsoningskommissionen, KNR.gl, 10. maj 2015:
http://knr.gl/da/nyheder/medlemmer-tr%C3%A6kker-sig-fra-forsoningskommissionen
Forsoningskommissionen på oplysningstur i Nordgrønland, knr.gl, 26. august 2015:
http://knr.gl/da/nyheder/forsoningskommissionen-p%C3%A5-oplysningstur-i-nord-
gr%C3%B8nland
Forsoningskommissionen arbejder i strid med egne regler, Sermitsiaq. ag, 1. september
2015:
http://sermitsiaq.ag/forsoningskommission-arbejder-i-strid-egne-regler
Grønlands forsoningskommission kører skævt, Information, 2. september 2015:
http://www.information.dk/telegram/543917
Interne grønlandske sager dominerer i Forsoningskommissionens arbejde, knr.gl,
3. september 2015:
http://knr.gl/da/nyheder/interne-gr%C3%B8nlandske-sager-
dominerer-i-forsoningskommissionens-arbejde
Interview med Ida Mathiassen om kommissionens møder med borgerne i Nordgrønland,
starter 5:56 minutter inde i udsendelsen og slutter 9:29. Qanorooq, KNR Nyhederne,
11. september, 2015:
http://knr.gl/da/tv/qanorooq/qanorooq-11092015
Første rapport fra forsoningskommissionen, KNR.gl, 12 september 2015:
http://knr.gl/da/nyheder/f%C3%B8rste-rapport-fra-forsoningskommissionen
VIDEO Forsoningskommissionen savner grundig undersøgelse af ’’Eksperimentet’’,
KNR.gl, 20. oktober 2015:
http://knr.gl/da/nyheder/forsoningskommissionen-
savner-grundig-unders%C3%B8gelse-af-%E2%80%9Deksperimentet%E2%80%9D
Grønlændere mødes med hån – og står allerbagerst i jobkøen, Politiken, 21. oktober
2015:
http://politiken.dk/indland/art5594513/Gr%C3%B8nl%C3%A6ndere-m%C3%B-
8des-med-h%C3%A5n-og-st%C3%A5r-allerbagest-i-jobk%C3%B8en
Tvangsjernede grønlændere ik deres undskyldning, Kristeligt Dagblad,
22. oktober 2015:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/tvangsjernet-helene-ik-sin-undskyldning
Forsoningskommissionen tilbage med formand, Sermitsiaq.ag, 5. november 2015:
http://sermitsiaq.ag/forsoningskommission-tilbage-formand
Josef herkildsen er ny formand for forsoningskommissionen, knr.gl, 6. november 2015:
http://knr.gl/da/nyheder/josef-therkildsen-er-ny-formand-forsoningskommissionen
2016
Forsoningskommissionen inviterer til debat, Sermitsiaq.ag, 1. februar 2016:
http://sermitsiaq.ag/forsoningskommissionen-inviterer-debat
Indslag i Qanorooq om ’Udviklingens lænker’ af Karla Jessen Williamson med
kommentarer fra Josef herkildsen og Paornanguaq Lynge. Indslaget starter 11:46
minutter inde i udsendelsen, og slutter 17:27, Qanorooq, KNR TV, 3. februar 2016:
http://knr.gl/da/tv/qanorooq/qanorooq-03022016
54
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0056.png
Indslag om 22 grønlandske børn, der blev deporteret til Danmark. Anders Olling
undersøger de mørke kapitler af danmarkshistorien, Radio 24syv, 8. februar 2016:
http://www.radio24syv.dk/programmer/ak-24syv/12745393/ak-24syv-08-02-2016-2/
(42 minutter ind i udsendelsen)
Hvordan kan man komme videre efter kolontiden? Interview med
Karla Jessen Williamson og Josef herkildsen, Nuuk TV, 14. februar 2016:
http://www.nuuktv.gl/nyhed/da-2016-02-04/
Forsoningskommissionen udskriver novellekonkurrence, knr.gl, 2. juni 2016:
http://knr.gl/da/nyheder/forsoningskommissionen-udskriver-novellekonkurrence
Et år efter kommissionsrapport: ’’Lang vej endnu’’, knr.gl, 7. juni 2016:
http://knr.gl/da/nyheder/et-%C3%A5r-efter-kommissionsrapport-stadig-lang-vej-endnu
Næstformand i forsoningskommissionen træder ud, knr.gl, 7. august 2016:
http://knr.gl/
da/nyheder/n%C3%A6stformanden-i-forsoningskommissionen-tr%C3%A6der-ud
Sami desire for truth and reconciliation process, politico.eu, 1. oktober 2016:
http://www.politico.eu/article/sami-reconciliation-process-sweden-minority-
multiculturalism-human-rights-discrimination/
Rigsfælleskabet til debat, Sermitsiaq.ag 16. November 2016:
http://sermitsiaq.ag/rigsfaellesskabet-debat
Vindere af forsoningskommissionens novellekonkurrence fundet, knr.gl,
29. november 2016:
http://knr.gl/da/nyheder/vindere-af-forsoningskommissionens-
novellekonkurrence-fundet
2017
Forsoning er et følsomt emne, Sermitsiaq.ag, 3. januar 2017:
http://sermitsiaq.ag/forsoning-foelsomt-emne
Atter udskiftning i kommission, Sermitsiaq.ag, 17. januar 2017:
http://sermitsiaq.ag/atter-udskiftning-i-kommission
Første kommissionsmøde i året 2017, Kamikposten.gl, 24. januar 2017:
http://www.
kamikposten.gl/2017/01/24/isumalioqatigiissitap-ataatsimiinnerat-siulleq-2017-foer-
ste-kommissionsmoede-i-aaret-2017/
Forsoningskommissionen tager hul på debatarrangementer, knr.gl, 26. januar 2017:
http://knr.gl/da/nyheder/forsoningskommissionen-tager-hul-p%C3%A5-
debatarrangementer
Stor anerkendelse til inuit-forkæmper, Sermitsiaq.ag, 2. marts 2017:
http://sermitsiaq.ag/stor-anerkendelse-inuit-forkaemper
Hvad synes du om de sorte hår i laget? Sermitsiaq.ag, 13. marts 2017:
http://sermitsiaq.ag/synes-sorte-haar-i-laget
Kunst der skaber debat, knr.gl, 14. marts 2017:
http://knr.gl/da/nyheder/kunst-der-skaber-debat
Lynge: Flagkunst er grøftegraveri, Sermitsiaq.ag, 15. marts 2017:
http://sermitsiaq.ag/lynge-lagkunst-groeftegraveri
55
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0057.png
Konference i Ilulissat, Kamikposten.gl, 30.marts 2017:
http://www.kamikposten.gl/
2017/03/30/ilulissani-ataatsimeersuartitsineq-konference-i-ilulissat/
Analyse om Fødestedskriteriet er udkommet, Kamikposten.gl, 28.april 2017:
http://www.kamikposten.gl/2017/04/28/sumi-inunngorsimanermik-nalunaarusiaq-
saqqummerpoq-analyse-om-foedestedskriteriet-er-udkommet/
Ønske om ligestilling førte til ulighed, knr.gl, 6. maj 2017:
http://knr.gl/da/nyheder/%C3%B8nske-om-ligestilling-f%C3%B8rte-til-ulighed
VDEO Identitet, sprog og sociale udfordringer (Josef Tarrak), Kamikposten.gl, 15. juni
2017:
http://www.kamikposten.gl/2017/06/15/identitet-sprog-og-sociale-udfordringer/
Kommissionsmøde afholdt, Kamikposten.gl, 29. august 2017:
http://www.kamikposten.gl/2017/08/29/isumalioqatigiissitaq-
ataatsimeeqqammerpoq-kommissionsmoede-afholdt/
Forsoningskommissionen forbereder betænkning, knr.gl, 30. august 2017:
http://knr.gl/da/nyheder/forsoningskommissionen-forbereder-bet%C3%A6nkning
Jens-Kristian Lütken: Hvis en stiv grønlænder larmer, er det helt i orden at give ham
tæsk,
Jyllandsposten.dk,
11. September, 2017:
http://jyllandsposten.dk/debat/blogs/jen-
slutken/ECE9861145/hvis-en-stiv-groenlaender-larmer-er-det-helt-i-orden-at-give-ham-
taesk/
Kim Kielsen, Åbningstale i Inatsisartut, 22. September, 2017:
http://naalakkersuisut.
gl/~/media/Nanoq/Files/Attached%20Files/Taler/DK/aabningstaler/UKA2017_amma-
anersiorluni%20oqalugiaat_DK.pdf
56
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0058.png
10.4 MERE BAGGRUND OM FORSONING
Denne oversigt indeholder bøger og baggrund på internettet, der kan være med til at
belyse emnet forsoning.
Astrid Nonbo Andersen: Ingen undskyldning. Erindringer om Dansk Vestindien og
kravet om erstatninger for slaveriet, København 2017.
Elazar Barkan:
he Guilt of Nations, Restitution and negotiation historical injusticies, New York, 2000.
Carmel Bird (ed.): he stolen children. heir Stories, Sydney, 1998.Women’s healing
Group and their stories,
www.mrc.org
EMU, Danmarks Læringsportal: Grønlands Forsoningskommission en vigtig debat:
http://www.emu.dk/modul/gr%C3%B8nlands-forsoningskommission-en-vigtig-debat
Winnie Færk: Undskyld? Kampen om Danmark og Grønlands fremtid, 2016.
Undervisningsmateriale til gymnasieelever.
Amalia Lynge Pedersen: Grønland-perspectives from Down Under, 2017.
Jonas Flintegård Poulsen: Forsoningsprocesser i Arktis, 2014/15, Forsoningsproces-
ser i Arktis, 2015:
http://www.martinbreum.dk/wpcontent/uploads/2015/03/FORSO-
NINGSPROCESSER-I-ARKTIS.pdf
Hans Christian Gulløv:
Grønland, den arktiske koloni, Danmark og kolonierne, København, 2017.
he Hague Institute for Global Justice:
http://www.thehagueinstituteforglobaljustice.org/information-for-policy-makers/
Klaus Georg Hansen: ’Fra passiv tilskuer til aktiv deltager’, Inussuk, Arktisk
Forskningsjournal 1, 2017.
Jens Heinrich, Snif Andersen Nexø, Linda Nielsen: Historisk udredning om
retstillingen for børn født uden for ægteskab i Grønland 1914-1974, 2011.
Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 169 af 28. juni 1989 vedrørende oprindelige folk
og stammefolk i selvstændige stater
he International Center for Transitional Justice (ICTJ i New York:
https://www.ictj.org/
Amalia Lynge Petersen: ’Healing wounds of the past – from Australia to Greenland’, om
narrativ praksis, en metode til at geninde værdighed, håb og positiv identitet, Nunamed,
2016.
he Inuit Experience of Recidential Schools:
We were so far away,
http://weweresofaraway.ca/resources/
Jacob Lindholm: ”Den menneskelige påvirkning af at være juridisk faderløs. En
afdækning udarbejdet for Børne- og Socialministeriet i samarbejde med Departementet
for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen”, 17. april, 2017.
57
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0059.png
Stanford Encycopedia of Philosophy on Reconciliation, May 2015:
https://plato.stanford.edu/entries/reconciliation/
Truth and Reconciliation: Calls to Action, Truth and Reconciliation Commission of
Canada, 2012,
www.trc.ca.
Angutivaraq Tønnessen: Det grønlandske sprog – Kan man være grønlændere uden at
kunne sproget?, bacheloropgave, juli 2017.
he United Nations Declaration on the Rights of Indigenous Peoples,
http://www.un.org/esa/socdev/unpii/documents/DRIPS_en.pdf
58
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0060.png
10.5 MEDLEMMERNE AF FORSONINGSKOMMISSIONEN
Josef herkildsen, formand for kommissionen
Født i 1955 i Paamiut og er bosiddende i Nuuk. Han er uddannet socialrådgiver og har ar-
bejdet som projektmedarbejder i det daværende Nuup Kommunea og som socialkonsulent
under Socialdirektoratet i Grønlands Hjemmestyre. Josef var næstformand i SIK i 2001-
2013. Han har en stor erfaring indenfor forhandling, ledelse samt skabelse af dialog. Han
har erfaring med organisations- og fagforeningsarbejde og har en bred kontaktlade. Der-
udover har han stor erfaring med ledelse samt koordinering og afvikling af borgerinddra-
gende aktiviteter. Han er i dag arbejdende formand for SIK’s lokalafdeling i Nuuk. Josef
har en personlig interesse for samfunds- og kulturelle forhold. Han har også erfaring med
formidling i forskellige sammenhænge, men særligt omkring arbejdernes forhold.
Dorthe Katrine Olsen, næstformand i kommissionen
Født i 1972 og opvokset i Sisimiut, og er p.t. på videreuddannelse i Danmark. Dorthe Ka-
trine har en kandidatgrad i kultur- og samfundshistorie ved Ilisimatusarik fra 2002, og har
været på lere efteruddannelser. Dorthe Katrine har erfaring med undervisning og vejled-
ning af gymnasieelever, videreformidling af viden i forskellige fora, særligt om samfunds-
relevante emner. Hun er ansat på KTI, GUX som faglærer i samfunds- og kulturfag. Hun
har bred erfaring med koordinering og markedsføring og medie- og presserelaterede opga-
ver på lokale- og landsdækkende platforme. Dorthe Katrine har bidraget med oplæg både
til konferencer, seminarer og andre medier.
Ida Mathiassen, medlem af kommissionen
Født i 1973 i Tasiilaq, og har siden 2009 været bosiddende i Nuuk. Hun blev i sin tid ud-
dannet som kontorassistent, og arbejdede i en årrække i det daværende Ammassalik Kom-
mune. Efterfølgende begyndte hun på den decentrale læreruddannelse i hjembyen, som hun
færdiggjorde på Ilinniarissuaq i Nuuk. Derefter har hun taget en akademisk diplomuddan-
nelse i almen pædagogik som bachelorgrad, hvorefter hun tog en masteruddannelse i pæ-
dagogisk psykologi på Ilisimatusarik. Hun har arbejdet som skolelærer og afdelingsleder i
Tasiilaq, og arbejder i dag på Atuarik Ukaliusaq. Ida Mathiassen har en grundlæggende
interesse for samfundsforhold, og arbejdede med identitet, tværkulturel, organisations psy-
kologi og socialisering under sit studie.
59
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
Îsâvaraq Petrussen, medlem af kommissionen
Îsâvaraq er født i Kangaamiut i 1960. Han er bosiddende i Nuuk og har kone og tre børn.
Han blev færdig med sin læreruddannelse fra Ilinniarissuaq i 1986, og senere hen var han
på videreuddannelse i Danmarks Pædagogiske Universitet og tog ved samme lejlighed en
uddannelse som naturvejleder. Han har arbejdet både som folkeskolelærer og naturvejleder
i lere år. I dag er han forstander på det private børnehjem PITU, hvor han arbejder med
børn op til 18 års alderen i Nuuk og Tasiilaq. Îsâvaraq er kendt i musikkens verden som
tekstforfatter og komponist, hvor den grønlandske levevis og historie afspejles i hans tek-
ster. Jagt er hans store interesse, hvor han tilbringer meget tid i naturen.
Karla Jessen Williamson, æresmedlem i kommissionen
Født i 1954 i Appamiut og opvokset i Maniitsoq, og siden 1978 bosat i Saskatchewan, Ca-
nada. Hun påbegyndte sin læreruddannelse ved Ilinniarissuaq, som hun færdiggjorde ved
University of Saskatchewan. Herefter studerede hun antropologi, og ik senere en doktor-
grad på University of Aberdeen i Skotland. Hun er i dag assistant professor ved University
of Saskatchewan, og har oprindelige folk samt tvær- og multikulturelle temaer som sit fo-
kusområde. I en årrække var hun direktør på University of Calgary. Ud over sine afhand-
linger har hun publiceret en lang række artikler, digte og har holdt oplæg på konferencer
og workshops. Karla har mange års erfaring med tværkulturel formidling og har desuden
et omfattende netværk.
60
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Indberetning december 2017 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1832977_0062.png
ILUNNIITTUASSAVOQ
Suussuseq Kinaassuseq
Kalaallit inuiaat
Taartut qaamasullu
Uummataanni pigisaat minguitsuupput
Ineriartorneq aqqutaa imaannaanngilaq
Siulitta pissusaat tappiitsut nungussavaat
Kalaaliunerit takutilaariuk
Inoqatitit nakkarsarnagit
Kinaassuserput
ilunniittuassavoq
Ersinngitsoq malunnartuassavoq
Kalaaliunerit takutilaariuk
Inussiarnersumik atulaariuk
Saammaateqatigiinneq
Saammaateqatigiinneq
Christian K. Elsner og Frederik K. Elsner for Forsoningskommissionen, maj 2015.