FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 68: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 20. februar 2018, fra finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del Bilag 68
Offentligt

9. februar 2018

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 20. februar 2018

1) Anbefalinger vedr. bæredygtig finansiering

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

2) Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2016

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

3) Retningslinjer for EU-budgettet i 2019

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet Finansministeriet

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 68: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 20. februar 2018, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 2:

2016

1. Resume

Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i

ECOFIN forventes den 20. februar 2018 at vedtage Rådets henstilling til Europa-Parlamentet

om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af 2016-budgettet. Sagen har

hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Revisionserklæringen for 2016 indeholder følgende hovedbudskaber: En positiv erklæring om

regnskabernes rigtighed. En positiv erklæring for transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed

for indtægterne og udgiftsområdet administration samt for den del af udgiftsområdet ”naturres-

sourcer”, der

vedrører markedsstøtte og direkte støtte. Disse områder vurderes at være uden væ-

sentlige fejlforekomster, dvs. med en estimeret fejlrate på under 2 pct. af transaktionerne. En

negativ erklæring om betalingernes lovlighed og formelle rigtighed på udgiftsområderne

”konkur-

renceevne for vækst og beskæftigelse”, ”økonomisk, social og territorial samhørighed”, ”naturres-

sourcer” (såvel som helhed som den del, der vedrører udvikling af landdistrikter, miljø, klimaind-

sats og fiskeri) samt ”et globalt Europa”. Den estimerede

fejlforekomst på disse udgiftsområder

overstiger 2 pct. og anses derfor som væsentligt fejlbehæftede.

Retten skønner, at den mest sandsynlige fejlrate i betalingerne som helhed er faldet fra 3,8 pct. i

2015 til 3,1 pct. i 2016. Fejlraterne er faldet inden for alle budgettets udgiftsområder. I ca.

halvdelen af de reviderede udgifter estimeres fejlforekomsten til at være under væsentlighedstærsk-

len på 2 pct. Retten afgiver derfor for første gang siden 1994 en erklæring med forbehold i stedet

for en afvisende erklæring.

Regeringen finder det ikke tilfredsstillende, at Revisionsretten på 4 ud af 5 udgiftsområder afgi-

ver en negativ erklæring, om end det er positivt, at der er sket et fald i fejlraten fra 2015 til

2016. Det er en fortsat prioritet for regeringen, at der arbejdes hen imod en revisionserklæring

med færre forbehold. Der påhviler både Kommissionen og medlemslandene et ansvar for at sikre

en tilfredsstillende budgetimplementering. Regeringen lægger derfor vægt på, at alle tilgængelige

instrumenter benyttes for at reducere fejlraten, ligesom det prioriteres højt at fokusere på regelfor-

enkling.

Regeringen har i forhandlingerne arbejdet for, at der i Rådets henstilling fokuseres på særligt fire

prioriteter: For det første, at fejlraten trods den forbedrede Revisionserklæring er for høj; for det

andet, at alle aktører, som forvalter EU-midler, er deres ansvar bevidst og søger at minimere fejl;

for det tredje, at der sikres fokus på simplificering; og for det fjerde, at indsatsen for at nedbringe

fejlraten koncentreres på de områder, hvor fejlforekomsten er særlig høj, og på de mest udbredte

fejltyper. Idet disse prioriteter i vid udstrækning er afspejlet i Rådets henstilling, finder Regerin-

gen det hensigtsmæssigt, at man fra dansk side tilslutter sig Rådets henstilling og anbefalingen

om, at Europa-Parlamentet giver decharge til Kommissionen for budgetgennemførelsen i 2016.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 68: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 20. februar 2018, fra finansministeren

2. Baggrund

Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319 meddeler Europa-Parlamentet Kommissio-

nen decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet. Kommissio-

nen skal efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efterkomme be-

mærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge.

Dechargeproceduren

Revisionsretten præsenterede den 7. november

2017 sin årsberetning om EU’s

budgetgennemførelse for regnskabsåret 2016. Rådet tog præsentationen til efter-

retning.

Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsrettens revisionserklæring bygger på revisionen af EU-budgettets indtæg-

ter og udgifter og afgives til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for disse insti-

tutioners dechargebehandling, jf. også TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen er

todelt og hviler på Revisionsrettens kontrol af henholdsvis regnskabernes rigtig-

hed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Fsva. regnskabernes rigtighed undersøger Retten, hvorvidt Kommissionen har

sikret anvendelsen af de korrekte regnskabsregler, og om Kommissionens foran-

staltninger giver en rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede årsregn-

skab giver et retvisende billede af EU’s finanser. Retten udtaler sig på den bag-

grund om, hvorvidt EU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer penge-

strømme og finansielle resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og

passiverne er registreret korrekt ved årets udgang.

På baggrund af revisionen af de underliggende transaktioners lovlighed og formel-

le rigtighed drager Revisionsretten dels en række generelle konklusioner om over-

vågnings- og kontrolsystemernes effektivitet, og fastslår dels den mest sandsynlige

fejlrate vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budget-

tets hovedområder. Revisionsretten opererer med et acceptabelt fejlniveau

på 2

pct.

Revisionsrettens metode er baseret på en repræsentativ stikprøve fra en række

medlemslande, men giver ikke en vurdering af forvaltningen i de enkelte med-

lemslande. Stikprøven sikrer, at der indsamles et tilstrækkeligt revisionsbevis til, at

Retten kan udtale sig om, hvorvidt midlerne er modtaget og brugt i overensstem-

melse med fastlagte fællesskabs- og kontraktbestemmelser, og om midlerne er

beregnet korrekt og nøjagtigt. Bl.a. efterprøver revisionen, om transaktionerne har

fundet sted, om modtagerne var berettigede til at modtage støtten, og om de an-

meldte omkostninger og mængder var rigtige og støtteberettigede. Transaktioner-

ne eller betalingerne revideres helt ned til den endelige støttemodtager.

Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantificeres. Ud fra dette beregnes

fejlenes estimerede indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede fejl til brug for fastlæggelsen af ”den mest

sandsynlige fejlforekomst”.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 68: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 20. februar 2018, fra finansministeren

3. Formål og indhold

Revisionsretten giver for tiende år i træk en

positiv erklæring

vedrørende regnska-

bernes rigtighed, idet EU's regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede af

EU's finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.

Med hensyn til de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

konkluderer Retten følgende:

Retten afgiver en

positiv erklæring

vedrørende EU's egne indtægter samt betalinger

og underliggende transaktioner på administrationsområdet, idet den estimere-

de fejlrate er under 2 pct.

Retten giver en

negativ erklæring

om de underliggende betalinger på de øvrige ud-

giftsområder, hvor fejlraten er højere end 2 pct. Dette drejer sig om 1a ”kon-

kurrenceevne for vækst og beskæftigelse”; 1b ”økonomisk, social og territorial

samhørighed”, godtgørelsesbetalingerne under 2 ”naturressourcer” samt 4 ”et

globalt Europa”.

Revisionsretten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlra-

te som helhed ligger på 3,1 pct. Der er tale om en forbedring i forhold til de sene-

ste år. I 2015 lå den anslåede fejlforekomst på 3,8 pct.,

jf. figur 1.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 68: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 20. februar 2018, fra finansministeren

Figur 1

Revisionsrettens skøn vedr. den mest sandsynlige fejlforekomst for EU-budgettet som helhed (2006-2016)

Pct.

10,0%

9,0%

8,0%

7,0%

6,0%

5,0%

4,0%

3,0%

2,0%

1,0%

0,0%

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Øvre fejlgrænse

Mest sandsynlige fejlforekomst

Nedre fejlgrænse

Anm.: I 2015 blev retsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik ændret, og Revisionsrettens test af transaktioner

omfatter derfor ikke længere krydsoverensstemmelse. I de foregående år indgik krydsoverensstemmelsesfejl i

beregningerne. Krydsoverensstemmelsesfejl bidrog i 2014 med 0,6 procentpoint til den anslåede

fejlforekomst på udgiftsområde 2 Naturressourcer. I årene 2011-2014 bidrog de med 0,1-0,2 procentpoint til

den samlede anslåede fejlforekomst.

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2016 (2017/C 322/19).

Revisionsretten påpeger, at skønnet over fejlforekomsten i EU-budgettet ikke er

en måling af svig, ineffektivitet eller spild. Det er et skøn over, hvor mange af

midlerne der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overens-

stemmelse med de gældende regler og bestemmelser. Svig er forsætlig vildledning

for vindings skyld. Sager, hvor der er mistanke om svig, indberettes til OLAF,

Det

Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig,

som i fornødent omfang efterforsker og

følger op på sagerne.

Faldet i fejlraten over tid, samt stabiliseringen de seneste år afspejler en overord-

net forbedring i forvaltningen af EU's midler, hvor medvirkende faktorer bl.a. har

været forbedringer i overvågnings- og kontrolforanstaltningerne samt regelforenk-

ling. Revisionsretten konstaterer således også, at Kommissionen og medlemslan-

denes korrigerende foranstaltninger har haft en positiv effekt på fejlraten. Såfremt

der i 2016 ikke var blevet anvendt korrektioner, ville fejlraten have været 4,3 pct. i

stedet for 3,1 pct. Fejlniveauet er dog fortsat over væsentlighedstærsklen.

Revisionsretten konstaterer, at de højeste fejlrater er inden for udgiftskategori 1b

økonomisk, social og territorial samhørighed (4,8 pct.) og udgiftskategori 1a kon-

kurrenceevne for vækst og beskæftigelse (4,1 pct.),

jf. figur 2.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 68: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 20. februar 2018, fra finansministeren

Figur 2

Den anslåede fejlforekomst på udgiftsområderne i 2014, 2015 og 2016 (pct.)

Pct.

5,6

5,7

5,2

4,4

3,8

3,1

4,4

4,1

3,6

2,9

2,5

2,7 2,8

2,1

4,8

0,5 0,6

0,2

Total

1a Konkurrenceevne 1b Økonomisk, social 2 Naturressourcer

for vækst og

og territorial

beskæftigelse

samhørighed

2014 - fejlforekomst

2015 - fejlforekomst

4 Globalt Europa

5 Administration

2016 - fejlforekomst

Anm.: Revisionsretten giver ikke en specifik vurdering af udgiftsområde 3 (sikkerhed og medborgerskab) og heller

ikke de særlige fleksibilitetsinstrumenter.

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2016 (2017/C 322/19).

Der er sket et fald inden for alle udgiftsområder sammenlignet med de foregående

år. Den anslåede fejlrate er faldet med mellem 0,3 og 0,7 procentpoint.

Udgiftsområder, hvor ansvaret for forvaltningen er delt mellem Kommissionen og

medlemslandene vejer særligt tungt i den samlede fejlrate. Det drejer sig om ud-

giftskategorierne 1b økonomisk, social og territorial samhørighed samt udgiftska-

tegori 2 naturressourcer, som udgør hhv. EU's samhørighedspolitik samt den fæl-

les landbrugspolitik. Disse udgifter udgør størstedelen af budgettet (ca. 75 pct.) og

forklarer sammenlagt 82 pct. af den samlede fejlrate,

jf. figur 3.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 68: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 20. februar 2018, fra finansministeren

Figur 3

Udgiftsområdernes andel i den samlede estimerede fejlforekomst (2016)

16%

1a Konkurrenceevne

1b Samhørighed

36%

2 Naturresourcer

4 Et globalt Europa

43%

Andet

Anm.: Revisionsretten giver ikke en specifik vurdering af udgiftsområde 3 (sikkerhed og medborgerskab) og heller

ikke de særlige fleksibilitetsinstrumenter.

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2016 (2017/C 322/19).

Udgiftsområde 1b økonomisk, social og territorial samhørighed er EU-budgettets

næststørste og har den højest anslåede fejlforekomst (4,8 pct.). Dette område leve-

rer derfor det største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst (43 pct.). Na-

turressourcer er EU-budgettets største udgiftsområde og bidrager med en fejlfo-

rekomst på 2,5 pct. også væsentligt til den samlede anslåede fejlforekomst (36

pct.). Denne fordeling svarer overordnet til revisionsresultaterne fra 2014 og 2015.

Figur 4 viser de mest hyppige fejltyper konstateret af Revisionsretten samt deres

bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst.

Figur 4

Forskellige fejltypers andel i den samlede estimerede fejlforekomst (2014, 2015 og 2016)

10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%

41%

42%

41%

20%

18%

17%

16%

17%

27%

Ikke-støtteberettigede omkostninger i omkostningsanmeldelser

Ukorrekte angivelser af landbrugsarealer

Ikke-støtteberettigede projekter/aktiviteter eller

støttemodtagere

Alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøb

11%

15%

Fejl begået af Kommissionen og af formidlingsorganer

Betalinger uden dokumentation

2015

2016

2014

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2016 (2017/C 322/19).

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 68: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 20. februar 2018, fra finansministeren

Det største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst kommer stadig fra udgif-

ter, der ikke opfylder de nødvendige betingelser for at blive godkendt under EU-

finansierede projekter (ikke-støtteberettigede omkostninger i omkostningsanmel-

delser), som udgør 41 pct. af den samlede anslåede fejlforekomst. To andre bidrag

til den anslåede fejlforekomst kommer fra ukorrekte arealangivelser fra landbruge-

re (17 pct.) og ikke-støtteberettigede projekter/aktiviteter eller støttemodtagere

(17 pct.).

Revisionsretten peger samtidig på en klar sammenhæng mellem udgiftstyper og

fejlforekomst. Der sondres her mellem

godtgørelsesordninger,

hvor EU godtgør støt-

teberettigede omkostninger til en støttemodtager på baggrund af en udgiftsanmel-

delse, og

rettighedsordninger,

hvor der ikke godtgøres bestemte udgifter, men midler-

ne udbetales, når visse betingelser er opfyldt. Revisionsretten anslår, at fejlfore-

komsten er mere end tre gange så høj for godtgørelsesordninger (4,8 pct.) som for

rettighedsordninger (1,3 pct.). Revisionsretten konstaterer, at jo mere komplekse

oplysninger, der kræves af støttemodtagere, desto større er risikoen for fejl.

I lighed med 2014 og 2015 konstaterer Revisionsretten på tværs af udgiftskatego-

rierne, at transaktionerne under direkte forvaltning, som eksempelvis forsknings-

programmerne, er lige så fejlbehæftede som transaktionerne under delt forvalt-

ning. Det er altså i højere grad godtgørelses- og rettighedsordningernes forskellige

risikomønstre end forvaltningsmåden, der har betydning for fejlforekomsten på

de forskellige udgiftsområder.

Uddybende om de enkelte udgiftsområder

Udgiftskategori 1a: Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Dette udgiftsområde forvaltes hovedsageligt direkte af Kommissionen (ca. 90 pct.

af udgifterne), og forsknings- og innovationsprogrammerne udgør 59 pct. af ud-

gifterne.

Hovedparten af fejlene inden for dette område vedrørte ukorrekt beregnede per-

sonaleomkostninger, andre ikke-støtteberettigede direkte omkostninger og indi-

rekte omkostninger, som støttemodtagerne havde anmeldt. Tilsammen forklarer

disse 80 pct. af fejlraten på i alt 4,1 pct. For så vidt angår personaleomkostninger

omfattede fejlene forkerte beregninger, manglende dokumentation samt omkost-

ninger der var påløbet uden for den tilladte periode.

Langt hovedparten blev fundet i omkostningsanmeldelserne skyldtes, at støtte-

modtagerne havde fejlfortolket de komplekse støtteberettigelsesregler eller havde

beregnet deres omkostninger forkert.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen bl.a., at reglerne under Hori-

zon 2020 strømlines yderligere for at reducere den retlige usikkerhed ved at øge

anvendelsen af de forenklede omkostningsmuligheder i den revidere finansfor-

ordning.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 68: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 20. februar 2018, fra finansministeren

Udgiftskategori 1b: Økonomisk, social og territorial samhørighed

Udgiftsområdet består af regional- og bypolitikken (Regionalfonden og Samhørig-

hedsfonden), som udgør 76 pct. af udgifterne og beskæftigelse og sociale anlig-

gender (bl.a. Socialfonden), der tegner sig for de 21 pct.

De vigtigste kilder til fejl på dette udgiftsområde er indførelse af ikke-

støtteberettigede udgifter i modtagernes omkostningsanmeldelser (står for 42 pct.

af fejlene), som primært skyldes at modtagerne anmelder ikke-støtteberettigede

omkostninger. Herefter følger alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøb

(30 pct.). Endelig er alvorlige fejl i forbindelse med udvælgelse af ikke-

støtteberettigede projekter, aktiviteter eller modtagere fortsat en væsentlig kilde til

fejl under dette udgiftsområde (28 pct.).

Revisionsretten konstaterer, at hvis alle tilgængelige oplysninger var blevet brugt

til at forhindre eller korrigere fejlene, ville fejlforekomsten have været 1,1 pct.,

dvs. under væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Revisionsretten bemærker, at finansielle instrumenters gennemsnitlige sats for

udbetaling til de endelige modtagere var 75 pct. ved udgangen af 2016, hvilket er

en væsentlig forbedring ift. 2014 og 2015.

Revisionsretten anbefaler i hovedtræk følgende på samhørighedsområdet:

Kommissionen anbefales at genoverveje de europæiske struktur- og investerings-

fondes udformning og gennemførselsmekanisme, så betalingsniveauerne forbin-

des med performance.

Kommissionen opfordres til at udnytte erfaringerne fra perioden 2007-2013 og på

den baggrund afhjælpe de forhold, der kan forhindre en pålidelig beregning af

restrisikoraten, ved at sørge for solid kontrol og forbedret vejledning.

Udgiftskategori 2: Naturressourcer

Udgifterne til den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og miljøforan-

staltninger er dækket af dette udgiftsområde. Den Europæisk Garantifond for

Landbruget (Garantifonden) tegner sig for 77 pct. af udgifterne i kategorien, mens

21 pct. af udgifterne kanaliseres gennem Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikter (Landdistriktsfonden).

Den samlede fejlforekomst inden for udgiftskategorien er i 2016 anslået til at være

2,5 pct. Dette udgør et fald fra 2015, hvor den lå på 2,9 pct.

Revisionsretten konstaterer, at der er stor forskel på fejlmønster og fejltyper mel-

lem Garantifonden og Landdistriktsfonden. Fejlraten for sidstnævnte er således

4,9 pct.

, mens den for Garantifonden er 1,7 pct. Til trods for at transaktionerne

under Landdistriktsfonden er mere fejlbehæftet end transaktionerne under Garan-

tifonden, så forklarer Garantifonden 52 pct. af fejlraten, mens Landdistriktsfon-

Miljø, klimaindsats og fiskeri er ligeledes omfattet af denne opgørelse.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 68: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 20. februar 2018, fra finansministeren

den forklarer 48 pct. af fejlraten på området. Dette skal ses i lyset af den betydeli-

ge størrelsesforskel på de to fonde.

For Garantifonden er en for høj angivelse af antallet af støtteberettigede hektarer

den hyppigst forekomne fejltype. Det skal dog bemærkes, at denne fejltype er

blevet væsentligt reduceret i både antal og omfang, navnlig som følge af den nye

definition af permanente græsarealer under den reformerede fælles landbrugspoli-

tik.

For udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri er det ligesom på

samhørighedsområdet manglende støtteberettigelse for projektet, modtageren

eller udgiften, der forklarer mest. Herefter følger overanmeldt eller ikke-

støtteberettiget arealangivelse.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen bl.a. følgende:

Kommissionen opfordres til at gennemgå betalingsorganernes tilgang til klassifice-

ring og ajourføring af arealkategorier og til udførelse af de nødvendige krydskon-

troller med henblik på at reducere risikoen for fejl i den grønne betaling.

Kommissionen rådes ligeledes til at vejlede og udbrede bedste praksis blandt nati-

onale myndigheder for sikre, at deres kontroller identificerer forbindelser mellem

ansøgere og andre interessenter, der er involveret i de støttede projekter.

Udgiftskategori 4: Et globalt Europa

Denne udgiftskategori udgør udgifterne til EU's udenrigspolitik, støtte til (potenti-

elle) kandidatlande og humanitær bistand. Midlerne forvaltes direkte af Kommis-

sionen eller indirekte af modtagerlandene eller internationale organisationer gen-

nem en række forskellige samarbejdsinstrumenter og støtteordninger. Udgiftsom-

rådet tegner sig alene for 4 pct. af den samlede fejlrate, og den anslåede fejlfore-

komst inden for kategorien er faldet fra 2,8 pct. i 2015 til 2,1 pct. i 2016.

Hyppige fejltyper inden for denne udgiftskategori består af fejl, hvor der manglede

afgørende dokumentation (37 pct.). Herudover vedrører fejlforekomsten fortrins-

vis udgifter, der ikke er afholdt eller ikke er støtteberettigede.

Revisionsretten anbefaler bl.a., at Kommissionen udvikler et risikoindeks for bed-

re at kunne måle fejlenes effekt samt arbejder for at forbedre kompetencerne hos

revisionsmyndighederne i lande, der modtager førtiltrædelsesstøtte.

Udgiftskategori 5: Administration

Udgiftskategorien administration omfatter udgifterne i EU’s institutioner og andre

organer, herunder fx Kommissionen og Europa-Parlamentet. Udgifter til lønnin-

ger, pensioner og tillæg udgør samlet set ca. 60 pct. af udgifterne. Udgifter til byg-

ninger, udstyr, energi, kommunikation og it tegner sig for resten. Den anslåede

fejlprocent for udgiftsområdet var 0,2 pct.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 68: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 20. februar 2018, fra finansministeren

Revisionsretten anbefaler bl.a., at Europa-Parlamentet styrker sin overvågning af

de politiske partiers anvendelse af budgetbevillinger.

Udkast til Rådets henstilling

Udkastet til Rådets henstilling indeholder Rådets bemærkninger til alle kapitlerne i

Revisionsrettens årsberetning samt kommentarer til Revisionsrettens rapport om

EU's agenturer og fællesforetagender.

Hovedfokus i henstillingen ligger på de konklusioner og anbefalinger fra Revisi-

onsretten, der knytter sig til gennemførelsen af EU-budgettets store udgiftspro-

grammer samt indtægter, som er omfattet af revisionserklæringen. Bemærkninger

til kapitlerne om opnåelse af resultater via EU-budgettet samt den budgetmæssige

og økonomiske forvaltning, der ikke er omfattet af selve revisionserklæringen, er

ligeledes inkluderet i såvel årsberetningen som Rådets henstilling.

Revisionserklæringen

I det generelle afsnit om revisionserklæringen hilser Rådet den faldende fejlrate

velkommen, idet man beklager, at der med 3,1 pct. samlet set er tale om en fejlrate

over væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Det hilses også velkomment, at der for første gang siden 1994 er afgivet en erklæ-

ring med forbehold frem for en afkræftende erklæring. Rådet bemærker dog, at

der fortsat ses væsentlige fejlrater på godtgørelsesordningerne sammenlignet med

rettighedsordninger, der som helhed ikke vurderes væsentligt fejlbehæftet.

Rådets ser med tilfredshed på Revisionsrettens positive erklæringer om regnskabet

og de underliggende transaktioner vedr. indtægter,

Rådet anerkender de igangsatte tiltag hos medlemsstaterne og Kommissionen og

ser med tilfredshed, at arbejdet er begyndt at bære frugt. Rådet opfordrer med-

lemsstaterne til fortsat at samarbejde tæt sammen med Kommissionen. Rådet by-

der yderligere regelforenklingsinitiativer velkommen.

Kommissionen opfordres desuden til at foretage uddybende analyser af de områ-

der, hvor fejlraten vedbliver at være særligt høj samt af de grundlæggende årsager

hertil.

Den budgetmæssige og økonomiske forvaltning

Rådet understreger, at budgettet skal være stabilt og forudsigeligt. Kommissionen

opfordres derfor til at forbedre kvaliteten af sine forudsigelser, således at brug af

ændringsbudgetter og specialinstrumenter begrænses.

Rådet noterer sig det svage afløb på strukturfondene og anerkender, at der kan

ventes et øget betalingspres i de kommende år. Dog ser Rådet med bekymring på

de stigende udestående forpligtelser (RAL) og opfordrer Kommissionen til fortsat

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 68: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 20. februar 2018, fra finansministeren

at overvåge dette samt præsentere transparente langsigtede skøn over udestående

betalingsforpligtelser, betalingsbehov og annulleringer.

Opnåelse af resultater med EU-budgettet

Rådet anerkender betydningen af en solid resultatramme for den gode anvendelse

af EU-midler samt for evalueringen af programmers funktion.

Rådet hilser Revisionsrettens arbejde på området velkommen, og inviterer retten

til at udbrede sine undersøgelser til alle udgiftsområder.

Rådet understreger, at opbygningen af en resultatramme bør balancere omkost-

ningerne over for gevinsterne herved, herunder at antallet af indikatorer skal sikre

tilstrækkelig relevant data, samtidig med at nye administrative byrder undgås.

Rådet opfordrer Kommissionen til fortsatte forbedringer af dens resultatafrappor-

tering.

Udgiftskategori 1a Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Rådet hilser i sin henstilling velkomment, at fejlraten på denne udgiftskategori er

faldet. Rådet beklager imidlertid, at fejlraten på 4,1 pct. stadig er betydeligt over

væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Rådet noterer sig med beklagelse Revisionsrettens konklusion om, at fejlraten

kunne have været 1,2 procentpoint lavere, hvis Kommissionen eller uafhængige

revisorer have gjort bedre brug af al tilgængelig information før udbetaling af mid-

lerne.

Kommissionen opfordres til at fortsætte sin indsats med at adressere årsagerne til

fejlene med særligt fokus på de programmer, hvor fejlraten vedbliver at være høj.

Rådet noterer sig, at den bagvedliggende årsag til de fleste fejl er fejltolkning af

komplekse støtteregler og byder i det lys Kommissionens simplificeringstiltag

velkommen.

Udgiftskategori 1b Økonomisk, social og territorial samhørighed

Rådet hilser velkomment, at fejlraten inden for denne udgiftskategori er faldet,

men beklager at fejlraten på 4,8 pct. stadig er betydeligt over væsentlighedstærsk-

len på 2 pct.

Rådet opfordrer Kommissionen og nationale myndigheder til tage yderligere

skridt til at sikre en reduktion af fejlraten. Rådet understreger, at forenklingstiltag

samt de tilpasninger, der skete med 2014-2020 programmet, burde føre til lavere

fejlrater i de kommende år.

Rådet er bekymret over, at fejlraten ville have været 3,7 procentpoint lavere, hvis

nationale myndigheder havde gjort bedre brug af alle tilgængelige oplysninger.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 68: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 20. februar 2018, fra finansministeren

Kommissionen og medlemslandene opfordres til fuldt ud at udnytte alle mulighe-

der for forenkling og til at undgå unødig kompleksitet eller administrative byrder.

Udgiftskategori 2 Naturressourcer

Rådet hilser velkomment, at fejlraten er faldet, men beklager, at fejlraten på 2,5

pct. er over væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Rådet hilser velkomment, at fejlraten på den del af udgiftskategorien, der vedrører

Garantifonden, ligger under væsentlighedstærsklen på 2 pct., idet man noterer sig

Revisionsrettens konklusion om, at fejlraten kunne have været 0,5 procentpoint

lavere, hvis nationale myndigheder havde gjort bedre brug af alle tilgængelige op-

lysninger.

Rådet hilser velkomment, at fejlraten på den del af udgiftskategorien, der vedrører

Landdistriktsfonden, er faldet, idet man beklager, at fejlraten på 4,9 pct. fortsat

ligger betydeligt over væsentlighedstærsklen på 2 pct. Rådet ser endvidere med

beklagelse på Revisionsrettens konklusion om, at fejlraten kunne have været 1,5

procentpoint lavere, hvis nationale myndigheder havde gjort bedre brug af alle

tilgængelige oplysninger.

Udgiftskategori 4 Global Europa

Rådet noterer sig, at fejlraten for denne udgiftskategori er 2,1 pct.

Rådet noterer sig Revisionsrettens konklusion om, at fejlraten kunne have været

0,7 procentpoint lavere, hvis Kommissionen eller uafhængige revisorer have gjort

bedre brug af al tilgængelig information før udbetaling af midlerne.

Rådet noterer sig, at Revisionsretten fandt visse kontrolsvagheder i to generaldi-

rektorater, som var årsag til fejl. Rådet hilser Revisionsrettens anbefalinger vel-

kommen og opfordrer Kommissionen til at implementere disse effektivt.

Udgiftskategori 5 Administration

Rådet noterer sig med tilfredshed, at fejlraten er under den fastsatte væsentlighed-

stærskel på 2 pct. Rådet beklager dog, at der er fundet svagheder i Europa-

Parlamentets kontrol af midler til de politiske grupper.

Rådet noterer sig Revisionsrettens evaluering af implementeringen af reduktionen

i stillingsfortegnelsen på i alt 5 pct. i perioden 2013-2017. Rådet beklager, at ikke

alle institutioner, organer og agenturer har nået reduktionsmålet og opfordrer dis-

se til snarest muligt at tage de nødvendige skridt.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 68: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 20. februar 2018, fra finansministeren

4. Europa-Parlamentet udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig, idet Rådets dechargehenstilling

indgår som en del af Parlamentets beslutningsgrundlag. Parlamentet forventes at

træffe beslutning om afgivelse af decharge på plenarforsamlingen i april 2018.

5. Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet

foretages på EU-niveau. Regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Rådets behandling af årsberetningen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomi-

ske konsekvenser og ej heller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisi-

onsretten jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisi-

onen altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom alt korrespon-

dance med Retten foregår gennem Rigsrevisionen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger/forhandlingssituationen

Der er et generelt ønske i Rådet om at se en nedbringelse af fejlraten, ligesom der

er generel enighed om, at EU-budgettet skal skabe resultater. Der er imidlertid

forskellige opfattelser af, hvor positivt et billede, der med Revisionserklæringen

for 2016 er grundlag for at tegne, og dermed forskellige opfattelser af den rette

overordnede tone i henstillingen samt hvilke midler, der skal tages i brug for at

nedbringe fejlraten.

Der er generelt blevet modtaget positivt, at fejlraterne i 2016 er lavere end i de

foregående år. Der er også generelt blevet modtaget positivt, at Revisionsretten

for første gang siden 1994 afgiver en erklæring med forbehold frem for en afvi-

sende erklæring. En større gruppe lande finder, at disse fremskridt og de admini-

strative forbedringer, der antages at ligge bag, bør fremhæves centralt henstillin-

gen. En anden gruppe af lande, herunder Danmark, finder det vigtigt, at henstil-

lingen fortsat formuleres tilpas kritisk, henset til at fejlraten både samlet set og på

de fleste udgiftsområder fortsat er for høj. Det er desuden opfattelsen hos denne

gruppe af lande, at den forbeholdsbelagte revisionserklæring ikke ændrer på, at

fejludbetalingerne fortsat er koncentreret på de samme udgiftsområder og udgifts-

typer.

En mindre gruppe lande i Rådet arbejder sammen med Danmark om at få indar-

bejdet konkrete tiltag i henstillingen med henblik på en revisionserklæring med

færre forbehold. Dette omfatter bl.a. behovet for simplificering og fortsatte analy-

ser af områder med en konstant høj fejlrate. På den anden side er der imidlertid en

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 68: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 20. februar 2018, fra finansministeren

større gruppe lande, som i højere grad ønsker at bevare status quo, og hellere ser

fremhævet en anerkendelse af, at de igangsatte indsatser i Kommissionen og med-

lemsstaterne nu har båret frugt.

Henstillingen forventes vedtaget med et stort kvalificeret flertal.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for tiende år i træk har

kunnet give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser

EU's regnskaber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter samt

EU's finansielle stilling.

Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Revisionsretten giver en positiv

erklæring om transaktionerne lovlighed og formelle rigtighed vedrørende egne

indtægter samt betalingerne på administrationsområdet og den del af udgiftskate-

gorien ”naturressourcer”, der vedrører markedsstøtte og direkte støtte.

Regeringen finder det derimod ikke tilfredsstillende, at Retten har måttet afgive en

negativ erklæring om betalingerne på udgiftsområderne 1a ”konkurrence for vækst

og beskæftigelse”, 1b ”økonomisk, social og territorial samhørighed”, 2 ”naturres-

sourcer” (både som helhed og for den del, der vedrører udvikling af landdistrikter,

miljø, klimaindsats og fiskeri) samt 4 ”et globalt Europa”, hvor fejlraterne ligger

over væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Regeringen anerkender, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er en

meget kompliceret opgave. Dette har gennem årene medvirket til at vanskeliggøre

en tilfredsstillende implementering af budgettet. Det bemærkes, at kompleksiteten

resulterer i fejl både på områder forvaltet direkte af Kommissionen og på de ud-

giftsområder, hvor forvaltningen er delt mellem medlemslandene og Kommissio-

nen.

Det er en fortsat prioritet for regeringen, at der arbejdes hen imod en revisionser-

klæring med færre forbehold. Det er i det lys positivt, at fejlraten for 2016 er for-

bedret sammenlignet med de seneste år, samt at Revisionsretten for EU's 2016-

regnskab for første gang siden 1994 afgiver en erklæring med forbehold frem for

en afkræftende erklæring for betalingerne som helhed.

Regeringen mener, at der påhviler både Kommissionen og medlemslandene et

ansvar for at sikre en tilfredsstillende gennemførelse af budgettet. Regeringen læg-

ger derfor vægt på, at alle tilgængelige instrumenter benyttes i arbejdet hen imod

en mere retvisende gennemførelse af EU's budget. Det noteres derfor også med

tilfredshed, at indsatsen med at foretage finansielle korrektioner overordnet set

har haft en positiv effekt på den estimerede fejlrate.

Regeringen bemærker dog, at det er vigtigt, at Kommissionen fokuserer sin ind-

sats på udgiftsområder (og medlemslande), hvor der konstateres fejlrater væsent-

ligt højere end 2 pct. Det må i den forbindelse også sikres, at krav om stadig mere

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 68: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 20. februar 2018, fra finansministeren

kontrol står mål med øgede administrative byrder og den finansielle risiko for EU-

budgettet.

Det er derfor ligeledes en prioritet for regeringen, at der fokuseres på de bagved-

liggende årsager til kompleksiteten, og at der arbejdes hen imod enklere regler,

som vil lette administrationen for både myndigheder og støttemodtagere.

Det bemærkes i øvrigt, at den estimerede fejlrate ikke kan fortolkes som tegn på

svig mod EU-budgettet. Fejl opstår, når støttemodtagere ikke overholder reglerne,

mens der ved svig er tale om en forsætlig vildledning, som først kan kvalificeres

som svig efter en retlig procedure.

Regeringen har forhandlingerne særligt haft fokus på fire prioriteter. For det

første,

at det tydeliggøres, at Revisionsresultatet trods fremskridt kalder på yderligere

forbedringer.

For det

andet

har regeringen arbejdet for, at alle relevante aktører er deres ansvar

bevidst, herunder at både Kommissionen og medlemsstaterne skal udnytte alle

tilgængelige oplysninger for at forebygge, opdage og korrigere fejl.

For det

tredje

har regeringen særligt arbejdet for, at der fokuseres på de underlig-

gende årsager til fejlene, hvor særligt behovet for simplificerende tiltag er blevet

understreget. I den forbindelse har regeringen også haft fokus på, at der sikres et

rimeligt forhold mellem kontrol og forenkling.

For det

fjerde

har regeringen arbejdet for, at der kommer øget fokus på de områ-

der, hvor der er særlig høj fejlforekomst og på de særligt udbredte fejltyper.

Det er regeringens opfattelse, at disse synspunkter i vid udstrækning er afspejlet i

Rådets henstilling. Regeringens finder det på den baggrund hensigtsmæssigt, at

man fra dansk side tilslutter sig Rådets henstilling og anbefalingen om, at Europa-

Parlamentet giver decharge til Kommissionen for budgetgennemførelsen i 2016.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Revisionsrettens årsberetning for 2016 har tidligere været forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg til orientering forud for mødet i ECOFIN den 7. novem-

ber 2017.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 68: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 20. februar 2018, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 3:

1. Resume

Retningslinjer for EU-budgettet i 2019

Rådet vil i lighed med tidligere år drøfte samt vedtage rådskonklusioner om Rådets prioriteter for

EU’s budget i 2019.

Rådet ventes at opfordre Kommissionen til at sikre en balance mellem respekt for allerede indgå-

ede forpligtigelser og hensynet til at kunne finansiere uforudsete udgifter. Rådet ventes ligeledes at

opfordre Kommissionen til at forbedre sine prognoser for implementeringen af budgettet, samt til

at strømline processen for fremsættelse af ændringsbudgetter og begrænse antallet til et minimum.

Rådet vil forventeligt også opfordre EU-institutionerne til ikke at forhøje de administrative ud-

gifter.

Fsva. fremsættelsen af budgetforslaget forventes det, at Rådet vil forlange ledsagende, forklarende

dokumenter, samt lægge vægt på at forligsproceduren kun skal omhandle forhandlinger om EU’s

budget for 2019 og at andre emner derfor ikke bør diskuteres.

Regeringen agter at tilslutte

sig det foreliggende udkast til retningslinjer for EU’s 2019-budget.

2. Baggrund

Rådet vil have en drøftelse af Rådets prioriteter for næste års budget, således at

disse kan fremføres i god tid, før Kommissionen fremlægger sit budgetforslag for

2019.

EU-landene forventes at kunne opnå enighed om konklusionerne på Rådsmødet

den 20. februar 2018.

3. Formål og indhold

Det forventes, at Rådet vil lægge vægt på, at EU’s budget for 2019 imødekommer

både gamle og nye prioriteter. Disse prioriteter kredser især om fremme af vækst

og beskæftigelse, adressering af humanitære såvel som sikkerhedsudfordringer,

herunder også migrationsindsatsen, og fortsat gennemførsel af initiativer under

den nuværende programperiode. På den baggrund lægges der vægt på, at den fler-

årige finansielle ramme overholdes med tilstrækkelig margen i hver udgiftskatego-

ri, at der sker en retvisende og realistisk budgettering, og at der prioriteres blandt

EU’s formål. Fra Rådets side forventes der samtidig at blive lagt vægt på, at EU-

budgettet respekterer allerede indgåede forpligtigelser.

I lyset af budgetmæssige begrænsninger i flere medlemsstater, forventes det, at

Rådet vil opfordre Kommissionen til at forbedre sine prognoser, så medlemslan-

dene har bedre muligheder for at forudsige deres bidrag til EU. Fsva. budgettets

indtægtsside forventes Rådet at opfordre Kommissionen til at strømline processen

for fremsættelsen af ændringsbudgetter og begrænse antallet til et minimum. Det

forventes også understreget, at Kommissionen har et ansvar for at overholde det

aftalte budget.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 68: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 20. februar 2018, fra finansministeren

Rådet forventes også at opfordre Kommissionen til at tage højde for de nødven-

dige omkostninger forbundet med implementeringen af fremtidige EU’s initiati-

ver. Ligeledes forventes det, at Rådet lægger vægt på en tæt kontrol med udviklin-

gen i niveauet af uindfriede forpligtigelser (RAL).

Det forventes endvidere, at Rådet vil opfordre Kommissionen til fortsat at kon-

trollere overensstemmelsen mellem de godkendte forpligtigelsesbevillinger og

udviklingen af betalingsbevillinger for programmer under den nuværende MFF

(2014-2020). Overvågningen af denne udvikling har til formål at foregribe en

fremtidig ophobning af ubetalte regninger fra programperioden.

Herudover forventes Rådet at komme med specifikke anbefalinger for en række

konkrete områder relateret til 2019-budgettet, herunder:

Ledsagende dokumenter til forslag til EU’s budget:

Det forventes, at Rådet vil understre-

ge vigtigheden af, at de forklarende dokumenter vedrørende blandt andet budget-

teringsforudsætninger, som ledsager EU’s budget for 2019, er så transparente,

lettilgængelige og præcise som muligt.

Interinstitutionelt samarbejde:

Rådet ventes at minde alle tre institutioner om, at det

primære formål med forligsproceduren er at forhandle

EU’s budget for 2019. Det

bør undgås at diskutere emner, der ikke direkte vedrører EU’s 2019-budget.

Administration:

Rådet forventes at opfordre EU-institutionerne til at reducere eller i

det mindste ikke at forhøje de administrative udgifter. Som følge af afslutningen

på institutionernes forpligtigelse til at reducere antallet af ansatte med 5 pct. mel-

lem 2013 og 2017, forventes det, at Rådet vil lægge op til en fortsat monitorering

af niveauet.

Agenturer:

Det forventes, at Rådet i lighed med tidligere år vil understrege behovet

for retvisende budgettering af bevillingerne til agenturer for at undgå tidligere års

tendens til overbudgettering.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådets konklusioner har ingen statsfinansielle konsekvenser. De statsfinansielle

konsekvenser af EU’s budget for 2019 afhænger af det endelige budget, som for-

ventes vedtaget i november 2018.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 68: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 20. februar 2018, fra finansministeren

Rådets konklusioner medfører ikke samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske

eller administrative konsekvenser.

8. Høring

Ikke relevant

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene er overordnet delt i to grupper af lande. På den ene side lægger en

gruppe af lande vægt på budgetdisciplin og sikring af tilstrækkelig margin til finan-

siering af uforudsete udgifter. På den anden side lægger en gruppe af lande vægt

på, at bevillinger til samhørighedspolitikken prioriteres.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger afgørende vægt på overholdelse af de aftaler, der er fastlagt i

den flerårige finansielle ramme.

Fra dansk side lægges desuden stor vægt på,



at der sikres en tilstrækkelig margin til uforudsete udgifter, således at ekstra

udgifter kan håndteres inden for de fastsatte udgiftslofter



at budgettet for 2019 afspejler de konsolideringsbestræbelser, der finder

sted i medlemslandene



at EU-budgettets udgifter prioriteres til områder, der skaber europæisk

merværdi

På den baggrund forventes det, at man fra dansk side kan tilslutte sig det forelig-

gende udkast til retningslinjer for EU’s 2019-budget.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.