J.nr. 2018-179
Til Folketinget
–
Finansudvalget
Hermed sendes kvartalsredegørelse om offentlige restancer pr. september 2017. Redegø-
relsen viser bl.a., at det gennemsnitlige månedlige inddrivelsesprovenu fra oktober 2016 til
september 2017 har været godt 564 mio. kr., hvilket er over niveauet fra før suspenderin-
gen af EFI/DMI på 450-500 mio. kr. og udtryk for en fortsat stigning i inddrivelsespro-
venuet. Provenustigningen skyldes primært en fuld genetablering af den automatiserede
modregning i alle myndighedsudbetalingstyper. Samtidig har SKAT gjort det lettere at fo-
retage frivillige indbetalinger på restancerne, eksempelvis gennem frivillige rater, hvilket
mange skyldnere benytter sig af. Forventningen er, at provenuet vil stige yderligere over
de kommende år i takt med genopretningen af den offentlige gældsinddrivelse.
Redegørelsen viser også, at de samlede offentlige restancer som ventet er steget, så de ved
udgangen af 3. kvartal 2017 udgør 106 mia. kr. i nominel værdi mod 99,5 mia. kr. ved ud-
gangen af 2016. Stigningen er fordelt bredt over de forskellige restancearter, men kan især
henføres til skatte- og afgiftsrestancer samt inddrivelsesrenter, hvor inddrivelsesrenterne
tegner sig for 2,3 mia. kr. Den nye kursværdimodel beregner de samlede offentlige restan-
cer til en værdi på ca. 20,2 mia. kr. Den væsentlig lavere kursværdi ift. restancernes nomi-
nelle værdi skyldes først og fremmest, at størstedelen af gælden ikke kan inddrives, fordi
flere borgere og virksomheder ikke er i stand til at betale. Det bemærkes, at modellen
fortsat er under konsolidering.
Henover sommeren 2017 blev første del af det nye inddrivelsessystem igangsat, og en vig-
tig milepæl blev nået med de første indbetalinger fra skyldnere. Samtidig er sagsbehand-
lingen i anden del af systemet igangsat i starten af det nye år. Systemudviklingen forløber
som planlagt og inden for den totaløkonomiske ramme, der er stillet til rådighed. Frem
mod sommeren 2018 arbejdes der videre på at udvikle flere funktioner i det nye inddrivel-
sessystem.
Det nye inddrivelsessystem er et central element i genopretningen af inddrivelsesområdet.
Genopretningen kræver samtidig en forenklet lovgivning, der kan understøttes af det nye
inddrivelsessystem. Det er også væsentligt at få ryddet op i de gamle fejlbehæftede gælds-
poster fra EFI/DMI og sikre, at datakvaliteten af de nye gældsposter, der kommer ind i
det nye inddrivelsessystem, er i orden. Endelig skal alle fordringshavere kobles på det nye
system.
Karsten Lauritzen
/ Thomas Monefeldt