FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 13: Indberetning nr. 2/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Færøudvalget 2017-18
FÆU Alm.del Bilag 13
Offentligt

Rigsombudsmanden på Færøerne

Tórshavn, den 8. marts 2018

J.nr. 2015-96-lmj

Indberetning nr. 2/2018

Emner:

•

Den politiske situation på Færøerne siden sidste indberetning

Færøske fiskeskibe smidt ud af islandsk farvand

Færøernes overtagelse af udlændingeområdet forsinket

Færøernes Økonomiske Råd: Væksten flader ud

Sælger mest til Rusland og køber mest fra Danmark

Færøerne har den højeste erhvervsfrekvens i Europa

Nye overenskomster forhandlet på plads

I en ny rapport fra Nordisk Ministerråd, State of the Nordic Region, skiller Færøerne sig ud

Retssagen, anlagt af Finansiel Stabilitet, mod blandt andet ledelsen i den tidligere Eik banki

begyndte den 15. januar 2018 og forventes at tage op mod 1�½ år

Anlægsarbejdet af den 11 km lange Eysturoy-tunnel går efter planen

Turismen vokser mest i vores tanker, siger direktør i Visit Faroe Islands

Atlantic Airways har indgået aftale om at langtidsleje en nybygget Airbus A320neo

Bakkafrost opsiger 150 medarbejdere og forventer at udbetale en halv milliard kroner til akti-

onærerne

Rættarhjálp Føroya (retshjælpen) fik mange henvendelser i løbet af 2017

Varðin har købt BankNordik’s hovedsæde for 140 mio. kr.

BankNordiks regnskab for 2017 viser et overskud på 233 mio. kr.

Direktørskifte i forsikringsselskabet TRYGD, som kommer ud af 2017 med et overskud på 14,6

mio. kr.

Betri Banki (tidligere EIK Banki) får ny bestyrelsesformand

Restaurant KOKS bevarede sin Michelin-stjerne

Den politiske situation på Færøerne siden sidste indberetning

Efter et hektisk 2017 har der været forholdsvis stille politisk siden nytår. Lagtinget har holdt en til-

trængt juleferie, og flere af de store lovforslag ligger nu til behandling i de forskellige lagtingsud-

valg. Således er lovforslaget om en færøsk forfatning til behandling i det særligt nedsatte § 25-

udvalg, ligesom pensionsreformen efter 1. behandlingen i Lagtinget den 16. januar 2018 overgik til

udvalgsbehandling. Begge lovforslag er omtalt nærmere i

Indberetning nr. 1/2018.

Lovforslaget om fangstafgift på fisk, som er en væsentlig økonomiske del af fiskerireformen, ligger

lige nu også til behandling i Lagtingets Erhvervsudvalg, hvor man har store udfordringer med at

finde et flertal for, hvordan fangstafgiften skal sammensættes. Der tegner sig lidt samme billede

som for selve fiskerireformen, hvor dele af koalitionen ikke bakkede fuldt op om forslaget.

Postboks 12

FO-110 Tórshavn

Telefon: +298 20 12 00

Telefax: +298 20 12 20

E-post: [email protected]

www.rigsombudsmanden.fo

CVR–nr. 11-86-16-28

V-tal 3 4 4 3 3 8

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 13: Indberetning nr. 2/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 2

Debatten om et større udenrigspolitisk råderum for Færøerne fortsætter. Senest har det færøske fol-

ketingsmedlem Magni Arge fra Tjóðveldi den 27. februar 2018, i den udvidede spørgetime med

statsministeren, stillet spørgsmål om Færøernes udenrigspolitiske handlemuligheder. Debatten her-

om har stået på længe og bliver i det danske medie Mandag-morgen fra 27. januar 2018 karakterise-

ret som færøsk selvstændighedstrang, der udløser en diplomatisk krise mellem Færøerne og Dan-

mark. Mediet kæder blandt andet den færøske selvstændighedstrang sammen med situationen i Ca-

talonien og henviser til Carles Puigdemonts besøg i Folketinget, som var arrangeret af Magni Arge.

Poul Michelsen, landsstyremedlem for udenrigs- og erhvervsanliggender, har efterfølgende udtalt,

at der ingen diplomatisk krise er mellem Færøerne og Danmark. Færøske folketingsmedlemmer

repræsenterer ikke Færøerne, men er danske politikere, og derfor kan sagen om Catalonien ikke

opfattes som en krise mellem Færøerne og Danmark, slutter Poul Michelsen.

Magni Arge har i forbindelse med Carles Puigdemonts besøg i Folketinget over for færøsk presse

oplyst, at han har inviteret Carles Puigdemont til Færøerne en gang til foråret.

Dette har ført til en forespørgsel i Lagtinget, hvor lagtingsmedlem Bill Justinussen har spurgt lag-

mand, Aksel V. Johannesen, om Færøernes officielle deltagelse i sådan et besøg. Lagmanden har i

den forbindelse svaret, at han ingen planer har om at arrangere en officiel modtagelse eller lignende

i forbindelse med, at et folketingsmedlem har bedt Carles Puigdemont om at komme til Færøerne.

Lagmanden pointerede i sit svar, at der ikke er tale om et officielt besøg, men et privat besøg. Det er

kun lagmanden eller landsstyret, der inviterer gæster til Færøerne til officielle besøg, udtaler lag-

manden. Lagmandens udtalelse mødte stor opbakning i Lagtinget.

Den 28. februar 2018 var sidste frist for at indlevere lovforslag til Lagtinget, som skal fremsættes

senest den 7. marts 2018 for at kunne behandles i indeværende lagtingsperiode, som slutter til Olai,

29. juli 2018. Landsstyret har indleveret 13 lovforslag den sidste dag inden fristen udløb. I alt har

landsstyret fremsat 81 lovforslag for Lagtinget i indeværende lagtingsperiode. I henhold til Lagtin-

gets forretningsorden har man dog mulighed for at indlevere et lovforslag efter tidsfristens udløb,

såfremt man kan skaffe 17 lagtingsmedlemmers underskrifter til fremsættelse af forslaget.

Færøske fiskeskibe smidt ud af islandsk farvand

Da Færøerne og Island midt i december 2017 mødtes på Færøerne for at indgå en gensidig fiskeriaf-

tale for 2018, kunne parterne ikke blive enige, og det resulterede i, at der ikke var indgået en aftale

mellem de to lande, da det nye år begyndte. Den islandske fiskeriminister, Kristján Júlíusson, trak

derfor med øjeblikkelig virkning alle tilladelser for færøske fartøjer til at fiske i islandske farvande

tilbage. Det var blandt andet kvoter for sild, torsk og fiskeri efter lodde, som parterne ikke kunne

opnå enighed om.

Færøerne har i længere tid været utilfreds med Islands krav til fiskeriet efter lodde. Island kræver, at

kun 1/3 af fangsten bruges til menneskeføde. Resten skal bruges til foder, som giver en væsentlig

lavere pris. Færøerne har i flere år ønsket ændringer. Det er uforståeligt, at man i en fiskeriaftale

ikke kan skabe mere værdi for ressourcerne til den bedste pris og kvalitet, siger Høgni Hoydal, som

ligeledes mener, at begrænsningerne i aftalen er i strid med Hoyvík-aftalen (frihandelsaftale mellem

Island og Færøerne).

Færøerne har også et ønske om at fiske mere torsk i islandsk farvand. Derfor har Færøerne tilbudt

Island pelagiske kvoter i færøsk farvand i bytte for, at færøske skibe kan fiske mere torsk i islandsk

farvand. Ifølge Høgni Hoydal ville Island ikke acceptere det tilbud og krævede, at Færøernes lod-

dekvoter blev reduceret med 20 pct., hvis Færøerne skal fiske flere torsk ved Island. Dette udspil

accepterede Færøerne ikke, hvilket resulterede i, at der ikke var indgået en ny aftale 1. januar 2018.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 13: Indberetning nr. 2/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 3

Den 29. januar 2018 lykkedes det dog for parterne at indgå en ny aftale for resten af 2018. Aftalen

medførte ikke de store ændringer, som man havde ønsket sig fra færøsk side. Parterne blev dog

samtidig enige om, at man med det samme skal gå i gang med forhandlinger om en ny samlet ram-

meaftale for de to lande, hvor det årelange samarbejde om indbyrdes fiskerettigheder bliver taget op

til revision. Disse forhandlinger skal være færdige 1. september 2018.

Færøernes overtagelse af udlændingeområdet forsinket

I koalitionsgrundlaget fremgår det, at Færøerne ønsker at overtage udlændingeområdet samt græn-

sekontrollen, og lige siden koalitionen blev dannet i september 2015, har Poul Michelsen, landssty-

remedlem for udenrigs- og erhvervsanliggender, arbejdet for, at Færøerne overtager området.

Poul Michelsen oplyste i forbindelse med et spørgsmål i Lagtinget blandt andet, at arbejdet går

utroligt trægt, samt at drøftelserne med danske myndigheder fortsætter i marts måned på Færøerne

med henblik på, at forhandlingerne bliver mere konkrete.

Det bemærkes, at der over en årrække har været arbejdet med at forberede en overtagelse af udlæn-

dingeområdet og grænsekontrollen, der imidlertid blandt andet rejser principielle spørgsmål i for-

hold til Schengen-samarbejdet, fordi Færøerne står udenfor EU. Processen har dog i perioder ligget

stille efter fælles aftale.

Færøernes Økonomiske Råd: Væksten flader ud

Færøernes Økonomiske Råd (Búskaparráðið) har fremlagt sin forårsredegørelse vedrørende færøsk

økonomi. Rådet konstaterer, at færøsk økonomi har været i en opadgående højkonjunktur i en år-

række, men at der nu er udsigt til, at væksten aftager. Ifølge rådet kan man forvente en lavere vækst

eller muligvis en tilbagegang i 2018 grundet lavere pelagiske fiskekvoter, højere oliepriser, mindre

mængder af slagtet opdrætslaks sammen med en forventet lavere pris på laks.

Dette er en ændret konklusion i forhold til efterårsredegørelsen for 2017, hvor budskabet var, at de

økonomiske indikatorer pegede endnu tydeligere end tidligere på en højkonjunktur kendetegnet ved

lav arbejdsløshed, høj beskæftigelsesgrad, nettotilflytning, boligmangel i hovedstadsområdet og

økonomisk vækst. Det var Rådets vurdering i efterårsredegørelsen 2017, at den økonomiske vækst

ville fortsætte de næste par år frem,

jf. Indberetning nr. 5/2017.

Færøernes Økonomiske råd har sammen med Hagstova Føroya (Færøernes Statistik) foretaget en ny

vurdering af BNP i løbende priser for årene 2016 – 2018. Ifølge vurderingen er den skønnede no-

minelle vækst lidt højere i 2017 end vurderet i efterårsredegørelsen 2017, mens vurderingen for

2018 er væsentligt lavere. I efterårsredegørelsen 2017 vurderede Rådet den nominelle vækst i 2017

til at være 6,0 pct. Den er nu skønnet til 6,2 pct. For 2018 vurderede Færøernes Økonomiske Råd i

efterårsredegørelsen 2017 en nominel vækst på 4,1 pct. i 2018. Denne vækst er i den nyeste redegø-

relse nedjusteret til 0,5 pct., som hovedsageligt skyldes indenlandsk efterspørgsel.

I tabellen på næste side ses den skønnede nominelle vækst i BNP i løbende priser. Tallene for 2014

og 2015 bygger på foreløbige opgørelser, mens tallene for 2016–2018 er et skøn foretaget af Færø-

ernes Økonomiske Råd og Hagstova Føroya.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 13: Indberetning nr. 2/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 4

Tabel 1: Skønnet vækst i BNP, løbende priser, 2014-2018

2014

2015

2016

Skønnet vækst i BNP, løbende priser: 7,5 %

5,6 %

6,8 %

2017

6,2 %

2018

0,5 %

Den største udfordring for den færøske samfundsøkonomi på længere sigt er ifølge Færøernes Øko-

nomiske Råd den finanspolitiske holdbarhed. Ifølge Rådet vil den demografiske udvikling de næste

20 år lægge yderligere økonomisk pres på sundhedssektoren og ældreområdet. Rådet anbefaler der-

for, at det politiske system er opmærksom på denne udfordring og ikke lader sig vildlede af de nu-

værende gode økonomiske tider, den høje erhvervsfrekvens og befolkningsvæksten.

Det er rådets vurdering, at en pensionsreform ikke er tilstrækkeligt til at løse holdbarhedsproblemet,

men at det er nødvendigt med andre reformer, som øger de offentlige indtægter. Rådet anbefaler, at

pensionsalderen bliver forhøjet løbende i takt med, at levealderen stiger, således at erhvervsfre-

kvensen øges for den ældre del af befolkningen. Færøernes Økonomiske Råd oplyser, at når den

pensionsreform, som nu er til behandling i Lagtinger, har været i kraft i ét år, vil Rådet foretage nye

beregninger for at se, hvilken effekt reformen har på den finanspolitiske holdbarhed.

Den engelske oversættelse af redegørelsens sammenfatning samt engelsk oversættelse af tabellerne

vil blive eftersendt en af de førstkommende dage. Den færøske udgave af forårsredegørelsen kan

læses her:

Forårsredegørelse 2018.

Sælger mest til Rusland og køber mest fra Danmark

Hagstova Føroya (Færøernes Statistik) har udarbejdet en opgørelse af Færøernes eksport, import og

handelsbalance for 2017. Den viser, at Færøernes eksportværdi er mere end fordoblet de sidste 10

år. Fra at have eksporteret for i alt 4,1 mia. kroner i 2007 blev der i 2017 eksporteret varer for 8,6

mia. kroner. Færøernes markant største eksportmarked er Rusland. Eksporten til Rusland havde i

2017 en værdi på 2,4 mia. kroner, som svarer til knap 28 pct. af den samlede færøske eksportværdi.

Den stadig voksende eksport til Rusland skyldes dels, at Færøernes eksportvarer har ændret sig fra

at bestå af især torsk, kuller og sej til nu især at bestå af laks og pelagisk fisk. En anden faktor som

slår igennem fra 2014 er, at Færøerne ikke er med i den handelsembargo, som EU og andre lande

har iværksat over for Rusland.

Traditionelt har Færøerne importeret langt de fleste varer fra Danmark. Dette gør sig fortsat gæl-

dende, og i 2017 importerede Færøerne varer fra Danmark til en værdi af 2,7 mia. kr. Den samlede

vareimport til Færøerne i 2017 havde en værdi af 7,2 mia. kroner. Importen fra Danmark i 2017

udgjorde således 37,5 pct. af den samlede import.

Handelsbalancen var i 2017 positiv med 1,4 mia. kroner. Den samlede samhandel var på 15,8 mia.

kroner, hvoraf eksporten udgjorde 8,6 mia. kroner og importen udgjorde 7,2 mia. kroner. I forhold

til 2016 steg eksporten med 0,6 mia. kroner, ligesom importen steg med 0,6 mio. kr., hvilket bety-

der, at resultatet for handelsbalancen var det samme i 2016 og 2017.

I tabellen på næste side ses udviklingen i Færøernes eksport og import samt handelsbalancen fra

2007 til 2017.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 13: Indberetning nr. 2/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 5

Ser man på den samlede handel, det vil sige eksport og import, så ligger Danmark klart på første-

pladsen som Færøernes største handelspartner med en import fra Danmark på 2,7 mia. kroner og en

eksport til Danmark på godt 0,5 mia. kroner. Rusland ligger nummer to på listen over handelspart-

nere på grund af den store eksport til Rusland. Færøernes import fra Rusland er meget lille. I 2017

importerede Færøerne for 75 mio. kroner fra Rusland. Nummer tre på listen ligger Tyskland med en

nogenlunde ligelig fordeling mellem import og eksport. Færøerne eksporterede for 760 mio. kroner

til Tyskland i 2017 og importerede for 730 mio. kr. fra Tyskland i samme periode.

I tabellen på herunder er Færøernes 14 største samhandelspartnere i 2017 oplistet.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 13: Indberetning nr. 2/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 6

Færøerne har den højeste erhvervsfrekvens i Europa

Af de 36.000 personer på Færøerne, som er i aldersgruppen 15 til 74 år, er ca. 30.000 personer er-

hvervsaktive, mens 6.000 ikke er erhvervsaktive. Det betyder, at Færøerne har en erhvervsfrekvens

på 83,2 pct. regnet på begge køn, som er den højeste erhvervsfrekvens i Europa, tæt fulgt af Island,

som har en erhvervsfrekvens på 82 pct.

Dette fremgår af en ny opgørelse, som Hagstova Føroya (Færøernes Statistik) har foretaget i no-

vember 2017.

Fordelt på køn er erhvervsfrekvensen for færøske mænd i alderen 15 til 74 år 84,3 pct. og for kvin-

der i samme aldersgruppe er erhvervsfrekvensen 82,0 pct. Sammenligner man disse tal med Island,

er erhvervsfrekvensen for islandske mænd højere end for færøske mænd, mens erhvervsfrekvensen

for islandske kvinder er lavere end for færøske kvinder. Islandske mænd har en erhvervsfrekvens på

86 pct., mens kvinderne har en erhvervsfrekvens på 78 pct.

Hagstova Føroya har sammenlignet tallene for Færøerne med Eurostat tal for resten af Europa og

kan konstatere, at færøske kvinder har den højeste erhvervsfrekvens i hele Europa. Det viser sig

også, at erhvervsfrekvensen for unge personer omkring 20-års alderen er væsentligt højere på Færø-

erne end både i Danmark og andre EU lande. Erhvervsfrekvensen for unge på Færøerne omkring

20-års alderen ligger mellem 70 og 80 pct. I Danmark er tallene for samme aldersgruppe mellem 50

og 55 pct. og i resten af Europa omkring 20 pct.

I tabellen herunder kan man se en sammenligning af erhvervsfrekvensen på Færøerne, EU og 34

europæiske lande fordelt på køn. Tallene er fra 3. kvartal 2017.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 13: Indberetning nr. 2/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 7

Nye overenskomster forhandlet på plads

Som det fremgik af

Indberetning nr. 1/2018

medførte indgåelse af nye overenskomster en langvarig

strejke blandt både sygeplejersker og pædagoger.

Efter en tre ugers lang konflikt opnåede sygeplejerskerne en ny 2-årig overenskomst sidst i novem-

ber måned 2017. Den 14. januar 2018, dagen inden at der var varslet sympatistrejke for 21 fagfor-

eninger, blev der opnået enighed mellem det færøske pædagogforbund, Føroya Pedagogfelag, og

arbejdsgiverne om en ny 3-årig overenskomstaftale for pædagogerne, som blandt andet giver pæda-

gogerne en samlet lønstigning på 6,95 pct. over tre år. Den nye overenskomst betyder, at begyndel-

seslønnen for en nyuddannet pædagog stiger med 1.300 kr. pr. md. og slutlønnen kommer efter den

treårige periode op på 33.000 kr. pr. md. Endvidere vil de samlede løntrin i 2019 blive forkortet fra

16 år til 14 år. For pædagogmedhjælpere betyder den nye overenskomst en lønstigning på 1.200 kr.

pr. md. over den 3-årige periode.

Sidst i januar 2018 indgik det færøske lærerforbund, Føroya Lærarafelag, en to årig overenskomst-

aftale, som indebærer en lønstigning på 2,3 pct. den 1. oktober 2017 og 2,5 pct. den 1. oktober

2018.

I en ny rapport fra Nordisk Ministerråd, State of the Nordic Region, skiller Færøerne sig ud

En ny rapport fra Nordisk Ministerråd,

State of the Nordic Region,

analyserer nøgletal fra de nordi-

ske lande og sammenligner dem på tværs af grænser og regioner. Færøerne skiller sig især ud ved

de høje vækstrater, man har set de senere år. Men de færøske kommuner er også blandt de mest

fremadstormende i Regional Potential Index, der udarbejdes i forbindelse med rapporten.

Retssagen, anlagt af Finansiel Stabilitet, mod blandt andet ledelsen i den tidligere Eik Banki

begyndte den 15. januar 2018 og forventes at tage op mod 1�½ år

Den 30. september 2010, et minut før udløbet af den ubegrænsede statsgaranti, måtte Finansiel Sta-

bilitet overtage den færøske EIK Banki, der var insolvent. Ifølge den interne månedsbalance var

banken ultimo september 2010 insolvent med 982 mio. kr. Også den danske datterbank EIK Bank

Danmark måtte den 30. september 2010 lade sig overtage af Finansiel Stabilitet, som endte med at

indskyde 2.000 mio. kr.

Indtil videre har Finansiel Stabilitets engagement i EIK Banki ført til en stævning mod tidligere

bestyrelsesmedlem Jørn Astrup Hansen med krav om 2 års fængsel for bagvaskelse (sagen blev

siden hævet), en stævning mod den øverste ledelse, herunder bestyrelsesformanden og den færøske

revisor vedr. erstatning af 150 mio. kr., en forvaltningsretlig undersøgelse af TAKS’s sagsbehand-

ling af et fradrag for tabet i EIK Bank og senest, en politimæssig efterforskning af EIK Banki, der

er under mistanke for at forsøge at unddrage sig skat.

15. januar 2018 startede retssagen mod den øverste ledelse i EIK Banki. Der er berammet retsmøder

i sagen 4 dage hver anden uge, og sagen forventes at omfatte mindst 100 retsdage, svarende til ca.

1�½ år. Omkring 140 vidner skal afhøres. Sagens omfang, herunder antallet af vidner, er den største

sag anlagt ved Retten på Færøerne. De sagsøgte vil kræve frifindelse. Det er kommet frem, at rets-

sagen indtil videre har kostet Finansiel Stabilitet op mod en halv milliard kroner i sagsomkostnin-

ger.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 13: Indberetning nr. 2/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 8

Anlægsarbejdet af den 11 km lange Eysturoy-tunnel går efter planen

Entreprenørfirmaet NCC, der er i gang med at bygge den 11

km lange tunnel, som skal koble Tórshavn og Skálafjørður

sammen, oplyser, at byggeriet går efter planen, og man har

således udført ca. 3.100 meter tunnel af i alt 11.300 meter. På

nuværende tidspunkt er man i gang med den undersøiske

rundkørsel. Tunnelen, som bliver den største undersøiske tun-

nel på Færøerne, og som på sit dybeste sted er 187 meter un-

der havets overflade, forventes at være færdig i 2020. Tunne-

len vil forkorte rejseafstanden fra Tórshavn til Rúna-

vik/Strendur fra 55 km til 17 km. Efterfølgende skal der opfø-

res endnu en tunnel – Sandoyartunnelen på 10,5 km – som

planlægges færdig i 2023. De to tunneler forventes i alt at

koste omkring 2,6 mia. kr. En

film om tunnelprojektet kan ses her,

ligesom der kan læses mere om

projekterne på tunnelselskabets hjemmeside:

www.estunlar.fo

Turismen vokser mest i vores tanker, siger direktør i Visit Faroe Islands

Den færøske turisme vokser i virkeligheden ikke nær så hurtigt, som folk tror, siger direktør i Visit

Faroe Islands, Guðrið Højgaard. Godt nok bliver Færøerne oftere og oftere nævnt som et rejsemål,

man bør opleve. Senest har

Forbes

nævnt Færøerne som et at de 15 ”coolest Places to Go in 2018”.

Men selv om færingerne kan få den opfattelse, at turismen er i stor vækst, så forholder det sig ikke

sådan i virkeligheden. Turismen vokser årligt omkring 10 pct. Island, som mange sammenligner os

med, oplever en langt højere stigning, siger Guðrið Højgaard.

Det går dog godt for turismen på den måde, at tilfredsheden hos de turister, som har været på Færø-

erne, ligger på hele 90 pct. Men Færøerne er i hård konkurrence med andre lande om turisterne.

Stigningen på ca. 10 pct. i antal turister ses også på antal overnatninger, fremgår det af Hagstovan

(Færøernes statistik). Antal overnatninger udgjorde i 2017 omkring 175.000

. Det er en stigning på

15.000 i forhold til året før, svarende til en stigning på 9 pct. Det er især i juni, juli og august må-

ned, at belægningen er stor. Omvendt er der i vintermånederne mange tomme overnatningssteder.

Jóhanna Rasmussen, som er salgsdirektør på Hotel Føroyar, oplyser, at antallet af overnatninger har

været voksende de sidste 2-3 år. Bestillingerne modtages tidligere på året, og der kommer generelt

flere bestillinger. De seneste år har efterspørgslen fra USA og Asien også været voksende. Proble-

met for hotellerne er, at de ikke har mulighed for at huse alle de turister, som kunne tænke sig at

rejse til Færøerne i sommermånederne. De bliver derfor ofte nødt til at afvise bestillingerne. Allere-

de på nuværende tidspunkt er det svært at få overnatninger i juni og juli måned, oplyser de tre stør-

ste hoteller i Tórshavn.

Som følge af den øgede belægning om sommeren, er flere nye hoteller på vej. Hotel Føroyar udvi-

der kapaciteten fra 106 værelser til 129 fra april måned i år og i 2020 skulle yderligere 80 værelser

komme til. Også Hotel Tórshavn har planer om at udbygge.

Det færøske flyselskab Atlantic Airways har offentliggjort, at de sammen med pensionsselskabet

Lív vil bygge et helt nyt hotel, Hotel Atlantic, i Tórshavn med en kapacitet på 130 værelser. Udgif-

terne er skønnet til 120 mio. kr., og hotellet forventes klart i 2020. Direktøren i Smyril Line, Rúni

Vang Poulsen, bekræfter, at Smyril Line, som 1. januar 2018 købte Hotel Hafnia, ligeledes ønsker

Antal overnatninger på hotel, bed and breakfast, lejlighed/hus og camping. Antal overnatninger gennem Airbnb opgøres ikke og er derfor ikke

medregnet i tallet.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 13: Indberetning nr. 2/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 9

at bygge hotel i Tórshavn. Endelig er den tidligere kommandørbolig i Tórshavn ved at blive om-

bygget til hotel med en kapacitet på 14 eksklusive hotelværelser. Ombygningen forventes færdig

først på sommeren 2018.

Atlantic Airways har indgået aftale om at langtidsleje en nybygget Airbus A320neo

Fra første kvartal i 2019 overtager Atlantic Airways en nybygget Airbus A320neo med plads til 174

rejsende. Planen er, at det nye fly skal indsættes på ruten mellem Færøerne og København. Atlantic

Airways har i dag tre Airbus. Et A320 og to A319. Selskabet ejer to af flyene selv, hvorimod det

ene A319 er lejet, og dette fly skal returneres i 2019, når den nye Airbus A320neo bliver sat i drift.

Bakkafrost opsiger 150 medarbejdere og forventer at udbetale en halv milliard kroner til ak-

tionærerne

Færøernes største laksevirksomhed, Bakkafrost, startede året med at opsige halvdelen af de 300

ansatte på laksefabrikken i Runavík. Baggrunden for fyringen er blandt andet færre ordrer og fal-

dende laksepriser.

Prisen på laks var rekordhøj første halvdel af 2017, men faldt meget i anden halvdel. Udfordringer-

ne har været mange både med lus og ILA (to sygdomme som gør, at laksen får sår). Betydningen af

gode veterinære rammer kan ikke overvurderes, udtaler Regin Jacobsen, direktør for Bakkafrost.

Trods disse udfordringer har Bakkafrost alligevel kunnet præsentere et overskud på en halv milliard

kroner i 2017. Et overskud, som bestyrelsen vil foreslå generalforsamlingen, at man udbetaler til

aktionærerne. Efter meldingen om det gode regnskab, steg kursen på aktierne til 403,6, som er den

højeste kurs nogensinde for Bakkafrost-aktierne.

Rættarhjálp Føroya (retshjælpen) fik mange henvendelser i løbet af 2017

Den færøske retshjælp fik i løbet af 2017 725 henvendelser fra folk og påbegyndte i alt 26 sager.

Det er især lønmodtagere i aldersgruppen 30-65 år, som henvender sig til Retshjælpen. Retshjæl-

pen, som startede i 1996, og som har 18 jurister tilknyttet, bliver for en stor del finansieret fra Dan-

mark. Justitsministeriet bevilligede således 390.000 kr. og landsstyret 50.000 kr. til driften i 2017.

Varðin har købt BankNordik’s hovedsæde for 140 mio. kr.

BankNordik og P/f Varðin, (færøsk koncern der bl.a. ejer fire skibe

i den pelagiske fiskeflåde), indgik den 1. marts 2018 en aftale om,

at banken sælger sit hovedsæde til Varðin for 140 mio. kr. Handlen

er et resultat af, at Finanstilsynet i efteråret gav BankNordik be-

sked på at nedskrive den regnskabsmæssige værdi for deres hoved-

sæde. I den forbindelse blev hovedsædet nedskrevet til 62 mio. kr.,

en værdi der var en del lavere, end det banken mente, de kunne

opnå ved et salg. På denne baggrund besluttede banken sig for at

sælge bygningen.

Købsaftalen er betinget af, at banken kan leje bygningen i 15 år med mulighed for at forlænge leje-

kontrakten med 5 år. Den årlige leje bliver omkring 5 mio. kr. I forbindelse med salget kommer

BankNordik således til at indtægtsføre 70 mio. kr. i sit regnskab for 2018.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 13: Indberetning nr. 2/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 10

BankNordiks regnskab for 2017 viser et overskud på 233 mio. kr.

BankNordik havde i 2017 et driftsoverskud på 233 mio. kr. Dette er 42 mio. kr. mere end i 2016.

Banken oplyser i en pressemeddelelse, at de har gode forventninger til 2018, hvor de forventer en

fortsat stigning i efterspørgsel fra både private og erhvervsdrivende. Selv om det går godt på Færø-

erne, så stammer halvdelen af overskuddet før skat, 119 mio. kr., dog fra BankNordiks bankforret-

ninger i Danmark og i Grønland.

Direktørskifte i forsikringsselskabet TRYGD, som kommer ud af 2017 med et overskud på

14,6 mio. kr.

Den 28. februar 2018 oplyste forsikringsselskabet Trygd i en pressemeddelelse, at Janus Thomsen

efter 11 år i Trygd, heraf 7 år som direktør, fratræder sin stilling omgående. Baggrunden er, at han

har valgt at søge nye veje, og han har derfor selv opsagt sin stilling.

Brian Smedemark, 37 år og uddannet økonom, er blevet indsat som ny direk-

tør. Brian Smedemark har de seneste år været marketingsdirektør i Tele-Post

i Grønland, og inden da var han økonomidirektør i Føroya Tele. Han tiltræder

jobbet med det samme.

Det blev samtidig oplyst, at Trygd i 2017 havde et overskud inden skat på

14,6 mio. kr. mod 0,3 mio. kr. året før.

Betri Banki (tidligere EIK Banki) får ny bestyrelsesformand

Torben Nielsen (tidligere nationalbankdirektør) er stoppet som formand for

Betri Banki, efter at han i efteråret fyldte 70 år, som er aldersgrænsen for be-

styrelsesmedlemmer ifølge bankens vedtægter. Ny formand er Flemming Ni-

elsen, som har stor erfaring inden for ledelse og finansvirksomhed.

Restaurant KOKS bevarede sin Michelin-stjerne

I 2018 udgaven af Michelin-guiden finder man fortsat en færøsk restaurant. Restaurant KOKS, som

i 2017 modtog den første Michelin-stjerne givet til en færøsk restaurant, bevarede således sin ene

stjerne i 2018 udgaven. KOKS, der har plads til 24 gæster, og som nu drives af chefkok Poul Andri-

as Ziska, blev i sin tid grundlagt på Hotel Føroyar. Siden 2016 har restauranten holdt til i den lille

bygd Kirkjubøur og fra april 2018 åbner restauranten op i nye lokaler ved søen Leynavatn. Da

KOKS i 2017 vandt sin første stjerne, betød det en stigning i antal bestillinger især fra udenlandske

gæster.

Med venlig hilsen

Lene Moyell Johansen