FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 11: Indberetning nr. 1/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Færøudvalget 2017-18
FÆU Alm.del Bilag 11
Offentligt

Rigsombudsmanden på Færøerne

Tórshavn, den 8. januar 2018

J.nr. 2015-96-lmj

Indberetning nr. 1/2018

Emner:

•

Lagmandens nytårstale.

•

Finansloven 2018 er vedtaget med et overskud på 401 mio. kr.

•

Kort opdatering om den færøske økonomi m.m.

•

Efter en 10 timer lang 1. behandling i Lagtinget den 24. oktober 2017 blev forslaget til en

færøsk forfatning sendt til udvalgsbehandling i et særligt nedsat udvalg i henhold til § 25 i

Lagtingets forretningsorden.

•

Uenighed om en ny fiskerireform sendte koalitionen ud i en voldsom krise, hvor der til det

sidste var usikkerhed om, hvorvidt der ville være et flertal for reformen. Reformen blev dog

vedtaget med et snævert flertal den 12. december 2017.

•

Meningsmålinger bekræfter den svære politiske situation.

•

Et forslag til pensionsreform 2020 er fremsat i Lagtinget. Reformen berører bl.a. folkepensio-

nens grundbeløb og forhøjer pensionsalderen.

•

Poul Michelsen, landsstyremedlem for udenrigs- og erhvervsanliggender, reagerede højlydt,

da Udenrigsministeriet underkendte en vestnordisk samarbejdsaftale indgået mellem Island,

Færøerne og Grønland.

•

Færøerne har den seneste tid, i forbindelse med overenskomstforhandlinger, været ramt af

strejker. Først strejkede sygeplejerskerne, og nu strejker pædagogerne.

•

Statsadvokaten for SØIK (Særlig Økonomisk og International Kriminalitet) skal hjælpe politi-

et på Færøerne med at undersøge, om der skal rejses tiltale mod Betri Bank for skatteunddra-

gelse.

•

Vága lufthavn runder for første gang 300.000 rejsende.

•

Smyril Line har købt Hotel Hafnia.

•

Kronprinsfamilien besøger Færøerne til august 2018.

•

Lars Fodgaard Møller er ansat som ny landslæge på Færøerne fra 1. november 2017.

•

Jóanes Erik Køtlum er ansat som ny sygehusdirektør fra 1. januar 2018.

•

Jákup Sverri Kass er stoppet som direktør for Vágar lufthavn.

•

Nordens Hus på Færøerne søger ny direktør.

Lagmandens nytårstale

Lagmand Aksel V. Johannesen holdt nytårsaften sin årlige nytårstale. Talen, der i oversat form er

vedhæftet som bilag til denne indberetning, indeholdt ikke de store politiske budskaber. Selv den

nye fiskerireform, som er et af de største politiske emner i lang tid, blev ikke nævnt.

Lagmanden benyttede derimod talen til at rette en kritik mod den måde, vi omtaler hinanden på. Vi

sætter mærkater på hinanden, mærkater som både påvirker de andre og os selv. Og ofte siger mær-

katerne, som vi bruger, mere om os selv end om dem, vi sætter dem på, fortsatte lagmanden.

Postboks 12

FO-110 Tórshavn

Telefon: +298 20 12 00

Telefax: +298 20 12 20

E-post: [email protected]

www.rigsombudsmanden.fo

CVR–nr. 11-86-16-28

V-tal 3 4 4 3 3 8

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 11: Indberetning nr. 1/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 2

Frem for at snakke om os mod dem og dem mod os bør vi stå sammen. Vi må tale folk ind i fælles-

skabet i stedet for ud af fællesskabet. Vi bør tale pænt om hinanden.

Selvfølgelig skal vi kunne være uenige og kunne debattere. Uenighed er drivkraften i demokratiet.

Udvikling sker aldrig lineært, fortsatte lagmanden. Der skal være plads til en saglig debat.

Andre steder formår koalitionen og oppositionen at lægge stridighederne fra sig og nærme sig hin-

anden for at opnå varige aftaler. Selvom de ikke får alt det igennem, som de gerne vil, så tager de

ansvar for at skabe trygge rammer for samfundet. Hellere tage ansvar for noget, som ikke er fuld-

kommet end ikke at tage ansvar for noget overhovedet.

Men sådan er det ikke på Færøerne. På Færøerne handler det ikke om at opnå bred enighed, men

om at opnå bred uenighed, forsatte lagmanden.

Lagmanden brugte således sin nytårstale til at drage paralleller mellem det manglende samarbejde,

der nu gennem lang tid har kendetegnet den politiske situation på Færøerne.

Lagmanden sluttede sin tale med at sige, at det er hans håb, at vi i det kommende år vil stå sammen

som fællesskab i stedet for at splitte os op i grupper.

Den politiske kommentator Árni Gregersen kommenterede efterfølgende på lagmandens tale, som

han kaldte for en god, positiv nytårstale. Han mener, at det er svært at være uenig med lagmanden.

Árni Gregersen mener dog, at det måske havde været relevant for lagmanden at nævne fiskerire-

formen, som har så stor betydning for det færøske samfund.

Finansloven 2018 er vedtaget med et overskud på 401 mio. kr.

Finansloven for 2018 (FL2018) blev vedtaget den 19. december 2017. 26 stemte for finansloven,

ingen stemte imod, mens 7 hverken stemte for eller imod. Der er på finansloven for 2018 budgette-

ret med et overskud på drifts-, anlægs- og udlånssaldoen (DAU) på 401 mio. kr.

Der er i finansloven budgetteret med driftsudgifter på 4,7 mia. kr. og anlægsinvesteringer på 364

mio. kr. Der budgetters med indtægter på 5,4 mia. kr., jf. nedenstående tabel.

I selve finanslovsforslaget, som blev fremsat den 29. september 2017 viste DAU-saldoen et over-

skud på knap 408 mio. kr., og der var budgetteret med driftsudgifter på 4,6 mia. kr., anlægsinveste-

ringer på knap 344 mio. kr. og indtægter på 5,4 mia. kr.

Landskassens drifts-, anlægs- og udlånssaldo, 2013-2018. Mio. kr.

2013

2014

2015

2016

Indtægter

Driftsudgifter mv.

Anlægsudgifter

DAU-saldo

4.381

4.557

237

-413

4.712

4.606

360

-254

4.577

4.319

341

-83

4.878

4.420

299

159

2017

4.944

4.525

213

206

2018

5.425

4.660

364

401

Kilde: FL2017, FL2018 og Økonomisk Redegørelse ifm. FFL2018.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 11: Indberetning nr. 1/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 3

Finansloven for 2017 budgetterer med et DAU-overskud på 206 mio. kr. Det forventes dog, at

DAU-overskuddet for 2017 bliver omtrent dobbelt så højt som ellers budgetteret. Regnskabet for

2017 er endnu ikke opgjort, men de nyeste vurderinger regner med et overskud på omkring 400

mio. kr. Det større forventede overskud for 2017 skyldes primært, at indtægterne ventes at blive 445

mio. kr. højere end forventet, da man vedtog finansloven for 2017.

De højere indtægter i 2017 kommer især fra en ekstraordinær udlodning fra Finansieringsfonden af

1992 med 100 mio. kr. som følge af ekstraordinært udbytte fra BankNordik, samt højere indtægter

end budgetteret fra selskabsskat på 125 mio. kr., afgifter på fiskeressourcer på 70 mio. kr., afgifter

på tilladelser til lakseopdræt på 47 mio. kr. og fra merværdiafgift på 50 mio. kr.

Forhandlingerne om de offentlige overenskomster, der skulle have været fornyet 1. oktober 2017, er

endnu ikke afsluttet. Lønstigninger mv. som følge af overenskomsterne er ikke indregnet på hver-

ken udgifts- eller indtægtssiden på FL18.

Af overskuddet skal 2/3 anvendes til at nedbringe landskassens gæld, mens 1/3 skal overføres til

Færøernes Økonomifond med henblik på konsolidering.

Kort opdatering om den færøske økonomi m.m.

Det går fortsat godt på Færøerne, og som lagmanden nævnte det i sin nytårstale, blev 2017 et for-

trinligt år. Der er overskud på finansloven, og der er arbejde til alle. I det hele taget er der en meget

positiv udvikling på Færøerne.

Færøerne har for femte år i træk markant økonomisk fremgang. Væksten har især været drevet af

stigende eksport af fiskeprodukter. Ledigheden er aktuelt meget lav. Der ventes et betydeligt offent-

ligt overskud i 2017 som følge af de gode konjunkturer, jf. også afsnittet om finansloven, men der

er fortsat udsigt til et øget offentligt udgiftspres de kommende mange år, hvor antallet af ældre vil

stige mærkbart. Landsstyret er bevidst om udfordringen og har, som det fremgår tidligere i Indbe-

retningen, udarbejdet et forslag til en pensionsreform, der vil bidrage til en forbedring af den fi-

nanspolitiske holdbarhed.

Efter flere år med markant vækst på Færøerne er BNP pr. indbygger nu over 370.000 kr. og dermed

højere end i Danmark. Hvis man ser på disp. BNI pr. indbygger bliver forskellen kun større i færøsk

favør.

Færøernes Økonomiske Råd (Búskaparráðið) forventer ifølge den seneste redegørelse fra september

2017 (omtalt i Indberetning nr. 5/2017), at væksten i nominel BNP for 2017 og 2018 primært vil

blive drevet af den indenlandske efterspørgsel efter nogle år, hvor eksporten især har bidraget til

højkonjunkturen.

Det høje aktivitetsniveau på Færøerne har baggrund i de senere års kraftige fremgang i fiskeekspor-

ten, der er steget som følge af øgede fangster af makrel og sild samt høje priser på laks fra havbrug.

Det går fortsat godt for havbrugene. Havbrugene har været begunstiget af det russiske stop for im-

port af fødevarer fra EU og Norge og en høj verdensmarkedspris på laks. Eksporten af laks var i de

første tre kvartaler af 2017 på 2,9 mia. kr., svarende til en stigning på 14 pct. i forhold til samme

periode året før. Der er dermed udsigt til, at 2017 bliver endnu et rekordår for eksport af laks med

en samlet værdi på op imod 4 mia. kr.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 11: Indberetning nr. 1/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 4

Det pelagiske fiskeri oplever også fortsat fremgang. Eksporten af makrel, sild og blåhvilling var i de

første tre kvartaler af 2017 på knap 1,1 mia. kr., hvilket var 17 pct. mere end i samme periode i

2016.

Det pelagiske fiskeri kan dog formentlig se frem til en tilbagegang i 2018, hvor de færøske kvoter

bliver reduceret i forhold til kvoterne for 2017 som følge af den biologiske rådgivning fra ICES.

Arbejdsmarkedet har de senere år været i fremgang i takt med konjunkturudviklingen. Beskæftigel-

sen er steget jævnt med ca. 2.500 personer (knap 10 pct.) siden 2013, og antallet af beskæftigede

har rundet 26.250, hvilket er rekord. Samtidig er den sæsonkorrigerede ledighed faldet til 2,0 pct.

Stigningen i forbrugerpriserne har trods den store økonomiske vækst været beskeden med en stig-

ning på 0,8 pct. fra 3. kvartal 2016 til 3. kvartal 2017.

Både de offentlige og private investeringer planlægges de kommende år at ligge på et højt niveau.

Projekterne omfatter især infrastruktur, uddannelsesinstitutioner, boliger og fiskeopdræt.

Lagtinget har vedtaget, at der frem mod 2021 skal anlægges to nye tunneller mellem hhv. Eysturoy

og Streymoy samt mellem Streymoy og Sandoy. De samlede anlægsomkostninger ventes at udgøre

2,6 mia. kr., som finansieres ved lån fra amerikanske forsikringsselskaber. Lånene tilbagebetales

ved brugerbetaling. Arbejdet med sprængning af tunnelen mellem Eysturoy og Streymoy blev sat i

gang i februar, og der er ultimo 2017 boret over 3,1 km. af den 11 km. lange tunnel.

Forfatningsforslaget har været til 1. behandling i Lagtinget

Som det fremgik af Indberetningerne nr. 5/2017 og 6/2017, blev et forslag til en færøsk forfatning

sendt i offentlig høring Olaidag, den 29. juli 2017. I forbindelse med høringsfristens udløb den 25.

august var der indkommet 124 høringssvar, herunder fra statsministeren, der i den forbindelse frem-

sendte Justitsministeriets notat af 9. august 2017 om forfatningsforslaget. Høringssvarene, der kom

fra både borgere og institutioner, vedrørte især lokale færøske forhold som adgang til naturen, retten

til fiskeressourcer, religion mv. og beskæftigede sig stort set ikke med forslagets forfatningsretlige

status eller forholdet til Danmark.

Den 27. september 2017 blev ”Lagtingssag nr. 19/2017: Forslag til lagtingslov om Færøernes For-

fatning” fremsat for Lagtinget. Det fremsatte forslag indeholder ingen væsentlige indholdsmæssige

ændringer, men mest teknisk prægede ændringer i forhold til forslaget, som blev sendt i offentlig

høring den 29. juli 2017.

Justitsministeriet har i notits af 31. oktober 2017 taget stilling til de udarbejdede almindelige be-

mærkninger samt bemærkninger til præamblen og forslagets § 1 og § 57. Justitsministeriet konklu-

derer i sin notits, at de nu foreliggende bemærkninger ikke giver anledning til en ændret vurdering

af forslaget i forhold til det, der er anført i Justitsministeriets notat af 9. august 2017. Det er således

fortsat Justitsministeriets opfattelse, at der med forfatningsforslaget og bemærkningerne hertil er

taget højde for den forfatningsretlige stilling, som Færøerne har i rigsfællesskabet i dag – og som

ikke ændres med forslaget. Statsministeren har i brev af 6. november 2017 sendt Justitsministeriet

notits samt diverse bilag til Folketingets Færøudvalg. Statsministerens brev samt bilag kan læses

her:

Statsministerens brev samt bilag

Tirsdag den 24. oktober blev forslaget til lagtingslov om Færøernes forfatning 1. behandlet i Lagtin-

get.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 11: Indberetning nr. 1/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 5

Mødet startede med en afstemning om, hvorvidt lovforslaget skulle tilbagevises og således slet ikke

komme til behandling i Lagtinget.

Afstemningen om tilbagevisning af forslaget fandt sted på baggrund af et notat af 28. september

2017 fra Lagtingets administration, hvoraf det fremgår, at det er administrationens opfattelse, at

lovforslaget, som det foreligger, er i uoverensstemmelse med Lagtingets forretningsorden, blandt

andet fordi lovforslaget ikke indeholder tilstrækkelige bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

Lagtingets administration indstillede derfor, at forslaget skulle tilbagevises.

Lagtingsformanden oplyste, at Lagtingets formandskab har behandlet notatet fra Lagtingets admi-

nistration, og formandskabets konklusion er, at man er enig i notatet fra Lagtingets administration.

Formandskabet ønskede herefter, at det skulle være op til Lagtinget at tage endelig stilling til, hvor-

vidt forslaget skulle tilbagevises eller komme til 1. behandling i Lagtinget.

Inden afstemningen blev mødet afbrudt i 15 min., idet Sambandsflokkurin gerne ville have tid til at

afklare partiets stilling.

Efterfølgende stemte de 17 koalitionsmedlemmer alle imod, at lovforslaget skulle tilbagevises,

hvorimod de 16 oppositionsmedlemmer stemte for, at forslaget skulle tilbagevises. Ingen stemte

blankt, og forslaget blev derfor sat under 1. behandling.

Især spørgsmålet om forfatningsforslaget status i forhold til grundloven kom til at fylde meget i lø-

bet af debatten, som varede tæt på 10 timer. Oppositionen spurgte flere gange direkte de forskellige

koalitionsmedlemmer, om forfatningsforslaget er under, over eller ligestillet med grundloven.

Koalitionsmedlemmerne anførte i deres svar, at de ønsker, at det færøske folks selvbestemmelsesret

bliver stadfæstet, og at det er det færøske folk, der står øverst, og dermed har magten på Færøerne.

Det fremgik imidlertid også, at der indbyrdes i koalitionen er en forskellig opfattelse af forfatnings-

forslagets retlige status i forhold til grundloven.

Gruppeformanden hos Tjóðveldi, Annita á Fríðriksmørk fremhævede, at Tjóðveldi altid har ment, at

det færøske folk står øverst, og derfor kan grundloven ikke stå øverst. Hun fremhævede, at forfat-

ningen ikke er under grundloven – grundloven er aldrig sat i kraft på Færøerne, og derfor er man

ikke bundet af den. Det er således også tilsigtet, at forfatningsforslaget ikke nævner grundloven.

Endelig fremhævede hun, at det er op til danskerne selv at fortolke lovforslaget. Danmark kan for-

tolke lovforslaget, som man vil – det er imidlertid det færøske folk, som bestemmer. Annita á

Fríðriksmørk tilkendegav, at der ikke er tale om et løsrivelsesdokument, selv om hun ville ønske

det. Hun fremhævede, at den uenighed, der er mellem Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin om den for-

fatningsretlige status har været til stede i mange år – det er der ikke noget nyt i.

Gruppeformanden hos Javnaðarflokkurin, Helena Dam á Neystabø, tilkendegav, at forfatningsfor-

slaget respekterer forfatningsretlige aftaler. Forfatningsforslaget er ikke i modstrid med grundloven

og andre love. Der er ikke tale om et løsrivelsesdokument. Helena Dam á Neystabø fremhævede, at

der er kommet mange gode bemærkninger fra borgerne. Direkte adspurgt, om forslaget er over,

under eller ligestillet med grundloven, svarede Helena Dam á Neystabø, at forslaget respekterer alle

de gældende aftaler, herunder grundloven.

Lagmand Aksel V. Johannesen tilkendegav ligeledes, at hvis man sætter det på spidsen, så er en

færøsk forfatning under grundloven. Lagmanden fremhævede, som også tidligere tilkendegivet, at

der ikke er tale om et løsrivelsesdokument, ligesom han tilkendegav, at såfremt Lagtinget ønsker

bemærkninger til lovforslaget, vil Lagtinget kunne udarbejde disse under den fortsatte behandling af

forslaget.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 11: Indberetning nr. 1/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 6

Hanna Jensen fra Framsókn tilkendegav, at der er tale om en lov, som skal være over alt andet. Af

præamblen fremgår det endvidere, at forfatningen ikke sætter eksisterende forfatningsretlige over-

enskomster og internationale aftaler ud af kraft.

Oppositionen var overordnet set imod lovforslaget i den nuværende udformning. De enkelte oppo-

sitionspartier er dog ikke indbyrdes enige om, hvad der skal ændres i det nuværende lovforslag.

Sambandsflokkurin er generelt det parti, som er mest kritisk over for det nuværende lovforslag. Par-

tiet vil ikke støtte forslaget, som, man mener, er alt for uigennemskueligt. Partiet ønsker klarhed

om, hvorvidt lovforslaget står under, ved siden af eller over grundloven. Sambandsflokkurin er

endvidere enig i konklusionerne i Lagtingets administrations notat.

Kaj Leo Holm Johannesen fra Sambandsflokkurin tilkendegav, at der bør være en folkeafstemning

om samhørighed eller løsrivelse, og at man ikke skal krybe uden om hele tiden. Man bør melde

klart ud, om forfatningsforslaget er over eller under grundloven.

Formanden for Sjálvst�½ri, Jógvan Skorheim, var bekymret for, at ordlyden i forfatningsforslaget kan

medføre, at færingerne anerkender grundloven. Han ønskede derfor at få at vide, om grundloven

hører under definitionen ”forfatningsretlige aftaler”. Han fremhævede, at det er fakta, at det færø-

ske folk aldrig har valgt, at grundloven skal være gældende for Færøerne.

Miðflokkurin tilkendegav, at det er et ufravigeligt krav, at lovforslaget skal indeholde en bestem-

melse om forbud mod abort. Flere andre lagtingsmedlemmer fra de andre partier var enige heri.

Formanden for Miðflokkurin, Jenis áv Rana, mener, at det må være klart, hvad befolkningen stem-

mer om. Det må et § 25-udvalg sørge for. Jenis áv Rana tilkendegav endvidere, at det tydeligere bør

fremgå, at det er kristendommen, der udgør grundlaget under Færøerne.

Miðflokkurin og Jógvan á Lakjuni fra Fólkaflokkurin var endvidere enige om, at forfatningsforsla-

get skal indeholde et forbud mod aktiv dødshjælp.

Jógvan á Lakjuni fra Fólkaflokkurin fremhævede blandt andet, at en færøsk grundlov skal stadfæ-

ste, at ægteskabet er mellem mand og kvinde.

Jákup Mikkelsen fra Fólkaflokkurin mener ikke, at man bør tage stilling til et forfatningsforslag, før

Færøerne er parate til at løsrive sig.

Fólkaflokkurin henholder sig i øvrigt generelt til notatet fra Lagtingets administration om at tilbage-

vise lovforslaget og mener således, at koalitionen overtræder gældende regler ved ikke at tilbage-

vise forslaget. Formanden for Fólkaflokkurin, Jørgen Niclasen tilkendegav, at der er et grundlæg-

gende dilemma i forbindelse med en afstemning. Hvis flertallet stemmer ja, vil det betyde, at færin-

ger siger ja til grundloven på Færøerne. Er der et flertal af nej-stemmer, vil det betyde, at man fra-

siger sig sin selvbestemmelsesret. Jørgen Niclasen nævnte, at man skal vedtage en grundlov for

Færøerne, som kan være klar, når folket er klar til løsrivelse. Endelig tilkendegav han, at lovforsla-

get ikke indeholder lovbemærkninger, fordi Javnaðarflokkurin og Tjóðveldi ikke kan blive enige

om indholdet heraf.

Flere lagtingsmedlemmer udtalte bekymring over, at forslaget kan komme til folkeafstemning, uden

at befolkningen ved, hvad det reelt er, de skal stemme om. Når ikke engang Lagtinget er enig om,

hvilket status forfatningsforslaget har, må man undlade at sende forslaget til folkeafstemning.

Generelt kan det siges, at der gennem hele debatten var langt mellem de enkelte partier i spørgs-

målet om en færøsk forfatning – også inden for koalitionen.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 11: Indberetning nr. 1/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 7

Der er således ikke noget, der på nuværende tidspunkt peger på en bred opbakning til lovforslaget i

den foreliggende form.

Alligevel skinnede det dog igennem, at flere af partierne ønsker, at man får en forfatning, men at

man er langt fra hinanden i forhold til indholdet.

Lagmanden udtalte efterfølgende i et interview med Kringvarp Føroya (Færøernes TV og Radio), at

han fortsat håber på bred enighed og helst ser, at alle 33 medlemmer stemmer for forfatnings-

forslaget. Han forventede, at forslaget kommer til folkeafstemning i 2018.

Den politiske kommentator, Árni Gregersen, sagde i den færøske TV-avis den 24. oktober 2017, at

den dårlige stemning blev lagt, da man startede med at stemme om tilbagevisning af lovforslaget. Et

argument som både Fólkaflokkurin og Sambandsflokkurin brugte gennem dagens debat. Ifølge

Gregersen er der tale om, at det faglige håndværk ikke er i orden. Han fremhævede endvidere, at

hele debatten i Lagtinget bar præg af, at den politiske diskussion for tiden består af oppositionen

mod koalitionen.

Da Lagtinget efterfølgende var samlet for at beslutte, om forfatningsforslaget skulle sendes i et sær-

ligt nedsat § 25-udvalg, lykkedes det heller ikke at opnå bred enighed.

Oppositionen valgte således at stemme imod forslaget og viste derved endnu engang, at man ikke

ønsker det nuværende forfatningsforslag behandlet i Lagtinget. Ud af de 30 fremmødte lagtings-

medlemmer stemte 14 imod forslaget og 16 stemte for at sende forfatningsforslaget i et § 25-

udvalg.

Forfatningsforslaget blev dermed sendt til videre behandling i et § 25-udvalg bestående af 12 med-

lemmer: to fra hver af de fire store partier, et fra hver af de tre små partier samt løsgængeren Sonja

Jógvansdóttir. Udvalget har efterfølgende konstitueret sig, og Heðin Mortensen fra Javnaðarflokku-

rin (tidligere borgmester i Tórshavn) blev formand og Bill Justinussen fra Miðflokkurin næstfor-

mand.

Netavisen vp.fo spurgte efterfølgende sine læsere, om forfatningsforslaget er under, over eller lige-

stillet med grundloven. 1174 har svaret. Heraf svarede 26 pct., at en færøsk forfatning vil være over

grundloven. 52 pct. svarede, at en færøsk forfatning vil være under grundloven. 9 pct. mener, at den

vil være ligestillet med grundloven. For 13 pct. har det ingen betydning, hvilken status forfatnings-

forslaget har i forhold til grundloven.

Indtil videre er udvalgsarbejdet ikke rigtig kommet i gang. Udvalget har, ud over mødet, hvor ud-

valget konstituerede sig, blot afholdt ét enkelt møde den 20. november mhp. at klarlægge, hvordan

arbejdet i udvalget fremadrettet skal tilrettelægges. Næste udvalgsmøde er fastsat til den 9. januar

2018.

Uenighed om en ny fiskerireform sendte landsstyret ud i en voldsom krise

Som det fremgik af Indberetningerne nr. 6/2017, genfremsatte landsstyret den 14. september 2017

forslag til en ny fiskerireform. Både landsstyremanden for fiskerianliggender, Høgni Hoydal og

lagmanden oplyste i forbindelse med genfremsættelsen, at der med sikkerhed var 17 lagtingsmed-

lemmer bag forslaget. For en nærmere gennemgang af forslagets indhold henvises til Indberetning

nr. 4/2017 og 6/2017.

Forslaget, der var til 1. behandling den 19. september 2017, blev efterfølgende sendt til behandling i

Lagtinget Erhvervsudvalget, som samtidig fik Bjørt Samuelsen fra Tjóðveldi som ny formand, idet

Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin i forbindelse med koalitionens dannelse havde aftalt, at de skulle

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 11: Indberetning nr. 1/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 8

deles om formandsposten i erhvervsudvalget. Javnaðarflokkurin har haft formandsposten i første

halvdel af valgperioden, og nu var det Tjóðveldis tur til at overtage formandsposten.

Erhvervsudvalget holdt i løbet af september og oktober måned en del møder, hvor forskellige parter

var indkaldt, herunder fem borgmestre.

I starten af november måned begyndte det dog at fremgå af medierne, at det var svært for koalitio-

nen at samle de 17 stemmer, som var nødvendig for at stemme forslaget igennem. Blandt andet

Tjóðveldis bagland nord for Tórshavn advarede landsstyremanden mod forslaget om en ny fiskeri-

reform.

Torbjørn Jacobsen, borgmester i Runavík og forhenværende landsstyremedlem for fiskerianliggen-

der for Tjóveldi, gjorde på de sociale medier opmærksom på, at forslaget er meget forvirrende, og at

det er præget af socialpolitik og omfordelingspolitik, der ikke hører hjemme i en lov, der skal regu-

lere fiskerierhvervet.

Næsten samtidig fremgik det af medierne, at to medlemmer fra Javnaðarflokkurin, Bjarni Hammer

og Kristin Michelsen, ikke længere bakkede op om forslaget. Dette blev dog på det tidspunkt hver-

ken bekræftet af Bjarni Hammer eller Kristin Michelsen, der begge kommer fra Tvøroyri på

Suðuroy, hvor det pelagiske rederi Várðin Pelagic er ved at genopbygge den store fabrik, som

brændte i sommer, og som varetager modtagelse og nedfrysning af de pelagiske fiskearter.

Senere kom det også frem, at Jónleif Johannesen fra Javnaðarflokkurin havde forbehold over for

den kommende fiskerireform. Dette ville i værste fald betyde, at kun 14 lagtingsmedlemmer bakke-

de op om forslaget, mod de 17 der er nødvendige for et flertal.

Bárður á Steig Nielsen, formand for Sambandsflokkin, oplyste, at der skulle ske væsentlige ændrin-

ger i forslaget til en kommende fiskerireform, for at partiet kunne bakke op om forslaget. Blandt

andet ville Sambandsflokkurin have andelen af de kvoter, som skal sælges på auktion sat væsentligt

ned, ligesom udenlandsk kapital ikke skal udelukkes.

Efterfølgende kom det frem, at lagmanden havde henvendt sig til Miðflokkurin for at undersøge,

hvad der skulle til, for at Javnaðarflokkurin, Tjóðveldi, Framsókn og Miðflokkurin kunne danne et

nyt landsstyre og sikre et flertal for fiskerireformen. I den forbindelse afleverede Miðflokkurin et

dokument indeholdende 18 punkter, som Miðflokkurin ønskede medtaget, såfremt partiet skulle

indgå i en kommende koalition. De 18 punkter, som blev bragt i medierne, indeholdt blandt andet et

krav om, at Miðflokkurin fik et landsstyremedlem, ligesom Miðflokkurin ønskede nyvalg i alle

Lagtingets udvalg, herunder ønskede de formandsposten i finansudvalget. Miðflokkurin fremsatte

endvidere nogle krav til den kommende fiskerireform, pensionsreform samt forfatningsforslaget,

ligesom partiet ønskede, at nogle af dets mærkesager skulle fremgå af et nyt koalitionsgrundlag,

herunder abortlovgivning. Endeligt ønskede partiet, at ændringen i ægteskabsloven, som fra 1. juli

2017 gjorde det muligt for to personer af samme køn at indgå borgerligt ægteskab, skal til folkeaf-

stemning.

Poul Michelsen, landsstyremedlem for udenrigs- og erhvervsanliggender og formand i Framsókn,

bekræftede, at der ikke længere var flertal i koalitionen for den nye fiskerireform. Poul Michelsen

oplyste endvidere, at det ikke kunne komme på tale at gennemføre store ændringer i koalitions-

grundlaget for at danne en koalition med Miðflokkin. Det kunne ikke komme på tale at ændre fx

ægteskabsloven, oplyste Poul Michelsen.

Efter nogle dages tavshed udtalte lagmanden sig for første gang om krisen i koalitionen. Han be-

kræftede, at Bjarni Hammer og Kristin Michelsen ikke længere bakkede op om forslaget i den ud-

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 11: Indberetning nr. 1/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 9

formning, som det forelå. Lagmanden fremhævede, at han fortsat troede på, at man enten indbyrdes

i koalitionen eller med opbakning fra andre partier kunne få forslaget om en ny fiskerireform igen-

nem, såfremt der blev foretaget visse ændringer. Lagmanden bekræftede, at situationen var vanske-

lig, men hverken lagmanden eller andre i koalitionen havde til hensigt at udskrive valg.

Lagmanden udtalte sig ikke om Miðflokkurins ønsker i forhold til et evt. kommende koalitionssam-

arbejde, men det virkede dog vanskeligt for lagmanden at få de øvrige partier i koalitionen til at

tilslutte sig Miðflokkurins krav til et evt. kommende koalitionsgrundlag.

Blandt andet Lagtingets formand, Páll á Reynatúgvu fra Tjóðveldi, tilkendegav, at han ikke synes

om idéen med en udvidelse af koalitionen med Miðflokkurin. På sin Facebook-væg skrev han

blandt andet: ”Må sige det, som det er! At få Miðflokkurin med i koalitionen, synes jeg ikke om.

Værdigrundlaget passer ikke sammen med politikken i denne koalition. Læg denne bold død og

prøv interne løsninger. Alt er ikke muligt i politik”.

I et senere interview udtalte lagmanden, at hvis man ikke får 17 medlemmer til at bakke op om for-

slaget til en ny fiskerireform, så er Javnaðarflokkurin ikke regeringsbærende længere.

Den politiske situation på Færøerne var meget anspændt, og situationen var uden tvivl meget kritisk

for koalitionen, som også var under et voldsomt tidspres, idet de daværende fiskeritilladelser udløb

den 31. december 2017, så der var meget kort tid tilbage for landsstyret til at finde en løsning.

Høgni Hoydal, landsstyremedlem for fiskerianliggender, udtalte til medierne, at han nu havde fået

nok af det pres, som rederne i de store rederier lægger på den nye fiskerireform. Han tilkendegav

ligeledes, at han selv påtog sig noget af ansvaret for ikke at have været nok fremme og argumentere

mod de oplysninger, som har været fremme imod lovforslaget.

Efter godt en uges forhandlinger om et nyt koalitionsgrundlag trak Miðflokkurin sig fra forhandlin-

gerne. Miðflokkurins formand, Jenis av Rana oplyste blandt andet, at der var for lille en vilje fra

koalitionens side til at lave ændringer – der skete ikke noget – ord er ikke nok, og man fik ikke no-

get konkret ned på papir. Han oplyste, at han er glad for, at Miðflokkurin gjorde et forsøg, men hvis

han skulle komme med et godt råd til lagmanden, så var det at udskrive valg og lade det færøske

folk få lov at tale.

Lagmanden bekræftede efterfølgende, at man havde prøvet at udvide koalitionen for at få større

stabilitet, men at det ikke lykkedes. Han oplyste, at man internt i koalitionen nu ville prøve på at

opnå enighed om fiskerireformen. På spørgsmålet om et nyvalg, svarede lagmanden, at tiden ikke er

inde til et nyvalg, og at han fortsat troede på, at koalitionen kunne opnå enighed internt.

Efter nogle dages interne forhandlinger oplyste lagmanden, at der nu var enighed om en fiskerire-

form, og at koalitionen igen havde 17 stemmer bag forslaget. Erhvervsudvalget genoptog herefter

sit arbejde med at få skrevet betænkning. Kristin Michelsen, som ikke tidligere bakkede op om for-

slaget, ønskede ikke at kommentere på lagmandens oplysning om, at der nu var opnået enighed i

koalitionen.

Den 4. december 2017 kom betænkningen så fra Erhvervsudvalget. Der var foretaget visse ændrin-

ger i forhold til det oprindelige forslag. Blandt andet andelen af makrel og sild, som skal sælges på

auktion, var ændret fra 25 pct. til 15 pct. Vækstkvoterne, som er en støtte til yderområderne, var

ligeledes ændret fra 7 pct. til 8,5 pct. Det stod dog hurtigt klart, at selv med de nævnte ændringer,

var der ikke vished for, at der var 17 lagtingsmedlemmer bag forslaget.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 11: Indberetning nr. 1/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 10

Især koalitionspartiet Framsókn, som ingen medlemmer har i Erhvervsudvalget, var kritiske over

for det fremlagte forslag. Hanna Jensen fra Framsókn udtalte, at der var så mange ændringer i lov-

forslaget, at Framsókn overvejede deres situation i forbindelse med det endelige resultat af forsla-

get. Det var især ændringen af vækstkvoterne, som Framsókn havde svært ved at bakke op om.

2. behandlingen fandt sted den 8. december 2017. Kristin Michelsen fra Javnaðarflokkurin var fra-

værende som følge af en udlandsrejse. Han havde indgået en clearingsaftale med Magni Laksafoss,

som er næstformand i Sambandsflokkurin, hvilket resulterede i, at Magni Laksafoss forlod Lagtin-

get under afstemningen.

2. behandlingen endte efter en lang debat med, at de 6 ændringsforslag, der alle var kommet fra

oppositionen, blev nedstemt, hvorimod ændringsforslaget fra mindretallet i Erhvervsudvalget, be-

stående af medlemmer fra koalitionen, blev vedtaget med 16 for, 0 blanke og 15 imod.

Inden 3. behandlingen var det fortsat uvist, om forslaget ville blive stemt igennem. Kristin Michel-

sen, som ville være tilbage i Lagtinget, havde ikke udtalt sig om, hvordan han ville stemme. Ligele-

des havde Hanna Jensen fra Framsókn efter 2. behandlingen udtalt, at selv om hun stemte for ved 2.

behandlingen, var hun i tvivl om partiets støtte til forslaget og ville muligvis kræve ændringer i for-

bindelse med 3. behandlingen.

Til 3. behandlingen, som fandt sted den 12. december 2017, blev der fremlagt 12 ændringsforslag

fra oppositionen og et ændringsforslag fra fire koalitionsmedlemmer.

Efter en ca. 9 timer lang debat, som var præget af en diskussion om vækstkvoterne og andre lokale

interesser, blev forslaget til en ny fiskerireform stemt igennem med 18 stemmer for, 0 blanke og 15

imod. Det var Bill Justinussen fra Miðflokkurin som til sidst endte med at stemme for forslaget.

Meningsmålinger bekræfter den svære politiske situation

Den 22. november 2017 blev en ny meningsmåling fra den 20.-21. november 2017 offentliggjort.

813 personer deltog i meningsmålingen, der bekræftede den svære politiske situation, koalitionen

var i i forbindelse med gennemførelsen af fiskerireformen.

Javnaðarflokkurin stod i meningsmålingen til at få en stor tilbagegang og miste tre mandater. Partiet

ville få 15,4 pct. af stemmerne, mod 25,1 pct. af stemmerne ved sidste valg. Ligeledes ville

Tjóðveldi miste ét mandat. Sambandsflokkurin vil få 24,2 pct. af stemmerne og stod dermed til en

fremgang på 5,4 pct., svarende til to mandater. Fólkaflokkurin ville få 25,2 pct. af stemmerne og

ville ligeledes få en fremgang på to mandater. Den nuværende koalition stod til at miste flertallet og

ville få 14 mandater, mod 19 mandater til den nuværende opposition.

59 pct. af de adspurgte ønskede ligeledes nyvalg, mod 33 pct. som ikke ønskede valg.

De fleste ønskede fortsat, at Aksel V. Johannesen skal være lagmand. Således ønskede 18,3 pct. af

de adspurgte, Aksel V Johannesen som lagmand. Bárður Nielsen (Sambandsflokkurin) og Høgni

Hoydal (Tjóðveldi) fik henholdsvis 6,9 og 6,5 pct. af stemmerne.

Det fremgik ligeledes af meningsmålingen, at 61 pct. af de adspurgte ønskede fiskerireformen udsat

i et år, ligesom det fremgik, at 46 pct. ønskede en folkeafstemning om forfatningsforslaget, mod 34

pct. der ikke ønskede en folkeafstemning.

Den 7. december blev endnu en meningsmåling, som Gallup stod for, offentliggjort.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 11: Indberetning nr. 1/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 11

Javnaðarflokkurin og Tjóðveldi står her til en tilbagegang med henholdsvis 4,2 pct., svarende til et

mandat, og 0,4 pct., som ville medføre uændret mandatfordeling for partiet i forhold til seneste

valg. Framsókn går frem med 0,4 pct. og vil ligeledes få en uændret mandatfordeling. Fólkaflokku-

rin går 2 pct. frem og Sambandsflokkurin går frem med 1,9 pct. Begge partier står til at få hvert et

ekstra mandat. Mandatfordelingen ville således samlet være: Javnaðarflokkurin 7, Tjóðveldi 7,

Sambandsflokkurin 7, Fólkaflokkurin 7, Framsókn 2, Miðflokkurin 2, Sjálvst�½ri 1.

Forslag til pensionsreform 2020 fremsat for Lagtinget

Den 3. november 2017 præsenterede landsstyret på et pressemøde sammen med Sjálvst�½ri (Selvsty-

repartiet), et forslag til en ny pensionsreform for Færøerne, kaldet "Pensjónsnyskipanina 2020".

Forslaget har været i høring, og flere af de indkomne bemærkninger er blevet imødekommet. Det

tilpassede forslag til ny pensionsreform for Færøerne er den 15. december 2017 fremlagt for Lag-

tinget og forventes behandlet i starten af det nye år.

Det er en del af landsstyrets koalitionsgrundlag, at der skal gennemføres en pensionsreform. Bag

forslaget står alle koalitionspartierne samt oppositionspartiet Sjálvst�½ri.

Der er tale om en samlet lovpakke bestående af udkast til ændringer i seks forskellige lagtingslove

vedrørende pension. Pensionsreformen skal ifølge forslaget træde i kraft den 1. januar 2020.

Baggrunden for ændring af den nuværende pensionsordning blev på pressemødet blandt andet for-

klaret således: "Om nogle få år er der dobbelt så mange pensionister, som der er i dag. Samtidig er

der færre i den arbejdsdygtige alder, ligesom vi lever længere. Dette er en samfundsopgave, som er

nødvendig at tage med største alvor."

I 2010 var der 5,1 personer i den erhvervsaktive alder (16-66 år) for hver pensionist. Frem mod

2045 ventes antallet af personer i den erhvervsaktive alder at falde til 2,4 personer for hver pensio-

nist. I samme periode vil det forventede antal år som pensionist stige fra 17,4 år til 21 år.

Pensionsreformen har tre hovedformål:

1) At sikre alle en god pension

Højere offentlig pension til pensionister med lav- og middelindkomst. Det betyder, at alle de, der

har en lille eller ingen egenindkomst samlet vil få mere at leve for. Endvidere bliver det muligt at få

fremskyndet pensionen, således at de, der er enten fysisk eller psykisk opslidt af at arbejde, kan gå

på pension op til tre år inden, de har opnået folkepensionsalderen.

2) At tilskynde folk til at arbejde efter pensionsalderen

De, der ønsker at arbejde efter pensionsalderen, får mulighed for at udsætte folkepensionen og ef-

terfølgende modtage højere pensionsudbetaling, når de går på pension. Endvidere sænkes modreg-

ningsprocenten i "viðbót" (et pensionstillæg) fra 60 pct. til 40 pct., samtidig med, at modregning

mellem ægtefæller ophører.

3) At styrke finanspolitikkens holdbarhed

Pensionsalderen, der i dag er 67 år, forhøjes med 1/2 år fra 1. januar 2025 og igen med et 1/2 år fra

1. januar 2030, hvor pensionsalderen vil være 68 år.

Som noget nyt opereres der med to pensionsordninger for:

a: Personer, der er født før 1.1.1953

b: Personer, der er født den 1.1.1953 og derefter

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 11: Indberetning nr. 1/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 12

Årsagen til denne inddeling er, at man ikke ønsker at ændre noget for dem, der i dag allerede er

folkepensionister. Ændringen skal således først gælde for dem, som går på folkepension efter 1.

januar 2020.

Nuværende pensionister

Nuværende folkepensionister har, såfremt de opfylder visse betingelser, i dag mulighed for at mod-

tage følgende offentlig pension (i eksemplet taget udgangspunkt i en enlig pensionist):

A: Folkepension grundbeløb, (skat-

tefrit) 3.589 kr. pr. mdr. Udbetales

uanset anden indkomst.

B: Viðbot (skattepligtigt tillæg) op

til 3.771 kr. pr. mdr. Indkomstsaf-

hængigt. Modregnes med 60 pct. af

indkomst over 61.900 kr. årligt.

C: Samhaldsfasta/AMEG, som er en

solidarisk arbejdsmarkedspension

(skattepligtig) 4.025 kr. pr. mdr.

Udbetales uanset andre indkomster.

D: Brennistuðul (skattefrit brænd-

selsstøtte) på 634 kr. pr. mdr. Ind-

komstsafhængigt. Indkomsten må

maksimalt udgøre 60.000 kr. årligt for enlige og 80.000 kr. årligt for ægtefæller.

Den nye pensionsreform medfører bl.a. at folkepensionens grundbeløb, der ikke er pristalsreguleret

siden 2001, skal fremover pristalsreguleres hvert år. Det samme gør sig gældende for det skattefrie

tillæg (viðbot).

Udbetalingerne fra ”Samhaldsfasta/AMEG” stiger ligeledes trinvist, således at man i 2020 får 5.635

kr./mdr.

Pensionister, der modtager alle ovenstående pensionsformer med de fulde beløb, vil i 2020 modtage

13.629 kr. pr. mdr. før skat.

Fremtidige pensionister (fra 1. januar 2020)

Den offentlige pension vil fra 1.januar 2020 bestå af:

A: Folkepension grundbeløb, (skattefrit) op

til 3.589 kr. pr. mdr. Indkomstafhængigt.

B: Viðbot (skattepligtig tillæg) op til 4.779

kr. pr. mdr. Indkomstafhængig.

C: Samhaldsfasta/AMEG (skattepligtig)

5.635 kr. pr. mdr. Udbetales uanset anden

indkomst.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 11: Indberetning nr. 1/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 13

Modregning

-Folkepension

Den nuværende lovgivning giver alle ret til at modtage folkepensionens grundbeløb, der er skatte-

frit, uanset deres øvrige indkomster og formue. Dette ønskes ændret, således at grundbeløbet frem-

over bliver modregnet med 25 pct. for indkomst over 45.000 kr. årligt.

-Viðbot (tillæg)

Tillægget bliver fremover modregnet med 40 pct. for indkomst over 217.200 kr. for enlige og

176.200 kr. for ægtefæller. Modregningsprocenten i tillægget falder således fra de nuværende 60

pct. til 40 pct.

-Samhaldsfasta/AMEG:

Samhaldsfasta/AMEG udbetales uanset, hvad personen har af øvrig indkomst.

Modregning mellem ægtefæller bliver ophævet.

Pensionsalderen

Pensionsalderen, der i dag er 67 år, forhøjes med 1/2 år fra 1. januar 2025 og igen med et 1/2 år fra

1. januar 2030, hvor pensionsalderen vil være 68 år.

Indbetalinger, herunder beskatning

Indbetalingerne til ”Samhaldsfasta/AMEG” stiger. På nuværende tidspunkt indbetales 2,25 pct. af

den skattepligtige indkomst. I løbet af de kommende to år skal indbetalingerne ifølge forslaget sti-

ge, således at man pr. 1. januar 2019 indbetaler 3 pct. til ”Samhaldsfasta/AMEG”.

Indbetaling til den tvungne egenpension skal ifølge forslaget fortsætte med at stige med 1 pct. årligt,

indtil den udgør 12 pct. i 2026. Ifølge den nuværende ordning skal den tvungne pensionsopsparing

fortsætte med at stige, til den udgør 15 pct. i 2029.

Pensionsindbetalingerne skal også fremover beskattes ved indbetaling. Beskatningen ændres dog fra

1. januar 2019 fra de nuværende 40 pct., der i dag gælder alle pensionsindbetalinger, til en progres-

siv ordning med 21 skalatrin fra 30 pct. til 40 pct. Det vil være personens skattepligtige indkomst i

et år, der bestemmer beskatningen af hele pensionsindbetalingen det samme år. En person med en

årlig indkomst over 330.000 kr. skal således betale 40 pct. i pensionsskat af årets samlede pensions-

indbetaling.

Beskatningsprocent for pensionsindbetalinger. 1.000 kr.

Skattepligtig indkomst

0-235

235-330

Nuværende pensionsskat

40 pct.

Pensionsskat efter reformen

30 pct.

Gradvist sti-

gende fra 30,5

pct. til 39,5 pct.

over 330

40 pct.

En gennemførelse af pensionsreformen vil i givet fald kunne bidrage til at styrke den finanspolitiske

holdbarhed.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 11: Indberetning nr. 1/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 14

Forbedring af den finanspolitiske holdbarhed perioden 2030 -2060.

2030

2040

2050

Forbedret holdbarhed

(2016-niveau)

180 mio. kr.

340 mio. kr.

501 mio. kr.

Forbedret holdbarhed

i pct. af BNP

1,0 pct.

1,9 pct.

2,8 pct.

2060

690 mio. kr.

3,8 pct.

Såfremt de nuværende offentlige pensioner og udbetalinger fra arbejdsmarkedspensionen skulle

bibeholdes, ville alene stigningen i antal ældre medføre, at den samlede udgift til pension ville for-

øges med ca. 600 mio. kr. de kommende 20 år.

Vestnordisk samarbejdsaftale indgået mellem Island, Færøerne og Grønland underkendt

I november måned 2017 kom det frem i medierne, at Udenrigsministeriet har underkendt en samar-

bejdsaftale indgået mellem Færøernes landsstyre, Islands regering og Grønlands Naalakkersuisut

den 31. august 2017 om mere samarbejde på udenrigsområdet.

De tre lande har aftalt at mødes på embedsmands- og ministerniveau og drøfte sager, der har fælles

interesse. Det gælder blandt andet udenrigspolitik og handel. Det er denne aftale, som Udenrigsmi-

nisteriet har underkendt, idet hverken Færøerne eller Grønland har overtaget udenrigsområdet.

Det fremgår således af sagen, at det er Udenrigsministeriets vurdering, at samarbejdsaftalen ikke er

i overensstemmelse med fuldmagtsordningen. Aftalen angår blandt andet udenrigspolitik, som ikke

kan overtages af Færøerne/Grønland og derfor falder uden for de områder, hvor de enkelte rigsdele

kan forhandle og indgå aftaler på rigets vegne. Aftalen ses desuden ikke at opfylde visse formkrav,

herunder betegnelsen af aftaleparten og den påkrævede henvisning til fuldmagtsordningen. Det

fremgår endvidere, at Udenrigsministeriet ikke har modtaget oplysninger fra Færøerne eller Grøn-

land forud for forhandlingsforløbet eller aftaleudkast. Udenrigsministeriet vurderer ud fra aftalens

ordlyd, at aftalen må behandles som en egentlig folkeretlig aftale og ikke alene en politisk hensigts-

erklæring.

Udenrigsministeriets underkendelse af aftalen mellem de tre lande har vakt kritisk fra Poul Michel-

sen, landsstyremedlem for udenrigs- og erhvervsanliggender. Han mener, at Danmark overreagerer

og tilkendegav i et interview den 30. november 2017 med den færøske radiostation R7, at uden-

rigsministeren har udført et ”utrolig dårligt politisk håndværk”, og at han kun følger sine embeds-

mænd i sagen. Poul Michelsen oplyste, at han vil fastholde aftalen, selvom Danmark har tænkt sig

at annullere den, ligesom han mente, at den danske tilgang var konfrontatorisk.

Poul Michelsen fremhævede, at det færøske landsstyre har den klare holdning, at samarbejdsaftalen

er at betragte som en politisk hensigtserklæring snarere end en folkeretlig bindende aftale.

Dette er ligeledes baggrunden for, at udkast til aftalen ikke er blevet sendt til Udenrigsministeriet,

oplyste Poul Michelsen. Det her handler om politik og ikke om jura, som man vil gøre det til.

Poul Michelsen valgte på baggrund af Danmarks underkendelse af aftalen at udeblive fra en inter-

national konference ”Sustainable Development Goals in the Arctic”, der blev afholdt i København

den 1. december 2017, selv om han selv skulle være en af værterne.

Poul Michelsens udeblivelse mødte ikke stor opbakning på Færøerne. Blandt andet Magni Arge,

færøsk Folketingsmedlem valgt for Tjóðveldi, skrev på de sociale medier, at han ikke var uenig

med Poul Michelsens udlægning af sagen, men han anfægtede, at Poul Michelsen skrev en kronik i

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 11: Indberetning nr. 1/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 15

en færøsk avis frem for at sige det direkte til udenrigsministeren i en sammenhæng, hvor det virke-

ligt kunne have gjort betydning.

Den færøske avis Sosialurin bragte den 1. december 2017 en kronik af Poul Michelsen, hvor han

blandt andet fremhævede, at der endnu engang er bevis for, at Danmark er en hindring for uden-

rigspolitisk fremgang for Færøerne.

Aaja Chemnitz, der både er grønlandsk medlem af Folketinget og formand for udenrigs- og sikker-

hedspolitisk udvalg i Inatsisartut, har stillet udenrigsminister Anders Samuelsen et skriftligt

spørgsmål om sagens forløb for at få en mere officiel begrundelse for, hvorfor Danmark har under-

kendt aftalen.

Anders Samuelsen har i svar af 2. januar 2018 blandt andet fremhævet, at den danske regering øn-

sker og støtter et godt og frugtbart samarbejde mellem Færøerne, Grønland og Island.

Anders Samuelsen har endvidere henvist til Udenrigsministeriets brev af 6. november 2017 til

Grønlands Naalakkersuisut og Færøernes landsstyre, der forklarer baggrunden for, hvorfor man fra

dansk side ikke kan anerkende aftalen, og hvori man ligeledes anmoder om, at Færøernes landsstyre

og Naalakkersuisut retter henvendelse til Island, i konsultation med Udenrigsministeriet, om hvor-

ledes aftalen bringes i overensstemmelse med fuldmagtordningen, herunder muligheden for at til-

passe aftalen til f.eks. en hensigtserklæring/MoU.

Anders Samuelsen fremhæver endvidere i sit svar, at Udenrigsministeriet har opfordret til dialog

om, hvordan aftalen kan bringes i overensstemmelse med de gældende retlige rammer. Da dette

ikke skete, så Udenrigsministeriet sig nødsaget til at rette henvendelse til Island i brev af 30. no-

vember 2017.

Magni Arge er den 5. januar 2018 citeret i de færøske aviser for at skrive, at han ikke er tilfreds

med Anders Samuelsen konklusion. Anders Samuelsen har i et skriftligt svar til Magni Arge endvi-

dere oplyst, at de danske myndigheder har ansvaret for, at love, som er vedtaget af Folketinget, bli-

ver overholdt, og derfor har Folketinget også ansvaret for fortolkning af lovgivningen.

Hertil udtaler Magni Arge, at selv om fuldmagtsloven er vedtaget af både Folketinget og af Lagtin-

get, så lader det til, at Anders Samuelsen mener, at det er de danske myndigheder, som har fortolk-

ningsretten når færinger og danskere er uenige. Magni Arge mener, at dette er i strid med hjemme-

styreloven.

Han anfører endvidere, at det fremgår af hjemmestyrelovens § 6, stk. 2, at såfremt der opstår tvivl-

spørgsmål om det færøske hjemmestyres kompetence i forhold til rigsmyndighederne, skal spørgs-

målet forelægges for et nævn bestående af to medlemmer fra landsstyret, to medlemmer fra regerin-

gen og tre højesteretsdommere. Bliver de politiske repræsentanter ikke enige, skal de tre højeste-

retsdommere skære igennem. Så hjemmestyreloven anerkender heller ikke, at Udenrigsministeriet

påtager sig at være den endelige fortolkningsmyndighed i forholdet mellem Færøerne og Danmark,

og Magni Arge ønsker på den baggrund at gøre brug af det særlige nævn i hjemmestyreloven for

første gang.

Magni Arge har derfor den 5. januar 2018 stillet Anders Samuelsen et § 20-spørgsmål

om hvorvidt

han anerkender, at nævnet også kan bruges, når der er uenighed om den udenrigspolitiske fuldmagt-

lov.

S 362 Om proceduren beskrevet i § 6, stk. 2, i hjemmestyreloven. Kan læses

her.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 11: Indberetning nr. 1/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 16

Poul Michelsen har efterfølgende udtalt, at sagen om indgåelse af den vestnordiske samarbejdsafta-

le ikke er stor nok til, at han ønsker at aktivere det særlige nævn, som hjemmestyreloven giver

hjemmel til. Man kan hurtig nok få brug for nævnet, men det skal være om større sagsanliggender,

mener Poul Michelsen.

Strejke blandt sygeplejersker og pædagoger

Færøerne har den seneste tid, i forbindelse med overenskomstforhandlinger, været ramt af strejker.

I november måned 2017 valgte sygeplejerskerne at indlede en strejke, idet de ikke var tilfredse med

den overenskomstaftale, som landsstyret ønskede at indgå.

Efter flere lange og hårde forhandlinger opnåede sygeplejerskerne, efter en tre uger lang konflikt, en

2-årig overenskomst, som blandt andet sikrer de fleste et lønløft på 10 pct. Både start- og slutløn

forhøjes væsentligt. Således er det aftalt, at slut-grundlønnen skal stige fra ca. 29.000 kr. pr. mdr. til

ca. 34.000 kr. pr. mdr. i løbet af den 2-årige overenskomstperiode.

Den 21. november 2017 genoptog sygeplejerskerne deres arbejde, men kort tid efter stod det klart,

at pædagogerne, der nu skulle i gang med at forhandle deres overenskomst, som er udløbet den 1.

oktober 2017, ikke ville acceptere det nye overenskomstforslag.

Pædagogerne valgte derfor at gå i strejke og blev efterfølgende også lockoutet af de kommunale

arbejdsgivere. Pædagogerne ønsker overordnet et stort lønløft, og de mener, at de bør ligestilles

med bl.a. sygeplejerskerne og påberåber sig i den forbindelse ligestillingsloven, som stadfæster, at

der skal betales ens løn for lige arbejde. Lige løn for lige uddannelse lyder kravet fra de færøske

pædagoger, der ønsker et lønløft i stil med det, sygeplejerskerne netop har opnået.

”Vi forlanger lige løn for lige uddannelse. Vi har tre uddannelser: til sygeplejeske, til lærer og til

pædagog, som alle tager fire år og er vurderet til stort set samme antal ECTS point. Arbejdsgiverne

siger, at det vil være for dyrt, men Færøerne har et overskud på flere hundrede millioner kroner, og

økonomien har aldrig været så sund. Så skal der ske noget, skal det være nu” siger formanden for

pædagogforbundet Jógvan Philbrow til den danske fagforening BUPL.

Næsten 2.000 medlemmer af det færøske pædagogforbund, Føroya Pedagogfelag, er omfattet af en

næsten total arbejdskonflikt, der blandt andet har lukket daginstitutionerne i hele landet. Senest er

konflikten også udvidet til det socialpædagogiske område, herunder socialpædagoger i skolerne, og

dermed er ca. 90 pct. af forbundets medlemmer i strejke eller lockoutet af arbejdsgiverne.

Der er ikke udsigt til, at forhandlingerne genoptages i den kommende tid. Forligsmanden Terje Si-

gurðsson oplyser således den 6. januar 2018, at han stadigvæk venter på, at arbejdsgiverne og pæ-

dagogforbundet flytter sig så meget, at de igen kan sætte sig ved forhandlingsbordet.

Når pædagogerne på et tidspunkt har fået ny overenskomst, er det lærernes tur til at indgå ny over-

enskomst. Deres overenskomst er ligeledes udløbet den 1. oktober 2017.

Statsadvokaten for SØIK (Særlig Økonomisk og International Kriminalitet) skal hjælpe poli-

tiet på Færøerne med at undersøge, om der skal rejses tiltale mod Betri Bank

Som det fremgik af Indberetning nr. 5/2017 har en juridisk undersøgelse af de færøske skattemyn-

digheder håndtering af sagsbehandlingen af et af Eik Bank (nu Betri Bank) ansøgt skattefradrag til

en værdi af 90 mio. kr. resulteret i, at skattemyndighederne har valgt at politianmelde Betri Bank.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 11: Indberetning nr. 1/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 17

Den 14. november 2017 udsendte politiet på Færøerne en pressemeddelelse, hvoraf det fremgik, at

politimester John Kølbæk har været i kontakt med Statsadvokaten for SØIK (Særlig Økonomisk og

International Kriminalitet) og bedt om hjælp til det videre undersøgelsesarbejde. SØIK skal sam-

men med politiet på Færøerne hjælpe politimesteren med at tage stilling til, om der er grundlag for

at rejse tiltale mod banken for skatteunddragelse.

Der vil blive nedsat en særlig arbejdsgruppe bestående af politifolk fra Færøerne og sagkyndige fra

SØIK, som skal undersøge, om Betri Bank har forsøgt at unddrage sig betaling af skat, og såfremt

det er tilfældet, om det er gjort bevidst eller ubevidst.

Der er endnu ingen afhørt i sagen. Det bliver arbejdsgruppen, som kommer til at tage stilling til,

hvem der skal afhøres for at undersøge sagen til bunds.

Det er ikke muligt for politimesteren at oplyse nærmere om sagen, herunder hvor lang tid undersø-

gelsen vil stå på, men sagen har højeste prioritet hos politiet.

Som det ligeledes fremgik af Indberetning nr. 5/2017, har Betri Bank klaget over den foretagne ju-

ridiske undersøgelse til Lagtingets Ombudsmand, idet banken mener, at undersøgelsen er for ensi-

dig. Det kan oplyses, at Lagtingets Ombudsmand endnu ikke har taget stilling til klagen.

Vága lufthavn runder for første gang 300.000 rejsende

Vága lufthavn, der i løbet af 2017 gang på gang har sat rekorder i antal rejsende, har for første gang

nogensinde rundet 300.000 rejsende i løbet af et kalenderår – det skete i oktober måned 2017.

Den 1. december 2017 skriver Vága lufthavn i et nyhedsbrev, at antallet af rejsende ultimo novem-

ber er opgjort til 320.859, svarende til en stigning på 16,8 pct. i forhold til samme tidspunkt året før.

Den tidligere direktør for Vága lufthavn Jákup Sverri Kass vurderer, at forklaringen på den store

vækst skal findes i det stigende antal muligheder for at komme til og fra Færøerne.

”En kombination af, at Atlantic Airways har et rekordudbud af destinationer, at SAS er kommet på

ruten mellem København og Færøerne, samt et øget antal ad hoc-charterflyvninger betyder, at mu-

lighederne for at komme til og fra Færøerne er større end nogensinde før. Og så er der kommet flere

turister til Færøerne. Tidligere har der altid været flere færinger end andre nationaliteter, der rejste

gennem lufthavnen. Sådan var det ikke i juli i år. Her var udlændingene i overtal”, udtaler Jákup

Sverri Kass.

Smyril Line har købt Hotel Hafnia

Smyril Line, der ud over fragtskibe, ejer passagerskibet Norrøna, som sejler mellem Danmark, Fæ-

røerne og Island, har med virkning fra 1. januar 2018 købt Hotel Hafnia i Tórshavn. Handlen er dog

betinget af, at Konkurrencetilsynet godkender handlen.

Smyril Line, der ligeledes ejer hotel Skálavík på Sandø, har endvidere planer om at bygge et nyt

hotel i Tórshavn om få år.

Rúni Vang Poulsen, direktør i Smyril Line oplyser, at såfremt turismen på Færøerne skal blive ved

med at stige, er det nødvendigt, at udbuddet af overnatningssteder bliver større.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 11: Indberetning nr. 1/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 18

Kronprinsfamilien besøger Færøerne til august 2018

Færøerne vil den 23.-26. august 2018 få besøg af

Deres Kongelige Højheder Kronprinsen og Kron-

prinsessen, når de sammen med deres fire børn be-

søger Færøerne med Kongeskibet Dannebrog.

Det bliver første gang, at hele Kronprinsfamilien

sammen vil besøge Færøerne. I 2005 var Kronprins-

parret på deres første officielle togt til Færøerne

sammen med Regentparret.

Ny landslæge ansat

Lars Fodgaard Møller er pr. 1. november 2017 ansat som ny lands-

læge på Færøerne. Lars Fodgaard Møller, der blev uddannet som

læge i 1982, er speciallæge i samfundsmedicin. Lars Fodgaard

Møller har i 2 perioder arbejdet i Sundhedsstyrelsen, ligesom han

de sidste 15 år har arbejdet i Verdenssundhedsorganisationen WHO

i København.

Jóanis Erik Køtlum er ansat som ny sygehusdirektør

Den 51-årige Jóanis Erik Køtlum, som er uddannet cand. merc i

økonomi, er blevet ansat som ny sygehusdirektør fra 1. januar 2018.

Jóanis Erik Køtlum har stor erfaring inden for sygehusområdet og

har blandt andet tidligere været ansat som direktør for Landssyge-

huset, arbejdet som afdelingschef inden for landsstyreområdet for

sundhed, ligesom han har været direktør for det grønlandske sund-

hedsvæsen.

Jóanis Erik Køtlum skal ud over at være øverste ledende direktør for de tre sygehuse på Færøerne,

være direktør for Landssygehuset i Tórshavn.

Jákup Sverri Kass stoppet som direktør for Vágar lufthavn

Den 16. november 2017 blev det meddelt, at P/F Vágar Floghavn

og Jákup Sverri Kass var blevet enige om at stoppe deres samar-

bejde.

Jákup Sverri Kass har været direktør for lufthavnen siden april

2012. I den pågældende periode har der været en stor stigning i

antal passagerer, ligesom den nye lufthavnsterminal er blevet byg-

get.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 11: Indberetning nr. 1/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 19

Det er ikke blevet oplyst, på hvilken baggrund man har valgt at stoppe samarbejdet. Evy Jacobsen

er konstitueret som direktør, indtil en ny direktør bliver ansat.

Nordens Hus på Færøerne søger ny direktør

Den islandske direktør Sif Gunnarsdóttir har

valgt at opsige sin stilling som direktør for Nor-

dens Hus på Færøerne, idet hun har fået stillin-

gen som kulturchef i Reykjavik i Island.

Sif Gunnarsdóttir har været direktør for Nordens

hus siden 2012 og har i sin tid som direktør ud-

viklet Nordens Hus, særligt når det gælder om at

nå nye publikumsgrupper, give huset et interna-

tionalt udsyn, og sætte fokus på børn og unge.

***

Til slut vil jeg benytte lejligheden til at ønske alle et rigtig godt nytår og samtidig takke for et godt

samarbejde i det forgangne år.

Med venlig hilsen

Lene Moyell Johansen