Færøudvalget 2017-18
FÆU Alm.del Bilag 1
Offentligt
1799002_0001.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Tórshavn, den 3. oktober 2017
J.nr. 2015-96-lmj
Indberetning nr. 6/2017
Denne Indberetning er udarbejdet som en kort statusopdatering vedrørende de større politiske sager
på Færøerne.
Emner:
•
Forfatningsforslaget er nu fremsat for Lagtinget
•
Nyt forslag om en fiskerireform har nu været til 1. behandling i Lagtinget
•
Danmarks Nationalbank har udgivet sin årlige redegørelse om færøsk økonomi: Højkon-
junktur og pres på arbejdsmarkedet
•
Landsstyret har fremsat forslag til finanslov for 2018 med et overskud på 408 mio. kr.
•
Overtagelser af sagsområder fremgår af finanslovsforslaget
Forfatningsforslaget er nu fremsat for Lagtinget
Som det fremgik af Indberetning nr. 5/2017, blev et forslag til en færøsk forfatning sendt ud i of-
fentlig høring Olaidag, den 29. juli 2017. I forbindelse med høringsfristens udløb den 25. august var
der indkommet 124 høringssvar, herunder fra statsministeren.
Den 27. september blev ”Lagtingssag nr. 19/2017: Forslag til lagtingslov om Færøernes Forfatning”
fremsat for Lagtinget. Det fremsatte forslag indeholder ingen væsentlige indholdsmæssige ændrin-
ger, men mest teknisk prægede ændringer i forhold til forslaget, som blev sendt i offentlig høring
den 29. juli 2017. Endvidere indeholder forslaget almindelige bemærkninger, samt særlige be-
mærkninger til præamblen, samt til § 1 og § 57. Som bilag til forslaget fremgår alle 124 hørings-
svar. Lagmanden har oplyst, at baggrunden for, at alle høringssvarerne er vedlagt som bilag, er, at
det ikke er op til ham alene at behandle høringssvarene i forhold til forfatningen og ændre på be-
stemmelserne, for der er tale om et bredt samarbejde om forfatningen. Hvis der skal foretages æn-
dringer, må det ske i Lagtinget.
Lagmanden har endvidere udtalt, at han håber på en værdig debat om forfatningen, ligesom han
håber på at opnå bred enighed om forfatningsforslaget, som også omfatter Sambandsflokkurin
(Sambandspartiet).
Når forfatningsforslaget har været til 1. behandling i Lagtinget – som endnu ikke har fastsat tids-
punktet herfor – vil det efter planen komme i et særligt udvalg efter Lagtingets forretningsordens
§ 25, som giver mulighed for at nedsætte et udvalg, hvor alle partier er repræsenteret.
For at forfatningsforslaget kan komme til folkeafstemning den 25. april 2018 (den færøske flagdag),
som har været lagmandens hensigt, skal forslaget være vedtaget ved 3. behandling i Lagtinget se-
nest den 25. oktober 2017. Adspurgt om mulighederne for at overholde denne tidsfrist, har lagman-
Postboks 12
FO-110 Tórshavn
Telefon: +298 20 12 00
Telefax: +298 20 12 20
E-post: [email protected]
www.rigsombudsmanden.fo
CVR–nr. 11-86-16-28
V-tal 3 4 4 3 3 8
 FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1: Indberetning nr. 6/2017 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 2
den tilkendegivet, at det nu er op til Lagtinget, og hvis folkeafstemning ikke kan holdes den 25.
april 2018, så forventer han, at afstemningen afholdes senere i 2018.
Selv om forfatningsforslaget nu er fremsat for Lagtinget, har sagen ikke fyldt meget i medierne.
Nyt forslag om en fiskerireform har nu været til 1. behandling i Lagtinget
Landsstyrets genfremsatte forslag om ny fiskerireform indeholder en del ændringer i forhold til det
forslag, som bortfaldt, da Lagtinget blev sendt på sommerferie. Lagtinget 1. behandlede forslaget
tirsdag den 19. september.
Landsstyret har dog fastholdt grundideerne om, at kvoter skal sælges på auktion, at udenlandsk
ejerskab skal være afviklet efter nogle år – nu 6 år mod før 4 år – og at fiskerirettigheden falder til-
bage til landet, når et rederi ikke bruger rettigheden længere.
3/4 af fiskerettighederne skal forblive hos de nuværende rederier, mens 1/4 af rettighederne skal
sælges på almindelig auktion, hvor både nye og nuværende redere får mulighed for at byde.
Landsstyremanden for fiskerianliggender, Høgni Hoydal, bemærkede til forslaget, at Færøerne skal
være foregangsland i verden, når det gælder om at forvalte fiskeri, at det skal stadfæstes, at det fæ-
røske folk ejer de ressourcer, som er i havet, at de er grundlaget under den færøske økonomi, samt
at det hverken ved lov eller i praksis kan blive privat ejendom.
Både Høgni Hoydal og lagmanden oplyser, at der med sikkerhed er 17 lagtingsmedlemmer bag for-
slaget.
Af lovforslaget fremgår det endvidere, at islændinge først skal være ude af det færøske fiskerier-
hverv efter 7 år, mod 6 år for andre udlændinge. Det ekstra år skyldes, at man fra færøske side øn-
sker et år til at forhandle med islændingene i forhold til Hoyvíksaftalen (frihandelsaftale mellem
Færøerne og Island, der også omfatter fri bevægelighed, arbejdskraft, kapital og tjenester). Lands-
styremanden for udenrigs- og erhvervsanliggender, Poul Michelsen, har endvidere udtalt, at fiske-
industrien ikke bør være en del af Hoyvíksaftalen, men en del af de almindelige forhandlinger om
fiskeri. Vil islændinge ikke godkende det, så bliver Hoyvíksaftalen opsagt, udtaler Poul Michaelsen.
Bárður Nielsen, formand for Sambandsflokkurin, mener, at der er langt imellem koalitionen og op-
positionen, og der skal derfor meget til, inden Sambandsflokkurin kan støtte op om et forslag til en
ny fiskeripolitik. Sambandsflokkurin vil blandt andet have andelen af de kvoter, som skal sælges på
auktion sat væsentligt ned, den udenlandske kapital skal ikke udelukkes, men der skal dog opstilles
klare regler for de udenlandske aktører.
Bárður Nielsen oplyser endvidere, at Sambandsflokkurin ikke denne gang, som det var tilfældet
inden sommerferien, kommer med deres eget forslag til fiskeriform. Dels fordi det tidligere forslag
næsten ikke blev behandlet i erhvervsudvalget, ligesom Bárður Nielsen ikke mener, at det giver
mening at komme med et nyt forslag, så kort inden, at ordningen skal træde i kraft den 1. januar
2018.
Som situationen er, har han svært ved at forestille sig, hvordan man skal nå til enighed mellem koa-
litionen og oppositionen. Han tvivler på, at koalitionen vil give sig ret meget. Han tror heller ikke
på, at det kan lade sig gøre at sætte en ny ordning i kraft til nytår, og det, mener han, også havde
været upassende at gøre mod fiskerierhvervet.
Bjarni Hammer, formand for Lagtingets Erhvervsudvalg, har efter 1. behandlingen udtalt, at han er
parat til at diskutere, om mindre end 1/4 af rettighederne skal sælges på auktion, men at hele koali-
 FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1: Indberetning nr. 6/2017 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
1799002_0003.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 3
tionen må være med i sådan en ændring. Han er endvidere parat til at forhandle om udenlandsk
ejerskab.
Høgni Hoydal har efter 1. behandlingen udtalt, at han vil holde døren på klem. “Hvis oppositionen
vil tale med os, er de altid velkomne”, siger han. Noget tyder på, at dele af oppositionen er villige til
at tale med koalitionen. Magni Laksafoss, næstformand i Sambandsflokkurin, har givet klare signa-
ler om, at det efter hans opfattelse er det nødvendigt at finde et bredt forlig, og det vil han arbejde
hen imod.
Jógvan Skorheim fra Sjálvst�½ri (Selvstyrepartiet) nævnte under 1. behandlingen, at lovforslaget
kommer til at koste Klaksvík kommune omkring 70 mio. kr. i mistet indtægt, og han vil ikke støtte
op om forslaget.
Fiskernes fagforening er stadigvæk imod det nye forslag, som, de mener, vil give lavere indtjening
og utryggere forhold for fiskerne.
Forslaget behandles nu i Lagtingets Erhvervsudvalg.
Danmarks Nationalbank har udgivet sin årlige redegørelse om færøsk økonomi: Højkonjunk-
tur og pres på arbejdsmarkedet
Danmarks Nationalbank har den 25. september i år udgivet sin årlige artikel med en analyse af den
færøske økonomi. Hovedkonklusionen er, at færøsk økonomi er inde i en højkonjunktur, der er dre-
vet af store eksportindtægter fra opdrættet laks, der i øjeblikket afregnes til høje priser, og gode
fangster i fiskeriet. Ledigheden er lav, og især byggeriet mangler arbejdskraft.
Nationalbanken pointerer, at finanspolitikken under tidligere højkonjunkturer har været procyklisk
og dermed ikke medvirket til at stabilisere den økonomiske udvikling. Det mønster ser i National-
bankens øjne ud til at gentage sig, og det indebærer en risiko for overophedning.
Nationalbanken vurderer derfor, at overskuddet på de offentlige finanser skal øges hurtigere end
planlagt, og at landsstyret og kommunerne bør overveje at udskyde dele af de offentlige investerin-
ger. For at sikre den langsigtede holdbarhed i økonomien skal de offentlige finanser forbedres med
5 pct. af BNP. Med gode konjunkturer er det efter Nationalbankens opfattelse et godt tidspunkt at
håndtere udfordringerne for de offentlige finanser på længere sigt.
Hele Nationalbankens analyse om den færøske økonomi kan læses ved at følge nedenstående link:
Nationalbankens analyse Færøerne 2017
Landsstyret har fremsat forslag til finanslov for 2018 med et overskud på 408 mio. kr.
Landsstyremedlem for finansanliggender Kristina Háfoss har den 29. september 2017 fremsat fi-
nanslovsforslag for 2018 for Lagtinget. Forslaget bygger på et forlig mellem landsstyrekoalitionen
og oppositionspartiet Sjálvst�½ri.
DAU-saldoen på finanslovslaget viser et overskud på knap 408 mio. kr. i 2018, som er det største
overskud på finansloven siden 2001. Af de 408 mio. kr. har man besluttet, at ca. en tredjedel – 144
mio. kr. – skal overføres til Færøernes Økonomifond. Resten af overskuddet anvendes til afdrag på
landskassens gæld.
 FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1: Indberetning nr. 6/2017 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 4
Der er i 2018 budgetteret med driftsudgifter på 5,7 mia. kr. og anlægsinvesteringer på knap 344
mio. kr. Indtægterne er beregnet til 6,5 mia. kr.
Driftsudgifterne stiger ifølge forslaget med 1,9 pct., men her er der ikke taget højde for eventuelle
lønstigninger.
På pressemødet i forbindelse med fremsættelsen af finanslovsforslaget pointerede landsstyrmedlem
Kristina Háfoss, at der også skal være råd til et samfund med de samme velfærdstjenester og – ydel-
ser som i dag, når der kommer økonomisk modgang. Derfor anser man det for nødvendigt at være
tilbageholdende med at øge driftsudgifterne, mens der er økonomisk medgang.
I 2018 afskrives i øvrigt landskassens gæld på 500 mio. kr. til den danske stat, som var en del af
aftalen 10. juni 1998 mellem landsstyret og regeringen i opfølgningen på den færøske banksag. Af-
talen indebar bl.a. en konvertering af landsstyrets gæld til et rente- og afdragsfrit lån på 500 mio.
kr., som afskrives efter 20 år, såfremt Færøerne ikke inden dette tidspunkt er begyndt udvinding af
råstoffer.
Overtagelser af sagsområder fremgår af finanslovsforslaget
Både af pressemeddelelsen i forbindelse med fremsættelsen af finanslovsforslaget og af selve fi-
nanslovsforslaget fremgår det, at landsstyret prioriterer overtagelse af sagsområder.
Af pressemeddelelsen fremgår tre overtagelser af sagsområder, som landsstyret vil arbejde med i
det kommende finansår. Disse områder er: overtagslen af det person-, familie-, og arveretlige områ-
de, udlændingeområdet og delvis overtagelse af luftfartsområdet.
For så vidt angår overtagelse af udlændingeområdet og delvis overtagelse af luftfartsområdet, er der
ikke afsat særskilt bevilling til sagsområderne, da forberedelserne til overtagelserne forgår og finan-
sieres af de respektive landsstyreområder og disse landstyreområders egen driftsbevilling. Men af
de almindelige bemærkninger til finanslovsforslaget fremgår det, at man har til hensigt at overtage
dele af luftfartsområdet i 2018.
For så vidt angår overtagelse af person-, familie- og arveretten, er der i finanslovsforslaget oprettet
særskilt bevilling til en ny institution, som den 29. juli 2018 skal overtage de opgaver på det person-
, familie- og arveretlige område, der i dag varetages af Rigsombuddet. Den kommende Familjufyri-
sitingin (Familieforvaltningen) har i forslaget fået tildelt en driftsbevilling i 2018 på 4,9 mio. kr. og
en forventet bevilling i 2019 og 2020 på 8 mio. kr.
Det fremgår af forslaget til finanslov, at man forventer, at den samlede udgift vedr. overtagelsen vil
udgøre i alt 10,3 mio. kr. om året. For 2018 forventes de samlede omkostninger at være 5,5 mio. kr.,
hvoraf 4,9 mio. kr. går til Familjufyrisitingin, 0,3 mio. kr. til klageinstansen og 0,3 mio. kr. til selve
forvaltningen i landsstyreområdet.
Med venlig hilsen
Lene Moyell Johansen