EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/11-17

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 123
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

10. november 2017

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat proces-

delegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af ge-

neraladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Ge-

neraladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-633/16

Titel og kort sagsresumé

Ernst & Young (sag forelagt af Sø- og Handels-

retten)

1. Efter hvilke kriterier skal det vurderes, om en virk-

somheds adfærd/dispositioner er omfattet af forbud-

det i artikel 7(1) i Rådets forordning nr. 139/2004 om

kontrol med fusioner og virksomhedsoverdragelser

(forbuddet mod præimplementering), og forudsætter

en gennemførelseshandling i artikel 7(1)'s forstand, at

handlingen, helt eller delvist, faktisk eller juridisk,

udgør en del af selve det kontrol skifte eller den

sammenblanding af de deltagende virksomheders

fortsættende aktiviteter, som - forudsat at tærskelvær-

dierne er opfyldt - udløser pligten til anmeldelse? 2.

Kan en opsigelse af en samarbejdsaftale som den i

sagen foreliggende, som er afgivet under omstændig-

heder svarende til dem, der er beskrevet i forelæggel-

seskendelsens pkt. 1-20, udgøre en gennemførelses-

handling omfattet af forbuddet i Rådets forordning

nr. 139/2004, artikel 7(1), og efter hvilke kriterier skal

det i så fald afgøres? 3. Gør det ved besvarelsen af

spørgsmål 2 nogen forskel, om opsigelsen faktisk har

medført konkurrenceretligt relevante markedsmæssi-

ge virkninger? 4. Såfremt spørgsmål 3 besvares be-

kræftende, bedes det oplyst, efter hvilke kriterier og

med hvilken grad af sandsynlighed det i givet fald skal

afgøres, om opsigelsen har medført sådanne mar-

kedsmæssige virkninger, herunder betydningen af at

sådanne virkninger om muligt kunne henføres til

andre årsager?

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Kammeradvokaten

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Processkridt

Mundtlig

forhandling

Dato

15.11.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/11-17

C-691/15 P

Kommissionen mod Bilbaína de Alquitranes

m.fl. (appel)

En række virksomheder i flere medlemsstater har ved

Retten ved EU-Domstolen fået medhold i en sag

anlagt mod Kommissionen med påstand om delvis

annullation af Kommissionens forordning (EU) nr.

944/2013 af 2. oktober 2013 om ændring, med hen-

blik på tilpasning til den tekniske og videnskabelige

udvikling, af Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning

og emballering af stoffer og blandinger (herefter

forordning 944/2013), for så vidt angår klassificerin-

gen af stoffet beg, kultjære-, højtemperaturs-

(CTPHT) som giftigt for vandmiljøet. Kommissionen

har appelleret sagen til EU-Domstolen (anvendelse af

summationsmetoden).

Påstande:

—

Dom afsagt af Retten (Femte Afdeling)

den 7. oktober 2015 i sag T-689/13, Bilbaína de Al-

quitranes m.fl. mod Kommissionen, EU:T:2015:767,

ophæves.

—

Sagen hjemvises til Retten med henblik

på fornyet behandling.

—

Afgørelsen om appelsagens omkostninger udsæt-

tes.

Europa-Kommissionen mod Kongeriget Dan-

mark

KOM har den 25. oktober 2016 indgivet stævning

ved EU-Domstolen mod DK for tilsidesættelse af

forpligtelser på området for cabotagekørsel i henhold

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 1072/2009 om fælles regler for adgang til marke-

det for international godskørsel. I stævningen ned-

lægger KOM påstand om, at DK ikke har opfyldt sine

forpligtelser i henhold til artikel 2, nr. 6, jf. artikel 8, i

forordningen, da det i dansk ret er fastsat,

at ”én

cabotagekørsel” kan bestå enten af flere læssesteder

eller af flere lossesteder, men ikke begge dele. KOM

påstår desuden, at DK tilpligtes at betale sagens om-

kostninger.

KOM gør gældende, at forordningen udtømmende

regulerer transportvirksomheders adgang til at udføre

cabotagekørsel på de betingelser, der er fastsat i for-

ordningen, og at det derfor er i strid med forordnin-

gen, når DK begrænser antallet af losse- eller læsse-

steder.

Klein Schiphorst

1. Kan den beføjelse, der er tillagt i artikel 64, stk. 1,

litra c), i forordning nr. 883/2004, henset til denne

forordnings artikel 63 og 7, formålet med og indhol-

det af forordningen og personers og arbejdstagers frie

bevægelighed forstås således, at en ansøgning om

forlængelse af perioden for eksport af en ydelse ved

arbejdsløshed i princippet afslås, med mindre forlæn-

gelsen af eksportperioden efter Uwv opfattelse på

grundlag af sagens konkrete omstændigheder, herun-

der eksempelvis at der foreligger en konkret og bevi-

selig udsigt til arbejde, ikke med rimelighed kan næg-

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

22.11.17

C-541/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

23.11.17

C-551/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

Styrelsen for

Arbejdsmarked og

Rekruttering

29.11.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/11-17

tes? I benægtende fald: 2. Hvorledes skal medlemssta-

terne da forstå den beføjelse, der er tillagt i artikel 64,

stk. 1, litra c), i forordning nr. 883/2004?

C-28/17

NN (sag forelagt af Østre Landsret)

Spørgsmål 1: Hvilke elementer skal inddrages ved

vurderingen af, om hjemmehørende selskaber i en

situation som den foreliggende er underlagt en "til-

svarende betingelse", jf. Philips-dommens præmis 20,

med hensyn til modregning af underskud, som gælder

for filialer af ikke-hjemmehørende selskaber?

Spørgsmål 2: Hvis det lægges til grund, at de danske

beskatningsregler ikke indeholder en forskelsbehand-

ling som omhandlet i Philips-sagen, udgør et forbud

mod modregning svarende til det beskrevne - i så-

danne tilfælde, hvor overskuddet i det ikke-

hjemmehørende selskabs faste driftssted tillige er

undergivet værtslandets beskatningskompetence - i

sig selv en restriktion af retten til fri etableringsret, jf.

TEUF artikel 49, der skal retfærdiggøres af et tvin-

gende alment hensyn? Spørgsmål 3: I bekræftende

fald kan en sådan restriktion da retfærdiggøres af

hensynet til at forhindre dobbelt anvendelse af under-

skud, målet om at sikre en afbalanceret fordeling af

beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne

eller af en kombination af begge disse? Spørgsmål 4:

I bekræftende fald er en sådan restriktion da propor-

tional?

Republikken Polen mod Europa-Parlamentet og

Rådet for Den Europæiske Union

Polen har anlagt sag ved EU-Domstolen med påstand

om annullation af Europa-Parlamentets og Rådets

afgørelse (EU) 2015/1814 af 6. oktober 2015 om

oprettelse og anvendelse af en permanent markeds-

stabiliserende kvotereserve i forbindelse med Unio-

nens ordning for handel med kvoter for drivhusgas-

emissioner og om ændring af direktiv 2003/87/EF.

Regeringen har interveneret til støtte for Europa-

Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union.

Inter-Environnement Bruxelles e.a.

Skal artikel 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurde-

ring af bestemte planers og programmers indvirkning

på miljøet fortolkes således, at begrebet »planer og

programmer« omfatter en forordning om byplanlæg-

ning, der er vedtaget af en regional myndighed:

–

som

indeholder en kortlægning, der fastsætter dens anven-

delsesområde, der er begrænset til et enkelt kvarter,

og som inden for dette område afgrænser forskellige

blokke, hvor der gælder særlige regler for så vidt

angår beliggenheden af og højden på bygninger, og

som ligeledes fastsætter særlige bestemmelser for

anvendelsen af de zoner, der omkranser bygninger-

ne,såvel som nøjagtige angivelser for den fysiske

anvendelse af visse regler, der er fastsat under hen-

syntagen til vejene, de lige linjer, der krydser disse

veje vinkelret og afstandene i forhold til byggelinjen

for disse veje, og

–

som forfølger et formål om forny-

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Kammeradvokaten

Mundtlig

forhandling

29.11.17

C-5/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Energi-, Forsynings-,

og Klimaministeriet

Energistyrelsen

30.11.17

C-671/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Energi-, Forsynings-,

og Klimaministeriet

Miljøstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

Mundtlig

forhandling

30.11.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/11-17

else af det omhandlede kvarter, og

–

som fastsætter

regler for udformningen af ansøgningerne om bygge-

tilladelse, der er betinget af en vurdering af indvirk-

ningen på miljøet i dette kvarter?«

C-160/17

Thybaut e.a

Skal artikel 2, litra a), i direktiv 2001/42/EF om

vurdering af bestemte planers og programmers ind-

virkning på miljøet fortolkes således, at begrebet

planer eller programmer omfatter et perimeter, der er

fastsat i en lovbestemmelse og vedtaget af en regio-

nal myndighed:

–

som alene har til formål at fastsætte

omkredsen af en geografisk zone, hvori der kan

gennemføres et byplanlægningsprojekt, idet det for-

udsættes, at dette projekt, som skal forfølge et be-

stemt formål

–

i det foreliggende tilfælde vedrøre

ændring og udvikling af bymæssige funktioner og

som kræver opførelse, ændring, udvidelse og nedlæg-

gelse af veje eller overbygninger over veje på jord

eller offentlige områder

–

danner grundlag for vedta-

gelsen af perimetret, som således medfører accept af

princippet for projektet, men at projektet endvidere

skal være genstand for en tilladelse, som kræver en

vurdering af indvirkningerne; og

–

som processuelt

set bevirker, at ansøgninger om tilladelse til handlin-

ger eller arbejder inden for dette perimeter er omfat-

tet af en fravigelsesprocedure, idet de bymæssige

krav, der fandt anvendelse på de pågældende jorder

inden vedtagelsen af perimetret, fortsat finder an-

vendelse, men således at retten til denne procedure

kan gøre det muligt lettere at opnå en fravigelse af

disse krav;

–

og som er omfattet af en formodning

for, at ekspropriationer, der sker i forbindelse med

den hertil vedlagte ekspropriationsplan, sker i

0020offentlighedens interesse?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Energi-, Forsynings-,

og Klimaministeriet

Miljøstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

Mundtlig

forhandling

30.11.17

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-671/15

Titel og kort sagsresumé

APVE e.a

Sagen vedrører: 1) Kan aftaler, vedtagelser eller for-

mer for praksis inden for producentorganisationer,

sammenslutninger af producentorganisationer og

faglige organisationer, som ville kunne kvalificeres

som konkurrencebegrænsende i forhold til artikel 101

TEUF, falde uden for det i denne artikel fastsatte

forbud på grund af det forhold alene, at de kan hen-

føres til de opgaver, der inden for rammerne af den

fælles markedsordning er overdraget til disse organi-

sationer, og det på trods af, at de ikke henhører under

nogen af de generelle undtagelser, der blev fastsat

først i artikel 2 i forordning (EØF) nr. 26 af 4. april

1962, siden i artikel 2 i forordning (EF) nr.

1184/2006 af 24. juli 2006 og endelig i artikel 176 i

forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007?

2) I bekræftende fald, skal artikel 11, stk. 1, i forord-

Interessent

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Processkridt

Dom

Dato

14.11.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/11-17

ning (EF) nr. 2200/96, artikel 3, stk. 1, i forordning

(EF) nr. 1182/2007 og artikel 122, stk. 1, i forordning

(EF) nr. 1234/2007

–

som blandt de målsætninger,

der er tillagt producentorganisationerne og deres

sammenslutninger, fastsætter målsætningen om at

regulere produktionspriserne og målsætningen om at

tilpasse produktionen efter efterspørgslen, navnlig

hvad angår mængde

–

da fortolkes således, at de

former for praksis, der vedrører kollektiv fastsættelse

af en minimumspris, samordning af de mængder, der

bringes i omsætning på markedet, eller udveksling af

strategiske oplysninger, og som gennemføres af disse

organisationer eller deres sammenslutninger, falder

uden for forbuddet mod konkurrencebegrænsende

karteller, for så vidt som de tilsigter at opfylde disse

målsætninger?

C-165/16

Lounes

Såfremt en spansk statsborger og unionsborger:

i) flytter til Det Forenede Kongerige og dermed har

gjort brug af sin ret til fri bevægelighed i henhold til

direktiv 2004/38/EF og ii) opholder sig i Det For-

enede Kongerige og dermed har gjort brug af sine

rettigheder i henhold til artikel 7 eller 16 i direktiv

2004/38/EF og iii) efterfølgende opnår britisk stats-

borgerskab i tillæg til hendes spanske statsborgerskab

i form af dobbelt statsborgerskab og iv) adskillige år,

efter at hun har opnået britisk statsborgerskab, gifter

sig med en tredjelandsstatsborger, som hun opholder

sig sammen med i Det Forenede Kongerige, er hun

og hendes ægtefælle da begge berettigede i henhold til

direktiv 2004/38/EF som omhandlet i artikel 3, stk.

1, mens hun opholder sig i Det Forenede Kongerige

og har både spansk og britisk statsborgerskab?

Schrems

1. Skal artikel 15 i Rådets forordning (EF) nr.

44/2001 fortolkes således, at en »forbruger« som

omhandlet i denne bestemmelse mister denne egen-

skab, hvis han efter længere tids benyttelse af en

privat Facebook-konto i forbindelse med håndhævel-

sen af sine krav udgiver bøger, holder foredrag til dels

mod vederlag, driver websites, indsamler donationer

til håndhævelse af kravene og lader talrige forbrugere

overdrage deres krav til ham mod tilsagn om, at de vil

få del i et eventuelt positivt resultat af søgsmål efter

fradrag af sagsomkostninger? 2. Skal artikel 16 i for-

ordning nr. 44/2001 fortolkes således, at en forbruger

i en medlemsstat samtidig med sine egne krav som

følge af en forbrugertransaktion ved sagsøgerens

værneting også kan gøre andre forbrugeres lignende

krav gældende, når disse forbrugere har bopæl ia.

samme medlemsstat b. en anden medlemsstat eller c.

et tredjeland og kravene i medfør af disse forbruger-

transaktioner med samme sagsøgte og i samme retlige

sammenhæng er blevet overdraget til ham, og over-

dragelsen ikke er led i sagsøgerens erhvervsmæssige

eller professionelle virke, men tjener til fælles hånd-

hævelse af kravene?

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

14.11.17

C-498/16

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Forbrugerombuds-

manden

14.11.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/11-17

C-658/15

Robeco Hollands Bezit m.fl.

Sagen vedrører: Skal et system, hvori deltager flere

fund agents og mæglere, som inden for systemet

repræsenterer henholdsvis »open end« investerings-

selskaber og investorer i handelstransaktioner, og

som faktisk kun hjælper disse »open end« investe-

ringsselskaber ved udførelsen af deres pligt til at

gennemføre de af investorerne indgivne købs- og

salgsordrer på deltagerrettigheder, betragtes som et

reguleret marked som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr.

14), i direktiv 2004/39/EF, og hvilke kriterier er

herved i bekræftende fald afgørende?

Dĕdouch e.a.

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 22, nr. 2), i Rådets

forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000

om retternes kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handels-

retlige område (herefter »Bruxelles I forordningen «)

fortolkes således, at den også omfatter retsforhand-

linger om efterprøvelse af rimeligheden af det veder-

lag, som en hovedaktionær skal betale, svarende til

kapitalandelenes værdi, til de tidligere ejere af disse

kapitalandele, der blev overdraget som følge af en

beslutning truffet på et aktieselskabs generalforsam-

ling om tvungen overdragelse af de øvrige kapitalan-

dele til hovedaktionæren (også kendt som »tvangsind-

løsning«), når den på aktieselskabets generalforsam-

ling trufne beslutning fastsætter beløbet for et rime-

ligt vederlag, der er bindende for hovedaktionæren og

for selskabet i henhold til de ydede rettigheder samt

over for de øvrige ejere af kapitalandele? 2. Såfremt

svaret på ovenstående spørgsmål er benægtende, skal

Bruxelles Iforordningens artikel 5, nr. 1), litra a), da

fortolkes således, at den også omfatter retsforhand-

linger om efterprøvelse af rimeligheden af det i oven-

stående spørgsmål beskrevne vederlag? 3. Såfremt

svaret på begge de ovenstående spørgsmål er benæg-

tende, skal Bruxelles I-forordningens artikel 5, nr. 3),

da fortolkes således, at den også omfatter retsfor-

handlinger om efterprøvelse af rimeligheden af det i

det første spørgsmål beskrevne vederlag?

Acquafarm mod Kommissionen

Påstande: Sagsøgeren har for Retten nedlagt påstand

om erstatning for det tab, denne har lidt som følge af

den manglende koordinering af administrationen af

akvakulturanlægget i Gibraleón (Huelva), hvilket

alvorligt krænker den berettigede forventning, der er

opstået i denne virksomhed, idet den blev tilkendt

støtte til gennemførelse af et akvakulturprojekt, som

Den Europæiske Union parallelt hermed har gjort

umuligt at gennemføre, henset til, at den har forbudt

eksport af den fiskeart, der skal opdrættes i det anlæg,

der skal opføres.

Pisciotti

Sagen vedrører: 1. a) Er udleveringsforretninger mel-

lem en medlemsstat og et tredjeland et forhold, der

Finanstilsynet

Dom

16.11.17

C-560/16

Erhvervsministeriet

Finanstilsynet

16.11.17

T-458/16

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

16.11.17

C-191/16

Justitsministeriet

21.11.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/11-17

uafhængigt af det konkrete tilfælde aldrig henhører

under traktaternes materielle anvendelsesområde,

således at det EU-retlige forbud mod forskelsbehand-

ling i artikel 18, stk. 1, TEUF ikke skal tages i be-

tragtning ved en (ordret) anvendelse af en forfat-

ningsmæssig regel (her: artikel 16, stk. 2, første punk-

tum, i Grundgesetz [den tyske forfatning, herefter

»GG«]), der kun forbyder udlevering af egne stats-

borgere til tredjelande? b) Såfremt dette spørgsmål

skal besvares bekræftende: Skal spørgsmål 1 besvares

anderledes, hvis udleveringsforretningen mellem en

medlemsstat og Amerikas Forenede Stater falder ind

under udleveringsaftalen mellem Den Europæiske

Union og Amerikas Forenede Stater? 2. I det omfang

anvendelsen af traktaterne ikke på forhånd er udeluk-

ket med hensyn til medlemsstaternes udleveringsfor-

retninger med Amerikas Forenede Stater: Skal artikel

18, stk. 1, TEUF og Domstolens hertil relevante

praksis fortolkes således, at en medlemsstat på ube-

rettiget vis handler i strid med forbuddet mod for-

skelsbehandling i artikel 18, stk. 1, TEUF, hvis den på

grundlag af en forfatningsmæssig regel (her: GG’s

artikel 16, stk. 2, første punktum) i forbindelse med

begæring om udlevering fra tredjelande behandler

egne statsborgere og statsborgere fra andre EU-

medlemsstater forskelligt, idet den kun udleverer de

sidstnævnte? 3. Såfremt det i de ovenfor nævnte

tilfælde besvares bekræftende, at der foreligger en

tilsidesættelse af det generelle forbud mod forskels-

behandling i artikel 18, stk. 1, TEUF: Skal Domsto-

lens praksis forstås således, at der i et tilfælde som det

foreliggende, hvor der forud for den kompetente

myndigheds udleveringstilladelse obligatorisk skal

foretages en legalitetskontrol ved en retslig procedure,

hvis konklusion imidlertid kun er bindende for myn-

digheden, såfremt udleveringen erklæres for ulovlig,

allerede i forbindelse med en simpel tilsidesættelse af

forbuddet mod forskelsbehandling i artikel 18, stk. 1,

TEUF kan foreligge en kvalificeret tilsidesættelse,

eller er en åbenbar tilsidesættelse påkrævet? 4. Så-

fremt en åbenbar tilsidesættelse ikke er påkrævet:

Skal Domstolens praksis fortolkes således, at det må

afvises, at der foreligger en tilstrækkelig kvalificeret

tilsidesættelse i et tilfælde som det foreliggende, alle-

rede såfremt den nationale øverste udøvende myn-

dighed, når der ikke findes nogen retspraksis fra

Domstolens side vedrørende den konkrete situation i

sagen (her: den materielle anvendelse af det generelle

forbud mod forskelsbehandlings i artikel 18, stk. 1,

TEUF i forbindelse med medlemsstaternes udleve-

ringsforretninger med Amerikas Forenede Stater),

som begrundelse for dens afgørelse kan henvise til

overensstemmelsen med tidligere afgørelser truffet af

nationale retter i samme sag?

C-542/16

Länsförsäkringar Sak Försäkringsaktiebolag e.a.

Sagen vedrører: 1 a) Omfatter [direktiv 2002/92]

virksomhed, hvor forsikringsformidleren ikke har

haft til hensigt at indgå en reel forsikringsaftale? Har

Erhvervsstyrelsen

21.11.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/11-17

det nogen betydning om fraværet af en sådan hensigt

allerede forelå før eller først efter, at virksomheden

blev indledt? 1 b) Har det

–

i den i spørgsmål 1 a)

anførte situation

–

nogen betydning om formidleren

ud over den fiktive virksomhed også har drevet en

reel forsikringsformidlingsvirksomhed? 1 c) Har det

–

stadig i den i spørgsmål 1 a) anførte situation

–

nogen

betydning, at virksomheden udadtil fremstår for

kunden som indledende arbejde i forbindelse med

indgåelse af forsikringsaftaler? Har kundens, velbe-

grundede eller ugrundede, opfattelse af, hvorvidt der

er tale om forsikringsformidling, nogen betydning?

C-224/16

AEBTRI

Sagen vedrører: 1) Har Den Europæiske Unions

Domstol for at undgå modstridende retsafgørelser

kompetence til at fortolke toldkonventionen om

international godstransport på grundlag af TIR-

carneter (TIR-Convention) af 14. november 1975,

som De Europæiske Fællesskaber har tiltrådt med

Rådets forordning (EØF) nr. 2112/78, på en for

medlemsstaternes domstole bindende måde, når det

drejer sig om denne konventions artikel 8 og artikel

11, med henblik på at bedømme, om der foreligger

hæftelse for den garanterende organisation, som også

er reguleret i artikel 457, stk. 2, i Kommissionens

forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om

visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forord-

ning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-

toldkodeks (gennemførelsesforordningen til toldko-

deksen)?2) Tillader fortolkningen af artikel 457, stk. 2,

i gennemførelsesforordningen til toldkodeksen sam-

menholdt med TIR-konventionens artikel 8, stk. 7,

(nu artikel 11, stk. 2) og de tilhørende forklarende

bemærkninger at lægge til grund, at toldmyndigheder-

ne i en sag som den foreliggende, når de i TIRkon-

ventionens artikel 8, stk. 1 og 2, nævnte beløb er

forfaldne, så vidt muligt skal forlange dem indriet af

indehaveren af TIR-carnetet, som skylder disse beløb

direkte, før de retter krav mod den garanterende

organisation? 3) Kan det lægges til grund, at den

modtager, som har erhvervet en vare eller har den i

sin besiddelse, om hvilken det vides, at den er trans-

porteret med TIR-carnet, og for hvilken det ikke er

konstateret, at den er frembudt for bestemmelses-

toldstedet og angivet til dette, alene på grundlag af

disse omstændigheder er den person, som burde have

vidst, at varen var unddraget toldtilsyn, og skal den

pågældende anses for solidarisk hæftende debitor som

omhandlet i artikel 203, stk. 3, tredje led, sammen-

holdt med artikel 213 i Rådets forordning (EØF) nr.

2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks? 4) Så-

fremt det tredje spørgsmål besvares bekræftende: Er

toldmyndighedernes passivitet med hensyn til at

forlange betaling af toldskylden af denne modtager til

hinder for, at den garanterende organisations ansvar i

henhold til TIR-konventionens artikel 1, nr. 16)

–

som også er reguleret i artikel 457, stk. 2, i gennemfø-

relsesforordningen til toldkodeksen

–

indtræder?

SKAT

Dom

22.11.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/11-17

C-251/16

Cussens

Sagen vedrører: 1. Finder princippet om misbrug af

rettigheder, der er anerkendt i [Den Europæiske Uni-

ons] Domstols dom [af 21. februar 2006], [Halifax

m.fl. mod Commissioners of Customs and Excise (C-

255/02, EU:C:2006:121)], og som finder anvendelse

på momsområdet, anvendelse over for en person, når

der ikke findes en national foranstaltning, uanset om

den stammer fra lovgivning eller retspraksis, som

gennemfører princippet, under omstændigheder som

de i denne sag omhandlede, hvor omdefineringen af

transaktionerne forud for salget og salgstransaktio-

nerne til køberne (samlet kaldet »appellanternes

transaktioner«), således som [Revenue] Commissio-

ners har påstået, vil medføre, at appellanterne har et

momstilsvar, når et sådant momstilsvar ikke ville

opstå, hvis de bestemmelser, der var gældende i nati-

onal lovgivning på det relevante tidspunkt for appel-

lanternes transaktioner, finder anvendelse? 2. Såfremt

svaret på det første spørgsmål er, at princippet om

misbrug af rettigheder finder direkte anvendelse over

for en person, selv når der ikke findes en national

foranstaltning, uanset om den stammer fra lovgivning

eller retspraksis, som gennemfører princippet, var

princippet da tilstrækkeligt klart og præcist til at kun-

ne anvendes på appellanternes transaktioner, som

blev gennemført, inden Domstolen afsagde Halifax-

dommen, og navnlig under hensyn til retssikkerheds-

princippet og princippet om beskyttelse af appellan-

ternes berettigede forventning? 3. Såfremt princippet

om misbrug af rettigheder finder anvendelse på ap-

pellanternes transaktioner, således at de skal omdefi-

neres a) hvorledes skal moms på appellanternes

transaktioner da beregnes og opkræves, eftersom der

ikke ville være moms at beregne eller opkræve ifølge

national ret, og b) hvordan skal de nationale retsin-

stanser da pålægge et sådant tilsvar? 4. Ved afgørelsen

af, om det væsentligste formål med appellanternes

transaktioner var at opnå en afgiftsfordel, bør den

nationale ret da behandle transaktionerne forud for

salget (som er blevet anset for alene at være gennem-

ført af afgiftsmæssige årsager) for sig selv, eller skal

formålet med appellanternes transaktioner behandles

som en helhed? 5. Skal section 4(9) i [Value Added

Tax] Act anses for en national lov, der gennemfører

[Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977

om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning

om omsætningsafgifter

–

Det fælles merværdiafgifts-

system: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s.

1), som ændret ved Rådets direktiv 95/7/EF af 10.

april 1995 (EFT L 102, s. 18) (herefter »sjette direk-

tiv«)], uanset at den er uforenelig med lovbestemmel-

sen i sjette direktivets artikel 4, stk. 3, hvorefter appel-

lanterne

–

hvis bestemmelsen anvendes korrekt

–

skulle behandles som afgiftspligtige hvad angår leve-

ringen inden første indflytning i ejendommene, uan-

set der var en tidligere afgiftspligtig råden over ejen-

dommene? 6. Såfremt section 4(9) er uforenelig med

sjette direktiv, misbruger appellanterne, idet de støtter

Skatteministeriet

SKAT

Dom

22.11.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/11-17

sig til denne sub-section, da rettigheder i strid med de

principper, der er anerkendt i Halifax-dommen? 7.

Subsidiært og såfremt section 4(9) ikke er uforenelig

med sjette direktiv, har appellanterne da opnået en

afgiftsfordel, der er i strid med formålet med direkti-

vet og/eller section 4? 8. Selv såfremt section 4(9)

ikke skal anses for at gennemføre sjette direktiv,

finder princippet om misbrug af rettigheder, således

som fastslået i Halifaxdommen, da ikke desto mindre

anvendelse på de omtvistede transaktioner under

henvisning til de i Halifax-dommen opstillede kriteri-

er?

Forenede

sager C-

427/16 og

C-428/16

CHEZ Elektro Bulgaria m.fl.

Sagen vedrører: 1) Er artikel 101, stk. 1, TEUF (for-

bud mod at hindre, begrænse eller fordreje konkur-

rencen) til hinder for artikel 36, stk. 2, i lov om advo-

katvirksomhed, ifølge hvilken en sammenslutning af

virksomheder, som udøver liberale erhverv (det øver-

ste advokatråd), har beføjelse til på grundlag af en af

staten overdraget kompetence på forhånd at fastsætte

minimumspriser på de ydelser, som disse virksomhe-

der udfører (advokatsalærer)? 2) Såfremt det første

spørgsmål besvares bekræftende: Er den civile rets-

plejelovs artikel 78, stk. 5, in fine (i den del, hvor

denne bestemmelse ikke tillader en nedsættelse af

advokatsalæret under en fastsat minimumsstørrelse) i

strid med artikel 101, stk. 1, TEUF? 3) Såfremt det

første spørgsmål besvares bekræftende: Er artikel

132, nr. 5, i lov om advokatvirksomhed (vedrørende

anvendelsen af denne lovs artikel 136, stk. 1) i strid

med artikel 101, stk. 1, TEUF? 4) Er artikel 56, stk. 1,

TEUF (forbud mod begrænsning af den frie udveks-

ling af tjenesteydelser) til hinder for artikel 36, stk. 2, i

lov om advokatvirksomhed? 5) Er den civile retsple-

jelovs artikel 78, stk. 8, i strid med artikel 101, stk. 1,

TEUF? 6) Er den civile retsplejelovs artikel 78, stk. 8,

i strid med direktiv 77/249 (for så vidt angår retten

for personer, som repræsenteres af juridiske rådgive-

re, til at forlange advokatsalærer)? 7) Er artikel 2a i de

supplerende bestemmelser til bekendtgørelse nr. 1 i

strid med direktiv 2006/112, som tillader at anse

momsen for en bestanddel af prisen for en ydelse, der

er udført i forbindelse med udøvelse af et liberalt

erhverv (vedrørende indregningen af momsen som en

del af det skyldige advokatsalær)?

Stollwitzer

Sagen vedrører: 1) Skal EU-retten i sin nuværende

form, navnlig det generelle EU-retlige ligebehand-

lingsprincip, det generelle princip om forbud mod

diskriminering på grundlag af alder som omhandlet i

artikel 6, stk. 3, TEU og artikel 21 i chartret om

grundlæggende rettigheder, forbuddet mod forskels-

behandling for så vidt angår arbejdskraftens frie be-

vægelighed som omhandlet i [org. s. 2] artikel 45

TEUF og Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. novem-

ber 2000 om generelle rammebestemmelser om lige-

behandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv,

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

23.11.17

C-482/16

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

Moderniserings-

styrelsen

23.11.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/11-17

fortolkes således, at den er til hinder for en national

bestemmelse som den i hovedsagen omtvistede, som

for at afhjælpe en af Den Europæiske Unions Dom-

stol i afgørelsen Gotthard Starjakob fastslået for-

skelsbehandling på grundlag af alder (nemlig mang-

lende medregning af tjenesteperioder tilbagelagt inden

det fyldte 18. år for ÖBBansatte) ganske vist for en

lille del af de ÖBB-ansatte, som blev forskelsbehand-

let efter den gamle ordning, tager hensyn til tjeneste-

perioder tilbagelagt inden det fyldte 18. år (dog kun

tjenesteperioder, som objektivt er tilbagelagt hos

ÖBB og sammenlignelige offentlige jernbaneinfra-

struktur og/eller jernbanetrafikvirksomheder i EU,

EØS og lande, som er tilknyttet EU gennem associe-

rings- og/eller mobilitetsaftaler), men for den overve-

jende del af de oprindeligt forskelsbehandlede ÖBB-

ansatte imidlertid ikke medregner alle andre tjeneste-

perioder tilbagelagt før det fyldte 18. år, navnlig heller

ikke tjenesteperioder, som sætter de pågældende

ÖBB-ansatte i stand til bedre at varetage deres arbej-

de, f.eks. tjenesteperioder hos private og andre of-

fentlige trafikselskaber og/eller infrastrukturvirksom-

heder, som fremstiller, sælger eller servicerer den af

arbejdsgiveren anvendte infrastruktur (rullende mate-

riel, skinneanlæg, ledningsanlæg, elektriske og elek-

troniske anlæg, sikringssystemer, banegårdsanlæg og

lignende) eller virksomheder, som kan sidestilles

hermed, og dermed i praksis for langt størstedelen af

de ÖBB-ansatte, som var berørt af den diskrimine-

rende gamle ordning, endeligt fastsætter en forskels-

behandling på grundlag af alder? 2) Realiserer en

medlemsstat, som er eneejer af en jernbanetrafikvirk-

somhed og faktisk arbejdsgiver for de ansatte i denne

virksomhed, og som af rent fiskale årsager ved lov-

ændringer i 2011 og 2015 med tilbagevirkende kraft

forsøger at fjerne disse ansattes EU-retlige krav på

efterbetaling af løn som følge af diskriminering bl.a.

på grundlag af alder, som er fastslået af Den Europæ-

iske Unions Domstol i flere afgørelser (David Hütter,

Siegfried Pohl, Gotthard Starjakob), og som også er

anerkendt i flere nationale domstolsafgørelser, bl.a.

også afgørelser afsagt af Oberster Gerichtshof (8

ObA 11/15y), de af Domstolen i dennes retspraksis

opstillede betingelser for den pågældende medlems-

stats EU-retlige hæftelse, navnlig en tilstrækkeligt

kvalificeret tilsidesættelse af EU-retten, bl.a. artikel 2,

stk. 1, sammenholdt med artikel 1 i direktiv

2000/78/EF, som er fortolket ved flere afgørelser

afsagt af Domstolen (David Hütter, Siegfried Pohl,

Gotthard Starjakob)?

C-572/16

INEOS

Sagen vedrører: Er bestemmelserne i artikel 10a i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF

af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med

kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om

ændring af Rådets direktiv 96/61/EF samt bestem-

melserne i Kommissionens afgørelse af 27. april 2011

om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmo-

Energistyrelsen

23.11.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/11-17

niseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til

artikel 10a i direktiv 2003/87/EF (2011/278/EU) til

hinder for en bestemmelse i en medlemsstat, som for

handelsperioden 2013-2020 fastsætter en materiel

præklusionsfrist for ikke rettidigt indgivne ansøgnin-

ger om tildeling af gratis emissionscertifikater til

bestående anlæg og i denne forbindelse udelukker

berigtigelse af fejl eller supplering af (ufuldstændige)

oplysninger i ansøgningen om tildeling, som først

konstateres efter udløbet af den frist, som medlems-

staten har fastsat?

T-140/15

Aurora mod CPVO

Påstande: Den anfægtede afgørelse annulleres. EF-

Sortsbeskyttelse nr. EU 15118 erklæres ugyldig. EF-

Sortsmyndigheden tilpligtes at betale sagens omkost-

ninger, herunder eventuelle intervenerende parters

omkostninger.

Bionorica SE mod Europa-Kommissionen

(appel)

Påstande:

—

Det afholdes mundtlig forhandling.

—

Den kendelse, der blev afsagt af Retten (Ottende

Afdeling) den 16. september 2015 i sag T-619/14,

ophæves.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger

Diapharm GmbH & Co. KG mod Europa-

Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Der afholdes mundtlig forhandling.

—

Den kendelse, der blev afsagt af Retten (Ottende

Afdeling) den 16. september 2015 i sag T-620/14,

ophæves.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger

C-57/16 P

ClientEarth mod Europa- Kommissionen (appel)

Påstande: i. Ophævelse af dom afsagt af Retten den

13. november 2015, hvorved Retten—frifandt Euro-

pa-Kommissionen i de af appellanten anlagte søgs-

mål—pålagde appellanten at bære sine egne omkost-

ninger og betale de omkostninger, som var afholdt af

Kommissionen. ii. Kommissionen tilpligtes at betale

sagens omkostninger, herunder de omkostninger,

som eventuelt er afholdt af intervenerende parter.

Confetra e.a. m.fl

1) Er EU-retten, og nærmere bestemt artikel [2], nr.

1), 1a) og 6), i direktiv 97/67/EF, som suppleret og

ændret ved direktiv 2008/6/EF, til hinder for at

anvende en national bestemmelse, nærmere bestemt

artikel 2, litra a)

–

f), i lovdekret nr. [261]/1999 samt

artikel 1, stk. 1, litra g) og r), sammenholdt med litra i)

i »forordningen om tilladelser, der giver ret til at ud-

byde posttjenester til offentligheden« i bilag A til

AGCOM’s afgørelse nr. 129/15/CONS af 11. marts

2015 og ministeren for økonomisk udviklings dekret

om »fastsættelse af regler for proceduren for udste-

Udenrigsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

28.11.17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

23.11.17

Forende

sager

C-596/15 P

C-597/15 P

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

23.11.17

Forenede

sager

C-259/16 og

C-260/16

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

28.11.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/11-17

delse af tilladelser, der giver ret til at udbyde posttje-

nester til offentligheden« af 29. juli 2015, for så vidt

som disse tilsigter ligeledes at lade området for post-

tjenester omfatte vognmands-, speditør- og kurertje-

nester? 2) Er EU-retten, og nærmere bestemt artikel

9, stk. 1, og [artikel 2], nr. 19), i direktiv 97/67/EF,

som suppleret og ændret ved direktiv 2008/6/EF,

samt proportionalitetsprincippet og rimelighedsprin-

cippet til hinder for at anvende en national bestem-

melse, nærmere bestemt artikel 6, stk. 1, i lovdekret

nr. [261]/1999 samt artikel 8 i »forordningen om

tilladelser, der giver ret til at udbyde posttjenester til

offentligheden« i bilag A til AGCOM’s afgørelse nr.

129/15/CONS af 11. marts 2015 og ministeren for

økonomisk udviklings dekret om »fastsættelse af

regler for proceduren for udstedelse af tilladelser, der

giver ret til at udbyde posttjenester til offentligheden«

af 29. juli 2015, for så vidt som disse pålægger leve-

randørerne af vognmands-, speditør- og kurertjene-

ster at indhente en generel tilladelse, som går ud over,

hvad der er nødvendigt til at sikre de væsentlige krav

inden for leveringen af posttjenester? 3) Er EU-

retten, og nærmere bestemt artikel 7, stk. 4, og artikel

9, stk. 2, i direktiv 97/67/EF, som suppleret og æn-

dret ved direktiv 2008/6/EF, samt proportionalitets-

princippet og rimelighedsprincippet til hinder for at

anvende en national bestemmelse, nærmere bestemt

artikel 6, stk. 1a, og artikel 10, stk. 2, i lovdekret nr.

261/1999 samt artikel 11, stk. 1, litra f), og artikel 15,

stk. 2, i »forordningen om tilladelser, der giver ret til

at udbyde posttjenester til offentligheden« i bilag A til

AGCOM’s afgørelse nr. 129/15/CONS af 11. marts

2015 og artikel 9 i ministeren for økonomisk udvik-

lings dekret om »fastsættelse af regler for proceduren

for udstedelse af tilladelser, der giver ret til at udbyde

posttjenester til offentligheden« af 29. juli 2015, for så

vidt som disse pålægger leverandørerne af vogn-

mands-, speditør- og kurertjenester at betale bidrag til

udligningsfonden for befordringspligtydelser? 4) Er

EU-retten, og nærmere bestemt artikel 9, stk. 2, i

direktiv 97/67/EF, som suppleret og ændret ved

direktiv 2008/6/EF, til hinder for at anvende en

national bestemmelse, nærmere bestemt artikel 6 og

10 i lovdekret nr. 261/1999 samt artikel 11, stk. 1,

litra f), og artikel 15, stk. 2, i »forordningen om tilla-

delser, der giver ret til at udbyde posttjenester til

offentligheden« i bilag A til AGCOM’s afgørelse

nr.

129/15/CONS af 11. marts 2015 og artikel 9 i mini-

steren for økonomisk udviklings dekret om »fastsæt-

telse af regler for proceduren for udstedelse af tilla-

delser, der giverret til at udbyde posttjenester til of-

fentligheden« af 29. juli 2015, for så vidtp som de

ikke indeholder nogen vurdering af tilfælde, hvori et

bidrag til udligningsfonden for omkostningerne til

befordringspligtydelser kan anses for at være passen-

de, og ikke fastsætter anvendelsesregler, der sondrer

mellem de skattepligtiges subjektive situation og

situationen på markederne?

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/11-17

C-514/16

Pinheiro Vieira Rodrigues

1 Finder forsikringspligten i artikel 3, stk. 1, i Rådets

direktiv 72/166/EØF af 24. april 1972 vedrørende

færdsel med køretøjer, som er hjemmehørende i de

enkelte medlemsstater, alene anvendelse på køretøjer,

der befinder sig et hvilket som helst offentligt eller

privat sted, og som er i bevægelse, eller ligeledes i de

tilfælde, hvor de holder stille, men med motoren i

gang? 2 Omfatter det nævnte begreb færdsel med

køretøjer i artikel 3, stk. 1, i nævnte direktiv 72/166,

en landbrugstraktor, som holder stille på en plan

jordvej på en landbrugsejendom, og som på gængs vis

anvendes i forbindelse med udførelsen af landbrugs-

arbejde (sprøjtning med ukrudtsmiddel på en vin-

mark) med motoren i gang for at kunne aktivere

pumpen til beholderen med ukrudtsmiddel, og som

under disse omstændigheder, og som følge af et jord-

skred forårsaget af et sammenfald af følgende fakto-

rer:

–

traktorens vægt,

–

rystelse forårsaget af trakto-

rens motor og udgangspumpen til sprøjten, som er

forbundet til traktorens bagende,

–

kraftig regn, væl-

ter ned over fire arbejdstagere, som er i færd med at

udføre dette arbejde på de lavereliggende terrasser, og

er årsag til, at en af arbejdstagerne, som holder den

slange, der anvendes til sprøjtningen, afgår ved dø-

den? 3 Såfremt de to foregående præjudicielle

spørgsmål besvares bekræftende, er denne fortolk-

ning af begrebet færdsel med køretøjer i artikel 3, stk.

1, i Rådets direktiv 72/166 da til hinder for en natio-

nal lovgivning (artikel 4, stk. 4, i lovdekret nr.

291/2007 af 21. august), hvorefter forsikringspligten i

den nævnte artikel 3, stk. 1, bortfalder i de tilfælde,

hvor køretøjerne anvendes til rent landbrugsmæssig

eller industriel brug?

Fih Holding og Fih Erhvervsbank mod Kommis-

sionen (appel)

Påstande:

—

Dommen afsagt af Den Europæiske

Unions Ret (Sjette Afdeling) af 15. september 2016,

meddelt til Kommissionen den 16. september 2016, i

sag T-386/14, Fih Holding og Fih Erhvervsbank

mod Kommissionen, ophæves.

—

Domstolen træffer

selv afgørelse i første instans, og søgsmålet forkastes

som retligt ugrundet, og

—

Indstævnte og sagsøgere i

første instans tilpligtes at betale omkostningerne.

Subsidiært nedlægges påstand om:

—

Dommen af-

sagt af Den Europæiske Unions Ret (Sjette Afdeling)

af 15. september 2016, meddelt til Kommissionen

den 16. september 2016, i sag T-386/14, Fih Holding

og Fih Erhvervsbank mod Kommissionen, ophæves,

—

Sagen hjemvises til Retten med henblik på

behandling af det andet anbringende, der blev gjort

gældende i første instans.

—

Afgørelsen om sagens

omkostninger i første instans og under appelsagen

udsættes.

King

1. Hvis der er en tvist mellem en arbejdstager og en

arbejdsgiver med hensyn til, hvorvidt arbejdstageren

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Dom

28.11.17

C-579/16 P

Erhvervsministeriet

28.11.17

C-214/16

Beskæftigelses-

ministeriet

Styrelsen for

Dom

29.11.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/11-17

har ret til årlig betalt ferie i henhold til artikel 7 i

direktiv 2003/88, er det da foreneligt med EU-retten,

og navnlig princippet om et effektivt retsmiddel, hvis

arbejdstageren skal afholde ferie, inden han kan få

fastslået, om han har ret til betalt ferie? 2. Hvis ar-

bejdstageren ikke afholder hele eller en del af den

årlige ferie, som han har ret til, i det ferieår, hvor

denne ret bør udøves, under omstændigheder, hvor

han ville have gjort det, hvis ikke arbejdsgiveren

havde nægtet ham betalt ferie for enhver ferie, han

afholder, kan arbejdstageren da påstå, at han er for-

hindret i at udøve sin ret til betalt ferie, således at

denne ret overføres, indtil han har mulighed for at

udøve den? 3. Hvis retten overføres, overføres den da

på ubestemt tid, eller er der en begrænset periode for

udøvelsen af den overførte ret analogt med de be-

grænsninger, der gælder, når arbejdstageren ikke kan

udøve retten til ferie i det relevante ferieår på grund

af sygdom? 4. Hvis en overførselsperiode ikke er

fastsat ved lov eller kontrakt, har retten da pligt til at

indføre en grænse for overførselsperioden med hen-

blik på at sikre, at anvendelsen af [Working Time]

Regulations ikke fordrejer formålet med artikel 7? 5.

Er en periode på 18 måneder efter udløbet af det år,

hvori feriekravet er optjent, i bekræftende fald for-

enelig med retten i henhold til artikel 7?

C-265/16

VCAST

a) Er en national lovgivning, som forbyder en er-

hvervsdrivende til privatpersoner at udbyde såkaldte

cloud computing-tjenester til fjernstyret videooptagel-

se med henblik på privatkopiering af ophavsretligt

beskyttede værker, via den erhvervsdrivendes aktive

medvirken i forbindelse med optagelse og uden ret-

tighedshaverens samtykke, forenelig med fællesskabs-

retten

–

og i særdeleshed artikel 5, stk. 2, litra b), i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF

af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af

ophavsret og beslægtede rettigheder i informations-

samfundet (og Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2000/31/EF af 8.6.2000 om visse retlige aspekter

af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk

handel, i det indre marked og traktaten)? b) Er en

national lovgivning, hvorefter en erhvervsdrivende til

privatpersonerkan udbyde såkaldte cloud computing-

tjenester til fjernstyret videooptagelse med henblik på

privatkopiering af ophavsretligt beskyttede værker,

selv om dette indebærer en aktiv medvirken fra den

erhvervsdrivende side i forbindelse med optagelse,

herunder også uden rettighedshaverens samtykke,

mod en fast kompensation til rettighedshaveren, idet

den erhvervsdrivende i det væsentlige omfattes af en

tvangslicensordning, forenelig med EU-retten

–

og i

særdeleshed artikel 5, stk. 2, litra b), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22.

maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af op-

havsret og beslægtede rettigheder i informationssam-

fundet (og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/31/EF af 8.6.2000 om visse retlige aspekter af

Arbejdsmarked og

Rekruttering

Kulturministeriet

Dom

29.11.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/11-17

informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk

handel, i det indre marked og traktaten)?

C-147/16

Karel de Grote

–

Hogeschool Katholieke

Hogeschool Antwerpen

1. Er en national ret, ved hvilken der er anlagt sag

mod en forbruger med påstand om opfyldelsen af en

kontrakt, og denne ret efter de nationale retsplejereg-

ler alene er beføjet til ex officio at efterprøve, om

påstanden er i strid med de nationale regler om den

offentlige orden, beføjet til på tilsvarende måde, også

i udeblivelsessager, ex officio at efterprøve og fastslå,

om den pågældende kontrakt er omfattet af [Rådets]

direktiv [93/13/EF af 5. april 1993] om urimelige

kontraktvilkår i forbrugeraftaler, således som dette

direktiv er gennemført i belgisk ret? 2. Skal en fri

undervisningsinstitution, der udbyder subsidieret

undervisning til en forbruger, anses for en erhvervs-

drivende i EU-retlig forstand for så vidt angår aftalen

om udbuddet af denne undervisning mod betaling af

et studiegebyr, der eventuelt forhøjes med beløb til

tilbagebetaling af omkostninger, som undervisnings-

institutionen har afholdt? 3. Er en aftale mellem en

forbruger og en fri subsidieret undervisningsinstituti-

on angående denne institutions udbud af subsidieret

undervisning omfattet af direktiv 93/13 […], og skal

en fri undervisningsinstitution, der udbyder subsidie-

ret undervisning til en forbruger, anses for erhvervs-

drivende i direktivets forstand med hensyn til aftalen

om udbuddet af denne undervisning?

Liga van Moskeeën en Islamitische Organisaties

Provincie Antwerpen e.a.

Er artikel 4, stk. 4, sammenholdt med artikel 2, litra

k), i Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24.

september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivnings-

tidspunktet ugyldig på grund af tilsidesættelse af arti-

kel 9 i den europæiske menneskerettighedskonventi-

on, artikel 10 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder og/eller artikel 13 i trakta-

ten om DenEuropæiske Unions funktionsmåde, idet

disse artikler foreskriver, at slagtning af dyr ved særli-

ge metoder, der er foreskrevet af religiøse ritualer,

kun må ske uden bedøvelse, såfremt slagtningen

finder sted på et slagteri, der er omfattet af forord-

ning (EF) nr. 853/2004, mens regionen Flandern ikke

har en tilstrækkelig kapacitet af sådanne slagterier til

at imødekomme den efterspørgsel efter dyr slagtet

uden bedøvelse, der opstår i anledning af den islami-

ske offerfest, og omkostningerne forbundet med at

omforme midlertidige og af myndighederne godkend-

te og kontrollerede slagteanlæg til slagterier, der om-

fattes af forordning (EF) nr. 853/2004, til brug for

offerfesten ikke synes relevante for gennemførelsen

af de tilstræbte formål med hensyn til dyrevelfærd og

den offentlige sundhed og således ikke synes at være

proportionale hermed.

Justitsministeriet

30.11.17

C-426/16

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

30.11.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/11-17

C-510/16

Carrefour Hypermarchés e.a.

Er der i forbindelse med en støtteordning, som finan-

sieres af afsatte midler, når en medlemsstat regelmæs-

sigt forud for gennemførelsen har anmeldt de retlige

ændringer, der har en væsentlig indvirkning på denne

ordning, og særlig de ændringer, der vedrører dens

finansieringsform, hvis der er sket en stor stigning i

indtægterne fra de afgifter, der er afsat til ordningen, i

forhold til de prognoser, der blev fremsendt til Euro-

pa-Kommissionen, tale om en væsentlig ændring i

henhold til artikel 88, stk. 3, TEF, nu artikel 108, stk.

3, TEUF, der kan begrunde en ny anmeldelse? - hvad

angår det samme tilfælde, hvordan anvendes oven-

nævnte artikel 4 i forordning nr. 794/2004, hvorefter

en stigning på mere end 20% i en eksisterende støtte-

ordnings oprindelige budget udgør en ændring af

denne støtteordning, og særlig: a) Hvordan kan den

kombineres med den omstændighed, at en støtteord-

ning i henhold til artikel 88, stk. 3, TEF, nu artikel

108, stk. 3, TEUF skal forhåndsanmeldes? b) Hvis

overskridelsen af den tærskel på 20% i en eksisteren-

de støtteordnings oprindelige budget, der er fastsat i

ovennævnte artikel 4 i Kommissionens forordning nr.

794/2004, begrunder en ny anmeldelse, skal denne

tærskel da bedømmes i forhold til størrelsen af de

indtægter, der afsættes til støtteordningen, eller i

forhold til de udgifter, der rent faktisk tildeles støtte-

modtagerne, med [org. 12] undtagelse af de beløb, der

henføres til en reserve, eller de beløb, der tilgår stats-

kassen. c) Såfremt overholdelsen af tærsklen på 20%

skal bedømmes i forhold til de udgifter, der afsættes

til støtteordningen, skal en sådan bedømmelse da

foretages på grundlag af en sammenligning mellem

det samlede loft over udgiften, der fremgår af god-

kendelsesafgørelsen, og det samlede budget, som det

udbetalende organ på et senere tidspunkt afsætter til

støtten, eller på grundlag af en sammenligning mellem

de anmeldte lofter for hver enkelt støttekategori, der

er omhandlet i afgørelsen, og dette organs tilsvarende

budgetpost?

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Energistyrelsen

30.11.17