ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 274
Offentligt

Revised version adopted in Habitat Committee 26.4.2012

BILAG

Skema til indsendelse af oplysninger til Europa-Kommissionen

i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4

Medlemsstat:

Dato: 5. juli 2018

Underretning af Europa-Kommissionen

i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4

(92/43/EØF)

Dokumentation fremsendt til:

X information

(Artikel 6, stk. 4, første afsnit)

udtalelse

(artikel 6, stk. 4, andet afsnit)

Kompetent national myndighed: Erhvervsstyrelsen

Adresse: Langelinie Allé 17, 2100 København Ø

Kontaktperson: Eva Sanvig

Tlf., fax, e-mail: +45 35 29 10 00, [email protected]

Indeholder denne underretning følsomme oplysninger? Nej.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

PLAN ELLER PROJEKT

Planens eller projektets navn: Udvidelse af testcenter for store vindmøller ved Høvsøre

Udføres af: Erhvervsministeriet

Resumé af planen eller projektet, der påvirker området:

Baggrund

Megavind, som er et strategisk partnerskab for vindenergi mellem vindmølleindustrien,

energiselskaber, universiteter og produktionsvirksomheder, har i sin forskningsstrategi

fra januar 2016 peget på, at der er et behov for etablering af yderligere standpladser til

test af prototypevindmøller i Danmark, herunder også et behov for at kunne teste højere

møller /1/. Megavind peger på, at en sådan udvidelse af testfaciliteterne i Danmark er en

nødvendig forudsætning for, at producenterne gennem forskning, udvikling og

afprøvning kan udvikle nye og mere effektive vindmøller og vindmølleteknologi.

Vindmølleindustrien har på baggrund af Megavinds rapport fra januar 2016 vurderet, at

der er behov for og efterspørgsel efter fire til syv yderligere prototypetestpladser for

store vindmøller i Danmark.

Som opfølgning på rapporten fra Megavind og en henvendelse fra Vindmølleindustrien

igangsatte regeringen i efteråret 2016 et undersøgelsesarbejde for at vurdere placeringen

af yderligere prototypevindmøller på de to eksisterende testcentre for store

prototypevindmøller ved Høvsøre og Østerild, idet det derved ville være muligt at

udnytte den eksisterende infrastruktur så som veje og el-net på testcentrene.

Erhvervsstyrelsens undersøgelse

fremgår af rapporten ”Nationale testcentre for store

vindmøller ved Østerild og Høvsøre

–

Undersøgelse af

udvidelsesmuligheder” fra

december 2016 /2/.

På baggrund heraf indgik regeringen i marts 2017 en politisk aftale med en bred kreds

af Folketingets partier om at udvide de eksisterende testcentre med fire nye standpladser

til prototypevindmøller, nærmere bestemt med to standpladser i Østerild og to

standpladser i Høvsøre. Af aftalen fremgår, at det er en vigtig forudsætning for

erhvervets fortsatte udvikling, at industrien og forskningsinstitutionerne har gode

muligheder for at teste nye møller i Danmark, ligesom det har stor betydning for

fastholdelse af investeringer og arbejdspladser i Danmark, at der fortsat er mulighed for

at teste nye møller i nærheden af virksomhedernes udviklingsafdelinger. Gode

testfaciliteter er samtidig et vigtigt redskab til at understøtte nedbringelse af

omkostningerne ved vindenergi. Aftalen lagde for testcenteret i Høvsøre op til, at

centret udvides med to standpladser, og at der kan etableres højere møller på op til 200

meter med henblik på at kunne teste mere avanceret teknologi og nye mølletyper, idet

en miljø- og habitatkonsekvensvurdering endeligt skulle fastslå mulighederne herfor.

Forudsætningen for gennemførelsen af en udvidelse af de nationale testcentre for store

prototypevindmøller er ifølge aftalen, at udvidelsen brugerfinansieres.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

I den gennemførte miljøkonsekvensvurdering af projektet /3/ er der på baggrund af

ønsker fra den stedlige kommune, borgere mm. undersøgt to forslag til placering af de

to ekstra standpladser i Høvsøre: Et forslag med en standplads til en prototypevindmølle

henholdsvis nord og syd for det eksisterende testcenter og et forslag med to standpladser

til prototypevindmøller syd for det eksisterende testcenter. Forslaget til placering af en

standplads til prototypevindmøller hhv. nord og syd for de eksisterende møller vil

indebære større støjpåvirkning af beboelse og derved udløse flere ekspropriationer af

boliger end ved placering af begge standpladser syd for det eksisterende testcenter.

Miljøkonsekvensvurderingen har således vist, at den forudsatte støjrummelighed for

testcentret vil betyde, at der i forslaget med en standplads nord hhv. syd for testcentret

ville skulle nedlægges otte boliger for at kunne overholde støjgrænserne ved maksimal

udnyttelse af den forudsatte støjrummelighed for testcentret, mens der med to

standpladser syd for det eksisterende testcenter vil skulle nedlægges fem boliger. At

begrænse støjpåvirkningen i de lokalområder, hvor testcentrene udvides, mest muligt,

vurderes at være et afgørende element i forhold til at understøtte den samfundsmæssige

legitimitet ved anlægget. I forbindelse med udarbejdelsen af

miljøkonsekvensvurderingen og ved feltbesigtigelser af naturarealerne omkring

testcentret ved Høvsøre blev der endvidere konstateret væsentlige naturinteresser på den

oprindeligt foreslåede placering af den nordlige standplads, hvorfor standpladsen blev

forsøgt flyttet mod øst. Selv med disse tiltag er vurderingen, at en nordlig placering vil

koste mere end dobbelt så meget som den sydlige placering og vil fordyre projektet i et

sådant omfang, at det vurderes ikke realistisk at realisere udbygningen med en testmølle

nord for det eksisterende testcenter, da rentabiliteten i fremtidig udlejning i givet fald

ikke vil stå mål med anlægsomkostningerne.

Af disse grunde er det besluttet, at forslaget om en udvidelse med en standplads hhv.

nord og syd for testcentret standplads ikke gennemføres, og at der i stedet skabes

mulighed for, at testcentret udvides med to testpladser syd for det nuværende testcenter

i overensstemmelse med det andet af de to undersøgte forslag.

Beslutningen om at udvide testcentret for store vindmøller i Høvsøre med to nye

standpladser syd for det eksisterende testcenter er vedtaget af Folketinget ved lov nr.

705 af 8. juni 2018, som træder i kraft den 1. juli 2018. /3a/.

Den eksisterende prøvestation for Store Vindmøller i Høvsøre blev sat i drift i 2002

med fem standpladser. Danmarks Tekniske Universitet er ejer af prøvestationen, udlejer

de fem standpladser, og ejer infrastrukturanlæg såsom kabler, veje, meteorologimaster,

mm. Den aktuelle maksimalhøjde for prototypevindmøllerne er 165 meter, og den

maksimale effekt pr. standplads er 8 MW. Med udvidelsen vil der i alt være syv

standpladser til prototypevindmøller på op til 200 meter totalhøjde.

Prøvestationen for Store Vindmøller i Høvsøre ligger nord for det internationale

naturbeskyttelsesområde Natura 2000-område N65 Nissum Fjord, og der er derfor

udarbejdet en vurdering af projektets mulige påvirkninger under hensyn til

bevaringsmålsætningerne for Natura 2000- området, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk.

3 /3/.

Det konkluderes heri, at en mulig skade på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-

området Nissums Fjord ikke kan afvises, jf. nærmere i de følgende afsnit, hvilket er

baggrunden for nærværende underretning.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

Overordnet projektbeskrivelse

De nuværende forhold og de foreslåede ændringer i forbindelse med udvidelsen af

testcenteret ved Høvsøre er sammenfattet i Figur 1.

Figur 1:

Det valgte forslag til udvidelse af vindmølletestcenteret ved Høvsøre.

Prøvestationen ved Høvsøre omfatter fem eksisterende standpladser, der er opstillet på

en lige række, som er orienteret omtrent nord/syd med en indbyrdes afstand mellem

prototypevindmøllerne på 300 meter og en samlet udstrækning på 1.200 meter. Vest for

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

hver standplads er der opstillet en målemast, og derudover er der af hensyn til

flysikkerheden opstillet i alt to lysmarkeringsmaster. Desuden er der opstillet en

meteorologimast syd for møllerækken.

Den foreslåede udvidelse af prøvestationen omfatter etablering af to nye standpladser

med tilhørende infrastruktur samt udvidelse af eksisterende standpladser med tilhørende

infrastruktur for at kunne opstille større vindmøller på op til 200 meters totalhøjde.

Forslaget inkluderer muligheden for at ændre arbejdsarealet omkring de eksisterende

prototypevindmøller, ændre målemaster til bardunerede master og for at opstille

teknikskure. De gennemførte støjberegninger forudsætter desuden nedlæggelse af et

antal ældre nabovindmøller i området. I forbindelse med realiseringen af projektet vil

det være nødvendigt at nedlægge et antal boliger og eksisterende vindmøller samt at

inddrage landbrugsarealer.

Anlægsfasen indebærer transport af materialer såsom stabilgrus, bundsikring, beton mv.

Anlægsarbejdet vil forårsage øget tung trafik og kørsel med entreprenørmaskiner, især

på selve prøvestationen, og deraf følgende trafikstøj. Den samlede anlægsfase af det

valgte forslag forventes at foregå over 12 måneder.

Standpladsen S6 ligger udenfor men umiddelbart tilstødende det internationale

naturbeskyttelsesområde N65, mens standpladsen S7 og de tilhørende adgangsveje

m.m. er beliggende indenfor afgrænsningen af Natura 2000-området (Figur 1).

Miljøkonsekvensvurdering

I forbindelse med den foreslåede udvidelse af testcenteret ved Høvsøre er i 2017

udarbejdet en miljøkonsekvensvurdering, hvis formål er at beskrive og vurdere, hvilke

virkninger udvidelsen vil få på befolkning, dyr, planter, kulturarv m.m. /3/.

Undersøgelsen skal samtidig sikre, at udvidelsen sker på en måde, så dens virkninger på

miljøet mindskes, og at der i relevant omfang afværges og/eller kompenseres for dens

negative påvirkninger. Der er i miljøkonsekvensvurderingen undersøgt to forskellige

alternativer.

På baggrund af miljøkonsekvensvurderingen og den offentlige høring er det forslag, der

indebærer opstilling af to standpladser til prototypevindmøller syd for det nuværende

testcenter, heraf en standplads inden for Natura 2000-området Nissum Fjord, besluttet af

Folketinget ved lov nr. 705 af 8. juni 2018 /3a/.

Det eksisterende testcenter ved Høvsøre ligger ikke inden for Natura 2000-områder,

men umiddelbart syd for testcentret ligger Natura 2000-område nr. 65, der består af

Ramsarområde nr. 4 for Nissum Fjord, EF-habitatområde nr. 58 for Nissum Fjord og

EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 38 for Nissum Fjord (F38). Der er i forbindelse med

miljøkonsekvensvurderingen af en udvidelse af testcenteret udarbejdet en vurdering af

projektets påvirkninger af de arter og naturtyper, som Natura 2000-området Nissum

Fjord er udpeget for, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, jf. nærmere i det følgende.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

Beskrivelse og angivelse af placering af de dele af projektet, som potentielt kan

påvirke området, samt udpegning af de berørte områder (vedlæg kort):

Den helt overvejende del af området for testcentret ved Høvsøre udgøres af dyrket

agerland. Nord for Høvsørevej, dvs. udenfor Natura 2000-området, findes desuden

enkelte mindre arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

De berørte områder inden for Natura 2000-områdets afgræsning udgøres af dyrkede

marker med enkelte spredte levende hegn, småbiotoper, afvandingskanaler mv. (Figur

2).

Der er tale om et område, som både er udpeget efter habitat- og

fuglebeskyttelsesdirektivet. Der er dog tale om landbrugsland, som ikke har en

habitatmæssig betydning, men alene er udpeget af hensyn til fuglebeskyttelsesdirektivet.

En fravigelse er således kun relevant i forhold til fuglebeskyttelsesområdet.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

Figur 2:

De berørte arealer i Natura 2000-område N65 Nissum Fjord. Høvsørevej følger grænsen til

Natura 2000-området mod syd (vist med rød streg og røde raster) syd for den eksisterende sydligste

mølle. Møller, standpladser og adgangsveje berører alene dyrkede arealer (se Figur 1).

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

VURDERING AF DE NEGATIVE VIRKNINGER

Navn og kode for det påvirkede Natura 2000-område:

Dette område:

X er et særligt beskyttet område efter fugledirektivet (fuglebeskyttelsesområde

–

SPA)

X er en lokalitet af fællesskabsbetydning (SCI) eller et særligt bevaringsområde (SAC)

efter habitatdirektivet:

X rummer en prioriteret naturtype/art

er et område, hvor prioriterede naturtyper/arter bliver påvirket

Figur 2:

Afgrænsning af Natura 2000-område N65.

NB: Her fokuseres der især på de forventede negative virkninger på naturtyper og arter, som er årsag til,

at området er en del af Natura 2000-netværket. Anfør alle relevante oplysninger i hvert enkelt tilfælde

afhængigt af, hvilke virkninger der forventes for de berørte arter og naturtyper.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

Områdets bevaringsmålsætninger og vigtige elementer, der bidrager til områdets

integritet:

Natura 2000-område N65 omfatter habitatområde H58 og fuglebeskyttelsesområde F38

Nissum Fjord, der sammen med det omkringliggende landskab rummer nogle af

Vestjyllands vigtigste fuglelokaliteter. Natura 2000-området har et samlet areal på

10.967 hektar, hvoraf 6.430 hektar er fjord.

Nissum Fjord er en lavvandet brakvandslagune, der ligger bag den smalle klittange,

Bøvling Klit. Fjorden er opdelt i tre bassiner, Ydre Fjorde (Yder Fjord og Bøvling

Fjord), Mellem Fjord og Felsted Kog, der afviger i økologiske kår og biologi.

Ved Thorsminde har Nissum Fjord forbindelse til Nordsøen via en afvandingssluse.

Områderne både nord og syd for Thorsminde fremtræder i dag som en mosaik af

saltpåvirkede græsningsarealer, høslæt-områder samt ubenyttede områder, der henligger

med højt græs, rørskov eller strandrørsump.

Langs fjordens nord- og østside findes rørsump og strandrørsump i varierende bredde.

Indfjorden og Felsted Kog er omgivet af udstrakte rørskove. Spredt på tangen findes

desuden mindre partier med klitnatur. Mere samlet klitnatur findes mellem Nørre Fjand

og Felsted Odde samt på Fjandø i forbindelse med gamle strandvoldsdannelser.

Nissum Fjords beliggenhed på en trækrute langs Vestkysten betyder, at en lang række

fuglearter benytter fjorden som rasteplads. Det drejer sig primært om gæs og

svømmeænder som pibeand, gråand og krikand, der forår og efterår forekommer i store

tal. Særligt i forårsmånederne raster store flokke af grågås, bramgås og kortnæbbet gås

på engene i området, og gæssene bruger i perioder fjorden som overnatningsplads.

Udpegningsgrundlag, herunder prioriterede arter

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område N65 Nissum Fjord, der består af

habitatområde H58 og fuglebeskyttelsesområde F38 fremgår af Tabel 1. Naturtyper

eller arter markeret med ”*” er prioriterede, hvilket indebærer af den

danske stat har et

særligt forvaltningsansvar.

I tabellen er ligeledes indikeret (med +), hvilke arter og naturtyper, der potentielt kan

påvirkes som følge af testcenterets udvidelse.

Det bemærkes, at habitatområdets udpegningsgrundlag ikke påvirkes af det valgte

forslag, dvs. at de forventede mulige påvirkninger alene omfatter visse arter af de

ynglende og rastende fugle i fuglebeskyttelsesområde F38 (Tabel 1).

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

Tabel 1:

Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område N65 Nissum Fjord. +: Mulig påvirkning.

Naturtyper og arter

Kode

1150

1210

1310

1330

2130

2140

2160

2190

2310

2330

3110

3130

3140

3150

3260

4010

4030

6230

6410

7230

9190

91D0

91E0

1095

1096

1099

1103

1106

1355

1831

Navn

Naturtyper (H58)

Lagune*

Strandvold med enårige planter

Enårig strandengsvegetation

Strandeng

Grå/grøn klit

Klithede*

Havtornklit

Klitlavning

Visse-indlandsklit

Græs-indlandsklit

Lobeliesø

Søbred med småurter

Kransnålalge-sø

Næringsrig sø

Vandløb

Våd hede

Tør hede

Surt overdrev*

Tidvis våd eng

Rigkær

Stilkege-krat

Skovbevokset tørvemose*

Elle- og askeskov*

Arter

–

ikke fugle (H58)

Havlampret

Bæklampret

Flodlampret

Stavsild

Laks

Odder

Vandranke

Arter

–

fugle (F38)

Rørdrum (Y)

Knopsvane (T)

Pibesvane (T)

Sangsvane (T)

Kortnæbbet gås (T)

Bramgås (T)

Lysbuget knortegås (T)

Pibeand (T)

Krikand (T)

Spidsand (T)

Toppet skallesluger (T)

Stor skallesluger (T)

Rørhøg (Y)

Plettet rørvagtel (Y)

Klyde (TY)

Hvidbrystet præstekrave (Y)

Pomeransfugl (T)

Almindelig ryle (Y)

Brushane (Y)

Ingen påvirkning

Potentiel påvirkning

som følge af projekt

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

Lille kobbersneppe (T)

Splitterne (Y)

Fjordterne (Y)

Havterne (Y)

Dværgterne (Y)

Ingen påvirkning

Områdets bevaringsmålsætninger

De overordnede mål for Natura 2000-området er:

I Natura 2000-område N65 er der særlig fokus på, at Nissum Fjord opnår en god

miljøtilstand. Dette forudsætter en god vandkvalitet, der samtidig vil skabe gode

vækstbetingelser for en artsrig undervandsvegetation, der er fødegrundlag for flere arter

af de trækkende vandfugle.

Naturtyperne omkring Nissum Fjord skal desuden sikres en god til høj naturtilstand. Det

gælder især strandenge som arealmæssigt udgør størsteparten af den terrestriske natur.

Men også områdets mindre forekomster af artsrige sure overdrev, tørre og våde heder,

klitnaturtyper og rigkær sikres en god til høj naturtilstand.

Ligeledes prioriteres levesteder for de nationale ansvarsarter knopsvane, kortnæbbet

gås, krikand, lysbuget knortegås, pibeand, pibesvane, sangsvane og spidsand samt

levestederne for de nationalt truede fuglearter alm. ryle, brushane, dværgterne, plettet

rørvagtel og splitterne.

I området prioriteres levesteder for den nationale ansvarsart vandranke, og områdets

laksebestand sikres, således at den på sigt ikke er afhængig af udsætninger /4/, /5/.

Konkrete målsætninger for Natura 2000-området:

Målet er, at naturtyper og arter på sigt skal opnå gunstig bevaringsstatus.

Den konkrete målsætning for Natura 2000-område N65 er, at området skal bidrage til, at

sikre levesteder for levedygtige bestande på nationalt og/eller internationalt niveau.

Tilstanden og det samlede areal af levesteder for sangsvane, bramgås, kortnæbbet gås,

krikand, pibeand og spidsand som trækfugl i området skal sikres eller øges, således at

der findes tilstrækkelige egnede raste- og fødesøgningssteder for arterne, således at

området kan huse en tilbagevendende rastebestand på 320 sangsvaner, 5800 bramgæs,

4200 kortnæbbede gæs, 7400 krikænder, 12000 pibeænder og 220 spidsænder.

Natura 2000-området, skal bidrage til at sikre levesteder for levedygtige bestande på

nationalt og/eller internationalt niveau ved at tilstanden og det samlede areal af

levestederne for knopsvane, pibesvane, lysbuget knortegås, toppet skallesluger, stor

skallesluger, klyde, pomeransfugl og lille kobbersneppe som trækfugl i området sikres

eller øges, således at der findes egnede raste- og fødesøgningssteder for arterne.

Ligeledes skal der prioriteres levesteder for ynglefuglene rørdrum, rørhøg, plettet

rørvagtel, klyde, hvidbrystet præstekrave, almindelig ryle, brushane, splitterne,

fjordterne, havterne og dværgterne /5/.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

Naturtyper og arter, som vil blive negativt påvirket (angiv f.eks. antal, eventuel

bevaringsstatus på nationalt og biogeografisk niveau (jf. artikel 17), isolationsgrad,

rolle og funktion i det pågældende område):

I forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen er der gennemført kortlægning af

habitatnaturtyper, beskyttede arter samt fugle i det område, der berøres af den forslåede

udvidelse /2/.

Det område, som berøres direkte af udvidelsen af testcentret, udgøres udelukkende af

dyrket agerland, og hverken standpladser, adgangsveje eller andre anlæg lægger beslag

på beskyttede naturtyper. Kun udpegningsnaturtypen strandeng (1330) findes i

nærheden af projektområdet, idet strandengene ved Nissum Fjord syd for

projektområdet, ca. 300 meter syd for den sydligste standplads, er kortlagt som denne

naturtype.

Området for udvidelsen rummer ikke levesteder for havlampret, bæklampret,

flodlampret, stavsild, laks, odder eller vandranke.

Det konkluderes på den baggrund, at eneste potentielt betydende påvirkninger af

udpegningsgrundlaget gælder ynglende eller rastende fugle, der passerer igennem det

foreslåede projektområde, f.eks. i forbindelse med deres træk mellem nat- og

dagsrastepladser eller mellem forskellige fourageringsområder, eller som udnytter

området for udvidelsen til rast eller fouragering.

I alt 10 arter af ynglende fugle indgår i udpegningsgrundlaget for F38. Arterne rørdrum,

plettet rørvagtel, klyde, almindelig ryle, brushane, splitterne, fjordterne, havterne og

dværgterne er snævert tilknyttet de lavvandede fjordområder, rørsumpe, vadeflader og

strandenge i Natura 2000-området. Området for den foreslåede udvidelse af

prøvestationen består helt overvejende af dyrkede marker, og bortset fra temporært

fugtige lavninger (markoversvømmelser), der i træktiden kan tiltrække bl.a. rastende

brushøns, rummer projektområdet ikke egnede yngle- eller fødesøgningsområder for

disse arter.

I alt 2-3 par rørhøge yngler i rørskoven i Natura 2000-området syd for Høvsøre, og

lokale ynglefugle fouragerer regelmæssigt over områdets marker. Også højtflyvende

territoriehævdende fugle kommer lejlighedsvis ind over markerne syd for Høvsørevej.

Dermed er rørhøg den eneste ynglende udpegningsfugleart, der er vurderet relevant at

inddrage i konsekvensvurderingen.

I alt 14 arter af trækfugle indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.

Miljøkonsekvensvurderingen viste, at pibeand, krikand, spidsand, toppet skallesluger,

stor skallesluger, klyde og lille kobbersneppe er så snævert tilknyttet Natura

2000-områdets åbne vandflader, vandflader og umiddelbart tilstødende strandenge, at en

væsentlig negativ påvirkning af disse arter som følge af projektet kan afvises.

De resterende arter udgøres af seks arter af svaner og gæs samt en vadefugl

(pomeransfugl), der alle i nogen grad er tilknyttet agerland og derfor kan forekomme i

eller nær området for den foreslåede udvidelse af prøvestationen.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

På baggrund af ovenstående begrænser følgende gennemgang af de eksisterende forhold

sig til én ynglefugleart (rørhøg) og seks arter af trækfugle, der omfatter fem arter af

svaner og gæs samt en vadefugleart (pomeransfugl), der alle i nogen grad er tilknyttet

agerland og som forekommer eller kan forekomme i eller nær området for den

foreslåede udvidelse af prøvestationen.

Rørhøg (ynglefugl)

I alt 2-3 par rørhøge yngler i rørskoven ved Nissum Fjord syd for den sydligste

foreslåede standplads, og lokale ynglefugle fouragerer regelmæssigt over områdets

marker. Også højtflyvende territoriehævdende fugle kan lejlighedsvis komme ind over

markerne syd for Høvsørevej.

Bevaringsstatus: Gunstig /6/.

Knopsvane (trækfugl)

Knopsvanen optræder som trækfugl i Danmark primært i lavvandede fjorde og vige

med udbredt undervandsvegetation, idet arten lever af vandplanter, især ålegræs og

alger som søsalat, der græsses i lavvandede områder. Nogle steder, herunder også ved

Høvsøre, ses knopsvaner også fouragerende på land, hvor de græsser på bl.a.

vinterafgrøder.

Arten kan ses mange steder i området ved Høvsøre allerede i sensommeren og gennem

hele efteråret og vinteren, hvis der ikke er isdække. Forekomsten i Natura 2000-området

er nogenlunde stabil i området, og der vurderes ikke at være lokale trusler for arten i

Natura 2000-området /4/.

Bevaringsstatus: Gunstig /6/.

Pibesvane (trækfugl)

Pibesvane trækker på vej fra den arktiske tundra til overvintringspladserne især i

Holland gennem Danmark. Tidligere blev arten især truffet i de jyske lavvandede fjorde,

hvor de fouragerede på undervandsvegetation, men fra midten af 1990´erne er de største

antal pibesvaner registreret på agerland.

Forekomsten af pibesvane i Natura 2000-området er aftagende i perioden 2004-2009, og

arten ses nu kun fåtalligt i området, især under efterårstrækket. Den ringe udbredte

undervandsvegetation i Nissum Fjord vurderes sammen med den generelle

bestandstilbagegang i hele Danmark, at have betydning for artens vigende forekomst

inden for Natura 2000-området /4/.

Bevaringsstatus: Gunstig /6/.

Sangsvane (trækfugl)

Sangsvane optræder i Danmark som træk- og vintergæst i områder med gode

fødemulighede, og arten ses efterhånden i større grad på marker. Når sangsvanerne

ankommer til Danmark, søger de i begyndelsen navnlig føde i søer og lavvandede

fjordområder og vige, hvor de æder vandplanter. Relativt hurtigt overgår sangsvanerne

dog til at finde hovedparten af føden på land, hvor de fouragerer på landbrugsafgrøder

såsom hvede- og rapsmarker, kartoffel- og roemarker samt på græsmarker. Fuglene

overnatter dog stadig på søer og fjorde.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

I Natura 2000-området ved Nissum Fjord ses fuglene både i fjorden og på dyrkede

arealer i fjordens omgivelser. Sangsvanen er generelt i svag fremgang. Arten er

sammenlignet med pibesvane langt bedre til at udnytte føderessourcer på land, og af

disse grunde vurderes der ikke at være aktuelle trusler mod arten i Natura 2000-området

/4/.

Bevaringsstatus: Gunstig /6/.

Kortnæbbet gås (trækfugl)

Kortnæbbet gås yngler på Svalbard og overvintrer i Nordvesteuropa bl.a. i Danmark,

hvor den ofte ses fouragere på marker og enge, overvejende i Vest- og Nordjylland,

herunder også området ved Nissum Fjord. Antallet af denne gåseart i Danmark har

siden 1990´erne været stigende, og arten er, i perioden september-april, en meget talrig

træk- og vintergæst i Natura 2000-området ved Nissum Fjord. Kun i strenge vintre

forlader den området helt. Forekomsten er nogenlunde stabil, og der vurderes ikke at

være aktuelle trusler for arten i Natura 2000-området /4/.

Bevaringsstatus: Gunstig /6/.

Bramgås (trækfugl)

Bramgæs, der kommer til Danmark i træktiden, kommer primært fra ynglepladserne i

Sibirien. Den danske og hele den nordvesteuropæiske bestand er i meget markant

fremgang, og arten er en meget talrig trækgæst i området ved Nissum Fjord. Størst antal

forekommer i perioden fra oktober-november og igen i marts-april. Kun i strenge vintre

forlader bramgåsen helt området. Forekomsten er fortsat stigende, og der vurderes ikke

at være aktuelle trusler for arten i Natura 2000-området /4/.

Bevaringsstatus: Gunstig /6/.

Lysbuget knortegås (trækfugl)

Lysbuget knortegås yngler på Svalbard og Nordøstgrønland og træffes i Danmark især

som træk- og vintergæst ved kystnære, lavvandede områder med undervandsvegetation

og på strandenge. I Natura 2000-området ved Nissum Fjord ses arten hyppigt omkring

eller på Fjandø eller evt. i Bøvling Fjord. Forekomsten har været forholdsvis stabil de

seneste mange år. Ifølge basisanalysen er arten de senere år også truffet på

landbrugsjord, og et mindre antal fugle er da også registeret i området ved Høvsøre /3/,

/4/.

Bevaringsstatus: Ugunstig-stigende /6/.

Pomeransfugl (trækfugl)

Pomeransfuglen ses kun i Danmark som trækfugl i for- og efteråret. I foråret kan et par

hundrede fugle ses i det vestlige Jylland, mens antallet under efterårstrækket fra midten

af august til oktober er meget lavere. I Natura 2000-området ved Nissum Fjord ses arten

årligt raste på dyrkede arealer ved Pallisbjerg syd for Felsted Kog i første halvdel af

maj, men enkelte fugle er også registreret omkring Høvsøre.

Arten er kendt for at være meget stedfast, idet den næsten altid ses på de samme arealer.

På baggrund af artens valg af rastelokaliteter på dyrkede arealer, vurderes der ikke at

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

være trusler for arten i Natura 2000-området /3/. De vigtigste lokaliteter i Vestjylland

2000-2017 er Falbækvej Marker (op til 422 fugle i 2015) og Skjern Enge (op til 320

fugle i 2015), begge i Skjern-Ådalen samt Pallisbjerg syd for Felsted Kog, hvor op til

250 fugle er registreret i 2015 /3/.

I selve nærområdet for prøvestationen er den eneste nævneværdige registrering op til 18

rastende fugle i 2015 på en mark ca. 700 meter vest for den sydligste af de eksisterende

mølleplaceringer. Desuden sås to fugle i samme område i 2002. Der er således kun

få observationer af pomeransfugl fra området ved Høvsøre, og selvom arten givetvis

lejlighedsvis optræder i området, vurderes forekomsterne at være perifere i forhold til de

traditionelle rastepladser ved f.eks. Pallisbjerg og i Skjern Ådalen.

For de nævnte arter af gæs og gulnæbbede svaner vil antallet af fugle, deres foretrukne

opholdssteder, trækretninger gennem mølleområdet m.m. i vid udstrækning afhænge af

de enkelte års vejrforhold, afgrødevalg på de enkelte marker omkring Nissum

Fjord, jagttryk m.m.

Bevaringsstatus: Ukendt (ikke vurderet i /6/).

Områdets vigtighed for de naturtyper og arter, som vil blive påvirket (redegør

f.eks. for områdets rolle i landet og i den biogeografiske region, også for

sammenhængen af Natura 2000-netværket):

Beskrivelse af de forventede negative virkninger (tab, forringelse, forstyrrelse, direkte

og indirekte virkninger osv.). Virkningernes udstrækning (naturtypens areal og antallet

af arter eller hvilke områder, der bliver påvirket af projektet). Betydning og omfang

(f.eks. forholdet mellem det påvirkede område/den påvirkede population og det samlede

område/den samlede population, eventuelt også på landsplan) samt placering (vedlæg

kort):

For at vurdere områdets vigtighed for de arter, som forventes påvirket af projektet, er i

Tabel 2 foretaget en sammenfatning af arternes status på landsplan, to lokaliteter i

lokalområdet og i Natura-2000-området. For sangsvane, kortnæbbet gås og bramgås er

desuden anført de konkrete målsætninger i Natura 2000-planen. De resterende arter er

generelt målsat, hvilket indebærer, at bestandenes størrelse og arealet af egnet levested i

Natura 2000-området for disse arter som udgangspunkt skal være stabilt eller stigende.

Den præcise afgrænsning af DOF-base

lokaliteterne Høvsøre og Høvsøre Syd, idet de

to lokaliteter udgøres af arealerne henholdsvis nord og syd for Høvsørevej.

For sangsvane, kortnæbbet gås og bramgås rummer lokalområdet internationalt

betydende forekomster, idet tallene overstiger det såkaldte 1 %-kriterium, dvs. 1 % af

den biogeografiske bestand (også kaldet flyway–bestanden) af en art, der regelmæssigt

raster i Danmark.

Den landsdækkende fugleregistreringsdatabase dofbasen.dk med data indsamlet af frivillige.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

Tabel 2:

Forekomst af rastende svaner, gæs og pomeransfugl på de to DOF-base-lokaliteter i nærområdet

for prøvestationen i perioden 2010-2017. Tallene er maks-tal, dvs. det højeste antal rastende fugle set et år

i perioden /27/. Tallene for Natura 2000-området er makstallet for perioden 1992-2017 jf. /4/. For

Pomeransfugl gælder tallene fra DOF-basen med stor sandsynlighed samme flok, der er indtastet af to

observatører, der har henført dem til forskellige lokaliteter.

Art/lokalitet

Rørhøg (Y)

Knopsvane (T)

Pibesvane (T)

Sangsvane (T)

Kortnæbbet gås (T)

Bramgås (T)

Lysbuget knortegås (T)

Pomeransfugl (T)

650* par

54.362

554

41.854

23.760

56.457

6.048

Høvsøre

0 par

210

7.000

9.300

Høvsøre Syd

2-3 par

650

1.500

3.800

N65

3-5 par**

163-500

30-1.211

59-561

1.027-7.950

2.500-10.000

264-1.020

4-48

Målsætning

Generelt målsat

320

4.200

5.800

Generelt målsat

: 2008, DCE vandfugletællinger

*: dof.dk 2008

** dofbasen.dk 2012

: Internationalt betydende forekomster

Beskrivelse af de forventede negative påvirkninger

I miljøkonsekvensvurderingen skelnes mellem anlægs- og driftsfasen. I anlægsfasen vil

de eneste mulige påvirkninger af Natura 2000-interesserne knytte sig til mulige

forstyrrelser af ynglende og rastende fugle i den periode, hvor arbejdet med opsætning

af nye eller udskiftning af eksisterende møller pågår.

Det område, hvori de nye møller tænkes placeret, rummer ingen vigtige levesteder for

de ynglende udpegningsarter, og bortset fra en mulig ubetydelig forstyrrelse af rørhøg,

der regelmæssigt fouragerer eller foretager parringsflugt på arealer indenfor

prøvestationen, vil anlæg af de nye standpladser og opsætning af møllerne i forbindelse

med hovedforslaget pga. afstanden til ynglepladserne ikke kunne påvirke ynglende

udpegningsarter i fuglebeskyttelsesområdet.

Anlægsfasen vil medføre forstyrrelser, der i en vis grad kan fortrænge rastende fugle fra

det berørte område, mens arbejdet pågår. Selv om der er tale om et testcenter, hvor op-

og nedtagning af møller, tilsyn m.m. foregår hyppigere, end i en ”almindelige”

vindmøllepark, vil påvirkningen være midlertidig, og under normale omstændigheder

vil der ikke blive arbejdet i hele området på en gang. Det vurderes derfor, at de lokale

rastebestande af gæs og svaner vil reagere fleksibelt på aktiviteterne, og at de under

anlægsfasen uden øget tab af energi kan finde alternative raste- og fourageringsarealer

indenfor Natura 2000-området

Konklusionen af miljøkonsekvensvurderingen er derfor, at de eneste væsentlige

påvirkninger som følge af det valgte forslag knytter sig til driftsfasens mulige

påvirkninger af de rastende fugle, der opholder sig i området ved Høvsøre i

vinterhalvåret /3/.

I forhold til områdets rastende fugle, herunder særligt de arter af svaner og gæs, der

anvender selve området for den sydligste mølleplacering til fouragering og rast, udgøres

de vigtigste mulige påvirkninger i driftsfasen af:

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

1) Fortrængning, dvs. at fuglene som følge af anlægsarbejder eller møllernes

tilstedeværelse helt forlader eller i et vist omfang undlader at benytte ellers egnede

fødesøgningsområder,

2) Kollisioner, dvs. at trækkende eller rastende fugle kolliderer med vindmøllerne og

dræbes derved,

3) Barrieeffekter, der kan opstå, når vindmøller af trækkende og forbipasserende fugle

kan opfattes som en barriere, de skal flyve udenom eller over, hvorved fuglene

forbruger mere energi, end de ellers ville have gjort,

4) Tab af egnede levesteder som følge af møllers og adgangsvejes tilstedeværelse.

I miljøkonsekvensvurderingen konkluderes det, at kun 1) fortrængning og 2) kollisioner

kan være af potentiel betydning ved Høvsøre, da betydningen af både barriereeffekt og

tab af egnede levesteder er så begrænset, at skade på Natura 2000-området umiddelbart

kan afvises. Følgende gennemgang er derfor begrænset til at omfatte

miljøkonsekvensvurderingens behandling af 1) fortrængning og 2) kollisioner /3/.

Fortrængning

Fortrængning af rastende og fouragerende fugle som følge af forstyrrelser vil kunne ske

i alle projektets faser. Det vurderes dog, at projektets vigtigste påvirkning som følge af

fortrængning er størst i driftsfasen, dvs. når møllerne er opsat og er i funktion /2/.

Det er sandsynligt, at en vis fortrængning af rastende svaner og gæs omkring møllerne

vil finde sted. Disse arter er kendt for at foretrække åbne vidder med godt udsyn til

fouragering. Undersøgelser af kortnæbbet gås har vist, at de foretrækker at opholde sig

100-200 m fra vindmøller, og at der derved er tale om et funktionelt tab af

fødesøgningsområder /7/.

Ifølge en oversigt over vedvarende energiformeres betydning for biodiversiteten /8/ er

mindsteafstanden til vindmølleområder på land for svaner således 150 meter og

omkring 370 meter for gæs, og en gennemgang af undersøgelser om vindmølleparkers

påvirkninger af svaner og gæs /9/ tyder på fortrængningsafstande på 200-560 meter for

svaner og 30-600 meter for gæs. Senere undersøgelser foretaget ved Klim i Nordjylland

og Velling ved Ringkøbing Fjord har dog også vist, at kortnæbbet gås og svaner i nogen

grad kan tilvænnes vindmøller og efter en periode med tilvænning kan opholde sig

tættere på møllerne /10/.

Fortrængningen kan potentielt påvirke fuglenes overlevelse og ungeproduktion, idet

fuglene er nødt til at fortrække til suboptimale habitater /11/, /12/, /13/.

Hvis der omkring de nye møller, der vil kunne blive op til 200 meter høje, lægges en

påvirkningszone på 1,6 gange møllernes totalhøjde, hvilket vurderes som en forsigtigt

sat forstyrrelsesafstand ved store møller/14/, /15/, vil det valgte forslag medføre en

påvirkning af 0,34 km2 (= 34 hektar) potentielt levested for rastende svaner og gæs

indenfor Natura 2000-områdets afgræsning. Udover fortrængningseffekten vil

anlæggene medføre en mindre men permanent arealbeslaglæggelse indenfor Natura

2000-områdets grænser, idet dyrkede arealer i størrelsesordenen 0,5-1 hektar ændres

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

permanent til grusveje, arbejdsområder og standplads, således at det samlede påvirkede

areal udgør ca. 35 hektar (Tabel 3).

Tabel 3. Areal af påvirket levested for gæs og svaner indenfor og udenfor Natura 2000-området som følge

af det valgte forslag, sammenlignet med situationen inden udvidelse af testcenteret.

Samlet påvirket areal

Påvirket areal i Natura 2000-området

Eksisterende møller

107 hektar

0 hektar

Valgte forslag

149 hektar

35 hektar

Det konkluderes på den baggrund, at etablering af en standplads og opstilling af en

prototypevindmølle på op til 200 meters højde i Natura 2000-området syd for det

nuværende testcenter som følge af fortrængningseffekten vurderes at påvirke arealet af

egnede fødesøgningsområder for sangsvane, bramgår og kortnæbbet gås i et sådant

omfang, at det ikke kan afvises, at der er tale om en skade på Natura 2000-området.

Den reelle påvirkning er dog givetvis mindre, dels fordi der allerede i dag er

forstyrrelseselementer som eksisterende møller, bygninger, eksisterende vej

(Høvsørevej), levende hegn m.m., dels fordi det må formodes, at gæssene som nævnt

med tiden i et vist omfang vænner sig til møllernes tilstedeværelse /10/.

I Tabel 4 er foretaget et skøn over, hvor mange individer i Natura 2000-området der

potentielt påvirkes af det alternative forslag som følge af møllernes tilstedeværelse. De

anvendte tal er maks-tal fra DOF-base lokaliteten Høvsøre Syd, der er beliggende

indenfor Natura 2000-området, og hvis samlede areal udgør ca. 100 hektar.

I Figur 3 er vist udstrækningen af det påvirkede areal, baseret på forudsætningerne

beskrevet ovenfor.

Tabel 4:

Maksimalt tab af levested i Natura 2000-området som følge af det valgte forslag for de tre

udpegningsarter, der er registreret på DOF-baselokaliteten Høvsøre Syd. Tallet er et estimat over, hvor

mange individer, der forventes at udnytte det påvirkede areal (1,6 x møllehøjde).

Høvsøre Syd,

Maks tæthed

Maks levestedspåvirkning

maks antal

(fugle/hektar)

Sangsvane

650

6.5 / hektar

78 individer

Kortnæbbet gås

1.500

15 / hektar

180 individer

Bramgås

3.800

38 / hektar

456 individer

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

Figur 3:

Påvirket areal med levested for gæs og svaner som følge af det valgte forslag (markeret med

gult). Arealet udgøres helt overvejende af dyrket agerjord. Udstrækningen af Natura 2000-området er vist

med blå raster. Korteste afstand fra påvirkningszonen til vandfladen i Nissum Fjord er ca. 200 meter.

Det påvirkede område udgøres helt overvejende af dyrket agerjord. I /15/vurderes det på

baggrund af en teoretisk beregning, at der i oplandet til Nissum Fjord er mere end 86

uforstyrret areal, der er potentielt egnet som levested for gulnæbbede svaner og

gæs. Den biologiske betydning af påvirkningen er derfor med stor sandsynlighed af

mindre betydning, da der efter alt at dømme findes alternative rasteområder omkring

Nissum Fjord, og da der med tiden hos gæs og svaner desuden må formodes at finde en

vis tilvænning sted /10/.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

Der sker med den valgte placering en permanent påvirkning af et areal indenfor

fuglebeskyttelsesområdet, der efter luftfotos at dømme har været et egnet

fødesøgningsområde for gæs gennem flere årtier.

I forhold til Natura 2000-området, vurderes det i miljøkonsekvensvurderingen, at

påvirkningen berører mindst 1,2 % af det samlede areal af strandeng, eng og dyrkede

areal indenfor fuglebeskyttelsesområdet med muligheder for fødesøgning for gæs og

svaner.

Betydningen af, at svaner og gæs fortrænges fra ellers egnede fødesøgningsområder, vil

afhænge af, hvor mange fugle, der udnytter de pågældende arealer, i hvor høj grad

fuglene med tiden kan vænne sig til møllernes tilstedeværelse, samt i hvilket omfang

bestandene er begrænset af levesteder i og omkring Natura 2000-området. Sidstnævnte

forhold vil desuden variere fra år til efter afgrødevalg, vejrforhold m.m. på markerne

indenfor Natura 2000-området.

Det vurderes desuden, at opsætning af en vindmølle indenfor Natura 2000-områdets

grænse kan medføre et mindre funktionelt tab af levested for pomeransfugl. Da området

er af begrænset betydning for arten, og da der findes udstrakte arealer med egnede

rasteområder andre steder i Natura 2000-området, vil den faktiske betydning af

påvirkningen dog være ubetydelig.

Der har ikke været foretaget studier af vindmøllers effekter på rastende pomeransfugle,

men andre arter af vadefugle, der raster på marker i træktiden, f.eks. hjejle og storspove,

foretrækker at holde afstand til veje, læhegn, vindmøller m.v. i den periode af året, hvor

de er på deres ynglepladser /26/. Det er derfor en rimelig antagelse, at også

pomeransfugl foretrækker at holde en vis afstand til høje strukturer som vindmøller.

Da der findes udstrakte arealer med egnede rasteområder indenfor Natura 2000-

området, er området ved Høvsøre med stor sandsynlighed af marginal betydning for

rastende pomeransfugl sammenlignet med de kendte ynglepladser i Vestjylland. En

eventuel fortrængning af pomeransfugl som følge af det valgte forslag vurderes derfor

ikke at kunne karakteriseres som skade på Natura 2000-området.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

Kollisionsrisiko

En række arter af vandfugle passerer gennem området ved Høvsøre på deres daglige

træk mellem overnatningspladser i Nissum Fjord og fourageringsområder inde i land

eller ved bevægelser mellem forskellige fourageringsområder.

I miljøkonsekvensvurderingen er det undersøgt, hvorvidt udpegningsarter kan kollidere

med møllerne i et omfang, der påvirker bestandene og skader Natura 2000-området /2/.

Som det fremgår af miljøkonsekvensvurderingen, fløj de observerede landfugle generelt

i lavere højde end vandfuglene og vurderes derfor kun i ringe grad at være udsat for

kollisioner.

Undtagelsen var mågerne samt enkelte rørhøge, der i forbindelse med parringsadfærd

overfløj området syd for Høvsørevej i en højde på op til 53 meter. Rørhøg fouragerer

dog helt overvejende meget lavt, og arten må derfor formodes at have lille risiko for at

kollidere med møllerne. Dette set i sammenhæng med, at afstanden til ynglepladsen gør,

at en væsentlig negativ påvirkning af rørhøg og dermed skade på Natura 2000-området i

driftsfasen kan afvises. Gruppen ”måger” tæller ingen arter, der indgår i

udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet.

Risikovurderingen er derfor begrænset til de arter af gæs og svaner, der er på Natura

2000-områdets udpegningsgrundlag. Desuden adresseres udpegningsarten pomeransfugl

i miljøkonsekvensvurderingen.

Generelt kan det forventede antal kollisioner estimeres ud fra følgende hovedvariable:

•

Antallet af fugle, der passerer igennem området.

Hvor stor en andel af det samlede luftrum, som fuglene benytter, der bestryges af

rotorerne.

Hvor stor en andel af fuglene, der aktivt undviger rotorerne.

Sandsynligheden for, at en fugl, der flyver igennem det bestrøgne areal, rammes

af en vinge.

Hvor stor en del af året møllerne er i drift.

Projektområdet skal anvendes til opstilling af prototypevindmøller, og dimensionen af

møllerne kendes derfor ikke. I miljøkonsekvensvurderingen er taget udgangspunkt i

projektbeskrivelsen for udvidelsen af testcentret, dvs. en situation med 8,0 MW

vindmøller, der har følgende dimensioner:

•

Rotordiameter: 170 meter.

Navhøjde: 115 meter.

Øvre tip: 200 meter.

Nedre tip 30 meter.

De nævnte dimensioner indebærer således, at fugle, der flyver lavere end 30 meter eller

højere end 200 m over terræn, ikke vil være udsat for kollisioner.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

Beregning af antal passager af mølleområdet

Risikoen for, at fugle kolliderer med vindmøllerne, afhænger helt af, hvor mange gange

de passerer mølleområdet. Desuden afhænger kollisionsrisikoen af, hvor stor en del af

den flyvekorridor, som fuglene benytter, der bestryges af møllevingerne, og i hvilken

højde fuglene flyver. I Tabel 5 er foretaget en beregning af, hvor mange passager, der

forventes at finde sted gennem projektområdet per år. Udgangspunktet for beregningen

er maks-tallet fra DOF-basen 2010-2017 fra en af DOF-base lokaliteterne Høvsøre eller

Høvsøre Syd /27/.

Da de enkelte arter ikke er til stede i samme mængder gennem hele deres

opholdsperiode i Danmark, er der i tabellen skelnet mellem en hovedopholdsperiode og

en periode med sekundære forekomst, idet %-delen af maks-tallet i den sekundære

periode er vurderet på baggrund af samtlige indtastninger i DOF-basen.

Tabel 5:

Beregning af antal passager gennem området for det valgte forslag per år.

Maks antal i

nærområdet

Periode med

forekomst

Dage med

hovedforek

omst

120

100

Dage med

sekundær

forekomst

100

150

140

% af

makstal i

sekundær

periode

50%

33%

50%

40%

25%

Samlet

antal

passager

per år

8.250

7.232

162.500

1.680.000

2.901.600

9.450

Knopsvane

Pibesvane

Sangsvane

Kortnæbbet

gås

Bramgås

Lysbuget

knortegås

650

7.000

9.300

Jan.-feb.

Aug.-dec.

Jan-mar.

Okt.-dec.

Jan-mar.

Okt.-dec.

Jan-apr.

Okt.-dec.

Jan-maj.

Okt.-dec.

Jan-maj.

Okt.-dec.

Beregning af antal fugle, der krydser det område, der bestryges af rotorerne

Kun fugle, der ved passagen af et mølleområde gennemflyver det (vertikale) areal, der

bestryges af rotorerne, er i fare for at kollidere. Alt andet lige afhænger

kollisionsrisikoen således af, hvor stor en del af den flyvekorridor, som fuglene

benytter, der bestryges.

I det aktuelle tilfælde, hvor der er tale om prototypevindmøller med delvist ukendte

dimensioner, er det bestrøgne areal beregnet på baggrund det scenarie, der er beskrevet i

miljøkonsekvensvurderingens projektbeskrivelse, dvs. på baggrund af den maksimale

højde på vindmøllerne (200 m totalhøjde). De to nye møller vil dermed tilsammen have

et bestrøget areal på 45.400 m

Hvis det antages, at ovenstående passager finder sted i en overvejende nordlig-sydlig

retning mellem natrastepladser i Natura 2000-området mod syd og dagsrastepladser på

markerne omkring Høvsøre, har den samlede flyvekorridor, hvori fuglene er registreret,

en bredde på ca. 3.5 km, stort set svarende til bredden af Nissum Fjord syd for

projektområdet.

De svaner og gæs, der blev registreret ved feltundersøgelserne, som er sammenfattet i

miljøkonsekvensvurderingen, fløj i højder mellem 9 og 57 meter, men det vides fra

andre undersøgelser /14/, at gæs gennemgående flyver højere om efteråret (hvor der

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

drives jagt på dem) end om foråret. Det vurderes derfor, at gæssene på årsbasis vil

udnytte en korridor op til omkring 250 m højde. Det vertikale areal af den samlede

flyvekorridor gennem området vurderes således at være 3.500 m x 250 m = 875.000 m

Med de nævnte forudsætninger vedrørende mølledimensioner vil det areal, der

bestryges af de nye møller (45.400 m

), udgøre ca. 5 % af det vertikale plan, som

fuglene passerer igennem, dvs. at 5 % af fuglene, der passerer området, vil være i risiko

for at kollidere med de nye møller, hvis de ikke foretager undvigereaktioner, hvilket

langt de fleste fugle gør.

Fugle, der nærmer sig en vindmøllepark, kan således undvige møllevingerne på tre

niveauer 1) Ved at ændre kursen på stor afstand, således at hele mølleparken undgås, 2)

Ved at justere kursen i det horisontale og/eller vertikale plan, således at de

enkelte møller undgås, 3) Ved at foretage sidste-øjebliks

(”emergency”) manøvrer, så de

undgår at blive ramt af et rotorblad.

Undvigereaktionernes omfang og karakter varierer mellem de forskellige fuglegrupper.

For gæs (grågås, kortnæbbet gås, blisgås og bramgås) anbefales det på baggrund af et

review af den nyeste viden på området at anvende en undvigefaktor på 99,8 % i

beregninger af kollisionsrisikoen /16/. Denne undvigefaktor kombinerer de tre

ovennævnte niveauer

–

hvoraf de to første er langt de vigtigste

–

og udtrykker, at gæs i

meget høj grad undviger vindmøller.

Da undvigefaktorens størrelse er af stor betydning for det beregnede antal kollisioner, er

der desuden foretaget en worst case beregning med anvendelse af en undvigefaktor på

99 %, som var den almindeligt anvendte standard indtil 2012 /17.

Beregning af antal krydsende fugle, der rammes af et rotorblad

Selv om en fugl krydser igennem det luftrum, der bestryges af en rotor i drift, er det

langtfra sikkert, at den rammes af rotoren. Sandsynligheden herfor afhænger af fuglens

dimensioner, flugtform og -hastighed samt af en række tekniske forhold ved møllerne,

hvoraf de vigtigste er rotorbladenes bredde og antallet af omdrejninger pr. minut. Disse

variable og deres indbyrdes relationer er samlet i et regnearksværktøj, der er udviklet af

Scottish Natural Heritage /18/, der må anses for standard ved beregning af den

teoretiske kollisionsrisiko.

Fuglenes dimensioner (længde og vingefang) er beregnet som gennemsnitsværdier af

oplysninger på DOF-basen /27/, og flyvehastigheder er baseret på /19/, der angiver

flyvehastigheder for 138 arter ud fra analyser af radarspor. Der er anvendt

middelflyvehastigheder på 17-20 m/s for de arter, hvor der er foretaget beregninger.

Samlet beregning af det forventede antal af kollisioner

På baggrund af de beregninger, der er gengivet i det foregående, kan det forventede

årlige antal kollisioner beregnes for hver af udpegningsarterne ved hjælp af

regnearksværktøjet fra /18/.

Dette antal skal desuden korrigeres for de perioder, hvor møllerne står stille, da det

formodes, at fuglene ikke kolliderer med en stationær rotor.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

Ifølge oplysninger fra Danmarks Vindmølleforening /20/ kan en moderne vindmølle

forventes at være i drift 6.000

–

7.000 timer om året, svarende til 68

–

80 % af tiden. Da

en forholdsvis stor del af den tid, hvor møllerne står stille, formodes at være på

vindstille nætter eller i de tidlige morgentimer, vil den relative driftstid i dagtimerne

(hvor fuglene er mere aktive) være højere. Til gengæld må driftstop formodes at

forekomme hyppigere ved prototypevindmøller end ved produktionsmøller. Det antages

derfor, at prototypevindmøllerne ved Høvsøre på årsbasis vil være i drift i 80 % af de

timer, hvor de pågældende arter foretager lokale trækbevægelser.

Beregningen af det forventede antal kollisioner pr. år er sammenfattet i Tabel 6.

I /21/ er fra et forsigtighedsprincip vurderet, at den ekstra årlige dødelighed i en bestand

som følge af kollisioner maksimalt må udgøre 5 % af den naturlige dødelighed. For

kortnæbbet gås, hvor den årlige dødelighed er 13,9 % /22/ indebærer dette, at

dødeligheden ikke må stige med mere end 0,695 % af den lokale bestandsstørrelse. Det

vurderes, at grænseværdien er af samme størrelsesorden for de øvrige arter.

Tallene fra Natura 2000-området anført i Tabel 2 vurderes at kunne anvendes som et

konservativt skøn over størrelsen af den samlede lokale bestand. Det skal dog

bemærkes, at der givetvis sker en løbende udskiftning af fugle i løbet af året, således at

det samlede antal individer med stor sandsynlighed er større, end maksimumtallene

umiddelbart antyder.

Ud fra disse forudsætninger kan det beregnes, at de lokale bestande af

udpegningsarterne kan tåle en ekstra, kollisionsbetinget dødelighed på ca. fem

sangsvaner, 50 kortnæbbede gæs og ca. 70 bramgæs, uden at det påvirker de

pågældende arters bevaringsstatus i området. For de øvrige udpegningsarter er antallet

af kollisioner beregnet til at være ubetydeligt.

Afskæringsværdien på 5 % tager dog ikke hensyn til, at bestande kan tåle mere eller

mindre dødelighed afhængig af, om de er i fremgang eller tilbagegang. De to nævnte

gåsearter p.t. er i meget markant fremgang både nationalt og globalt, og i Danmark

udarbejdes der forvaltningsplaner for at regulere bestandene /23/ (Madsen & Fox 2017).

Derfor må de beregnede tolerable dødelighedstal anses for særdeles konservative

minimumsværdier. Også sangsvane har været i fremgang som vintergæst i Danmark i

perioden 2004-2015 /24/.

Tabel 6:

Samlet beregning af, hvor mange fugle, der forventes at kollidere med møllerne per år som følge

af det valgte forslag. Beregningerne er foretaget dels for et scenarie, der ud fra den bedste tilgængelige

viden anses for realistisk, dels for et worst case scenarie. 1: % i rotorhøjde for svaner er et realistisk skøn

(ved undersøgelsen i foråret 2017 fløj alle individer under), for gæssene er procentdelen baseret på /15/.

Maks antal

årlige

passager

Knopsvane

Pibesvane

Sangsvane

Kortnæbbet

gås

Bramgås

Lysbuget

knortegås

8.250

7.232

162.500

1.680.000

2.901.600

9.450

% i vingehøjde

Kollision uden

undvige

Kollision (worst

case) 99 %

avoidance

Kollision

(realistisk),

99,8%

avoidance

50%

55%

58%

425

4.029

7.232

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

Vindmøller i området ved Høvsøre medfører en vis kollisionsrisiko for alle fugle i

området, i princippet også pomeransfugl. Kollisionsrisikoen mellem vindmøller og

fugle er dog alt andet lige størst for store fugle, og pomeransfugl er en relativt lille

fugleart, der må forventes at være mindre udsat for kollisioner end f.eks. gæs og svaner.

Pomeransfugle raster på landarealer og flyver ikke dagligt til og fra rasteområdet. På

grund af artens ret begrænsede flyveaktivitet, og da området ved Høvsøre vurderes at

være af meget begrænset betydning i forhold til de traditionelle rastepladser ved f.eks.

Pallisbjerg og i Skjern Ådalen, vurderes det, at skade på Natura 2000-området som

følge af, at pomeransfugl kolliderer med vindmøllerne kan afvises.

Det skal som tidligere nævnt bemærkes, at et ukendt antal fugle også kan kollidere med

nye lysmaster, da disse kan udføres som bardunerede master. Sådanne kollisioner vil

med stor sandsynlighed først og fremmest berøre nattrækkende spurvefugle, der særligt

i nætter med tåge og dårlig sigt kan kollidere med sådanne strukturer, særligt hvis der er

lys på masterne /25/.

Ved DCE’ s overvågning ved Østerild er der ikke fundet døde

fugle, der synes at være kollideret med master eller andre strukturer, og langt

hovedparten af de fugle, der måtte kollidere med sådanne master og barduner må

formodes at udgøres af almindelige arter af nattrækkende småfugle, hvoraf ingen er på

udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.

Potentielle kumulative virkninger og andre virkninger, som denne plan/dette

projekt kan medføre i forening med andre planer/projekter:

Det valgte forslag påvirker ikke i sig selv eller kumulativt med andre planer eller

projekter beskyttede naturtyper eller udpegede dyre- og plantearter, og påvirkningen af

ynglende fugle er så begrænset i tid og rum, at det valgte forslag kun bidrager

ubetydeligt til de kumulative påvirkninger.

En vurdering af de kumulative påvirkninger er således alene relevant for områdets

rastende fugle, herunder særligt svaner og gæs.

Natura 2000-området og dets udpegningsarter og -naturtyper er udsat for utallige

påvirkninger og trusler, hvoraf en del adresseres i Natura 2000-basisanalysen:

uhensigtsmæssig hydrologi, påvirkninger fra landbrugsdrift, forekomst af invasive arter,

fiskeri, forstyrrelser, næringsstofberigelse, vandindvinding, miljøfarlige stoffer og

prædation /4/.

For fuglene spiller også bl.a. jagt, regulering klimaforandringer, forhold i fuglenes

vinterkvarter og ynglepladser m.m. en betydelig rolle for bestandene.

Bortset fra evt. forstyrrelser i ubetydeligt omfang bidrager det valgte forslag ikke til

disse påvirkninger.

Der er allerede i dag et større antal vindmølleparker og enkeltstående vindmøller i

lokalområdet og rundt om hele Natura 2000-området, der potentielt kan påvirke

områdets rastende og trækkende fugle, herunder også arter på udpegningsgrundlaget.

Enkelte eksisterende møller nedtages dog i forbindelse med udvidelsen, og der vil

derfor ikke være kumulative påvirkninger mellem disse og de nye testvindmøller.

I forhold til Natura 2000-interesserne vil det valgte forslag primært virke kumulativt i

sammenhæng med de eksisterende møller på prøvestationen, idet fortrængning og

kollisionsrisiko vurderes at være potentielt betydende forhold.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

I forhold til de eksisterende møller, hvoraf to mindre møller øst for Felsted Kog

(totalhøjde 61 m) står indenfor Natura 2000-området, vil det valgte forslag, uden

kompenserende foranstaltninger, bidrage til en påvirkning af Natura 2000-området i

form af en risiko for, at de ovennævnte arter af svaner og gæs fortrænges fra ellers

egnede fødesøgningsområder. Det kumulative bidrag fra kollisioner vurderes derimod at

være ubetydeligt.

Fortrængningen som følge af det valgte forslag vil desuden virke kumulativt med

eksisterende landskabselementer som høje træer, bygninger, levende hegn m.m.

indenfor Natura 2000-området, der påvirker fuglenes udsyn over terrænet samt øvrige

påvirkninger som jagt, færdsel m.m.

Negative påvirkninger - konklusioner

Det kan konkluderes, at det forventede antal kollisionsdræbte fugle for det valgte

forslag er betydeligt lavere end det antal, der ville kunne påvirke de lokale bestande

eller skade Natura 2000-området.

Ved det valgte forslag til mølleplacering i det udvidede testcenter ved Høvsøre er der en

påvirkning af ca. 34 hektar indenfor selve Natura 2000-området, idet arealets egnethed

som fødesøgningsområde for rastende sangsvaner, bramgæs og kortnæbbede gæs

reduceres som følge af møllernes tilstedeværelse.

Udover fortrængningseffekten vil anlæggene medføre en mindre men permanent

arealbeslaglæggelse indenfor Natura 2000-områdets grænser, idet dyrkede arealer i

størrelsesordenen 0,5-1 hektar ændres permanent til grusveje, arbejdsområder og

standplads.

Etablering af en standplads og opstilling af en prototypevindmølle i Natura 2000-

området vurderes som følge af fortrængningseffekten i forhold til de nævnte arter af gæs

og svaner at medføre negative påvirkninger i et sådant omfang, at det ikke kan afvises,

at der kan være tale om en skade på Natura 2000-området.

Der vil derfor være behov for at gennemføre foranstaltninger, der kompenserer for

påvirkningen af 35 hektar areal, der er egnet som fødesøgningsområde for sangsvaner,

bramgæs og kortnæbbede gæs på fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag.

Afbødende foranstaltninger, som indgår i projektet (angiv, hvordan disse vil blive

gennemført, og hvordan de vil medvirke til at forhindre eller reducere negative

virkninger på området):

I forbindelse med VVM-undersøgelserne og projektets udformning er der løbende sket

justering og tilpasning af projektet for at minimere påvirkningen af det tilstødende

Natura 2000-område.

Det tilstræbes, at særligt støjende aktiviteter gennemføres uden for den periode, hvor

flest rastende fugle opholder sig i området (oktober-marts). I forhold til fuglene vil den

optimale anlægsperiode for det valgte forslag være juli-september, hvorved også undgås

forstyrrelser af områdets ynglende fugle.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

Beskyttet habitatnatur påvirkes ikke, men de relevante myndigheder kan forventes at

fremsætte krav om etablering af erstatningsnatur som følge af påvirkninger af arealer

omfattet af naturbeskyttelseslovens generelle bestemmelser (§ 3). Endelige afgørelse om

arealet af erstatningsnatur ligger hos myndighederne. Men det forventes, at kravet vil

lyde på et areal mellem 0,35 hektar (1:1) og 0,7 hektar (1:2). Naturen, der skal erstattes,

er af begrænset værdi, og korrekt udformet erstatningsnatur vil kunne tjene som nye og

bedre levesteder for strengt beskyttede Bilag IV-arter.

Med de foreslåede mølleplaceringer er der ikke behov for afværgeforanstaltninger i

forhold til andre strengt beskyttede Bilag IV-arter.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

3. ALTERNATIVE LØSNINGER

Udpegning og beskrivelse af mulige alternative løsninger, herunder nulløsningen

(angiv, hvordan de er blevet udpeget samt procedure og metoder):

Evaluering af de overvejede alternativer og begrundelse for valg af alternativ (grunde

til, at den kompetente nationale myndighed har konkluderet, at der ikke findes

alternative løsninger):

Placeringen af det eksisterende testcenter i Høvsøre og testcentret i Østerild er

oprindeligt valgt, fordi de ligger i områder med de rette vindforhold. Der blev samtidig

ved den oprindelige placering taget hensyn til, at færrest mulige beboelsesejendomme

skulle påvirkes negativt af støj og andre gener fra testmøllerne. Lokalisering af

testcentrene er endvidere sket med nødvendige hensyntagen til (internationale)

naturbeskyttelsesinteresser, som der er mange af i det område, der ud fra vindtekniske

grunde er relevant. De eksisterende testcentre ved Høvsøre og Østerild er vurderet at

være de bedst egnede lokaliteter til etablering af nye standpladser til store

prototypevindmøller, fordi der skabes nødvendig synergi med de eksisterende

forsknings- og testfaciliteter, og den eksisterende infrastruktur kan udnyttes. Allerede af

disse grunde vurderes det ikke relevant at overveje alternativer til lokalisering af

udbygningen af testkapaciteten.

Det er overvejet, hvorvidt testcentret i Østerild kunne være relevant som alternativ

lokalisering. Det er imidlertid vurderet, at der kun er kapacitet til udvidelse med to

møller i Østerild, hvis hensynet til at undgå væsentlig støjpåvirkning af

beboelsesejendomme skal varetages. En placering her vil således indebære

ekspropriation af et større antal beboelsesejendomme og herved bl.a. betyde en

væsentlig påvirkning af et mindre lokalsamfund i nærheden af testcentret. Da denne

kapacitet udnyttet som led i den samlede udbygning af testkapaciteten i Danmark med i

alt fire nye standpladser til store prototypevindmøller, er placering af yderligere en

testmølleplads i Østerild ud fra hensynet til at mindske påvirkning af beboelse ikke

relevant.

Det efterlader muligheden for at foretage den resterende udbygning med yderligere to

testpladser ved det eksisterende testcenter i Høvsøre.

På baggrund af indkomne forslag i høringsperioden blev det som nævnt ovenfor

besluttet, at der i Høvsøre skulle gennemføres en miljøkonsekvensvurdering og Natura

2000-konsekvensvurdering af to ligeværdige forslag til udvidelsen af Høvsøre med to

prototypevindmøller.

Der er således vurderet to alternative forslag: et forslag med etablering af en ny

testmølleplads henholdsvis nord og syd for de eksisterende møller og et forslag, hvor

begge nye standpladser placeres syd for de nuværende møller (det valgte forslag, Figur

4).

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

Figur 4:

Det fravalgte forslag ved Høvsøre. Høvsørevej syd for standplads S6 udgør grænsen til Natura

2000-området.

Forslaget til en mølle nord hhv. syd for de eksisterende møller vil på grund af den

nordlige mølle indebære større støjpåvirkning af beboelse, og det vil udløse flere

ekspropriationer end ved lokalisering af begge testmøller syd for de eksisterende. Det

vurderes at være et afgørende element i forhold til at understøtte den samfundsmæssige

legitimitet ved anlægget at undgå øget støjpåvirkning i de lokalområder, hvor

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

testcentrene udvides. Ud fra dette hensyn er det vurderingen, at der kan argumenteres

for, at en placering af en af standpladserne til prototypevindmøllerne nord for testcentret

ikke er et alternativ.

Dertil kommer, at der i forbindelse med udarbejdelsen af miljøkonsekvensvurderingen

og ved feltbesigtigelser af naturarealerne omkring testcentret ved Høvsøre blev

konstateret væsentlige naturinteresser på den oprindeligt foreslåede placering af den

nordlige standplads, herunder en potentiel risiko for at påvirke beskyttede naturtyper og

levesteder fr den strengt beskyttede dyreart birkemus, der er omfattet af

habitatdirektivets bilag IV. På den baggrund blev standpladsen forsøgt flyttet mod øst.

Selv med dette tiltag er vurderingen, at en nordlig placering vil koste mere end dobbelt

så meget som den sydlige placering og vil fordyre projektet i et sådant omfang, at det

vurderes ikke realistisk at realisere udbygningen med en testmølle nord for det

eksisterende testcenter, da rentabiliteten i fremtidig udlejning i givet fald ikke vil stå

mål med anlægsomkostningerne. Miljøkonsekvensvurderingen har endvidere vist, at

den forudsatte støjrummelighed for testcentret vil betyde, at der i forslaget med en

standplads nord hhv. syd for testcentret ville skulle nedlægges otte boliger for at kunne

overholde støjgrænserne ved maksimal udnyttelse af den forudsatte støjrummelighed for

testcentret. Støjberegningerne i forslaget med to standpladser syd for det eksisterende

testcenter indebærer, at der vil skulle nedlægges fem boliger, hvoraf der på nuværende

tidspunkt er indgået aftaler for opkøb af fire boliger. Af disse grunde er det besluttet, at

forslaget om en udvidelse med en standplads hhv. nord og syd for testcentret standplads

ikke gennemføres, og at testcentret i stedet udvides med to testpladser syd for det

nuværende testcenter i overensstemmelse med det andet af de to undersøgte forslag.

Ved at vælge lokalisering af de to ekstra testmøller syd for de eksisterende møller

begrænses antallet af boliger, der påvirkes negativt af støj, hvorved man reducerer

behovet for at nedlægge boliger og foretage ekspropriationer. Af vindtekniske grunde

skal der være en vis afstand mellem møllerne, hvilket vil indebære, at den ene af

testmøllerne vil blive lokaliseret på landbrugsarealer i den nordlige ende af Natura

2000-området ved Nissum Fjord.

Det vurderes, at Danmark ud fra især vindtekniske forhold, synergien med det

eksisterende testcenter, anlægsomkostningerne og hensynet til at påvirke færrest mulige

beboelsesejendomme med støjgener, kan lægge til grund, at der ikke er alternative

placeringer til en lokalisering af de to testmøller syd for de eksisterende møller i det

nuværende testcenter i Høvsøre.

Med hensyn til en nulløsning, skal bemærkes, at Danmark har en afgørende position i

den globale udvikling af vindenergi. En nulløsning kan derfor få som konsekvens, at der

fremadrettet ikke er gode muligheder for udvikling af vindenergi i Danmark. Dermed er

der en risiko for en langsommere udvikling af vindkraft, og at forskningen fremover

sker i udlandet med væsentlige konsekvenser for den hjemlige vindmølleindustri og

dansk økonomi.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

4. BYDENDE NØDVENDIGE HENSYN TIL VÆSENTLIGE

SAMFUNDSINTERESSER

Grunde til at planen/projektet skal gennemføres på trods af de negative virkninger:

X bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social

eller økonomisk art (ingen forekomst af prioriterede naturtyper/arter)

menneskers sundhed

den offentlige sikkerhed

X væsentlige gavnlige virkninger på miljøet

andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser

Beskrivelse af grundene og argumentation for, hvorfor de er bydende nødvendige

I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget har Erhvervsministeriet med juridisk

bistand fra Miljø- og Fødevareministeriet vurderet mulighederne for fravigelse af

beskyttelsen i Natura 2000-område ved opfyldelse af kravene om, at der foreligger

bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, at der ikke må være

alternativer til projektet, og at der udføres kompenserende foranstaltninger.

Vurderingen bygger på følgende overvejelser:

Ad. 1) Bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser

Udvidelsen af testcentret ved Høvsøre med yderligere to standpladser til

prototypevindmøller vurderes at være bydende nødvendig af hensyn til væsentlige

samfundsmæssige interesser, da der er tale om udvidelse af et nationalt testcenter for

prototypevindmøller, som har til formål at udbygge kapaciteten for udvikling af

vindmøller og styrke den danske position i forskning og udvikling af vindenergi.

Den fortsatte udvikling af vindmølleteknologi bidrager til at reducere udledning af

drivhusgasser og øge andelen af vedvarende energi både i Danmark og i resten af

verden. Derved understøttes både nationale mål, EU- mål og globale mål.

Danmark har historisk haft en afgørende position i den globale udvikling af vindenergi.

Formålet med testcentret for store prototypevindmøller i Høvsøre er dels at afprøve

prototypevindmøller, dels at udføre national og international forskning inden for

vindenergi.

Hvis der fremadrettet ikke er gode muligheder for udvikling af vindenergi, er der risiko

for en langsommere udvikling af vindkraft, og at forskningen fremover sker i udlandet

med væsentlige konsekvenser for den hjemlige vindmølleindustri og dansk økonomi.

Vindmøllebranchen havde i 2016 mere end 31.000 ansatte og en omsætning på 98 mia.

kr.

Afhængigt af, om denne underretning er fremsendt til information eller udtalelse, kan der være tale om

forskellig detaljeringsgrad.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

Det vurderes derfor, at behovet for udbygning af kapaciteten på statslige vindmølle-

testcentre er at betragte som bydende nødvendige hensyn til væsentlige

samfundsinteresser, og at denne betingelse for en fravigelse er opfyldt.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

5. KOMPENSATIONSFORANSTALTNINGER

Mål, vigtige naturværdier (naturtyper og arter) og økologiske

processer/funktioner, der skal kompenseres for (årsager til, at disse

foranstaltninger er en passende kompensation for de negative virkninger):

Etablering af en standplads til opstilling af en prototypevindmølle i Natura 2000-

området er i miljø- og habitatkonsekvensrapporten /3/ vurderet til at medføre en negativ

påvirkning for fødesøgningsmulighederne for sangsvaner, kortnæbbede gæs og

bramgæs på et opdyrket areal inden for Natura 2000-området på ca. 35 ha. En mulig

skade på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag kan således ikke afvises.

Der skal kompenseres for denne påvirkning af Natura 2000-området, således at Natura

2000-netværkets integritet fortsat kan opretholdes.

Udvidelsen af testcentret ved Høvsøre med den sydligste standplads skal derfor ifølge

loven om udvidelse af testcentrene ved Høvsøre og Østerild /3a/ ske med anvendelsen

af en undtagelsesbestemmelse i habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, hvorefter beskyttelsen

kan fraviges.

Der er tale om landbrugsjord, som er udpeget af hensyn til fuglebeskyttelsesdirektivet,

og en ændring af området vil derfor følger proceduren i fuglebeskyttelsesdirektivets

artikel 4.

Erhvervsstyrelsen har i samarbejde med biologfaglige konsulenter fra Orbicon vurderet

forskellige løsningsmodeller for at sikre, at der sker en kompensation for den

fortrængning for de nævnte arter af gæs og svaner, som placering af en standplads inde i

Natura 2000 område forårsager. Vurderingen af løsningsmulighederne vedlægges som

bilag til denne rapport /28/.

Det konkrete valgt af kompenserende foranstaltninger er sket under iagttagelse af

hensynet til lovens /3a/ krav om at sikre fuld kompensation for tab af

fødesøgningsmuligheder for de nævnte arter af gæs og svaner på 35 ha opdyrket areal.

Det skal endvidere sikres, at kompensationen sker, inden der opstilles en mølle inden

for Natura 2000 området. Der har i den forbindelse været lagt vægt på, at de

kompenserende foranstaltninger kan gennemføres hurtigt, idet den driftsansvarlige DTU

Vindenergi har oplyst, at man ønsker at imødekomme behovet hos brugerne for en

hurtig udnyttelse af den udvidede testkapacitet, som loven giver, og at man således

forventer, at udvidelsen af testcenteret ved Høvsøre kan påbegyndes i første halvdel af

2019.

Der er endvidere i videst muligt omfang lagt vægt på, at det kan ske så

omkostningseffektivt som muligt, at det medfører mindst mulig indgriben i natur,

landbrugs- og jagtinteresser m.m., og at kompensationen bør ske uden brug af

ekspropriation af hensyn til berørte lodsejere.

Afhængigt af, om denne underretning er fremsendt til information eller udtalelse, kan der være tale om

forskellig detaljeringsgrad.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

Den valgte løsning

De kompenserende foranstaltninger består af en reduktion

af ”forstyrrelseselementer”

inden for det nuværende Natura 2000-område kombineret med en udvidelse af det

nuværende Natura 2000-område med arealer, som svarer til de arealer, der påvirkes ved

opstilling af en vindmølle indenfor området, jf. nærmere i det følgende.

Konkret udgør de kompenserende foranstaltninger en kombination af følgende

initiativer:

•

Fjernelse af beplantning og nedlæggelse af bufferzone omkring to

beboelsesejendomme beliggende Høvsørevej 57 og 59, som er opkøbt af DTU med

henblik på nedlæggelse som følge af udvidelsen af testcenteret. Fjernelsen af disse

beplantninger og bygninger vil skabe et areal på ca. 6 ha inden for Natura 2000-

området, som kan kompensere for tab af fødesøgningsområder for de nævnte arter af

svaner og gæs og give mulighed for at udvidede Natura 2000-området med 1,3 ha.

•

En udvidelse af Natura 2000-området ved Nissum Fjord med et areal på ca. 34

ha egnet fødesøgningsareal, som kan kompensere for det resterende påvirkede

fødesøgningsområde for sangsvaner, kortnæbbede gæs og bramgæs. Indenfor området

udlægges bufferzoner omkring Høvsørevej, som gennemskærer området, og den

eksisterende ejendom Høvsørevej 62 på i alt ca. 6 ha.

Ved valget af denne løsning udlægges der et areal på 35,3 ha som kompensation for tab

af fødesøgningsmuligheder på arealer på 35 ha ved placering af en standplads inden i

Natura 2000-området Nissum Fjord. Arealerne er landbrugsarealer med tilsvarende

kvalitet som det landbrugsareal, der påvirkes som følge af placering af en standplads i

Natura 2000-området.

Forslaget fremgår af nedenstående kortbilag.

Baggrunden for at reducere

mængden af ”forstyrrelseselementer”

er, at gæs og svaner

normalt foretrækker at søge føde på åbne marker med en vis afstand til strukturer som

f.eks. levende hegn, skovkanter, bygninger m.m. /14/.

Udvidelsen af det nuværende Natura 2000-område indebærer, at opdyrkede arealer

inddrages i Natura 2000-området. Det forudsættes herved, at dyrkning af de sædvanlige

landbrugsafgrøder, som der hidtil har været dyrket på de pågældende arealer, vil kunne

fortsætte.

Dog kræver visse ændringer af aktiviteten, at det anmeldes til den stedlige kommune

med henblik på, at virkningen på området kan vurderes nærmere, jf.

naturbeskyttelseslovens § 19 b. Det kan f.eks. være væsentlige ændringer indenfor kort

tid i græsningsaktivitet eller væsentlige ændringer i anvendelsen af husdyrgødning. Hvis

kommunen vurderer, at aktiviteten ikke kan foretages eller skal foretages i en anden

målestok for at undgå skade på Natura 2000-området, skal kommunen betale erstatning

for det dokumenterede tab, som afgørelsen indebærer.

Det er miljø- og fødevareministeren, som skal foretage ændringer af afgrænsningen af

Natura 2000-området. Miljø- og Fødevareministeriet er i øjeblikket ved at se på

afgrænsningerne af Natura 2000-områder generelt, og en udvidelse Natura 2000-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

området ved Nissum Fjord med de ovennævnte ca. 34 ha landbrugsjord forventes at

foregå parallelt med denne proces.

Figur 5:

Forslag til kompenserende forantaltninger ved udvidelse af Natura 2000-området ved Nissum

Fjord.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

6. REFERENCER

/1/ Test and Demonstration Facilities for Wind Energy Needed to Promote a

Competitive Wind Industry in Denmark. Report from Megavind.

/2/ Erhvervsstyrelsen (2016) Nationale testcentre for store vindmøller ved Østerild og

Høvsøre

–

Undersøgelse af

udvidelsesmuligheder” fra december 2016.

https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/undersoegelse_nationale_testcentre

_160117_tryk.pdf

/3/ Erhvervsstyrelsen (2017) Miljøkonsekvensrapport - Udvidelse af Høvsøre

prøvestation for Store Vindmøller.

https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/publikation/miljoekonsek

vensrapport_hoevsoere_.pdf

/3a/ Lov nr. 705 af 8. juni 2018 om ændring af lov om et testcenter for store vindmøller

ved Østerild (Udvidelse af vindmølletestcentrene ved Høvsøre og Østerild).

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/705

/4/ Miljøministeriet (2013): Natura 2000-basisanalyse 2015-2021 for Nissum Fjord.

Natura 2000-område nr. 65 Habitat-område H58 Fuglebeskyttelsesområde F38. -

Miljøministeriet, Naturstyrelsen.

/5/ Miljø- og Fødevareministeriet (2016): Natura 2000-plan 2016-2021 Nissum Fjord

Natura 2000-område nr. 65 Habitat-område H58, Fuglebeskyttelsesområde F38.

–

Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet.

/6/ Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Madsen, J. & Bregnballe, T. 2003: Bevaringsstatus

for fuglearter omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet 2003. Danmarks

Miljøundersøgelser. 130 s.

–

Faglig rapport fra DMU, nr. 462. http://faglige-

rapporter.dmu.dk

/7/ Larsen, J. K. & Madsen, J. (2000): Effects of wind turbines and other physical

elements on field utilization by pink-footed geese (Anser brachyrhynchus): a landscape

perspective. Landscape Ecol 15: 755-764.

/8/ Hötker, H., Thomsen, K.-M. & Jeromin, H. (2006): Impacts on Biodiversity of

Exploitation of Renewable Energy Sources: The Example of Birds and Bats

–

Facts,

Gaps in Knowledge, Demands for Further Research, and Ornithological Guideline for

the Development of Renewable Energy Exploitation. Michael-Otto-Institut imNABU,

Bergenhusen, Germany

/9/ Rees, E. C. (2012): Impacts of wind farms on swans and geese: a review. Wildfowl

62: 37–72. Wildfowl & Wetlands Trust, Martin Mere, Burscough, near Ormskirk,

Lancashire L40 0TA, UK.

/10/ Madsen, J. & Boertmann, D. (2008): Animal behavioral adaptation to changing

landscapes: spring- staging geese habituate to wind farms. Landscape Ecol 23:1007–

1011.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

/11/ Gill, J.A., Norris, K., Potts, P.M., Gunnarsson, T. G., Atkinson, P.W. & Sutherland,

W.J. (2001): The buffer effect and large-scale population regulation in migratory birds.

Nature 412: 436–438.

/12/ Norris, D.R. & Taylor, C.M. (2006): Predicting the consequences of carry-over

effects in migratory animals. Biology Letters 2: 148–151.

/13/ Ratikainen, I.I., Gill, J.A., Gunnarsson, T.G.,Sutherland, W.J. & Kokko, H. (2008):

When density-dependence is not in-stantaneous: theoretical developments and

management implications. Ecology Letters 11: 184–198.

/14/ Kahlert, J., Therkildsen, O., Haugaard, L. & Elmeros, M. (2010): Vurdering af

effekten på fugle ved ændringer af en vindmøllepark ved Klim Fjordholme. - Aarhus

Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser.

/15/ Waagner, S.R. (2014): Rammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i

Thorsminde. Natura 2000 Konsekvensvurdering. Holstebro kommune.

–

Grøntmij.

/16/ Douse, A. (uden årstal): Avoidance rates for wintering species of geese in Scotland

at onshore wind farms. Guidance, Scottish Natural Heritage.

/17/ Urquhart, B. (2010): Use of Avoidance Rates in the SNH Wind Farm Collision

Risk Model. Scottish Natural Heritage. http://www.snh.gov.uk/docs/B721137.pdf

Vejdirektoratet (2011): Vejledning

–

Fauna og menneskepassager

–

Anlæg g

Planlægning. Vejregler.

/18/ Band W (2012): Using a collision model to assess bird collision risks for offshore

wind-farms. March 2012. Project SOSS-02. BTO & The Crown Estate, UK.

http://www.bto.org/science/wetland-and-marine/soss/projects

/19/ Alerstam, T., M. Rosén, J. Bäckman, P.G.P. Ericson & O. Hellgren (2007): Flight

speeds among bird species: allometric and phylogenetic effects. PLoS Biology 5(8):

e197. doi: 10.1371/journal.pbio.0050197 (open source).

/20/ Danmarks Vindmølleforening (2013): Sådan fungerer en vindmølle. Faktablad T1.

http://www.dkvind.dk/fakta/T1.pdf

/21/ Noer, H. (2000): Offshore wind farms

–

proposal for criteria for acceptable impacts

on bird populations. Notat, Dan-marks Miljøundersøgelser, december 2000.

/22/ Kahlert, J. (2011): Beregning af de bestandsmæssige konsekvenser for kortnæbbet

gås og trane ved en ændring af en vindmøllepark ved Klim. Fagligt notat udarbejdet for

Vattenfall Vindkraft A/S. Aarhus Universitet, Institut for Biosci-ence.

/23/ Madsen, J. & Fox, A. D. (2017): Forvaltning af gæs: behov for internationale

aftaler.

–

Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 111-2.

/24/ Holm, T.E., Clausen, P., Nielsen, R.D., Bregnballe, T., Petersen, I.K., Mikkelsen,

P., Bladt, J.,Kotzerka, J. & Søgaard, B. (2016): Fugle 2015. NOVANA. Aarhus

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 274: Orientering af EU Kommissionen om kompenserende foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fra erhvervsministeren

Universitet, DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi, 142 s. - Videnskabelig rapport

fra DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 210.

Holstebro Kommune (2013): Kommuneplan 2013. Holstebro Kommune.

/25/ Rydell J., H. Engström, A. Hedenström, J.K. Larsen, J. Pettersson & M. Green

(2011): Vindkraftens påverken på fåglar och fladdermöss. - Naturvårdsverket rapport

6467.

/26/ Pearce-Higgins, J.W, Stephen, L., Langston R.H.W., Bainbridge, I.P. & Bullman,

R. (2009): The distribution of breeding birds around upland wind farms. Journal of

Applied Ecology Volume 46, Issue 6, pages 1323–1331.

Kan en

/27/ DOF-basen (2017): https://dofbasen.dk/ART/. Dansk Ornitologisk Forenings

internetbaserede database til registreringer af observationer af fugle og andre udvalgte

dyr.

/28/ Orbicon (2018): Mulige kompenserende foranstaltninger i forbindelse med

udvidelse af Høvsøre Vindmølle Testcenter.

–

Notat fra Orbicon til Erhvervsstyrelsen.