ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 175: Henvendelse af 30/4-18 fra Dansk Kredit Råd - Digitale Långivere, vedrørende offentliggørelse af statusrapport for Digitale Långivere (kviklånsbranchen)

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 175
Offentligt

Status på det digitale lånemarked

Brancherapport

Om rapporten

Denne rapport er en gennemgang af markedet for digitale forbrugslån, kunderne og de forskellige

udbydere heraf, som er samlet under Dansk Kredit Råd. Rapporten er blevet til på baggrund af

indleverede nøgletal fra de pågældende medlemmer. Rapporten anslår andelen af digitale forbrugslån

ud af den samlede volumen for forbrugslån. Markedet for digitale forbrugslån også kaldet kviklån

udgør en meget lille del af det samlede marked, men er dog et marked i klar vækst. Rapporten opgør

endvidere de Årlige Omkostninger i Procent (ÅOP) på forbrugslån i banken og på kviklån. Her fremgår

det, at bankernes ÅOP faktisk er større, end de satser man gennemsnitligt ser hos de digitale långivere.

Slutteligt leverer rapporten fem anbefalinger til, hvordan man med ny, komplet og meningsfuld

regulering kan skabe et endnu bedre lånemarked til gavn for både udlånsvirksomheder såvel som den

enkelte låntager.

Resumé

•

De digitale lån

–

i daglig tale kviklån - er et marked i vækst, men udgør fortsat en meget lille

andel af det samlede marked for forbrugslån. Væksten i branchen skyldes primært

fremkomsten af nye digitale låneudbydere. Grundet en omfattende digitalisering inden for

gælds- og indkomstdata i Danmark, er markedet præget af lave indgangsbarrierer, og dette

forventes at skærpe konkurrenceintensiteten yderligere i fremtiden.

Branchen har gennemgået en modningsproces og styrket egne procedurer og krav for at

sikre ansvarlig långivning og forbrugerbeskyttelse. Det betyder blandt andet, at over

halvdelen af alle låneansøgninger afvises, og kun 2,28 procent af lånene ender som

fogedsager.

I 2017 har en række tiltag styrket forbrugerbeskyttelsen på markedet, blandt andet

Forbrugerombudsmandens retningslinjer om kreditvurdering, et nyt branchekodeks fra

Dansk Kredit Råd, som har styrket Ankenævnet for Finansieringsselskaber, samt indførslen af

48-timers betænkningstid.

Dansk Kredit Råd hilser fortsat en debat om ansvarlighed på lånemarkedet velkommen. Vi vil

dog advare mod at haste ny regulering igennem, før der er gennemført en evaluering af de

nuværende tiltag.

Desuden er vi optagede af, at al ny regulering tager udgangspunkt i den samlede finansielle

sektor. Diskriminerende lovgivning målrettet bestemte virksomheder i den samme branche,

kan ikke accepteres.

Dansk Kredit Råd bakker op om velovervejede og dokumenterede politiske tiltag, der kan

styrke et ansvarligt lånemarked.

•

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 175: Henvendelse af 30/4-18 fra Dansk Kredit Råd - Digitale Långivere, vedrørende offentliggørelse af statusrapport for Digitale Långivere (kviklånsbranchen)

Dansk Kredit Råds anbefalinger

1. Der bør indføres krav om, at långivere skal dele gældsoplysninger i et offentligt tilgængeligt

kreditvurderingen. Kravene skal gælde alle udbydere af forbrugslån

–

herunder også

udbydere af kassekreditter og forbrugslån, der er tilknyttet udbydelse af

hævekort/kreditkort.

2. Der bør indføres krav om, at alle lånehjemmesider indeholder tydelig henvisning til kundens

klagemuligheder.

3. Finanstilsynet er den myndighed, der har størst viden om långivning og kreditvurderinger, og

derfor bør Finanstilsynet føre tilsyn med udbydere af forbrugslån, samt med kvaliteten af

deres kreditvurderinger.

4. Der bør indføres forbud mod at låne ud til folk med gældsanmærkninger

–

for eksempel folk,

der er registeret i RKI.

5. Det kan dertil overvejes, om man skal indføre et omkostningsloft for dårlige betalere. Det vil

sige et loft over størrelsen på de omkostninger, der betales, hvis betalingsfristen for et lån

overskrides.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 175: Henvendelse af 30/4-18 fra Dansk Kredit Råd - Digitale Långivere, vedrørende offentliggørelse af statusrapport for Digitale Långivere (kviklånsbranchen)

Indledning

Kviklånsmarkedet har over de seneste år gennemgået en modningsproces, hvor branchens aktører, i

dialog med myndigheder, kunder og politikere, har styrket egne procedurer og krav for at sikre bedre

beskyttelse af forbrugerne. Kviklån er fortsat et marked i vækst, og branchen anerkender, at der har

været behov for at sikre ensartede og høje ansvarlighedsstandarder på tværs af låneudbydere.

Derfor har Dansk Kredit Råd (DKR) blandt andet taget initiativ til et branchekodeks, hvor Dansk Kredit

Råds medlemmer på en række områder forpligter sig til at tage et ansvar, der er større end, hvad der

er krævet i den gældende lovgivning.

Kviklån er et populært produkt, der efterspørges af danskerne. Det er et produkt, der giver kunden

frihed og fleksibilitet til at opfylde ønsker og behov i eget liv på kort sigt. Prismæssigt er kviklån

dyrere end langfristede lån, men låntagerprofilen er også anderledes, og omkostningerne er i mange

tilfælde fortsat sammenlignelige med kassekreditter og overtræk. Kviklån udgør fortsat kun en meget

lille andel af det samlede marked for forbrugslån, og langt hovedparten af kviklåntagere træffer et

velovervejet valg om at optage lånet, og er i stand til at betale det tilbage.

Der findes dog et mindretal af udsatte kunder, der trods branchens ansvarlighedstiltag optager lån,

som de reelt ikke er i stand til at betale tilbage

–

og som godkendes til lån. Ifølge data indhentet fra

branchens medlemmer til brug for denne brancherapport

endte 2,28 procent af kviklånsbranchens

lån fra 2017 i fogedretten. Antallet af misligholdte lån er dog faldende som følge af bl.a. branchens

fokus på at styrke kreditvurderingerne.

Dansk Kredit Råd gør en stor indsats for, at vores medlemmer yder ansvarlig långivning på

kviklånsmarkedet. Vi ønsker at gå forrest

–

både i form af egne standarder

–

men også i en åben og

konstruktiv dialog med lovgivere og myndigheder. I denne brancherapport giver vi en status på

udviklingen på markedet, og vi fremlægger vores bud på, hvordan den politiske regulering kan

fremme ansvarlighed og forbrugerbeskyttelse.

DKR har til brug i denne rapport indsamlet data fra dets medlemmer om kviklån, kunder, lån og lånevilkår.

Samlet dækker de indsamlede informationer omkring 80 procent af det samlede danske kviklånsmarked.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 175: Henvendelse af 30/4-18 fra Dansk Kredit Råd - Digitale Långivere, vedrørende offentliggørelse af statusrapport for Digitale Långivere (kviklånsbranchen)

Indholdsfortegnelse

Side 6……………………………………………………………………….. Baggrund.

Side 7……………………………………………………………………….. Fakta om lånemarkedet.

Side 13……………………………………………………………………… Hvem er kunderne?

Side 16……………………………………………………………………… Eksempler på eksisterende ansvarlighedstiltag.

Side

20……………………………………………………………………... Fem forslag til at styrke ansvarlig långivning.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 175: Henvendelse af 30/4-18 fra Dansk Kredit Råd - Digitale Långivere, vedrørende offentliggørelse af statusrapport for Digitale Långivere (kviklånsbranchen)

Baggrund

Dansk Kredit Råd er etableret i 1998 og har 63 medlemmer der alle beskæftiger sig med kreditgivning.

Otte medlemmer beskæftiger sig med digital långivning

– i daglig tale ”kviklån”. Kviklån omfatter

forskellige typer af digitalt ansøgte kontantlån uden sikkerhedsstillelse. Kviklånsbranchen fik

oprindeligt sit navn fra lån med en løbetid på tre måneder eller derunder, men branchen har i dag

udviklet sig til i høj grad også at udbyde f.eks. kassekreditter med ubegrænset løbetid. Fællesnævneren

er altså, at lånet er ansøgt online, at sagsbehandlingen af de enkelte lån er digitaliseret, og at der ikke

er krav om sikkerhedsstillelse for at optage lånet.

Digital långivning har oplevet stor succes over de sidste år. Det er en voksende branche, der ved at

tilbyde forbrugeren mulighed for ubesværet og effektiv adgang til lån direkte fra computeren eller

telefonen, har udfyldt et digitalt tomrum på markedet. Der er sket en stor modning i branchen i de

senere år, hvilket blandt andet ses i form af et faldende antal misligholdssager og færre

gældsproblemer blandt kunderne. Den positive udvikling skyldes især forbedrede kreditvurderinger. I

dag afviser branchen således over halvdelen af førstegangsansøgere.

Kviklån er stadig et relativt nyt fænomen på lånemarkedet, og produktet har mødt meget kritik.

Kritikere bekymrer sig især om denne nemme adgang til at få et lån, de høje omkostninger for

forbrugeren og hvorvidt kvaliteten af kreditvurderingen er tilfredsstillende. Der er altså bekymring for,

om for mange forbrugere får lån, som de ikke har brug for eller ikke er i stand til at betale tilbage.

Udviklingen i de senere år tegner imidlertid et mere nuanceret billede. I 2017 var det kun 2,28 procent

af alle lånesager, der havnede i fogedretten

. Ligeledes er misligholdelsen faldende, hvilket alt andet

lige tyder på, at branchens styrkede kreditvurderinger har en positiv effekt.

Selvom udviklingen går i den rigtige retning, ønsker Dansk Kredit Råd fortsat at styrke ansvarligheden

på lånemarkedet. Vi tager bekymringen alvorligt, og vi har igangsat flere initiativer, der har til formål

at sikre ensartet og høj kvalitet og stor ansvarlighed blandt vores medlemmer. Blandt andet har vi

lanceret et branchekodeks, der på flere områder går længere end den gældende lovgivning. Vi arbejder

løbende på at forbedre vores medlemmers kreditvurderinger og dermed bidrage til at mindske antallet

af kunder, der ikke er i stand til at tilbagebetale lån.

Bølgerne går nogle gange højt i den offentlige debat, når det gælder kviklån. Vi håber, at vi med denne

gennemgang både kan vise, at udviklingen faktisk går den rigtige vej, og at branchen ønsker dialog,

åbenhed og ansvarlighed. I de følgende afsnit gennemgås først data om branchen, dernæst data om

kunderne og til sidst nuværende og foreslåede tiltag til at styrke ansvarligheden på markedet.

Baseret på indhentet data fra egne medlemmer, der dækker cirka 80 procent af det danske marked for

kviklån

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 175: Henvendelse af 30/4-18 fra Dansk Kredit Råd - Digitale Långivere, vedrørende offentliggørelse af statusrapport for Digitale Långivere (kviklånsbranchen)

Fakta om lånemarkedet

Danske forbrugere efterspørger i stigende grad serviceydelser, som er brugervenlige og tilgængelige

online. Det gælder også for kreditgivning, hvor brugervenlighed og let tilgængelighed via nettet i

stigende grad er et konkurrenceparameter.

Det er en trend, der også ses i andre brancher, hvor forbrugerne i stadig større grad handler

dagligvarer, tøj eller bøger online frem for i den lokale fysiske butik. Fælles for alle serviceydelserne er

et stærkt fokus på at øge brugervenligheden og en udnyttelse af de digitale muligheder, som

internettet giver den moderne forbruger.

Digitaliseringen er ikke ny

–

heller ikke i finansverdenen. Dankort på mobilen, MobilePay som

betalingsmiddel og netbank er alle eksempler på digitalisering og innovation.

Forbrugernes efterspørgsel efter brugervenlige digitale løsninger må dog forventes at ændre det

samlede danske marked for forbrugslån i de kommende år. Markedet vil vokse

–

sammen med øget

konkurrence og øget variation i produkter og services. Det er et spørgsmål om tid, før de traditionelle

banker vil omstille deres forretningsgrundlag, långivning og kreditvurdering til at være digital. Og de

etablerede banker og pengeinstitutters første erfaringer med innovative, kortfristede lån, hvor der

ikke kræves sikkerhedsstillelse er allerede sket

–

blandt andet med ViaBill, der er finansieret af

Nykredit

og tilbyder små forbrugslån til køb på just-eat.dk

(populært kaldet ’pizzalån’).

Et andet

eksempel er Arbejdernes Landsbanks kviklånsprodukt ’lån-på-farten’

Det betyder alt andet lige, at konkurrencen på forbrugslån vil stige, og at også en stor del af bankernes

forbrugslån bliver ’kvikke’.

For forbrugeren gør det ikke nødvendigvis en forskel, om der optages et

såkaldt kviklån på en hjemmeside, et forbrugslån nede i en elektronik-forretning eller en kassekredit

ved en traditionel bank eller sparekasse. Den, der tilbyder de bedste serviceydelser ud fra ovenstående

parametre, vil vinde kundens gunst.

Ligesom på andre markeder er denne form for konkurrence og innovation som udgangspunkt sund og

til glæde og gavn for forbrugeren. Digitaliseringen af lånemarkedet medfører med andre ord, at det

bliver lettere at være låntager, at konkurrencen øges, og at nye låntyper vil se dagens lys. Men det

medfører selvsagt også, at der opstår nye faldgruber og nye risici for den enkelte forbruger, hvilket

skaber en række udfordringer regulatorisk såvel som politisk. Derfor er der et behov for at værne om

konkurrencen, men samtidig sikre, at konkurrencen og udviklingen ikke fører til uansvarlig långivning.

http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/180807/artikel.html

https://www.mx.dk/penge_erhverv/nyheder/story/17355036

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 175: Henvendelse af 30/4-18 fra Dansk Kredit Råd - Digitale Långivere, vedrørende offentliggørelse af statusrapport for Digitale Långivere (kviklånsbranchen)

Stort fokus

–

lille markedsandel

Digitale långivere står for en meget begrænset andel af det samlede marked for forbrugslån i Danmark.

Som det kan ses af tabel 1 nedenfor, udstedte digitale långivere lån for godt 517 mio. kroner i 2017,

hvilket er vokset fra cirka 344 mio. kroner i 2016.

Tabel 1: Digitale lån

2015

Antal åbne lån ultimo året

Summen af hovedstol på åbne lån,

ultimo året

Gennemsnitlige størrelse på lån

43.487

226.247.161 kr.

8.437 kr.

2016

55.232

344.360.746 kr.

8.378 kr.

2017

83.872

517.266.687 kr.

7.417 kr.

Note til tabel: Tallene i 2015 og 2016 kan være undervurderede, idet selskaber, der tidligere har udbudt

kortfristede forbrugslån på det danske marked, men som stoppede deres aktiviteter i 2016 eller 2015, ikke er

medtaget. Tabellen er baseret på indhentet data fra egne medlemmer, der dækker cirka 80 procent af det

danske marked for digitale lån.

Det kan lyde som høje tal og som en voldsom vækst, men 517 mio. kroner er en særdeles begrænset

andel af det samlede marked for forbrugslån i Danmark. Der findes ikke en opdateret opgørelse over

forbrugslån i Danmark, men i 2007 var det samlede forbrugsudlån

hos de traditionelle banker,

leasingselskaber og kreditvirksomheder 132,6 mia. kr. Med udgangspunkt i dette beløb udgør

kviklån/digitale lån kun 0,39 procent af det samlede danske marked for forbrugslån. Det er dog

formodentlig en markant overvurdering af kviklåns-andelen, da det samlede forbrugslånemarked i

Danmark må antages at være steget betragteligt siden 2007. Væksten i forbrugslån mellem 2002 og

2007 var 6 procent årligt

–

hvilket fremskrevet til et tal i dag, svarer til, at forbrugslånemarkedet i 2017

samlet var på 237,5 mia. kr., hvoraf kviklånsmarkedet da udgør 0,22 procent. Kviklån/digitale lån udgør

med andre ord

mindre end en fjerdedel af en hundrededel

af det danske forbrugslånemarked.

En anden mulighed er at sammenligne de digitale långiveres udlån på 517 mio. kroner med Danmarks

Statistiks opgørelse over forbrugerkredit ydet af finansielle og ikke-finansielle selskaber uden for

pengeinstitutsektoren

–

det dækker både købekort, herunder benzinkort, blankolån og kredit mod

sikkerhed, men ikke forbrugslån fra finansielle selskaber, der modtager indlån

. Ifølge Danmarks

Statistik lånte danske forbrugere 6,5 mia. kroner ved udgangen af 2016.

Såfremt man politisk har en interessere i at vurdere hvilke nye tiltag, der kan afhjælpe

overgældsætning og uansvarlig långivning, bør der dannes et mere komplet overblik over det samlede

lånemarked. Særligt da forbrugertrends peger i retningen af, at fremtidens långivning bliver digital og

hurtig uanset, hvem der er låneudsteder.

http://www.finansraadet.dk/Media/dokumenter/politik/analyser/lprocentC3procentA5n_til_forbrug_21-12-

2007procent20procent28pdfprocent29.pdf

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forbrugerkredit#

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 175: Henvendelse af 30/4-18 fra Dansk Kredit Råd - Digitale Långivere, vedrørende offentliggørelse af statusrapport for Digitale Långivere (kviklånsbranchen)

Det kunne således være relevant i en grundigere afdækning af markedet at undersøge:

•

Hvordan defineres et forbrugslån?

Hvilke låneudbydere udsteder hvilke typer af forbrugslån?

Hvor stor en andel af danske forbrugslån er uden sikkerhedsstillelse?

Hvor stor en andel af markedet for forbrugslån har de forskellige låneudbydere?

Er markedet for forbrugslån voksende eller faldende?

Hvor stor er misligholdelsen for forskellige typer af forbrugslån?

Hvilke sammenhænge kan man spore mellem låntyper og misligholdelsen? Er der f.eks. nogle

bestemte parametre, man kan identificere som årsag til, at nogle lån misligholdes, og hvad er de i

så fald?

Hvad er forventningerne til den fremtidige udvikling af markedet for digitale forbrugslån?

•

Overblik over långivere, låntyper og omkostninger på lån i branchen

I alt er 8 digitale långivere medlem hos Dansk Kredit Råd. De 8 låneudbydere er:

•

4finance ApS (VIVUS.DK og Zaplo.dk)

–

etableret i 2012

Capitolia ApS (Simbo.dk)

–

etableret i 2017

Creamfinance ApS (Lendon.dk)

–

etableret i 2016

GoKredit ApS (Gokredit.dk)

–

etableret i 2015

Ferratum ApS (Ferratum.dk)

–

etableret i 2009

Finans 24/7 ApS (Minifinans.dk og kassekreditten.dk)

–

etableret i 2016

NordCredit ApS (Nordcredit.dk)

–

etableret i 2017

Repay Finance A/S (Turbolån.dk)

–

etableret i 2016

Låneudbyderne har forskellige låneprodukter og varierende renter og gebyrer. Størrelsen på lånene

og tilbagebetalingstiderne varierer også. Groft sagt kan låneprodukterne opdeles i tre grupper:

1. Mindre kortfristede forbrugslån (kviklån), hvor lånene tilbagebetales på under 3 måneder, og

hvor lånet maksimalt er 12.000 kroner og ofte mindre.

2. Større kortfristede forbrugslån (kviklån), med længere løbetid, og hvor lånene kan være op til

50.000 kroner.

3. Kassekreditter

–

som regel op til 20.000 kroner.

Disse typer forbrugslån har relativt høje renter og en høj ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent). Det

skyldes både, at de er uden sikkerhedsstillelse, at lånet har en begrænset størrelse, og at

tilbagebetalingstiden er kort. Den korte tilbagebetalingstid medfører reelt, at ÅOP bliver kunstigt høj

for kviklån, jævnfør faktaboks nedenfor.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 175: Henvendelse af 30/4-18 fra Dansk Kredit Råd - Digitale Långivere, vedrørende offentliggørelse af statusrapport for Digitale Långivere (kviklånsbranchen)

Faktaboks: Kunstigt høj ÅOP på kviklån

ÅOP

står for Årlige Omkostninger i Procent, og er en metode til at beregne den procentuelle pris

på et lån, der løber hen over et år.

Når ÅOP skal udregnes på et (kvik)lån med månedlig afbetaling, sker det ved at udregne prisen

for at tage 12 lån i streg med renters rente frem for blot renter af hovedstolen. Sådan fungerer

kviklån i virkeligheden ikke, da lånet afdrages meget hurtigere, og der ikke nødvendigvis

tilskrives rentes rente. Alligevel skal ÅOP udregnes sådan. Det betyder, at man får en urealistisk

og kunstig høj ÅOP på kviklån.

Det har blandt andet fået professor ved CBS, Bjarne Aastrup til at udtale, at når det kommer til

kviklån, så ”udarter

ÅOP sig til det helt meningsløse”*.

I teorien betyder det, at et lån på 4.000 kroner med 20 procent i månedlig rente vil få en ÅOP på

791,6 procent og samlede låneomkostninger på 31.664 kr., efter 12 måneder uden afdrag.

I realiteten er den årlige pris i procent på 243,3 procent svarende til debitorrenten eller med

samlede låneomkostninger på 9.732 kr. efter 12 måneder uden afdrag.

Den gennemsnitlige løbetid på kviklån er som regel på få måneder.

*https://www.scribd.com/doc/219859939/procentC3procent85OP-

procentC3procent98konomisk-Set

En sammenligning af ÅOP på et udvalg af branchens lån og udbudte kassekreditter og bankers

kassekreditter viser, at ÅOP på kviklån ikke adskiller sig for bankernes ÅOP, når kriterierne for lånet er

ens. I tabel 2 nedenfor kan man se, at både Lån & Spar Bank og SparNord udbyder kassekreditter, der

har en ÅOP på mellem 739 og op til 1780 procent ved udarbejdelsen af en midlertidig kassekredit på

5.000 kroner

–

sammenlignelige kassekreditter fra kviklånsudbyderne ligger med en ÅOP mellem 124

og 792 procent.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 175: Henvendelse af 30/4-18 fra Dansk Kredit Råd - Digitale Långivere, vedrørende offentliggørelse af statusrapport for Digitale Långivere (kviklånsbranchen)

Tabel 2: Låneprodukter på markedet

Hjemmeside

Månedlig rente (i

procent)

[1]

Årlig debitorrente

(i procent)

ÅOP (i procent)

Stiftelsesgebyr

Gruppe 1: Mindre kortfristede lån

–

eks. på 5.000 kr.

–

max 3 måneders løbetid

Gokredit.dk

Minifinans.dk

19,9

18,5

0,0

225,1

817,3

688,7

999 kr.

Gruppe 2: Større kortfristede lån

–

eks. på 10.000 kr.

–

max 6 måneders løbetid

Zaplo.dk

Lendon.dk

8,0

10,0

96,0

120,0

151,8

211,7

Gruppe 3: Kassekreditter

–

eks. på 5.000 kr. - 3 måneder

VIVUS.DK

Simbo.dk

Kassekreditten.dk

Nordcredit.dk

20,0

19,0

12,5

6,0

243,3

228,0

150,0

72,0

791,6

706,4

328,4

145,8

495 kr.

500,00 kr.

udbetalingsgebyr

Gruppe 4: Kassekreditter hos bankerne

–

eks. på 5.000 kr. - 3 måneder

Spar Nord Bank

–

kreditter

[3]

0,7 - 1,3

8,5 - 15,9

2% af hovedstol dog

min. 1.000 kr. i

bankens kreditomk.

+ 1.000 kr. i

dokumentgebyr

1658,8% - 1780,2 2.500,00 kr.

739,9 - 803,4

Lån & Spar Bank -

0,8 - 1,4

9,50 - 16,3

lønkonto med

kassekredit

[4]

Tabellen er baseret på data indhentet fra de respektive kviklånsudbydere og bankers hjemmesider

den 12. marts 2018. ÅOP er beregnet ved brug af EU kommissionens værktøj til beregning af ÅOP.

Beregneren samt information om beregneren kan findes her:

https://ec.europa.eu/info/publications/annual-percentage-rate-charge-calculator_en

Den årlige debitorrente ved større kortfristede lån med eksempel på 10.000 kroner varierer fra 96

procent til 120 procent. Ved mindre kortfristede kviklån

–

omfattet af betænkningsperioden på 48

timer

–

varierer den årlige debitorrente fra 0 til 225 procent. Dog er der et stiftelsesgebyr på 999 kroner

i omkostningerne ved lånet med 0 procent i debitorrenten.

Ved de løbende kassekreditter er den årlige debitorrente fra 72 procent til 243 procent. De fleste

låneudbydere har ikke stiftelsesgebyr. Enkelte udbydere arbejder med stiftelsesgebyrer, som

kompenseres ved en lavere debitorrente.

[1]

Ved kviklån beregnes rente og ÅOP ved fuldt afdrag efter 30 dage. Ved kassekreditter beregnes efter den månedlige

omkostning ved lånforlængelse.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 175: Henvendelse af 30/4-18 fra Dansk Kredit Råd - Digitale Långivere, vedrørende offentliggørelse af statusrapport for Digitale Långivere (kviklånsbranchen)

Præcis samme billede med konkurrence på priserne gør sig gældende, hvis man ser på de månedlige

omkostninger i procent. Kassekreditterne ligger mellem 6-20 procent, de kortfristede kviklån lidt

højere, mens de to udbydere af afdragslån ligger på henholdsvis 8,0 og 17,5 procent.

Variationerne i omkostningerne på lån og lånetyperne viser et billede af en velfungerende konkurrence

på markedet. Såfremt man politisk skulle vælge at gribe ind i lånemarkedet med et rente- eller

omkostningsloft, risikerer man at fjerne konkurrencen og presser udbyderne i retningen af, at de alle

prismæssigt vil placere sig lige under det gældende loft. Det vil i praksis eliminere konkurrencen på

markedet til skade for forbrugerne.

Antal bevilgede og afviste lån

Digitale långiveres medlemmer udstedte i 2017 201.389 lån, men 219.043 låneansøgninger blev

afvist - jævnfør tabel 3:

Tabel 3: Antallet bevilligede og afviste lån

2015

Antal bevilligede lån

Antal afviste lån

Andel afviste lån

132.462

43.584

25%

2016

161.398

83.299

34%

2017

201.389

219.043

52%

Tabellen er baseret på indhentet data fra egne medlemmer, der dækker cirka 80 procent af det danske marked

for kviklån.

Antallet af bevilligede lån har været stigende siden 2015, men udviklingen er blevet fulgt af en endnu

større stigning i antallet af afviste lån. Det skyldes forbedrede kreditvurderinger, hvor der nu på linje

med bankernes kreditvurderingspolitik, indhentes indkomst- og gældsoplysninger via e-skat.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 175: Henvendelse af 30/4-18 fra Dansk Kredit Råd - Digitale Långivere, vedrørende offentliggørelse af statusrapport for Digitale Långivere (kviklånsbranchen)

Tabel 4 nedenfor viser, at branchen samlet har haft omsætning på 377.547.536 kr. i 2017:

Tabel 4

–

Omsætning i branchen

2015

Omsætning i alt

Heraf omsætning fra

morarenter/dårlige betalere

Andel af omsætningen fra

morarenter/dårlige betalere

169.480.445 kr.

6.741.825 kr.

4,0%

2016

271.303.769 kr.

10.837.699 kr.

4,0%

2017

377.547.536 kr.

12.988.735 kr.

3,4%

Tabellen er baseret på indhentet data fra egne medlemmer, der dækker cirka 80 procent af det danske marked

for kviklån.

Heraf stammer kun 3,4 procent af omsætningen fra kunder, som betaler for sent. Kritikere af

kviklånsudbydere har ofte udtrykt bekymring for, om der tjenes penge på kunder, der fastholdes i lån,

de ikke kan betale tilbage. Denne kritik er der, som vist, ikke belæg for. Årsagen er blandt andet, at

dårlige betalere er en dårlig forretning.

Hvem er kunderne?

Gennemsnitsalderen for kunder hos Dansk Kredit Råds digitale långivere er 33 år. Der er en

tilbøjelighed til, at den yngre del af befolkningen tidligere end andre anvender og efterspørger nye

digitale løsninger, og en del yngre kunder må derfor formodes at fravælge bankerne på grund af en

præference for den lettilgængelige digitale service, der findes i kviklånsbranchen.

Selvom antallet af misligholdte lån er faldende, er der i mange tilfælde tale om låneansøgere, hvor

risikoen for at udstede et lån kan være relativt høj. Et segment af kviklånskunder udgøres af personer,

der kan have svært ved at opnå lån andre steder, men som har et legitimt behov for kredit og er i stand

til at betale lånet tilbage.

Branchens kunder er ekstremt loyale. Langt størstedelen af kunderne og omsætningen kommer fra

tilbagevendende, glade kunder, der betaler til tiden, hvilket er tegn på en høj kundetilfredshed.

Desværre hænder det, at vores medlemmers kunder ikke kan betale deres lån tilbage og i sidste

konsekvens havner i fogedretten. Det drejer sig dog om en relativ lille del af kunderne.

I 2017 var der tale om 4.611 ud af 201.389 lån, svarende til 2,28 procent, som havnede i fogedretten,

jævnfør tabel 5.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 175: Henvendelse af 30/4-18 fra Dansk Kredit Råd - Digitale Långivere, vedrørende offentliggørelse af statusrapport for Digitale Långivere (kviklånsbranchen)

Tabel 5

–

Sager i fogedretten 2017

Antal sager i fogedretten

Antal lånesager i alt

Antal sager i fogedretten i procent

4.611

201.389

2,28 %

Tabellen er baseret på indhentet data fra egne medlemmer, der dækker cirka 80 procent af det danske marked

for kviklån.

Det er selvfølgelig altid en ulykkelig situation, både for den enkelte kunde og for långiveren, og derfor

er det også afgørende for Dansk Kredit Råd at minimere antallet af misligholdelsessager så meget som

muligt.

De enkelte låneudbydere har forskellige strategier for at minimere antallet af lånere, der ikke kan

tilbagebetale lånet. For eksempel tilbyder markedets største udbyder 4finance rentefri

afdragsordninger, hvis en låntager ikke kan betale af på lånet efter otte måneder. Samme udbyder har

ligeledes et loft over den morarente, der opkræves hos kunder i mislighold. I praksis betyder det, at en

låntager, der har optaget et lån på 4.000 kroner, skylder 5.540 kroner efter et år i mislighold.

Alt i alt kan man på baggrund af tallene fra 80 procent af branchen konkludere, at kviklånsudbyderne

ikke tjener deres penge ved mislighold, meget få sager havner i fogeden, og de fleste låneansøgere

afvises af kreditvurderingen, fordi det vurderes, at de ikke kan betale lån tilbage.

I det kommende præsenteres en række af de ansvarlighedstiltag, som långiverne selv har iværksat,

for at minimere antallet af dårlige betalere.

Eksempler på udbydernes ansvarlighedstiltag

Sker det at en låntager ikke betaler af på hovedstolen over en periode

på otte måneder vil VIVUS.DK tilbyde en rentefri afdragsordning. På

den måde hjælper VIVUS.DK altså kunder med et lån, som de ikke

afdrager på. Dermed bliver kunden ikke fanget i en stor gæld.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 175: Henvendelse af 30/4-18 fra Dansk Kredit Råd - Digitale Långivere, vedrørende offentliggørelse af statusrapport for Digitale Långivere (kviklånsbranchen)

Hos GoKredit.dk har man valgt at holde morarente på 8,05% pro anno

for at sikre, at kunder ikke havner i en uoverskuelig og hurtig voksende

gæld, hvis det viser sig, at de ikke er i stand til at betale et lån tilbage.

Det er endvidere heller ikke muligt at anmode om en måneds

låneforlængelse uden at betale for den pågældende måned, således at

gælden ikke vokser til et større beløb end det kunden oprindeligt er

kreditvurderet til at kunne tilbagebetale.

Dansk Kredit Råd bestræber sig på at være garant for god långivning.

Det er blandt andet et krav, at alle medlemsorganisationens kunder skal

have ret til at ophæve et lån uden yderligere omkostninger, end fastsat

ved gældende lovgivning. Derudover er alle medlemsorganisationer

forpligtigede til, ved forbrugerens mislighold, at beskytte forbrugeren

mod yderligere gældsstiftelse ved at registrere forbrugeren i RKI.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 175: Henvendelse af 30/4-18 fra Dansk Kredit Råd - Digitale Långivere, vedrørende offentliggørelse af statusrapport for Digitale Långivere (kviklånsbranchen)

Eksisterende ansvarlighedstiltag

Der har i de senere år været meget politisk fokus på regulering af kviklånsmarkedet. Hos Dansk Kredit

Råd er vi enige i, at den rette politiske regulering kan bidrage til mere ansvarlig långivning, og vi

anerkender det politiske ønske om regulering. Derfor er vi kommet fem konkrete forslag til, hvordan

ansvarlig långivning fremmes. I det følgende gennemgår vi først de tiltag, der allerede er indført.

Dernæst uddyber vi vores fem forslag til, hvordan ansvarlighed og forbrugerbeskyttelse kan fremmes

på kviklånsmarkedet.

Forbrugerombudsmandens retningslinjer for kreditvurderinger

Forbrugerombudsmanden har i starten af 2017 revideret sine retningslinjer for kreditvurdering ved

kortfristede lån indgået som fjernsalgsaftaler, hvilket i høj grad vedrører mange af de digitale

låneudbydere under Dansk Kredit Råd. Dansk Kredit Råd deltog i udarbejdelsen af retningslinjerne og

bakker ubetinget op om det stigende fokus på at sikre en god kreditvurdering. Det er i vores optik en

afgørende forudsætning for at nedbringe misligholdelse og overgældsætning. Kreditvurderingen er

kort sagt filteret, som skal sortere kommende og nuværende dårlige betalere fra.

I starten af 2018 har Forbrugerombudsmanden taget initiativ til at undersøge, om firmaerne

overholder retningslinjerne. Det er derfor for tidligt at sige, om retningslinjerne har haft eller vil få den

ønskede virkning på mislighold og gældsætning.

Det er Dansk Kredit Råds anbefaling, at Forbrugerombudsmanden i videst muligt omfang tager de

nødvendige midler i brug for at sikre, at digitale låneudbydere lever op til retningslinjerne, og at der er

en grundig og hyppig kontrol med området.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 175: Henvendelse af 30/4-18 fra Dansk Kredit Råd - Digitale Långivere, vedrørende offentliggørelse af statusrapport for Digitale Långivere (kviklånsbranchen)

Faktaboks: Forbrugerombudsmandens retningslinjer

Retningslinjerne (særligt kapitel 8 om kreditvurderingen) blev i 2017 revideret og skærpet

af Forbrugerombudsmanden i samarbejde med brancherepræsentanter og Forbrugerrådet

TÆNK.

Her uddybes det, hvornår låntagere har korrekt kreditvurderet forbrugeren på grundlag af

fyldestgørende oplysninger efter kreditaftalelovens § 7 c.

Der er ikke foretaget en korrekt kreditvurdering før det er vurderet, om låneansøgeren kan

opfylde lånaftalen og alle dets direkte og indirekte omkostninger. Långiveren skal vurdere

dette på baggrund af dokumenterede oplysninger om den enkelte forbrugers økonomiske

situation. Dette indebærer ifølge de nye retningslinjer, at långiver bør være i besiddelse af:

•

Seneste lønsedler/offentlige udbetalinger hentet via e-skat.

Information om forbrugernes faste, løbende udgifter.

Seneste årsopgørelse.

Kreditinformationer fra relevante debitorregistre.

Simple udokumenterede erklæringer fra forbrugeren vil ikke i sig selv udgøre

fyldestgørende oplysninger.

Hvis oplysninger om den enkelte forbrugers økonomiske situation kun indgår med en

procentmæssig vægt, har långiver ikke foretaget en kreditværdighedsvurdering i

overensstemmelse med kreditaftalelovens § 7 c.

Ligeledes kan statistiske oplysninger aldrig alene udgøre grundlaget for den vurdering af

forbrugerens evne til at tilbagebetale et lån.

Det anses som værende i strid med god markedsføringsskik at udbetale et lån til en person,

som på baggrund af de indhentede oplysninger ikke synes at kunne betale lånet og alle

dets omkostninger tilbage til den aftalte tid.

Nyt branchekodeks for digitale lån

Dansk Kredit Råd har i slutningen af 2017 vedtaget et branchekodeks for foreningens digitale

låneudbydere. De digitale långivere er således forpligtede til at følge kodekset. Det tjener som en

rettesnor for medlemmernes forretning og nok så vigtigt som et parameter, når Ankenævnet for

Finansieringsselskaber fremover skal træffe afgørelser. Kodekset kan læses i sin fulde længde på vores

hjemmeside

http://www.digitalelan.dk/2017/08/28/forsteudgaveretningslinjer/

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 175: Henvendelse af 30/4-18 fra Dansk Kredit Råd - Digitale Långivere, vedrørende offentliggørelse af statusrapport for Digitale Långivere (kviklånsbranchen)

Kodekset understreger blandt andet, at:

•

Medlemmerne forpligter sig til at overholde al lovgivning.

Medlemmerne forpligter sig til at overholde forbrugerombudsmandens retningslinjer.

I alle tvister med kunder er medlemmerne forpligtet til at henvise til Ankenævnet for

Finansieringsselskaber.

Medlemmerne forpligter sig til, ikke at udstede et nyt lån til en kunde, der er i mislighold hos

samme kreditgiver eller registreret som dårlig betaler i RKI, Debitor Registret eller lignende

negative kreditbureauer.

Medlemmerne forpligter sig til at henvise forbrugere, der gentagende gange har svært ved at

opfylde finansielle forpligtigelser, til relevant gældsrådgivning såsom Den Sociale Retshjælp.

Medlemmerne forpligtiger sig ligeledes til at opkræve gæld på en professionel og lovlig måde, som

ikke fremstår truende eller intimiderende.

•

Da kodekset fortsat er nyt, kan vi endnu ikke konkludere endeligt på dets effekt af långivningen i

branchen. Det er vores håb og forventning, at et medlemskab af brancheforeningen vil tjene som et

kvalitetsstempel, da dette forudsætter overholdelse af branchekodekset. I forlængelse heraf er der

ligeledes en mærkningsordning under udarbejdelse, som yderligere kan tjene som en rettesnor for

virksomhederne og vise forbrugerne, hvor de kan få ansvarlig digital långivning.

Indførelse af 48 timers betænkningstid

Med L 156 - Lov om ændring af lov om kreditaftaler

–

blev det politisk vedtaget, at der skulle indføres

en obligatorisk betænkningsperiode på 48 timer ved indgåelse af aftaler om kortfristede forbrugslån.

I praksis omfatter loven ikke alle forbrugslån, idet loven er målrettet kortfristede forbrugslån med en

tilbagebetalingstid på under tre måneder. Forbrugslån hos banker eller forbrugslån optaget i

forbindelse med køb af et konkret produkt er ikke omfattet.

Loven blev vedtaget d. 26. maj 2016, men ikrafttrædelsen blev udskudt med et halvt år fra d. 1. juli

2016 til 1. januar 2017. Det blev politisk besluttet at udskyde implementeringen af loven, således at

branchen havde tid til at omstille og tilpasse sig

. Loven har medført, at en del digitale låneudbydere

har valgt ikke længere at tilbyde kortfristede lån med en løbetid på under 3 måneder. Derimod er flere

begyndt at tilbyde kassekreditter uden fast løbetid, der prismæssigt svarer til et ikke-bevilliget

overtræk eller en ny kassekredit hos traditionelle banker.

Hos Dansk Kredit Råd mener vi, at dette nye, lovgivningsmæssige tiltag har været yderst effektivt.

Formålet med loven har været at indføre en betænkningsperiode på 48 timer ved de lån, som man

anså for at være særligt risikobetonede for forbrugere, der potentielt stod til at havne i en situation,

hvor de ikke kunne opfylde deres finansielle forpligtigelser. De lån har aftalepartierne defineret som

hurtige og kortfristede (løbetid under tre måneder) forbrugslån uden sikkerhedsstillelse. 6 aktører var

på markedet for kviklån, da man indførte 48-timers betænkningsperiode, hvoraf én er lukket, to har

ændret deres produkter og de tre øvrige har indført en betænkningsperiode.

Retsudvalget 2015-16 L 156 endeligt svar på spørgsmål 2

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 175: Henvendelse af 30/4-18 fra Dansk Kredit Råd - Digitale Långivere, vedrørende offentliggørelse af statusrapport for Digitale Långivere (kviklånsbranchen)

Med markedets tilpasning er udbuddet af kortfristede kviklån dalende, mens de låneudbydere, der har

fastholdt de kortfristede lån, nu har en betænkningsperiode på 48 timer. Se også faktaboks.

Faktaboks: Tilpasning til 48-timers betænkningsperiode

Låneudbyder

VIVUS.DK (4finance ApS)

Produkt før ikrafttrædelse Produkt efter ikrafttrædelse

Kortfristet lån (1-30 dage)

Kassekredit uden løbetid

Ophørt/lukket

Kortfristet lån (5-30 dage)

Med betænkningsperiode

Kortfristet lån (30 dage)

Med betænkningsperiode

Kortfristet lån (5-30 dage)

Med betænkningsperiode

Afdragslån (120 dage)

Kvikautomaten (Ferratum) Kortfristet lån (1-45 dage)

LendOn.dk

GoKredit.dk

NetCredit.dk

Turbolån.dk

Kortfristet lån (5-30 dage)

Kortfristet lån (30 dage)

Kortfristet lån (5-30 dage)

Faktaboks: L 156 og 48-timers betænkningsperiode

L 156 ændrede i lov om kreditaftaler ved at indføre en 48-timers betænkningsperiode ved

kortfristede forbrugslån.

Det skete med en ny § 8 c:Kreditgiveren

må alene anse forbrugerens accept af et tilbud om

kortfristet forbrugslån for gyldig, hvis accepten er afgivet tidligst 48 timer efter kreditgiverens

afgivelse af tilbuddet.

Stk. 2. Kreditgiveren må ikke rette henvendelse til en forbruger i anledning af et allerede fremsendt

tilbud om kortfristet forbrugslån.

Et kortfristet forbrugslån blev defineret således:

En kreditaftale, som indgås mellem en forbruger

og en kreditgiver, der ikke er et pengeinstitut, uden sikkerhedsstillelse og uden betingelse om køb

af en vare eller tjenesteydelse, og hvis løbetid maksimalt er 3 måneder

I den skriftlige fremstilling af lovforslaget fremhævede daværende Justitsminister Søren Pind, at

baggrunden for lovforslaget blandt andet var Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse

af kviklånsmarkedet i 2015, som påpegede udfordringer for forbrugere med at tilbagebetale lån,

der havde en meget kort løbetid.

Derfor ville regeringen med betænkningsperioden for kortfristede kviklån sikre sig, at ”forbrugeren

får mulighed for at overveje lånebehovet og lånet og eventuelt afsøge markedet for alternative

finansieringskilder. Det er forventningen, at betænkningsperioden vil medføre visse positive

privatøkonomiske konsekvenser, idet det formodes, at færre forbrugere vil optage kviklån, som de

ender med at misligholde for derefter at ende i egentlige inkassoforløb.”

Det er ikke sidenhen blevet undersøgt, om loven har medført faldende misligholdrater.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 175: Henvendelse af 30/4-18 fra Dansk Kredit Råd - Digitale Långivere, vedrørende offentliggørelse af statusrapport for Digitale Långivere (kviklånsbranchen)

48-timers reglen har virket efter hensigten

Dansk Kredit Råd vurderer umiddelbart, at loven har haft den ønskede effekt, men vi ser gerne, at der

gennemføres en grundigere evaluering af effekten af 48-timersreglen på mislighold og

overgældsætning. En sådan evaluering bør også afdække, om der er brug for yderligere tiltag for at

sikre ansvarlig långivning

–

og om betænkningsperioder er et effektivt værktøj, eller om der bør

fokuseres på andre tiltag

–

eksempelvis styrkede kreditvurderinger.

Fem forslag til at styrke ansvarlig långivning

Det ligger Dansk Kredit Råd meget på sinde at sikre, at der på markedet for digitale forbrugslån bliver

fokuseret på at beskytte kunderne

mod såkaldte ”gældsfælder”. Det er ikke vores erfaring, at

lånevirksomhed med høj mislighold og dårlige kreditvurderinger er en god forretning med lang levetid

på lånemarkedet. Derfor bakker vi op om politiske tiltag, der kan understøtte et ansvarligt lånemarked,

såfremt det sker på baggrund af faglig dokumentation og grundige evalueringer af tidligere tiltag. Dertil

ser vi gerne, at der fra myndighedernes side ses på hele lånemarkedet og ikke isoleret på kviklån, da

der i disse år sker en opblødning af grænserne mellem traditionelle lån og digitale lån.

Lovgivningsmæssigt bør alle behandles lige og eventuel ny regulering bør målrettes de typer af lån og

afdragsordninger, hvor der opleves en særlig risiko for overgældssætning, uanset hvem der er

udsteder.

Dansk Kredit Råd opfordrer til, at ingen nye tiltag iværksættes, før der er gennemført en evaluering af

de nuværende regler. Som led i en evaluering og analyse af området foreslår vi, at følgende fem

initiativer overvejes:

1. Alle långivere skal dele deres lånedata i et offentlig administreret register, for at fremme

gældsoverblik og ansvarlig långivning.

2. Der bør indføres krav om, at alle lånehjemmesider indeholder tydelig henvisning til kundens

klagemuligheder.

3. Alle lånefirmaer sættes under tilsyn af Finanstilsynet i stedet for Forbrugerombudsmanden.

4. Forbud mod at låne ud til folk med gældsanmærkninger

–

for eksempel folk, der er registeret

i RKI.

5. Det kan dertil overvejes at indføre et omkostningsloft for dårlige betalere. Det vil sige et loft

over størrelsen på de omkostninger, der betales, hvis betalingsfristen for et lån overskrides.

1. Krav om at långivere skal dele deres lånedata for at fremme

gældsoverblik og ansvarlig långivning

Det ville styrke kvaliteten af kreditvurderingen væsentligt, hvis långivere ubesværet kan fremskaffe

data om, hvilke lån den enkelte låntager allerede har optaget. I dag er det frivilligt for långivere, om de

vil stille disse oplysninger til rådighed for andre. Det kan fremover gøres obligatorisk for alle

låneudbydere

–

og ikke kun de digitale låneudbydere, der er organiseret hos Dansk Kredit Råd.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 175: Henvendelse af 30/4-18 fra Dansk Kredit Råd - Digitale Långivere, vedrørende offentliggørelse af statusrapport for Digitale Långivere (kviklånsbranchen)

På den måde vil man kunne sikre, at kreditgivere til hver en tid nemt kan se, om låneansøger er i

mislighold med lån hos andre udbydere, eller om ansøgeren har et højt antal samlede forbrugslån.

Det vil således styrke kreditvurderingen væsentligt

–

særligt hvis der er krav om ikke at låne ud til

ansøgere, der er i mislighold andre steder.

I praksis kan sådan et krav ske ved, at alle kreditgivere af forbrugslån af en hver slags skal tilslutte sig

et fyldestgørende, offentligt administreret register.

Faktaboks: Primære datakilder til rådighed for kreditgiveres kreditvurderinger

System

e-skat (offentligt)

Data

Lønsedler (3 seneste måneder)

Seneste årsopgørelse

Renteudgifter på fast ejendom

Indtægtskilder (løn, su, pension, dagpenge eller kontanthjælp)

KreditStatus giver adgang til et øjebliksbillede af en persons lån og

kreditter hos långivere, der er tilsluttet KreditStatus.

I dag er 4finance, Bank Norwegian, COOP Bank, Capitolia (simbo.dk),

Cream Finance, Ekspress Bank, EnterCard Danmark, Ikano Bank, Nordea

Finans, Resurs Bank, Santander, SEB Kort Danmark og Spar Nord Bank

tilsluttet KreditStatus.

Debitorregisteret har ligesom RKI oplysninger om låneansøgeren er

stemplet som dårlig betaler

Det er muligt at indhente oplysninger om låneansøgeren er registreret i

RKI som dårlig betaler

Borgere, der er udsat for identitetstyveri eller af andre årsager ikke

ønsker at kunne få udstedt kredit, kan markere det i CPR-registeret via

kreditadvarsel, således at kreditudstedere kan se, at vedkommende ikke

ønsker at få udstedt kredit.

Her kan indhentes information om borgere med lån, der er i et

rykkerforløb. Dertil overblik over de forskellige brancher, som de enkelte

borgere er registreret i.

https://www.kreditregisteret.dk/

Kreditstatus

(Experian)

Debitorregisteret

(Bisnode)

RKI (Experian)

Kreditadvarsel

(offentligt)

KreditRegisteret

(BiQ)

Eksempler på relevante eksisterende datakilder som kreditgivere i dag ikke har adgang til

ROFUS er Spillemyndighedens Register Over Frivilligt Udelukkede

Spillere. I dag har låneudbydere ikke adgang hertil.

Insolvensregisteret Landsdækkende register, hvor det fremgår om låneansøger/kunden har

indgivet insolvenserklæring, konkurs eller gældssanering. I dag har

låneudbydere ikke adgang hertil

ROFUS

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 175: Henvendelse af 30/4-18 fra Dansk Kredit Råd - Digitale Långivere, vedrørende offentliggørelse af statusrapport for Digitale Långivere (kviklånsbranchen)

2. Der bør indføres krav om, at alle lånehjemmesider indeholder

tydelig henvisning til kundens klagemuligheder

Ankenævnet for Finansieringsselskaber blev oprettet af Finans & Leasing, Dansk Kredit Råd og

Forbrugerrådet og godkendt af erhvervs- og vækstministeren pr. 1. januar 2015. Her kan forbrugerne

klage over urimelig behandling fra låneudbydere.

Forbrugernes kendskab til Ankenævnets eksistens er dog formentlig begrænset, og det vurderes at

ville kunne styrke deres stilling og selvjustitsen hos låneudbyderne, hvis kendskabet til Ankenævnet

øges. Vi anbefaler derfor, at der stilles krav om, at alle låneudbydere skal have tydelige henvisninger

til kundens klagemuligheder

–

blandt andet på de hjemmesider, hvorfra lån kan ansøges.

Faktaboks: Ankenævnet for Finansieringsselskaber

Ankenævnet for Finansieringsselskaber blev stiftet i 2015 af Finans og Leasing, Dansk

Kredit Råd og Forbrugerrådet TÆNK.

Ankenævnet er godkendt af erhvervs- og vækstministeren i medfør af § 6 i lov om

alternativ tvistløsning (forbrugerklageloven). Nævnets medlemmer er følgende:

FORMAND

•

Dommer Poul Gorm Nielsen, Københavns Byret

ERHVERVSREPRÆSENTANTER:

•

Indstillet af Finans og Leasing:

Nikoline Erika Hyldahl, 3C RETAIL A/S

Henrik Balslev, SEB Kort Bank Danmark, filial af SEB Kort Bank AB

Janne Rützou, IKANO Bank, Filial af IKANO Bank AB

•

Indstillet af Dansk Kreditråd:

Mikkel Winston, Finans 247 ApS

Jens-Ole Klitgaard, 4finance ApS

Christina Trauboth, Gokredit ApS

FORBRUGERREPRÆSENTANTER:

•

Indstillet af Forbrugerrådet Tænk:

Morten Bruun Pedersen, Forbrugerrådet TÆNK

Troels Hauer Holmberg, Forbrugerrådet TÆNK

Birte Leo-Hansen, Forbrugerrådet TÆNK

Anna Marie Schou Ringive, Forbrugerrådet TÆNK

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 175: Henvendelse af 30/4-18 fra Dansk Kredit Råd - Digitale Långivere, vedrørende offentliggørelse af statusrapport for Digitale Långivere (kviklånsbranchen)

3. Sæt alle lånefirmaer under tilsyn af Finanstilsynet

FinansDanmark har foreslået, at alle udbydere af kviklån bringes under tilsyn af Finanstilsynet. Det er

et godt forslag, som ikke kun bør inkludere kviklånsfirmaer, da disse står for en meget lille del af det

samlede forbrugslånemarked. Alle forbrugere bør beskyttes, og derfor bør al långivning bringes

under tilsyn af Finanstilsynet, der alt andet lige er den myndighed, der må formodes at have det

største kendskab til långivning og kreditvurdering. Finanstilsynet ville således også kunne føre tilsyn

med kvaliteten af kreditvurderingerne.

Faktaboks: Finanstilsynets opgaver

Finanstilsynets hovedopgave er tilsynet med finansielle virksomheder

–

penge- og

realkreditinstitutter, pensions- og forsikringsselskaber, investeringsforeninger,

investeringsselskaber og fondsmæglere m.fl. Finanstilsynets primære opgave er at foretage

sig solvenstilsyn for at vurdere, om virksomhederne har tilstrækkelig kapital i forhold til de

risici, som de har påtaget sig. Der føres også tilsyn med overholdelse af lovgivning.

Derudover fører Finanstilsynet et adfærdstilsyn med, om virksomhederne overholder

reglerne om forbrugerbeskyttelse, for eksempel god skik-bekendtgørelsen og lovgivningens

informationskrav, herunder reglerne om prisinformation.

4. Indfør et forbud mod udlån til personer, der er registreret med

betalingsanmærkning

Der kunne som et fjerde tiltag indføres et forbud mod udlån til personer, der er registeret som

dårligere betalere hos et af de registre fremhævet tidligere i rapporten. Finans Danmark har ligeledes

foreslået et forbud mod udlån til folk, der er registeret i RKI. Hos Dansk Kredit Råd mener vi, at

forbuddet bør gælde alle lån og ikke kun de kortfristede på under tre måneder. Det er også helt på

linje med vores branchekodeks. Vi mener, at det vil være et gavnligt lovgivningsmæssigt indgreb og vi

ser gerne, at det dækker alle forbrugslån uden sikkerhedsstillelse.

5. Indfør omkostningsloft for dårlige betalere

Endelig kan det overvejes at indføre et ”moragældsloft”

i form af et loft over, hvor store omkostninger

en låntager, som ikke overholder betalingsdato, kan komme til at betale. Flere af de digitale

låneudbydere i Dansk Kredit Råd har som en intern politik indført et sådant loft, som kan bruges til

inspiration. Det har den fordel, at man beskytter den enkelte borger mod overgældssætning, samtidig

med at man undgår at gribe ind i selve markedsrenten. Ligeledes er et moragældsloft målrettet de

låntagere, der ender i mislighold og ikke de dele af markedet, hvor forbrugerne agerer uproblematisk

ved at betale lånene af til tiden.